Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19066
Den 29. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1467 (MOF alm. del) stillet 01.10.2020 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1467
”Arbejdsrapporten ”Mobilt renseanlæg” fra Miljøstyrelsen fra 2005 nævner en lang række
udenlandske behandlingsanlæg, der kan rense store mængder sediment (arbejdsrapport
nr. 27, Miljøstyrelsen, 2005, https://docplayer.dk/11907788-Mobilt-renseanlaeg-mette-selchau-
et-al-carl-bro-as-og-kruger-a-s.html). Vil ministeren oplyse, om der siden 2001 har
været overvejelser om at udnytte udenlandske erfaringer eller om at etablere danske anlæg baseret på
danskudviklet teknologi? Og
hvis ikke, så oplyse begrundelsen herfor?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøprojekt
27, 2005
–
Mobilt renseanlæg
havde til formål at afklare, om etablering af et mobilt
renseanlæg var teknisk muligt og udgjorde en realistisk mulighed for rensning af forurenet sediment i
mindre havneanlæg. Projektet blev udarbejdet af de rådgivende ingeniørfirmaer Carl Bro og Krüger
A/S, og det er til dels udarbejdet med baggrund i viden om udenlandske anlæg.
Med rensning menes i projektet en kombination af forbehandling, hvor materialet først opslemmes
(når
små partikler af et tungtopløseligt stof fordeles jævnt i en væske)
og iltes, så organisk forurening
nedbrydes. Herefter sker en fysisk separation af de grovkornede partikler, som kan nyttiggøres,
hvorefter materialet afvandes, og det overskydende vand renses for miljøfarlige stoffer. Det finkornede
restprodukt deponeres, da det vil indeholde miljøfarlige stoffer. En forudsætning for projektet var, at
anlægget skulle kunne rense havnesediment for de miljøfarlige stoffer, som typisk findes i havnene,
herunder tungmetaller, TBT, olie, PAH og PCB. Anlægget skulle kunne behandle realistiske mængder
efter danske forhold, som en alternativ løsning i havne, hvor det ikke var muligt at klappe, nyttiggøre
eller deponere de opgravede havnesedimenter.
Den undersøgte teknik omfattede en container til forbehandling, en separationscontainer og
efterbehandling anbragt på en pram. Udgangspunktet var et anlæg, som kan behandle 20-30 m3 i
døgnet, da større anlæg ikke vil kunne anbringes i containere. Anlægget kan dog dimensioneres større,
hvis det anbringes på en pram. Effektiviteten kunne ikke efterprøves, men det blev antaget, at
mængden af groft materiale i det behandlede havbundsmateriale skulle være mellem 30 og 70 pct. før
behandling, hvis behandlingen skulle være optimal. Det fremgår af rapporten, at der samlet set måtte
forventes en driftsomkostning på anlægget i størrelsesordenen 100 kr./m3, men usikkerheden var
betydelig. Hertil kommer kapitalomkostningerne. Der ville endvidere være et forbrug af el og
kemikalier til processen. Anlægsudgifterne blev sat til 15-20 mio. kr. for et anlæg, som kunne behandle
20 kubikmeter i døgnet. Pram var ikke medregnet. Der skulle desuden regnes med en
indkøringsperiode på mindst en uge for hver ny havn, der skulle modtage anlægget.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk