Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2262619_0001.png
NOTAT
Foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, landsplan (VP3)
De væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver omfatter en liste over de påvirkninger, som har størst
indvirkning på miljøtilstanden i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand, og som i større eller mindre
udstrækning er medvirkende til, at nogle vandområder ikke opfylder vandrammedirektivets mål om god
økologisk og god kemisk tilstand.
Påvirkningerne er primært identificeret på baggrund af det nationale overvågningsprogram, vandområdeplanerne
for anden planperiode (2015-2021) samt basisanalysen for vandområdeplaner 2021-27.
I skemaet nedenfor ses på landsplan udkast til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver fordelt
på vandløb, søer, kystvande og grundvand.
For
vandløb
vil fokus fortsat være på fysiske påvirkninger og spildevandsudledning, og enkelte steder i landet
også på vandindvinding. Effekten af klimaforandringer indgår ikke direkte i oversigten over væsentlige
vandforvaltningsmæssige opgaver, men som noget nyt i forhold til vandområdeplanerne for 2015-2021 er der i
virkemiddelkataloget foretaget en vurdering af de enkelte virkemidlers klimarobusthed i det omfang, dette har
kunnet lade sige gøre. I vejledning til kommuner og vandråd om arbejdet med forslag til indsatsprogrammet for
vandløbsindsatsen 2021-2027 er således også anført, at forslag til de fysiske vandløbsindsatser naturligt vil
skulle tænkes sammen med de klimatilpasningstiltag, der planlægges i de forskellige kommuner.
For
søer
vil fokus fortsat være på tilførslen af fosfor, som er den væsentligste årsag til, at søerne ikke har god
økologisk tilstand. I enkelte søtyper, f.eks. brakvandssøer, er det primært indholdet af kvælstof, der har
betydning for den økologiske tilstand. I søer, hvor næringsstoftilførslen er nedbragt tilstrækkeligt, kan der være
behov for sørestaurering. Det gælder f.eks. søer, hvor der tidligere er ophobet fosfor i bunden af søen i perioder
med høj belastning
For
de marine områder
vil fokus fortsat være på næringsstofpåvirkningen af kystvandene, det være sig
landbaserede påvirkninger fra punktkilder og diffuse kilder fra såvel Danmark som andre lande, samt luftbårne
påvirkninger fra Danmark og andre lande. Resultaterne af et forskningsprojekt, der fokuserer på påvirkninger af
kystvandene fra andre presfaktorer end næringsstoffer og klima, viser, at miljøtilstanden i visse kystvande ud
over næringsstoffer potentielt også kan være påvirket af fiskeriaktiviteter, fysiske konstruktioner som sluser og
dæmninger, gravning samt lokalt store forekomster af invasive arter, herunder makroalgen sargassotang.
Et igangværende forskningsprojekt vil videreudvikle Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller på baggrund af
anbefalinger fra et internationalt ekspertpanel og nyeste forskningsviden. Modellerne skal for hvert enkelt
vandområdekvalificere størrelsen af den maksimale næringsstofudledning som understøtter, at der kan opnås god
økologisk tilstand. Et igangværende forskningsprojekt vil belyse, hvilke effekter klimaforandringer kan have på
indsatsbehovet i forhold til næringsstofpåvirkninger. Derudover skal der foretages en videnskabelig undersøgelse
af muligheder for sæsonregulering af N- og P-tilførslen til kystvande.
I tillæg til ovenstående kan opnåelse af
”god tilstand”
i både vandløb, søer og kystvande være påvirket af
forurening med miljøfarlige forurenende stoffer. Forureningen skyldes dels den tilførsel af stofferne fra
punktkilder og diffuse kilder, som foregår i dag, dels den tilførsel af stofferne, som er foregået gennem årtier, og
hvor den forurenende aktivitet er ophørt for kortere eller længere tid siden. Igangværende projekter vil belyse
omfanget af den nuværende tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, og indsatsbehovet vil
blive vurderet bl.a. herudfra.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1452: Spm. om opdaterede aktuelle presfaktorer i vandmiljøet, til miljøministeren
2262619_0002.png
For
grundvand
forventes ikke betydelige ændringer af de væsentligste påvirkninger.
