Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. december 2020
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 1462 (MOF alm. del) stillet d. 1.
oktober 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1462
”Kan
ministeren oplyse, hvor meget landbrugets udledning af klimagasser reduceres, hvis man
bibeholder samme arealanvendelse (marker i omdrift), men udelukkende producerer vegetabilske
fødevarer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at:
”I
besvarelsen af spørgsmålet forudsættes det, at spørgsmålet vedrører udledningen af drivhusgasser i
et scenarie, hvor man beholder størrelsen på landbrugsarealet, men dyrker kun afgrøder til human
konsum, og at der ingen indenlandsk husdyrproduktion er.
Størstedelen af det danske landbrugsareal benyttes i dag til dyrkning af foder i form af korn, majs,
roer, raps, helsæd og græs. Det resterende areal benyttes til dyrkning af menneskeføde i form af
brødkorn, kartofler, sukkerroer, grøntsager, frugt, bær, vegetabilske olier og til dyrkning af frøgræs,
juletræer, industrikartofler, blomster eller er udyrkede arealer.
Seks ud af ti af de mest dyrkede afgrøder i Danmark er i dag korn. Mange af afgrøderne i top ti bruges
primært til dyrefoder, men også til produktion af fødevarer som for eksempel brød og øl. De to mest
dyrkede afgrøder i Danmark er vinterhvede og vårbyg. Vårbyg anvendes blandt andet til foder og
produktion af øl (maltbyg). Vinterhvede dyrkes især til foder, men også til brød og andre produkter i
fødevareindustrien.
Ud fra den nationale emissionsopgørelse er det ikke muligt at specificere drivhusgasudledningerne for
enkelte afgrøder. Drivhusgasemissionerne fra dyrkningen af afgrøderne afhænger af en række faktorer
som afgrødetype, sædskifte, jordtypen, kulstofindholdet samt de klimatiske forhold mv.
Hvis de enårige afgrøder, der i dag dyrkes til foder, erstattes af afgrøder, der anvendes til human
konsum, forventes der ikke væsentlige ændringer i drivhusgasudledningerne fra arealet. De mest
markante forskelle i udledninger vil skyldes fravær af husdyrproduktion. Samlet er det vurderingen, at
drivhusgasudledningerne vil falde med i størrelsesordenen 8,2 mio. ton CO2-ækv., hvis der kun blev
produceret vegetabilske fødevarer. Denne reduktion svarer til de udledninger, der kan henføres til den
animalske produktion.
Vurderingen er forbundet med usikkerhed og muligvis overestimeret, da den ikke tager højde for
sædskifteændringer eller et øget kunstgødningsforbrug. Vurderingen er desuden baseret på en
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk