Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1448 (MOF alm. del) stillet 30. september efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1448
”Vil
ministeren oplyse, hvad forureningen fra en gennemsnitlig brændeovn i København
årligt koster samfundet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har koordineret besvarelsen med Nationalt Center
for Miljø og Energi (DCE). Miljøstyrelsen oplyser, at besvarelsen af spørgsmålet tager udgangspunkt i
rapporten
”Helbredseffekter og eksterne omkostninger af luftforurening i Københavns Kommune”,
som er udarbejdet af DCE og udgivet i 2020. Alle tal er baseret på data fra 2017. Rapporten kan læses
her.
Miljøstyrelsen oplyser, at der ifølge rapporten fra DCE er næsten 17.000 brændefyringsanlæg i
Københavns Kommune, hvoraf hovedparten (95 pct.) er brændeovne. Afhængig af anlægstypen er der
relativt store forskelle på emissionsfaktorer (g/GJ) for partikler, hvor de ældre brændeovne har en
langt højere emissionsfaktor sammenlignet med nyere ovne. For Københavns Kommune findes der
ikke oplysninger om fordeling af anlægstyper herunder eksempelvis fordelingen af gamle ovne, nyere
ovne og svanemærkede ovne. Derfor er nedenstående vurdering foretaget på baggrund af den
nationale fordeling af anlægstyper.
Ifølge rapporten er de samlede eksterne omkostninger i København Kommune pga. emissioner inden
for kommunegrænsen 855 mio. kr. i 2017. De vigtigste lokale kilder i Københavns Kommune til
helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Københavns Kommune er vejtrafik, som står for omkring
335 mio. kr. af de eksterne omkostninger, og brændefyring med 265 mio. kr.
Den gennemsnitlige helbredsrelaterede eksterne omkostning for Københavns Kommune per
brændefyringsanlæg i København er omkring 16.000 kr./år baseret på data for 2017, herunder den
fordeling mellem nye og ældre brændeovne, der var i 2017. Hertil bidrager brændefyring i København
til eksterne omkostninger uden for Københavns kommune, som ikke er kvantificeret.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk