Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19066
Den 29. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1466 (MOF alm. del) stillet 1466 efter ønske fra Rasmus
Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1466
”I
svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 1099 står bl.a., at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til
en dokumenteret løsning til rensning af store mængder sediment, og af arbejdsrapporten
”Mobilt renseanlæg” fra Miljøstyrelsen fra 2005 fremgår,
at styrelsen i juni 2001
–
det vil
sige mens Svend Auken (S) var miljøminister
– ”har igangsat en række projekter med det
formål at skabe overblik over forureningens karakter i havnesedimenter samt at vurdere
konkrete løsningsmuligheder for håndtering, deponering og genanvendelse af sedimenterne.
Projekterne skal danne baggrundsmateriale for en handlingsplan vedrørende fremtidig
håndtering af forurenede havnesedimenter” (arbejdsrapport nr. 27 fra Miljøstyrelsen,
2005, https://docplayer.dk/11907788-Mobilt-renseanlaeg-mette-selchau-et-al-carl-bro-asog-
kruger-a-s.html). Vil ministeren oplyse, hvad status er for denne handlingsplan?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen er bekendt med, at man tilbage
i 2002 drøftede mulighederne for at fastsætte et fælles
grundlag til vurdering af sager om håndtering af opgravet havbundssediment. Dette arbejde skal ses i
lyset af, at klapområdet på dette tidspunkt organisatorisk lå fordelt i amterne. (Ved den senere
kommunalreform i 2007 blev opgaven overført til statens miljøcentre.)
Arbejdet i 2002 omhandlede bl.a. fastsættelse af fælles vurderingsniveauer til vurdering af
klapmaterialers forureningsindhold for et antal udvalgte forureningsparametre. I alt blev 113 stoffer
screenet for mulig miljøskadelig virkning i forbindelse med klapning. Heraf blev 7 tungmetaller, TBT,
PAH og PCB udvalgt som relevante for fastsættelse af vurderingsniveauer.
Som et led i arbejdet blev der også iværksat et miljøprojekt nr. 27 om Mobilt renseanlæg, som havde til
formål at høste erfaringerne af udenlandske sedimentrenseanlæg og præsentere forslag til en dansk
løsning. Der henvises her til svar på MOF alm. del spørgsmål 1467.
Arbejdet mundede i 2005 ud i den daværende klapvejledning (nr. 8 fra 2005). Denne vejledning er
siden udsendt i opdateret udgave i 2008, som danner grundlag for administrationen i dag.”
./.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk