Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2268539_0001.png
NOTAT
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr. 2020 - 55471
Ref. ANDEJ
Den 8. oktober 2020
Baggrundsnotat om regulering af måge- og rågekolonier
Måger
Måger er en bred artsgruppe, hvor det primært er sølvmåge, der giver anledning til problemer. Derfor
fokuseres i forhold til måger generelt på sølvmågen.
Sølvmåger kan være en gene i by- og boligområder og ikke mindst om foråret i forbindelse med
redebygning, æglægning og fodring af unger. De tiltrækkes til byområder af en kombination af gode
fødesøgningsmuligheder ved havne, i parker og i forbindelse med affald og affaldshåndtering samt
gode ynglelokaliteter på bygninger med flade tage. Uden for byerne kan sølvmågen også skabe
problemer i naturområder, hvor de kan fortrænge truede og pressede arter af jordrugende fugle.
Derfor findes der nogle muligheder for at regulere sølvmåger efter vildtskadebekendtgørelsen. Den
danske bestand har de seneste år været stigende og tilsvarende har tallene for regulering af fugle, reder
og æg været stigende. En effektiv regulering af sølvmåger handler ikke kun om at regulere individer af
fugle, men også om at fjerne reder og oliere æg.
Efter vildtskadebekendtgørelsen kan Naturstyrelsen, hvor sølvmåge gør skade på faunaen eller udgør
en risiko for menneskers sundhed, give tilladelse til:
At sølvmåge reguleres med skydevåben.
At ødelægge sølvmågens reder og æg.
At der ved reguleringen kan anvendes luftgevær.
Tilladelse til regulering kan gives hele året.
Der kan ifølge EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv ikke gives tilladelse til
regulering af fugle ved skade på
ejendom. For sølvmåge betyder det, at der ikke kan gives tillade til regulering på grundlag af, at
ekskrementer gør skade på fx bygninger eller biler.
I 2018 blev der indført jagttid på sølvmåge, hvilket har medført, at der i de seneste to år er nedlagt
mindst lige så mange fugle ved jagt som ved regulering. I jagttiden gives som udgangspunkt ikke
tilladelse til regulering.
Bestemmelserne i vildtskadebekendtgørelsen har for sølvmåge været gældende siden 2014. Før det
kunne der kun tillades regulering ved beskydning ved havbrug.
Miljøstyrelsen vurderer, at reguleringsmulighederne er tilstrækkelige, men at det i høj grad afhænger
af en lokalt koordineret indsats ift. at opnå de ønskede effekter i byområder, hvor sølvmågen udgør en
risiko for menneskers sundhed.
Miljøstyrelsen
•
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
•
[email protected]
•
www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1458: MFU spm. om initiativ til at ændre reglerne, så vi styrker mulighederne for effektiv regulering af kolonier med råger og måger, der er til gene for lokalbefolkningen, til miljøministeren
2268539_0002.png
Råger
Råger kan være en gene og ikke mindst om foråret i forbindelse med redebygning, æglægning og
fodring af unger. Der er derfor også mange muligheder for at regulere råger efter
vildtskadebekendtgørelsen. Den danske bestand af råger har de seneste år været stabil, og det samme
har været gældende for antal af regulerede fugle. En effektiv bekæmpelse af råger handler ikke kun om
at regulere unger, men forudsætter i ligeså høj grad en forebyggende indsats over for de voksne
individer.
Efter vildtskadebekendtgørelsen kan Naturstyrelsen give tilladelse til:
At råger, der optræder i større flokke på ikke-høstede og nysåede marker, må reguleres med
skydevåben i perioden 1. juli - 30. september.
At råger i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning samt til, at rågeunger i
rågekolonier må reguleres med skydevåben uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni.
Regulering af rågeunger med skydevåben på ikke-høstede marker i perioden 1. maj - 30. juni.
At der ved reguleringen kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner,
herunder halvautomatiske salonrifler.
Der kan efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv ikke indføres
decideret jagttid på råger i Danmark.
Der har tidligere været fremsat ønske om, at kunne regulere unger på reden. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at en sådan fremgangsmåde ikke vil være en hensigtsmæssig måde at regulere på.
Regulering på reden er forbundet med en række etiske udfordringer. Fx er det dels usikkert, hvorvidt
ungerne bliver dræbt eller blot anskudt, dels er det usikkert om rederne overhovedet indeholder
rågeunger og ikke andre fuglearter, da det er kendt at skovhornugle og andre fredede rovfugle ofte
tager ophold i gamle reder.
Bestemmelserne i vildtskadebekendtgørelsen har for råge ikke været ændret de seneste 10 år.
Miljøstyrelsen vurderer, at reguleringsmulighederne er tilstrækkelige, men at det i høj grad afhænger
af en lokalt koordineret indsats ift. at opnå de ønskede effekter.
2