Klimaændringers betydning for indsatsbehovet for søer og kystvande vil blive søgt belyst i separate
forskningsprojekter og på grundvandsområdet vil klimaændringers betydning for grundvandstilstanden blive
belyst. Herudover har kommuner og vandråd, som nævnt ovenfor, i forbindelse med deres arbejde med forslag til
vandløbsindsatser, fået viderebragt dels vurderingen af virkemidlernes klimarobusthed, dels eksempler på
strategisk anvendelse af de vandløbsrelaterede virkemidler i forhold til at forebygge oversvømmelser.
Vandområdetype
Vandløb
Påvirkninger af væsentlig betydning for
vandområdernes miljøtilstand
Fysiske påvirkninger
o
Reguleringer og rørlægning af vandløb
o
Regulering som følge af dræning
o
Vandløbsvedligeholdelse
o
Opstemning af vandløb
o
Spærringer, der hindrer fri faunapassage
o
Sandtransport
Påvirkninger af vandkvalitet
o
Tilledning af organisk stof og næringssalte fra
dambrug, renseanlæg, spredt bebyggelse og
regnbetingede udløb
o
Diffus tilledning af næringssalte
o
Okker og dræning
o
Tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra
punktkilder og diffuse kilder, herunder bl.a.
spildevand, overfladeafstrømning og
atmosfærisk deposition
Hydrologisk påvirkning
o
Vandindvinding
Påvirkninger af vandkvalitet
o
Tilledning af næringssalte fra dambrug,
renseanlæg, spredt bebyggelse og
regnbetingede udløb
o
Diffus tilledning af næringsalte
o
Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra
søbunden
o
Udsætning og fodring af ænder
o
Tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra
punktkilder og diffuse kilder, herunder bl.a.
spildevand, overfladeafstrømning og
atmosfærisk deposition
Hydrologisk påvirkning
o
Vandindvinding
Påvirkninger af biologisk struktur
o
Biologisk ubalance, eksempelvis som følge af
vandremusling
Søer
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1452: Spm. om opdaterede aktuelle presfaktorer i vandmiljøet, til miljøministeren
2262619_0003.png
Kystvande
Påvirkninger af vandkvalitet
o
Vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof og
fosfor fra landbrug samt spildevandstilførsler
fra punktkilder herunder husholdninger,
industri og saltvandsbaserede fiskeopdræt
o
Luftbårne næringsstoftilførsler, samt vandbårne
tilførsler fra andre lande
o
Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra
havbunden
o
Tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra
punktkilder og diffuse kilder, herunder bl.a.
spildevand, overfladeafstrømning, skibsfart og
atmosfærisk deposition
o
Termisk påvirkning fra kølevandsudledning
Fysiske påvirkninger
o
Fiskeri med bundskrabende redskaber herunder
muslingeskrab
o
Sejladsrelaterede aktiviteter, herunder
oprensning og uddybning af sejlrender,
klapning og havneanlæg/aktiviteter
o
Råstofindvinding og kystfodring
o
Påvirkninger fra andre konstruktioner som eks.
dæmninger og sluser
o
Slusedrift
Påvirkning af biologisk struktur
o
Påvirkning af økosystemet/biologisk ubalance
bl.a. som følge af fiskeri
o
Forekomst af invasive arter, herunder
makroalgen sargassotang
Påvirkning med nitrat fra gødningsanvendelse
Påvirkning med pesticider og
nedbrydningsprodukter
Påvirkning med miljøfarlige forurenende stoffer
Påvirkning fra udnyttelse af vandressource
o
Reduceret vandafstrømning i vandløb og
gennem søer samt i vådområder
o
Indvinding af vandressourcen, der overstiger
den langsigtede grundvandsdannelse.
o
Indtrængning af saltvand mv.
o
Øget forekomst af fx arsen, nikkel og sulfat fra
oxidation af jordlagene
Grundvand
3