Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2265101_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. oktober2020
J nr.
2020-4333
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 23. september 2020 stillet Miljøministeren
følgende spørgsmål 1423 alm. del, som jeg hermed skal besvare, da det falder ind
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1423
Vil ministeren redegøre for, hvilke positive effekter for at sikre føde til andefugle,
der kan opnås ved at stille krav til stenpudernes design omkring møllefundamen-
terne i forbindelse med opstilling af havvindmøller ved Omø, og om man kan hente
nyttig inspiration fra de krav, der stilles i Holland eller andre lande?
Svar
Da Energistyrelsen er myndighed for miljøvurdering af havvindmølleparker, har jeg
oversendt spørgsmålet til Energistyrelsen, som har oplyst følgende:
”Energistyrelsen
er bekendt med, at stenbeskyttelse omkring vindmøllefundamen-
ter kan fungere som kunstige rev, der bl.a. kan øge biodiversiteten og biomassen i
havvindmølleparker og dermed i teorien øge fødegrundlaget for nogle havfugle.
Energistyrelsen kan dog også oplyse, at en række havfugle er sky og følsomme
over for forstyrrelser og reagerer på vindmøller ved at blive fortrængt fra opstillings-
området for havvindmøller. Det er dog mere usikkert, om de fugle, som bliver for-
trængt fra havvindmølleparken, gradvist vænner sig til havvindmølleparkens tilste-
deværelse. Dermed er det uklart, om tætheden af fugle kommer tilbage til tætheder
svarende til før opførelse af parken (såkaldt habituering).
Der er få undersøgelser fra danske havvindmølleparker, der har undersøgt tæthe-
der af fugle før- og efter opførelse af havvindmølleparker. Så vidt Energistyrelsen
er bekendt, er der ikke herfra entydige konklusioner på, om fugle kan vænne sig til
havvindmølleparker. Dermed er det heller ikke sikkert, at krav om særlig udform-
ning af fundamenter, for at tilgodese en kunstig revdannelse, herunder for projektet
Omø Syd, vil have positive effekter på andefugle.
I det omfang afværgeforanstaltninger, som fx særligt design af vindmøllefundamen-
ter, kan være relevant for et konkret projekt, bør dette indgå i miljøkonsekvensrap-
porten for projektet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1423: Spm. om, hvilke positive effekter for at sikre føde til andefugle, der kan opnås ved at stille krav til stenpudernes design omkring møllefundamenterne i forbindelse med opstilling af havvindmøller ved Omø, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2265101_0002.png
Hvis Energistyrelsen modtager en ansøgning om etableringstilladelse for Omø Syd-
projektet, vil Energistyrelsen i sagsbehandlingen heraf bl.a. vurdere, om der er be-
hov for et tillæg til miljøkonsekvensrapporten.
I et eventuelt tillæg til miljøkonsekvensrapporten vil det blive vurderet, om der er
behov for afværgeforanstaltninger ved potentielle væsentlige miljøpåvirkninger ved
projektet. Energistyrelsen vil i den forbindelse opfordre projektejer til, at overvejel-
ser om fundamenter som kompenserende foranstaltning for projektets påvirkning
på fugle, vurderes i rapporten. Energistyrelsen vil i den forbindelse undersøge, om
der kan hentes nyttig information fra Nederlandene.”
Jeg kan henholde mig til Energistyrelsens svar og er i øvrigt optaget af, at vi i videst
mulig omfang sikrer innovative løsninger på havvindprojekter, som sikrer sameksi-
stens og gode vilkår med den omgivende natur og dyreliv.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2