Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2298688_0001.png
Proteinproduktion i Danmark
Notat vedrørende oplysninger til besvarelse af
spørgsmål 1463 fra Miljø- og Fødevareudvalget
stillet til ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling
Morten Gylling
2020 / 25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1463: Spm. om, hvor meget protein dansk landbrug producerer i menneskeføde i dag, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2298688_0002.png
IFRO Udredning 2020 / 25
Proteinproduktion i Danmark: Notat vedrørende oplysninger til besvarelse af spørgsmål 1463 fra
Miljø- og Fødevareudvalget stillet til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Forfatter: Morten Gylling
Faglig kvalitetssikring: Jesper Sølver Schou har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for
udgivelsens indhold er alene forfatternes.
Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og
Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening uden for det årlige
arbejdsprogram. Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til
besvarelse af spørgsmål 1463 fra Miljø- og Fødevareudvalget, stillet den 1. oktober 2020 efter
ønske fra Zenia Stampe (RV). Spørgsmålet lyder:
”Kan
ministeren oplyse, hvor meget protein
dansk landbrug producerer i menneskeføde i dag (altså hvor dyrefoder ikke medregnes), og hvor
meget man ville kunne producere, hvis man bibeholdt samme arealanvendelse, men omlagde til
proteinholdige vegetabilske fødevarer til mennesker, f.eks. grøntsager og bælgfrugter?
Denne udgave af notatet er ikke udgivet, men afventer ministerens oversendelse af sit svar.
Se flere myndighedsaftalte udredninger på
www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg
www.ifro.ku.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1463: Spm. om, hvor meget protein dansk landbrug producerer i menneskeføde i dag, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2298688_0003.png
1. Hvor meget protein producerer dansk landbrug til human konsum i dag?
Dyrefoder skal altså ikke medregnes her.
Nedenstående tabel 1 viser den danske produktion af vegetabilsk produktion til human ernæring i 2018. Som
det fremgår, produceres der knapt 50.000 tons vegetabilsk protein til human ernæring.
Tabel 1.
Protein
GRØNTSAGER
KARTOFLER
HVEDEMEL
RUGMEL
HAVREGRYN
QUINOA MFL.
I ALT
4.200
6.000
24.900
7.500
7.100
4-6
~ 49.700
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af
www.statistikbank.dk/GARTN1
og Saxholt.E et.al (2018).
Som det fremgår af tabel 1, blev der med den eksisterende afgrødefordeling i 2018 produceret lige knapt
50.000 tons vegetabilsk protein anvendt til human ernæring.
Grøntsager og kartofler tegner sig for lige godt 10.000 tons protein, mens hvedemel udgør lige knapt 25.000
tons. Herefter kommer rugmel med 7.500 tons og havregryn med 7.100 tons. Quinoa og andre proteinrige
afgrøder,
der dyrkes på ”prøvestadiet”,
producerer skønsmæssigt 4-6 tons protein. Det er således de
traditionelle kornarter, hvede, rug og havre, der tegner sig for størsteparten af den danske produktion af
vegetabilsk protein, der blev anvendt til human ernæring.
Opgørelsen af den samlede produktion af vegetabilsk protein til human ernæring bygger dels på de
producerede mængder af afgrøder og produkter samt det gennemsnitlige indhold af protein for de enkelte
afgrøder. Da proteinindholdet i de enkelte afgrøder kan variere fra år til år som følge af variationer i
dyrkningsbetingelserne, skal ovennævnte mængder betragtes som et bedste estimat. Det kan heller ikke
afvises, at der kan være mindre afgrøder, som ikke er med i den opgjorte statistik.
2. Hvor meget protein ville man samlet set kunne producere, hvis man
bibeholdt samme landbrugsareal, men omlagde produktionen til proteinholdige
vegetabilske fødevarer til mennesker, fx grøntsager og bælgfrugter?
I hvid
oge ”Da sk produ eret pla teprotei til hu a ko su ” SEGES
8 a efales ælgpla ter e
hestebønner, ærter, lupin og linser som potentielle proteinafgrøder til humant konsum. Hestebønner har et
protein produktionspotentiale på 1.300-1.500 kg pr. ha.
Bælgsæd har nogle sædskiftemæssige egenskaber, der betyder, at der kun bør dyrkes bælgsæd på det
samme areal hvert femte år. Det samme gør sig gældende for grøntsager og kartofler, hvor der også
anbefales 4-5 års afstand mellem de samme afgrøder på samme areal.
Det antages derfor,
at ”ku ”
procent af omdriftsarealet vil være til rådighed for en øget produktion af
protein fra bælgsæd til human ernæring. Dette svarer stort set til det samlede grovfoderareal på omkring
500.000 ha. Dette vil naturligvis betyde,
at de uvære de produktio fra dette areal vil ” a gle” i de
fremtidige produktion. Der er her ikke lavet antagelser om, hvorvidt husdyrproduktionen skal tilpasses den
mindre produktion, eller om det manglende foder skal fremskaffes på anden vis. Der er heller ikke taget
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1463: Spm. om, hvor meget protein dansk landbrug producerer i menneskeføde i dag, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2298688_0004.png
stilling til, hvilken type foder der udgår, når den eksisterende produktion bliver udskiftet med produktion af
protein til human ernæring.
Det antages ligeledes, at arealet med grøntsager og kartofler vil være på samme niveau som hidtil.
Der anbefales i hvidbogen (SEGES 2018) også dyrkning af pseudokornarterne quinoa, amaranth og boghvede.
Boghvede har som gennemsnit af fire års forsøgsdyrkning produceret 475 kg protein pr. ha (Jacobsen 2015E).
Tilsvarende har quinoa produceret 320 kg protein pr. ha (Jacobsen 2015C), og amaranth har produceret 187
kg protein pr. ha (Jacobsen 2015D). Der er her tale om afgrøder, der giver væsentligt mindre proteinudbytte
per hektar end bælgsæd, men proteinkvaliteten fremhæves at være væsentlig bedre. Boghvede dyrkes i
Danmark i mindre omfang, ligesom der er en stigende dyrkning af quinoa. Disse afgrøder har ikke de samme
sædskiftemæssige restriktioner som bælgsæd og vil kunne dyrkes på lige fod med andre kornafgrøder. En
øget dyrkning af disse afgrøder vil dog mindske den samlede proteinproduktion, hvis de går ind og erstatter
de traditionelle kornsorter.
Hestebønner og ærter giver et proteinudbytte på 1.300-1.500 kg pr. ha (Jensen 2018), hvilket er væsentlig
højere end lupin, der ligger på cirka 635 kg pr. ha (DLF-Trifolium 2015), og linser, der ligger nede på knapt
300 kg protein pr. ha (Jacobsen 2015B).
Antages det derfor, at der vælges en produktion af hestebønne og ært til protein til humant konsum på de
beskrevne 500.000 ha, vil dette svare til en proteinproduktion i størrelsesordenen 700.000 tons. Hertil
kommer den allerede eksisterende proteinproduktion til human ernæring på knapt 50.000 tons.
Opgørelsen bygger på gennemsnitlige udbytter og indhold af protein, der kan variere fra år til år efter
dyrkningsbetingelserne, hvilket betyder, at det samlede estimat er behæftet med en vis usikkerhed.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at den foretagne opgørelse ikke medtager mulige ændringer i økonomiske
forhold og konsekvenserne heraf som følge af ændringerne i den vegetabilske produktion. Der tages ikke
stilling til, gennem hvilken politik eller ændring i efterspørgslen den analyserede ændring i produktionen
måtte fremkomme.
Kilder:
Danmarks Statistik (n/d). Produktion af frugt og grønt efter område, enhed og afgrøde.
www.statistikbank.dk/GARTN1
Danmarks Statistik (n/d). Afgrøder efter afgrøde, enhed og areal.
www.statistikbank.dk/AFG1
DLF-Trifolium (2015). Dyrkningsvejledning. Smalbladet lupin.
DST ANALYSE (2019). Flere danske grøntsager.
Jacobsen S. E. (2015A). Dyrkningsvejledning lupin.
Jacobsen S. E. (2015B). Dyrkningsvejledning linser.
Jacobsen S. E. (2015C). Dyrkningsvejledning quinoa.
Jacobsen S. E. (2015D). Dyrkningsvejledning amarant.
Jacobsen S. E. (2015E). Dyrkningsvejledning boghvede.
Jensen, Søren Krogh (2018). Grønne proteinkilder
–
perspektiver og udfordringer. Institut for
Husdyrvidenskab, AU-Foulum.
Saxholt E. et al. (2018). Den lille levnedsmiddeltabel, 4. reviderede udgave. Fødevareinstituttet Danmarks
Tekniske Universitet.
SEGES (2018). Dansk produceret planteprotein til human konsum. White paper.
GGGG