Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 1445 alm. del stillet af udvalget den 29.
september efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål:
Hvad vil ministeren gøre ved de urimeligt lange sagsbehandlingstider i
Miljø- og fødevareklagenævnet, hvor der er aktuelle eksempler på sager,
der har ligget i 1�½ år uden at blive behandlet?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Erhvervsministeriet har stort fokus på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnenes
Hus er således blevet tilført i alt 42 mio. kr. i perioden 2019-2022 til at
afvikle en beholdning af 1.921 sager modtaget i Miljø- og Fødevarekla-
genævnet og Planklagenævnet før den 1. juli 2018. Beholdningen af sa-
ger er primo oktober 2020 nedbragt til 680 sager.
Regeringen foreslår i sit forslag til finanslov for 2021, at der rettes op
på en faldende bevilling i Nævnenes Hus ved at tilføre styrelsen 10 mio.
kr. i 2021, 11 mio. kr. i 2022, 12 mio. kr. i 2023 og 14 mio. kr. i 2024
og frem. Med den foreslåede tilførsel vil der blive skabt grundlag for, at
Nævnenes Hus varigt kan overholde den politiske målsætning om, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Planklagenævnet maksimalt er 6 måneder. Samtidig vil behold-
ningen af sager modtaget i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plankla-
genævnet før den 1. juli 2018 gennem en særlig indsats blive afviklet
inden udgangen af 2021 mod tidligere 2022.
Nævnenes Hus har endvidere oplyst:
”
Nævnenes Hus arbejder for at behandle sager i Miljø- og Fødevareklage-
nævnet og Planklagenævnet inden for et gennemsnit på maksimalt seks
måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker imidlertid over
en stor spredning i sagernes kompleksitet. Med den foreslåede merbevil-
ling til Nævnenes Hus vil der blive foretaget rekruttering af flere medar-
bejdere med fornødne kompetencer, således at sagerne i Miljø- og Føde-
vareklagenævnet fremadrettet kan
behandles hurtigere”.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup