Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2263363_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1438 (MOF alm. del) stillet
29. september efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1438
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ministeriet har forberedt sig på effekterne af Brexit efter 1. ja-
nuar 2021?”
Svar
Der er en betydelig risiko for, at det ikke lykkes at indgå en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og UK før udløbet af overgangsperioden ved årsskiftet
– ’klippekantsscenariet’.
Et sådan scenarie
vil indebære alvorlige konsekvenser for Danmark. Det gælder også på Miljø- og Fødevareministeriets
områder, herunder særligt fiskeri- og fødevareerhvervet. Selv med en ambitiøs frihandelsaftale, vil
samhandlen med Storbritannien blive præget af mere friktion end under indre markedsvilkår.
I lyset af denne risiko har myndighederne genaktiveret parathedsarbejdet med udgangspunkt i de tid-
ligere planlagte ’no deal’ forberedelser. Myndighedskoordinationen af parathedsarbejdet varetages i
den tværministerielle Brexit Task Force med Udenrigsministeriet som koordinator.
Ud over de tværministerielle indsatser er der også igangsat særskilte aktiviteter i Miljø- og Fødevare-
ministeriet. Der er således iværksat en række indsatser for at øge opmærksomheden i erhvervet på de
mulige konsekvenser, levere en mere målrettet vejledningsindsats og sikret den mest mulige opdate-
rede information. Der er tale om målrettet informationsindsats til fødevareerhvervet med blandt an-
det video og infografikker, specifikke arrangementer med relevante aktører og løbende dialog med in-
teressenterne i regi af Miljø- og Fødevareministeriets Brexit Task Force.
For at understøtte ministeriets forberedelser og rådgive fødevarevirksomheder med interesse for det
britiske marked har Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet ansat en
statskonsulent i London, der tiltrådte 1. august 2020
Endvidere arbejder Miljø- og Fødevareministeriet på at forberede sig bedst muligt på den situation,
der indtræffer 1. januar 2021, når Storbritannien i handelsmæssig henseende bliver et såkaldt tredje-
land. Meldingerne fra Storbritannien betyder, at der i 1. halvår af 2021 vil blive indfaset krav om brug
af eksportcertifikater ved eksport af fødevarer til Storbritannien, ligesom der vil være krav om import-
kontrol, når varer ankommer fra Storbritannien til Danmark. Detaljerne på dette område kendes
endnu ikke, men Miljø- og Fødevareministeriet følger situationen nøje med henblik på at sikre den
mest effektive tilpasning til den nye situation efter 1. januar 2021.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1438: Spm. om, hvordan ministeriet har forberedt sig på effekterne af Brexit efter 1. januar 2021, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Hvad angår fiskeriområdet, så vil et ’klippekantsscenarie’ gøre særligt ondt på de store fiskerihavne
i
Danmark. Det er særligt Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm. Et scenarie uden en aftale vil po-
tentielt føre til tab af lokale arbejdspladser inden for både fiskeriet og forarbejdningsindustrien. Kon-
sekvenserne ved Brexit kan ikke afbødes fuldstændigt for fiskerisektoren, men fra ministeriets side vil
man sørge for at være så klar som muligt. Det kræver både et robust administrativt set-up og en øget
informationsindsats om konsekvenserne til alle relevante aktører. Derfor er ministeriet løbende i dia-
log med erhvervet, så der så vidt muligt tages højde for udfordringer, som ses i horisonten.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
2