Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2265865_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1427 stillet den 24. septem-
ber 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1427
Vil ministeren kommentere artiklen ”Professor:
- God start, men brug for mange flere minivådområ-
der”
fra Effektivt Landbrug den 24. september 2020? Og vil ministeren redegøre for, hvilke overvejel-
ser ministeren gør sig om minivådområder og oplyse, hvilke planer for minivådområder ministeren
har for fremtiden?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at:
”Minivådområder
er et nyt virkemiddel, der kunne søges første gang i 2018. Der har siden været en
ansøgningsrunde årligt. I 2019 blev der, som det fremgår af den nævnte artikel, givet tilsagn til 308
minivådområdeprojekter. I 2020 er ansøgningsrunden afsluttet for nyligt, og her har Landbrugsstyrel-
sen modtaget 228 ansøgninger. Landbrugsstyrelsen er i gang med sagsbehandlingen og kan derfor
ikke komme med et endeligt tal for hvor mange tilsagn, der vil blive givet i år. I årets ansøgningsrunde
blev der søgt for ca. 112 mio. kr. ud af de afsatte 115 mio. kr. I 2021 er det besluttet at afsætte 100 mio.
kr. yderligere til minivådområdeordningen, og der er således afsat 215 mio. kr. til etablering af mini-
vådområder i 2021. Det er håbet, at der vil komme mange flere projekter ind i 2021, som der også ef-
terspørges i artiklen.”
I forhold til fremtiden for minivådområdeordningen, så forventer jeg, at administrationen af ordnin-
gen vil komme til at forløbe mere gnidningsfrit fremadrettet, end det har været tilfældet på ordningen i
2018 og 2019. Styrelsens IT-system til håndtering af ansøgninger forventes at køre efter planen for an-
søgningsrunderne 2020 og 2021. Ligeledes har Landbrugsstyrelsen implementeret den fleksible afsy-
ningsmodel, der skal sikre, at afsyningen af minivådområderne bliver mere smidig. Det vil gøre ord-
ningen mere attraktiv for landmændene fremover. Jeg vil også fremover have fokus på, at minivådom-
rådeordningen tilrettelægges, så vi får det bedst mulige samspil med øvrige indsatser for regulering af
landbrugets kvælstofudledninger.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk