MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

-- AKT 5402294 -- BILAG 1 -- [ Bilag 4 - Vidensyntese ] --

Økologiens bidrag

til samfundsgoder

Vidensyntese 2015

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling

Økologiens bidrag

til samfundsgoder

Vidensyntese 2015

Økologiens bidrag til samfundsgoder

Vidensyntese 2015

1. udgave, 1. oplag

Redaktion

Lizzie Melby Jespersen

Styregruppe:

Arbejdet med vidensyntesen ”Økologiens bidrag til samfundsgoder” er blevet fulgt af en

styregruppe bestående af Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer (formand);

Karen Munch Mortensen og Rasmus Nimgaard, NaturErhvervstyrelsen; Helga Hjort,

Miljøstyrelsen; Per Kølster, Økologisk Landsforening; Rikke Lundsgaard, Danmarks

Naturfredningsforening samt af ICROFS direktør Niels Halberg og formand for ICROFS

bestyrelse Mette Wier, Københavns Universitet.

Hovedansvarlig for de enkelte kapitler:

Lizzie M. Jespersen, ICROFS (kapitel 1 og kaptiel 9), Kirsten Lund Jensen,

Landbrug & Fødevarer (kapitel 2), Beate Strandberg, AU-BIOS (kapitel 3),

John E. Hermansen, AU-AGRO (kapitel 4), Kirsten Halsnæs, DTU og Erik Fog, SEGES

(kapitel 5), Dorte Lau Baggesen, DTU-FOOD (kapitel 6), Jan Tind Sørensen, AU-ANIS

(kapitel 7) og Mette Meldgaard (kapitel 8).

Eksterne reviewere:

Jan Holm Ingemann (AAU-DPS), Birte Brorson, Gabor Lövei og Uffe Jørgensen (AU-AGRO),

Morten Tune Strandberg (AU-BIOS), Alfred Jokumsen (DTU), Marianne Bonde (Friland),

Jesper Sølver Schou og Peder Andersen (KU-IFRO), Susanne Gjedsted Bügel (KU-NEXS),

Stig Milan Thamsborg (KU-SUND), Kirsten Holst, Inger Bertelsen og Margrethe Askegaard

(SEGES) og Lone Andreasen (ØL).

Layout:

Grethe Hansen, ICROFS

Grafisk rådgiver:

Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue

Produktionstilrettelæggelse og korrektur:

Grethe Hansen og Ulla Skovsbøl, ICROFS

Tryk:

BUCHS A/S

Kertemindevej 15

DK-8940 Randers SV

Udgiver:

ICROFS

Postboks 50,Blichers Alle 20

Foulum, 8830 Tjele

Tlf.: 87 15 77 71

Mail: [email protected]

Om ICROFS:

ICROFS er et forskningscenter uden mure, som koordinerer

forskning i økologisk landbrug og fødevaresystemer ved en

række universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark

og udlandet.

ISBN

978-87-92499-20-2

Stor tak til styregruppen samt til alle bidragydere og reviewere,

som har gjort denne udgivelse mulig

Økologiens bidrag

til samfundsgoder

Vidensyntese 2015

Forord

Økologien bidrager til samfundsgoderne

Økologien er en succeshistorie. I 2015 har der næppe været én dag uden positive histori-

er i medierne om fremgang i den økologiske sektor, stigende efterspørgsel, stort anlagte

kampagner i supermarkederne, succes på eksportmarkederne og økologiske producenter,

som klarer sig bedre økonomisk end konventionelle.

Økologien nyder i høj grad positiv bevågenhed i offentligheden, og der er stor forbru-

gerinteresse for økologiske produkter både på grund af produktkvalitet og produktions-

form. Men økologien leverer ikke kun gode fødevarer, den bidrager også til fælles sam-

fundsgoder som f.eks. drikkevand uden pesticidrester, bedre dyrevelfærd og større biolo-

gisk mangfoldighed. Det enestående ved økologisk produktion er, at de fælles gevinster i

meget høj grad betales af forbrugerne og bæres oppe af et velfungerende marked. Hvis

ikke økologien gav disse gevinster, skulle man søge at tilvejebringe dem på anden vis,

f.eks. gennem strammere regulering af landbruget generelt.

Det økologiske jordbrug har som mål at udvikle bæredygtige jordbrugsformer, som tager

bedre hensyn til natur, biodiversitet, miljø, dyrevelfærd m.m. og prioriterer fødevarer af

høj kvalitet. Internationale og danske analyser har tidligere vist, at dette lykkes på en

række områder. Resultaterne afhænger dog dels af bedriftstypen og dels af driftspraksis

på de enkelte økologiske landbrug, og der er stadig områder, hvor økologiens bidrag til

samfundsgoderne kan forbedres. Der er derfor brug for en forsknings-, udviklings- og

rådgivningsindsats, som kan styrke økologiens bidrag yderligere. For at sikre et videnska-

beligt vidensgrundlag for arbejdet med disse forbedringer af den økologiske produkti-

onsform, har over 75 danske forskere og eksperter i løbet af 2015 været involverede i

kortlægning af den eksisterende viden om økologiens samfundsmæssige bidrag. Resulta-

tet er denne vidensyntese, "Økologiens bidrag til samfundsgoder". Arbejdet er gennem-

ført på opdrag af og med støtte fra NaturErhvervstyrelsen, og er blevet iværksat og ko-

ordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresy-

stemer, ICROFS.

Vidensyntesen koncentrerer sig om seks områder, hvor økologien potentielt set har mu-

lighed for at bidrage væsentligt til samfundsgoderne. Det er natur og biodiversitet, miljø,

energi og klima, sundhed og velfærd for mennesker, sundhed og velfærd for dyr samt

erhverv og landdistrikter. På hvert af disse områder er de økologiske principper og reg-

lers betydning for økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoderne blevet kortlagt, og på

basis heraf er der identificeret synergier og dilemmaer, hvor der er brug for en fremtidig

indsats inden for forskning, udvikling og rådgivning til at forbedre bidragene.

Det er intentionen, at vidensyntesen skal være et redskab for politikere og myndigheder i

arbejdet med at udvikle lovgivningsmæssige rammer, handleplaner og andre incitamenter

for den økologiske sektor i relation til de forskellige samfundsgoder. Samtidig skal den

inspirere forskere, rådgivere, landmænd og andre relevante aktører til at prioritere og

vælge indsatsområder for det fremtidige udviklingsarbejde.

Danmark har været i front internationalt med hensyn til at prioritere forskning, der kan

styrke den økologiske sektor på et vidensbaseret grundlag. Forskningen har gjort økolo-

gien markedsegnet, sikret god produktivitetsudvikling og styrket bæredygtigheden. Uden

dette grundlag ville det økologiske marked i Danmark ikke være så varieret, konkurren-

cedygtigt og attraktivt, som det er i dag.

Vi skal fortsat investere i forskning, udvikling og innovation for at styrke sektoren, og vi

skal styrke den yderligere, så bidraget til samfundet, bl.a. i form af bedre miljø, dyrevel-

færd og sundhed, øges.

Som bestyrelsesformand for ICROFS vil jeg rette en stor tak til alle bidragydere, deltage-

re i møderne og ikke mindst til tovholderne og de øvrige forfattere bag vidensyntesens

kapitler, som med korte tidsfrister har ydet en kæmpe indsats. Desuden en tak til

ICROFS sekretariat, herunder Lizzie Melby Jespersen, som har koordineret hele proces-

sen og redigeret bogen.

Mette Wier

Bestyrelsesformand for ICROFS

(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer)

Indhold

Forord .................................................................................................................................

Indhold ...............................................................................................................................

Formål med og baggrund for vidensyntesen .........................................................

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

Økologi og fælles samfundsgoder ..........................................................................

Økologien som et "multiredskab" ..........................................................................

Baggrund for vidensyntesen ....................................................................................

Formål med vidensyntesen ......................................................................................

Økologiregler, -kontrol og tilskud til økologisk produktion ...............................

Vidensyntesens struktur og begrænsninger ...........................................................

Referencer ..................................................................................................................

Status og udvikling i dansk økologi i perioden 2005-2014 ............................................

2.1 Introduktion ..............................................................................................................

2.2 Den økologiske produktion, 2005-2014 ................................................................

2.3 Salg af økologske varer på hjemmemarkedet, 2005-2014 ..........................

2.4 Udenrigshandel med økologiske fødevarer, 2005-2014 ..............................

2.5 Referencer ........................................................................................................

Natur og biodiversitet ..............................................................................................

3.1 Biodiversitet, økosystemfunktioner og økosystemtjenester .......................

3.2Handlingsplaner og reguleringer vedrørende økologisk jordbrug, natur

og biodiversitet ................................................................................................

3.3 Krav og principper for økologisk jordbrug i relation til natur og bio-

diversitet ...........................................................................................................

3.4 Status for økologisk jordbrugs bidrag til biodiversitet og økosystem-

funktioner og -tjenester ..................................................................................

3.5 Forbedring af bidraget til natur og biodiversitet .........................................

3.6 Forsknings-, udviklings- og rådgivningsbehov ............................................

3.7 Konklusioner og anbefalinger .......................................................................

3.8 Referencer ........................................................................................................

Miljø ...........................................................................................................................

4.1 De samfundsmæssige udfordringer ..............................................................

4.2 Jordressourcen .................................................................................................

4.3 Grundvandsbeskyttelse ..................................................................................

4.4 Pesticidbelastning af ferske vande og marknært terrestrisk miljø .............

4.5 Produktionssystemets indflydelse på tab af næringsstoffer fra bedriften

4.6 Tilbageførsel af næringsstoffer og organisk stof til økologisk jordbrug .

107

108

109

113

118

125

138

4.7 Økologisk jordbrug som redskab til fortsat produktion i særligt miljø-

følsomme områder ..........................................................................................

4.8 Styrkelse af økologiske jordbrugs rolle til opnåelse af miljømål ..............

4.9 Referencer ........................................................................................................

Energi og Klima .......................................................................................................

5.1 Indledning ........................................................................................................

5.2 Handlingsplaner og regulering .......................................................................

5.3 Krav og principper for økologisk produktion .............................................

5.4 Status for økologiens bidrag til reduktion af energiforbrug og udledning

af drivhusgasser ...............................................................................................

5.5 Fremtidig forbedring af økologiens bidrag ..................................................

5.6 Referencer ........................................................................................................

Sundhed og velfærd for mennesker .......................................................................

6.1 Introduktion .....................................................................................................

6.2 Sundhedsfremme gennem god ernæringsmæssig kvalitet af økologiske

fødevarer og indholdsstoffer med potentielle positive effekter for

sundhed ............................................................................................................

6.3 Indholdsstoffer med potentielle negative effekter for sundheden ............

6.4 Sundhedsfremme ved økologisk kost ...........................................................

6.5 Forbedring af økologiens bidrag til sundhed og velfærd hos mennesker

6.6 Referencer ........................................................................................................

Sundhed og velfærd for dyr .....................................................................................

7.1 Introduktion .....................................................................................................

7.2 Regulering og kontrol af husdyrsundhed og velfærd .................................

7.3 Økologireglers direkte og indirekte betydning for husdyrsundhed og

-velfærd .............................................................................................................

7.4 Hvad er økologiens bidrag til husdyrsundhed og -velfærd ........................

7.5 Hvad kan forbedre økologiens bidrag til husdyrsundhed og -velfærd .....

7.6 Referencer ........................................................................................................

Erhverv og landdistrikter ........................................................................................

8.1 Indledning ........................................................................................................

8.2 Handlingsplaner og regulering i forhold til erhverv og landdistrikter ......

8.3 Økologiregler og principper i forhold til erhverv og landdistrikter ..........

8.4 Erhvervsudvikling, innovation og entreprenørskab ...................................

8.5 Økologi og landdistriktsudvikling .................................................................

8.6 Økologiens bidrag i et by-land perspektiv ....................................................

8.7 Lejre Økologiske Kommune

–

en case .........................................................

8.8 Beskæftigelsen i det primære landbrug og via dets afledte effekter ..........

8.9 Fremadrettede tiltag og forskningsbehov .....................................................

8.10 Konklusion .......................................................................................................

8.11 Referencer ........................................................................................................

146

152

155

169

170

171

175

177

189

199

205

207

214

225

237

243

247

259

260

263

266

276

288

292

305

306

308

311

313

320

329

332

341

353

355

358

Overordnet og tværgående syntese ........................................................................

9.1 Landbrugets rolle i relation til samfundsgoder ............................................

9.2 Økologiens rolle i relation til samfundsgoder ..............................................

9.3 Økologiens dokumenterede bidrag til samfundsgoder ..............................

9.4 Synergier og dilemmaer i relation til økologiens bidrag til samfunds-

goder .................................................................................................................

9.5 Forbedring af økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoder samt

behov for forskning, udvikling og rådgivning i forbindelse hermed ........

9.6 Fremtidsperspektiver ......................................................................................

9.7 Referencer ........................................................................................................

367

371

372

383

392

403

405

1 Formål med og baggrund

for vidensyntesen

Lizzie Melby Jespersen og Lise Andreasen (ICROFS), Tove Christensen (KU-IFRO), Kirsten Lund

Jensen (L&F)

1.1

Økologi og fælles samfundsgoder

På nationalt såvel som på europæisk plan er det i samfundets interesse at sikre social,

økonomisk og grøn bæredygtighed. Derfor udvikles der lovgivning og politiske handle-

planer som udtryk for, at vi som samfund ikke har forventning om, at markedskræfterne

i sig selv kan sikre et samfundsmæssigt optimalt niveau af et produkt eller en ydelse. EUs

seneste landbrugsreform,

Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020

med undertitlen

Mor-

gendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder

(KOM, 2010) er et eksempel

herpå. Heri nævnes følgende tre strategiske mål for den fælles landbrugspolitik i EU

2014-2020:

•

At bevare et potentiale for fødevareproduktion i hele EU, og derved både garantere

EUs borgere fødevarer på langt sigt og bidrage til at dække den voksende fødevareef-

terspørgsel på verdensplan. FAO forventer, at denne efterspørgsel kan stige med 70%

frem til 2050, og den senere tids eksempler på øget ustabilitet på markederne, ofte

forværret af klimaændringerne, understreger behovet for at sikre fødevareforsynin-

gen. EUs beslutning om at prioritere fødevaresikkerhed højt er derfor et vigtigt lang-

sigtet valg.

•

At støtte landbrugssamfund, der skaffer de europæiske borgere en mangfoldighed af

fødevarer af høj kvalitet og værdi, som fremstilles på bæredygtig vis i tråd med vores

krav til miljø, vand, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed og folkesundhed. Land-

brugets aktive forvaltning af naturressourcerne er et vigtigt middel til landskabsbeva-

relse og til at bekæmpe tabet af biodiversitet og bidrage til modvirkning af og tilpas-

ning til klimaændringerne. Dette er et væsentligt grundlag for dynamiske lokalsam-

fund på landet, som kan være økonomisk levedygtige på langt sigt.

•

At bevare levedygtige lokalsamfund, hvor landbruget er en vigtig erhvervsgren, der

skaber lokal beskæftigelse. Dette indebærer mange økonomiske, sociale og miljømæs-

sige fordele. En mærkbar nedgang i den lokale produktion ville også få negative følger

for udledningen af drivhusgasser og for bevarelsen af de typiske landbrugslandskaber

og ville desuden forringe forbrugernes valgmuligheder.

Der lægges således stor vægt på, at EU's fælles landbrugspolitik skal støtte et landbrug,

som på bæredygtig vis producerer fødevarer af høj kvalitet, dvs. under hensyntagen til

miljø, vand, dyresundhed og -velfærd, plante- og folkesundhed samtidig med, at der be-

vares levedygtige landdistrikter med lokal beskæftigelse. Målene og ikke mindst midlerne

hertil er fastlagt i de danske landbrugsstøtteordninger for 2014-2020

. Heri indikeres, at

der er behov for grønnere landbrugsmetoder, idet landbruget som den største naturfor-

valter herhjemme (ca. 61% af Danmarks areal) har haft negative effekter på natur og

biodiversitet, miljø og drivhusgasudledning (Natur- og Landbrugskommissionen, 2013).

Sådanne negative effekter indregnes typisk ikke som omkostninger i fødevareproduktio-

nen og afspejles derfor heller ikke nødvendigvis i priserne på fødevarerne. Dette frem-

hæves bl.a. således i evalueringsrapporten "Den økologiske vej frem mod 2020," som

konsulentvirksomheden Operate har udarbejdet for Fødevareministeriet (Operate, 2014):

"De reelle samfundsudgifter til konventionel produktion er ikke afspejlet i de priser,

forbrugerne møder, ligesom de reelle samfundsmæssige goder ved økologien ikke er syn-

lige for forbrugerne og heller ikke i tilstrækkelig grad afspejler sig i betalingsviljen hos

forbrugerne eller i belønningen fra samfundet."

Derfor er der i Danmark formuleret politiske visioner, handlingsplaner og love, som føl-

ger op på EUs strategier for at sikre et ønsket udbud af fælles samfundsgoder og en

fortsat udvikling af disse som supplement til den markedsdrevne udvikling.

Fælles samfundsgoder forstås her som goder eller ydelser, samfundet ønsker, at borger-

ne skal have adgang til, men som normalt ikke "handles".

Der kan f.eks. være tale om en smuk natur og stor artsrigdom, et godt miljø, modvirkning af klima-

forandringer, god dyrevelfærd, sunde fødevarer, god beskæftigelse og udvikling i hele landet, så alle

borgere har mulighed for et godt liv. Herudover er det et samfundsgode at sikre en energi- og res-

sourceudnyttelse, hvor effektivitet og bæredygtighed går hånd i hånd. Eftersom markedet ikke af

sig selv producerer disse samfundsgoder i tilstrækkeligt omfang, kan der være behov for offentlig

regulering, lovgivning og støtteordninger for at opretholde eller udvikle disse goder eller indførelse

af forbud og pålægning af afgifter for at reducere uønskede effekter, f.eks. på miljøet eller klimaet.

Når fælles samfundsgoder er tilgængelige for borgerne, skyldes det således i vid udstræk-

ning, at andre, ofte myndighederne, sikrer, at de er til stede i tilstrækkelig mængde og

kvalitet.

Helt grundlæggende har økologien som mål at udvikle produktionsformer, som bidrager

til udviklingen af et bærdygtigt landbrug, som det også er formuleret i 2005 af IFOAM i

de fire principper om økologi, sundhed, retfærdighed og forsigtighed (IFOAM, 2005) og

beskrevet i præamblen til EU's økologiforordning, Rådsforordning (EF) 834/2007. De

økologiske principper udtrykker således et ønske om at bidrage positivt på en række af

de områder, vi som samfund ønsker at bevare og udvikle.

De fælles samfundsgoder, som økologien kan bidrage til, omfatter natur og biodiversitet,

gode natur- og miljøforhold, bæredygtig energi og ressourceudnyttelse, modvirkning af

klimaforandringer, sundhed og velfærd for mennesker og dyr samt udvikling af erhverv

og landdistrikter.

http://mfvm.dk/landbrug/eus-landbrugspolitik/reformen-af-eus-landbrugspolitik-2014-2020/

På de områder, hvor det er dokumenteret, at økologisk jordbrug bidrager positivt, f.eks.

natur og biodiversitet samt husdyrvelfærd (Alrøe og Halberg, 2008; Stolze et al., 2000),

kan myndighederne have glæde af at bruge økologisk jordbrug mere strategisk til at opnå

en række politiske mål med på tværs af forskellige sektorer.

De særlige hensyn og dyrkningsprincipper, som inddrages i den økologiske produktion,

er ofte forbundet med ekstra omkostninger i forhold til den konventionelle produktion

og er dermed en væsentlig årsag til, at de økologiske varer ofte er dyrere. Denne merpris

på økologiske varer betyder, at en væsentlig del af omkostningerne ved frembringelse af

økologisk jordbrugs ydelser til de fælles samfundsgoder betales af de økologiske forbru-

gere via markedet. Uden dette bidrag fra markedet ville det være væsentligt dyrere at

frembringe de fælles samfundsgoder.

1.2

Økologien som et "multiredskab"

I den offentlige regulering og de politiske handleplaner er der oftest kun fokus på at op-

nå ét mål ad gangen. Det gælder f.eks. for vandmiljøplanerne eller handlingsplanen mod

antibiotikaresistens. Vurderet på enkelteffekter giver økologisk landbrug måske ikke den

mest effektive forbedring, men økologien kan til gengæld have en positiv virkning på

flere samfundsgoder på samme tid. Eksempelvis giver økologiens forbud mod anvendel-

se af syntetiske pesticider både forbedret biodiversitet, beskyttelse af grund- og overfla-

devand mod pesticidforurening, bedre arbejdsmiljø samt fodermidler og fødevarer uden

pesticidrester, som forventes at være sundere for dyr og mennesker. Man risikerer såle-

des at undervurdere økologien som politisk virkemiddel i relation til de fælles samfunds-

goder, hvis der kun vurderes på én effekt ad gangen. Dette fremhæves i Operate-

rapporten på følgende måde (Operate, 2014):

"Økologien

løser ikke ét problem helt, men bidrager til løsningen af mange problemer.

Derfor skal økologien være politisk forankret i målene for Danmarks fremtid bredt,

ikke kun som en del af fødevareproduktionen. For at styrke økologien er der brug for

et klart billede af, hvad Danmark vil med arealerne på den længere bane, og en klar

melding om, hvilken rolle økologien skal spille i naturplejen, energiforsyningen, biodi-

versitetsforpligtelserne, fødevareproduktionen m.m. Sådanne klare, politiske rammer

vil give økologien et sikkert fundament for udvikling og samtidig sende et klart signal

både til den økologiske sektor og til forbrugerne. Med til en mere klar vision for øko-

logien hører også en langt mere konkret forankring af økologien som et virkemiddel i

relevante sektorpolitikker, herunder fx ressourcestrategi, eksportstrategi, forsknings-

strategi, vækstplaner, vandplaner osv."

Det kan således være meget relevant at bruge økologi som virkemiddel til at opnå en

samlet forbedring af natur, biodiversitet, miljø, ressourceforbrug, sundere kost, struk-

turudvikling m.m.

–

en slags "multiredskab" som illustreret i figur 1.1.

Figr 1.1

Økologien som et multiredskab for en bæredygtig fødevareproduktion. Økologien kan

have positive såvel som negative effekter

1.3

Baggrund for vidensyntesen

I 2007-2008 udarbejdede ICROFS på anmodning fra Fødevareministeriet en vidensynte-

se med fokus på udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor (Alrøe og Hal-

berg, 2008). Denne havde primært fokus på at klarlægge incitamenter og barrierer samt

opstille strategier for en fortsat vækst i den økologiske sektor under hensyntagen til op-

retholdelse af høj forbrugertillid, stor troværdighed og høj produktkvalitet. Derudover

berørte syntesen også mere overordnet mulighederne for at skabe synergi mellem den

økologiske produktion og de samfundsmæssige målsætninger i forhold til biodiversitet,

beskyttelse af grundvand, vandmiljøet og særligt følsomme naturområder, recirkulering

af næringsstoffer samt energiforbrug og produktion af grøn energi i relation til redukti-

on i udledningen af drivhusgasser.

I Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013, "Natur og Landbrug

–

en ny

start," anbefales en forstærket indsats for økologi bl.a. for dens væsentlige positive bidrag

til at løse centrale natur- og miljøpolitiske udfordringer, men rapporten påpeger også, at

økologien har udfordringer i forhold til udledning af bl.a. drivhusgasser og ammoniak

(Anbefaling 27). Der er ligeledes formuleret tre anbefalinger vedrørende udvikling af

økologien i forhold til de fælles samfundsgoder (Operate, 2014):

•

Danmark bør inddrage økologien som virkemiddel i arbejdet med at nå relevante sam-

fundsmål.

•

Danmark bør arbejde for, at støtte til landbruget baserer sig på en vurdering af pro-

duktionens samfundsnytte.

•

Danmark bør sikre, at en væsentlig del af forskningsindsatsen tager afsæt i økologi-

sektorens grundlæggende behov

–

herunder Handling 22: Videnskabelig dokumenta-

tion for økologiens værdiskabelse i relation til samfundsnytte og værdiskabelse.

I forlængelse af ovennævnte anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen og

Operate-rapporten er der behov for at se nærmere på, hvordan og inden for hvilke om-

råder økologien kan bidrage yderligere til de fælles samfundsgoder. ICROFS har derfor

fået til opgave at udarbejde denne vidensyntese om økologiens bidrag til samfundsgoder.

Mere end 75 danske forskere og eksperter har været inddraget i udarbejdelsen.

1.4

Formål med vidensyntesen

Formålet med denne vidensyntese er at indsamle og strukturere den eksisterende forsk-

ningsbaserede viden om økologiens bidrag, mangler og udviklingspotentialer i relation til

de fælles samfundsgoder inden for natur og biodiversitet, miljø, energi og klima, sund-

hed og velfærd for mennesker og dyr samt erhvervs- og landdistriktsudvikling.

Vidensyntesen skal give samfundets interessenter og myndigheder et kvalificeret beslut-

ningsgrundlag for at bruge og udvikle økologien til et mere samfundsnyttigt værktøj

samt pege på de områder, hvor der fortsat mangler forskning, udvikling, rådgivning og/

eller undervisning og kommunikation, som kan bidrage til yderligere at styrke økologiens

bidrag til samfundsgoder samt dokumentationen af disse effekter.

1.5

Økologiregler, -kontrol og tilskud til økologisk produktion

1.5.1 Økologiregler

Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat "læren om naturens

husholdning," og det er principperne herfor, økologien forsøger at bruge til udvikling af

et bæredygtigt landbrug i harmoni med omgivelserne. IFOAM (International Federation

of Organic Agriculture Movements), som blev grundlagt i 1972, formulerede i 2005 de

fire økologiske principper om sundhed, økologi, retfærdighed og forsigtighed, hvorpå de

økologiske regler for private organisationer er baseret. Principperne har også været med

til at danne grundlag for principperne i de fælles økologiregler i EU fra 2007 (EF 834/

2007). Disse regler er i dag obligatoriske i alle medlemslande og danner basis for al øko-

logisk produktion i EU, uanset om det er private eller offentlige instanser, der står for

regler og kontrol. Private organisationer (f.eks. Soil Association i UK, KRAV i Sverige og

Bioland i Tyskland) kan dog godt have strengere krav på nogle områder, mens dette ikke

er tilladt for offentlige myndigheder på områder, som allerede er reguleret af EU, idet

dette opfattes som en teknisk handelshindring.

Den økologiske produktion er reguleret af EU's økologiforordninger (EF 834/2007 og

EF 889/2008). I Danmark er det staten, der varetager regeludvikling og kontrol, og for-

ordningernes indhold omsættes til gældende regelsæt via bekendtgørelser og vejledninger

fra NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som fortolker EU reglerne. På områ-

der, hvor der ikke findes EU-økologiregler (f.eks. regler for det økologiske spisemærke),

er det ligeledes NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen, der fastlægger de danske

regler. Derudover er der økologiregler som følge af brancheaftaler indgået mellem for-

arbejdningsvirksomheder og de økologiske producenter (f.eks. forbud for mælkeprodu-

center mod eksport af kalve under tre måneder). Visse landbrugsstøtteordninger stiller

også højere krav til økologer end EU's økologiforordning for at opnå tilskud, f.eks. krav

om lavere tildeling af kvælstof end krævet i EU's økologiregler (se afsnit 1.5.3).

Danmark fik sin første økologilovgivning i 1987

–

i øvrigt verdens første økologilov, som

blev afløst af EU's første økologiforordning (EF) 2092/91, der trådte i kraft i 1991 og

kun omfattede planteproduktion. I 1999 blev forordningen udvidet til også at omfatte

husdyrproduktion. I 2007 og 2008 blev de nuværende EU økologiforordninger vedtaget.

Rådsforordning (EF) 834/2007indeholder målsætninger, overordnede og mere specifik-

ke principper samt overordnede økologikrav. Kommisionsforordning, (EF) 889/2008

indeholder de mere konkrete og detaljerede regler for de forskellige produktionstyper

samt bilag med tilladte hjælpestoffer i produktionen og forarbejdningen, arealkrav til

husdyr samt mærkningsregler mv. Siden 2008 er reglerne for almindelig landbrugspro-

duktion blevet suppleret med regler for forskellige specialproduktioner (svampe, gær,

indsamling af vilde plantedele samt akvakultur med tang, fisk og bløddyr). EU økologi-

forordningerne har været under revision i de sidste år, og nye regler forventes at blive

vedtaget i 2016.

Forordning EF 834/2007 indledes med en præambel, der opridser en række betragtnin-

ger, som danner baggrund for selve loven. Heri står som punkt 1 en beskrivelse af øko-

logiens rolle i EU.

"Økologisk produktion er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevarepro-

duktion, der kombinerer bedste praksis på miljøområdet, stor biodiversitet, bevarelsen

af naturressourcer, anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode,

som imødekommer visse forbrugeres ønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp

af naturlige stoffer og processer. Den økologiske landbrugssektor spiller således en

dobbelt rolle i samfundet: på den ene side forsyner den et specifikt marked, der efter-

kommer en forbrugerefterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side le-

verer den offentlige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt

til udvikling af landdistrikter."

Selve Forordning (EF) 834/2007 indeholder et helt afsnit, Afsnit II, som beskriver mål

og principper for den økologiske produktion og forarbejdning (Artikel 3-7) i overens-

stemmelse med IFOAM's fire økologiske principper, men på en mere operationel måde i

relation til den øvrige lovgivningstekst. Disse økologiske principper angiver potentialet

for, hvad økologien kan bidrage med til de fælles samfundsgoder, mens de specifikke

krav, som hovedsagelig er formuleret i (EF) 889/2008, angiver, hvad økologien som mi-

nimum skal levere i forhold til de fælles samfundsgoder (se figur 1.1).

1.5.2 Den danske økologikontrol

I Danmark er økologikontrollen bygget op om et offentligt økologisk kontrolsystem,

som dækker hele fødevarekæden fra jord til bord. Der udføres kontrol hele vejen fra

stalden og marken til de færdige økologiske produkter, som ender på butikshylderne.

Kontrollen udføres af statslige kontrollører fra Miljø- og Fødevareministeriet, som

kommer på kontrolbesøg på alle økologiske landbrug og fødevarevirksomheder mindst

én gang hvert år. Kontrollen sikrer, at alle de økologiregler, der gælder i EU, er overholdt.

Der gennemføres både en kontrol af de fysiske forhold

–

f.eks. om dyrene har adgang til

udendørsarealer og nok strøelse, og der tjekkes regninger, som skal dokumentere, at alt

hvad der købes ind og sælges, overholder de økologiske regler. Ud over det faste årlige

kontrolbesøg bliver der hvert år udtaget ekstra stikprøvekontroller og gennemført uan-

meldte besøg.

EU's økologilogo og det danske røde Ø

Siden 2010 har det været et krav, at alle varer, der er produceret i EU og markedsføres

som økologiske, skal være mærket med EUs økologilogo. Til gengæld er det faktisk frivil-

ligt, om man vil påføre et nationalt økologimærke som f.eks. det danske røde Ø, som er

et kontrolmærke. Forarbejdede fødevarer fra EU lande, hvor mindst 95% af ingredien-

serne er økologiske, kan markedsføres som økologiske og få EUs økologilogo på. Hvis

de er pakket, mærket og kontrolleret her i Danmark kan de tillige få det danske røde Ø-

mærke på.

De økologiske varer, der sælges i Danmark, er som regel mærket med både EU's økolo-

gilogo,"det grønne blad" og det danske økologimærke "det røde Ø" (se figur 1.2). Ø-

mærket er kendt af 98% af de danske forbrugere og har en meget høj troværdighed

blandt forbrugerne.

Figur 1.2

EU's økologimærke, det grønne blad og det danske røde Ø-mærke

1.5.3 Tilskud til økologi

Ud over de generelle EU tilskud, som alle landmænd kan søge, findes der en række til-

skudsordninger, som retter sig mod specifikke formål, f.eks. natur, miljø, dyrevelfærd,

økologi mv. I forhold til økologi er der to overordnede støtteordninger: Økologisk areal-

tilskud og økologisk investeringstilskud.

Økologisk arealtilskud

Økologisk arealtilskud består af et basistilskud og tre tillæg i form af omlægningstillæg,

tillæg for reduceret kvælstoftilførsel og frugt-/bærtillæg. Landmanden kan vælge et eller

flere tillæg oven i basistilskuddet. Tilsagnsperioden er fem år. Hvis man sælger eller bort-

forpagter arealet, kan tilsagnet dog bortfalde uden krav om, at man betaler det tilskud

tilbage, der allerede er udbetalt. Tilskuddet kan søges, hvis man er økolog eller har søgt

om økologisk autorisation og ens bedrift er større end 0,3 ha. Derudover er der følgende

driftsmæssige krav knyttet til de forskellige tilskudsniveauer (gældende fra 2015):

Økologiske basistilskud: 870 kr./ha/år

•

Der må kun anvendes plantebeskyttelsesmidler og gødning godkendt til økologisk

jordbrug.

•

Der må maksimalt tilføres 100 kg udnytteligt N/ha om året i gennemsnit på bedrif-

tens harmoniarealer, dvs. de arealer, der må udbringes husdyrgødning på, såfremt be-

driften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Omlægningstillæg: 1.200 kr./ha/år

•

Arealerne skal være under omlægning

–

dog højst i 2 år efter omlægningsdatoen.

Der gives omlægningstillæg til arealer, hvor der også er et basistilsagn.

Reduceret kvælstoftilførsel: 500 kr./ha/år

•

Der må maksimalt tilføres 60 kg udnyttelig N/ha om året i gennemsnit på bedriftens

harmoniarealer.

Frugt/bærtillæg: 4.000 kr./ha/år

•

Hovedafgrøden skal opfylde krav til minimumsplantetal fastsat for den enkelte afgrø-

de.

•

Arealet skal fremstå som en velplejet kultur i veldefinerede rækker og drives med hen-

blik på en reel produktion af økologisk frugt eller bær.

•

Der gives tillæg for æbler, pærer, sødkirsebær, surkirsebær, blommer, jordbær, solbær

og blåbær.

Den økologiske investeringsstøtteordning

Den økologiske investeringsstøtteordning giver tilskud til investeringer i den nyeste tek-

nologi inden for de økologiske produktionsgrene. Det kan f.eks. være investeringer i nye

svinehytter, der kan forbedre dyrevelfærden, halmstrøningsmaskiner til stalde og mobil

malkerobotteknologi. Det kan også være investeringer i at øge udbytter via nye markred-

skaber. Man kan få et tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. De samlede til-

skudsberettigede investeringsudgifter skal udgøre mindst 100.000 kr., og de kan maksi-

malt udgøre 5 mio. kr. Som noget nyt er det fra 2016 også muligt at søge tilskud til inve-

steringer i nye stalde til kvæg og svin.

Ud over de direkte tilskud til landmændene findes der en række projektordninger, som

retter sig mod uddannelse, information og markedsføring i forhold til de økologiske

produkter. Det drejer sig typisk om tilskud til koordinerede eksportfremstød, informati-

onskampagner i detailsektoren, information og uddannelse i de offentlige køkkener, ud-

dannelsesforløb i landbrugs- og fødevaresektoren, omlægningstjek mv.

1.6

Vidensyntesens struktur og begrænsninger

1.6.1 Struktur

Vidensyntesen indledes med en gennemgang af den økologiske produktions udvikling i

perioden 2005-2014 i relation til den samlede landbrugsproduktion, fødevarekæden og

markedet samt i relation til de forskellige produktionstyper (kapitel 2).

Derefter er syntesen struktureret i en række kapitler, hvor økologiens positive og negati-

ve bidrag til en række fælles samfundsgoder belyses ud fra den eksisterende videnskabe-

lige dokumentation. Efter tur behandles samfundsgoderne Natur og biodiversitet (kapi-

tel 3), Miljø (kapitel 4), Energi og klima (kapitel 5), Sundhed og velfærd for mennesker

(kapitel 6), Sundhed og velfærd for dyr (kapitel 7) samt Erhverv og landdistrikter (kapitel

8).

De enkelte kapitler er opbygget efter samme skabelon:

•

problemformulering i relation til samfundsgodet

•

lovgivning og handleplaner for landbruget generelt i relation til det pågældende sam-

fundsgode

•

økologiske principper og krav med relevans for samfundsgodet

•

økologiens videnskabeligt dokumenterede positive såvel som negative bidrag til sam-

fundsgodet

•

behov for dokumentation, forskning, udvikling, rådgivning, uddannelse og kommuni-

kation for at styrke økologiens bidrag til de fælles samfundsgoder

Vidensyntesen afsluttes med en overordnet og tværgående syntese (kapitel 9) om økolo-

giens bidrag til de forskellige samfundsgoder baseret på resultaterne i de foregående ka-

pitler samt en tværgående analyse, som fokuserer på økologiens synergier og dilemmaer i

relation til at kunne bidrage til flere samfundsgoder på samme tid. Derudover gives der

en oversigt over mulige forbedringer af økologiens bidrag til de enkelte samfundsgoder.

På basis heraf gives der en række anbefalinger vedrørende de fremtidige behov for

forskning, udvikling, rådgivning mv. for fortsat at sikre en bæredygtig økologisk land-

brugsproduktion og styrke en positiv udvikling i forhold til de fælles samfundsgoder.

1.6.2 Begrænsninger

Det er forbundet med store udfordringer at måle og værdisætte økologiens positive og

negative påvirkninger af de fælles samfundsgoder. Økologiens bidrag hertil afspejles ikke

nødvendigvis i prisen på de økologiske produkter, og det er i mange tilfælde en udfor-

dring at værdisætte de goder, som normalt ikke handles på markederne, f.eks. natur og

biodiversitet eller dyrevelfærd, bl.a. fordi værdiansættelsen varierer fra person til person.

Man kan i flere tilfælde få et mål for værdien af visse negative påvirkninger ved at se på

de omkostninger, der er forbundet med enten at udbedre "skaderne" (f.eks. omkostnin-

ger ved naturgenopretning eller oprensning af forurenede områder) eller ved fortsat at

kunne forsyne samfundet med et specifikt samfundsgode som f.eks. rent drikkevand

(ved lukning af pesticidforurenede drikkevandsboringer eller fredning af vandindvin-

dingsområder). Det er dog svært at finde konkrete beregninger af disse omkostninger. I

andre tilfælde ligger udfordringen i at fastslå, hvor stor en del af de offentlige omkost-

ninger eller besparelser, der kan relateres til en specifik indvirkning, f.eks. betydningen af

en sundere kost i relation til befolkningens sundhed og de offentlige sundhedsudgifter. I

en lang række tilfælde er der også tekniske udfordringer forbundet med værdiansættelse

af forbedringer eller vedligeholdelse af et samfundsgode, f.eks. jordens frugtbarhed

–

hvilket mål kan bruges, og hvilken andel kan tilskrives den økologiske dyrkningsform?

Udfordringerne i at værdisætte forbedringer af de fælles samfundsgoder er desuden for-

bundet med, at udgangspunktet har stor betydning for den værdi, der skabes, og hvordan

værdien vurderes

–

hvis der er ingen eller meget lidt natur i et område, vil en lille forbed-

ring sandsynligvis have større værdi for brugerne, end hvis der allerede er meget natur i

området. Dette forhold bliver endnu vigtigere at tage i betragtning, hvis en negativ på-

virkning er irreversibel. Der er således behov for mere viden om årsagssammenhænge og

metodeudvikling for at kunne værdisætte betydningen af økologiens bidrag til de fælles

samfundsgoder.

Af ovennævnte årsager tager vidensyntesen ikke skridtet fuldt ud mod en egentlig værdi-

sætning af bidragene i kroner og øre i indsamlingen af videnskabelig dokumentation om

økologiens bidrag, mangler og udviklingspotentialer i relation til de fælles samfundsgo-

der.

1.7

Referencer

EF, 2007. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

2092/91.

EF, 2008. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gen-

nemførelsesbestemmelser til Rådets Forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk

produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk pro-

duktion, mærkning og kontrol.

Alrøe, H.F. & Halberg, N. 2008. Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisek-

tor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbase-

ret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter.

ICROFS-rapport nr. 1/2008. http://www.icrof.dk/pdf/vidensyntesen_revideret_

010709.pdf

KOM, 2010. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæ-

iske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den fælles landbrugspolitik

på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og land-

områder. KOM(2010) 672 endelig, 18.11.2010.

IFOAM, 2005. Principper for økologisk jordbrug

http://www.ifoam.bio/sites/default/files/poa_danish_web.pdf

Natur- og Landbrugskommissionen, 2013. Natur og landbrug

–

en ny start. April 2013.

file:///C:/Users/lmj/Downloads/3621_NaturLandKomm_Slutrapport_1104_

Links%20(1).pdf

Operate, 2014. Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats

–

Den økologiske

vej mod 2020. Del 1 og Del 2. Operate A/S.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsats

er/Oekologi/Den_oekologiske_vej_mod_2020.pdf

Stolze, M., Piorr, A., Haering, A.M. & Dabbert, S. 2000. The environmental impacts of

organic agriculture in Europe: organic agriculture in Europe. In Economics and Pol-

icy vol. 6. Pp 143

–

Eds. S. Dabbert, N. Lampkin, J. Michelsen, H. Nieberg and R.

Zanoli. Stuttgart, University of Hohenheim

2 Status og udvikling i dansk økologi

i perioden 2005-2014

Kirsten Lund Jensen og Ejvind Pedersen (L&F)

Sammendrag

Økologien er inde i en positiv udvikling, både når det gælder afsætning og produktion,

selvom der er visse udfordringer med hensyn til råvaregrundlaget, hvor virksomhederne

efterspørger flere producenter af mælk, svin, æg og kyllinger mv. Omsætningen i detail-

handlen er omtrent tredoblet fra 2005 til 2014, hvor den udgjorde 6,2 mia. kr. svarende

til en fremgang på 6% i forhold til 2013. Salget til storkøkkener via foodservice er også

steget og har nu rundet en milliard kroner. Derudover er der salg via internet og gårdbu-

tikker mv., således at det totale salg af økologiske varer i 2014 i alt blev på 8,0 mia. kr.,

svarende til et forbrug på omkring 1.450 kr. pr. dansker. Danmark har den største økolo-

giske markedsandel i verden med 7,6% af det samlede detailsalg.

Eksporten har ligeledes udviklet sig med stormskridt i de sidste ti år, og med en vækst på

31% i forhold til året før blev der i 2013 eksporteret for 1,5 mia. kr. Mejerivarer og svi-

nekød udgør hovedparten af eksporten. Importen er også vokset fra år til år og udgjorde

i 2013 1,8 mia. kr. For 2014 er der forventet en stigning i importen

–

især på grund af

den øgede afsætning via foodservice, hvor frugt og grønt er i vækst. Der er således be-

hov for en større dansk produktion af frugt og grønt, men hård international konkur-

rence er en udfordring for de økologiske grønsags- og frugtavlere.

Den positive udvikling i afsætningen har gennem en periode ikke medført en tilsvarende

udvikling i det økologiske produktionsareal, som blot er øget fra 150.000 ha i 2005 til

176.323 ha i 2014. Det seneste år har billedet dog ændret sig, og i 2015 er der påbegyndt

omlægning af 22.000 ha, og der er fortsat stor interesse blandt landmænd for få udarbej-

det omlægningsanalyser. Dette skyldes til dels, at der tidligere har været en overprodukti-

on af økologisk mælk, og mejerierne har derfor ikke ønsket at tage nye økologiske pro-

ducenter ind. I 2014 blev der indvejet 482 mio. kg øko-mælk. Arla Foods har imidlertid i

2015 meldt ud, at mejeriet ønsker at øge indvejningen med 150-200 mio. kg øko-mælk

frem mod 2017. En væsentlig del af det økologiske areal kan henføres til malkekvægsbe-

drifterne og foderproduktionen hertil. Arealet med økologisk korn har ligget nogenlunde

konstant omkring 50.000 ha i nævnte periode, mens der er sket en stigning i importen af

korn og foderstoffer.

Efterspørgslen på økologisk svinekød er stor, og der er knaphed på markedet i EU. Der-

for ønsker salgsselskab Friland at øge slagtningen af økologiske grise med 15-20% pr. år

i de næste år, men trods gode afregningspriser er vanskelige finansieringsvilkår en udfor-

dring for at nå dette må. I 2014 blev der slagtet 110.000 øko-grise.

Fjerkræsektoren har også udviklet sig gunstigt med økologiske æg som den store succes-

historie. Med 12,2 mio. kg udgjorde økologiske æg således en femtedel af den totale ind-

vejning i 2014. Produktionen af slagtekyllinger er i fremgang, idet der blev slagtet om-

kring 700.000 økologiske kyllinger i 2014 og derudover 110.000 ænder. I fjerkræsektoren

ønskes der også flere producenter for at kunne matche den øgede efterspørgsel, men

også her er finansieringen en stor udfordring.

Endelig skal det nævnes, at økologisk akvakultur udvikler sig hastigt fra år til år. Således

er produktionen øget fra omkring 350 tons i 2008 til 1.100 tons i 2014, og der forventes

produceret omkring 5.500 tons økologiske fisk i 2015. Især produktionen af øko-

linemuslinger bliver mangedoblet i 2015. Derudover er der en række dambrug og akva-

kulturanlæg på venteliste til at blive omlagt til økologi.

2.1

Introduktion

Dette kapitel vil give en status for dansk økologi, og en oversigt over udviklingen i den seneste

tiårsperiode for såvel produktion som salg på det danske hjemmemarked og handel med udlan-

det. Den anvendte statistik og grafik vedrører perioden 2005 til 2014, og indeholder således de

nyeste statistiske oplysninger.

2.2

Den økologiske produktion, 2005-2014

Danmark er og har altid været et landbrugsland, hvor landbrugsjorden udgør en meget

stor andel af landets samlede areal. Landbrugsjorden defineres her som dyrkede marker,

brakarealer og vedvarende græsarealer. I 2014 var det samlede landbrugsareal på i alt

2.651.868 ha, svarende til 61% af Danmarks areal. Danmark er dermed et af de mest

intensivt dyrkede lande i EU og på globalt plan.

2.2.1 Det økologiske areal og bedrifter

Den almindelige strukturudvikling i landbruget har også påvirket økologien og dermed

antallet af økologiske jordbrugsbedrifter, som er reduceret fra 2.892 i 2005 til 2.557 i

2014, svarende til 12% jf. figur 2.1. I samme periode har nedgangen for antallet af kon-

ventionelle bedrifter været på 22%. De økologiske bedrifter udgjorde 6,7% af alle bedrif-

ter i 2014.

I 2014 udgjorde det registrerede økologiske produktionsareal 176.323 ha, svarende til

6,6% af det samlede landbrugsareal. Set over den seneste tiårsperiode er det økologiske

areal kun vokset med omkring 25.000 ha, og i det seneste år, dvs. fra 2013 til 2014 er det

faldet med 5.394 ha, svarende til et fald på 3% jf. figur 2.1). I 2015 er udviklingen dog

vendt og der er påbegyndt omlægning på 22.000 ha landbrugsjord, og der er fortsat stor

interesse blandt konventionelle landmænd for få udarbejdet omlægningsanalyser på be-

driften.

x 1000 ha

bedrifter

Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014, juli 2015

Figur 2.1

Tabel 2.1

Økologiske bedrifter og økologisk dyrket areal (i 1.000 ha) i perioden 2005-2014

Økologiske bedrifter fordelt efter produktionsarealets størrelse i 2014

De økologiske bedrifter adskiller sig især fra de konventionelle ved en langt højere andel

af bedrifter under 5 ha, ligesom der er en gennemgående lavere andel af mellemstore

bedrifter jf. tabel 2.1. Samtidig er der en relativt høj andel af bedrifter med økologisk

mælkeproduktion, der kræver store jordarealer. Det betyder, at den gennemsnitlige øko-

logiske bedrift i 2014 var på 70,3 ha, mens gennemsnittet for konventionelle bedrifter var

på 69,9 ha.

En væsentlig del af det økologiske areal kan henføres til malkekvægsbedrifterne og fo-

derproduktionen hertil. En gennemsnitlig økologisk malkekvægsbedrift dyrkede således i

2014 193 ha, mens en heltidsplanteavler tilsvarende dyrkede 242 ha økologisk jord ifølge

SEGES (Produktionsøkonomi Kvæg og Produktionsøkonomi Planteavl).

For at anskueliggøre det økologiske produktionsareals fordeling på forskellige produkti-

onsgrene har NaturErhvervstyrelsen defineret seks typer produktionsgrene, jf. tabel 2.2:

Malkekvægsbedrifter (mere end 20 stk. malkekvæg)

Svinebedrifter (mere end 200 stk. slagtesvin eller 20 stk. søer)

Fjerkræbedrifter (mere end 100 stk. fjerkræ)

Gartneri (mindst 30% af arealet eller mere end 3 ha med frugt, bær eller gartneriaf-

grøder)

5. Bedrifter med flere produktionsgrene (dvs. opfylder kriterierne for mindst 2 af

ovenstående produktionsgrene)

6. Andre produktionsgrene (dvs. ikke karakteriseret ved nogen af ovenstående definiti-

oner, f.eks. bedrifter med kødkvæg, får, geder, hjorte, heste samt korn- og grovfo-

derproduktion)

Tabel 2.2

Økologisk produktionsareal (ha) fordelt på produktionsgrene i 2014

Det fremgår af tabel 2.2, at hovedparten af det økologiske areal indgår i produktions-

grenene "malkekvæg" og "andre produktionsgrene", hvor sidstnævnte indeholder korn-

og grovfoderproduktion.

Af de 176.323 ha, som i 2014 blev dyrket økologisk, var 155.000 ha færdigomlagt. Det

fremgår af figur 2.2, at omkring 100.000 ha blev anvendt til græs- og grønfoder, mens

der blev dyrket korn på 48.000 ha. Sidstnævnte areal er på nogenlunde samme niveau

som i 2005. Der findes ingen statistik for fordelingen på kornsorter for det færdigomlag-

te kornareal, men i tabel 2.3 ses arealfordelingen for kornsorterne, oliefrø og proteinaf-

grøder, inkl. arealer under omlægning til økologi.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Figur 2.2

Økologisk færdigomlagt landbrugsareal fordelt på afgrøder, 2005-2014

Inden for korn- og foderstofområdet er de to største aktører DLG og Danish Agro, der

begge handler med økologisk og konventionelt korn og foderstoffer i Danmark og på

udenlandske markeder.

Økologisk frilandsgartneri udgjorde i 2014 i alt 3.094 ha, svarende til 19,9% af det totale

gartneriareal i Danmark. Økologiske spisekartofler med et areal på 1.050 ha og gulerød-

der med et areal på 724 ha var arealmæssigt de to største afgrøder. I 2014 var en tredjedel

af det samlede areal til gulerodsproduktion i Danmark økologisk.

Tabel 2.3

Korn, oliefrø og proteinafgrøder i 2014, inkl. færdigomlagt og under omlægning

2.2.2 Økologiske husdyr

Ved optællingen af husdyrbestanden i Danmark i maj/juni 2014 var der i alt 2.040.613

økologiske dyr, hvoraf langt hovedparten var fjerkræ, som det fremgår af tabel 2.4. Ud-

viklingen i antal fjerkræ har været stigende i de seneste år, og især antal æglæggende hø-

ner (høner ældre end et halvt år) er steget i takt med efterspørgslen på økologiske æg.

Det samme gør sig gældende for økologiske svin/grise, hvor produktionen ligeledes er

steget markant fra år til år..

I modsætning til ovennævnte stigninger har antallet af økologiske malkekøer været jævnt

faldende i de seneste år, hvilket kan forklares med en stigende mælkeydelse pr. ko i kom-

bination med faste mælkekvoter for bedriftens produktion indtil 2015.

Statistikken for fjerkræ skal tages med et vist forbehold, men under alle omstændigheder

er en stor andel af de danske ænder og gæs økologiske, mens de fleste kalkuner er kon-

ventionelle. Der er heller ikke ret mange økologiske heste, hvilket også kan ses i sam-

menhæng med, at der i dag ikke er et marked for hestekød i Danmark.

Tabel 2.4

Husdyrbestand i maj/juni 2014, i stk.

2.2.3 Mælk

Den økologiske mælkeproduktion kan med god ret betegnes som lokomotiv for den

økologiske udvikling i Danmark. Øko-mælken har således i mange år været drivkraft for

afsætningen af økologiske fødevarer, og samtidig udgør de økologiske mejeriprodukter

omkring halvdelen af den danske øko-eksport til udlandet. Danmark havde den næsthø-

jeste indvejning af økologisk mælk på mejerierne i EU indtil 2014, men er nu blevet

overhalet af Frankrig. Tyskland har gennem alle årene haft den største økologiske mæl-

keindvejning i EU jf. tabel 2.5.

Indvejningen af økologisk mælk har i de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt om-

kring 480 mio. kg, svarende til knap 10% af den samlede mælkeindvejning i Danmark jf.

figur 2.3. Arla Foods har den suverænt største indvejning af økologisk mælk, efterfulgt

af Thise Mejeri og Naturmælk. Begge sidstnævnte mejerier forarbejder udelukkende

økologisk mælk. Øvrige mejerier med indvejning af øko-mælk er Them Andelsmejeri,

Øllingegaard Mejeri og Bornholms Andelsmejeri samt et par mindre gårdmejerier.

Tabel 2.5

Top-3 indvejning af økomælk i EU i 2014

500

480

460

440

420

400

380

360

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Landbrug & Fødevarers Mejeristatistik, årgangene 2005-2014

Figur 2.3

Økologisk mælkeproduktion, 2005-2014 (i mio. kg)

Til trods for at den økologiske mælkeproduktion har ligget nogenlunde stabilt i flere år,

er der som følge af den generelle strukturudvikling blevet færre og færre økologiske

mælkeproducenter fra år til år. Pr. 1. maj 2015 var der i alt 348 bedrifter med økologisk

mælkeproduktion, hvilket er 27 færre end på samme tid året før (Mejeristatistik 2014,

tabel 8.1).

En gennemsnitlig økologisk malkekvægsbedrift anno 2014 havde en mælkeproduktion

på 1.300 tons, svarende til mælk fra omkring 160 køer med en gennemsnitlig ydelse på

8.200 kg mælk. Bedriftens tilhørende landbrugsareal var 193 ha, hvoraf 64 ha var forpag-

tet (SEGES Business Check, 2014). Ydelsesniveauet hos de økologiske køer er 1000-

1300 kg lavere pr. år end niveauet for konventionelle køer.

Den økologiske mælkepris til landmanden beregnes hos de konventionelle mejerier som

et øko-tillæg, der betales ud over den konventionelle afregningspris. Hos Arla Foods ud-

gjorde øko-tillægget pr. 1. september 2015 i alt 107,2 øre/kg økologisk mælk.

I forbindelse med at EU's mælkekvoter er ophørt pr. 1. april 2015, er det nu blevet mu-

ligt at starte økologisk mælkeproduktion på "tomme bedrifter" uden at skulle købe mæl-

kekvote, dvs. at en økologisk planteproducent i princippet blot kan købe nogle økologi-

ske køer og påbegynde mælkeproduktion på sin bedrift, så snart landmanden har fået en

miljøgodkendelse og lavet en leveranceaftale med et mejeri.

På basis af mange omlægningstjek hos konventionelle mælkeproducenter i første halvår

af 2015 må det forventes, at der i den kommende tid vil komme et antal nye økologiske

mælkeproducenter, ligesom mange af de nuværende økologiske mælkeproducenter vil

øge mælkeproduktionen, da de ikke længere har et "loft" over mælkeleverancen efter 1.

april 2015. Begrænsningen for at øge produktionen er således primært et tilstrækkeligt

jordareal til foderforsyning og arrondering af afgræsningsarealerne samt evt. ledige

staldpladser. Derudover skal landmanden selvfølgelig også kunne opnå den nødvendige

finansiering til at øge besætningen samt til evt. jordkøb eller forpagtning. Flere af de

økologiske mælkeproducenter er imidlertid

–

i lighed med de konventionelle mælkepro-

ducenter

–

økonomisk pressede på grund af høj gældsætning gennem flere år. Under alle

omstændigheder bliver det spændende at følge udviklingen i den økologiske mejerisek-

tor, efter at produktionen for første gang siden 1984 nu ikke længere er reguleret af kvo-

tebegrænsninger i EU. Det kan samtidig bemærkes, at Arla Foods medio april 2015 har

meddelt, at Arla ønsker at øge den økologiske mælkeproduktion med 150-200 mio. kg

mælk i de kommende år indtil 2017. Thise Mejeri og Naturmælk ønsker også at øge

mælkeindvejningen i takt med en forventet øget efterspørgsel fra både ind- og udland.

2.2.4 Svine- og oksekød

Den økologiske produktion af svinekød har været inde i en rivende udvikling i det sene-

ste tiår, idet der er sket tæt på en tredobling i antallet af øko-slagtesvin hos de Danish

Crown-ejede salgsselskab Friland, som formidler salg af kød fra økologiske og fritgående

slagtedyr. Danish Crown slagter stort set hele erhvervsproduktionen af økologiske slag-

tesvin i Danmark. Antallet af øko-slagtesvin er således øget fra knap 40.000 i 2006 til

omkring 110.000 i 2014, svarende til omkring 0,7% af det samlede antal slagtesvin i

Danmark jf. figur 2.4. Især i de seneste fem år er antallet steget markant fra år til år, og

denne udvikling er vel at mærke sket på basis af en øget efterspørgsel, både på det dan-

ske hjemmemarked og eksportmarkederne.

Den markante udvikling i antallet af slagtede svin forventes at fortsætte i de kommende

år, idet der er større efterspørgsel på svinekød end udbud på markederne i både Europa

og Asien (Kina). Friland ønsker derfor at øge produktionen med 15-20% pr. år i de

kommende år. Den største hindring for at nå dette mål skal findes i finanssektoren, idet

såvel omlægning til økologisk svineproduktion som udvidelse af eksisterende bedrifter

oftest medfører behov for lånekapital, som landmanden har meget svært ved at få bevil-

get fra finansieringsinstitutterne. Derudover skal landmanden ofte have en ny miljøgod-

kendelse for at øge antallet af grise eller for at påbegynde omlægning til økologi.

Kilde: Friland (ingen statistik før 2006). Anm.: Tallene er for oktober-år., f.eks. 1. okt. 2013 til 30. sep.

2014

Figur 2.4

Økologiske slagtesvin, 2006-2014 (stk.)

Der er i dag mellem 50 og 60 erhvervsmæssige økologiske svineproducenter, hvis pro-

duktion varierer meget i omfang

–

fra én leverance på få hundrede til over 10.000 slagte-

svin pr. år. Grisene slagtes, når de er ca. seks mdr. gamle og vejer omkring100 kg. Kød-

procenten på grise, der leveres til slagteriet, skal helst være lige omkring 60%, både for

økologiske og konventionelle svin. Afregningsprisen til landmanden beregnes som tillæg,

der gives oven i Danish Crowns konventionelle notering for slagtegrise. I uge 29/2015 lå

det samlede tillæg for øko-svin på 18,50-20,50 kr./kg slagtesvin

–

afhængigt af kødkvali-

tet

–

på grund af den store efterspørgsel. Det er noget nær rekord. Udviklingen i tillæg

opdateres løbende på Frilands hjemmeside.

Udviklingen i den økologiske oksekødsproduktion hænger delvist sammen med udvik-

lingen inden for økologisk mælkeproduktion, idet malkekøer udgør en stor andel af de

slagtede kreaturer. Ifølge Frilands årsregnskab for regnskabsåret 2013/14 blev der slagtet

25.152 økologiske kreaturer fordelt på 19.134 køer og 6.018 stude/kvier. Dermed steg

det samlede antal kreaturslagtninger med 6% i forhold til året før. Slagtningen af økolo-

giske kreaturer udgjorde omkring 5% af samtlige kreaturslagtninger i 2014. Udviklingen i

de seneste år ses af figur 2.5.

Kilde: Friland (ingen statistik før 2009). Anm.: Tallene er for oktoberår., f.eks. 1. okt. 2013 til 30. sep.

2014

Figur 2.5

Økologiske slagtekreaturer, 2009-2014 (stk.))

Den store udfordring i forhold til økologisk oksekød er, at udbuddet ikke altid matcher

efterspørgslen, fordi der er store udsving i levering af økologiske kreaturer til slagterierne

i løbet af året. Traditionelt slagtes der færre kreaturer i det tidlige forår og sommerperio-

den end i efteråret og om vinteren. Udsvinget i antal slagtninger medfører, at der i perio-

der har været mangel på økologisk oksekød, mens der i andre perioder har været over-

skud i forhold til efterspørgslen, hvilket alt andet lige giver større udsving i prisen for

oksekød til den økologiske landmand.

2.2.5 Æg og fjerkræ

Fjerkræsektoren har udviklet sig gunstigt med økologiske æg som den store succeshisto-

rie, idet indvejningen af økologiske æg på pakkerierne er steget fra 7,4 mio. kg i 2005 til

12,2 mio. kg i 2014 jf. figur 2.6. Dermed udgjorde økologiske æg 19% af alle indvejede

æg på pakkerierne i 2014. Stigningen er sket i en periode, hvor salget af økologiske æg i

detailhandlen ligeledes er øget markant, således at mere end hvert fjerde æg i detailhand-

len nu er økologisk. Øget fokus på dyrevelfærd i medierne og hos forbrugerne er en væ-

sentlig årsag til den markante stigning i salget af økologiske æg.

Der findes ingen komplette statistikker over økologiske fjerkræproducenter, men ifølge

SEGES var der medio april 2015 mellem 55 og 60 erhvervsmæssige producenter af øko-

logiske æg med besætninger fra ca. 3.000 til 100.000 økologiske høner, med et gennem-

snit på ca. 12.000 høner.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Figur 2.6

Indvejning af økologiske æg, 2005-2014 (i mio. kg)

De to store virksomheder inden for økologiske æg i Danmark er Hedegaard Foods og

Dueholm Økologiske Ægpakkeri. Begge virksomheder har i begyndelsen af 2015 meldt

ud, at de gerne vil øge indvejningen af økologiske æg, og begge har således søgt efter

nye økologiske ægproducenter. Som inden for andre sektorer er finansiering til opstart

og omlægning til økologisk produktion den store udfordring i relation til at tiltrække nye

producenter, og derudover skal landmanden desuden have en miljøgodkendelse til øko-

logiske høner.

Produktionen af økologiske slagtekyllinger er ligeledes i fremdrift, og der blev ifølge

SEGES slagtet omkring 700.000 kyllinger i Danmark i 2014, hvoraf hovedparten blev

slagtet hos virksomheden HK Scan. Det er en stigning på omkring 50.000 slagtekyllinger

i forhold til 2013. Virksomheden har meldt ud, at den ønsker at øge produktionen i 2015

og fremover, men slagtekyllingeproducenter oplever de samme udfordringer som økolo-

giske æg- og svineproducenter med hensyn til finansiering af omlægning og opstart af

den økologiske produktion. I 2014 var der i alt 12 erhvervsmæssige økologiske slagtekyl-

lingeproducenter, der producerede fra omkring 13.000 op til ca. 100.000 kyllinger om

året. Der er således stor variation i produktionsomfang mellem de enkelte bedrifter.

Danmark har også en relativt stor produktion af økologiske ænder, hvor virksomheden

Dansk And er ansvarlig for hovedparten af produktionen. I 2014 blev der hos denne

virksomhed slagtet omkring 110.000 økologiske ænder, hvilket er en stigning på ca. 10-

15 % i forhold til 2013. Derudover bliver der produceret et ukendt, men mindre antal

økologiske ænder, der sælges fra gårdbutikker. Der er ambitioner om at øge produktio-

nen af økologiske ænder markant i de kommende år i forbindelse med et nystartet an-

deslagteri i Struer i 2015. I de senere år er næsten alle danske ænder

–

både økologiske og

konventionelle

–

blevet slagtet i udlandet, og derefter kørt tilbage til Danmark, da det

ikke har været muligt at slagte ænderne her i landet. Det samme har gjort sig gældende

for de økologiske gæs, men her har produktionen være meget minimal.

2.2.6 Grønsager

–

friland og væksthus

I 2014 blev der dyrket i alt 3.094 ha med økologiske grønsager på friland fordelt på 1.050

ha med spisekartofler og 2.044 ha til produktion af øvrige grønsager. Ifølge NaturEr-

hvervstyrelsens "Statistik over økologisk jordbrugsproduktion 2014" udgjorde det øko-

logiske areal 19,9% af det samlede indberettede areal for disse kulturer. Som det fremgik

af figur 2.2 er arealet med grønsager mere end fordoblet i det seneste årti. Væksten gæl-

der inden for alle kulturer, og det er en konsekvens af en tilsvarende stigning i forbruget

i samme periode. Efterspørgslen på grønsager forventes at stige yderligere i de kom-

mende år, hvor flere storkøkkener øger forbruget af økologiske råvarer.

De vigtigste grønsager på friland er gulerødder, ærter, løg, salat, kål, porrer, diverse rod-

frugter, blomkål og broccoli. Dertil kommer en betydelig produktion af kartofler. De

økologiske produktionsarealer for de forskellige kulturer fremgår af tabel 2.6. Det frem-

går desuden, at produktionen af økologiske gulerødder, broccoli, grønkål og jordskokker

udgør en meget markant andel af den samlede produktion for de pågældende kulturer.

Derudover har økologien en særlig position inden for produktionen af krydderurter,

som næsten udelukkende dyrkes økologisk. Der henvises til NaturErhvervstyrelsens sta-

tistik for information om øvrige grønsager.

I de økologiske væksthuse (drivhuse) dyrkes der primært tomater, agurker samt lidt salat

og snack-peberfrugter. Den økologiske væksthusproduktion er hårdt presset af interna-

tional konkurrence fra bl.a. Holland og Spanien. Danske væksthusgartnere har svært ved

at konkurrere grund af relativt høje udgifter til energi, afgifter og arbejdsløn.

Produktion af økologiske svampe og champignons foregår ligeledes i væksthuse, hvor de

dyrkes på økologisk kompost, der i Danmarks som regel er fremstillet af halm og kyllin-

ge- eller hestegødning. I Danmark er de mest almindeligt dyrkede økologiske svampe-

arter: Enoki, kejserhatte og shiitake samt champignon. Den største producent er Tvede-

mose Champignon.

Tidligere dyrkede grønsagsproducenterne mange forskellige grønsager til lokal afsætning,

f.eks. ved torvesalg eller i egen butik. Sådan er det ikke altid længere, idet mange gartne-

rier i dag er større og mere specialiserede med kun få typer grønsager på deres marker.

De store mængder fra specialiserede producenter sælges især gennem afsætningsselska-

ber. Største aktør på markedet er Gasa Nord Grønt I/S (GNG), der er gartneriernes

salgsorganisation, som sælger grønsager fra en stor del af landets økologiske producen-

ter videre til detailkæder og grossister samt til eksport. GNG, der således har kontakt til

både gartnerier og forhandlere, er ejet i fællesskab af DLG Food og Gasa Nord Grønt

A.m.b.a.

Tabel 2.6

Økologisk areal for udvalgte grøntsager og andel af det samlede produktionsareal for

afgrøden i 2014

2.2.7 Frugt og bær

Der findes omkring 175 danske frugtavlere, hvoraf langt de fleste er deltidsproducenter.

Den mest dyrkede økologiske frugt i 2014 var æble med et areal på 327 ha, svarende til

21,6%. af det samlede areal med æbler i Danmark. Derudover bliver der også dyrket

økologiske pærer, blommer og kirsebær samt i mindre mængder også jordbær, solbær og

blåbær mv. De økologiske jordbær sælges især direkte til konsum, mens andre typer bær

typisk forarbejdes til saft, marmelade og lignende. Der henvises til NaturErhvervstyrel-

sens "Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014" vedr. økologiske arealer for de

forskellige arter af frugt og bær.

Ligesom for grønsager forventes der også en stigendende efterspørgsel på økologisk

frugt og bær fremover, og for at fremme denne produktion i Danmark er der med virk-

ning fra 1. september 2014 indført et særligt tilskud til økologiske frugt- og bærprodu-

center, der ligesom grønsagsproducenterne er udfordret af hård international konkur-

rence. Derudover er frugtproduktionen udfordret af skadedyr og sygdomme

–

bl.a.

skurv

–

og da behandlingsmulighederne er meget begrænsede, er der blandt frugtavlere

stor interesse for at måtte anvende de få særlige bekæmpelsesmidler, der er tilladte i hen-

hold til EU's økologiforordning, EF 889/2008, f.eks. svovl, for at kunne konkurrere med

frugtavlere i andre lande.

I figur 2.7 er vist en oversigt over den økologiske andel af den samlede landbrugspro-

duktion inden for forskellige produktionsgrene i 2014.

Kilder: Danmarks Statistik, Statistikbanken (æg), NaturErhvervstyrelsens "Statistik over økologiske

jordbrugsbedrifter 2014, juli 2015" (grønsager og slagtekyllinger), Landbrug & Fødevarers Mejeristati-

stik 2014 (mælk) og Frilands Årsberetning 2013/14

Figur 2.7

grene i 2014

Den økologins andel af den samlede landbrugsproduktion for forskellige produktions-

2.2.8 Akvakultur/fisk

Danmark er et af foregangslandene inden for økologisk akvakultur. Det er en branche,

som i øjeblikket gennemgår en rivende udvikling, og brancheforeningen Dansk Akvakul-

tur forventer, at udviklingen fortsætter i de kommende år. I Danmark blev der vedtaget

regler for økologisk fiskeopdræt allerede i 2004. Disse er i 2009 blevet udskiftet med EU-

regler, som blev indført med forordning EF 710/2009. I 2005 blev det muligt at købe

økologiske fisk fra ferskvandsdambrug, og i 2010 blev det første danske havbrug omlagt

til økologi. Den 1. januar 2015 var der omlagt akvakulturanlæg til produktion af linemus-

linger, tang og krebs, jf. tabel 2.7.

I 2014 udgjorde økologiske opdrætsfisk omkring 1-2% af den samlede danske produkti-

on, og det er branchens målsætning, at den økologiske produktion allerede i 2015 skal

udgøre 10% af det samlede danske fiskeopdræt

–

og at produktionen også i det kom-

mende år skal fortsætte med at vokse markant, jf. tabel 2.7.

Tabel 2.7

Godkendte økologiske akvakulturanlæg og deres produktion

Det fremgår af tabel 2.7, at der vil ske en meget markant stigning i produktionen af

linemuslinger, og især Limfjorden er centrum for produktionen. Produktionen på fersk-

vandsdambrug også forventes tredoblet i 2016 i forhold til produktionen i 2014, og der-

udover påbegyndes i 2015 også produktion på økologiske tanganlæg og flodkrebsebrug.

De største økologiske dambrug pr. 1. januar 2015 er Harrildgård Dambrug, Brande (186

tons/år) og Sdr. Kartoft Dambrug, Kibæk (145 tons/år), mens Karrebæk Havbrug,

Gørlev (ca. 200 tons/år) var det suverænt største havbrug. De mindste dambrug har en

produktion på omkring 10 tons/år, hvilket viser den store forskel på de største og mind-

ste økologiske dambrug. Seafood Limfjord havde pr. 1. januar 2015 en godkendt produk-

tion på 2.500 tons linemuslinger på flere forskelige anlæg i Limfjorden, mens Hjarnø

Tanganlæg og Skravad Mølle Dambrug, Møldrup var ifølge Dansk Akvakultur det eneste

økologiske anlæg til produktion af henholdsvis tang og flodkrebs.

2.3

Salg af økologiske varer på hjemmemarkedet, 2005-2014

I 1987 fik Danmark den første egentlige økologilovgivning for økologisk produktion, og

den blev i december 1989 efterfulgt af Ø-mærket, som er logo for den statskontrollerede

mærkningsordning for økologiske varer. Dengang var efterspørgslen og salget af økolo-

giske varer uhyre beskedent, men efterfølgende kampagner, særligt i SuperBrugsen i

1993, resulterede i en øget efterspørgsel. Derefter gik det i de efterfølgende år slag i slag

med nye kampagner med øget fokus på de økologiske fødevarer og produktionsmetoder

med deraf følgende øget salg i detailhandlen, hvilket fremgår af udviklingen i den øko-

logiske markedsandel, jf. figur 2.8.

Omkring år 2000 stabiliserede den økologiske markedsandel sig på godt 3%, men fra

2005 steg salget igen, da særligt discounthandlen med Netto i spidsen begyndte at skær-

pe den økologiske profil gennem øget markedsføring og en markant udvidelse af sorti-

mentet. Dette smittede af på de konkurrerende detailkæder, ligesom pressen og forbru-

gerne også fik øget fokus på økologien. Siden da har den økologiske markedsandel været

jævnt stigende i takt med, at alle dagligvarekæder samtidig har øget sortimentet af økolo-

giske varer, således at man i dag kan købe de fleste fødevarer i en økologisk udgave

–

dog er der stor forskel mellem storbyer og landdistrikter i udbuddet af økologiske føde-

varer. Samtidig har discountkædernes øgede fokusering på økologi medført, at de nu ikke

bare sælger gængse økologiske basisvarer, men at der også markedsføres varer med et

højere "brand" via samarbejde med udvalgte producenter. Som eksempler kan nævnes

samarbejdet mellem Løgismose og Netto eller mellem Gram Slot og Rema 1000.

Kilde: Danmarks Statistik. Med virkning fra 2009 er der brugt nye sammenligningstal vedr. estimering

af markedsandel, hvilket forklarer nedgangen fra 2008 til 2009

Figur 2.8

Økologisk markedsandel i detailhandlen i %, 1992-2014

Den økologiske markedsandel i detailhandlen har Danmarks Statistik estimeret til 7,6%

for 2014, hvor den året før var 7,2%. Der foreligger endnu ikke tal for 2014 for ret man-

ge andre lande, men ved en sammenligning af den økologiske markedsandel for 2013

fremgår det, at danske forbrugere med god grund kan siges at være de mest økologiske.

Danmark havde således den højeste økologiske markedsandel i hele Verden med 7,2%,

efterfulgt af Schweiz, Østrig og Sverige med henholdsvis 6,9%, 6,5% og 4,3% (kilde:

The World of Organic Agriculture 2015).

Statistikken for salg af økologiske fødevarer (inkl. drikkevarer) i detailhandlen omfatter

salg hos supermarkeder, købmænd og varehuse mv.. Det bemærkes, at salg af økologiske

fødevarer via specialbutikker, gårdbutikker og markedspladser samt internettet og abon-

nementsordninger mv. ikke er omfattet af denne statistik. Salget af økologiske fødevarer

i detailhandlen dækker skønsmæssigt omkring 90 pct. af det samlede detailsalg direkte til

forbrugeren (Kilde: Økologisk markedsnotat fra Økologisk Landsforening, juni 2014).

Den økologiske omsætning i detailhandlen har været stigende i samtlige år siden 2003,

hvor Danmarks Statistik for første gang offentliggjorde tal for salget af økologiske føde-

varer i detailhandlen. De største stigninger fandt sted frem til 2008 jf. figur 2.9, hvorefter

stigningstakten har været mere moderat, men økologisalget er også steget i årene under

finanskrisen, hvilket alt andet lige viser forbrugernes store loyalitet over for de økologi-

ske fødevarer.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Figur 2.9

Omsætning af økologiske fødevarer i detailhandlen, 2005 - 2014 (i mio. kr.)

Der blev i 2005 solgt økologiske fødevarer (inkl. drikkevarer) for 2.285 mio. kr. i detail-

handlen, og salget er i 2014 øget til 6.191 mio. kr.

–

altså tæt på en tredobling i det sene-

ste årti. I 2014 steg salget af økologiske fødevarer med 6,1% i forhold til 2013.

De største varegrupper inden for den økologiske detailomsætning er mælk, ost og æg,

som i 2014 udgjorde 2.142 mio. kr., heraf æg: 437 mio. kr. Herefter kommer frugt og

grønt samt ris, brød, mel, gryn mv., jf. figur 2.10. Det fremgår af figuren, at omsætnin-

gen er steget markant for alle varegrupper.

Procentuelt udgjorde salget at mælk, ost og æg i alt 35% af den samlede omsætning af

økologiske fødevarer i 2014, men trods den store andel er det en nedgang fra 49% af det

samlede salg af økologiske fødevarer i 2005. Nedgangen viser, at denne varegruppe har

været og fortsat er lokomotivet i salget af økologiske fødevarer, men væksten har været

procentuelt stærkere i de andre varegrupper. Salget af økologiske æg er steget fra 190

mio. kr. i 2005 til 437 mio. kr. i 2014, hvor æg udgjorde 7% af det samlede salg af økolo-

giske fødevarer.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Omsætningen er opgjort i detailpriser, inkl. moms

–

og om-

fatter salg hos supermarkeder, varehuse og købmænd

Figur 2.10

Omsætning af økologiske fødevarer i detailhandlen i 2005 - 2014, fordelt på varegrup-

per (i mio. kr.)

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Figur 2.11

Omsætning af økologiske varer i detailhandlen i 2014: Relativ fordeling på varegrupper

Salget af frugt og grønsager er steget meget markant fra 395 mio. kr. i 2005 til 1.440 mio.

kr. i 2014, svarende til en fremgang fra 17% til 23% af det samlede økologisalg jf. figur

2.11. I modsætning hertil er salget af økologisk kød og kødpålæg i samme periode faldet

procentuelt, idet salget i 2005 udgjorde 8,5% af salget af økologiske fødevarer mod

8,2% i 2014. Dette er en relativ lille andel i sammenligning med, at kød udgjorde 19% af

supermarkedernes samlede salg af fødevarer inklusive drikkevarer i 2014 ifølge Dan-

marks Statistik. Der er formentlig flere årsager hertil. Dels er økologisk kød markant dy-

rere end tilsvarende konventionelt kød, dels er udvalget og tilgængeligheden af økologisk

kød begrænset

–

især i landdistrikterne og dels spiser økologiske forbrugere mindre kød

sammenlignet med øvrige forbrugere

–

muligvis pga. de to førstnævnte årsager. En an-

den årsag kan være, at forbrugerne af ovennævnte årsager vælger at købe konventionelle

kødprodukter. Det er dog værd at bemærke, at salget af økologisk kød og pålæg er steget

ikke mindre end 21% i 2014. Noget tyder således på, at forbrugerne nu i stigende grad

også vælger den økologiske udgave, når de køber ind i detailhandlen.

For en detaljeret opdeling af salg på enkeltvarer inden for varegrupperne henvises til

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel OEKO3: Detailomsætningen af økologiske

fødevarer efter vare og enhed.

2.3.1 Markedsandele

Som det ses af afsnit 2.3 er der stor forskel på, hvor meget der sælges af de forskellige

økologiske fødevarer. Ikke overraskende er det basisvarer som havregryn, mælk og æg,

der har de største markedsandele. Der sælges generelt mest af de økologiske fødevarer,

når prisforskellen er lav i forhold til den tilsvarende konventionelle udgave. Omvendt

sælges der færre økologiske fødevarer, når prisforskellen er stor. Kød er et eksempel på

sidstnævnte. Derudover har udbuddet ligeledes stor betydning, da det ikke er alle butik-

ker som har et bredt sortiment af økologiske fødevarer på hylden, hvis deres markeds-

andel af salget er for lille. I tabel 2.8 er vist den økologiske markedsandel for 10 udvalgte

varegrupper i 2014.

Tabel 2.8

Den økologiske markedsandel for 10 udvalgte varegrupper i 2014

2.3.2 Økologisk foodservice

I SRSF-regeringens økologiske handlingsplan fra 2012 var et af de vigtige indsatsområ-

der, at der skulle anvendes flere økologiske fødevarer i de offentlige køkkener i børneha-

ver, på skoler, plejehjem, sygehuse og offentlige arbejdspladser samt i private restauran-

ter og kantiner mv. Målet var, at de offentlige køkkener skulle omstilles til minimum 60%

økologi i 2020.

Den nuværende Venstre-regering er i færd med at revidere målsætningerne, men den

igangværende omstilling af offentlige køkkener kan allerede nu aflæses i salget af økolo-

giske fødevarer via foodservice sektoren (grossister og catering). I 2014 blev der således

solgt økologiske fødevarer og drikkevarer for i alt 1.304 mio. kr. via grossister og catering

ifølge Danmarks Statistik, der med disse tal for første gang har offentliggjort en statistik

for dette område. Det samlede salg af madvarer til foodservice var 19,5 mia. kr., og den

økologiske andel udgør således 5,0%. Salget via foodservice er således lidt lavere end

markedsandelen for økologiske fødevarer i detailhandlen på 7,6% i 2014.

De offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, skoler mv.) købte økologiske fødeva-

rer svarende til 30% af den samlede omsætning i foodservice, mens kantiner på offentli-

ge arbejdspladser tegnede sig for yderligere 10% af salget. Kantiner på private arbejds-

pladser stod for 25 pct. af det samlede salg, mens hoteller, restauranter, cafeer mv. stod

for 24%. De resterende 11% af omsætningen af økologiske fødevarer i foodservice gik

til diner transportable og take-away mv.

Figur 2.12

Salg af økologiske varer til foodservice i 2014, fordelt på varegrupper

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 444, den 17. september 2015

Som vist i figur 2.12 udgjorde de økologiske mejerivarer 38% af det samlede salg af øko-

logiske fødevarer til foodservice og var dermed klart den største af varegrupperne. Me-

jerivarerne fordelte sig på mælk og fløde med 28%, ost og smør med 7% og andre meje-

rivarer med 4%. Økologiske kolonialvarer udgjorde med en andel på 33% den næststør-

ste andel af salget af økologiske fødevarer via foodservice. Heraf var 18% drikkevarer,

mens mel, gryn og kornprodukter udgjorde 15%. Frugt og grønt udgjorde 18% af det

økologiske salg, fordelt med 5% på frugt og 13% på grønsager.

2.3.3 Gennemsnitligt forbrug af økologiske fødevarer og drikkevarer pr. dansker

I 2014 blev der ud over salget via detailhandlen på 6,2 mia. kr. omsat for 1,3 mia. kr. til

foodservice sektoren (grossister/catering til offentlige køkkener, skoleordninger, private

kantiner og restauranter) og for 0,3 mia. kr. via alternative salgskanaler som gårdbutikker

og stalddørssalg samt for 0,3 mia. kr. via andre salgskanaler som f.eks. internettet, speci-

albutikker, minimarkeder og tankstationer.

I 2014 blev der således i alt solgt økologiske fødevarer i Danmark for 8,1 mia. kr., sva-

rende til et gennemsnitligt forbrug på omkring 1.450 kr. pr. dansker.

2.4

Udenrigshandel med økologiske fødevarer, 2004-2013

Danmarks udenrigshandel med økologiske fødevarer og foderstoffer har udviklet sig

med hastige skridt siden 2003, som var det første år, hvor Danmarks Statistik har opgjort

tal for handel med økologiske varer med udlandet. I 2003 eksporterede Danmark økolo-

giske varer for 237 mio. kr., mens vi importerede økologiske varer for 303 mio. kr. Figur

2.13 viser, hvorledes det er gået med udenrigshandlen i den seneste tiårsperiode, idet tal

for handlen i 2014 dog først offentliggøres i november 2015.

Det fremgår af figur 2.13, at Danmark har haft underskud på handelsbalancen med ud-

landet for økologiske varer i alle ti år, til trods for at eksporten er ca. femdoblet i perio-

den, men importen har også været jævnt stigende fra år til år. I 2013 steg eksporten med

31% til i alt 1.533 mio. kr. i forhold til året før, mens importen steg med 16 pct. til 1.787

mio. kr., svarende til at Danmark købte økologiske varer for 254 mio. kr. mere i udlandet

end vi eksporterede.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Figur 2.13

Udenrigshandel med økologiske varer, 2004-2013 i mio. kr.

Tyskland har i hele tiårsperioden været Danmarks suverænt vigtigste eksportmarked for

økologiske varer og tegnede sig i 2013 med 798 mio. kr. for i alt 52% af Danmarks sam-

lede eksport af økologiske varer jf. figur 2.14. Tyskland er især vigtig for den animalske

eksport, hvor mælk og øvrige mejeriprodukter sammen med især svinekød tegner sig for

langt hovedparten af eksporten. En væsentlig årsag hertil er, at Arla Foods har egne me-

jerier i Tyskland, ligesom Friland også er godt repræsenteret på det tyske marked med

svinekød.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Figur 2.14

Udenrigshandel med økologiske varer i 2013, fordelt på lande/verdensdele (i mio. kr.)

De næst vigtigste eksportmarkeder var i 2013 Sverige (13%), Nederlandene (7%) og

Frankrig (6%) jf. figur 2.14. Eksporten til Sverige var en god blanding af flere varegrup-

per, herunder bl.a. reeksport af frugt og grønsager samt korn og kornvarer

–

dvs. varer

der importeres til Danmark og efterfølgende videreeksporteres. Eksporten til Nederlan-

dene bestod især af mælk og mejeriprodukter, idet både Arla Foods og Thise Mejeri har

egne mejerier i dette land, ligesom Nederlandene også er meget anvendt som transitland

(via Amsterdam/Rotterdam) for eksport af varer til tredjelande. Hovedparten af ekspor-

ten til Frankrig bestod af økologisk svinekød.

Som noget nyt kom der i 2013 for alvor gang i samhandlen med Kina, idet danske virk-

somheder eksporterede økologiske varer for 87 mio. kr. mod blot 4 mio. kr. året før.

Eksporten til Kina bestod hovedsageligt af økologisk modermælkserstatning og lang-

tidsholdbare økologiske mælkeprodukter. Stigningen i eksporten skal ses i sammenhæng

med, at flere danske virksomheder er blevet certificeret i henhold til de kinesiske økolo-

giregler, og de er dermed godkendt til at kunne sælge økologiske fødevarer i Kina.

Af figur 2.15 fremgår, at den største økologiske eksportvaregruppe er mælk, æg og ost,

som udgjorde 850 mio. kr. i 2013, svarende til 55% af den samlede eksport af økologiske

varer. Hovedparten heraf var mejerivarer, idet æg kun udgjorde 11 mio. kr. Andre vigtige

varegrupper var som tidligere nævnt kød (11%), frugt og grønt (8%) samt korn og fo-

derstoffer med 7% af den samlede eksport.

Tyskland er også på importsiden Danmarks vigtigste samhandelspartner. I 2013 kom

20% af den samlede import fra Tyskland, efterfulgt af Nederlandene (19%) og Italien

(14%). Asien har også fået en større rolle i den danske import, idet 12% af de importe-

rede varer i 2013 kom fra lande i dette område mod blot 2% to år tidligere.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Figur 2.15

Eksport af økologiske varer i 2004 - 2013, fordelt på varegrupper (i mio. kr.)

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Figur 2.16

Import af økologiske varer i 2004-2013, fordelt på varegrupper (i mio. kr.)

Nederlandene fungerer også ofte som transithavn (via Rotterdam/Amsterdam) for im-

port af varer fra tredjelande i Afrika og Syd- og Mellemamerika, f.eks. ved import af en

række økologiske eksotiske frugter samt økologisk kaffe og te mv. Importen fra Tyskland

og Italien indeholder bl.a. økologisk korn- og foderstoffer (inkl. proteinfoder), hvoraf en

del ofte reeksporteres mere eller mindre direkte til andre lande, mens en anden del ind-

går i foderblandinger til den økologiske animalske sektor i Danmark. Importen fra oven-

nævnte lande består også af økologisk frugt og grønsager, som er den største gruppe af

import varegruppe jf. figur 2.16. Importen af især frugt og grønt forventes at stige i de

kommende år i takt med, at forbruget af økologiske fødevarer stiger i de offentlige og

private storkøkkener.

2.5

Referencer

Arla Foods, 2015. Ejerbladet til Arla Foods andelshavere i Danmark, uge 27-29, juli

2015.

Agrar Markt Information, 2015. Markt Woche Öko-Landwirtschaft, 11/2015 og

19/2015.

Danmarks Statistik, Statistikbanken 2015:



Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid



Husdyrbestanden efter enhed, art og tid



Udenrigshandel med økologiske varer efter im- og eksport, varer og tid



Udenrigshandel med økologiske varer efter im- og eksport, land og tid.



Ægproduktion og produktionsformer efter enhed kvartaler



Økologiske arealer efter afgrøde og tid

Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 76/2015. Salg af økologiske varer til

foodservice 2013.

Dansk Akvakultur, 2015. Personlig meddelelse, Villy Juul Larsen 12.03.2015.

Dansk Akvakultur, 2015. Hjemmeside

–

Danske økologiske fisk og muslinger

http://okofisk.dk/index.php/2015-01-28-13-15-55/hvor-findes-de-okologiske-

opdraetsanlaeg

Friland, 2014. Årsberetning 2013/14 for Friland A/S. Derudover er også anvendt årsbe-

retninger fra tidligere år.

Friland, 2015. Personlig meddelelse, Henriette Guldager 20.04.2015

Friland, 2015. Hjemmesiden

–

Tillæg for økologiske grise.

http://www.friland.dk/Landmand/Oekologisk-gris/Tillaeg.aspx

Landbrug & Fødevarer, 2015. Statistik/Statistics 2014 Mejeri/Dairy, juli 2015. Derud-

over er også anvendt samme statistik fra tidligere år.

Landbrug & Fødevarer, 2015. Hjemmeside

–

Viden om økologi

http://www.lf.dk/Viden_om/Oekologi.aspx

NaturErhvervstyrelsen 2015. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014., juli

2015. Derudover er også anvendt samme statistik fra tidligere år.

SEGES, 2015. Personlig meddelelse Willam Schaar Andersen 06.03.2015.

SEGES, 2015. Personlig meddelelse Jette Søholm Petersen 14.04.2015.

Videncentret for Landbrug, 2014. Produktionsøkonomi Kvæg.

Videncentret for Landbrug, 2014. Produktionsøkonomi Svin

Videncentret for Landbrug, 2014. Produktionsøkonomi Planteavl.

Willer, H. og Lernoud, J. 2015. The World of Organic Agriculture. Statistics & Emerging

Trends 2015.

Økologisk Landsforening. 2015. Økologisk Markedsnotat, maj 2015.

3 Natur og biodiversitet

Beate Strandberg, Marianne Bruus, Paul Henning Krogh og Sabine Ravnskov (AU), Vibeke Langer,

Lise Hansted, Lene Sigsgaard og Erica Juel Ahrenfeldt (KU), Lise Andreasen (ICROFS)

Sammendrag

Jordbrug dominerer det danske landskab og påvirker arter, habitater, økosystemer og

økologiske processer både i og uden for dyrkningsfladen. En af målsætningerne for øko-

logisk jordbrug er at bidrage til samfundsgoderne natur og biodiversitet. Dette kapitel ser

nærmere på i hvilken udstrækning det sker i økologisk jordbrug, som det praktiseres i

dag, hvad der skal til for at fastholde bidragene i fremtiden, men også om der er potenti-

ale for at øge disse. Ved natur forstår vi her agerlandets økosystemer, hvilket inkluderer

både dyrkningsfladen og de naturlige og semi-naturlige habitater, som findes imellem og

omkring markerne. Biodiversiteten omfatter både habitater og arter, som forekommer i

disse, samt de funktioner, som arterne bidrager til.

Generelt en positiv effekt på biodiversiteten i agerlandet

Økologisk jordbrug har sammenlignet med konventionelt jordbrug en gavnlig effekt på

natur og biodiversitet. Der er således i gennemsnit 30% flere vilde plante- og dyrearter i

marken og de marknære biotoper. De væsentligste årsager til dette er fravær af pestici-

der, anvendelsen af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologiske

brug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på diversiteten

af visse grupper af organismer.

Hverken økologisk eller konventionelt jordbrug er ensartede størrelser, og bag gennem-

snittet på 30% gemmer der sig stor variation. Generelt er forskellen i biodiversitet mel-

lem økologiske og konventionelle bedrifter størst i landskaber med intensivt jordbrug.

Desuden påvirkes forskellige organismer forskelligt og ikke nødvendigvis positivt af den

økologiske driftsform.

Selvom der er videnskabelig dokumentation for økologiens bidrag til biodiversitet, funk-

tionalitet og dermed leverancer af ydelser, mangler der forsat viden om, hvordan kon-

krete dyrkningssystemer over tid og ved varierende rumlig skala påvirker organismer i

agerlandet, og der er fortsat behov for at udvikle metoder og værktøjer til at dokumente-

re effekten på diversitet, funktionalitet og produktionsværdi i fremtidens økologiske

jordbrug.

Øget diversitet giver øget funktionalitet

Videnskabeligt er der dokumentation for, at øget diversitet giver øget funktionalitet i

form af blandt andet bedre bestøvning og skadedyrsregulering. Blandt de organismer,

der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestø-

vende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter, svampe og patogener. Disse

organismer bidrager til vigtige funktioner i økosystemerne som f.eks. jordbundens frugt-

barhed, jordsundhed, jordstruktur, bestøvning og skadedyrsbekæmpelse. Alle disse funk-

tioner er særdeles vigtige i forhold til opretholdelsen af et bæredygtigt jordbrug.

På økologiske bedrifter er der generelt flere arter og individer af bier end på konventio-

nelle, og den større diversitet medvirker til bedre bestøvning. Diversiteten har derfor stor

betydning for den direkte værdi af økologiske afgrøder, da udbytte og kvalitet for adskil-

lige afgrøder er afhængig af tilstedeværelsen af bier. Derudover har en større diversitet

af bier positiv effekt på bestøvningen af vilde planter, og dermed for opretholdelsen af

diversiteten af den vilde flora.

Økologisk jordbrug øger diversiteten af organismer, der er naturlige fjender til skadevol-

dere, og nedsætter derfor angreb af skadevoldende insekter, svampe og patogener. Un-

dersøgelser af effekten af blomsterstriber i økologiske afgrøder viser, at der er yderligere

potentiale for at fremme naturlige fjender og forbedre biodiversitet med samtidige ge-

vinster i form af færre skader.

Jordens mikrobielle biodiversitet er generelt større i økologisk jordbrug sammenlignet

med konventionelt jordbrug, hvilket styrker jordens sundhed og dyrkningspotentiale og-

så på længere sigt. Forskning viser også, at diversiteten af de meget vigtige mykorrhi-

zasvampe er signifikant højere i økologiske marker, hvilket bidrager til en bedre struktur,

vandhusholdning, sundhed og næringsstofhusholdning i økologisk jord.

For alle organismegrupper er det vigtigt at understrege, at der er store forskelle på øko-

logiske bedrifter, og dermed i hvor høj grad potentialet i dag udnyttes.

Incitamenter og motivation

Den økologiske landmand har stor motivation for at bevare og drage nytte af diversite-

ten på bedriften. I takt med at den økologiske drift intensiveres og professionaliseres,

kræver det nye incitamenter at opretholde en dyrkningspraksis, der ikke bare bidrager til

"god landbrugs- og miljømæssig stand", men også til natur og biodiversitet. Et øget bi-

drag fra det økologiske jordbrug til samfundsgodet natur/biodiversitet forudsætter, at de

dele af den nuværende praksis, der giver gevinster som beskrevet ovenfor, fastholdes, og

at hensynet til biodiversitet integreres, dels i vurderingen af ny teknologi, ændret drifts-

praksis og ændrede afgrødefordelinger, dels i de tiltag, der tages på miljø- og klimaområ-

det.

3.1

Biodiversitet, økosystemfunktioner, og økosystemtjenester

Værdien af natur og biodiversitet for samfundet får stadig større opmærksomhed, og

begreber som økosystemtjenester bliver i stigende grad anvendt til at anskueliggøre vær-

dien. Økosystemfunktioner er naturlige processer, der foregår i økosystemerne, som

f.eks. fotosyntese, nedbrydning af dødt organisk materiale eller bestøvning. De er karak-

teriseret ved at være essentielle funktioner for opretholdelsen af liv. Økosystemtjenester

derimod er udelukkende økosystemfunktioner, der har værdi for mennesker. Værdien af

økosystemer med tilknyttede arter er i alle definitioner nytteetisk og antropocentrisk, dvs.

med fokus på økosystemernes værdi for mennesker, men konceptet inkluderer også en

række tjenester uden egentlig brugsværdi. Disse kan være af kulturel eller æstetisk karak-

ter, som f.eks. en mark fuld af valmuer eller kornblomster. I vurderingen af effekten af

de økologiske dyrkningsmetoder på natur og biodiversitet vil vi inddrage vurderinger af

effekter af arealanvendelsen og dyrkningsforholdene på arter såvel som på økosystem-

funktioner og -tjenester (figur 3.1).

Økologiske bygmark med blandt andet kornvalmue og agertidsel. Foto: Marianne Bruus

Netop i agerlandsøkosystemer giver anvendelsen af begrebet økosystemtjenester me-

ning, idet mange af de funktioner og processer, som arterne bidrager til, spiller en vigtig

rolle for produktion af fødevarer, foder mv. Det gælder bl.a. de funktioner som under-

støttes af jordbundsorganismerne, bestøvende insekter og nyttedyr, der bekæmper ska-

devoldere i jordbruget. I afsnit 3.4 har vi fokus på samspil mellem det økologiske jord-

brug og arterne såvel som økosystemfunktioner og -tjenester.

Figur 3.1

Økologisk jordbrug påvirker via arealanvendelse og dyrkningsforhold levevilkårene for

agerlandets organismer og dermed natur og biodiversitet

FN's økosystemvurdering, Millenium Ecosystem Assessment (MEA), der fandt sted i

perioden 2001-2005, er den til dato mest omfattende vurdering af tilstanden af verdens

økosystemer og deres betydning for menneskers livsgrundlag og trivsel (MEA, 2005). I

MEA blev konceptet for økosystemtjenester udviklet til sin nuværende form, hvor ser-

vices er defineret inden for fire grupper: støttende, forsynende, regulerende eller kultu-

relle. De støttende økosystemtjenester understøtter alle øvrige tjenester. Jordbundsdan-

nelse og frugtbarhed, bestøvning, og kontrol af skadevoldere, som vi har fokus på er

vigtige støttende økosystemtjenester inden for jordbruget. Forsynende økosystemtjene-

ster omfatter produktionen af fødevarer, foder, bio-brændsel og medicin m.m. De regu-

lerende økosystemtjenester omfatter primært regulering af det hydrologiske kredsløb og

af klima, mens de kulturelle økosystemtjenester omfatter rekreation, uddannelse og æste-

tisk værdi.

En del studier opfatter biodiversitet og arters egenværdi (intrinsic value) som en økosy-

stemtjeneste uden brugsværdi (f.eks. Edwards & Abivardi, 1998; Nunes et al., 2001),

men der er fortsat diskussion om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i forbindelse med be-

varelse og forvaltning af biodiversitet (Fisher & Brown, 2014; Ridder, 2008; Nunes et al.,

2001) og mange biodiversitetsforskere og naturformidlere finder, at begrebet miskredite-

rer natur, biodiversitet og oplevelsesværdi. Samtidig er der fortsat store udfordringer

forbundet med at værdisætte biodiversitet (Jacobsen et al., 2008; Vogdrup-Schmidt et al.,

2014), ligesom der generelt mangler en ensartet måde at værdisætte økosystemtjenester

på således at de er sammenlignelige (f.eks. Boyd and Banzhaf, 2007). Vi har valgt at an-

vende en snæver fortolkning af begrebet, således at økosystemtjenester udelukkende be-

nyttes i forbindelse med funktioner, der bidrager til udbytte og bæredygtighed i jordbru-

get. Landbrug både producerer og forbruger økosystemtjenester. Bæredygtighed i land-

bruget handler om, at grundlaget for produktionen opretholdes også for kommende ge-

nerationer (Altieri, 1999; Tilman et al., 2002; Badgley et al., 2006).

Økologiske landbrug antages i højere grad end tilsvarende konventionelle brug at være

bæredygtige, hvilket er dokumenteret for f.eks. æbleproduktion i USA (Reganold et al.,

2001), landbrugsproduktion i New Zealand (Sandhu et al., 2008) og for diverse land-

brugsafgrøder i et schweizisk langtidsstudie (Mäder et al., 2002). I sidstnævnte studie var

udbyttet dog 20% lavere på økologiske brug sammenlignet med tilsvarende konventio-

nelle, men forbruget af gødningsstoffer og pesticider var reduceret med henholdsvis 34-

53% og 97%. Undersøgelsen dokumenterede en betydeligt højere diversitet af jord-

bundsorganismer og højere jordbundsfrugtbarhed (Mäder et al., 2002). Generelt er pro-

duktionen lavere i de økologiske dyrkningssystemer sammenlignet med tilsvarende kon-

ventionelle (Badgley et al., 2006; Sandhu et al., 2010). Reganold et al. (2001) fandt dog

identiske udbytter i økologiske og konventionelle dyrkningssystemer. Det store potentia-

le i den økologiske produktion er opretholdelsen af dyrkningsgrundlaget og de forbed-

rede miljøforhold (Badgley et al., 2006; Sandhu et al., 2010). Sandhu et al. (2008) fandt

således, at værdien af støttende økosystemtjenester var 2,5 gange højere i økologiske

sammenlignet med tilsvarende konventionelle brug i New Zealand.

3.2

Handlingsplaner og reguleringer vedrørende

økologisk jordbrug, natur og biodiversitet

De dramatiske tab af biodiversitet over det meste af verden har gennem de seneste 25 år

haft stor international bevågenhed og har affødt en lang række initiativer med henblik på

at bremse tilbagegangen. Det første skridt var udformningen af Rio Biodiversitetskon-

ventionen, som blev vedtaget i 1992 (UN, 1992). Formålet med konventionen var at be-

vare den biologiske mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens res-

sourcer. På trods af dette initiativ fortsatte tilbagegangen. På EU-topmødet i Göteborg

2001 vedtog EU's stats- og regeringsledere målet om at standse tab af biodiversitet i

2010, og dette blev i 2004 fulgt op af en række konkrete mål, det såkaldte "Malahide-

budskab."

Naturbeskyttelsen i EU reguleres af en række direktiver, hvoraf Habitatdirektivet fra

1992 og Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 skal sikre bevarelse og fremgang for truede

og sjældne dyr og planter og de habitater, arterne findes i

–

såkaldt gunstig bevaringssta-

tus. I forbindelse med implementering af disse direktiver er der udpeget habitat- og fug-

lebeskyttelsesområder, der også kendes som Natura 2000-områder, over hele Europa.

Tilsammen udgør de mere end 18% af det samlede landareal i EU. De to naturdirektiver

udgør sammen med vandrammedirektivet, direktivet vedrørende miljøvurdering af pla-

ner og projekter samt direktivet om strategiske miljøvurderinger de vigtigste EU- in-

strumenter, der er fulgt op af national lovgivning.

EU-Kommissionen har i årlige rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) do-

kumenteret udviklingen for en lang række biodiversitetsindikatorer, ligesom flere natio-

nale rapporter dokumenterede tilstanden for arter og habitater i forhold til opfyldelse af

2010-målet (Ejrnæs et al., 2011; Det Grønne kontaktudvalg, 2010)). Samlet set blev kon-

klusionen, at 2010-biodiversitetsmålet ikke blev nået, selvom den fortsatte etablering af

Natura 2000-områder har trukket i den rigtige retning. I erkendelse af at målet ikke blev

nået, enedes stats- og regeringsledere om en ny plan for biodiversitet 2011-2020, hvori

der indgår 20 delmål, de såkaldte Aichi-mål. Som opfølgning vedtog EU's miljøministre

en ny post-2010 målsætning, der både indeholder en ny strategi for at stoppe tabet af

biodiversitet og økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og en mere langsigtet

vision (2050 målsætning) (EU Kommissionen, 2011). "Naturplan Danmark

–

Vores fæl-

les natur" (Regeringen, okt. 2014) indeholder en plan for Danmarks bidrag til opfyldel-

sen af EU's Biodiversitetsmål og de 20 globale Aichi-mål og udgør dermed Danmarks

biodiversitetsstrategi. En af de største udfordringer i forhold til at nå 2020-målene er

imidlertid at inddrage natur og biodiversitet i andre politikker. Europaparlamentet frem-

hæver i sin behandling af EU's Biodiversitetsstrategi frem til 2020, at det er væsentligt, at

den fælles landbrugspolitik ikke udelukkende omhandler fødevareforsyning og landdi-

striktsudvikling, men at den også er et afgørende værktøj til bevarelse af biodiversitet, og

der opfordres til en omlægning af den fælles landbrugspolitik i retning af kompensation

til landbrug, der i tillæg til fødevarer og andre produkter leverer samfundsgoder, hvorved

forstås natur, biodiversitet og økosystemtjenester.

I 2011 nedsatte regeringen Natur- og Landbrugskommissionen som "en hurtigt arbej-

dende uafhængig kommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets struk-

turelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhver-

vet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen" (Regeringsgrundlaget,

2011). I april 2013 kom rapporten "Natur og Landbrug

–

en ny start," hvori kommissio-

nen præsenterer sine anbefalinger for en rigere natur, ny miljøregulering og nye vækst-

muligheder for landbruget (Natur- og Landbrugskommissionen, 2013). Kommissionen

kommer i rapporten med 44 anbefalinger, hvor specielt anbefalingerne (1-10) samlet un-

der temaet "Mere og bedre natur" er relevante i forhold til natur og biodiversitet. For at

Danmark kan opfylde sine internationale biodiversitetsforpligtigelser, skal den eksiste-

rende natur beskyttes og forbedres, og der skal skabes flere, større og mere sammen-

hængende naturområder og arealer med ekstensiv drift. Flere landbrugsarealer skal om-

lægges til arealer med natur, ekstensiv drift, græs eller flerårige afgrøder. For at skabe et

større økonomisk incitament foreslår kommissionen, at småbiotoper fremover skal kun-

ne medregnes i det støtteberettigede areal under den direkte EU-landbrugsstøtte, og at

der samtidig skal stilles skærpede krav om hensyn til naturen i landbrugslandet som en

del af "god landbrugs- og miljømæssig stand".

Som det fremgår af EU-forordningen vedr. økologisk produktion er der store forvent-

ninger til økologisk jordbrugs leverancer af offentlige goder på biodiversitets- og miljø-

området (Forordningen stk. 1, EU 2007), og danske regeringer har fra 2009 og frem til

2015 haft en målsætning om, at det økologiske areal skal være fordoblet i 2020. I den

forbindelse har der løbende været iværksat en lang række politiske indsatser, der skulle

understøtte målet. I slutningen af 2013 igangsatte NaturErhvervstyrelsen en proces, der

skulle evaluere økologiindsatsen og komme med anbefalinger til den fremtidige indsats.

Dette arbejde mundede ud i rapporten "Den økologiske vej mod 2020

–

Evaluering og

udvikling af den danske økologiindsats" (Operate, 2014). Rapporten indeholder en ræk-

ke anbefalinger hvor Anbefaling 3 og 4 i særlig grad er relevante i forhold til natur og

biodiversitet. Anbefaling 3 "Danmark bør indarbejde økologien som virkemiddel i arbej-

det med at nå relevante samfundsmål" formulerer et ønske om at få et klart billede af,

hvilken rolle økologien spiller i forhold til bl.a. biodiversitet og naturpleje. Mens anbefa-

ling 4 "Danmark bør arbejde for, at støtte til landbruget baserer sig på en vurdering af

produktionens samfundsnytte" ligger på linje med anbefalinger fra Europaparlamentet

(EEA, 2015) om at støtte bør tildeles landmænd ud fra produktionens bidrag til sikring

af biodiversitet, naturpleje, drikkevandsbeskyttelse, miljøbeskyttelse m.m.

3.3

Krav og principper for økologisk jordbrug

i relation til natur og biodiversitet

I overensstemmelse med de økologiske principper (IFOAM, u.å.) fastslår det EUs regel-

sæt, som også gælder i Danmark, at det økologiske jordbrug skal respektere de naturlige

systemer og kredsløb og opretholde og bidrage til høj biodiversitet (EU, 2007). Regelsæt-

tets konkrete krav på natur og biodiversitetsområdet handler først og fremmest om,

hvad man ikke må, f.eks. anvende pesticider og kunstgødning. Der stilles dog også posi-

tive krav til f.eks. jordbehandlingspraksis, der skal "opretholde og eller øge organisk stof

i jorden og fremme jordens biodiversitet," samt til sædskifter, der skal "omfatte bælg-

planter og andre grøngødningsafgrøder," mens der ikke er formuleret særlige krav til

kvantitet eller kvalitet af ikke-dyrkede arealer på økologiske bedrifter.

I det følgende beskrives den nuværende situation på økologiske bedrifter i relation til

natur og biodiversitet med fokus på de træk ved de økologiske bedrifter, der udspringer

af de nuværende krav og principper og som bestemmer "leverancen" af natur og biodi-

versitet. Mange af disse træk ved økologernes arealanvendelse og dyrkningspraksis og

deres betydning for natur og biodiversitet er diskuteret i detaljer i tidligere vidensynteser

(Axelsen og Langer, 2001; Langer og Frederiksen, 2008). Da både dyrkningspraksis og

arealanvendelse inden for det økologiske jordbrug imidlertid ændrer sig løbende, skal det

følgende ses som en opdatering af disse.

3.3.1 Det særlige ved økologiske bedrifter

Arealanvendelse og drift på økologiske bedrifter adskiller sig fra konventionelle på en

række punkter, der er af betydning for levevilkårene for jordbundsorganismer, flora og

fauna og dermed for den aktuelle og den potentielle biodiversitet, som vist i figur 3.1.

Kun få af disse driftsforskelle (tabel 3.1) er et direkte resultat af de økologiske regler,

f.eks. fraværet af pesticider og den konsekvente brug af organisk gødning i form af hus-

dyrgødning og grøngødning. Mange forskelle er indirekte (regelafledte) konsekvenser og

er ofte afhængige af bedriftstypen, dvs. om der er tale om planteavls- eller husdyrbrug.

Derudover findes en række bedriftskarakteristika, der har betydning for levevilkårene for

agerlandets organismer og dermed for biodiversiteten, men som er uafhængige af øko-

logireglerne. For disse systemuafhængige forhold ser man ikke en klar forskel mellem

økologiske og konventionelle bedrifter i Danmark. De varierer derimod med f.eks. be-

driftsstørrelse eller geografisk beliggenhed. I tabel 3.1 kan ses den arealanvendelse og

drift, som man kan være sikker på at finde på en økologisk bedrift (kolonne A og B),

mens man ikke kan forvente, at f.eks. markstørrelsen eller arealet med småbiotoper (ko-

lonne C) på de økologiske bedrifter adskiller sig på en bestemt måde fra de konventio-

nelle. En lignende tabel lavet i andre europæiske lande kan se anderledes ud, f.eks. har

engelske økologer konsistent flere udyrkede arealer end konventionelle (Norton et al.,

2009). Det betyder, at overførsel af resultater fra andre lande skal ske med varsomhed.

Tabel 3.1

Træk ved økologiske bedrifter af betydning for levevilkårene for agerlandets organismer

3.3.2 Regelsatte forhold

Fravær af pesticider

Det er veldokumenteret, at det konventionelle jordbrugs anvendelse af pesticider til be-

kæmpelse af ukrudt, skadedyr og svampe har stor betydning for biodiversiteten både i

selve marken og i nabohabitater. Pesticidanvendelsen i det konventionelle jordbrug er en

af hovedårsagerne til de forskelle i biodiversitet, man finder i parvise sammenligninger

mellem økologiske og konventionelle bedrifter, som resumeres i afsnit 3.4 og beskrives

nærmere i kapitel 4. De få ikke-syntetiske insekticider og fungicider, der er til rådighed

for økologisk produktion, bruges sparsomt i dansk frugt- og grønsagsavl og slet ikke i

landbrugsafgrøder, således at både direkte og indirekte effekt af pesticider normalt er

fraværende på økologiske bedrifter.

Udelukkende brug af organisk gødning

Brugen af organisk gødning, f.eks. husdyrgødning og grøngødning, har især betydning

for jordbundens organismer (se afsnit 3.4.3). Det økologiske krav om brug af organisk

gødning betyder, at langt de fleste økologiske marker, uanset om de ligger på kvæg-, svi-

ne- eller planteavlsbedrifter, tilføres husdyrgødning. På konventionelle bedrifter vil bille-

det være det samme på svine- og kvægbrug, hvorimod der kun på lidt under halvdelen af

de konventionelle planteavlsbedrifter gødes med husdyrgødning. Især mindre konventio-

nelle planteavlsbrug samt større planteavlere i husdyrtynde områder bruger udelukkende

mineralsk gødning (Asai, 2013). Til sammenligning importerer omkring tre fjerdedele af

de økologiske planteavlsbedrifter husdyrgødning fra husdyrproducenter, enten fra kon-

ventionelle bedrifter eller fra andre økologer. De forskellige typer husdyrgødning påvir-

ker jordbundens organismer forskelligt, og med den øgede udbredelse af biogasanlæg

tilføjes i fremtiden endnu en gødningstype. Udbredelsen af brugen af grøngødning er

usikker, men der arbejdes med at udvikle og evaluere grøngødningssystemer, (f.eks. in-

den for grønsagsproduktion i projektet Økologi i sporet), der kan gøre produktionen

helt eller delvis uafhængig af husdyrgødning. Endelig kan der som følge af ønsket om

øget recirkulering af næringsstoffer formentlig blive taget nye gødningstyper i brug,

f.eks. komposteret husholdningsaffald (Oelofse et al., 2013), som kan have andre effekter

på jordbundsfaunaen end de nuværende gødningstyper.

Krav om græsning for kvæg og udegående svin og fjerkræ

Græsmarker, både flerårige og permanente, med græssende kvæg, udegående grise eller

høns tilbyder helt anderledes levevilkår end græsmarker, der høstes ved slåning. Det be-

tyder, at kravet om udegående husdyr i økologisk jordbrug resulterer i "ekstra" afgrøder

og dermed øget diversitet i levevilkår på bedriften. Dette diskuteres sammen med de øv-

rige afgrøder i et senere afsnit.

3.3.3 Regel-afledte forhold

Flere uforstyrrede afgrøder på kvægbrug

–

og diverse sædskifter hos planteavlere

Bedrifternes afgrøder, både antallet og hvilke afgrøder der er tale om, påvirker levevilkå-

rene for agerlandets organismer på flere måder, dels gennem afgrødens egne egenskaber,

f.eks. hvor godt den dækker jorden og om den blomstrer, dels gennem den "plads" af-

grøden giver til andre planter i form af markukrudt, og endelig gennem de dyrkningstil-

tag (jordbehandling, gødskning) og deres tidsmæssige placering, der er knyttet til netop

denne afgrøde. Mange af agerlandets organismer påvirkes negativt af de forstyrrelser, de

udsættes for i enårige afgrøder (f.eks. pløjning), mens flerårige kløvergræsmarker og

permanente græsarealer repræsenterer en mere uforstyrret afgrødetype. Økologiske

landmænd vælger imidlertid ikke afgrøder ud fra deres værdi for agerlandets flora og

fauna, men ud fra behovet for at producere foder til husdyrene, ud fra mulighederne for

afsætning af salgsafgrøder samt for at sikre god næringsstofforsyning og forebygge

ukrudts- og sygdomsproblemer. Disse hensyn resulterer i vid udstrækning i, at de øko-

logiske landmænd opfylder EU's anvisninger om, at bælgplanter og grøngødning skal

indgå i sædskiftet (EU, 2007)

–

også selv om økologireglerne ikke rummer specifikke

krav til en bestemt afgrødefordeling.

Afgrøderne i den samlede økologisektor bestemmes både af afgrøderne på den enkelte

bedriftstype, men også af fordelingen af de økologiske bedrifter på bedriftstyper. Da

andelen af økologiske bedrifter med malkekøer er næsten dobbelt så stor som i den kon-

ventionelle sektor (59% mod 29% af heltidsbedrifterne) er den samlede afgrødefordeling

i den økologiske sektor i langt højere grad end i den konventionelle domineret af græs-

og foderafgrøder, som giver mere uforstyrrede vilkår end enårige afgrøder som korn.

Andre karakteristiske træk ved den økologiske sektor sammenlignet med den konventio-

nelle er: 1) flere bælgplanter, især kløver og proteinafgrøder til modenhed såsom lupin

og hestebønner, der alle udmærker sig ved at blomstre og dermed er gunstige for en

række insekter, 2) flere flerårige foderafgrøder, som udmærker sig ved at være mere ufor-

styrrede end enårige afgrøder, 3) flere vedvarende græsarealer i klasserne "meget lavt ud-

bytte" og "lavt udbytte," som alle vides at give bedre muligheder for en rigere græs-

marksflora end velgødede marker, 4) mindre korn totalt, heraf mere vårsæd og mindre

vintersæd, 5) mindre raps, og 6) udegående grise og fjerkræ i sædskiftet, hvilket næsten

kun forekommer på økologiske bedrifter.

Sammenligner man økologiske bedrifter med de konventionelle af samme bedriftstype,

anføres det ofte, at afgrødediversiteten generelt er højere på økologiske bedrifter end på

de konventionelle. Denne forskel afhænger imidlertid af, hvilke bedriftstyper, der ses på.

Eksempelvis har økologiske planteavlsbedrifter normalt en højere afgrødediversitet end

konventionelle, mens økologiske mælkebedrifter ofte har et græs- og foderdomineret

sædskifte med færre forskellige afgrøder end tilsvarende konventionelle bedrifter, der

står friere i forhold til foderimport. Denne lavere afgrødediversitet på mælkebrugene

forringer imidlertid ikke potentialet for biodiversitet, fordi de flerårige kløvergræsmarker,

der på økologiske bedrifter normalt ligger længere og anvendes til både græsning og slæt,

tilbyder uforstyrrede betingelser, der er gunstige for mange organismer. Samlet set giver

den større afgrødediversitet hos økologiske planteavlsbrug og de mere gunstige afgrøder

på økologiske mælkebedrifter et vigtigt bidrag til det økologiske jordbrugs potentiale for

højere biodiversitet. Det er her vigtigt at huske, at afgrødefordelingen i de fleste nyere

videnskabelige sammenligninger af biodiversiteten på økologiske og konventionelle be-

drifter holdes konstant, dvs. at eventuelle biodiversitetsgevinster udelukkende skyldes

markdriften, og at eventuelle gevinster fra højere afgrødediversitet eller bedre afgrøder

ikke indgår.

Jordbehandling og mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Pløjning og andre former for jordbearbejdning har stor betydning for levevilkårene for

organismer i og over jorden. Det økologiske jordbrug er i højere grad end det konventi-

onelle afhængigt af jordbearbejdning, idet mekanisk ukrudtsbekæmpelse og pløjning

sammen med et mere alsidigt sædskifte erstatter brugen af herbicider. En mindre andel

(ca. 1% på europæisk plan (Derpsch et al., 2010)) af de konventionelle landmænd bruger

reduceret jordbehandling (pløjefri dyrkning, direkte såning, "non-inversion tillage,""no-

till"og lignende), som normalt kræver et ca. 10% større herbicidforbrug. Selvom der læn-

ge har været interesse blandt økologerne for at bruge reduceret jordbehandling af hen-

syn til jordens kulstofopbygning og beskyttelse af jordbundsorganismerne, bruges det

stadig ikke i væsentligt omfang i økologisk jordbrug, fordi den manglende pløjning gør

det svært at styre flerårigt ukrudt. I den økologiske grønsagsproduktion er der dog i de

seneste to år opnået lovende resultater i forsøg med faste bede og pløjefri dyrkning på en

række økologiske bedrifter i projektet Økologi i Sporet.

Omfanget af pløjning afhænger af bedriftstypen, således at f.eks. specialiserede planteav-

lere med flerårige frøafgrøder og malkekvægsbedrifter med flerårige kløvergræsmarker

kun pløjer en del af arealet hvert år, mens andre økologiske planteavlere, der kun har

enårige afgrøder, pløjer mere konsekvent. Ud over pløjning påvirker også andre former

for jordforstyrrelser jordbundsorganismerne. Blindharvning inden såning og ukrudts-

strigling i vækstsæsonen er ret overfladiske mekaniske metoder, mens radrensning er me-

re dybtgående. Omfanget af brugen af de forskellige jordbehandlingsmetoder er ikke

dokumenteret. Ældre data (Langer, upubl.) tyder på, at mange majsmarker strigles

(>90%), en del ærtemarker (over 50%), mens den nuværende strigling i kornmarker vur-

deres at være noget lavere end de 25% af kornmarkerne, der blev fundet i 2001. Til gen-

gæld bliver en stigende, men stadig beskeden andel af kornarealet (under 10% af det

økologiske kornareal) nu radrenset, især på store økologiske planteavlsbedrifter (Rasmus-

sen, pers. meddelelse). Den forstyrrelse, som pløjning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse

udgør, har effekter på både jordrugende fugle, på jordbundsorganismer og på visse

grupper af naturlige fjender, som det fremgår af afsnittene 3.4.3 og 3.4.5.

Bedre kvalitet af småbiotoper

De bedre levevilkår for både flora og fauna på udyrkede arealer på økologiske bedrifter

skyldes først og fremmest fraværet af pesticider på de økologiske marker. Det betyder, at

småbiotoper (f.eks. levende hegn eller vejkanter), der grænser op til økologisk drevne

arealer, er mindre belastede med pesticider end småbiotoper op ad konventionelt drevne

marker. Forskelle i den anden vigtige kvalitetsparameter, næringsstoffer, der kan spredes

fra marken ud på det udyrkede areal, er ikke konsistente. Eksempelvis viser sammenlig-

ning af et stort antal økologiske og konventionelle læhegn, at næringsstofniveauerne i

hegn på økologiske bedrifter ikke adskiller sig konsistent fra hegn på konventionelle be-

drifter, og at de i enkelte tilfælde endda har et lidt højere næringsstofniveau end disse

(Pedersen et al., 2004; Boutin et al., 2014; Strandberg et al., 2013). (se afsnit 3.4 og kapi-

tel 4).

3.3.4 System-uafhængige træk af betydning for natur og biodiversitet

En række træk ved landbrugsbedrifter er potentielt vigtige for natur og biodiversitet,

men afhænger af andre faktorer, end hvorvidt bedriften er økologisk eller konventionel.

Den vigtigste af disse er den overordnede arealanvendelse, dvs. fordelingen mellem om-

driftsarealer, vedvarende græsarealer og småbiotoper, som her i Danmark formentlig ik-

ke adskiller sig konsistent mellem de to systemer, idet bedrifterne ikke skifter grundlæg-

gende karakter ved omlægning. Regionale og landskabsmæssige forskelle, dvs. bedrifter-

nes geografiske placering, samt bedriftstypen, spiller derfor en langt større rolle for,

hvordan bedriftens areal anvendes. Eksempelvis fandt Levin (2007), at selvom økologi-

ske bedrifter på nationalt plan i 2001 havde mindre marker end konventionelle, så viste

en mere detaljeret undersøgelse af bedrifter i tre forskellige geografiske områder, at en

større tæthed af småbiotoper på de økologiske bedrifter end på de konventionelle i to af

områderne hang sammen med det landskab, bedrifterne lå i. Ligeledes så det også ud til,

at mindre bedriftsstørrelse på de økologiske bedrifter i én af regionerne resulterede i

mindre marker og større tæthed af småbiotoper og markskel. Et samtidigt studie af 345

danske økologiske bedrifter bekræftede den stærke sammenhæng mellem bedriftsstørrel-

se og markstørrelse samt mellem bedriftsstørrelse og tæthed af hegn (Frederiksen &

Langer, 2005). Det betyder, at når strukturudviklingen i store dele af den økologiske sek-

tor går i samme retning som i det konventionelle, dvs. mod større brug (gennemsnit be-

driftstørrelse er henholdsvis 72 ha og 68 ha for økologiske og konventionelle bedrifter

(NaturErhvervstyrelsen, 2014)), så følger markstørrelsen sandsynligvis med op, og små-

biotoperne i markskellene følger potentielt med ned. Der er således ikke længere nogen

væsentlig forskel på markstørrelsen mellem økologiske og konventionelle brug (hen-

holdsvis 3,6 og 3,7 ha i gennemsnit ifølge Strandberg et al., in press).

Drift af vedvarende græs

Vedvarende græsarealer har et stort potentiale som levested for mange organismer, fordi

de er langt mere uforstyrrede, mindre næringsstofbelastede og mere lysåbne end de dyr-

kede marker. De vigtigste kvalitetsparametre i forhold til biodiversitet for vedvarende

græsarealer er deres "alder" (altså hvor længe har de været upløjede), deres næringsstof-

status og deres pleje, dvs. om de bliver græsset eller slået. Et præcist overblik over for-

skellen i kvantitet og kvalitet af vedvarende græs på økologiske og konventionelle bedrif-

ter er imidlertid vanskeligt at få. Hvorvidt der er mere vedvarende græs på økologiske

bedrifter end på konventionelle er usikkert, fordi vedvarende græs findes, dels som land-

brugsarealer, der optræder i afgrødestatistikkerne opdelt efter omlægningsfrekvens og

udbytteniveau, dels som arealer uden for landbrugsarealet, hvor de ofte har status som

§3 områder (enge, overdrev). Kvaliteten ("bliver de vedvarende økologiske græsarealer

drevet anderledes end de konventionelle?") er ligeledes vanskelig at få overblik over, for-

di den

–

ud over jordtype og fugtighedsforhold

–

primært afhænger af driften af area-

lerne, dvs. græsningstryk, slætfrekvens, gødskning, tilskudsfodring, osv., som kun kan

undersøges ved personlig kontakt med landmanden. Ældre undersøgelser tyder imidler-

tid på, at kvantiteten af vedvarende græs på konventionelle bedrifter ikke adskiller sig

væsentligt fra arealerne på økologiske bedrifter (Andersen, 1997). Nyere dokumentation

på forskelle i drift og dermed på kvaliteten af vedvarende græsarealer på økologiske og

konventionelle bedrifter mangler, men fordelingen af vedvarende græsarealer på forskel-

lige koder i landbrugsregistrene tyder på, at der er en forskel i driftsintensiteten, målt ved

gødskning. Hvis det antages, at vedvarende græs i arealklasser med lave udbytter er ugø-

dede, er andelen af vedvarende græs, der ikke gødes, større på de økologiske bedrifter

end på de konventionelle. Således er klasserne "permanent græs med meget lavt udbyt-

te," med "lavt udbytte," permanent græs "uden norm" samt "miljøgræs"alle overrepræ-

senteret i de økologiske arealstatistikker (NaturErhvervstyrelsen, 2014). Disse nye tal

understøttes af, at ældre data viste, at driften på vedvarende græsarealer på økologiske

bedrifter var mere ekstensiv end på konventionelle vedvarende græsarealer. I midten af

90'erne blev omkring to tredjedele af alle vedvarende græsarealer gødet, men andelen af

gødede arealer faldt inden for de næste fem år til cirka halvdelen (Andersen, 2001). En

samtidig undersøgelse af driften af 666 vedvarende græsarealer på 346 økologiske be-

drifter viste til sammenligning, at kun 7% af de økologiske græsarealer blev direkte gø-

det, og at dette først og fremmest gjaldt "yngre" græsarealer, dvs. en langt lavere brug af

gødning på de økologiske bedrifter. (Frederiksen og Langer, 2004). Med mindre driften

af de vedvarende græsarealer har ændret sig væsentligt siden da, tyder det på, at vedva-

rende græsarealer på økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle drives mere

ekstensivt med ikke gødede og sjældent omlagte arealer og dermed med højt potentiale

for biodiversitet som det mest udbredte.

3.4

Status for økologisk jordbrugs bidrag til biodiversitet og

økosystemfunktioner og -tjenester

I det følgende opsummeres eksisterende viden om det økologiske jordbrugs bidrag til

natur og biodiversitet. Først beskrives effekter på biodiversitet i og uden for marken, og

derefter sætter vi fokus på jordbundsorganismer (3.4.3), bestøvende insekter (3.4.4) og

nyttedyr (3.4.5), der alle bidrager til vigtige økosystemtjenester. Der findes relativt få dan-

ske undersøgelser af effekten af økologisk jordbrug på natur og biodiversitet, og derfor

er rigtig meget af den viden, vi bygge på, udenlandske undersøgelser. Økologisk jord-

brug praktiseres imidlertid ikke på samme måde i Danmark og i andre lande, og de effek-

ter, der er fundet i lande, som vi landbrugsmæssigt sammenligner os med, kan ikke nød-

vendigvis overføres til danske forhold. Der er derfor fortsat stort behov for at undersøge

effekten af de økologiske dyrkningsmetoder på natur og biodiversitet under danske for-

hold. Det gælder både under den nuværende arealanvendelse og dyrkningspraksis og i

forbindelse med vurdering af nye driftsstrategier og dyrkningsmetoder.

Den seneste vidensyntese dokumenterede, at der i gennemsnit er 30% flere vilde plante-

og dyrearter i marken og de marknære biotoper på økologiske bedrifter sammenlignet

med konventionelle (Bengtsson et al., 2005; Hole et al., 2005). De væsentligste årsager til

dette er fravær af pesticider, anvendelsen af organisk gødning og en anden afgrødefor-

deling på de økologiske brug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en

gavnlig effekt på diversiteten af visse grupper af organismer. Siden da er dokumentatio-

nen blevet mere substantiel og mere detaljeret på en række områder. Tuck et al. (2014)

har senest bekræftet resultaterne i en omfattende metaanalyse. De fandt ligeledes en

gennemsnitlig forøgelse af artsrigdommen på 30%, og de karakteriserer dette som et

robust resultat, der nu har holdt i 30 år. Størrelsen af det øgede artsantal afhænger især

af, i hvilket landskab de økologiske og konventionelle bedrifter befinder sig: Jo mere in-

tensivt drevet, målt som andelen af omdriftsmarker af det samlede areal, jo større gevin-

ster, samt af hvilken organismegruppe der undersøges (størst gevinster blandt planter og

bestøvende insekter). Birkhofer et al. (2014) har imidlertid udpeget "vinderne" ved øko-

logisk drift til at være fugle, biller og sommerfugle, hvilket vidner om vanskelighederne

ved at skabe et fuldstændigt billede på grundlag af de mange metodiske forskelligheder i

undersøgelser af enkelte grupper eller arter.

Andersen et al. (2014), Boutin et al. (2014), Strandberg et al. (in press.) fandt, at ud over

de regelsatte forhold som fravær af pesticider, var der en række andre forhold, der var

afgørende for størrelsen af biodiversitetsgevinsten. De væsentligste konklusioner fra

FØJO III-projektet REFUGIA (Andersen et al., 2014) var, at dyrkningsintensiteten målt

som udbytte, andelen af vedvarende græsarealer, samt hvor længe bedriften havde været

økologisk, var afgørende for driftsformens gavnlige effekt på biodiversiteten.

3.4.1 Effekter af økologisk drift i marken

Historisk har økologiske afgrøder været væsentligt mindre tætte end konventionelle

(Hald, 1999), og lavere kornudbytter vidner stadig om, at økologiske kornmarker giver

bedre vækstmuligheder for markukrudt. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af

ukrudtsstrigling (overfladiske behandlinger i kornmarker), blindharvning (tidlig harvning

før afgrødens fremspiring) og radrensning i rækkeafgrøder og korn er ikke blot mindre

effektive end herbicider, men udøver også et andet selektionstryk end herbicider. Det

betyder, at både tæthed og sammensætning af markukrudtet bliver anderledes i økologi-

ske marker. Endelig resulterer mere alsidige sædskifter, der indeholder både vår- og vin-

terafgrøder samt græs, i en mere divers ukrudtsflora. I en sammenligning af ukrudtsflo-

raen i over 100 marker med forskellig driftsintensitet fandt Hawes et al. (2010), at ud

over herbicidanvendelsen var sædskiftet (andel vintersæd og græs) samt udbytteniveauet

vigtige driftsparametre for mængde og diversitet af frøbank og ukrudtsflora. De fleste

ældre danske sammenligninger mellem ukrudtsfloraen i økologiske og konventionelle

omdriftsmarker viser større mængder (biomasse, tæthed) og større diversitet i ukrudts-

floraen i økologiske marker (f.eks. Hald & Reddersen, 1990). I takt med at teknologien til

ukrudtsstrigling, blindharvning og radrensning i forskellige afgrøder er blevet forbedret,

og bekæmpelseseffektiviteten er blevet øget gennem bedre timing og udførelse, har det

været diskuteret, hvorvidt ukrudtsfloraen i de økologiske marker er kommet til at ligne

floraen i konventionelle marker, eller om de økologiske omdriftsmarker stadig

–

set fra et

biodiversitetsperspektiv

–

er mere gunstige for agerlandets vilde planter og dyr. Nyere

undersøgelser bekræfter imidlertid, at der selv med mere effektiv ukrudtsbekæmpelse på

de økologiske bedrifter er en større, mere divers og hyppigere blomstrende bestand af

markukrudt (nærmere beskrevet i kapitel 4). Eksempelvis sås i parvise undersøgelser af

økologiske og konventionelle vinterhvedemarker på Sjælland større tæthed af værdifulde

biplanter i de økologiske hvedemarker end i sammenlignelige konventionelle marker. For

blomstrende biplanter var tætheden 10 gange så stor i de økologiske hvedemarker som i

de konventionelle (Henriksen og Langer, 2013). Også for sanglærken samt formentlig de

øvrige fugle og smådyr, som yngler i marken, er typen og især timingen af jordbearbejd-

ningen vigtig for den reproduktive succes. Det anbefales derfor at begrænse f.eks. strig-

lingen af vårkorn til to striglinger, som ikke bør finde sted senere end 30 dage efter så-

ning, mens man i vintersæd bør undgå efterårsstrigling og begrænse forårsstrigling til en

gang inden midten af april, hvis vejrforholdene tillader det (Odderskær et al., 2006).

3.4.2

Effekter af økologisk drift uden for marken

Floraen i agerlandets småbiotoper spiller en afgørende rolle som føderessource og leve-

sted for både bestøvende insekter og naturlige fjender. I hegn, der grænser op til økolo-

giske arealer, stiger antallet af plantearter efter de første fem år efter omlægning fortsat i

de følgende år. Også jordtype og landskab påvirker floraen i hegnet, således huser hegn

på lerjord i heterogene landskaber flere plantearter end tilsvarende hegn på sandjord og i

mere homogene landskaber (Strandberg et al., in press). Som nærmere beskrevet i kapitel

4 fremmer fraværet af pesticider ikke alene plantediversiteten i marknære habitater som

hegn og vejkanter, men også mængden af blomster og varigheden af blomstringen til

gavn for bl.a. de bestøvende insekter (se også afsnit 3.4.4).

3.4.3 Effekter på jordbundens biodiversitet og jordens dyrkningspotentiale

I jorden findes talrige organismer, der som vist i figur 3.1 bidrager med vigtige funktio-

ner og økosystemtjenester. I dette afsnit vil vi se på, hvordan økologisk produktion på-

virker diversiteten af jordbundsorganismer og de funktioner og økosystemtjenester, de

understøtter.

Tidligere har biodiversiteten i jord været underestimeret pga. mangel på effektive meto-

der til at detektere mikroorganismerne både kvalitativt og kvantitativt. Nu kan man med

molekylærbiologiske metoder eksempelvis påvise meget høj svampediversitet i dansk

markjord (Xu et al., 2012; Yu et al., 2012). De fleste plantearter (80-90%) danner symbi-

ose med arbuskulære mykorrhizasvampe (AM-svampe), der dels regulerer planternes

tilgængelighed til essentielle ressourcer i jorden (vand, næringsstoffer), dels forbinder

planterne med hinanden i et underjordisk net af næringsstofleverende svampehyfer

(Mikkelsen et al., 2008). AM-svampenes regulering af planternes optag af vand og essen-

tielle næringsstoffer medfører en regulering af planternes konkurrenceevne, og den er

bestemmende for planternes biodiversitet (van der Heijden et al., 1998). Van der Heijden

et al. (2008) estimerede, at omkring 20.000 plantearter er afhængige af deres mikrobielle

symbionter (symbiosepartnere) for at kunne gro og overleve.

Jordbundens hvirvelløse fauna dækker et bredt spektrum fra mikroskopiske dyr til store

dyr som regnorme og insekter (Jeffery et al., 2010). Deres artsrigdom er kun velkendt for

udvalgte grupper. Regnorme er den gruppe, der er bedst kendt som nyttedyr, hvorfor

økosystemtjenester også er bedst beskrevet for disse (Blouin et al., 2013). I dansk land-

brugsjord findes kun 3-10 arter af regnorme ud af de ca. 25 kendte i Danmark, men de

er meget forskelligartede i deres måde at fungere på, hvor nogle er jordædende, mens

andre æder henfaldende plantemateriale. Under en økologisk græsmark findes omkring

tre tons regnorme pr. hektar (friskvægt) svarende til fire græssende køer, mens enårige

sædskifter kun vil have en femtedel af denne mængde. Mikroleddyrene er mere artsrige

med omkring hundrede arter af mider og springhaler. I markjord findes omtrent en ti-

endedel af de kendte danske springhalearter. De indgår i jordbundens økosystemfunkti-

oner ved at deltage i omsætningen af plantemateriale og ved at græsse på svampe og

bakterier.

Jordens

biodiversitet

Mikroorganismer

Mykorrhiza

Saprotrofe

Bakterier

Mikrofauna

Nematoder

Protozoer

Mesofauna

Enkytræer

Springhaler

Mider

Makrofauna

Regnorme

Funktioner

Omsætning af

organisk stof

Økosystem-

tjenester

Fødevarer/fibre

Sygdomsregulering

Svampe

Næringsstofcyklus

Klimaregulering

Jordstruktur

Kulstoflagring

Vandhusholdning

Jordsundhed

Frugtbarhed

Vandtransport

Figur 3.2

Forholdet mellem grupper af jordbundsorganismer, økosystemfunktioner og -tjenester

Økologisk produktion fremmer biodiversitet i jord

Større biodiversitet i jorden resulterer i øget dyrkningspotentiale, og forsøg har vist, at

økologisk planteproduktion i sammenligning med konventionel produktion stimulerer en

højere biodiversitet af mikroorganismer i jorden og derved styrker jordens dyrkningspo-

tentiale.

Forhold som afgrødevalg, jordbehandling, afgrøderester, fravær af pesticider og andel af

flerårige afgrøder er af stor betydning for diversiteten af jordlevende organismer (Hart-

man et al., 2009; Martinez-Garcia et al., 2014; Vályi et al., 2014). Disse dyrkningselemen-

ter vil have betydning uanset i hvilket dyrkningssystem, de praktiseres - økologisk såvel

som konventionelt. For eksempel viste forsøg ved Forskningscenter Foulum, at artsdi-

versitet og antal af springhaler var højere i økologiske sædskifter med kløvergræs end i

en konventionelt drevet mark med vinterafgrøder (Krogh, 1994), desuden havde ned-

muldede afgrøderester en positiv virkning. Overfladelevende regnorme kan dog blive

negativt påvirket af jordbearbejdning, navnlig af pløjning, mens ukrudtsstrigling har

mindre effekt (Ernst & Emmerling, 2009; Peigné et al., 2009; De Oliveira et al., 2012;

Crittenden et al., 2015). Effekterne af jordbearbejdning på jordens mikroarthropoder

(springhaler, mider) fører til reduktion i antal og arter

(Demšar et al.,

2006; Dubie at al.,

2011; Krogh, 1994). For regnorme vil effekten af jordbearbejdning være artsafhængig og

afhænge af jordbearbejdningsformen og timingen (Krogh et al., 2007). Den større andel

af flerårige afgrøder på økologiske brug sammenlignet med konventionelle påvirker antal

og artsrigdom af jordbundsdyr positivt, men da eksempelvis jordbundstype også kan

spille en væsentlig rolle,

kan forskelle ikke altid observeres (Demšar et al.,

2006; Tuck et

al., 2014). Udenlandske forsøg har ligeledes påvist, at pløjning forringer biodiversiteten

af AM-svampe i jorden (Köhl et al., 2014; Wetzel et al., 2014; Säle et al., 2015), og gene-

relt pløjes der mere i økologisk jordbrug end i konventionelt, men alligevel har forskning

dokumenteret, at diversiteten af mikroorganismer er højere i jord med økologisk pro-

duktion sammenlignet med konventionel (Oehl et al., 2004; Stagnari et al., 2014), så an-

dre faktorer i den økologiske produktion end pløjning må have større betydning for jor-

dens biodiversitet.

For eksempel kan gødskning have stor betydning for biodiversitet i jord. Danske forsøg

med organisk gødning i form af protamylasse, et affaldsprodukt fra produktionen af

kartoffelstivelse, har vist, at protamylasse øger diversiteten af svampe i jorden og i rød-

derne på ærteplanter (Yu et al., 2013). Disse resultater underbygger studier fra Schweitz,

der viste, at mangeårig (siden 1978) brug af organisk gødning i landbrugsafgrøder for-

øgede diversiteten af mikroorganismer i jorden sammenlignet med brug af konventionel

(mineralsk) gødning (Widmer at al., 2006; Esperschütz et al., 2007). Disse og flere andre

undersøgelser (Kahiluoto et al., 2009; Xue et al., 2013; Yu et al., 2013) viser, at forøgel-

sen af diversiteten af mikroorganismer ved brug af organisk gødning direkte kan udnyt-

tes til at fremme planteproduktionen.

Jordens biodiversitet har afgørende betydning for jordens frugtbarhed, sundhed og struktur

Jordens frugtbarhed er et udtryk for næringsstoftilgængeligheden i jord. Bakterier og

svampe er ofte specialiserede i forhold til at bidrage til optagelsen af specifikke nærings-

stoffer og kan på forskellig vis bidrage til jordens frugtbarhed ved bl.a. at udskille hor-

moner, frigive fosfor og fiksere kvælstof fra luften (Taylor og Joshi, 2014). AM-svampe

har en signifikant betydning for planters fosforoptagelse (Feddermann et al., 2010; Smith

og Smith, 2011), og Rhizobium-bakterier har en afgørende betydning for bælgplanternes

kvælstofoptagelse. Van der Heijden et al. (2008) konkluderede således, at mykorrhiza-

svampe og kvælstoffikserende bakterier er ansvarlige for 5-20% af planternes kvælstof-

optag på græsland, mens mykorrhizasvampe er ansvarlige for op til 75% af planternes

fosforoptag. Økologernes hyppigere brug af bælgplanter øger forekomsten af AM-

svampe og Rhizobium-bakterier i jorden, der igen øger tilgængeligheden af fosfor og

kvælstof. Raps danner ikke mykorrhiza og anvendes kun i begrænset omfang af økolo-

gerne. Dette medvirker også til opretholdelse eller forøgelse af jordens indhold af AM-

svampe og dermed dens dyrkningspotentiale og sundhed.

Organisk gødning, der til forskel fra mineralsk gødning stimulerer den funktionelle bio-

diversitet af mikroorganismer i jorden, forbedrer næringsstofcyklus og dermed jordens

frugtbarhed (Xue et al., 2013). Ligeledes kan organisk gødning i modsætning til mine-

ralsk gødning stimulere en højere rodkolonisering af AM-svampe i f.eks. hør og kløver

og derved bidrage til planternes fosforoptagelse (Kahiluoto et al., 2009). AM-svampene

stimulerede i disse forsøg vækst af planterne med 27% og fosforoptaget med 68% i jord

med organisk gødning, mens de i jord med mineralsk gødskning kun bidrog med hen-

holdsvis 4% til plantevækst og 36% til fosforoptag (Kahiluoto et al., 2009). Forskelle i

jordens frugtbarhed mellem økologisk og konventionelt jordbrug er dog ikke altid enty-

dige (Jarvan et al., 2014). Således var intensivt dyrkede økologiske brug ikke forskellige

fra konventionelle med undtagelse af kvælstofmineralisering (Williams og Hedlund,

2013).

Regnormes hovedfunktion i relation til jordfrugtbarhed er findeling og opblanding af

henfaldet plantemateriale med jord og mikroorganismer (bioturbation). Regnormene

danner sammen med disse et komplekst fødenet. Pløjelaget i en landbrugsjord vil således

have passeret regnormetarmen ca. hvert tiende år, da jordlevende orme direkte æder jord

og trækker plantemateriale ned i jorden og derved påvirker frigivelsen af næringsstoffer

ved at stimulere omsætningen. Jordbundsdyrenes graveaktivitet med opblanding af mi-

kroorganismer, jord og plantemateriale påvirker jordens struktur, (Turbé et al., 2010;

Blouin et al., 2013), og meso- og mikrofaunaens konsumption af mikroorganismer har

en regulerende virkning på omsætning og frigivelse af plantenæringsstoffer og derved på

jordens frugtbarhed.

Jordsundhed er udtryk for, hvordan jordens biodiversitet er med til at sikre afgrøde-

sundheden. I en sund jord vil diversiteten af de plantegavnlige organismer regulere de

planteskadelige organismer og derved fremme afgrødens sundhed og vækst. Plantepato-

gener og skadedyr er ofte specialiserede til at inficere/angribe enkelte eller få plantearter

på bestemte tidspunkter i deres livscyklus. Forskning har vist, at diversiteten af mikroor-

ganismer er højere i jord med økologisk produktion sammenlignet med i konventionel

(Oehl et al,. 2004; Stagnari et al., 2014), og den højere biodiversitet bidrager til en øget

naturlig beskyttelse mod plantesygdomme (van Bruggen et al., 2015).

Jordens struktur har også stor betydning for planternes vækst og i forhold at forhindre

erosion. En stabil jordstruktur er en forudsætning for et højt dyrkningspotentiale af jor-

den, og den kræver en høj diversitet af både jordbundsdyr og mikroorganismer. Blandt

mikroorganismerne spiller især AM-svampene en vigtig rolle for jordstrukturen, da de

bidrager med glomalin, som har afgørende betydning for aggregering af jordpartikler

(Wilson et al., 2009; Singh et al., 2013), som er bestemmende for jordstruktur. Glomalin

er et protein, der kan lagres i jord, fordi det beskyttes mod nedbrydning, når det lagres

inde i jordaggregater, der er svært tilgængelige for de fleste nedbryderorganismer (Singh

et al., 2013). Regnormenes aktiviteter kan dog både øge og formindske jordens kompak-

tion, og der er eksempler på, at regnorme kan mindske eller øge densiteten afhængigt af

art (Blouin et al., 2013). Samspillet mellem jordbehandling, tilførsel af organisk materiale

til jorden og sædskiftet spiller en rolle for regnormene, afhængigt af deres livsform og

art, så de agronomiske valg af disse elementer influerer på regnormenes bidrag til jor-

dens porøsitet (Krogh et al., subm.). Flere studier har dog vist, at jordbundsdyr, som

f.eks. springhaler i samspil med AM-svampe kan forbedre jordstrukturen (Siddiky et al.,

2012).

Nogle af jordens mikroorganismer påvirker planternes fotosyntese og deres allokering

af kulstof. For eksempel kan planter allokere 4-20% af det kulstof, de har fikseret ved

fotosyntese, til AM-svampene i jorden, og dermed øge flowet af kulstof fra luft til jord

(Jakobsen og Rosendahl, 1990). Det positive bidrag fra AM-svampene til kulstofpuljen i

jorden blev bl.a. demonstreret af Wilson et al. (2009), der fandt en positiv korrelation

mellem tilstedeværelsen af AM-svampe og binding af kulstof, fosfor og kvælstof til jor-

den, hvilket betød, at AM-svampe både øgede kulstofbinding til jord og modvirkede ud-

vaskning af næringsstoffer. Da økologisk produktion i sammenligning med konventionel

produktion øger diversiteten af AM-svampe i jorden (Oehl et al., 2004), så øges kulstof-

lagringen til jorden også (Wilson et al., 2009).

Jordbundsorganismerne omsætter praktisk talt alt plantemateriale, der tilføres jorden,

mens kun en mindre rest forsvinder primært ved udvaskning. Deres påvirkning af kul-

stofkredsløbet, som nedbryderorganismer, er umiddelbart en forhindring for kulstofbin-

dingen. Dannelsen af krummestrukturer og aggregater af jordmineraler og humus er

dog medvirkende til, at regnorme potentielt vil kunne bidrage til kulstofbinding, men

deres bidrag til jordens indhold af organisk kulstof er ikke konsekvent positiv (Blouin et

al., 2013).

Jordens biodiversitet, kulstofkredsløb og -lagring

Kulstofkredsløbet er en grundlæggende funktion i økosystemer. Jordbundens biodiversi-

tet har signifikant betydning for jordens balance mellem kulstoflagring og kulstofomsæt-

ning. I forhold til nedbrydning af organisk materiale, er jordens biodiversitet afgørende,

da det kræver samspil mellem mange arter af både jordbundsdyr, svampe og bakterier at

nedbryde det organiske materiale til plantetilgængelige uorganiske næringsstoffer og kul-

stof. I forhold til en effektiv kulstofbinding i jorden, som har fået stigende relevans i takt

med konsekvenserne af de globale klimaforandringer, spiller jordens organismer også en

vigtig rolle. Forsøg med femårigt sædskifte i henholdsvis økologisk og konventionelt

dyrket jord viste, at kulstoflagring var større i økologisk dyrket jord end i konventionel

(Mazzoncini et al., 2010).

Diversitet af jordbundsorganismer og vandhusholdning

En gunstig vandhusholdning i jorden er en økosystemtjeneste, hvortil jordbundsorga-

nismerne bidrager på forskellig måde, dels ved at bidrage til opbygning af jordstruktu-

ren, således at jorden kan holde på vandet, dels ved at bidrage til planternes vandoptagel-

se. I en metaanalyse baseret på data fra 1983-2014 fandt Jayne og Quigley (2014), at plan-

ter, der har symbiose med AM-svampe, har signifikant bedre vækst og reproduktion un-

der tørkestress end planter, der ikke har symbiose. De enkelte AM-svampearter bidrager

i varierende grad til planternes vandoptagelse under tørke (Zhou et al., 2014), og en ba-

lanceret vandhusholdning i jorden afhænger af den funktionelle biodiversitet af AM-

svampe i jorden. Økologisk produktion bidrager, som tidligere nævnt, positivt til biodi-

versiteten af AM-svampe (Oehl et al., 2004; Mazzoncini et al., 2010; Stagnari et al., 2014)

og resulterer i højere markkapacitet på økologisk jord sammenlignet med jord i konven-

tionel produktion (van Bruggen et al., 2015).

Til en gunstig vandhusholdning hører også jordens infiltrationskapacitet, da overskuds-

vand ideelt set skal føres bort uden at udvaske næringsstoffer. Markkørsel er meget af-

hængig af denne egenskab, og vækstsæsonen kan begrænses, hvis markkørsel må be-

grænses på grund af vandmætning eller oversvømmelse. Da regnorme danner lange

vandførende gange, kan de bidrage positivt til bortledning af store mængder vand og

dermed øge jordens kapacitet til at optage og bortdræne store vandmængder.

3.4.4 Effekter på vilde bier, bestøvning og udbytte

I dette afsnit vil vi se på, hvordan økologisk dyrkning påvirker tæthed og diversitet af

vilde bier (biodiversiteten), hvordan disse bidrager til økosystemtjenesten bestøvning, og

hvordan denne igen bidrager til udbytte og kvalitet af de dyrkede afgrøder og diversite-

ten af vilde planter. Vi vil også se på, hvordan udnyttelsen af bestøvningsservicen kan

optimeres i det økologiske jordbrug. Bier regnes for langt de vigtigste bestøvende insek-

ter af dyrkede og vilde planter, og selv om andre insekter som svirrefluer og humlefluer

også bidrager, vil dette afsnit primært omhandle bierne.

Ud over honningbier, som ikke lever vildt i Danmark, findes der ca. 280 forskellige vildt-

levende arter af bier i Danmark (Madsen & Calabuig, 2008, 2010). De kan opdeles i so-

ciale og enlige bier. Honning- og humlebier er sociale og danner mere eller mindre kom-

plekse kolonier, der har en lang sæson. Enlige bier er kendetegnet ved, at hunnen opfo-

strer sit afkom, normalt 5-10 æg pr. hun, alene. En hun lever typisk 3-6 uger, og de fleste

arter har kun en generation pr. sæson. Som gruppe er enlige bier alligevel aktive gennem

hele blomstringssæsonen (Michener, 2000).

Humlebier har tidligere været knyttet specielt til agerlandet, men i takt med intensiverin-

gen af landbruget er der færre arter i agerlandet, og de forekommer generelt med lavere

tæthed (Strandberg og Krogh 2011). De eneste arter, der fortsat klarer sig godt i agerlan-

det, er de såkaldte generalister, der ikke stiller specifikke krav til fødeplanter, og som har

en relativ stor fødesøgningsafstand. Specielt de langtungede humlebier, der er væsentlige

for bestøvning af f.eks. rødkløver, er faldet kraftigt i antal i Danmark hen over de sidste

30 år (Dupont et al., 2011). Status for de enlige bier i Danmark er ukendt, kun en enkelt

undersøgelse har systematisk set på forekomsten af denne artsgruppe (Calabuig, 2000).

Heri konkluderes blandt andet, at intensivt landbrug med få småbiotoper og anvendelse

af pesticider resulterer i en meget fattig bi-fauna.

For at et område er velegnet som levested for vilde bier, skal der inden for en begrænset

afstand være adgang til egnede fødeplanter og rede- og overvintringssteder. De vilde bier

har meget varierende behov for rede- og overvintringssteder, redemateriale og føde i

form af pollen og nektar, ligesom deres aktivitetsperiode og fødesøgningsafstand varie-

rer betydeligt (Michener, 2000; Gathmann & Tscharntke, 2002; Goulson & Darvill, 2004;

Walther‐Hellwig & Frankl, 2000). De forskellige arter vil derfor ikke reagere ensartet på

arealanvendelse, bedriftstype og dyrkningspraksis, og det er derfor vigtigt at inddrage

forskelle i livscyklus og biologi, når effekter af økologisk dyrkning for bier skal vurderes

(William, 2010). Bier er i varierende grad specialiserede i forhold til, hvilke plantearter, de

indsamler nektar og pollen fra. Nogle bier søger udelukkende pollen fra en enkelt plante-

art (strengt oligolektiske), andre indsamler pollen fra en eller flere plantefamilier, mens

mange bier, som honningbier og humlebier, trækker på mange forskellige planter. En

stor plantediversitet styrker derfor generelt diversiteten af bier. Der findes meget lidt

viden om tilgængeligheden af redepladser til bier i landbrugslandet uanset driftsformen,

men der er tegn på, at både humlebier og enlige bier er begrænsede af mangel ikke bare

på føde, men også på egnede rede- og overvintringssteder (Roulston & Goodell, 2011;

Steffan-Dewenter & Schiele, 2008). Afhængigt af art bygger bierne rede direkte på jor-

den, graver huller i jorden, udnytter eksisterende huller som f.eks. musehuller eller udnyt-

ter hulrum blandt andet i træstammer, hindbær- og brombærgrene samt kvas (Michener,

2000). Uforstyrrede habitater som markkanter, diger, levende hegn og gravhøje er gene-

relt vigtige redesteder for vilde bier, og tilstedeværelsen af disse øger antallet af bier i

området (Svensson et al., 2000; Ahrenfeldt et al., in prep.).

Det er væsentligt både for at opnå den bedst mulige bestøvning og for at sikre biernes

reproduktion, at redestederne findes tæt på de bestøvningskrævende afgrøder og vilde

planter (Moranding & Winston, 2005; Westphal et al., 2006; Zurbuchen et al., 2010a).

Honningbier og de fleste humlebiarter kan flyve flere kilometer efter føde, hvis det er

nødvendigt, mens de enlige bier og visse humlebier kun flyver 150-600 m fra deres rede

til blomstrende planter (Gathmann & Tscharntke., 2002; Osborne et al., 2008; Zur-

buchen et al., 2010b).

Økologiske jordbrug gavner vilde bier

Økologiske jordbrug påvirker via dyrkningsforholdene biernes leveforhold på andre må-

der end det konventionelle jordbrug, og de har generelt positiv betydning for biernes

tæthed og diversitet (Henriksen, 2013; Holszschuh et al., 2008; Kremen et al.; 2002).

Fraværet af insekticider og herbicider gavner bestøvende insekter. Insekticider og nogle

herbicider er giftige for bier generelt, men er særligt farlige for sociale bier, der kan spre-

de giften til mange individer i kolonien (Blacquiere et al., 2012; Williams et al., 2010).

Humlebier kan være mere sårbare over for insekticider end honningbier, da deres kolo-

nier er mindre, og tabet af arbejdere derfor koster flere ressourcer for kolonier. Derud-

over starter humlebidronninger, modsat honningbidronninger, kolonier op alene i star-

ten af året, og de risikerer dermed direkte påvirkning af insekticider, når de besøger

blomster (Thompson & Hunt, 1999). I forbindelsen med risikovurderingen af pesticider

undersøges kun dødelighed hos honningbier, og der tages ikke hensyn til ikke-dødelige

effekter, som kan være nok så betydningsfulde (Blacquiere et al., 2012), ligesom effekter

på vilde bier ikke undersøges. Endelig er humlebier ofte aktive både tidligere og senere

på dagen end honningbier, hvorved den beskyttelse, der ligger i begrænsningen af ud-

bringningen, ikke i tilsvarende grad beskytter humlebier.

Herbicider er desuden påvist at have betydelig effekt på blomstringen af vilde planter,

også i de lave doser, der når nabobiotoperne til sprøjtede marker (Boutin et al., 2014;

Schmitz et al., 2013, 2014a, b). Effekterne omfatter både reduktion af antal arter, der

blomstrer, og mængden af blomster på planterne, og desuden forsinkes blomstringen

(Boutin et al., 2014). Småbiotoper som hegn og grøftekanter på økologiske brug kan der-

for tilbyde flere og mere kontinuerte føderessourcer end tilsvarende konventionelle

(Boutin et al. 2014, Henriksen, 2013).

Danske økologiske landbrug har generelt en mere varieret afgrødesammensætning med

flere insektbestøvede afgrøder i sædskiftet, bl.a. bælgplanter, og en større kløverproduk-

tion. Disse afgrøder er en særdeles attraktiv fødekilde, når de får lov til at blomstre (Han-

ley et al., 2011; Knight et al., 2009). Derudover har økologisk landbrug flere vedvarende

græsarealer med lavt udbytte og en højere diversitet af vilde planter end konventionelle

landbrug (Ahrenfeldt et al, in prep.; Petersen et al., 2006; Aude et al., 2003; Henriksen,

2013; Boutin et al., 2014), hvilket bidrager til flere og mere kontinuerte føderessourcer

for bierne. Det er vigtige forhold for biernes sundhedstilstand og reproduktion og for

diversiteten af bier (Nicholson, 2011). Kontinuerlig blomstring fra forår til sensommer

er vigtig for både vilde bier og honningbier, og i det danske landbrugslandskab formodes

bier i perioder at være begrænsede af manglen på blomstrende planter, som det kendes

fra svenske og engelske undersøgelser (Couvillon et al., 2014; Persson & Smith, 2013;

Rundlöf et al., 2014). Kontinuiteten af blomstrende planter kunne styrkes ved differenti-

erede slæt i kløvergræsmarker, men dette udnyttes sandsynligvis kun sparsomt i dansk

økologisk jordbrug (Risberg og Pettersson, 2005). Forholdene på økologiske bedrifter

påvirker både de almindelige korttungede og de mere sjældne langtungede humlebiers

populationsstørrelser positivt, og reproduktionen øges, da tætheden af hanner og dron-

ninger stiger (Rundlöf et al., 2014). Rødkløver og bælgplanter kan have en positiv effekt

på humlebiers reproduktion (Knight et al., 2009; Rundlöf et al., 2014), hvilket er vigtig

viden, da der generelt findes få undersøgelser af masseblomstrende afgrøders effekt på

vilde biers reproduktion.

Den økologiske driftsform forbedrer bestøvningen

Det større antal bier, der ofte er fundet på økologiske landbrug sammenlignet med kon-

ventionelle brug (Holzschuh et al., 2008; Kremen et al., 2002) kan sandsynligvis medvir-

ke til en bedre bestøvning. I en canadisk undersøgelse, hvor tætheden af bier blev regi-

streret, resulterede en højere tæthed af bier i økologisk raps i højere frøsætning i denne

sammenlignet med konventionel raps (Morandin & Winston, 2005). Anderson et al.

(2012, 2014) fandt 47% fuldtudviklede jordbær på svenske økologiske bedrifter, men kun

17% på konventionelle og flere udviklede bælge ved økologisk dyrkning af hestebønne

sammenlignet med konventionel dyrkning. Bi-tæthed og diversitet blev ikke undersøgt,

men forskerne formoder, at forskellene er resultatet af højere diversitet og tæthed af

bier i jordbær og af højere tæthed af langtungede humlebier i hestebønne på økologiske

bedrifter sammenlignet med konventionelle.

Der er generelt meget begrænset viden om forekomsten af vilde bier i danske bestøv-

ningskrævende afgrøder, og undersøgelserne er primært fra konventionelle brug, men en

undersøgelse af forekomsten af vilde bier i surkirsebær viste, at der i flere plantager kun

var få individer i konventionelle afgrøder (Hansted et al., 2012). Der er således fortsat et

stort behov for bedre dokumentation af forekomsten af vilde bier og deres bidrag til

bestøvningen af økologiske afgrøder i Danmark.

Insektbestøvningen har stor økonomisk betydning for dyrkede afgrøder

På verdensplan har man beregnet, at dyrebestøvning, hovedsageligt insektbestøvning, er

ansvarlig for en øget frugt- og frøsætning i omkring 75% af alle afgrøder, der dyrkes til

føde (Klein et al. 2007), og at den har en værdi af 1.140 milliarder kr. globalt, heraf 106

milliarder kr. i EU (Gallai et al., 2009). I Danmark er værdien for dyrkede afgrøder be-

regnet til 421-690 mio. kr. (Axelsen et al., 2011), og det er nok lavt sat, da det for flere

afgrøder ser ud til, at bier spiller en større rolle både for udbyttets størrelse og for kvali-

tet og holdbarhed end hidtil antaget (Bommarco et al., 2012, Klatt et al. 2014, Sabbahi et

al., 2005). Hertil kommer værdien fra bestøvning af arealmæssigt mindre afgrøder, hvor

man mangler nøjagtige oplysninger samt fra biernes bestøvning i privathaver, som tidli-

gere er blevet anslået til ca. 300 mio. kr. (Hansen et al., 2006).

Der findes ingen tal for værdien af insektbestøvning af økologiske afgrøder hverken

globalt eller i Danmark, og da produktionen (udbytte/ha) også er ukendt for de fleste

økologiske afgrøder i Danmark, er det vanskeligt at beregne værdien. Tabel 3.2 giver dog

en ide om størrelsen af produktionen, og den viser også, at insektbestøvning spiller en

væsentlig rolle for udbytte og kvalitet for flere af de arealmæssigt større økologiske af-

grøder.

Både honningbier og vilde bier er vigtige bestøvere af afgrøder

Man har ofte fokuseret på honningbier som bestøvere af afgrøder, bl.a. fordi de er gode

bestøvere af en lang række forskellige afgrøder (DelaPlane & Mayer, 2000; Free, 1993),

og fordi de er lette at udsætte i stort antal tæt ved afgrøderne selv i det tidlige forår, hvor

der ofte endnu ikke er så mange aktive vilde bier i Danmark. Globalt er honningbierne

da også blevet tildelt æren for 80% af afgrødebestøvningen (Carreck & Williams, 1998),

men nyere undersøgelser tyder på, at vilde bier ikke kun spiller en væsentligt større rolle

end tidligere antaget, men også kan bidrage til højere udbytte, end der hvor afgrøderne

bestøves af honningbier alene (Breeze et al., 2011, Garibaldi et al. 2011). I en stor under-

søgelse med 41 dyrkningssystemer fordelt over seks kontinenter fandt man, at vilde bier

medvirkede til højere frugtsætning end honningbier, også i afgrøder hvor det er alminde-

ligt at udsætte mange honningbifamilier under blomstringen (Garibaldi et al., 2013).

Øget diversitet og tæthed af vilde bier fører til øget frø- og frugtsætning

Meget tyder på, at man opnår de højeste udbytter, hvis der er flere arter af bier til stede i

en afgrøde under blomstringen. Artsdiversitet kan således have en positiv effekt på den

samlede bestøvningsservice, der ligger ud over, hvad flere individer af en enkelt art kan

bidrage til. Dette skyldes at mange bi-arter har forskellige arbejdsmetoder, ikke arbejder i

de samme områder af blomsterne og er aktive under forskellige vejrforhold (Hoehn et

al., 2008; Stout, 2000; Stone & Willmer, 1989). For eksempel øgedes bestøvningen af

jordbær ved tilstedeværelse af både store og mellemstore bier, der som oftest arbejdede i

den øverste del af blomsten, og mindre bier, der foretrak at arbejde tættere på blomstens

basis (Chagnon et al., 1993). Humlebier og nogle solitære bier er aktive ved lavere tempe-

raturer end honningbier, og de kan derfor være særligt vigtige for afgrøder, der blomstrer

tidligt på foråret, hvor det kan sætte ind med dårligt vejr under blomstringen (Güler &

Dikmen, 2013; Fuchs & Müller, 2004; Vicens & Bosch, 2000). De langtungede humle-

bier, som f.eks. havehumle og agerhumle, er vigtige bestøverer af afgrøder med langt

kronrør, som f.eks. rødkløver, hvor mere korttungede bier, som honningbier og mange

af de almindeligste humlebier, kan have svært ved at nå nektaren. Ydermere kan selv et

mindre antal vilde bier få honningbierne til at skifte række oftere på grund af forstyrrelse

ved fysisk kontakt, kemiske komponenter afsat på blomsterne af besøgende bier og

konkurrence om ressourcerne. Da honningbier normalt helst følger rækker, når de ind-

samler føde, kan selv et mindre antal vilde bier derfor have stor betydning for frugt og

frøsætningen i selv-inkompatible afgrøder som æble, der er den største økologiske frugt-

afgrøde i Danmark (tabel 3.2) og for hybrid frøproduktion (Greenleaf & Kremen, 2006;

Brittain et al., 2013).

At forskellige arter af bier komplementerer hinanden er relativ ny viden, og det vides

ikke, hvor stor betydning det har for bestøvningen og udbyttet af afgrøder i dag, og hel-

ler ikke hvilket potentiale, der ligger i at blive i stand til at udnytte det mere målrettet i

praksis. Det er et område, der bør undersøges nærmere ikke mindst inden for det økolo-

giske jordbrug, hvor man i særlig grad har mulighed for at udnytte det, da det som nævnt

tidligere er påvist, at der kan være flere arter og individer af bier end i det konventionelle

jordbrug.

Øget diversitet og tæthed af bier fører til forbedret udbyttekvalitet

Afgrøders næringsindhold, kvalitet og holdbarhed efter høst optimeres ved bibestøvning,

og alle disse forhold er vigtige for den økonomiske indtjening. Æbler, jordbær og toma-

ter får mere velformede frugter, når blomsternes mange frøanlæg bliver bestøvet af bier

(DelaPlane & Mayer, 2000; Free, 1993). Dette har været kendt i en del år, men det er re-

lativ ny viden, at bi-bestøvning også påvirker fødevarekvalitet og holdbarhed, og det er

indtil videre kun undersøgt for få afgrøder. Eksempler på danske afgrøder, hvor insekt-

bestøvningen har positiv betydning, er raps, hvor olieindhold og -sammensætning påvir-

kes positivt, jordbær, hvor næringsindhold, sødme, farve og holdbarhed forøges samt

agurk og tomat, hvor bi-bestøvning også medvirker til længere holdbarhed efter høst

(Al-Attal et al., 2003; Bommarco et al., 2012; Brittain et al.; 2014, Gajc-Wolska et al.,

2011; Klatt et al., 2014).

Tabel 3.2

Insektbestøvnings

betydning for udbytte og afgrødekvalitet for økologiske insektbestøvede

afgrøder, der dyrkes på mere end 10 ha i Danmark. Vilde bier inkluderer enlige biler og humlebier

Øget diversitet og tæthed af vilde bier fører til en høj diversitet af vilde planter

Vilde insektbestøvede planter og bier er gensidigt afhængige af hinanden, men hvor re-

sultatet af bestøvningen af dyrkede afgrøder kan vurderes på udbytte og kvalitet, er det

sværere at vurdere effekten på de vilde insektbestøvede planter. Data fra England og

Holland dokumenterer, at fald i diversiteten af bestøvningskrævende vilde planter er

korreleret med fald i bestøvende insekter (Biesmeijer et al., 2006; Carvell et al., 2006), og

det er også påvist, at vilde planter sætter flere frø, når der er flere forskellige vilde bestø-

vere til stede, da bestøverne komplementerer hinanden (Fründ et al., 2013). En høj tæt-

hed og diversitet af vilde insektbestøvede planter er således afhængig af en arts- og talrig

bestøverfauna. En styrkelse af de vilde bier medvirker derfor både til at opfylde et af de

generelle mål med økologisk produktion, nemlig at etablere en bæredygtig forvaltning af

landbruget, der bidrager til en høj grad af biodiversitet og til at styrke produktionen af

afgrøder.

3.4.5 Regulering af skadedyr

I dette afsnit vil vi se på betydningen af naturlige fjender for skadedyrsregulering i dyr-

kede afgrøder, hvordan tæthed og diversitet af naturlige fjender bidrager til økosystem-

tjenesten biologisk bekæmpelse, og hvordan denne videre bidrager til skadedyrsregule-

ring og til udbytte og kvalitet af dyrkede afgrøder. Vi vil primært se på, hvordan fore-

komsten af naturlige fjender er i det økologiske jordbrug i sammenligning med det kon-

ventionelle, og hvordan naturlige fjender i dag udnyttes til bekæmpelse af skadevoldere.

Dernæst vil vi se på, hvordan den biologiske bekæmpelse i fremtiden kan optimeres.

Blandt naturlige fjender fokuserer vi på rovinsekter, edderkopper, rovmider og snylte-

hvepse, men mikroorganismer, fugle og pattedyr kan også være vigtige. Mikroorganismer

er især vigtige for jordlevende skadedyr, mens fugle og pattedyr har dokumenteret be-

tydning for sommerfuglelarver i frugt og bær.

Højere tæthed og øget diversitet af naturlige fjender i økologiske afgrøder

Naturlig regulering betyder, at langt fra alle potentielle skadedyr bliver til virkelige skade-

dyr et givet år eller sted, og de naturlige fjender fungerer i det skjulte. Da de skånes for

pesticider, og da der ofte er tiltag, der gavner naturlige fjender på økologiske brug (se

nedenfor), er der typisk flere naturlige fjender i økologiske marker, og større diversitet af

naturlige fjender (se nedenfor), hvilket skaber gode betingelser for biologisk bekæmpel-

se. Det afspejler sig i færre skadedyr og større naturlig regulering i økologiske dyrknings-

systemer (Crowder et al., 2010). Sammenhængen med skader, men især med udbytte, er

mindre godt belyst, da udbytte er påvirket af mange faktorer ud over skadedyr.

De fleste studier viser, at der er både højere tæthed og øget diversitet af naturlige fjender

herunder edderkopper, snyltehvepse og løbebiller i økologiske marker. Diversiteten af-

spejles bl.a. i, at skadedyr i økologiske marker er parasiteret af flere forskellige arter af

snyltehvepse end de er i konventionelle marker (Macfadyen et al., 2011; Sigsgaard et al.,

2014). Årsagen til, at der er flere naturlige fjender under økologiske dyrkningsforhold,

tilskrives, at disse skånes i økologisk produktion, ved at der ikke bruges insekticider. Der

er en generel sammenhæng mellem brug af insekticider og nedsat potentiale for naturlig

regulering og biologisk bekæmpelse (Geiger et al., 2010). Andre faktorer, der bidrager til

flere naturlige fjender, er større strukturel diversitet i levesteder, bedre konnektivitet (dvs.

sammenhæng) mellem levesteder, egnede overvintringssteder og alternative fødekilder i

seminaturlige habitater. Økologiske bedrifter har flere småbiotoper, mens andre forskelle

i arealanvendelse mellem konventionelle og økologiske bedrifter kan skyldes en ujævn

fordeling af bedriftstyper i landet (Levin, 2007). Markfladen og småbiotoper på økologi-

ske bedrifter har større biodiversitet, men med større økologiske bedrifter er det en risi-

ko, at forskellen til konventionelle brug mindskes (Andersen & Strandberg 2015). Ud-

brud af skadedyr efter brug af insekticider sker blandt andet, fordi de naturlige fjender

også rammes af insektmidlerne, og skadedyrene samtidigt kan opbygge resistens over for

insektmidlet, sådan som det er tilfældet med sprøjtning mod pærebladlopper. Dette kan

føre til betydelige tab, og når naturlige fjender som rovtæger og edderkopper er decime-

ret, kan det tage flere år at genoprette balancen (Sigsgaard et al., 2006).

Øget plantediversitet på økologiske bedrifter giver flere nyttedyr og færre skadedyr

I danske, økologiske plantager er der for æbleviklere påvist en sammenhæng mellem øget

plantediversitet (blomsterstriber), flere nyttedyr, færre skadedyr og nedsat skade. I

Schweiz er det samme påvist for røde æblebladlus (Sigsgaard, 2014; Wyss, 1995). Der er

færre jordbærvikler i danske økologiske jordbærmarker end i konventionelle, og der er

højere diversitet af snyltehvepse. Der var i denne undersøgelse ingen signifikant forskel i

udbyttet af økologiske og konventionelle jordbær. For spindemider var angrebet seks

gange lavere i økologiske end i konventionelle jordbærmarker, og der var mindst fem

gange højere andel af rovmider pr. spindemide. Internationalt samler studierne sig om

korn og bladlus. For løbebiller i kornmarker kunne man ikke finde nogen forskel i fore-

komst mellem økologiske og konventionelle marker i et studie i 143 marker i 5 europæi-

ske regioner (Winqvist et al., 2014), hvilket nok skyldes, at jordbearbejdningen er den

væsentligste negative faktor for forekomsten af løbebiller. I økologisk kornproduktion er

der flere bælgplanter (f.eks. ærte-bygblanding, udlæg af kløver eller kløvergræs), og det

øger diversitet af snyltehvepse og prædatorer i forhold til konventionelt korn (Caballero-

Lopez et al., 2012). Et sammenlignende studie af økologiske og konventionelle vinter-

hvedemarker og græsmarker viste, at økologiske brug havde større diversitet af vilde

planter, hvilket fremmede artsrigdommen af edderkopper (Batary et al., 2012). Tilsva-

rende blev der fundet større tæthed af jagtedderkopper i økologiske kløvergræsmarker

end i konventionelle (Birkhofer et al., 2008). Der var signifikant sammenhæng mellem

reduktionen af bladluspopulationen i korn og forekomsten af både flyvende bladlus-

fjender (små tæppespindere, svirrefluer og galmyg) og kravlende bladlusfjender (løbebil-

ler, rovbiller, jagtedderkopper) samt nærhed til markrande (Holland et al., 2012).

Værdien af økosystemtjenesten biologisk bekæmpelse er konservativt sat

Fælles for de estimater, der findes af økosystemtjenesten biologisk bekæmpelse, er at de

er meget forsigtige, idet de alene ser på den sparede udgift til insektgifte, som generelt er

billige. For verdens samlede landbrug vurderedes økosystemtjenesten biologisk bekæm-

pelse (opgjort som sparet udgift til insektgifte) i 1997 konservativt til 158 kr./ha (Con-

stanza, 1997) og senere for USA til 220 kr./ha (Losey og Vaughan, 2006). I et dansk øko-

logisk forsøgssædskifte blev besparelsen tilsvarende konservativt estimeret til 53 kr./ha/

år, alene ud fra sparede udgifter til insekticider i marker, hvor prædationsraten på 24 ti-

mer bragte udsatte havrebladlus og flueæg (som model for fritfluen) under skadetærsklen

(Porter et al., 2009). I sådanne beregninger er bl.a. helbredsrisiko og miljøskader ved

brug af insektmidler ikke medregnet (Tscharntke et al., 2012a).

Funktionel biodiversitet

–

med flere forskellige naturlige fjender øges naturlig regulering

Målrettet understøttelse af natur og biodiversitet kan fremme naturlige fjender og her-

med mindske skadevolderproblemer. Hvert skadedyr har mange naturlige fjender, som

bidrager til at regulere det, og biologisk bekæmpelse kræver generelt tilstedeværelse af

mere end én naturlig fjende for at virke (Symondson et al., 2002). Både mængden af na-

turlige fjender, deres artsdiversitet og jævnhed i fordeling af arter (på engelsk "even-

ness") af naturlige fjender har betydning for den resulterende biologiske bekæmpelse.

Mest central er imidlertid den rolle eller funktion, den enkelte naturlige fjende har, og

hvordan den kompletterer/har synergi med de øvrige naturlige fjenders funktion. I funk-

tionel biodiversitet samles arter efter deres funktion uanset deres taksonomiske place-

ring. Således er jagtedderkopper og løbebiller fælles om den funktion, at de jager på jor-

den. Generelt giver øget funktionel diversitet bedre naturlig regulering. Kendte forhold

er synergi mellem naturlige fjender, som f.eks. facilitering

–

hvor rovinsekter, der jager på

planten (f.eks. en mariehøne), skræmmer bladlus til at lade sig falde ned på jorden, hvor

de så bliver bytte for rovinsekter, der jager på jorden (f.eks. løbebiller), og den samlede

bekæmpelse bliver større end summen af de to alene (Snyder et al., 2008). Et andet for-

hold er komplementering, hvor to naturlige fjender regulerer forskellige livsstadier af et

skadedyr. Et eksempel på dette er små tæppespindere, der tager unger af lus, og de stør-

re jagtedderkopper, der tager voksne lus (Sigsgaard, 2007). Selv om store jagtedderkop-

per supplerer deres diæt med tæppespindende edderkopper, er det samlede resultat alli-

gevel et mindre skadedyrstryk (Sigsgaard, 2007). Et forsøg på fritvoksende kål viste, at

gruppen af rovtæger og gruppen af mariehøns komplementerer hinanden i bladlusbe-

kæmpelsen, mens flere arter i hver gruppe ikke bidrager til bedre bekæmpelse (North-

field et al., 2014). Med flere arter af naturlige fjender og flere funktionelle grupper øges

systemets robusthed mod skadedyrsudbrud således, at en lav population af en art eller

gruppe et givet år kan opvejes af tilstedeværelsen af andre naturlige fjender (Crowder

and Jabbour, 2014).

Yderligere fremme af naturlige fjender i økologisk jordbrug

Man kan fremme funktionel biodiversitet yderligere ved at forbedre naturlige fjenders

levevilkår i dyrkningssystemet og dets omgivelser

–

f.eks. ved at etablere plantesamfund i

og omkring marken, som bidrager til overlevelse og opformering af nytteorganismer.

Strategien kaldes på engelsk "conservation biological control" eller "funktionel biologisk

bekæmpelse". En strategi, som bevarer eller skaber varierede habitater inden for og imel-

lem marker, er nødvendig for at maksimere overlevelse og reproduktionen af naturlige

fjender og dermed øge den naturlige regulering. For at opfylde strategien er det væsent-

ligt at kende de naturlige fjenders behov, og her mangler stadig meget viden. Helt over-

ordnet behøver alle nyttedyr fødekilder - også når skadedyret ikke er til stede - og de be-

høver levesteder og overvintringssteder. Det er også helt centralt at huske, at populatio-

nen af naturlige fjender og dermed værdien for biologisk bekæmpelse tager tid at bygge

op. Et studie i æble viste således, at forekomst af nyttedyr øgedes, og skadedyr og relate-

rede skader faldt over en femårig periode efter etablering af blomsterstriber i plantagen

(Bostanian et al., 2004). Et svensk studie viste, at både økologisk dyrkning og landskaber

med lange og diverse sædskifter fremmede rovbiller og edderkopper (Rusch et al., 2014).

Adgang til alternativt bytte samt pollen og nektar er afgørende for naturlige fjenders fitness

Adgang til alternativt bytte og pollen og nektar er afgørende for naturlige fjender. Bort-

set fra de helt specialiserede naturlige fjender som biologisk er tilpasset et enkelt bytte, er

alternativt bytte vigtigt for naturlige fjender for at overleve

–

både for at klare perioder,

hvor det primære bytte, skadevolderen, ikke er til stede, men også for at være sunde, for

edderkopper og rovinsekter med bredt byttespektrum i form af insektæg, mider, larver

og så videre er ofte sundere og har højere fitness

–

målt som størrelse, mængde af af-

kom og levetid, når de lever på en blandet diæt (Mayntz et al., 2005; Sigsgaard, 2009). For

eksempel er der midt på sommeren færre skadedyr i træerne i frugtplantagen, og adgang

til alternativt bytte, som insektæg, mider eller bladlus på urter, er vigtig for naturlige fjen-

der (Sigsgaard, 2009; Sigsgaard, 2010). For jagtedderkopper og tæppespindere kan

springhaler være et særdeles vigtigt alternativt bytte, da de er til stede, når skadedyret ikke

er der, og de forbedrer desuden edderkoppernes fitness væsentligt, altså deres størrelse,

levetid og reproduktion. For blødvingelarver og løbebillelarver i kornmarker udgør

springhaler og regnorme en stor del af føden, når der ikke er korn på marken (Eitzinger

& Traugott, 2011).

Bladlusspecialisterne snyltehvepse, guldøjer og svirrefluer er kun rovlevende som larver.

De voksne behøver pollen og/eller nektar for deres overlevelse. Dermed er adgang til

blomster afgørende for disse vigtige naturlige fjender. Også for andre naturlige fjender

som edderkopper, rovmider og rovtæger ved vi, at adgang til pollen kan betyde, at de

overlever perioder uden byttedyr (Sigsgaard, 2009). For voksne snyltehvepse er nektar en

afgørende energikilde. Nogle bladlusfjender kan dog bruge honningdug som alternativ

energikilde, det gælder for snyltehvepse på bladlus i korn. Herudover har nogle snylte-

hvepse brug for protein fra værtsdyret for at kunne udvikle deres æg. Det gælder blandt

andet Aphelinus snyltehvepse på bladlus. Der kan være betydelig forskel på pollen- og

nektarkvalitet hos forskellige planter og dermed resulterende fitness af de naturlige fjen-

der (Lu et al., 2014) (Sigsgaard et al., 2013a).

Levesteder nær afgrøden eller i afgrøden er en betingelse for at opnå mange naturlige fjender

Naturlige fjender behøver egnede levesteder (habitater), det vil sige skjul, det rette mi-

kroklima, og egnede steder at søge føde og formere sig. Afgrøden kan have varierende

værdi som levested og skjul for de naturlige fjender afhængigt af, hvor godt den opfylder

disse krav. Uden for vækstsæsonen søger mange naturlige fjender andre levesteder. Gode

levesteder nær afgrøden eller i afgrøden er derfor en betingelse for at opnå mange natur-

lige fjender. I afgrøden kan selv små mængder ukrudt, som der jo ofte er mere af i de

økologiske marker, give flere naturlige fjender (Esbjerg et al., 2002), da de forbedrer fø-

degrundlag og mikroklima. I og omkring afgrøden kan seminaturlige habitater som

markrand, hegn og blomsterstriber være gode levesteder. Værdien vil afhænge af føde-

grundlaget, men også plantedækkets fysiske struktur kan have stor betydning. For de ed-

derkopper, som laver et spind, behøves gode steder at placere det. Planterne bruges også

til at placere æg f.eks. placerer edderkopper og nogle arter af insekter deres æg under et

blad, hvor de er beskyttet fra regn og direkte sol, og nogle rovtæger lægger deres æg

halvvejs inde i et blad. Jorddækning med dødt plantemateriale som kompost eller strå er

en multifunktionalitets strategi og bruges meget inden for økologisk jordbrug, især i

rækkeafgrøder. Jorddækket kan signifikant fremme naturlige fjender som løbebiller, rov-

biller, mejere, jagtedderkopper og tæppespindere, idet det giver dem skjul og et egnet

mikroklima, og jorddækning giver flere naturlige fjender og færre skadedyr som cikader

og koloradobille i kartofler (Johnson et al., 2004), færre skadelige thrips og flere

rovthrips i løg (Larentzaki et al., 2008). I vinterhvede giver jorddækning bedre bekæm-

pelse af kornbladlus, og flere individer af rovbillen Oxytelus inustus og løbebillen mark-

grotteløber Trechus quadristriatus (Von Berg et al., 2010).

De fleste naturlige fjender overvintrer uden for marken, men mere viden savnes

Overvintring er afgørende i et klima som det danske, og alle naturlige fjender behøver

egnede steder at overvintre. Typiske overvintringssteder er barkrevner, vissent løv, jord,

tætte planter som efeu, gran- eller bøgehæk, græstuer og stendiger. Nogle naturlige fjen-

der kan overvintre i marken i etårige afgrøder, men hovedparten findes i andre habitater

som markrand og levende hegn. Flere kan overvintre i marken i flerårige afgrøder som

frugt, hvor der er flere egnede skjulesteder bl.a. barkrevner. Det afgørende for overlevel-

sen er et stabilt miljø. Eksempelvis er temperaturen i vissent løv mere stabil og tempera-

turforskellen mellem løv og omgivelser større jo koldere vejret er (Edgar & Loenen,

1974). Insektvolde er et egnet overvintringshabitat for løbebiller og rovbiller. Der er dog

behov for yderligere viden om overvintringsbehov. For nylig viste en fransk undersøgel-

se, at en del af de svirrefluearter, der angriber bladlus i korn, foretrækker at overvintre i

marken, mens de øvrige svirrefluearter primært findes overvintrende i markrand og lig-

nede steder (Raymond et al., 2014). Der mangler tilsvarende undersøgelser fra Danmark.

Der må ikke være for langt mellem mark og økologiske infrastrukturer

Især i enårige afgrøder er der store habitatforstyrrelser ved pløjning og høst, som be-

grænser, hvor mange naturlige fjender, der kan leve hele året i afgrøden. Ukrudtsharv-

ning er et alternativ til herbicider, men vil have nogen negativ effekt på naturlige fjender,

dels på grund af direkte dødelighed, dels fordi levestedet forringes. En sammenligning

af harvningsintensitet viste, at plots med to harvninger havde op til 38% flere edder-

kopper og rovbiller end plots med fire harvninger (Navntoft et al., in press). Derfor bli-

ver refugier i nærheden af afgrøden vigtige, både for overlevelse og opformering af na-

turlige fjender. De afstande, der kan tilbagelægges afhænger af arten af naturlig fjende.

Mest bevægelse mellem levested og mark sker i afstande på 0-10 m, som alle arter kan

tilbagelægge. Afstande på 10-50 meter er rækkevidden for snyltehvepse og rovmider og

50-100 m for løbebiller og rovbiller. Selv om små edderkopper og rovmider også kan

spredes med vinden, anses 100 m som den højeste ønskede afstand til levested/habitat

(Boller et al., 2004a). Levesteder, også kaldet økologiske infrastrukturer, skal have en vis

samlet størrelse på en ejendom for at kunne være en betydende kilde til nyttedyr. IOBC,

den Internationale Organisation for Biologisk Bekæmpelse sætter for en ejendom denne

til mindst 5% økologiske infrastrukturer (Boller et al., 2004b), tilsvarende krav til økolo-

giske infrastrukturer sættes nu også af EU i IPM direktivet (Direktiv 2009/128/EU).

Varierende og forbundne habitater inden for og imellem marker giver flest naturlige fjender

Større plantediversitet af dyrkede såvel som vilde planter giver større insektdiversitet,

mere diversitet af naturlige fjender og resulterer i mere stabilitet med mindre udsving i

populationsstørrelser og færre skadedyrsudbrud. (Crowder et al., 2010). En måde at øge

plantediversiteten på er samdyrkning af to eller flere afgrøder, "intercropping", en meto-

de, som kan bidrage markant til reduktion af skadedyr (Ratnadass & Barzman, 2014).

Sortsblandinger af afgrøden kan også give fordele i forhold til naturlige fjender, men

dette er kun lidt undersøgt (Tooker & Frank, 2012). Intercropping bruges kun lidt i

Danmark, sortsblandinger bruges en del i frugtavlen, og udbredelsen er mindre i andre

afgrøder. Der er påvist positiv sammenhæng mellem udsåning af blomsterstriber og flere

naturlige fjender og færre skadedyr i flerårige afgrøder. I en sammenligning af økologi-

ske plantager med og under blomsterstriber gav blomsterstriber øget prædation på æble-

vikler og større diversitet af parasitoider samt færre æbler med viklerskader (Sigsgaard

2014). I vinterhvede er denne sammenhæng også påvist for reduktion af bladlus med

flere naturlige fjender (Ramsden et al., 2015). I rækkeafgrøderne kål, løg og salat er der

også opnået positive resultater af blomster sået ud mellem rækkerne i form af færre ska-

degørere og flere naturlige fjender (Lu et al., 2014), og der opbygges i flere dyrkningssy-

stemer erfaringer med valg af blomstrende arter og placering af økologiske infrastruktu-

rer med henblik på at øges systemernes robusthed til at opretholde udbytte i forhold til

skadegørere og faktorer som klimaforandringer (Bianchi et al., 2014).

Der er positiv sammenhæng med diversitet af insekter og andre leddyr, deres samlede

biomasse (som bl.a. er meget vigtig som fugleføde) og andelen af alternative habitater

som hegn og markrande (Holland et al., 2014) samt tætheden til hegn (Navntoft et al.,

2009). Da sammensætningen af funktionelle grupper varierer meget med typen af alter-

nativt habitat, er en blanding af habitater mest gavnlig. For eksempel fandt Holland et al.

(2014), at græs gav flest rovinsekter og edderkopper, og blomsterstriber til fugle gav flest

snyltehvepse.

Det omgivende landskab kan påvirke betydningen af den lokale diversitet på bedriften

Det omgivende landskab kan være afgørende for, hvor betydende den lokale diversitet i

marken er. Levende hegn og markrande kan afhjælpe fragmentering ved at fungere som

forbindelse mellem adskilte habitater. Forskellige habitattyper understøtter forskellige

naturlige fjender. For eksempel er græstuer og levende hegn vigtige for overvintring af

løbebiller og rovbiller, mens barkrevner og vissent løv huser mange edderkopper og rov-

tæger. En strategi, som skaber varierende habitater inden for og imellem marker, er der-

for nødvendig for at maksimere reproduktionen af naturlige fjender og øge den naturli-

ge regulering (Tscharntke et al., 2012b). Et europæisk studie af 153 bedrifter med korn

viser, at økologisk landbrug giver øget diversitet af planter i seminaturlige habitater og

fugle i alle typer landskab, men kun øget naturlig regulering i heterogene landskaber

(Winqvist et al., 2011). Uanset dyrkningssystem havde landskaber med mange markrande

og flerårige afgrøder mindre etablering af havrebladlus i vårbyg. Havrebladlus' betydning

var større i landskaber domineret af markafgrøder (Ostman et al., 2001). For det enkelte

skadedyr kan landskabseffekter i forhold til lokale effekter også variere, således fandt et

studie i kartoffel at biologisk bekæmpelse af coloradobillen var positivt påvirket at nær-

hed til markrand, mens ferskenbladlusen var påvirket at seminaturligt habitat op til en

radius på 1,5 km (Werling & Gratton, 2010).

Der foregår betydelig international forskning i landskabets betydning for naturlige fjen-

der og biologisk bekæmpelse, men der savnes stadig meget viden. Således kunne et nyligt

review positivt vise, at mere semi-naturligt habitat i form af småhabitater som levende

hegn, markrande, vildtremiser etc. gav flere naturlige fjender, dog kunne de ikke påvise

sammenhæng til biologisk bekæmpelse (Veres et al., 2013). Væsentlige hypoteser for ef-

fekten af landskabsdiversitet er dog opstillet og danner ramme for videre forskning

(Tscharntke et al., 2012b).

De naturlige fjenders forskellige mobilitet er formentlig med til at forklare, at der opnås

forskellige resultater med hensyn til betydningen af tiltag på den enkelte ejendom og i

forhold til landskabets biodiversitet. En nylig undersøgelse viser, at for jagtedderkopper

og løbebiller med god mobilitet er et landskab knyttet sammen af levende hegn afgøren-

de for, at de forekommer i markerne. For mindre mobile billearter er nærhed af skov-

rande vigtigere (Fischer et al., 2013). Tilsvarende er forekomsten af levende hegn også

afgørende for tætheden af svirrefluer (Haenke et al., 2014).

3.5

Forbedring af bidraget til natur og biodiversitet

Et øget bidrag fra det økologiske jordbrug til samfundsgodet natur og biodiversitet for-

udsætter, at de dele af den nuværende praksis, der giver gevinster som beskrevet ovenfor,

fastholdes, og at hensynet til biodiversitet integreres i de fremtidsvisioner, som både sek-

toren og den økologiske landmand løbende arbejder for. Som det er dokumenteret, både

i tidligere vidensynteser om økologisk jordbrugs naturhensyn og i denne syntese, er det

overvejende de regelsatte forhold (ingen pesticider og organisk gødning) samt de umid-

delbart afledte forhold (afgrødetype og diversitet, bedre kvalitet af småbiotoper samt

mindre tætte afgrøder), som sikrer de nuværende leverancer af natur og biodiversitet.

Hvis gevinsterne af økologisk jordbrug for natur og biodiversitet skal øges, skal natur-

perspektivet til stadighed inddrages i vurderingen af ny teknologi, ændret driftspraksis og

ændrede afgrødefordelinger. Praksisændringer som f.eks. indførelse af reduceret jordbe-

handling vil være en forbedring for store dele af biodiversiteten, mens ændrede sædskif-

ter med mere majs og korn og færre bælgplanter på planteavlsbedrifter vil medføre en

forringelse. Fokus på potentialer for biodiversitet skal understøttes af, at de forventede

gevinster eller forringelser for biodiversiteten som følge af ændringer i f.eks. afgrøder

eller jordbehandling dokumenteres forskningsmæssigt. Dette kræver, at der udvikles me-

toder og værktøjer til vurdering af biodiversitetsbidraget på forskellig rumlig skala (mark,

bedrift, landskab) og over tid.

En stor del af de fremtidige forbedringer skal ske på de områder, der ikke p.t. er omfat-

tet af økologireglerne. Areal, sammenhæng og diversitet af småbiotoper og andre udyr-

kede arealer skal øges ligesom biodiversitetsfremmende drift af vedvarende græsarealer.

Fokus skal således være på at få øget heterogenitet både i de dyrkede marker og uden for

markfladen gennem tiltag, der er til rådighed for både økologiske og konventionelle

landmænd. Sådanne tiltag er ofte rettet mod at fremme udvalgte biodiversitetselementer,

og forskellige tiltag vil have varierende effekter på forskellige organismegrupper. Mange

af de konkrete forbedringer vil "bygge ovenpå" de gunstige forhold, der allerede findes

på økologiske bedrifter, og der kan forventes en vis synergi, som der ligger en opgave i

både at kvalificere og kvantificere forskningsmæssigt. Endelig skal der være et særligt

fokus på eventuelle biodiversitetseffekter, positive eller negative, som resultat af ændrin-

ger i drift eller arealanvendelse med helt andre mål, f.eks. for at opnå klimagevinster eller

for at reducere næringsstoftab (randzoner).

I det følgende opsummeres og diskuteres først en række tiltag, som kan øge de økologi-

ske bedrifters potentiale for biodiversitet, og som dermed udgør de "knapper, der kan

skrues på". Disse omfatter både målrettede naturtiltag og tiltag, der er drevet af produk-

tionshensyn. Mulige synergier mellem disse diskuteres ligeledes. Derefter opsummeres

nogle af de erfaringer, der foreligger med at operationalisere denne viden, i form af

f.eks. frivillige naturplaner og andre aktiviteter. Endelig giver vi et bud på forskellige må-

der at operationalisere den eksisterende viden, rettet mod forskellige typer økologiske

bedrifter: 1) den store planteproduktion, 2) den intensive grønsagsproduktion, 3) den

middelstore mælkeproducent og 4) den mindre, alsidige og ekstensive bedrift.

3.5.1 Målrettede tiltag på dyrkningsfladen

–

en værktøjskasse for landmænd

Målsætningen for naturfremmende tiltag er at tilgodese en eller flere grupper af orga-

nismer ved at "skabe plads til dem" ved at skabe økologiske infrastrukturer, dvs. steder i

og omkring marken, hvor insekter, fugle og pattedyr kan finde føde og levesteder og

herved beskyttes og opformeres. Eksempler er hegn, blomsterstriber, pletter med vilde

planter, ekstensive græsarealer, diger, grenbunker og vandhuller (Biotopplanudvalget,

2011; Ejrnæs et al., 2013; Wind & Berthelsen, 2013). Kapitel 3.5.5 giver for vigtige frem-

tidige økologiske bedriftstyper eksempler på, hvordan konkrete biodiversitetsfremmende

tiltag kan indgå på bedrifterne. Sådanne tiltag bruges allerede i et vist omfang af land-

mænd, såvel økologiske som konventionelle, men der findes ikke data på udbredelsen af

de forskellige tiltag inden for de to grupper bedrifter ligesom biodiversitetsgevinsten

sjældent er dokumenteret.

3.5.2 Den økologiske landmand som naturplejer

Ud over natur- og biodiversitetsfremmende tiltag på eller lige uden for dyrkningsfladen

kan landmanden have en rolle som naturplejer, specielt i forbindelse med afgræsning og

høslæt på naturområder, som kræver pleje for at kunne opretholdes i en naturmæssigt

tilfredsstillende tilstand. Områderne er primært §3-områder, dvs. eng, overdrev, strand-

eng, hede og mose. Den ekstensive udnyttelse af disse naturområder er i dag i mange

tilfælde ophørt med tilgroning til følge. I såvel anbefalingerne fra Natur- og Landbrugs-

kommissionen (2013) som i Operate-rapporten (2014) fremhæves naturpleje som en mu-

lig fremtidig driftsgren i landbruget, ligesom naturpleje indgår i Naturplan Danmark fra

2014. Selvom naturpleje som driftsgren er relevant for både konventionelle og økologi-

ske landmænd, kan naturpleje af bedriftens vedvarende græsarealer i højere grad indgå

som en integreret del af produktionen pga. kravet i de økologiske regler om græsning for

økologiske drøvtyggere og heste.

Tilskud

Mange af de enkelttiltag, som kan forbedre potentialet for natur og biodiversitet på de

økologiske bedrifter, støttes allerede generelt f.eks. gennem tilskud til småbiotoper og til

naturvenlig drift af vedvarende græs. Det vil være relevant at undersøge, om og hvordan

de forventede synergieffekter af naturfremmende tiltag på økologiske bedrifter, der alle-

rede er gunstige for flora og fauna pga. fravær af pesticider, kan synliggøres gennem

"synergi-tilskud", hvor tilskuddet gives i sammenhæng med det eksisterende økologitil-

skud. Dette vil kræve, at både de kvalitative og kvantitative effekter af synergien doku-

menteres under danske forhold.

Regler

Mere specifikke regler for natur og biodiversitetshensyn har løbende været diskuteret,

men er forbundet med store udfordringer. Som tidligere nævnt er danske økologiske

landmænd ikke for øjeblikket underlagt specifikke regler om natur og biodiversitet uden

for markfladen, idet der i EU-reglerne, som skal kunne bruges hvor som helst i Europa,

kun er formuleret generelle målsætninger. En række europæiske certificeringsorganisati-

oner, der opererer mere lokalt, har imidlertid formuleret krav og anbefalinger til de øko-

logiske landmænds praksis i forhold til natur og biodiversitet, som går videre end EU

reglerne, og som eventuelt kan bruges som inspiration for anbefalinger. Landmænd, der

er certificeret af The Soil Association, som er en af de vigtigste aktører i den engelske

økologiske sektor, bør, for at leve op til god økologisk praksis, have en opdateret plan for

såvel bedriften som den omgivende natur. Planen udfærdiges i samråd med en konsulent,

og landmanden skal kortlægge alle beskyttede og ikke-beskyttede habitater. Derudover

anbefales en udyrket bufferzone omkring alle større marker, ligesom der gives regler og

anbefalinger for pleje af bedriftens småbiotoper, som kun kan sløjfes efter særlig tilladel-

se. Også den Schweiziske paraplyorganisationen for økologiske landmænd og virksom-

heder, Bio Suisse, stiller ud over krav til dyrkningen af afgrøderne og bevarelsen af eksi-

sterende naturarealer en række krav til arealanvendelsen på bedrifterne, herunder at mi-

nimum 7% af dyrkningsarealet skal afsættes til fremme af biodiversitet, f.eks. i form af

permanente græsningsarealer med høj diversitet, blomsterstriber, hegn, grøfter, moser,

damme, eller stendynger. Da der ikke findes private regelsæt i Danmark, følger de danske

økologiske landmænd EU-reglerne. Skærpede regler til biodiversitetshensyn vil derfor

skulle indføres i EU's fælles økologiforordning for at blive lovkrav i Danmark. Alterna-

tivt kan erhvervet via brancheaftaler opstille krav, der er mere vidtgående end EU's regel-

sæt, eller hvis sådanne krav kan gennemføres via særlige miljø- eller økologistøtteordnin-

ger.

Rådgivning og information

Ud over regler og tilskud kan også rådgivning, information og uddannelse resultere i fri-

villige forbedringer, men det vides ikke i hvilket omfang, danske økologiske landmænd

gør brug af frivillige naturtiltag. Gennem de seneste år har Økologisk Landsforening,

SEGES og enkelte virksomheder (f.eks. Naturmælk) gennemført projekter, der dels skal

understøtte økologiske landmænds forbedringer af biodiversiteten på bedrifterne, både

individuelt og i fællesskab, dels har til formål at bibringe erfaringer med, hvordan forbed-

ringer implementeres bedst i praksis. Økologisk Landsforenings projekter "Effektiv Na-

turfremme", efterfølgeren "Fælles Naturfremme" og senest "Natur- og Vildtpleje i Ager-

landet" har eksempelvis haft fokus på en fælles indsats fra landmænd, jægere og andre

interessenter, f.eks. gennem etablering af Erfa-grupper (http://www.okologi.dk/

landmand/fagomraader/miljoe--natur/effektiv-naturfremme.aspx). De etablerede ERFA

grupper kører nu på tredje år med 55 værter i 2014. Hovedparten af de gennemførte

aktiviteter hos deltagerne er etablering af naturstriber til bier, hjortevildt eller hønsefugle

og etablering af insektvolde. Derudover har en række deltagere genoprettet naturarealer,

f.eks. rydning af hede, eller etableret nye småbiotoper, f.eks. vandhuller. Samme projekt

lancerede i 2014 "De 8 naturråd" (se boks 3.1 nedenfor). Rationalet i naturrådene er mål-

rettet integration af naturtiltag på bedriften med det udgangspunkt, at "produktionen er

givet og naturen kan passes ind". Tilsvarende har der været andre frivillige initiativer,

men fælles for dem er, at deres effekter på natur og biodiversitet ikke er blevet evalueret,

og at potentialet for biodiversitetsforbedring derfor ikke kendes.

Behovet for at udvikle og kvantificere gevinsten af økologisk jordbrug for natur og bio-

diversitet, ud over de effekter af selve markdriften, der allerede er veldokumenterede,

kræver helhedsorienterede værktøjer. Disse skal være i stand til at opfange de træk ved

økologiske bedrifter, som i de fleste videnskabelige parvise sammenligninger holdes kon-

stant, f.eks. afgrødesammensætningen, men som understøtter eller forstærker de positive

effekter af markdriften.



Skab overblik og sammenhæng

Plej den natur du har

Planlæg den årlige naturpleje

Variation skaber liv

Giv plads til lys og varme

Lad naturen blomstre og rode

Giv naturen de skæve hjørner

Brug næringsstoffer og ukrudtsbekæmpelse optimalt

Boks 3.1

Helhedsorienterede værktøjer

–

"De 8 naturråd"

–

summen er mere end enkeltdelene

Helhedsorienterede værktøjer skal kunne bruges som udviklingsværktøj for den enkelte

økologiske landmand til at identificere forbedringspotentialer på bedriften eller som do-

kumentation af naturhensyn i produktionen overfor aftagere. Nogle af de foreliggende

helhedsorienterede værktøjer har som ambition at vurdere bedriftens samlede bæredyg-

tighed med henblik på forbedringer. Det gælder eksempelvis RISE (Response-Inducing

Sustainability Evaluation)(Häni et al., 2003), som i øjeblikket tilpasses danske forhold af

SEGES bl.a. i projektet "KØB-kompetenceudvikling til økologisk bæredygtighed", hvor

fokus er på brug af dokumentationen i markedsføring (Stubsgaard, 2015). RISE værktø-

jet bygger på et bredt indikatorsæt, der omfatter alle dimensioner af bæredygtighed. Den

enkelte bedrifts praksis inden for f.eks. natur og biodiversitet evalueres over for en række

referencer for "best practice," og tilpasningen til danske forhold går derfor ud på at fast-

lægge brugbare standarder. Fra 2015 er det blevet muligt at gennemføre sådanne analyser

med tilskud fra Fonden for Økologisk Jordbrug. Flere værktøjer har til formål at evaluere

meget forskellige bedrifter beliggende i forskellige landskaber for deres kvalitet i relation

til agerlandets organismer. Et af de få eksempler på et valideret værktøj er det schweizi-

ske Credit Point System (CPS), hvori landmænd kan opnå points for både udyrkede area-

ler af forskellig kvalitet samt for forskellige tiltag på de dyrkede marker (lærkepletter og

lignende). I en afprøvning af værktøjet på 133 bedrifter undersøgte man overensstem-

melsen mellem pointantal og forekomsten af fugle, sommerfugle, planter og græshop-

per, og Birrer et al. (2014) fandt, at pointsystemet i mange tilfælde gav et bedre billede af

levevilkårene end mere grove metoder. Også de danske biotopplaner bygger på, at en

gunstig situation på bedriften kan opnås ved forskellige kombinationer af enkelttiltag,

der passer til den konkrete bedrift og det lokale landskab. I planen dokumenters status

for bedriftens biotoper med et pointsystem, som dels opfanger enkelttiltag, dels honore-

rer f.eks. gunstig placering af tiltagene. Biotopplanerne er obligatoriske i forbindelse med

udsætning af fuglevildt, og Wind & Berthelsen (2013) vurderede på grundlag af 12 be-

drifter med biotopplaner, at konceptet er velegnet til at igangsætte og dokumentere for-

bedringer.

Endelig er der eksempler på mere målrettede værktøjer til udvikling og dokumentation,

der adresserer bedriftens potentiale for biodiversitet. Et værktøj rettet mod vilde bier er

således under udvikling i projektet BEEFARM, der udvikles sammen med økologiske

frugt- og frøavlere. Værktøjet skal sætte landmanden i stand til, dels at vurdere levevilkå-

rene for vilde bier, dels at identificere problemer med udbuddet af føde eller redesteder

og dermed kunne iværksætte forbedringer.

Den fremtidige udvikling af landmandsværktøjer skal satse på simple, transparente og

udviklingsorienterede værktøjer, der løbende kan justeres. Arbejdet med de eksisterende

værktøjer nævnt ovenfor viser, at det ikke er ligetil at opstille indikatorer, der både er ro-

buste og samtidig giver et retvisende billede af forskellige bedriftstyper i forskellige loka-

le kontekster.

3.5.5 Differentierede strategier for forskellige økologiske bedrifter

I takt med at økologiske bedrifter udvikler sig i forskellige retninger hvad angår størrelse,

dyrkningsintensitet og teknologi, kan fastholdelsen af de nuværende natur- og biodiver-

sitetsbidrag blive udfordret, og nye potentialer kan vise sig. Derfor er det relevant at dis-

kutere forskellige strategier til fremme af natur- og biodiversitet tilpasset forskellige typer

af økologiske bedrifter med hver sin udviklingsstrategi. Inden for flere af økologiens

sektorer vokser bedrifterne, og der er et stort fokus på at øge udbytte og kvalitet. Denne

øgede intensitet på økologiske bedrifter er dog i mange tilfælde ikke en traditionel inten-

sivering med øget brug af input eller energi, men snarere mere intensiv brug af viden og

teknologi, som retter sig mod at øge produktiviteten ved bedre brug af økologiske funk-

tioner gennem "mere viden og organisering pr. ha" ("eco-functional intensification"

(Lampkin et al., 2015)).

I det følgende diskuteres derfor en række handlemuligheder og deres egnethed på for-

skellige bedriftstyper. Effekten af forslagene til naturvenlig praksis er ikke alle dokumen-

terede, og det vil være relevant i fremtiden at evaluere dem bedre.

Eksempel 1

Den intensive grønsagsavler

–

mindre pløjning og forbedring af hegn og småbiotoper

Stor grønsagsproduktion med få dominerende grønsagsafgrøder og med en beskeden

andel korn i sædskiftet. Bedriften har middelstore marker og ligger på let jord i et områ-

de med mange, men smalle læhegn. Arealet udnyttes intensivt ved høst af flere afgrøder

årligt på omkring en fjerdedel af arealet. Alle grønsagsafgrøder følges af efterafgrøder

med bælgplanter. Grønsagerne produceres i faste bede med brug af ny teknologi, her-

under GPS og sensorstyrede ukrudtsrobotter. Forbruget af arbejdskraft er højt, idet

mange af afgrøderne udplantes, dækkes, vandes og håndhøstes. Centrale driftsparametre

er maskinkapacitet og arbejdskraft, og små og ukurante arealer udnyttes normalt ikke til

grønsagsproduktion. Behovet for nye marker, der er nødvendige for at sikre et harmo-

nisk sædskifte, betyder, at der lejes en vis andel jord i lokalområdet. Grønsagerne afsæt-

tes til supermarkeder, hvorfor ensartet produktkvalitet, dvs. ingen skader eller variation i

størrelse og vægt, er vigtige succeskriterier. Derfor kræves præcision i alle markoperatio-

ner, f.eks. placeret gødning.

Bedriften leverer allerede nu et potentiale for flora, fauna og jordbundsorganismer som

resultat af store usprøjtede arealer, der gødes med organisk gødning og nedpløjede grøn-

sagsrester og tilsås med en blanding af korn og bælgplanter i grønsagsfri perioder. I pro-

duktionsperioden giver de dyrkede marker imidlertid dårlige leveforhold for andet end

afgrøderne, da selve afgrøden holdes ukrudtsfri og vegetation i markkanterne undgås på

grund af risikoen for snegle. Den høje tæthed af levende hegn, der ikke er pesticidpåvir-

kede, giver et grundlæggende netværk af uforstyrrede levesteder for flora og fauna. Der-

udover henligger en del små, ukurante arealer med græs af varierende alder, fordi det

med den anvendte teknologi er ineffektivt at dyrke grønsager på disse arealer.

Hvad kan gøres for at forbedre potentialet for biodiversitet, hvem gavner det og hvad er

barriererne?

•

Reducere forstyrrelsen af de dyrkede marker gennem reduktion af pløjningsfrekven-

sen, til gavn for jordbundsorganismerne. Dette kræver udvikling af systemer f.eks.

med faste bede og mere overfladisk indarbejdning af planterester.

•

Udnytte ikke-afgrøder på de dyrkede marker optimalt, f.eks. tillade ikke-høstede af-

grødeplanter (f.eks. broccoli) at blomstre efter høst samt om muligt etablere efteraf-

grøder så tidligt, at de blomstrer, til gavn for honningbier og vilde bier samt andre in-

sekter. Dette er det muliges kunst og vil være underordnet logistiske hensyn i forhold

til at etablere og nedpløje både afgrøder og efterafgrøder.

•

Målrettet forbedret kvalitet, diversitet og sammenhæng af småbiotoper ved: a) efter-

plantning og nyplantning i hegnene med en kombination af træarter, der tilsammen

blomstrer i hele biernes aktive sæson, b) tilplantning af ukurante arealer med en blan-

ding af han- og hunpil, som vil sikrer fødegrundlaget tidligt på sæsonen for bier, c) til-

lade døde træer i hegn, d) undgå påvirkning af småbiotoperne med gødning samt e)

øgning af egnede redesteder for vilde bier ved udlægning af bigballer, udsætning af

redekasser samt konstruktion af firkanter med bar velegnet jord i ukurante arealer, f)

beskyttelse af hegn og småbiotoper mod påvirkning med næringsstoffer. Dette under-

støttes allerede ved den nuværende praksis, hvor gødningen placeres.

Eksempel 2

Den store planteavler

–

mere liv i marken: insektvolde, markkanter og mindre pløjning

Stor planteavler med intensiv planteproduktion af korn, bælgsæd og frøafgrøder på god

jord. Store marker og store maskiner. Centrale driftsparametre er effektivitet, omkost-

ningsminimering og maskinkapacitet, og høje udbytter af god kvalitet er centrale succes-

kriterier. Der er åbenhed for nye afgrøder, f.eks. raps, og for nye driftsmetoder. Ekspe-

rimenterer med radrensning i korn og bælgsæd, men overvejer også reduceret jordbe-

handling.

Bedriften har allerede nu et stort potentiale for flora, fauna og jordbundsorganismer

gennem store usprøjtede arealer, hvor ukrudtsbekæmpelsen i kornafgrøderne tillader en

vis mængde ukrudt til gavn for bier og andre insekter. De blomstrende frøafgrøder (klø-

ver, grønsagsfrø) og bælgsæd (hestebønner) sørger for føde til både honningbier og vilde

bier gennem sæsonen. Andelen af flerårige afgrøder, som er gunstige for jordbundsor-

ganismer, er høj på grund af frøafgrøderne, som ligger to år. På grund af de store mar-

ker er tætheden af levende hegn lav, og da næsten alle arealer udnyttes, er tætheden af

andre udyrkede arealer ligeledes lav.

Hvor ligger potentialet for forbedringer, hvem gavner det og hvad er barriererne?

• Etablering af permanente insektvolde i de store marker vil være til gavn for alle de

organismer, der mangler uforstyrrede levesteder. Med planlægning og ekspertise er de

praktiske problemer ingen hindring.

• Identifikation af pletter med våd eller dårlig jord, der friholdes som vibepletter (våd)

eller lærkepletter (tør). Arealer med tør, ubevokset jord giver desuden gode redemu-

ligheder for vilde bier.

• Etablering af flerårige udyrkede striber i markskel samt integration af enårige urte-

striber i markdriften, så de følger med sædskiftet rundt. Begge dele er til gavn for bå-

de bier og andre insekter samt for agerlandets fugle og pattedyr.

• Jordbehandlingen, som allerede er reduceret på grund af de flerårige afgrøder, videre-

udvikles med en målsætning om reduktion af den samlede pløjningsfrekvens til gavn

for jordbundsorganismerne.

Eksempel 3

Mælkeproducenten – optimale naturgevinster fra

afgrøderne og rettidig omhu overfor småbiotoperne

Harmonisk kvægavler med 200 malkekøer og et foderdomineret sædskifte med kløver-

græs til afgræsning, helsæd til ensilage samt korn til modenhed til eget brug. Markstørrel-

sen er middel med en deraf følgende middel tæthed af levende hegn og skel. Mindre og

lavproduktive arealer med vedvarende græs bruges til græsning af kvier.

Bedriften har allerede nu et stort potentiale for flora, fauna og jordbundsorganismer

gennem store usprøjtede arealer med en stor andel af flerårige afgrøder (kløvergræs)

samt helsædmarker, hvor der normalt tillades en vis mængde ukrudt inden den tidlige

høst. Den store andel af flerårige afgrøder er gunstige for jordbundsorganismer, og fre-

kvensen af forstyrrede arealer er lav.

Hvor ligger potentialet for forbedringer, hvem gavner det og hvad er barriererne?

• Maksimal udnyttelse af kløvergræsset kan opnås ved at lade en smal stribe stå uslå-

et/ugræsset ved hvert slæt eller græsning. Det vil resultere i, at der er blomstrende

kløver gennem hele sæsonen til stor gavn for både bier og andre insekter. Det uslåede

eller ugræssede areal skal være meget beskedent, da foderkvaliteten bliver forringet,

når kløvergræsset bliver slået for sent.

• Iblanding af blomstrende urter i kløvergræsmarkerne har været brugt af f.eks. mælke-

producenter hos Naturmælk.

• Beskyttelse af hegn og andre småbiotoper med bufferzoner og udyrkede randzoner,

således at der ikke spredes gylle i vej- og markkanter.

Eksempel 4

Fritidslandmanden med ekstensiv produktion af kødkvæg og frugt

Deltidslandmand med 20 ha egen jord med ekstensiv produktion af kødkvæg på vedva-

rende græs, kløvergræs i omdrift, et lille kornareal samt en mindre frugt- og bærproduk-

tion, alt til afsætning lokalt. Små marker og stor tæthed og diversitet af hegn og småbio-

toper. Udfører desuden naturpleje på private og offentlige vedvarende græsarealer og

naturområder i lokalområdet.

Bedriften har allerede nu et højt potentiale for flora, fauna og jordbundsorganismer gen-

nem uforstyrrede kløvergræsmarker og vedvarende græsmarker og ved ekstensivt drevne

kornarealer, der mest bruges til udlæg af kløvergræs. Arealerne med frugt og bær tilbyder

gode levevilkår for en række af agerlandets dyr og planter, der ikke trives på de mere for-

styrrede arealer. Den store tæthed af levende hegn og småbiotoper, der på grund af den

ekstensive drift og placeringen op til græsmarker er ret upåvirkede af gødning og derfor

huser en høj plante-og insektdiversitet, giver gode potentialer for biodiversitet. Bedrif-

tens aktiviteter inden for naturpleje bidrager også positivt.

Hvor ligger potentialet for forbedringer, hvem gavner det og hvad er barriererne?

•

Målrettet drift af græs/urtebaner i frugt- og bærplantningerne, således at der er blom-

ster gennem hele sæsonen. Dette kan ske ved differentieret slåning, f.eks. hver anden

række hver gang, så urterne når at blomstre.

•

Øget afgrødediversitet med foder- eller salgsafgrøder, der passer ind i den nuværende

drift, f.eks. hestebønner og hørfrø til foder eller raps til en gårdproduktion af olie.

Disse blomstrende afgrøder vil bidrage til at øge fødegrundlaget for bier og andre in-

sekter gennem hele sæsonen.

•

Øgede redemuligheder for vilde bier ved udlægning af bigballer, udsætning af rede-

kasser samt konstruktion af områder med bar velegnet jord i ukurante arealer.

•

Tillade rod, f.eks. bunker af grenafklip og afskæring fra frugttræer og døde træer i

hegnene til gavn for mange grupper insekter, fugle og små pattedyr.

3.6

Forsknings-, udviklings- og rådgivningsbehov

Som det er fremhævet flere steder, findes der relativt få danske undersøgelser af effekten

af økologisk jordbrug på natur og biodiversitet, og meget af den viden, vi har, er baseret

på udenlandske undersøgelser. Da økologisk jordbrug ikke praktiseres på samme måde i

Danmark som i andre lande, kan de effekter, der er fundet i andre lande, ikke nødven-

digvis overføres til danske forhold. Der er derfor fortsat stort behov for at undersøge

effekten af økologisk jordbrug på natur og biodiversitet under danske forhold; det gæl-

der både under nuværende arealanvendelse og dyrkningsforhold, men også i forbindelse

med vurdering af nye driftsstrategier og dyrkningsmetoder. Hvis økologisk jordbrug skal

fastholde eller endog øge potentialet for biodiversitet, kræver det forsat forskning, udvik-

ling og rådgivning inden for følgende centrale områder:

•

Udvikling af helhedsorienterede metoder til vurdering af natur- og biodiversitetsbi-

drag på bedriften og kortlægning af begrænsende forhold

•

Undersøgelse og dokumentation af betydningen af biodiversitetsfremmende tiltag på

bedriften og optimering af disse for såvel biodiversitet som udbytte og kvalitet af af-

grøder

•

Udvikling af virkemidler, som gør indførelsen af biodiversitetsfremmende tiltag at-

traktive for økologiske landmænd

•

Undersøgelse af potentialet for at integrere biodiversitetshensyn til gavn for den vilde

natur i fremtidige økologiske produktionssystemer

•

Udvikling/optimering af dyrkningsmetoder, som nedsætter behovet for mekanisk be-

kæmpelse af ukrudt

•

Udvikling af koncept for "landmanden som naturplejer" således at naturplejen under-

støtter biodiversiteten

•

Undersøgelse og udvikling af metoder til at integrere funktionel biodiversitet i økolo-

gisk jordbrug med henblik på at fremme en robust produktion

3.7

Konklusioner og anbefalinger

Den gennemsnitlige forøgelse af artsrigdommen på 30% i økologiske marker og småbio-

toper vurderes i dag som et robust resultat, der er blevet fastholdt uanset produktions-

ændringer gennem de seneste 30 år. Bag gennemsnittet er der imidlertid stor variation,

og den positive effekt på biodiversiteten afhænger især af hvilket landskab de økologiske

og konventionelle bedrifter befinder sig i: jo mere intensivt, målt som andelen af om-

driftsmarker, jo større gevinster. Desuden afhænger effekten af hvilken organismegrup-

pe, der undersøges. Dette betyder omvendt også, at én type økologisk jordbrug ikke gav-

ner alle organismer. Der er derfor behov for variation i den økologiske driftsform og de

biodiversitetsunderstøttende tiltag, hvis biodiversiteten generelt skal understøttes.

Økologisk jordbrug har et særligt ansvar for at sikre agerlandets biodiversitet, men ud-

gangspunktet er at produktionen er givet, og at naturen skal passes ind. Der skal udvikles

strategier for at sikre biodiversitet, der passer til forskellige fremtidige bedriftstyper. Sy-

nergier mellem produktion og natur og mellem miljø, klima- og naturtiltag i form af

f.eks. biomasse

–

pil

–

randzoner skal synliggøres og skal kunne honoreres gennem til-

skud.

Helhedsorienterede evalueringsværktøjer skal udvikles primært til brug for landmandens

udvikling af bedriften og sekundært til dokumentation af effekten til brug ved markeds-

føring eller benchmarking måling.

3.8

Referencer

Ahrenfeldt, E.J. 2015. Wild bee community composition and foraging behaviour in

commercial strawberries-effect of region, landscape, field-margins and cultivars.

Ph.D. Thesis. University of Copenhagen.

Ahrenfeldt, E.J., Kollmann, J., Madsen, H.B., Skov-Petersen, H., Jensen, A.C., Aalborg,

G.L. & Sigsgaard, L. in prep. Semi-natural habitats but not farming practice affects

ground-nesting solitary bees in the agricultural land.

Al-Attal, Y., Kasrawi, M. & Nazer, I. 2003. Influence of pollination technique on green-

house tomato production. Agricultural and Marine Sciences. 8, 21-26.

Altieri, M.A. 1999. The ecological role of biodiversity in agroecosystems. Agriculture,

Ecosystems and Environment 74: 19-31.

Andersen E. 1997. Græs er en del af vores landskab. Forskningsnytt om økologisk land-

bruk i Norden: 3

Andersen, E. 2001. Vedvarende græsarealer: landbruget og reguleringen. Center for

Skov, Landskab og Planlægning/Københavns Universitet. PhD-afhandling. 252 s

Andersen, L.W., Bruus, M., Jensen,T.S., Marchi, C., Topping, C., Damgaard, C., Olsen,

K., Dalgaard, T., Strandberg, B. 2014. Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Sær-

tillæg til ICROFS nyt september 2014.

Andersen, L.W., Strandberg, B. 2015. Økologi kan være godt for biodiversiteten

–

men

forspringet mindskes. Global Økologi, Marts 15, 15-17

Andersson, G.K., Rundlöf, M. & Smith, H.G. 2012. Organic farming improves pollina-

tion success in strawberries. PloS one.7, e31599.

Andersson, G.K., Ekroos, J., Stjernman, M., Rundlöf, M. & Smith, H.G. 2014. Effects of

farming intensity, crop rotation and landscape heterogeneity on field bean pollina-

tion. Agric., Ecosyst. Environ. 184: 145-148.

Asai, M. 2013. Understanding collaborative partnerships between farmers. The case of

manure partnerships in Denmark. PhD Thesis. University of Copenhagen, 119 p.

Askegaard, M., Thorup-Kristensen, K., Pedersen, H.L., Kristensen, I.S., Oudshoorn, F.

& Tersbøl, M. 2008. Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion. I:

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor, ICROFS. Side 187-222.

Aude, E., Tybirk, K. & Bruus Pedersen, M. 2003 Vegetation diversity of conventional

and organic hedgerows in Denmark. Agriculture, Ecosystems & Environment. 99:

135-147.

Axelsen, J.A. & Langer, V. 2001, Biologiske og produktionsmæssige hensyn på dyrk-

ningsfladen og samspil med udyrkede habitater. I: FØJO-rapport nr. 9, Tybirk, K. &

Alrøe, H.F. (eds.). Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, pp. 55-70.

Axelsen, J.A., Enkegaard, A., Strandberg, B., Kryger, P. & Sørensen, P.B. 2011. Bestøv-

ningsforhold og behov i dyrkede afgrøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet. 48 s. -Faglig rapport fra DMU nr. 832,

http://www.dmu.dk/Pub/FR832.pdf.

Badgley, C., Moghtader, J., Quintero, E., Zakem, E., Chappell, M.J., Avilés-Vazquez, K.,

Samulon, A., Perfecto, I. 2006. Organic agriculture and the global food supply. Re-

newable Agriculture and Food Systems 22(2): 86-108.

Batary, P., Holzschuh, A., Orci, K. M., Samu, F. & Tscharntke, T. 2012. Responses of

plant, insect and spider biodiversity to local and landscape scale management intensi-

ty in cereal crops and grasslands. Agriculture Ecosystems & Environment 146: 130-

136.

Bengtsson, J., Ahnström, J., & Weibull, A.C. 2005 The effects of organic agriculture on

biodiversity and abundance: a meta-analysis. Journal of Applied Ecology 42: 261–

269.

Bertelsen, I.B. 2015. Dyrkning af hestebønner

–

sorter, udbytter og sædskifte.:

http://www.seges.dk/NR/rdonlyres/4C63CACF-475D-4EDF-97F9-

163C9BFE23C8/0/150526_Inger_bertelsen.pdf

Bianchi, F.J.J.A., Mikos, V., Brussaard, L., Delbaere, B., Pulleman, M.M. 2013. Opportu-

nities and limitations for functional agrobiodiversity in the European context, Envi-

ronmental Science & Policy, 27, 223-231.

http://dx.doi.org/10.1016/j.envsci.2012.12.014.

Biesmeijer, J., Roberts, S.P.M., Reemer, M., Ohlemüller, R., Edwards, M., Peeters, T.,

Schaffers, A.P., Potts, S.G., Kleukers, R. & Thomas, C.D. 2006. Parallel declines in

pollinators and insect-pollinated plants in Britain and the Netherlands. Science 313:

35154.

Biotopplanudvalget 2011. God skik for etablering af biotopplantiltag.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/biotop.pdf

Birkhofer, K., Fliessbach, A., Wise, D.H. & Scheu, S. 2008. Generalist predators in or-

ganically and conventionally managed grass-clover fields: implications for conserva-

tion biological control. Annals of Applied Biology 153: 271-280.

Birkhofer, K, Ekroos, Corlett, J. & Smith, H.G. 2014. Winners and losers of organic ce-

real farming in animal communities across Central and Northern Europe. Biological

Conservation 175: 25–33

Birrer, S., Zellweger-Fischer, J., Stoeckli, S., Korner-Nievergelt, F., Balmer, O., Jenny, M.

& Pfiffner, L. 2014. Biodiversity at the farm scale: A novel credit point system. Agri-

culture, Ecosystems and Environment 197: 195-203

Blacquiere, T., Smagghe, G., Van Gestel, C.A. & Mommaerts, V. 2012. Neonicotinoids in

bees: a review on concentrations, side-effects and risk assessment. Ecotoxicology. 21:

973-992.

Blouin, M., Hodson, M.E., Delgado, E.A., Baker, G., Brussaard, L., Butt, K.R., Dai, J.,

Dendooven, L., Pérès, G., Tondoh, J.E., Cluzeau, D. & Brun, J.J. 2013. A review of

earthworm impact on soil function and ecosystem services. European Journal of

Soil Science 64: 161-182.

Bommarco, R., Marini, L. & Vaissière, B.E. 2012. Insect pollination enhances seed yield,

quality, and market value in oilseed rape. Oecologia. 169: 1025-1032.

Boller E.F., Avilla, J., Jörg, E., Malavolta, C., Wijnands F. & Esbjerg, P. (eds). 2004b. IP &

IPM - Integrated Production Principles of IOBC - IOBC-WPRS: International Or-

ganisation for Biological and Integrated Control, West Palaeartic Regional Section

(3rd ed.): IOBC-WPRS.

Boller, E.F., Hani, F. & Poehling, H.-M. 2004a. Ecological infrastructures. Ideabook on

functional biodiversity at the farm level.- IOBC/wprs, Lindau, Switzerland.

Bostanian, N., Goulet, H., O'hara, J., Masner, L. & Racette, G. 2004. Towards insecticide

free apple orchards: flowering plants to attract beneficial arthropods. Biocontrol Sci-

ence and Technology 14: 25-37.

Boutin C., Strandberg B., Carpenter D., Mathiassen S.K. & Thomas, P.J. 2014. Herbicide

impact on non-target plant reproduction: What are the toxicological and ecological

implications? Environmental Pollution 185: 295-306

Boyd, J. & Banzhaf, S. 2007. What are ecosystem services? The need for standardized

environmental accounting units. Ecological Economics 63: 616-626.

Brancheudvalget for Frø. 2014. Beretning 2013. København.

Breeze, T.D., Bailey, A.P., Balcombe, K.G. & Potts, S.G. 2011. Pollination services in the

UK: how important are honeybees? Agric. Ecosyst. Environ. 142: 137-143.

Brittain, C., Williams, N., Kremen, C. & Klein, A.M. 2013 Synergistic effects of non-

Apis bees and honey bees for pollination services. Proc R Soc B 280: 20122767. (doi:

10.1098/rspb.2012.2767).

Caballero-Lopez, B., Blanco-Moreno, J.M., Perez-Hidalgo, N., Michelena-Saval, J.M., Pu-

jade-Villar, J., Guerrieri, E., Sanchez-Espigares, J. A. & Sans, F. X. 2012. Weeds,

aphids, and specialist parasitoids and predators benefit differently from organic and

conventional cropping of winter cereals. Journal of Pest Science 85: 81-88.

Carreck, N. & Williams, I. 1998 The economic value of bees in the UK. Bee World 79:

115-123.

Carvell C., Westrich P., Meek W. R., Pywell R.F. & Nowakowski M. 2006. Assessing the

value of annual and perennial forage mixtures for bumblebees by direct observation

and pollen analysis. Apidologie 37: 326.

Calabuig, I. 2000. Solitary Bees and Bumblebees in a Danish Agricultural Landscape.

Dissertation. University of Copenhagen.

Chagnon M., Ingras J. & Oliveira D.D.E. 1993. Complementary aspects of strawberry

pollination by honey and Indigenous bees (hymenoptera). Journal of Economic En-

tomology 86: 416-420.

Constanza, R., de Groot, R., Farber, S., Grasso, M., Hannon, B. et al. 1997. The value of

the world's ecosystem services and natural capital. Nature,387: 253-260.

Couvillon, M.J., Schürch, R. & Ratnieks, F.L. 2014. Waggle dance distances as integrative

indicators of seasonal foraging challenges. PloS one. 9, e93495.

Crittenden, S.J., Huerta, E., de Goede, R.G.M. & Pulleman, M.M. 2015. Earthworm as-

semblages as affected by field margin strips and tillage intensity: An on-farm ap-

proach. European Journal of Soil Biology 66: 49-56.

Crowder, D.W. & Jabbour, R. 2014. Relationships between biodiversity and biological

control in agroecosystems: Current status and future challenges. Biological Control

75: 8-17.

Crowder, D.W., Northfield, T.D., Strand, M.R. & Snyder, W.E. 2010. Organic agriculture

promotes evenness and natural pest control. Nature 466: 109-U123.

Demšar, D., Džeroski, S., Larsen, T., Struyf, J., Axelsen, J., Pedersen, M.B. & Krogh, P.H.

2006. Using multi-objective classification to model communities of soil microar-

thropods. Ecological Modelling 191: 131-143.

DelaPlane, K.S. & Mayer, D. F.2000. Crop pollination by bees. Wallingford, UK:CABI

publishing.

Derpsch, R., Theodor, F., Amir, K. & Li, H. 2010. Current status of adoption of no-till

farming in the world and some of its main benefits. International Journal of Agri-

cultural and Biological Engineering. 3: 1-25.

Det grønne kontaktudvalg 2010. Danmarks natur 2010

–

om tabet af biologisk mang-

foldighed.

De Oliveira, T., Bertrand, M. & Roger-Estrade, J. 2012. Short-term effects of ploughing

on the abundance and dynamics of two endogeic earthworm species in organic

cropping systems in northern France. Soil and Tillage Research 119: 76-84.

Dubie, T.R., Greenwood, C.M., Godsey, C. & Payton, M.E. 2011. Effects of Tillage on

Soil Microarthropods in Winter Wheat. Southwestern Entomologist 36: 11-20.

Dupont, Y.L., Damgaard, C. & Simonsen, V. 2011. Quantitative historical change in

bumblebee (Bombus spp.) assemblages of red clover fields. PloS one. 6, e25172.

Edgar, W. & Loenen, M. 1974. Aspects of the overwintering habitat of the Wolf spider

Pardosa lugubris. Journal of Zoology 172: 383-388.

Edwards, P.J. & Abivardi, C. 1998. The value of biodiversity: Where ecology and econ-

omy blend. Biological Conservation 83(3): 239-246.

EEA 2015. Status of nature in the EU: biodiversity still being eroded, but some local

improvements observed. http://www.eea.europa.eu/highlights/state-of-nature-in-

the

Eitzinger, B. & Traugott, M. 2011. Which prey sustains cold-adapted invertebrate gener-

alist predators in arable land? Examining prey choices by molecular gut-content

analysis. Journal of Applied Ecology 48: 591-599.

Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A.B., Strandberg, B., Nygaard, B.,

Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M.,

Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baatrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Si-

monsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011. Danmarks Biodiversitet 2010. Status, ud-

vikling og trusler. Faglig rapport fra DMU nr. 815

Ejrnæs, R., Karlslund, C.A. & Holbeck, H.B. 2013. Katalog over naturtiltag i marken.

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt. Aarhus Universitet og

15. Juni Fonden. 31 sider.

Ernst, G. & Emmerling, C. 2009. Impact of five different tillage systems on soil organic

carbon content and the density, biomass, and community composition of earth-

worms after a ten year period. European Journal of Soil Biology 45: 247-251.

Esbjerg, P., Petersen, B.S, Jensen, A.-M. M. Johnsen, I. & Navntoft, S. 2002. Effects of

reduced pesticide use on flora and fauna in agricultural fields. Pesticides Research

Nr. 58, 2002 Miljøstyrelsen.

Esperschütz, J., Gattinger, A., Mäder, P., Schloter, M. & Fliessbach, A. 2007. Response

of soil microbial biomass and community structures to conventional and organic

farming systems under identical crop rotations. FEMS Microbiology Ecology 61: 26-

37.

EU 2007. Council Regulation (EC) No 834/2007 of 28 June 2007 on organic produc-

tion and labelling of organic products and repealing Regulation (EEC) No 2092/91

[2007] OJ L189/1

EU 2011. EU's biodiversitetsstrategi for 2020. December 2011.

Fisher, J.A. & Brown, K. 2014. Ecosystem services concepts and approaches in conser-

vation: Just a rhetorical tool? Ecological Economics 108: 257-265.

Fischer, C., Schlinkert, H., Ludwig, M., Holzschuh, A., Galle, R., Tscharntke, T. & Bata-

ry, P. 2013. The impact of hedge-forest connectivity and microhabitat conditions on

spider and carabid beetle assemblages in agricultural landscapes. Journal of Insect

Conservation 17: 1027-1038.

Feddermann, N., Finlay, R., Boller, T. & Elfstrand, M. 2010. Functional diversity in ar-

buscular mycorrhiza

–

the role of gene expression, phosphorous nutrition and sym-

biotic efficiency. Fungal Ecol 3: 1-8.

Frederiksen, P. & Langer, V. 2004. Nature management and livelihood strategies on Dan-

ish organic farms. Proceedings of the 6th European IFSA Symposium (A. Cristóvã,

ed.), European Farming and Society in Search of a New Social Contract

–

Learning

to Manage Change, pp. 361-374

Free JB 1993 Insect pollination of crops. Academic Press, New York.

Fründ, J., Dormann, C.F., Holzschuh, A. & Tscharntke, T. 2013. Bee diversity effects on

pollination depend on functional complementarity and niche shifts. Ecology 94:

2042–2054. (doi: 10.1890/12-1620.1)

Fuchs, R. & Müller, M. 2004 Pollination problems in Styrian oil pumpkin plants: Can561

bumblebees be an alternative to honeybees?. Phyton. 44: 155-165.

Gajc-Wolska, J., Kowalczyk, K, Mikas, J. & Drajski R. 2011 Efficiency of cucumber (Cu-

cumis sativus L.) pollination by bumblebees (Bombus terrestris). Acta Sci. Pol. 10:

159–169.

Gallai, N., Salles, J., Settele, J. & Vaissière, B.E. 2009. Economic valuation of the vulner-

ability of world agriculture confronted with pollinator decline. Ecol. Econ. 68: 810-

821.

Garibaldi, L.A., Steffan-Dewenter, I., Kremen, C., Morales, J.M., Bommarco, R., Cun-

ningham, S.A., Carvalheiro, L.G., Chacoff, N.P., Dudenhöffer, J.H., Greenleaf, S.S.,

Holzschuh, A., Isaacs, R., Krewenka, K., Mandelik, Y., Mayfield, M.M., Morandin,

L.A., Potts, S.G., Ricketts, T.H., Szentgyörgyi, H., Viana, B.F., Westphal, C., Winfree,

R. & Klein, A.M. 2011. Stability of pollination services decreases with isolation from

natural areas despite honey bee visits. Ecol. Lett. 14: 1062–1072.

Garibaldi, L.A., Steffan-Dewenter, I., Winfree, R., Aizen, M.A., Bommarco, R., Cun-

ningham, S.A., Kremen, C., Carvalheiro, L.G., Harder, L.D., Afik, O., Bartomeus, I.,

Benjamin, F., Boreux, V., Cariveau, D., Chacoff, N.P., Dudenhoffer, J. ., Freitas, B.M.,

Ghazoul, J., Greenleaf, S., Hipolito, J., Holzschuh, A., Howlett, B., Isaacs, R., Javorek,

S.K., Kennedy, C.M., Krewenka, K.M., Krishnan, S., Mandelik, Y., Mayfield, M.M.,

Motzke, I., Munyuli, T., Nault, B.A., Otieno, M., Petersen, J., Pisanty, G., Potts, S.G.,

Rader, R., Ricketts, T.H., Rundlof, M., Seymour, C.L., Schuepp, C., Szentgyorgyi, H.,

Taki, H., Tscharntke, T., Vergara, C.H., Viana, B. F., Wanger, T.C., Westphal, C., Wil-

liams, N. & Klein, A.M. 2013 Wild pollinators enhance fruit set of crops regardless

of honey bee abundance. Science. 339: 1608-1611. (DOI 10.1126/science.1230200)

Gathmann, A. & Tscharntke, T. 2002. Foraging ranges of solitary bees. Journal of Ani-

mal Ecology. 71: 757-764.

Garratt, M.P.D., Breeze, T.D., Jenner, N., Polce, C., Biesmeijer J.C. & Potts S.G. 2014.

Avoiding a bad apple: Insect pollination enhances fruit quality and economic value.

Agriculture, Ecosystems and Environment 184: 34–40.

Geiger, F., Bengtsson, J., Berendse, F., Weisser, W.W., Emmerson, M., Morales, M.B.,

Ceryngier, P., Liira, J., Tscharntke, T. & Winqvist, C. 2010. Persistent negative effects

of pesticides on biodiversity and biological control potential on European farmland.

Basic and Applied Ecology 11: 97-105.

Goulson, D. & Darvill, B. 2004. Niche overlap and diet breadth in bumblebees; are rare

species more specialized in their choice of flowers? Apidologie. 35: 55-63.

Greenleaf, S.S. & Kremen, C. 2006 Wild bees enhance honey bees' pollination of hybrid

sunflower. Proc. Natl Acad. Sci. USA 103: 13 890

–

13 895.

(doi:10.1073/pnas.0600929103)

Güler, Y. & Dikmen, F. 2013 Potential Bee Pollinators of Sweet Cherry in Inclement

Weather Conditions. J. Entomol. Res. Soc. 15: 9-19.

Haenke, S., Kovacs-Hostyanszki, A., Frund, J., Batary, P., Jauker, B., Tscharntke, T. &

Holzschuh, A. 2014. Landscape configuration of crops and hedgerows drives local

syrphid fly abundance. Journal of Applied Ecology 51: 505-513.

Hald, A.B. 1999. Weed vegetation (wild flora) of long established organic versus conven-

tional cereal fields in Denmark. Annals of Applied Biology 134: 307–314.

Hald, A.B. & Reddersen, J. 1990. Fugleføde i kornmarker - insekter og vilde planter. Mil-

jøstyrelsen. Miljøprojekt, vol. 125

Hanley M., Franco M., Dean C., Franklin E., Harris H., Haynes A., Rapson S., Rowse G.,

Thomas K. & Waterhouse B. 2011. Increased bumblebee abundance along the mar-

gins of a mass flowering crop: Evidence for pollinator spill‐over. Oikos 120: 1618-

1624.

Hansen, L.M., Kryger, P., Boelt, B., Holst, N., Enkegaard, A., Spliid, N.H., Nielsen, S.L.,

Graglia, E., Jespersen, J.B. & Larsen, K.B. 2006. Vidensyntese om honningbier. DJF

rapport Markbrug nr. 120

Hansted, L. 1993 Bibestøvning af solbær og production af nektar og aroma i blomster-

ne. Ph.D. Thesis. Den Kongelige Veterinær og landbohøjskole, Frederiksberg.

Hansted, L., Grout, B.W.W., Eilenberg, J., Dencker, I.B. & Toldam-Andersen, T.B. 2012.

The importance of bee pollination of the sour cherry (Prunus cerasus) cultivar Ste-

vnsbaer in Denmark. Poll Ecol. 10:124–129.

Hartmann, A., Schmid, M., van Tuinen, D., & Berg, G. 2009. Plant driven selection of

microbes. Plant and Soil 321: 235-257.

Hawes, C., Squire, G.R., Hallett, P.D., Watson, C.A. & Young, M. 2010 Arable plant

communities as indicators of farming practice. Agriculture, Ecosystems and Envi-

ronment 138: 17–26.

Häni, F., Braga, F., Stämpfli, A., Keller, T., Fischer, M. & Porsche, H., 2003. RISE, a tool

for holistic sustainability assessment at the farm level. International Food and Agri-

business Management Review 6: 78-90

Henriksen, C.I. 2013. Bumblebees and solitary bees- effects of farming and semi-natural

habitats. University of Copenhagen. PhD. Thesis.

Henriksen, C.I. & Langer, V. 2013. Road verges and winter wheat fields as resources for

wild bees in agricultural landscapes. Agric., Ecosyst. Environ. 173: 66-71.

Holland, J., Oaten, H., Moreby, S., Birkett, T., Simper, J., Southway, S. & Smith, B. 2012.

Agri-environment scheme enhancing ecosystem services: A demonstration of im-

proved biological control in cereal crops. Agriculture Ecosystems & Environment

155: 147-152.

Holland, J., Storkey, J., Lutman, P., Birkett, T., Simper, J. & Aebischer, N. 2014. Utilisa-

tion of agri-environment scheme habitats to enhance invertebrate ecosystem service

providers. Agriculture Ecosystems & Environment 183: 103-109.

Hoehn, P., Tscharntke, T., Tylianakis, J. M. & Steffan-Dewenter I. (2008). Functional

group diversity of bee pollinators increases crop yield. Proceedings of the Royal So-

ciety B: Biological. Sciences 275: 2283.

Hole, D.G., Perkins, A.J., Wilson, J.D., Alexander, I.H., Grice, F., et al., 2005. Does or-

ganic farming benefit biodiversity. Biological Conservation 122: 113–130

Holzschuh, A., Steffan Dewenter, I. & Tscharntke, T. 2008. Agricultural landscapes with

organic crops support higher pollinator diversity. Oikos. 117: 354-361.

IFOAM u.å. Principles of organic agriculture.

http://www.ifoam.bio/sites/default/files/poa_english_web.pdf

Jacobsen, J.B., Boiesen, J.H., Thorsen, B.J., Strange, N. 2008 What's in a name? The use

of quantitative measures versus 'Iconised' species when valuing biodiversity. Envi-

ronment Resource Economics 39: 247-263.

Jakobsen, I. & Rosendahl, L. 1990. Carbon flow into soil and external hyphae from roots

of mycorrhizal cucumber plants. New Phytologist 115: 77-83.

Jarvan, M., Edesi, L., Adamson, A. & Vosa, T., 2014. Soil microbial communities and

dehydrogenase activity depending on farming systems. Plant Soil and Environment

60: 459-463.

Jayne, B. & Quigley, M. 2014. Influence of arbuscular mycorrhiza on growth and repro-

ductive response of plants under water deficit: a meta analysis. Mycorrhiza 24: 109-

119.

Jeffery, S., Gardi, C., Jones, A., Montanarella, L., Marmo, L., Miko, L., Ritz, K., Peres, G.,

Römbke, J. & van der Putten, W.H., 2010. European Atlas of Soil Biodiversity, Eu-

ropean Atlas of Soil Biodiversity. European Commission, Publications Office of the

European Union, Luxembourg, p. 128.

Johnson, J., Hough-Goldstein, J. & Vangessel, M. 2004. Effects of straw mulch on pest

insects, predators, and weeds in watermelons and potatoes. Environmental entomol-

ogy 33: 1632-1643.

Kahiluoto, H., Ketoja, E. & Vestberg, M. 2009. Contribution of arbuscular mycorrhiza

to soil quality in contrasting cropping systems. Agriculture, Ecosystems and Envi-

ronment 134: 36-45.

Kevan, P.G. & Eisikowitch, D. 1990. The effects of insect pollination on canola (Brassi-

ca napus L. cv. O.A.C. Triton) seed germination. Euphytica 45: 39-41.

Klatt, B.K., Holzschuh, A., Westphal, C., Clough, Y., Smit, I., Pawelzik, E. & Tscharntke,

T. 2014 Bee pollination improves crop quality, shelf life and commercial value. Pro-

ceedings of the Royal Society B: Biological Sciences. 281: 20132440.

Klein, A.M., Vaissiere, B.E., Cane, J.H., Steffan-Dewenter, I., Cunningham, S.A., Kre-

men, C. & Tscharntke, T. 2007. Importance of pollinators in changing landscapes

for world crops. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences. 274: 303.

Knight, M.E., Osborne J.L., Sanderson R.A., Hale R.J., Martin A.P. & Goulson D.

(2009). Bumblebee nest density and the scale of available forage in arable landscapes.

Insect Conservation and Diversity 2: 116-124.

Korsgaard, M. 2012. Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning. :

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0C

CAQFjAA&url=http%3A%2F%2Fbornholmslandbrug.dk%2F%3Fdownload%3D

T2_Oekonomi.pdf&ei=ZMSHVbT6FcP-ygPx8pJY&usg=AFQjCNHkiXZzAEb-

Pz555rpcFrGyN4t5WA&bvm=bv.96339352,d.bGQ

Kremen, C., Williams, N.M. & Thorp, R.W. 2002. Crop pollination from native bees at

risk from agricultural intensification. Proceedings of the National Academy of Sci-

ences of the United States of America. 99: 16812.

Krogh, P.H. 1994. Chap. 5 Monitoring the Soil Microarthropod Community in Organic,

Integrated, and Conventional Farming Systems, Microarthropods as bioindicators.

In: A study of disturbed populations. PhD thesis Ministry of the Environment and

Energy. National Environmental Research Institute, Silkeborg, pp. 81-94.

Krogh, P.H., Griffiths, B., Demšar, D., Bohanec, M., Debeljak, M., Andersen, M.N.,

Sausse, C., Birch, A.N.E., Caul, S., Holmstrup, M., Heckmann, L.-H. & Cortet, J.,

2007. Responses by earthworms to reduced tillage in herbicide tolerant maize and Bt

maize cropping systems. Pedobiologia 51: 219-227.

Krogh, P.H., Lamandé, M., Holmstrup, M. & Eriksen, J., subm. Earthworm species and

burrows related to agricultural management of grass-clover in rotation.

Köhl, L, Oehl, F. & van der Heijden, M.G.A. 2014. Agricultural practices indirectly in-

fluence plant productivity and ecosystem services through effects on soil biota. Eco-

logical Applications 24: 1842-1853.

Lampkin, N.H., Pearce, B.D., Leake, A.R., Creissen, H., Gerrard, C.L., Girling, R., Lloyd,

S., Padel, S., Smith, J., Smith, L.G., Vieweger, A. & Wolfe, M.S., 2015. The role of

agroecology in sustainable intensification. Report for the Land Use Policy Group.

Organic Research Centre, Elm Farm and Game & Wildlife Conservation Trust.

Langer, V. & Frederiksen, P. 2008. Natur i landbrugslandskabet

–

samfundets forvent-

ninger til det økologiske Jordbrug. I: Udvikling, vækst og integritet i den danske øko-

logisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og mar-

kedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produk-

ter. Alrøe, H.F. & N. Halberg, (Red). ICROFS. p. 449-462

Larentzaki, E., Plate, J., Nault, B. & Shelton, A. 2008. Impact of straw mulch on popula-

tions of onion thrips (Thysanoptera: Thripidae) in onion. Journal of economic en-

tomology 101: 1317-1324.

Levin, G. 2007. Relationships between Danish organic farming and landscape composi-

tion. Agriculture, Ecosystems and Environment 120: 330–344.

Losey J. E. & Vaughan M. 2006 The economic value of ecological services provided by

insects. Bioscience 56, 311–323.

Lu, Z., Zhu, P., Gurr, G., Zheng, X., Read, D., Heong, K., Yang, Y. & Xu, H. 2014.

Mechanisms for flowering plants to benefit arthropod natural enemies of insect

pests: Prospects for enhanced use in agriculture. Insect Science 21: 1-12.

Macfadyen, S., Craze, P., Polaszek, A., van Achterberg, K. & Memmott, J. 2011. Parasi-

toid diversity reduces the variability in pest control services across time on farms.

Proceedings of the Royal Society B-Biological Sciences 278: 3387-3394.

Martinez-Garcia, L.B., Ricardson, S.J., Tylianakis, J.M., Peltzer, D.A. & Dickie, I.A. 2014.

Host identity is a dominant driver of mycorrhizal fungal community composition

during ecosystem development. New Phytologist doi: 10.1111/nph.13226.

Madsen, H.B. & Calabuig, I. 2008. Kommenteret checkliste over Danmarks bier–Del 1:

Colletidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomol. Medd. 76: 145-163.

Madsen, H.B. & Calabuig, I. 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier–Del 3:

Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomol. Medd. 78: 73-99.

Mayntz, D., Raubenheimer, D., Salomon, M., Toft, S. & Simpson, S.J. 2005. Nutrient-

specific foraging in invertebrate predators. Science, 307(5706): 111-113.

Mazzoncini, M., Canalim, S., Giovannettim, M., Castagnolim, M., Tittarelli, F., Antichi,

D., Nannelli, R., Cristani, C. & Barberi, P. 2010. Comparison of organic and conven-

tional stockless arable systems: A multidisciplinary approach to soil quality evalua-

tion. Applied Soil Ecology 44: 124-132.

McGregor, S.E. 1976. Insect pollination of cultivated crop plants. Agricultural Hand-

book no. 496, USDA, Washington.

MEA 2005. Millennium Ecosystem Assessment

–

Ecosystems and Human Well-being. A

framework for assessment. Island Press.

Michener, C.D. 2000. The bees of the world: Johns Hopkins University Press

Mikkelsen, B.L., Rosendahl, S. & Jakobsen, I. 2008. Underground resource allocation

between individual networks of mycorrhizal fungi. New Phytologist 180: 890-898.

Morandin, L.A. & Winston, M.L. 2005 Wild bee abundance and seed production in con-

ventional, organic, and genetically modified canola. Ecol. Appl. 15: 871-881.

Mäder, P., Fliessbach, A., Dubois, D., Gunst, L. Fried, P. & Niggli, U. 2002. Soil Fertility

and Biodiversity in Organic Farming. Science 296: 1694-1697.

Navntoft, S., Sigsgaard, L., Nimgaard, R., Esbjerg, P., Kristensen, K., Andresen, L.C. &

Johnsen, I. 2009. Buffer zones for biodiversity of plants and arthropods: is there a

compromise on width?: Pesticides Research 127, Miljøstyrelsen.

Navntoft, S., Kristensen, K., Johnsen, I., Jensen, M.-M., Sigsgaard, L. & Esbjerg, P. In

press. Effects of weed harrowing frequency on beneficial arthropods, plants and

crop yield. Agricultural and Forest Entomology.

NaturErhvervstyrelsen 2014. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013. Autorisa-

tion & Produktion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 38 sider.

Natur- og Landbrugskommissionen 2013. Natur og Landbrug

–

en ny start. April 2013.

Nicolson S.W. 2011. Bee food: The chemistry and nutritional value of nectar, pollen and

mixtures of the two. Afr Zool 46: 197-204.

Northfield, T.D., Crowder, D.W., Takizawa, T. & Snyder, W.E. 2014. Pairwise interactions

between functional groups improve biological control. Biological Control, 78: 49-54.

Nunes, P.A.L.D., van denBergh, J.C.J.M. 2001. Economic valuation of biodiversity: sense

or nonsense? Ecological economics 39: 203-222.

Odderskær, P., Topping, C., Petersen, M.B., Rasmussen, J., Dalgaard, T. & Erlandsen, M.

2006. Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug Bekæmpel-

sesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, Rapport 105.

Oehl, F., Sieverding, E., Mäder, P., Dubois, D., Ineichen, K., Boller, T. & Wiemken, A.

2004. Impact of long-term conventional and organic farming on the diversity of ar-

buscular mycorrhizal fungi. Oecologia 138: 574–583.

Oelofse, M., Jensen, L.S. & Magid, J. 2013. The implications of phasing out conventional

nutrient supply in organic agriculture: Denmark as a case. Organic Agriculture 3

(1):41-55.

Osborne, J.L., Martin, A.P., Carreck, N.L., Swain, J.L., Knight, M.E., Goulson, D., Hale,

R.J. & Sanderson, R.A. 2008. Bumblebee flight distances in relation to the forage

landscape. J. Anim. Ecol. 77: 406-415.

Ostman, O., Ekbom, B. & Bengtsson, J. 2001. Landscape heterogeneity and farming

practice influence biological control. Basic and Applied Ecology, 2(4): 365-371.

Operate 2014. Den økologiske vej mod 2020. Evaluering af den danske økologiindsats.

Del 1 & Del 2. Juni 2014.

Pedersen, M.B., Tybirk, K. & Aude, E. 2004, Adskillelse af effekter af herbicider og

kvælstof på vegetation og leddyr i hegn og græslandsvegetation. Miljøstyrelsen. Be-

kæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 87

Peigné, J., Cannavaciuolo, M., Gautronneau, Y., Aveline, A., Giteau, J.L. & Cluzeau, D.,

2009. Earthworm populations under different tillage systems in organic farming. Soil

& Tillage Research 104: 207-214.

Persson, A S. & Smith, H.G. 2013. Seasonal persistence of bumblebee populations is

affected by landscape context. Agric., Ecosyst. Environ. 165: 201-209.

Petersen, S., Axelsen, J. A., Tybirk, K., Aude, E. & Vestergaard, P. 2006. Effects of or-

ganic farming on field boundary vegetation in Denmark. Agriculture, Ecosystems &

Environment. 113: 302-306.

Petterson, M.W., Cederberg, B. & Nilsson, L.A. 2004. Grödor och vildbin i Sverige.

Svenska Vildbiprojektet vid ArtDatabanken, SLU, & Avdelningen för Växtekologi,

Uppsala Universitet.

Porter, J., Costanza, R., Sandhu, H., Sigsgaard, L. & Wratten, S. 2009. The Value of Pro-

ducing Food, Energy, and Ecosystem Services within an Agro-Ecosystem. Ambio,

38(4): 186-193.

Ramsden, M.W., Menéndez, R., Leather, S.R. & Wäckers, F. 2015. Optimizing field mar-

gins for biocontrol services: The relative role of aphid abundance, annual floral re-

sources, and overwinter habitat in enhancing aphid natural enemies. Agriculture,

Ecosystems & Environment, 199: 94-104.

Ratnadass, A. & Barzman, M. 2014. Ecological Intensification for Crop Protection, Sus-

tainable Agriculture Reviews 14: 53-81: Springer.

Raymond, L., Sarthou, J., Plantegenest, M., Gauffre, B., Ladet, S. & Vialatte, A. 2014.

Immature hoverflies overwinter in cultivated fields and may significantly control

aphid populations in autumn. Agriculture Ecosystems & Environment, 185: 99-105.

100

Reganold, J.P., Glover, J.D., Andrews, P.K., & Hinman, H.R. 2001. Sustainability of three

apple production ssystems. Nature 410:926-930.

Regeringsgrundlaget 2011

Regeringen 2012. Økologisk Handlingsplan 2020. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Regeringen 2014. Naturplan Danmark

–

Vores fælles natur. Regeringen, okt. 2014.

Ridder, B. 2008. Questionning the ecosystem services argument for biodiversity conser-

vation. Biodiversity Conservation 17: 781-790.

Risberg J.O. & Pettersson M.W. 2005. Humlor i sparade delar av slagna klövervallar

–

möjlighet till ökad blomkontinuitet i jordbrukslandskapet. Svenska Vildbiprojektet

vid ArtDatabanken, SLU, & Avdelningen för Växtekologi, Uppsala Universitet.

https://www.jordbruksverket.se/download/18.51c5369e120aee363f080002058/137

0040757072/humlor+i+kl%C3%B6vervall.pdf

Roulston, T.H. & Goodell, K. 2011. The role of resources and risks in regulating wild

bee populations. Annu. Rev. Entomol. 56: 293-312.

Rundlöf, M., Persson, A.S., Smith, H.G. & Bommarco, R. 2014. Late-season mass-

flowering red clover increases bumble bee queen and male densities. Biol. Conserv.

172: 138-145.

Rusch, A., Birkhofer, K., Bommarco, R., Smith, H. & Ekbom, B. 2014. Management in-

tensity at field and landscape levels affects the structure of generalist predator com-

munities. Oecologia, 175(3): 971-983.

Sabbahi, R., DeOliveira, D. & Marceau, J. 2005. Influence of honey bee (Hymenoptera:

Apidae) density on the production of canola (Crucifera: Brassicacae). J. Econ. En-

tomol. 98: 367-372.

Sandhu, H.S., Wratten, S.D., Cullen, R., & Case, B. 2008. The future of farming: the val-

ue of ecosystemservices in conventional and organic arable land. An experimental

approach. Ecological Economics 64: 835-848.

Sandhu, H.S., Wratten, S.D. & Cullen, R. 2010. Organic agriculture and ecosystem ser-

vices. Environmental Science & Policy 13: 1-7.

Schmitz, J., Schäfer, K. & Brühl, C.A. 2013. Agrochemicals in field margins

–

Assessing

the impacts of herbicides, insecticides, and fertilizer on the common buttercup (Ra-

nunculus acris). Environmental Toxicology and Chemistry 32(5): 1124-1131.

Schmitz, J., Schäfer, K. & Brühl, C.A. 2014a. Agrochemicals in field margins

–

Field

evaluation of plant reproduction effects. Agriculture, Ecosystems and Environment

189: 82-91.

Schmitz, J., Hahn, M. & Brühl, C.A. 2014b. Agrochemicals in field margins

–

An exper-

imental field study to assess the impacts of pesticides and fertilizers on a natural

plant community. Agriculture, Ecosystems and Environment 193: 60-69.

101

Siddiky, M.R.K., Kohler, J., Cosme, M. & Rillig, M.C. 2012. Soil biota effects on soil

structure: Interactions between arbuscular mycorrhizal fungal mycelium and collem-

bolan. Soil Biology and Biochemistry 50: 33-39.

Sigsgaard, L. 2007. Early season natural control of the brown planthopper, Nilaparvata

lugens: the contribution and interaction of two spider species and a predatory bug.

Bulletin of Entomological Research, 97(5): 533-544.

Sigsgaard, L. 2009. Diet requirements of a generalist predator. Paper presented at the

Proceedings of the 3rd International Symposium on Biological Control of Arthro-

pods, Christchurch, New Zealand, 8-13 February, 2009.

Sigsgaard, L. 2010. Habitat and prey preferences of the two predatory bugs Anthocoris

nemorum (L.) and A. nemoralis (Fabricius) (Anthocoridae: Hemiptera-Heteroptera).

Biological Control, 53(1): 46-54.

Sigsgaard, L. 2014. Conservation biological control of codling moth, Cydia pomonella.

IOBC WPRS BULLETIN, 100: 123-126.

Sigsgaard, L., Betzer, C., Naulin, C., Eilenberg, J., Enkegaard, A. & Kristensen, K. 2013.

The effect of floral resources on parasitoid and host longevity: Prospects for con-

servation biological control in strawberries. Journal of Insect Science, 13.

Sigsgaard, L., Esbjerg, P. & Philipsen, H. 2006. Experimental releases of Anthocoris

nemoralis F. and Anthocoris nemorum (L.) (Heteroptera : Anthocoridae) against the

pear psyllid Cacopsylla pyri L. (Homoptera : Psyllidae) in pear. Biological Control,

39(1): 87-95.

Sigsgaard, L., Naulin, C., Haukeland, S., Kristensen, K., Enkegaard, A., Jensen, N. L. &

Eilenberg, J. 2014. The effects of strawberry cropping practices on the strawberry

tortricid (Lepidoptera: Tortricidae), its natural enemies, and the presence of nema-

todes. Journal of Insect Science, 14. Article 122.

Singh, P.K., Singh, M. & Tripathi, B.N. 2013. Glomalin: an arbuscular mycorrhizal fungal

soil protein. Protoplasma 250:663-669.

Smith, F.A. & Smith, S.E. 2011. What is the significance of the arbuscular mycorrhizal

colonisation of many economically important crop plants? Plant and Soil 348: 63-79.

Snyder, G.B., Finke, D.L. & Snyder, W.E. 2008. Predator biodiversity strengthens aphid

suppression across single- and multiple-species prey communities. Biological Control

44: 52-60.

Sortsundersøgelsen. 2013. Markfrø. Landbrug og Fødevarer. København.

Stagnari, F., Perpetuini, G., Tofalo, R.,Campanelli, G., Leteo, F., Vella, U.D., Schirone, M.,

Suzzi, G. & Pisante, M. 2014. Long term impact of farm management and crops on

soil microorganisms assessed bycombined DGGE and PLFA analyses. Frontiers in

Microbilogy 5: 644.

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013 2014. NaturErhvervstyrelsen i 2014. 38

sider.

102

Steffan-Dewenter, I. & Schiele, S. 2008. Do resources or natural enemies drive bee popu-

lation dynamics in fragmented habitats. Ecology. 89: 1375-1387.

Stone, G. & Willmer, P. 1989. Warm-up rates and body temperatures in bees: The im-

portance of body size, thermal regime and phylogeny. J Exp Biol 147: 303.

Stout, J.C. 2000. Does size matter? Bumblebee behaviour and the pollination of Cytisus

scoparius L.(fabaceae). Apidologie 31: 129-140.

Strandberg, B., Axelsen, J.A., Kryger, P. & Enkegaard, A. 2011. Bestøvning og biodiversi-

tet. Faglig rapport fra DMU nr. 831, pp. 80.

Strandberg, B. & Krogh, P.H. 2011 Biodiversiteten i agerlandet. I Ejrnæs, R. et al. (eds.)

Danmarks Biodiversitet 2010. Status, udvikling og trusler. Faglig rapport fra DMU

nr. 815, 96-104.

Strandberg, B., Bruus, M., Damgaard, C., Sørensen, P.B., Strandberg, M., Navntoft, S. &

Nielsen, K.E. 2013. Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbioto-

per ved etablering af sprøjtefri randzoner. Bekæmpelsesmiddelforskning fra

Miljøstyrelsen No. 149, 2013

Strandberg, B., Damgaard, C. & Dalgaard, T. (in press) Time matters: Effects of dura-

tion of the organic management on biodiversity in hedgerows. In review by Agricul-

ture, Ecosystems & Environment

Stubsgaard, A. 2015. Præsentation ved kvægkongres den 24. februar 2015.

https://projekter.vfl.dk/Projekter/Oekologifremmeordningen/2015/KOEB_3256/

Sider/3256_dias_kvaegkongres_baeredygtig_maelkeproduktion.pdf

Svensson, B., Lagerlöf, J. & G Svensson, B. 2000. Habitat preferences of nest-seeking

bumble bees (Hymenoptera: Apidae) in an agricultural landscape. Agric., Ecosyst.

Environ. 77: 247-255.

Symondson, W.O.C., Sunderland, K.D. & Greenstone, M.H. 2002. Can generalist preda-

tors be effective biocontrol agents? Annual Review of Entomology 47: 561-594.

Säle, V., Aguilera, P., Laczko, E., Mäder, P., Berner, A., Zihlmann, U., van der Heijden,

M.G.A. & Oehl F. 2015. Impact of conservation tillage and organic farming on the

diversity of arbuscular mycorrhizal fungi. Soil Biology and Biochemistry 84: 38-52.

Taylor, A.J. & Joshi, B.H. 2014. Harnessing plant growth promoting rhizobacteria be-

yong nature:A review. Journal of Plant Nutrition 37: 1534-1571.

Thompson, H.M. & Hunt, L.V. 1999. Extrapolating from honeybees to bumblebees in

pesticide risk assessment. Ecotoxicology. 8: 147-166.

Tilman, D., Cassman, K.G., Matson, P.A., Naylor, R. & Polasky, S. 2002. Agricultural sus-

tainability and intensive production practicies. Nature 418: 671-677.

Tooker, J.F. & Frank, S.D. 2012. Genotypically diverse cultivar mixtures for insect pest

management and increased crop yields. Journal of Applied Ecology 49: 974-985.

Tscharntke, T., Clough, Y., Wanger, T.C., Jackson, L., Motzke, I., Perfecto, I., Vander-

meer, J. & Whitbread, A. 2012a. Global food security, biodiversity conservation and

the future of agricultural intensification. Biological Conservation 151: 53-59.

103

Tscharntke, T., Tylianakis, J.M., Rand, T.A., Didham, R.K., Fahrig, L., Batary, P., Bengts-

son, J., Clough, Y., Crist, T.O. & Dormann, C.F. 2012b. Landscape moderation of

biodiversity patterns and processes‐eight hypotheses. Biological Reviews 87: 661-

685.

Tuck, S.L., Winqvist, C., Mota, F., Ahnström, J., Turnbull, L.A. & Bengtsson, J., 2014.

Land-use intensity and the effects of organic farming on biodiversity: a hierarchical

meta-analysis. Journal of Applied Ecology 51: 746-755.

Turbé, A., De Toni, A., Benito, P., Lavelle, P., Lavelle, P., Ruiz, N., Van der Putten, W.H.,

Labouze, E. & Mudgal, S., 2010. Soil biodiversity: functions, threats and tools for

policy makers. Bio Intelligence Service, IRD, and NIOO, Report for European

Commission (DG Environment).

UN 1992. Convention on Biological Diversity. United Nations 1992.

Valyi, K., Rillig, M.C. & Hempel S. 2014. Land-use intensity and host plant identity inter-

actively shape communities of arbuscular mycorrhizal fungi in roots of grassland

plants. New Phytologist doi: 10.1111/nph.13236.

van Bruggen, A.H.C., Sharma, K., Kaku, E., Karfopoulos, E., Zelenev, V.V. & Blok, W.J.,

2015. Soil health indicators and Fusarium wilt suppression in organically and con-

ventionally managed greenhouse soils. Applied Soil Ecology 86: 192-201.

van der Heijden, M.G.A., Bardgett, R.D. & van Straalen, N.M. 2008. The unseen majori-

ty: soil microbes as drivers of plant diversity and productivity in terrestrial ecosys-

tems. Ecology Letters 11: 296-310.

van der Heijden, M.G.A., Klironomos, J.N., Ursic, M., Moutoglis, P., Streitwolf-Engel, R.,

Boller, T., Wiemken, A. & Sanders, I.R. 1998. Mycorrhizal fungal diversity deter-

mines plant biodiversity, ecosystem variability and productivity. Nature 396: 69-72.

Veres, A., Petit, S., Conord, C. & Lavigne, C. 2013. Does landscape composition affect

pest abundance and their control by natural enemies? A review. Agriculture Ecosy-

stems & Environment 166: 110-117.

Vicens, N. & Bosch, J. 2000 Weather-dependent pollinator activity in an apple orchard,

with special reference to Osmia cornuta and Apis mellifera (Hymenoptera: Megachi-

lidae and Apidae). Environ. Entomol. 29: 413-420. (DOI 10.1603/0046-225X-

29.3.413)

Vogdrup-Schmidt, M., Strange, N., Olsen, S.B., Ravensbeck, L., Panduro, T.E.& Jelles-

mark, B. 2014. Værdisætning af økosystemtjenester i et nationalt naturnetværk i

Danmark: eksempel for hderslev Kommune. Institut for Fødevare- og ressource-

økonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport Nr. 228.

Von Berg, K., Thies, C., Tscharntke, T. & Scheu, S. 2010. Changes in herbivore control

in arable fields by detrital subsidies depend on predator species and vary in space.

Oecologia 163: 1033-1042.

Walther‐Hellwig, K. & Frankl, R. 2000. Foraging habitats and foraging distances of

bumblebees, Bombus spp.(Hym., Apidae), in an agricultural landscape. J. Appl. En-

tomol. 124: 299-306.

104

Werling, B. & Gratton, C. 2010. Local and broadscale landscape structure differentially

impact predation of two potato pests. Ecological Applications 20: 1114-1125.

Westphal, C., Steffan-Dewenter, I. & Tscharntke, T. 2006. Foraging trip duration of

bumblebees in relation to landscape‐wide resource availability. Ecol. Entomol. 31:

389-394.

Wetzel, K., Silva, G., Matczinski, U., Oehl, F. & Fester, T. 2014. Superior differentiation

of arbuscular mycorrhizal fungal communities from till and no-till plots by morpho-

logical spore identification when compared to T-RFLP. Soil Biology and Biochemis-

try 72: 88-96.

Widmer, F., Rasche, F., Hartmann, M. & Fliessbach, A. 2006. Impact of nitrogen fertili-

zation and soil tillage on arbuscular mycorrhizal fungal communities in a Mediterra-

nean agroecosystem. Applied Soil Ecology 33: 294-307.

Williams, A. & Hedlund, K., 2013. Indicators of soil ecosystem services in conventional

and organic arable fields along a gradient of landscape heterogeneity in southern

Sweden. Applied Soil Ecology 65, 1-7.

Williams, N.M., Crone, E.E., Minckley, R.L., Packer, L. & Potts, S.G. 2010. Ecological

and life-history traits predict bee species responses to environmental disturbances.

Biol. Conserv. 143: 2280-2291.

Wilson, G.W.T., Rice, C.V. & Rillig M.C., Springer A. & Hartnett D.C. 2009. Soil aggrega-

tion and carbon sequestration are tightly correlated with the abundance of arbuscu-

lar mycorrhizal fungi: results from long-term field experiments. Ecology Letters 12:

452–461.

Wind, P. & Pihl, S. (red.) 2010. Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aar-

hus Universitet [2004] http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)

Wind, P. & Berthelsen, J.P. 2013. Vurdering af biotopplanernes virkning for naturind-

holdet. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. - Vi-

denskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63.

http://www.dmu.dk/Pub/SR63.pdf.

Winqvist, C., Bengtsson, J., Ockinger, E., Aavik, T., Berendse, F., Clement, L.W., Fischer,

C., Flohre, A., Geiger, F., Liira, J., Thies, C., Tscharntke, T., Weisser, W.W. & Bom-

marco, R. 2014. Species' traits influence ground beetle responses to farm and land-

scape level agricultural intensification in Europe. Journal of Insect Conservation 18:

837-846.

Winqvist, C., Bengtsson, J., Aavik, T., Berendse, F., Clement, L. W., Eggers, S., Fischer,

C., Flohre, A., Geiger, F. & Liira, J. 2011. Mixed effects of organic farming and land-

scape complexity on farmland biodiversity and biological control potential across

Europe. Journal of applied ecology 48: 570-579.

Wyss, E. 1995. The effects of weed strips on aphids and aphidophagous predators in an

apple orchard. Entomologia Experimentalis et Applicata 75: 43-49.

105

Xu, L., Ravnskov, S., Larsen, J., Nilsson, R.H. & Nicolaisen, M. 2012. Linking fungal

communities in roots, rhizosphere and soil to the health status of Pisum sativum

FEMS Microbiology Ecology 82: 736-745.

Xue, K., Wu, L., Deng, Y., He, Z., van Nordstrand, J., Robertsen, P.G., Schmidt, T.M. &

Zhou J. 2013. Functional Gene Differences in Soil Microbial Communities

fromConventional, Low-Input, and Organic Farmlands. Applied and Environmental

Microbiology 79: 1284-1292.

Yu, L., Nicolaisen, M., Larsen, J. & Ravnskov, S. 2012. Molecular characterization of

root-associated fungal communities in relation to plant health status of Pisum sa-

tivum using barcoded pyrosequencing. Plant and Soil 357: 395-405.

Zisovich, A.H., Goldway, M., Schneider, D., Steinberg, S., Stern, E. & Stern R.A. 2012.

Adding bumblebees (Bombus terrestris L., Hymenoptera: Apidae) to pear orchards

increases seed number per fruit, fruit set, fruit size and yield. Journal of Horticultur-

al Science & Biotechnology 87: 353–359

Yu, L., Nicolaisen, M., Larsen, J. & Ravnskov, S. 2013. Organic fertilization alters the

community composition of root associated fungi in Pisum sativum. Soil Biology and

Biochemistry 58: 36-41.

Zhou, Q., Ravnskov, S., Jiang, D. & Wollenweber, B. 2014. Changes in carbon and nitro-

gen allocation, growth and grain yield induced by arbuscular mycorrhizal fungi in

wheat (Triticum aestivum L.) subjected to a period of water deficit. Plant Growth

regulation 75: 751-760.

Zurbuchen, A., Cheesman, S., Klaiber, J., Müller, A., Hein, S. & Dorn, S. 2010a. Long

foraging distances impose high costs on offspring production in solitary bees. J.

Anim. Ecol. 79: 674-681.

Zurbuchen, A., Landert, L., Klaiber, J., Müller, A., Hein, S. & Dorn, S. 2010b. Maximum

foraging ranges in solitary bees: only few individuals have the capability to cover long

foraging distances. Biol. Conserv. 143: 669-676.

106

4 Miljø

John E. Hermansen, Lars Munkholm, Marianne Bruus, Jørgen Eriksen, Hanne D. Poulsen, Brian

Kronvang, Jesper L. Bak, Tommy Dalgaard, Hanne L. Kristensen, Anton Rasmussen og Anders P.

Adamsen (AU), Birgitte Hansen, Walter. Brüsch og Lærke Thorling ( GEUS), Jakob Magid, Søren

K. Rasmussen og Lars S. Jensen (KU)

Sammendrag

Landbrugsproduktionen i Danmark er forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger.

Derfor er der i EU såvel som i Danmark implementeret politiske handlingsplaner og

lovgivning til beskyttelse af grundvand, overfladevand, natur og luft mod forurening

med pesticider, kvælstof, fosfor og ammoniak for at forebygge negative påvirkninger af

landbruget på miljøet.

Økologisk produktion bygger bl.a. på principperne i EUs økologiforordning EF 834/

2007 om begrænset anvendelse af eksterne input af ikke-fornybare ressourcer og genan-

vendelse af organiske affaldsprodukter, og der er specifikt krav om flerårigt sædskifte

med bl.a. bælgplanter. Let omsættelige mineralske handelsgødninger, syntetiske aminosy-

rer og pesticider må ikke anvendes, og der må ikke anvendes foder baseret på GMO.

Endvidere skal husdyrene på græs en del af året og dagligt tilbydes grovfoder. For at op-

nå økologistøtte må landmanden fra 2015 højst tilføre husdyrgødning svarende til 100 kg

udnytteligt kvælstof/ha. Der kan gives højere tilskud ved tilførsel af maks. 60 kg udnyt-

teligt kvælstof/ha.

Økologisk landbrug kan beskytte grundvand, overfladevand og natur mod pesticidforu-

rening. Den økologiske mælkeproduktion, som udgør 10% af den samlede mælkepro-

duktion og beslaglægger ca. 70.000 ha, har typisk en lavere N-udvaskning end konventi-

onel mælkeproduktion bl.a. på grund af lavere husdyrtæthed og N-tilførsel og kan derfor

medvirke til at reducere nitrat i grundvand og overfladevand. Endvidere har økologiske

bedrifter et mere alsidigt sædskifte med en større andel af kløvergræs og lignende, hvil-

ket medvirker til at opretholde og eventuelt øge indholdet af organisk stof i jorden og

dermed dyrkningsegnetheden

–

især på de kulstoffattige lerjorde.

Økologiske planteavlsbedrifter inkl. frilandsgartnerier har typisk en kvælstofudvaskning

pr. ha på niveau med konventionel produktion for sammenlignelige jordtyper, mens øko-

logiske svinebrug typisk har en større kvælstofudvaskning end konventionelle bedrifter

bl.a. på grund af punktbelastning fra frilandsproduktionen af grise. Ammoniakfor-

dampningen fra økologiske slagtesvinestalde er højere end fra konventionelle, dels pga.

større arealkrav/dyr og dermed en større flade hvorfra der kan være ammoniakfor-

dampning, og dels fordi foderet typisk har et højere indhold af kvælstof fra protein for

at sikre forsyning med essentielle aminosyrer, idet der ikke må anvendes syntetiske ami-

nosyrer.

107

I kraft af strengere krav til arealtilliggendet i forhold til husdyrhold bidrager økologisk

jordbrug typisk bedre til at recirkulere næringsstoffer inden for bedriften end konventio-

nelle bedrifter, men bidrager mindre til recirkulering af organiske affaldsstoffer fra byer-

ne pga. strenge krav til kvaliteten af ikke-økologiske gødninger og jordforbedringsmidler.

For yderligere at forbedre økologisk jordbrugs bidrag til at reducere landbrugets miljø-

påvirkninger er der behov for forskning og udvikling vedrørende:

•

Udvikling af planteproduktionssystemer, som fastholder kvælstof i rodzonen om vin-

teren, og udvikling af robuste sorter, som bedre udnytter næringsstofferne i jorden.

•

Optimering af aminosyresammensætningen i foder til enmavede dyr, og udvikling af

staldsystemer med mindre ammoniakfordampning.

•

Udvikling af behandlings- og indsamlingssystemer, som effektivt og risikofrit kan til-

bageføre organiske affaldsprodukter til økologisk landbrug.

4.1

De samfundsmæssige udfordringer

En af de store problemstillinger ved landbrugs- og fødevareproduktionen såvel nationalt

som internationalt er den miljøpåvirkning, der er knyttet hertil. Som konsekvens heraf er

der over en årrække gennemført en række politikker, der skal reducere miljøpåvirknin-

gen. Disse politikker repræsenterer således i høj grad de samfundsmæssige udfordringer i

forhold til miljø og sætter en ramme for, hvordan økologisk jordbrug bidrager og/eller

kan bidrage til at løse disse.

En central politik er EUs vandrammedirektiv (EC, 2000), der forpligter Danmark til at

sikre en god økologisk status i vandløb, søer og kystnære vandområder. For at opnå dette

er der behov for fortsat at reducere tilførslen af nitrat og fosfor til disse vandområder. I

Danmark udmøntes de politiske initiativer i Vandplanerne (Naturstyrelsen, 2015).

En anden central politik omhandler beskyttelse af grundvandet imod forurening både af

hensyn til vores sundhed og til miljøet. Dansk drikkevand skal være baseret på urenset

grundvand af en høj kvalitet, og det grundvand, som strømmer ud i åer og søer må ikke

forurene disse (Naturstyrelsen, 2015). EUs nitratdirektiv fra 1991, EUs vandrammedi-

rektiv fra 2000 og EUs grundvandsdirektiv fra 2006 sætter rammerne for den danske

grundvandsbeskyttelse.

Ligeledes skal Danmark forholde sig til Natura 2000 direktiverne, der har som mål at øge

naturkvaliteten ved bl.a. at reducere tilførslen af næringsstoffer til de udpegede områder.

I denne sammenhæng er der i ændringen af husdyrgodkendelsesloven i 2011 sket en

skærpelse af reglerne om ammoniakpåvirkningen af følsom natur (Husdyrgodkendel-

sesbekendtgørelsen, 2014).

På EU niveau er den overordnede politik jf. indsatsen i initiativet: "A resource-efficient

Europe

–

A Flagship initiative under the Europe 2020 Strategy" at fremme den overord-

nede ressourceudnyttelse og medvirke til en mere cirkulær økonomi, hvor recirkulering

108

er central (EC, 2015). Denne indsats er ikke specielt for landbruget, men det er oplagt, at

landbruget også har en klar rolle at spille her.

Økologisk jordbrug har en række særkender i forhold til faktorer, der er af betydning

for, hvordan økologisk jordbrug medvirker til opfyldelse af ovennævnte miljørelaterede

mål. I henhold til EUs økologiforordninger må der ikke anvendes mineralsk kvælstof-

gødning og syntetiske pesticider, en del af foderet skal være produceret på den enkelte

bedrift eller inden for samme region, husdyrene skal i en vis del af deres liv være på fri-

land, der må ikke anvendes syntetiske aminosyrer eller foder baseret på GMO og foderet

må ikke være fremstillet ved brug af kemiske opløsningsmidler. Ligeledes er det et krav,

at der er et alsidigt sædskifte med bælgplanter i økologisk jordbrug.

Herudover gælder, at hvis en producent vil hjemtage økologitilskud, må der maksimalt

tilføres husdyrgødning svarende til 100 kg udnytteligt N pr. ha pr. år som defineret i de

danske gødningsregler (NaturErhvervstyrelsen, 2014), hvilket er væsentligt lavere end

det, der må tilføres i konventionelt jordbrug. Endvidere er der åbnet for et særligt økolo-

gitilskud, hvis kvælstofdelingen begrænses til maks. 60 kg udnyttelig N pr. ha pr. år.

Overordnet set er ideen med de økologiske dyrkningsregler at fremme jordbrugssyste-

mets integritet, ressourceeffektivitet og miljøforhold i bred betydning. Omvendt kan

nogle af reglerne være en begrænsning for at adressere specifikke miljøforhold så godt

som muligt. I det følgende beskrives nogle af de væsentligste fordele og ulemper ved

økologisk produktion. Der fokuseres på bevarelse af jordressourcens og grundvandets

kvalitet, belastningen af miljøet med pesticider og tab af næringsstoffer fra produktio-

nen, mulighederne for recirkulering af næringsstoffer samt økologisk jordbrugs mulige

rolle til fortsat produktion i særligt miljøfølsomme områder.

4.2

Jordressourcen

Det er en afgørende forudsætning for opretholdelse af jordbrugsproduktionen, at jor-

dens dyrkningsegnethed kan bibeholdes. Globalt set er det meget betydelige arealer, der

må udgå af landbrugsproduktion som følge af erosion og ørkendannelse forårsaget af

dårlige dyrkningsmetoder. Jordressourcens fundamentale betydning for fødevareproduk-

tionen og miljøet har derfor i de seneste år fået øget opmærksomhed som følge af de

store globale udfordringer med at brødføde en stærkt voksende befolkning, klimaæn-

dringer og truende mangel på vand og energi. Som et svar på denne udfordring etablere-

de FAO i 2012 "Global Soil Partnership (GSP)" med det formål at understøtte en sikring

af jordens økosystem-ydelser (jordbrugsproduktion, rent vand, kulstoflagring m.m.).

GSP er et interaktivt og frivilligt partnerskab for regeringer, regionale organisationer,

institutioner og andre interessenter på forskellige niveauer. GSP er blevet ratificeret af

EUs medlemsstater (www.fao.org/globalsoilpartnership/en/).

Økologisk jordbrug er grundlæggende mere afhængig af en velfungerende jord end kon-

ventionelt jordbrug, da man ikke kan afbøde effekter af en dårligt fungerende jord med

handelsgødning og pesticider. I økologisk jordbrug har jordressourcen således fra starten

109

været anerkendt som den helt basale forudsætning for fødevareproduktionen, som for-

muleret af IFOAM (2003): "In this system (organic agriculture) soil fertility is seen as the

key to successful production". Her lægges der vægt på betydningen af jordens frugtbar-

hed (soil fertility), som kan defineres som " jordens evne til vedvarende at understøtte en

planteproduktion, der er forsvarlig med hensyn til omfang, kvalitet, rentabilitet og på-

virkning af det omgivende miljø" (Christensen 2000).

4.2.1 Økologisk jordbrug set i relation til de vigtigste trusler mod jordens kvalitet

Et bæredygtigt dyrkningssystem kræver, at jordens kvalitet opretholdes eller forbedres.

Det er især vigtigt, at der ikke sker irreversible skader på jordens frugtbarhed. På europæ-

isk plan er der angivet 8 hovedtrusler mod jordens kvalitet (van Camp et al., 2004), hvor-

af jordpakning, erosion, og tab af organisk stof er vurderet af særlig betydning under

danske forhold (Schjønning et al., 2009).

Jordpakning

En række undersøgelser viser, at jordpakning er et generelt problem under danske for-

hold (Schjønning et al., 2014). Pakningsproblemer ses som regel i underjorden (>20 cm

dybde), dvs. under pløjelaget. De negative effekter af pakningen af jorden under bear-

bejdningslaget er stort set permanente. Pakning af underjorden indvirker negativt på

både kvantitet og kvalitet af landbrugets afgrøder og kan give problemer med at færdes

på jorden under våde forhold. Jordpakning mindsker jordens porevolumen og påvirker

dermed basale funktioner i jorden. Ilt- og vandtransporten til rødderne mindskes, og

rødderne kan fysisk hæmmes af den kompakte jord. Rodtætheden i de nedre jordlag er

ofte den kritiske faktor for tilstrækkelig N-optagelse og for reduktion af nitratkoncentra-

tionen i afstrømningsvandet til miljøacceptable værdier. Jordpakning øger risikoen for

opstuvning af vand på jordoverfladen og dermed risikoen for vanderosion. Dårligere

afdræning og nedsat luftskifte kan også øge risikoen for tab af drivhusgassen lattergas.

Kørsel med stadigt tungere maskiner er den vigtigste årsag til øgede problemer med

jordpakning. Tunge maskiner anvendes både i konventionelt og økologisk jordbrug og

en række undersøgelser fra forsøg og praksis bekræfter, at jordpakning også er et pro-

blem under økologisk dyrkning i Danmark (Munkholm et al., 2005a,b; Olesen & Munk-

holm, 2007; Schjønning et al., 2002). De vigtigste virkemidler til at mindske problemerne

med pakning af underjorden er at reducere hjullast, dæktryk og antal overkørsler

(Schjønning et al., 2009). Nye danske og udenlandske forsøg viser, at dyrkning af afgrø-

der/efterafgrøder med dybtgående pælerødder kan modvirke pakningsproblemer i pløje-

laget og øvre dele af underjorden (Abdollahi & Munkholm, 2014; Abdollahi et al.,

2014a).

Overordnet vurderes det, at jordpakning er et relativt større potentielt problem under

økologiske end konventionelle dyrkningsforhold på grund af forholdsvis flere overkørs-

ler i forbindelse med markarbejdet (intensiv jordbearbejdning, tilførsel af husdyrgød-

110

ning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse m.m.), kørsel med tunge maskiner i forbindelse med

udbringning af husdyrgødning og ikke mindst på grund af det større behov for en vel-

fungerende jord. I praksis vil de mere alsidige sædskifter og større input af organisk ma-

teriale dog delvist kunne modvirke dette problem i økologisk produktion.

Erosion

Under danske forhold forekommer erosion forårsaget af vand, vind eller jordbearbejd-

ning (Schjønning et al., 2009). Risikoen for vanderosion er generelt set begrænset, men

kan lokalt have stor betydning både i forhold til jordens frugtbarhed og tab af nærings-

stoffer (særligt P) til vandmiljøet. Risikoen er størst om efteråret og vinteren på bar jord

eller ved dyrkning af vintersæd eller kartofler i intensivt bearbejdet jord. Nye undersø-

gelser har også vist en betydelig risiko for erosion sent forår og tidlig sommer ved dyrk-

ning af majs (Thorsted & Petersen, 2015). Erosion kan være et betydeligt problem i både

økologisk og konventionelt jordbrug, og selv om der typisk er en større andel af vårsæd

frem for vintersæd i økologisk produktion, er der samtidig en større andel bar jord i ef-

teråret som følge af behovet for bekæmpelse af rodukrudt.

Tab af organisk stof

Organisk stof er vigtigt for jordens frugtbarhed og kvalitet, fordi det udgør en pulje af

næringsstoffer, øger jordens vandholdende evne og spiller en afgørende rolle for opbyg-

ning og stabilisering af jordens struktur. Under danske forhold er der i særlig grad fokus

på de østdanske lerjorde (morænejorde i det sydøstlige Jylland, Fyn, Sjælland inkl. syd-

havsøerne), hvor indholdet af organisk stof generelt set er lavt (under 3% humus, dvs.

C-indhold under 1,6%) (Heidmann et al., 2001), og hvor indholdet fortsat er faldende

(Taghizadeh-Toosi et al., 2014).

En række undersøgelser har vist, at danske lerjorde med lavt indhold af organisk stof

har problemer med dårlig jordstruktur (strukturstabilitet, smuldreevne, periode med pas-

sende vandindhold for jordbearbejdning, porøsitet) (Schjønning et al., 2012; Munkholm

et al., 2002a,b; Elmholt et al. 2008). En generelt accepteret kritisk grænseværdi for kul-

stof i jord kendes imidlertid ikke og er meget vanskelig at fastsætte, da det bl.a. vil af-

hænge af lerindholdet (Dexter et al, 2008; Schjønning et al., 2012), men også af sædskif-

te og driftsform. På trods af de kendte negative effekter af lavt indhold af organisk stof

på jordens kvalitet fandt Oelofse et al. (2015) dog ikke en sammenhæng mellem potenti-

elt udbytte og organisk stof under danske forhold i en omfattende undersøgelse af ud-

bytteresultater for vinterhvede og vårbyg for perioden 1989-2009 (Oelofse et al., 2015),

hvor ca. 46% af forsøgene lå på jorde med et C indhold på 1,5% eller derunder. Dog

havde kun 6% et C indhold under 1%. Dårlig jordstruktur giver imidlertid stor risiko for

dårlig etablering under ugunstige vejrforhold, hvilket især påvirker dyrkningssikkerheden.

De vigtigste virkemidler til at fastholde og/eller forøge indholdet af organisk stof i dyr-

ket jord er alsidige sædskifter (gerne med græs og efterafgrøder), tilførsel af husdyrgød-

111

ning og nedmuldning af halm (Taghizadeh-Toosi et al., 2014). Det tager dog normalt

årtier at ændre den totale pulje af organisk stof i jorden mærkbart under almindelige

dyrkningsforhold. Resultater viser dog, at en forbedring i jordens struktur kan ske inden

for 5-14 år, hvis praksis ændres fra lav til høj tilførsel af organisk stof via inklusion af

græs i sædskiftet, efterafgrøder og tilførsel af husdyrgødning (Schjønning et al., 2007;

Abdollahi et al, 2014b). Økologisk dyrkning kan derfor, som følge af fokus på alsidige

sædskifter, tilførsel af husdyrgødning og efterafgrøder, ses som et effektivt virkemiddel

til at fastholde og forbedre indholdet af organisk stof i jorden.

4.2.2 Biologiske og omsætningsmæssige aspekter af jordfrugtbarhed

Jordens indhold af organisk stof påvirker også dens biologiske omsætning og dermed

mineralisering og frigivelse af plantenæringsstoffer fra såvel jordens humus som nytilført

organisk materiale, såsom husdyrgødning og afgrøderester. Sammenlignet med konven-

tionel produktion vil økologisk produktion derfor som oftest resultere i øget biologisk

aktivitet i jorden, typisk i størrelsesordenen 10-50% og op til 100% for alkalin fosfatase,

med højere mikrobiel biomasse og øget mikrobiel diversitet, inkl. mycorhiza og nedbry-

dende svampe (Stolze et al., 2000).

Flerårige kløvergræsmarker giver et af de væsentligste inputs af organisk C og N, især

underjordisk i form af rødder og rod-exudat. I kløvergræs bidrager rajgræsrødder (især

de tykke) mest til input af C og opbygning af organisk stof, mens kløverrødderne (især

de fine) bidrager til N-opbygning i jorden, dvs. en mere frugtbar jord med god N-

forsyning (Rasmussen et al., 2010). Mængden af akkumuleret C og N øges med kløver-

græsmarkens alder, og ved nedpløjning sker der derfor altid en kraftig biologisk omsæt-

ning med mineralisering af organisk bundet C og N, men omsætningen øges ikke væ-

sentligt med kløvergræsmarkens alder (Acharya et al., 2012). Det betyder, at ældre klø-

vergræsmarker bidrager mere til opbygning af jordens organiske pulje, også efter om-

pløjning. Dette er hovedsaligt af betydning på økologiske kvægbrug med en højere andel

af græsmarker og en højere andel af kløver i disse end på konventionelle kvægbrug. I

overensstemmelse hermed fandt Kristensen et al (2011), at den typiske økologiske mal-

kekvægsbedrift netto indlejerede kulstof i jorden, mens der var en frigivelse på den typi-

ske konventionelle malkekvægsbedrift.

På andre typer af økologiske bedrifter vil det først og fremmest være anvendelse af ef-

terafgrøder og grøngødninger, der især kan fremme den biologiske omsætning, jordens

organiske stofindhold og frugtbarhed. Chirinda et al. (2012) har således vist, at planter-

nes bidrag til input af kulstof gennem rødder og rodudskillelse fra såvel korn som efter-

afgrøder var større i tre økologiske end i et konventionelt sædskifte, især når der indgik

efterafgrøder.

De langvarige økologiske forsøg viser, at konsekvent anvendelse af kvælstoffikserende

efterafgrøder som grøngødning kan have næsten samme positive effekt på udbytte-

niveauet af salgsafgrøder som en helårsgrøngødningsafgrøde i sædskiftet (Sørensen et

al., 2014). Nedmuldning af grønmassen fra efterafgrøder og kløvergræs er imidlertid og-

112

så en af de største kilder til lattergas fra økologisk planteavl (Olesen 2011; Li et al 2015)

og endvidere tabes en betydelig del af det opsamlede N ofte ved udvaskning, fordi frigi-

velsen ikke passer med afgrødernes optagelse. I de langvarige sædskifteforsøg er der i

planteavlssædskifterne med husdyrgødning og grøngødning fundet lidt højere udvask-

ning end for det tilsvarende konventionelle sædskifte med handelsgødning og efteraf-

grøde (Eriksen et al. 2014; se også afsnit 4.5). Udledningerne vil dog formentlig kunne

reduceres ved at høste grønmassen til brug i biogasanlæg og derefter recirkulere høstet

grøngødning som lettilgængelig gødning i salgsafgrøder. Det vil, ud over at give biobase-

ret energi, også fremme de økologiske bedrifters muligheder for at øge udbytterne væ-

sentligt, samt nedsætte afhængigheden af importeret N i konventionel husdyrgødning

(Olesen, 2014).

Sammenfattende kan det konkluderes, at økologiske sædskifter generelt bidrager til at

opretholde jordens indhold af organisk stof og dermed dyrkningssikkerheden på kul-

stoffattige lerjorde. Samtidig bidrager økologisk jordbrug til en større biologisk aktivitet i

jorden samt en højere mineraliseringsrate og tilgængelighed af organisk bundne nærings-

stoffer til gavn for afgrøderne; men en meget effektivt brug af såvel efterafgrøder som

grøngødninger (dvs. ikke N-fikserende henholdsvis N-fikserende) er nødvendig for at

undgå miljøtab, især udvaskning af nitrat.

4.3

Grundvandsbeskyttelse

Siden den første Vandmiljøplan i 1985 og den første Pesticidhandlingsplan i 1986 har der

været fokus på at beskytte det danske grundvand imod både nitrat og pesticider gennem

en generel regulering af landbruget. I erkendelse af at den generelle regulering ikke er

tilstrækkelig til at beskytte grundvandet imod pesticider og nitrat alle steder i landet, blev

den nationale grundvandskortlægning igangsat i 2000. Grundvandskortlægningen fore-

går i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt i indvindingsoplande til

almene vandforsyninger uden for disse imråder. Formålet med kortlægningen er at ud-

pege nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO), hvor der skal

gennemføres en lokal indsats for at nedbringe nitratforureningen af grundvandet.

Grundvandskortlægningen har fokuseret på udpegning af områder med følsomhed over

for nitrat, da vidensgrundlaget for udpegninger i forhold til pesticider har manglet. Na-

turstyrelsen (2015) har med et nyt initiativ bebudet, at sprøjtemiddelfølsomme indvin-

dingsområder (SFI) på sandjorde vil blive udpeget i en bekendtgørelse i 2015.

Siden 2011 har kommunerne udlagt 25 meters sprøjte- og gødningsfri zoner omkring

alle indvindingsboringer til almene vandværker, da der her er en særlig risiko for forure-

ning af grundvandet. Ud over 25 meter-beskyttelseszonen har kommunerne siden 2011

haft mulighed for at udlægge større boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på bag-

grund af konkrete vurderinger af risikoen for forurening af grundvandet. For ca. en

tredjedel af drikkevandsboringerne tilknyttet almene værker er der udpeget BNBO (Na-

turstyrelsen, 2015). Naturstyrelsen har taget initiativ til, at de resterende 2/3 skal udpeges

i 2015 og 2016.

113

4.3.1 Pesticidforurening

Grundvand

I forbindelse med det danske grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) er der siden

1989 blevet gennemført en overvågning af vandkvaliteten i særlige overvågningsboringer

(Thorling et al., 2015). Desuden overvåges kvaliteten af det grundvand, som de almene

vandværker indvinder til drikkevandsproduktion med en hyppighed og et analysepro-

gram fastlagt i Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2014). Grænseværdien for

pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand og drikkevand i Danmark og EU er

fastsat til 0,1 µg/l for enkeltstoffer ud fra en målsætning om, at der ikke må være pestici-

der i drikkevand. Der er også en grænseværdi på 0,5 µg/l for summen af enkeltstoffer

(EU, 1998 & 2006).

I 2013 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 37% af de undersøgte

prøveindtag, mens grænseværdien på 0,1 µg/l blev overskredet i 10% (Thorling et al.,

2015). Pesticiderne og dermed også overskridelserne af grænseværdien findes hovedsa-

geligt i det øvre grundvand i mindre end 40 meters dybde (figur 4.1).

I andre undersøgelser er der fundet en svag tendens til, at det øverste grundvand i min-

dre end 30 meters dybde har en faldende andel af pesticider med en koncentration over

grænseværdien. Dette indikerer, at resultaterne af den gennemførte regulering af anven-

delsen af pesticider nu kan iagttages i det øverste og yngste grundvand (Thorling et al.,

2015).

Figur 4.1

Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter fra GRUMO i 2013 fordelt på

3 koncentrationsklasser. ND: under detektionsgrænsen (Thorling et.al., 2015)

114

Pesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte i forhold til den

administrative status. pr. 1. august 2014. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer,

hvor der af hensyn til beskyttelsen af grundvandet er indført begrænsninger på anven-

delsen efter den oprindelige godkendelse. I analyseprogrammet i grundvandsovervåg-

ningen indgår i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 stoffer stammer fra nu forbudte pesticider,

mens 5 er fra regulerede og 5 er fra tilladte. Det er hovedsagelig de nu forbudte pestici-

der, der findes i grundvandet. I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6% af

prøveindtagene, heraf var 0,2% over grænseværdien. De regulerede pesticider blev i

2013 fundet i 4,5% af prøveindtagene, og her var 1,9% over grænseværdien, mens de

forbudte blev fundet i 34% af prøveindtagene, hvoraf 8,8% var over grænseværdien

(Thorling et.al., 2015).

Drikkevand

Siden 2004 har indholdet af pesticider i drikkevandsboringer ligget på et stabilt niveau.

Omkring 25% af drikkevandsboringerne har haft fund af pesticider og heraf var græn-

seværdien overskredet i ca. 3,5% af boringerne. Det stabile koncentrationsniveau af pe-

sticider i drikkevandsboringer siden 2004 vurderes derfor hovedsagelig at skyldes, at man

på vandværkerne forsøger at undgå det pesticidholdige grundvand, og ikke at drikke-

vandskvaliteten har ændret sig som følge af reguleringen (Thorling et.al., 2015).

Der blev i 2004 gennemført en undersøgelse af pesticidindholdet i drikkevandet hos små

vandforsyninger, som ikke har krav om at udføre analyser, i de tidligere amter, Viborg

Amt, Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt og Københavns Amt. Her blev der påvist

pesticider i 58% af de 628 undersøgte boringer, og grænseværdien var overskredet i ca.

36% af boringerne (Brüsch et.al., 2004).

Der registreres således pesticider i grundvand såvel som i drikkevandsboringer, men det

er altovervejende pesticider, der nu er forbudte eller nedbrydningsprodukter heraf, man

finder i analyserne.

4.3.2 Nitratforurening

Grundvand

Grænseværdien for nitrat i grundvand og drikkevand er på 50 mg/l og er fastsat ud fra

en sundhedsmæssig risikovurdering i overensstemmelse med anbefalingerne fra Verdens-

sundhedsorganisationen WHO (EU, 1998 & 2006). I 2013 var grænseværdien for nitrat

overskredet i ca. 20% af alle prøveindtag i overvågningsboringerne. I den iltede grund-

vandszone, hvor nitraten endnu ikke er omsat til frit kvælstof, var grænseværdien over-

skredet i ca. 40% af prøveindtagene (Thorling et.al., 2015).

Nitrat i grundvandet findes ligesom pesticiderne typisk i de øvre jordlag. Med stigende

dybde falder såvel nitratkoncentrationen som den andel af grundvandet, der indeholder

115

nitrat (figur 4.2). Nogle steder i landet er nitrat trængt dybt ned i jordlagene til mere end

100 meters dybde, hvor grundvandsmagasinerne ikke er godt beskyttede af lerlag, og

hvor der følgelig sker en stor nedsivning.

Figur 4.2

et.al., 2015)

Fordelingen af nitratkoncentrationer med dybden (meter) under terræn i 2013 (Thorling

Målinger viser, at der stort set overalt i landet er fundet nitratholdigt grundvand i den

øverste del af grundvandmagasinerne. Generelt har nitratindholdet i iltet grundvand dog

været aftagende siden begyndelsen af 1980'erne (Hansen et al., 2011). Denne observati-

on er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug, og

målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb i andre dele af det natio-

nale overvågningsprogram. Der er dog visse steder i landet, hvor udviklingen i nitratind-

holdet i det yngste grundvand ikke er faldende. Her er der brug for en ekstra indsats,

f.eks. i forbindelse med de kommunale indsatsplaner, for at beskytte grundvandet og sik-

re en acceptabel grundvandskvalitet i forhold til nitrat (Hansen et al., 2012; Hansen et al.,

2014).

Drikkevand

De højeste nitratkoncentrationer i grundvandet i vandværksboringer optræder i Nordjyl-

land, Thy, Himmerland og på Djursland, hvor mægtigheden af de nitratholdige lag er

størst og den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe. Generelt har kun få vand-

værksboringer fra de almene vandværker et nitratindhold over grænseværdien, hvilket

hænger sammen med, at den nitratholdige del af grundvandet mange steder er fravalgt,

116

idet overfladenære boringer med et højt nitratindhold er lukkede og erstattet af dybere

boringer. Anderledes forholder det sig med de små vandforsyninger, der forsyner mindre

end 10 husstande, hvor omkring 17% af forbrugerne i 2012 drak vand med nitrat over

grænseværdien (Schullehner & Hansen, 2014).

4.3.3 Økologisk jordbrug som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse

I forhold til den generelle regulering er en af målsætningerne i vandmiljø- og pesticid-

handlingsplanerne at fremme det økologiske jordbrugsareal som virkemiddel til at redu-

cere påvirkningen fra nitrat og pesticider på både grundvand, det øvrige miljø og natu-

ren. Der mangler konkret viden om brugen af økologisk jordbrug til grundvandsbeskyt-

telse i kommunerne både i forbindelse med indsatsplanlægningen og udpegning af bo-

ringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det Økonomiske Råd (2015) vurderer, at

kommunerne i høj grad har fokus på pesticidfri dyrkning eller reduceret brug af pestici-

der i BNBO, men at der dog mangler konkret viden om praksis hos kommunerne. Det

er derfor indtrykket, at kommunerne ikke har fokus på brug af økologisk jordbrug som

virkemiddel til grundvandsbeskyttelse.

Det er undersøgt, hvor udbredt økologiske marker er i IO (indsatsområder) og BNBO

(boringsnære beskyttelsesområder) i forhold til i landet som helhed (figur 4.3).

Figur 4.3

Udbredelse af økologisk jordbrug i DK (på hele Danmarks areal,) IO (indsatsområder)

og BNBO (boringsnære beskyttelsesområder). Data er fra Miljøportalen (2015) og NaturErhvervsty-

relsen (2015, marker 2014 og økologiske marker 2013). Resten defineres som Danmarks areal fra-

trukket arealer med marker

Grundvandsbeskyttelsen, som er baseret på den detaljerede grundvandskortlægning, fo-

regår i områderne med særlige drikkevandsinteresser, der udgør ca. 37% af Danmarks

117

areal. Inden for disse områder udpeges nitratfølsomme områder og indsatsområder, hvor

de nitratfølsomme områder udgør ca. 16% og indsatsområderne ca. 9% af Danmarks

areal. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udgør ca. 0,1% af Danmarks areal.

Økologiske marker udgør ca. 6,7% af landbrugsarealet i Danmark, og ca. 5,6% af area-

lerne er inden for indsatsområderne. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder

(BNBO) er andelen af økologiske marker kun ca. 3,1%. Det indikerer, at der i den sted-

specifikke grundvandsbeskyttelse i indsatsområderne i mindre grad forekommer økolo-

giske marker på landbrugsarealerne end i landet som helhed. Der kan derfor være et po-

tentiale for i højere grad at anvende økologisk jordbrug som virkemiddel til stedspecifik

grundvandsbeskyttelse i indsatsområder.

Økologisk jordbrug er et oplagt virkemiddel til at beskytte grundvandet imod pesticid-

forurening. I forhold til at reducere nitratudvaskningen til grundvandet og dermed ni-

tratindholdet i grundvandet er ikke alle typer af økologiske jordbrug oplagte virkemidler

som beskrevet i afsnit 4.5. Valg af økologisk jordbrug til grundvandsbeskyttelse resulte-

rer således ikke nødvendigvis i, at grænseværdier for nitrat i grundvand og drikkevand

overholdes.

Sammenfattende vurderes det, at hvis økologisk jordbrug i større grad skal vinde udbre-

delse som virkemiddel i kommunernes tiltag til grundvandsbeskyttelse både i indsats-

planlægningen og i BNBO, er der behov for redskaber til at sætte præcise krav til nitrat-

udvaskningen. Der er behov for metoder, som kan bruges til at estimere N-

udvaskningen med stor sikkerhed ved forskellige produktionsformer og management i

markdriften. Desuden er der behov for at undersøge i hvilke områder af Danmark det

særlige økologitilskud, som gives til økologiske bedrifter, hvis kvælstoftildelingen be-

grænses til maks. 60 kg udnyttelig N pr. ha årligt, kan være med til at sikre en tilstrækkelig

grundvandsbeskyttelse.

4.4

Pesticidbelastning af ferske vande og marknært terrestrisk miljø

Globalt set bliver pesticider og andre giftstoffer betragtet som én af de tre mest bety-

dende årsager (sammen med klimaforandringer og habitatødelæggelse) til den globale

biodiversitetskrise (Schwarzenbach et al., 2006, Köhler & Triebskorn, 2013). Som be-

skrevet i kapitel 3 er fraværet af pesticider en af de regelbetingede forskelle mellem øko-

logiske og konventionelle jordbrugsbedrifter, hvilket har stor betydning for biodiversite-

ten på markfladen og i markens umiddelbare omgivelser.

Den formentlig grundigste vurdering af betydningen af pesticidanvendelsen for miljøet i

Danmark er udført i forbindelse med Bichel-udvalgets arbejde (1997-1998) forud for de

første pesticidhandlingsplaner (Bichel-udvalget, 1998, 1999). Bichel-udvalget konklude-

rede overordnet, at total omlægning til økologisk drift ville have positive effekter på

mængden af flora og fauna på marker i omdrift samt øge artsdiversiteten af især de al-

mindelige arter. Desuden vurderede udvalget, at småbiotoperne ville have stor gavn af

fraværet af pesticidafdrift og kunstgødning.

118

Den belastning, der er forbundet med anvendelse af pesticider, er på det politiske niveau

adresseret ved indsatsen, der er beskrevet i "Beskyt vand, natur og sundhed", Sprøjtmid-

delstrategi 2013-15 (Miljøministeriet, 2013). Målet er at reducere belastningen fra anven-

delse af pesticider med 40% i forhold til 2011 for herigennem at styrke miljøindsatsen,

og en ændret afgift er en del af virkemidlerne.

4.4.1 Pesticidbelastning

Som led i forarbejdet til indførelsen af den nye afgift på sprøjtemidler blev der udviklet

en række hoved- og delindikatorer for den miljø- og sundhedsmæssige belastning ved

brug af sprøjtemidler (Miljøstyrelsen, 2012; Ørum & Samsøe-Petersen, 2014). Pesticid-

belastningen baseres på pesticidanvendelsen (enten på salget, eller

–

efter 2010

–

på

landmændenes sprøjtejournaler) og beregnes for tre hovedkategorier af belastning:

•

Sundhed:

Giver et mål for den belastning, sprøjteføreren udsættes for ved håndtering

og udbringning af pesticiderne.

•

Miljøadfærd:

Udtrykker hvor længe pesticiderne er om at nedbrydes i jorden samt pesti-

cidernes potentiale for at ophobes i fødekæden og for deres transport gennem jorden

til grundvandet.

•

Miljøeffekt:

udtrykker hvor giftige pesticiderne er for organismer i marken og den om-

givende natur.

Belastningsindikatorerne er beregnet på grundlag af de oplysninger, der eksisterer om

miljøegenskaber for de aktive stoffer, der indgår i sprøjtemidlerne, og for midlernes

sundhedsmæssige egenskaber. Et middels samlede belastning (B pr. kg) beregnes ved en

simpel sammenlægning af belastningen fra de enkelte indikatorer. Pesticidbelastningen

giver et mål for midlernes sundheds- og miljømæssige egenskaber (f.eks. deres giftighed

over for fisk og fugle), men den indeholder ingen oplysninger om, hvorvidt de anvendte

sprøjtemidler rent faktisk kommer i kontakt med mennesker eller dyr og dermed påvir-

ker

–

endsige gør skade på

–

mennesker eller miljø. Belastningsindikatoren benytter hel-

ler ikke oplysninger om, hvor sprøjtemidlerne anvendes i forhold til naturområder, over-

faldevand og grundvand. Derfor er den beregnede pesticidbelastning en belastningsindi-

kator

–

ikke en skadeindikator.

Den nuværende belastningsindikator tager som nævnt ovenfor ikke hensyn til, hvor de

forskellige pesticider anvendes, eller hvilken aktuel natur, de dermed potentielt kan på-

virke. Et forsøg på at inddrage landskabet i en belastningsindikator og dermed skabe en

indikator, som også kan anvendes lokalt, er gjort i Kjær et al. (2008). Det er meget kom-

plicerede forhold, som styrer, hvordan forskellig brug af pesticider medfører en større

eller mindre naturbelastning og dermed potentiel skade, og en indikator kan ikke med

nogen troværdighed fastlægge det præcise omfang af utilsigtede effekter på naturen. Det,

en indikator med rimelighed kan fastlægge, er, om belastningen falder eller stiger fra år til

år eller fra sted til sted.

119

Den generelle pesticidbelastning opgjort ud fra landmændenes sprøjtejournaler, som

burde give det mest korrekte mål, viser et lille fald fra 2010 til 2013. Fraværet af pestici-

der i økologisk produktion betyder i sagens natur, at disse belastninger undgås.

4.4.2 Terrestriske habitater

Eksponering

I og med at så stor en del af Danmarks areal benyttes til landbrug, giver anvendelsen af

pesticider risiko for eksponering og dermed for nedgange i bestande af planter og dyr,

ændret biodiversitet, ændring af dyrkningsmediet og naturlig skadedyrsregulering på så-

vel de dyrkede arealer som i de tilstødende habitater. Ikke kun effekterne af den direkte

eksponering, men også effekter på fødekæden og indirekte effekter kan være betydelige.

Bortset fra de sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer, som også fremgår af sprøj-

temidlernes etiketter, samt anvisningerne for god sprøjtepraksis, f.eks. at man kun bør

sprøjte ved lav vindhastighed (jf. bl.a. Dansk Landbrugsrådgivning, uden år), tages der i

Danmark stort set ikke yderligere forholdsregler for at undgå, at pesticiderne driver ud

fra marken og dermed eksponerer de nærliggende habitater. Dermed er især marknære

terrestriske habitater som læhegn og andre småbiotoper udsatte for pesticideksponering.

Figur 4.4

Modelleret effekt af sprøjtefrie bufferzoner på herbicidafdrift i forskellige højder i læhegn

ved udsprøjtning af 4 g/ha (svarende til 40 ng/cm

) med konventionel marksprøjte. Den beregnede

afdrift i 4 m højde svarer til ca. 10% af den udsprøjtede mængde sprøjtemiddel, mens den i �½ m højde

er ca. 30%, når der ikke er nogen usprøjtet bufferzone. Med en bufferzone på 6 m er afdriften i 4 m

højde stadig ca. 10% af det udsprøjtede, mens afdriften i �½ m højde falder til ca. 12%. (fra Bruus et al.

2008)

120

Omfanget af pesticideksponeringen af de marknære habitater afhænger dels af vind og

vejr, dels af hvilket udstyr landmanden anvender ved udsprøjtningen af pesticiderne

(Bruus et al., 2008, 2014). Afstanden fra pesticidudsprøjtning til de omkringliggende na-

turarealer har selvsagt også stor betydning, og dette forhold ligger i nogen grad til grund

for fastlæggelsen af de sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer. For de terrestriske

habitater, som har en vis højde (f.eks. læhegn), ser forholdene imidlertid noget anderle-

des ud, idet en sprøjtefri randzone kun i ringe grad vil mindske eksponeringen i den øvre

del af hegnene (se figur 4.4). Dette vil naturligvis også have betydning for de insekter og

andre dyr, som lever i læhegnene.

I modsætning til grundvand og de ferske vande indgår pesticiderne ikke i overvågningen

af den terrestriske natur.

Effekter på agerlandets flora

Som første led i fødekæderne er effekterne af herbicidsprøjtning på planterne ikke blot

udtryk for den direkte effekt, men også starten på de indirekte effekter af disse pestici-

der. Artsantallet af vilde planter på markerne blev halveret i perioden 1967-1989 (Andre-

asen et al., 1996). Hovedårsagen til tilbagegangen var antagelig anvendelsen af ukrudts-

midler og den ændrede dyrkningspraksis. Fra 1989 til 2004 er nogle ukrudtsarter dog

igen blevet hyppigere, og artsantallet er steget lidt, formentlig som et resultat af et fald i

herbicidforbrug i forbindelse med pesticidhandlingsplanerne (Andreasen & Stryhn,

2008; Andreasen & Streibig, 2011). Imidlertid er der, nu som tidligere, langt flere vilde

planter på økologiske marker end på konventionelle, idet ukrudtsbiomassen ofte er mere

end 10 gange så stor (Hald & Reddersen, 1990; Andersen et al., 2014). Dermed er der

basis for et større naturindhold på de økologiske marker, idet planterne potentielt kan

gavne såvel herbivore og bestøvende insekter som agerlandets fugle og småpattedyr samt

have en gavnlig effekt på mikroklimaet og dermed også jordbundens dyreliv og mikro-

flora (se også kapitel 3). Et svensk studie har vist, at omlægning til økologisk drift hurtigt

(fra et til få år) fører til en øget plantediversitet på markfladen (Jonason et al., 2011).

Også i de marknære habitater har herbiciderne betydelige effekter. En række undersøgel-

ser af floraen i danske læhegn har således vist, at der er langt flere især to-kimbladede

plantearter i hegnenes bundflora på økologiske bedrifter, uanset om hegnene befinder

sig på sandjord eller lerjord, og om der er tale om unge eller gamle hegn (Bruus et al.,

2004; Boutin et al., 2014, Andersen et al.; 2014). Disse og andre undersøgelser (Petersen

et al., 2006; Ernout & Alard, 2011) har desuden vist, at den fulde genindvandring af

plantearter i hegnene ved omlægning til økologisk drift tager lang tid (i nogle tilfælde me-

re end 30 år), i modsætning til genindvandring af arter til markfladen. Ud over effekter-

ne på plantediversiteten er det også i flere studier vist, at afdriften af pesticider kan føre

til, at planterne sætter færre blomster, blomstrer i kortere tid og blomstrer senere

(Schmitz et al., 2013; Boutin et al., 2014; Strandberg et al., 2013).

Ikke kun urterne, men også træerne i læhegnene påvirkes af herbicidafdriften. Al-Khatib

et al. (1992), Bhatti et al. (1995) og Fletcher et al. (1993) fandt således, at simuleret afdrift

121

af sulfonylureamidler reducerede vækst og frugtsætning i kirsebær ved doser ned til 1%

af den maksimale godkendte dosis. En dansk undersøgelse af følsomheden af tjørn over

for herbicidet metsulfuron estimerede en stor reduktion i bærmængden i eksponerings-

året, og der var også biologisk og statistisk signifikante effekter året efter (Kjær et al.,

2004). Tilsvarende kan afdrift af sulfunylureamidler (og formentlig også andre herbici-

der) forventes at reducere bærsætningen i hyld og seljerøn betydeligt (Bruus et al., 2008).

Effekter på insekterne

Pesticideksponeringen af de insekter og andre leddyr, der lever eller fouragerer på mar-

kens jordoverflade eller i markens plantedække, afhænger af, i hvilken form pesticidet

udbringes (granulat på jorden, bejdsede frø, sprøjtning i afgrøden) samt dyrenes adfærd i

marken. F.eks. eksponeres insekter, der lever på jordoverfladen, i mindre grad for ud-

sprøjtet pesticid, da størstedelen fanges i afgrøden, mens insekter, der primært opholder

sig i afgrøden, vil være mere eksponeret for udsprøjtede pesticider, men mindre for gra-

nulat udstrøet på jordoverfladen. For bejdsemidler gælder, at insekter, der spiser de bejd-

sede frø, selvsagt bliver meget eksponerede, men for de bejdsemidler, der virker syste-

misk, dvs. spredes via saftstrømmen i planten, vil også insekter, der spiser af de overjor-

diske plantedele eller blomsternes nektar, blive eksponeret. Endvidere kan edderkopper

blive kraftigt eksponeret for udsprøjtede pesticider, fordi disse afsættes i dyrenes net

(Samu et al., 1992).

Som hovedregel har herbicider lille direkte effekt på insekter og andre leddyr (Wardle,

1995), og i forbindelse med godkendelsesproceduren vil herbicider, der er giftige for in-

sekter, normalt blive sorteret fra. Derimod kan herbiciderne have store indirekte effekter

på disse dyr, dels ved at deres fødegrundlag forsvinder eller reduceres, dels ved at habita-

tens struktur og mikroklima påvirkes. Tidligere undersøgelser, opsummeret i Bichelrap-

porten om miljø og sundhed (Bichel-udvalget, 1999b), vurderede, at fravær af herbicid-

behandlinger ville give en forøgelse af markernes insektfauna på en faktor 2-7 målt som

individer og en faktor 1,5 målt som antal arter pr. prøve.

Analogt til herbiciderne har fungicider ofte indirekte effekter på de fungivore insekter,

og Bichel-udvalget vurderede på baggrund af de eksisterende undersøgelser, at den fun-

givore insektfauna umiddelbart ville øges med en faktor 1-2,5 ved udeladelse af brug af

fungicider. Udeladelse af insekticider, som jo påvirker insekterne direkte og for rovinsek-

ternes vedkommende også indirekte, vurderedes at øge insektfaunaen med en faktor 2-4.

Reddersen (1997) fandt, at der i 1987-88 generelt var en større og mere divers insektfau-

na i økologiske kornmarker end i konventionelle (ca. 35% flere dyr, når der ses bort fra

springhaler og bladlus, og ca. 25% flere taxa), hvilket stemmer overens med, at Hald

(1999) fandt en rigere flora i de økologiske marker (ca. 50% flere arter af vilde planter og

en næsten 5 gange så stor biomasse af disse). En senere sammenligning af økologiske og

konventionelle kornmarker fandt også en betydeligt højere plantebiomasse i de økologi-

ske marker (Andersen, 2014). Således var den maksimale ukrudtsbiomasse i juni-juli i de

undersøgte økologiske kornmarker i 2007 mellem 40 og 152 g tørvægt pr. m

, mens

biomassen i konventionelt dyrkede kornmarker aldrig var højere end 5 g tørvægt pr. m

122

og generelt lå under 4 g pr. m

. Der var imidlertid ikke tilsvarende forskelle i insektfauna-

en mellem økologiske og konventionelle kornmarker, og i en del af de økologiske marker

var der heller ingen tydelig sammenhæng mellem det tilstedeværende ukrudt og herbi-

vore insekter i de økologiske marker. En mulig årsag til denne manglende fødekæde-

sammenhæng kan være, at en del af de økologiske marker nu som følge af den mere in-

tensive dyrkning (se kapitel 3) har så lidt ukrudt, at fødemængden er under "tærsklen"

for, at sådanne sammenhænge kan opretholdes.

Indirekte effekter på læhegnenes træer og buske (og andre marknære småbiotoper) kan

også forventes, idet mange insekter og fugle er afhængige af hegnene som føderessour-

ce. Eksempelvis har Kennedy & Southwood (1984) opgjort, at 209 insektarter er tilknyt-

tet til tjørn. Derfor kan direkte effekter på hegnet (se forrige afsnit) føre til indirekte ef-

fekter på de tilknyttede organismer.

Effekter på jordfaunaen

Det er tidligere vurderet (Bichel, 1999), at tætheden af såvel springhaler som regnorme

generelt ikke er påvirket af de anvendte pesticider (men overfladelevende arter vil dog

kunne blive eksponeret (Frampton 1988)). Idet effekter på regnorme indgår i datakrave-

ne ved godkendelse af pesticider, burde de fleste pesticider være relativt harmløse over

for denne gruppe. Imidlertid gælder dette ikke nødvendigvis andre jordlevende inverte-

brater, idet Frampton et. al. (2006) fandt, at den regnormeart, der anvendes som test-

organisme ved pesticidgodkendelse, generelt er mindre følsom end andre jordlevende

invertebrater og sågar også end andre regnormearter. Selv om de fleste undersøgelser af

pesticideffekter på jordorganismer konkluderer, at der ingen effekt var af de undersøgte

stoffer i de anvendte doser, er der dog i et stort antal undersøgelser set direkte effekter

af insekticider på regnorme, springhaler og mider samt direkte effekter af fungicider på

regnorme og enchytræer (små orme) (Jänsch et al., 2006). Omvendt viste ingen studier

direkte effekter af fungicider på mider, myrer og nematoder eller af herbicider på regn-

orme, myrer og nematoder.

Effekter på agerlandets fugle og småpattedyr

Bortset måske fra granulater og bejdsede frø må de direkte giftvirkninger af pesticider på

fuglene i dag antages at være ubetydelige som følge af godkendelsesprocedurerne for

pesticider, hvor giftighed for fugle indgår. Dermed vil de indirekte pesticidvirkninger

være de væsentlige, dvs. især ændringer i fødegrundlaget. For så vidt angår fødeplanter i

marken kan disse jo også fjernes mekanisk med næsten samme negative effekt for fugle-

ne som ved brug af herbicider. For fugle, der har deres rede i marken, kan mekanisk

ukrudtsbekæmpelse og anden aktivitet i marken desuden true deres reproduktion, hvilket

bør tages i betragtning ved valg af metode og timing for ukrudtsbekæmpelse. For fugle,

der fouragerer i de marknære biotoper, vil pesticiderne ofte have betydelige indirekte

effekter, og alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder vil ikke have de samme negative

konsekvenser. Atkinson & Atkinson (2002) fandt, at hyldebær indgår i føden for op til

123

30 fuglearter, og også tjørn, slåen og røn er vigtige, fordi de sikrer fugle som f.eks. dros-

ler føde om efteråret og om vinteren (Sparks & Robinson, 1999). Herbicideffekter på

læhegnenes bærsætning kan således potentielt have stor betydning for visse af agerlan-

dets fugle. I Bichel-udvalget (1999) opsummeres, at mange af agerlandets fugle er mere

talrige på økologiske bedrifter, men som beskrevet i kapitel 3 er det vanskeligt at skelne

effekten af pesticiderne fra andre forskelle mellem økologiske og konventionelle bedrif-

ter. Dette bekræftes også af resultaterne i Andersen et al. (2014).

For agerlandets pattedyr vurderer Bichel-udvalget (1999), at pesticideffekterne, også de

indirekte, er små, men også for pattedyrene gælder, at der er mange dyrknings- og land-

skabsrelaterede faktorer, som påvirker deres forekomst (Andersen et al., 2014).

4.4.3 Vandhuller, vandløb og søer

Eksponering

De akvatiske elementer i landbrugslandet kan blive eksponeret for pesticider ved afdrift

samt via dræn, overfladeafstrømning og overfladenært grundvand. Bichel-rapporten

(1999) opsummerer, at der i 1990'erne blev fundet 32 forskellige pesticider og fire ned-

brydningsprodukter i danske vandløb, 12 af dem i koncentrationer over 1 µg/l og 31

over 0,1 µg/l. Pesticider blev fundet i alle typer vandløb, men mest i områder med ler-

jord. Fundhyppigheden var størst i sprøjteperioden og i perioder med kraftig nedbør, og

der var hyppigt flere pesticider til stede samtidigt. Også i vandhuller var der påvist pesti-

cider, mens der ikke forelå undersøgelser fra søer.

Idet der efter Bichel-udvalgets arbejde er fastsat nye regler for randzoner langs vandløb

og søer, vil den aktuelle eksponering forventeligt være lavere. Udvalgte pesticider indgår i

det nuværende overvågningsprogram for de ferske vande, og desuden er der i perioden

2004-2012 gennemført en screening af udvalgte pesticider i vandløb og søer (Boutrup et

al., 2015). Disse undersøgelser viser, at visse pesticider, bl.a. glyphosat og dets nedbryd-

ningsprodukt AMPA samt prosulfocarb og 2-6-dichlorbenzamid (BAM), som er et ned-

brydningsprodukt af det nu forbudte pesticid dichlobenil, er ret hyppigt forekommende

i de ferske vande, men i reglen ikke i koncentrationer, der i henhold til kvalitetskravene

giver anledning til bekymring (Boutrup et al., 2015).

I denne forbindelse er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der i Danmark kun

bliver analyseret for et lille udvalg af pesticider. En schweizisk undersøgelse har vist, at

hvis man analyserer for alle pesticider, vil man i gennemsnit finde 40 pesticider i overfla-

devand, og dette vil ændre vurderingen af problemets omfang, idet man, hvis man tager

hensyn til den samlede pesticidbelastning, stort set altid vil komme over skadestærsklen

(Moschet et al., 2014), og samme konklusion fremhæves i en tysk vurdering af pestici-

ders betydning på europæisk niveau (Malaj et al,. 2014). Dette understøttes af den sven-

ske pesticidovervågning (f.eks. Nanos et al., 2012) samt en dansk undersøgelse (Rasmus-

sen et al., 2015), som viser, at antallet af pesticider i hvert fald kan overstige 40 under

124

forøget vandføring, mens der er omkring 10 pesticider i gennemsnit i vandfasen under

lav vandføring.

Effekter

Bichel-udvalget (1999) vurderede, at der er sandsynlighed for effekter på såvel flora som

fauna i vandhuller som følge af afstrømning, mens betydningen af vindafdrift forment-

lig er mindre, men i øvrigt forelå der kun meget begrænset viden. For vandløbenes ved-

kommende konkluderedes, at der ofte sås pesticideffekter på planter og alger, og at især

pyrethroider, men måske også andre insekticider, ofte optræder i koncentrationer, der

kan have effekt på vandlevende invertebrater.

Nyere internationale undersøgelser har dokumenteret, at samfundsstruktur og biodiver-

sitet af makroinvertebrater i vandløb påvirkes signifikant ved pesticidkoncentrationer,

der er flere størrelsesordener under de koncentrationer, der giver effekter i meso- og mi-

krokosmos forsøg (Schäfer et al., 2012; Beketov et al., 2013). Denne store følsomhed i

naturlige vandløb afspejler formentlig, at vandløb ud over pesticider ofte er påvirket af

flere samtidigt virkende stressorer i form af mange årtiers kontinuerlige menneskeskabte

påvirkninger og sparsomme muligheder for rekolonisering. Malaj et al. (2014) vurderer,

at der er vidt spredte effekter af pesticider på ferskvandsøkosystemerne over hele Euro-

pa. En dansk undersøgelse viser samstemmende, at grænseværdierne for dafnier og alger

gennemsnitligt overskrides under forøget vandføring i landbrugspåvirkede vandløb, og

desuden at kvalitetskravene for sedimenter i gennemsnit også overskrides i landbrugs-

vandløb (Rasmussen et al., 2015).

Sammenfattende vurderes det, at dyre- og plantelivet på såvel markfladen som de mark-

nære terrestriske habitater og ferske vande i landbrugsområder påvirkes betydeligt af de

anvendte pesticider, omend det eksakte omfang af effekterne ikke kan vurderes. De indi-

rekte effekter af især herbicidanvendelsen på højere led i fødekæden vurderes i mange

tilfælde at være mere betydelige end de direkte pesticideffekter. Der vil generelt være en

gevinst for disse organismer ved en overgang til økologisk drift af landbrugsjorden.

Denne gevinst skal selvfølgelig holdes op imod forhold, hvor økologisk drift måtte have

en negativ effekt f.eks. i forbindelse med den øgede anvendelse af jordbearbejdning til

ukrudtsbekæmpelse.

4.5

Produktionssystemets indflydelse på tab af

næringsstoffer fra bedriften

Et centralt element i EUs vandrammedirektiv, der forpligter Danmark til at sikre en god

økologisk status i vandløb, søer og kystnære vandområder, er at reducere tilførslen af

nitrat og fosfor til disse vandområder. For nitrat har dette en tæt sammenhæng til kvæl-

stofudvaskningen fra dyrkningsfladens rodzone. Typisk vil 1/3 af udvaskningen fra rod-

zonen således genfindes i vandløb og søer (Refsgaard et al., 2012). Ligeledes er Danmark

125

forpligtet til at reducere landbrugets udledning af ammoniak, som især er knyttet til

håndteringen af husdyrgødning, og derfor er et af de vigtige punkter ved godkendelse af

husdyrbrug beskyttelsesniveauet for ammoniak (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen,

2014).

4.5.1 Nitratudvaskning fra dyrkningsfladen

Kvælstofudvaskningen fra rodzonen afhænger meget af driftsformen både for økologi-

ske og konventionelle landbrug som følge af forskelle i afgrødevalg og gødskning. Af de

p.t. ca. 180.000 ha økologisk areal anvendes ca. 70.000 ha til malkekvæg, ca. 15.000 ha til

gartneri (min. 30% gartneriafgrøder), ca. 6.000 ha til svineproduktion, ca. 4.000 ha til

fjerkræproduktion, mens ca. 76.000 ha omfatter "andre produktionsgrene" (NaturEr-

hvervstyrelsen, 2015). Sidstnævnte gruppe dækker også over økologiske planteavlsbrug

med et mindre husdyrhold som f.eks. kødkvæg og får. Det betyder, at de typiske økologi-

ske planteavlsbrug

–

i modsætning til typiske konventionelle planteavlsbrug

–

dyrker en

betydelig andel af det samlede areal med græs og andet grovfoder.

Inden for hver produktionsgren er der store forskelle på, hvordan produktionen gen-

nemføres, men der er dog nogle typiske fællestræk, der belyses i det følgende.

Malkekvæg

En vigtig forskel mellem økologisk og konventionel mælkeproduktion er det forhold, at

dyretætheden på de økologiske brug er lavere. Som følge af en brancheaftale har den

maksimale dyretæthed på de økologiske bruger været på 1,4 dyreenheder pr. ha; men

fremadrettet må der maksimalt tilføres husdyrgødning svarende til 100 kg udnytteligt

kvælstof pr. ha på økologiske bedrifter for at berettige til det særlige økologi-

hektartilskud (hvilket er tæt på de 1,4 DE/ha eller ca. 140 kg total N/ha). På konventio-

nelle malkekvægsbedrifter kan dyretætheden i nogle tilfælde være op til 2,3 DE pr. ha.

Baseret på gødningsregnskaber for 2011 estimeres dyretætheden til typisk at være 1,8

DE/ha (Kristensen & Kristensen, 2015) for konventionelle malkekvægsbedrifter, og der

tilføres i alt ca. 220 kg total kvælstof pr. ha i form af husdyr og kunstgødning. Der tilfø-

res således væsentligt mere kvælstof til arealerne på de konventionelle bedrifter end på

de økologiske.

Ud over den mindre tilførsel af kvælstof pr. ha er de økologiske kvægbrug karakteriseret

ved at have en stor andel af flerårige kløvergræsmarker, som anvendes til en kombinati-

on af afgræsning og slæt, mens græs og majs til ensilering er de dominerende afgrøder

på konventionelle brug (Kristensen & Kristensen, 2015). Denne forskel i arealanvendelse

med større andel af flerårige afgrøder på de økologiske bedrifter kan også betyde noget

for størrelsen af kvælstofudvaskningen.

Baseret på grønne regnskaber fandt Kristensen & Hermansen (2008), at kvælstofover-

skuddet på konventionelle bedrifter var 151 kg N pr. ha mod 111 kg N pr. ha for økolo-

126

giske bedrifter, og at den tilsvarende N udvaskning kunne estimeres til 73 kg N pr. ha på

konventionelle malkekvægsbedrifter mod 43 kg N pr. Ha på økologiske malkekvægsbe-

drifter. Dvs. at kvælstofudvaskningen blev estimeret til at være 30 kg N lavere pr. ha ved

økologisk drift. Hvid (2010) fandt ca. samme forskel i N-overskud baseret på grønne

regnskaber med de angivne forskelle i belægningsgrad. Ovennævnte estimater er i god

overensstemmelse med den målte udvaskning i forsøg. Således fandt Eriksen et al. (1999)

i forsøg med forskellige økologiske kvægbrugssædskifter, at den gennemsnitlige udvask-

ning var ca. 38 kg N pr. ha (Eriksen et al, 1999).

Sammenfattende må det konkluderes, at økologisk mælkeproduktion typisk er forbundet

med en væsentligt lavere N-udvaskning pr. ha end konventionel mælkeproduktion

–

størrelsesordenen 30 kg N/ha.

Planteavl og brug med et mindre husdyrhold

Under eksperimentelle forhold med sammenlignelige sædskifter blev der ikke fundet for-

skelle i kvælstofudvaskningen mellem økologisk og konventionel planteavlsdrift (Knud-

sen et al 2014). I forsøget blev det konventionelle sædskifte i gennemsnit tilført 110 kg

total N pr. ha i mineralsk gødning, mens de økologiske sædskifter blev tilført ca. 70 kg N

i husdyrgødning pr. ha eller der blev inkluderet en grønafgrøde på 25% af sædskiftearea-

let. Der var således en væsentlig forskel i kvælstoftildelingen, hvilket imidlertid ikke gav

anledning til forskelle i udvaskningen. Blandt årsagerne hertil er, at der blev opnået et

væsentligt lavere udbytte ved økologisk produktion, hvorved bortførslen af kvælstof fra

arealet blev mindre. Det betyder, at der på de økologiske arealer ved vækstsæsonens af-

slutning typisk er en større pulje af mineraliseret kvælstof, der kan udvaskes over vinte-

ren eller i det tidlige forår, og hvis størrelse afhænger af bevoksningen/jorddækket og

jordbearbejdningen. I de nævnte forsøg var der stor forskel i udvaskningen fra sandjord

(op til 60 kg N pr. ha) og lerjord (12-15 kg N pr. ha), men ingen væsentlig forskel mellem

økologisk og konventionel planteavlsdrift inden for de to jordtyper.

I praksis er de økologiske planteavlsbedrifter mere alsidige, og typisk med et mindre

husdyrhold. Også de konventionelle planteavlsbedrifter udnytter dog i en vis udstræk-

ning husdyrgødning fra bedrifter med overskud heraf. Gødningsregnskaber fra 2011 vi-

ser en tilførsel for konventionelle planteavlsbedrifter på 150 kg N pr. ha (heraf 53 kg N

fra husdyrgødning) mod en tilførsel på 80 kg N pr. ha i husdyrgødning på økologiske

planteavlsbedrifter (kategorien andre bedrifter i arealopgørelsen ovenfor) (Kristensen &

Kristensen, 2015). I praksis er der således en betydelig forskel i den direkte N-tilførsel

mellem økologiske og konventionelle bedrifter, men omvendt har de økologiske bedrif-

ter en større andel af N-fikserende afgrøder. Hvid (2008) fandt for planteavlsbedrifter

med en dyretæthed svarende til ovennævnte, at kvælstofoverskuddet var det samme eller

højere ved økologisk plantavl sammenlignet med konventionel planteavl.

Når der findes samme eller større kvælstofoverskud på de økologiske planteavlsbrug

sammenlignet med tilsvarende konventionelle, indikerer det, at udnyttelsen af det tilførte

kvælstof er mindre i det økologiske system, hvor den organiske gødning først skal om-

127

sættes i jorden, før den kommer planterne til gavn. Dette er en af årsagerne til, at man

inden for den økologiske planteavl arbejder for at integrere biogasproduktion som en del

af det økologiske produktionssystem. Ved at omsætte husdyrgødning og kvælstofholdige

planterester (f.eks. grøngødning og efterafgrøder) i biogasanlæg, får man omdannet gød-

ningen, så en større del af kvælstoffet bliver let tilgængeligt for planterne. Herved kan

det tilførte kvælstof bedre udnyttes i vækstsæsonen, og man vil forvente, at de økologi-

ske planteavlsudbytter vil stige, mens risikoen for nitratudvaskning vil reduceres.

Sammenfattende er der ikke grund til at antage, at der er væsentlige forskelle i N-

udvaskningen fra økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter, men udvaskningen

kan være stærkt påvirket af, hvordan produktionen reelt gennemføres og på hvilken jord-

type.

Grønsagsproduktion

I sædskifter med grønsager er der ofte fundet højt indhold af uorganisk kvælstof i jor-

den i efteråret med stor risiko for nitratudvaskning til følge. Årsagen skal findes i flere

faktorer i produktionen af de fleste grønsager, deriblandt høj kvælstoftildeling helt frem

til høst, overfladiske rodsystemer (løg, salat, babyleaf) og at produktionen ofte foregår på

sandet jord. Disse faktorer er ens for konventionel og økologisk produktion. Undersø-

gelser i en række grønsagsafgrøder hos økologiske avlere på sandet (JB1-3) og sandblan-

det lerjord (JB5-7) har vist, at der i praksis sker overgødskning i økologisk grønsagspro-

duktion (Cooper et al., 2012). Dette sker ved anvendelsen af en kombination af ned-

pløjning af en overvintrende grøngødning samt tilførsel af gylle. Denne fremgangsmåde

er meget udbredt og er især problematisk på sandede jorder, hvor den kan afstedkomme

meget betydelig udvaskning af kvælstof.

Det er imidlertid i forsøg vist, at der er gode muligheder for at reducere kvælstofudvask-

ningen ved forbedrede dyrkningsmetoder. Således fandt Thorup-Kristensen et al.,

(2012), at udvaskningen af kvælstof i højere grad afhang af gødningstilførsel og vinter-

dække end af konventionel eller økologisk dyrkningsmetode. I forsøg på Årslev (JB5)

sammenlignedes et konventionelt og tre økologiske grønsagssædskifter med fire grøn-

sagshovedafgrøder:Ggulerødder, løg, hvidkål og salat samt med to kornafgrøder: Vinter-

rug og havre. Det konventionelle (C) og det ene økologiske (O1) sædskifte havde hen-

holdsvis høj NPK og medium gylletilførsel og ingen brug af efterafgrøder og grøngød-

ning, det andet (O2) og tredje (O3) økologiske sædskifte havde lav tilførsel af gylle og

brug af forskellige efterafgrøder og undersået grøngødning. O3 sædskiftet adskilte sig

ved at have samdyrkning af grønsagsafgrøderne med striber af overvintrende undersået

grøngødning. Resultaterne viste, at der var et højere indhold af nitrat i 1-2 m dybde

(gennemsnit forår og efterår) under sædskifterne uden efterafgrøder og grøngødning end

i sædskifterne med disse afgrøder (figur 4.5).

Roddybder varierer meget inden for grønsager. Afgrøder med dybe rødder som hvidkål

er bedre i stand til at udnytte den tilførte kvælstof end f.eks. porre. Dette betød en for-

128

skel i potentiel nitratudvaskning på mere end 100 kg N ha

-1

i 1-2,5 m dybde mellem

hvidkål og porre (Thorup-Kristensen, 2006).

Økologisk grønsagsproduktion har således ligesom konventionel grønsagsproduktion

potentiale for høj produktion med lav N-udvaskning ved at bruge en mere præcis tilde-

ling af gødning efter nedpløjning af grøngødning i kombination med efterafgrøder og

sædskifter med opsamling af kvælstof ved hjælp af afgrøder med dybe rødder. Kombi-

neres disse tiltag med anvendelse af afgasset organisk gødning fra biogasanlæg, vil man

højst sandsynligt yderligere kunne forbedre udnyttelsen af det tilførte kvælstof og der-

ved mindste risikoen for nitratudvaskning.

Nitratindhold i 1-2 m dybde under fire grønsagssædskifter, et konventionelt (C) og øko-

logisk (O1) uden efterafgrøder og grøngødning, et økologisk med efterafgrøder og grøngødning (O2) samt

samdyrkning af flere grønsager med grøngødning (O3) (modificeret efter Thorup-Kristensen et al.,

2012)

Svinebedrifter

Der er meget stor forskel på indretningen af økologisk og konventionel svineprodukti-

on. Mens alle dyr er på stald i den konventionelle produktion, er søerne typisk på friland

i økologisk produktion undtagen måske en kort periode, mens de løbes. Mens søerne er

på friland tildeles de betydelige mængder tilskudsfoder, især i diegivningsperioden. Dette

giver en stor udskillelse af næringsstoffer, herunder kvælstof, især omkring foderpladser

og dermed risiko for N udvaskning. I overensstemmelse hermed fandt Eriksen (2001), at

Figur 4.5

129

nitratkoncentrationen i 1 m's dybde i farefolde var mellem 100 og 200 mg/l mod under

50 mg/l uden for foldene.

I praksis indrettes produktionen ofte således, at der er et areal, der benyttes til søer og et

areal, hvor der sjældent er svin. Arealet, der udnyttes til søernes afgræsning, bruges hvert

andet år til afgræsning, mens der i det mellemliggende år dyrkes andre afgrøder, især

korn med udlæg af nyt græs, til hvilke der ikke tilføres husdyrgødning. På arealet, der

ikke bruges til svin, er tilførslen af husdyrgødning ofte lav. Kvælstofudvaskningen fra de

økologiske svinebedrifter udgøres derfor af arealer med høj risiko for udvaskning, og

andre arealer hvor udvaskningen er på niveau med eller lavere end ved økologisk plante-

avl. I modelberegninger (Jakobsen et al., 2015) er det estimeret, at kvælstofudvaskningen

fra en typisk økologisk svinebedrift med søer og slagtesvin var godt 110 kg N pr. ha,

hvilket kan sammenlignes med et niveau på 60 kg pr. ha i konventionel svineproduktion.

Alt i alt må det således forventes, at kvælstofudvaskningen fra økologisk svineprodukti-

on er væsentligt højere end fra konventionel svineproduktion.

Forbedret næringsstofudnyttelse på dyrkningsfladen

Der kan peges på en række potentielle virkemidler til en øget N-udnyttelse og en reduce-

ret nitratudvaskning fra økologiske brug. Disse virkemider og deres effekt beskrives her-

under.

Konsekvenserne af de enkelte virkemidler for vandmiljøet afhænger af lokal geologi og

hydrologi, idet der kan ske reduktion af nitrat i både grundvand og overfladevand på

dets vej fra rodzonen til recipienten (Blicher-Mathiesen et al., 2007). Det vurderes f.eks.,

at ca. 2/3 af den nitrat, der udvaskes fra markernes rodzone, omdannes til andre N for-

bindelser inden, det når frem til fjorde og kystnære vande (Refsgaard et al., 2012).

•

Tilpasset afgræsning med malkekøer om efteråret

Det er generelt anerkendt, at udvaskningen fra slætmarker normalt er lavere end fra

afgræsningsmarker. På grovsandet jord, hvor en stor del af de økologiske kvægbrugs-

bedrifter findes, er jorden karakteriseret ved en lav vandholdende evne. Det betyder,

at kraftig regn lige efter afsætning af urinpletter vil øge risikoen for N-udvaskning.

Andelen af kvælstof, der afsættes i urin og fast gødning på marken, er proportional

med opholdstiden i marken (Kristensen & Oudshoorn, 2006). Det kan imidlertid lade

sig gøre at afgræsse uden ekstra tab af kvælstof ved udvaskning. Eriksen et al. (2004,

2011) har vist, at så længe afgræsningsintensiteten afpasses græsudbuddet, og så længe

der ikke tilføres husdyrgødning til afgræsningsmarkerne, så kan N udvaskningen hol-

des på et lavt niveau. Dette betyder enten få timer på græs eller et større areal pr. mal-

keko, når græsvæksten aftager i efterårsmånederne.

130

•

Effektive efterafgrøder første efterår efter ompløjning af

1. års kløvergræs og grøngødning

Den største risiko for nitratudvaskning i sædskiftet er efter ompløjning af kløvergræs,

og der er derfor et betydeligt reduktionspotentiale i at have en effektiv efterafgrøde i

ompløjningsåret. Efter ompløjning af kløvergræs er det således på grovsandet jord

fundet, at alm. rajgræs udlagt som efterafgrøde i ugødet vårbyg reducerede nitratud-

vaskningen med 66-80% i forhold til bar jord friholdt for vegetation ved fræsning ef-

ter høst. Maksimal reduktion af nitratudvaskningen efter ompløjning af kløvergræs

blev opnået ved at dyrke vårbyg til grønkorn med udlæg af ital. rajgræs, som totalt op-

tog 160 og 240 kg N pr. ha uden gødningstilførsel efter henholdsvis 3. års og 5. års

kløvergræs (Eriksen et al., 2013). Nitratudvaskningen blev her reduceret med mere

end 90% til knap 10 kg N pr. ha pr. år.

•

Efterafgrøder i hestebønner og lupin

Hestebønner og lupin kan optage betydelige mængder kvælstof i biomassen. Alene i

overjordisk biomasse er der i det langvarige sædskifteforsøg målt optagelser på 200-

300 kg N/ha (Eriksen et al., 2013). Da hestebønner og lupin modner relativt sent, er

der i våde år risiko for, at afgrøden i værste fald må efterlades på marken. Ved at un-

derså en efterafgrøde af rajgræs om foråret kan risikoen for en utilsigtet høj udvask-

ning af N reduceres.

•

Effektive efterafgrøder efter grønsager med højt kvælstofindhold i planterester og

jord

Mange grønsager efterlader særligt højt indhold af kvælstof i planterester og jord pga.

højt kvælstofindhold i biomassen og vækststadiet ved høst (f.eks. blomkål). Når høst

af tidlige grønsager muliggør etablering af en effektiv efterafgrøde, vil dette kunne

reducere nitratudvaskning markant.

•

Grønsagssædskifter baseret på roddybde

Placering af afgrøder med dybe rødder og højt kvælstofbehov (som hvidkål) i sædskif-

tet kan reducere nitratudvaskningen med mere end 100 kg N pr. ha, hvor der er høj

kvælstoftilgængelighed i dybe jordlag fra tidligere afgrøder

•

Hyppigere foldskifte for søer på friland

Landbrugets byggeblad (arkivnr. 95.03-02, udgivet januar 1993 og revideret juli 2002)

beskriver love og vejledninger vedr. "Indretning og drift af udendørs sohold". I byg-

gebladet tages der højde for de fleste forhold, som har indflydelse på nitratudvasknin-

gen (foldtype, belægningsgrad, gødningsfordeling inden for folden og plantedække).

Men da kvælstofbelastningen stadig er meget lokal og afsættes af dyr, som er på fri-

land hele året, er der et potentiale for at reducere nitratudvaskningen ved hyppigere

flytning (også indenfor en enkelt sæson) af folde til nye græsarealer.

131

4.5.2 Risiko for tab af fosfor

I Danmark er der gjort en meget stor indsats over for problemet med forurening af

vandområder med organisk stof og næringssalte, herunder fosfor, fra spildevand (Wi-

berg-Larsen et al., 2015). Derimod er der ikke sket nogen væsentlig reduktion i fosforud-

ledningerne fra de dyrkede arealer, som nu er den største kilde til fosforbelastningen af

vore vandområder (Wiberg-Larsen et al., 2015). Det har i mange år været gængs viden, at

fosfor er det vigtigste begrænsende næringsstof for væksten af alger i de danske søer

(Søndergaard et al., 2006). I vandløb har fosfor derimod ikke særlig stor betydning for de

økologiske forhold, fordi der er en meget stor transport gennem systemerne (Sønder-

gaard et al., 2006). Fosfor er dog begrænsende for væksten af bundlevende alger i vand-

løb.

I fjorde og kystnære farvande har kvælstof typisk været begrænsende for algevæksten,

undtagen i korte perioder af foråret i nogle fjorde (Søndergaard et al., 2006). Det har

ændret sig i de sidste 15 år. Den store reduktion af fosforudledningen fra byer og indu-

stri har nu medført, at fosfor er blevet mere begrænsende for algevækst i fjorde og kyst-

nære farvande. Derfor er der i Vandplan I og Vandplan II fokus på, at der skal ske en

reduktion af fosforbelastningen til især søerne. Der er således planlagt en national reduk-

tion på i alt 51 tons fosfor i den nyligt vedtagne Vandplan I og en ny planlagt indsats

over for fosfor i Vandplan II.

Økologisk versus konventionelt landbrug

Risikoen for fosfortab fra landbrugsarealer er meget afhængig af mængden og tilgænge-

ligheden af fosfor i jorden (Rubæk et al., 2000; Jakobsen et al., 2000). Det er således vig-

tigt at fastslå, om der i bedriften er et overskud af fosfor, der potentielt bagefter kan

medvirke til et fosfortab til grundvand og overfladevand via udvaskning og erosion. Da

der er stor forskel mellem driftsform og adgang til næringsstoffer på henholdsvis økolo-

giske husdyrbrug og planteavlsbrug er der også forskelle i deres næringsstofregnskab og -

tab (Grant, 2000; Mondelaers et al., 2009).

Således fandt Kristensen og Hermansen (2008), at mens P overskuddet for økologisk

mælkeproduktion var væsentligt lavere end ved konventionel mælkeproduktion (4 versus

10 kg P/ha), var det for økologiske planteavlsbedrifter højere end ved konventionel plan-

teavl (10 versus 1 kg P /ha ). Årsagen er, at der anvendes betydelige mængder konventi-

onel husdyrgødning i økologisk planteproduktion ofte fra svin, hvor husdyrgødningen

har et relativt højt indhold af P. Det er vigtigt at være opmærksom på denne (nationale)

praksis, da internationale undersøgelser ofte finder,at gødskningsniveauer for fosfor er

væsentligt lavere på økologiske end på konventionelle bedrifter (Mondelaers et al., 2009;

Korsaet et al., 2012).

Der er i enkelte svenske og norske undersøgelser konstateret en højere fosforudvaskning

i økologiske planteavlssædskifter end i konventionelle i forbindelse med ompløjning af

grøngødning (Korsaet et al., 2012; Ulen et al., 2005; Aronson et al., 2007). Ligeledes kan

132

øget jordbearbejdning, og det forhold at der er barjord i forbindelse hermed, forventes

at øge risikoen for tab af fosfor ved jorderosion og overfladisk afstrømning på særlige

erosionsudsatte risikoarealer. Sådanne erosionstab kan formentlig i vid udstrækning und-

gås ved at optimere drift og sædskiftet i økologisk jordbrug.

I tabel 4.1 er der ud fra den foreliggende litteratur på området vist de faktorer, som har

indflydelse på, hvordan økologisk landbrug påvirker tabet af fosfor. Analysen er meget

forenklet, idet tab af P som nævnt afhænger af en lang række faktorer på den specifikke

bedrift og mark såsom brugstype, sædskifter, dyrkningspraksis, husdyrtæthed, jordbunds-

forhold, hældning mv. Som det fremgår af analysen i tabellen, er der elementer i økolo-

gisk landbrug som kan medføre højere tab af P, mens der ligeledes er elementer, der

trækker i den anden retning med lavere tab af P til overfladevand.

Sammenfattende må det vurderes, at de bedriftsspecifikke forhold er af væsentlig større

betydning for tab af P til miljøet end om der er tale om økologisk eller konventionel

landbrugsdrift.

4.5.3 Tab af ammoniak

Landbrugets udledning af ammoniak er især knyttet til husdyrproduktionen, og emissio-

nen i hele kæden fra stald, lager og udspredning af husdyrgødning udgør således 84% af

den samlede ammoniakemission fra jordbruget i 2011 (Mikkelsen et al., 2014). Derfor er

et af de vigtige punkter ved godkendelse af husdyrbrug beskyttelsesniveauet for ammo-

niak (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, 2014).

Der er tre elementer i reguleringen: i) Et generelt krav om reduktion af ammoniakemis-

sionen pr. dyr i forhold til en fastsat reference. ii) En maksimalt tilladt ekstra deposition

af ammoniak i forhold til baggrundsbelastningen på internationalt beskyttede, ammoni-

akfølsomme naturområder, idet den tilladte ekstra deposition afhænger af antallet af øv-

rige husdyrbrug i nærområdet (efter differentierede bufferzoner). iii) En maksimalt tilladt

ekstra deposition i forhold til før-situationen (1 kg pr. ansøgning) for nogle typer af øv-

rige ammoniakfølsomme naturområder over en given størrelse. Undtaget fra kravet om

reduktion i ammoniakudledningen er dog den økologiske svineproduktion bl.a. begrun-

det i produktionens ringe omfang.

Størrelsen af ammoniaktabet afhænger af mange forhold som dyrenes udnyttelse af fo-

derets kvælstofindhold og udformning af gulv-, gødnings- og ventilationssystemer. Men

også typen af gødning og opbevaringen af gødning samt udbringningsmetoder påvirker

udledningen af ammoniak væsentligt.

133

Tabel 4.1

Risikofaktorer i økologisk produktion, der påvirker tabet af fosfor fra bedrifterne set i

forhold til konventionelle bedrifter (efter Grant et al., 2000; Ulen et al., 2005; Neuman et al., 2011;

Korsaet et al., 2012)

Kvælstofomsætningen i husdyrene

Centralt for den mulige ammoniakfordampning er, hvor meget kvælstof husdyrene ud-

skiller i urin og fæces. Dette er afhængigt af dyrets proteinforsyning. Da husdyrene ikke

har det samme behov for næringsstoffer og energi igennem hele produktionsperioden, er

der udviklet ret deltaljerede fodringsanbefalinger eller fodringsnormer til husdyrene.

Princippet er, at koncentrationen af næringsstoffer, herunder protein, er tilpasset så godt

som muligt til dyrenes aktuelle behov til vedligehold, vækst og produktion/reproduktion.

Desværre er det sådan, at de næringsstoffer og dermed det protein, der er i foderet, ikke

kan fordøjes og udnyttes 100%, hvilket betyder, at en del udskilles med fæces (ufordøjet)

eller urin (overskud).

Husdyrene har primært brug for aminosyrer og egentlig ikke protein som sådan. Derfor

er foderoptimeringsprogrammerne bygget op med værdier for dyrenes behov for amino-

syrer. Der er en række aminosyrer, som dyrene skal have tilført med foderet (de livsnød-

vendige også kaldet de essentielle aminosyrer), medens de ikke-livsnødvendige aminosy-

134

rer kan dannes ud fra andre aminosyrer (tabel 4.2). De semi-essentielle aminosyrer kan

delvis erstattes af andre, hvilket er tilfældet for de svovlholdige methionin og cystein,

som delvis kan erstatte hinanden.

Tabel 4.2

Aminosyrer klassificeret som essentielle, semi-essentielle og non-essentielle for husdyr

I økologisk produktion skal alle aminosyrer tilføres gennem råvarerne, idet det ikke er

tilladt at bruge kemisk fremstillede krystallinske aminosyrer som i den konventionelle

husdyrproduktion. Dette har afgørende betydning for omfanget af udskillelse af f.eks.

kvælstof og emission af ammoniak for enmavede husdyr som svin og fjerkræ. I den

danske vejledning og i EU vejledningen for økologisk produktion bruges udtrykket "syn-

tetiske" for de kemisk fremstillede aminosyrer.

Ammoniakudledning ved økologisk versus konventionel produktion af svin

Da der ikke må anvendes syntetiske aminosyrer i økologisk produktion, skal dyrenes be-

hov for aminosyrer som nævnt dækkes af råvarerne. Det betyder, at indholdet af råpro-

tein og dermed kvælstof typisk er væsentligt højere i økologiske svinefoderblandinger

sammenlignet med konventionelt foder. Da dyrene aflejrer samme mængde protein (N)

pr. kg produkt i begge produktionssystemer, betyder det, at udskillelsen af N er væsent-

lig større pr. dyr i økologisk produktion. Tabel 4.3 viser eksempelvis den beregnede for-

135

tærede mængde råprotein henholdsvis udskilte mængde kvælstof uden brug af syntetiske

aminosyrer (økologisk produktion) og ved brug af syntetiske aminosyrer (konventionel

produktion) for slagtesvin.

Foderets indhold og dermed indtaget kan beregnes til at være 14% større i økologisk

sammenholdt med konventionel slagtesvineproduktion. Tilsvarende kan udskillelsen

med fæces og urin beregnes (Poulsen et al., 2006; Poulsen, 2014), og det viser sig, at den

samlede udskillelse af kvælstof er 25% højere, når råproteinindholdet er 14% højere.

Den relativt største stigning sker i kvælstofudskillelsen med urinen, der i eksemplet bliver

31% højere. Det har stor betydning for risikoen for tab af ammoniak, idet ammoniakken

netop dannes ud fra den urea-N, der udskilles med urinen. Derfor vil emissionen

–

alt

andet lige

–

være større i økologisk produktion.

Tabel 4.3

duktion

Sammenligning af typiske foderblandinger i økologisk og konventionel slagtesvinepro-

Herudover er det således, at foderforbruget ofte er højere under økologiske produkti-

onsforhold (øget behov til aktivitet og termoregulering), hvilket vil give anledning til en

yderligere forøget udskillelse af kvælstof i urinen. Hvis foderforbruget er 5% højere

(dvs. 3,0 FEs/kg tilvækst) beregnes den samlede kvælstofudskillelse således til 3,90 kg

kvælstof og udskillelsen i urin til at være 41% højere end ved konventionel produktion

(Poulsen, 2014).

Herudover afhænger ammoniakfordampningen af gødningens pH, arealet af gulvover-

flade pr. gris (og især beskidte sti- og gulvoverflader), luftflow over gødningen (afhængig

136

af stidesign og ventilationssystem), gødningssystem og temperaturen, især i gyllen (f.eks.

Ni, 1999). Der er ikke foretaget direkte målinger af udledningen af ammoniak fra øko-

logisk slagtesvineproduktion i Danmark, men Olsson et al. (2014) fandt i en svensk un-

dersøgelse, at det samlede ammoniaktab pr. gris var 3-4 gange større i økologisk slagte-

svineproduktion end ved konventionel produktion. Da slagtesvin i økologisk produktion

har krav på mere plads indendørs (1,3 m

, heraf mindst 0,65 m

med fast gulv) og yderli-

gere har krav på adgang til udearealer (1,0 m

), så vil alene det forhold, at gulvarealet pr.

gris hvorfra ammoniak kan fordampe, medfører en betydeligt større udledning end fra et

konventionelt produceret slagtesvin, hvor pladskravet er 0,65 m

. Herudover vil det høje-

re indhold af ammoniumkvælstof (summen af opløst ammoniak og ammonium i gyllen)

i sig selv bevirke, at pH stiger, hvilket øger andelen af opløst ammoniak, som kan tabes

til luften. I et forsøg med tilsvarende forskelle i råprotein, som det beregnede i tabel 4.3

,er der vist en forøgelse i pH på 0,5 enheder og en ekstra udledning af ammoniak på

30% (Hansen et al., 2014).

Ammoniakudledning ved økologisk versus konventionel mælkeproduktion

For kvægproduktionen forholder det sig anderledes end for de enmavede husdyr. Kvægs

aminosyreforsyning sker i stor udstrækning via det producerede mikrobielle protein i

vommen, og det er ikke normalt i konventionelle malkekvægsbesætninger (eller fordelag-

tigt under normale omstændigheder) at tilføre syntetiske aminosyrer. Der er således kun

små forskelle i proteintildelingen pr. foderenhed mellem økologiske og konventionelle

malkekøer, om end den samlede proteinudnyttelse i besætningen typisk er lidt lavere un-

der økologiske produktionsforhold (Kristensen et al., 2011), hvilket medfører en lidt hø-

jere potentiel ammoniakemission pr. kg produceret mælk.

Med hensyn til indretning af stalde, inkl. krav til plads, er der kun små forskelle mellem

konventionel og økologisk produktion, men økologiske køer kommer i langt større ud-

strækning på græs. Ammoniakfordampningen fra gødning afsat på græs vurderes typisk

væsentligt lavere end den samlede virkning af gødning afsat på stald, opbevaret i lager og

efterfølgende udbragt på marken (7% versus ca. 20% for gyllebaserede systemer (Mik-

kelsen et al., 2014). Imidlertid afsættes højst halvdelen af gødningen på græs i sommer-

perioden og sandsynligvis typisk en tredjedel. Dvs. på årsbasis bliver denne effekt meget

mindre end forskellen mellem 7% og 20% umiddelbart kunne antyde. Samtidig er der

mulighed for at reducere ammoniakfordampningen i konventionel produktion ved forsu-

ring med svovlsyre, en praksis, der må forventes at blive mere udbredt med de stigende

krav til reduceret ammoniakfordampning. Tilsætning af svovlsyre er ikke tilladt i henhold

til økologireglerne

Sammenfattende er der ikke grund til at forvente en væsentlig forskel i ammoniakemis-

sion fra økologisk og konventionel mælkeproduktion som helhed.

137

Metoder til reduceret ammoniakudledning fra økologisk husdyrproduktion

Som det fremgår af det foregående, er det især ved svine- (og fjerkræ) produktionen, at

den økologiske produktionsform medfører en højere ammoniakemission end ved kon-

ventionel produktion. For at mindske risikoen er der især behov for at forbedre fodrin-

gen/finde relevante fodermider, så overforsyningen med kvælstof (i protein) reduceres.

Proteiner fra bioraffineret græsprotein og protein fra muslinger kunne måske bidrage i

den retning. Man kan også undersøge, om det er muligt og økonomisk realistisk at ud-

vinde rene aminosyrer ved brug af økologisk godkendte metoder. Herudover er det vig-

tigt, at overflader i staldsystemer med gødningsforurening reduceres. Nye teknologiske

løsninger, der tager højde for grisenes tilbøjelighed for bestemte gødepladser, kunne væ-

re nyttige som en del af økologiske staldsystemer ved at sikre en hurtig fjernelse af den

afsatte gødning og urin. Endelig er det relevant at reducere emissionen fra den opsamle-

de gylle. I konventionel produktion kan dette foretages med tilsætning af svovlsyre, hvil-

ket imidlertid ikke er tilladt i økologisk produktion. Det undersøges aktuelt, om gyllen

kan forsures ved at tilsætte kulhydrat til gylle og udnytte, at bakterier i gyllen kan omsæt-

te kulhydrat til mælke- og eddikesyre og derved sænke pH og reducere ammoniakudled-

ning fra økologiske kvægstalde. Dette kan måske også være en farbar vej i økologiske

svinestalde.

4.6

Tilbageførsel af næringsstoffer og organisk

stof til økologisk jordbrug

Tilladte ikke-økologiske gødningsstoffer er oplistet i EUs økologiforordning EF

889/2008, Annex I: Gødninger, jordforbedringsmidler og næringsstoffer autoriseret i

henhold til økologiforordning EF 834/2007 og i Vejledning om økologisk jordbrugs-

produktion (NaturErhvervstyrelsen, april 2015).

Ud over ubehandlet og behandlet (bioforgasset eller komposteret) husdyrgødning fra

konventionelle bedrifter, som ikke er "factory farms" (i Danmark defineret som jordløse

brug), må følgende typer organisk affald fra det omgivende samfund anvendes i økolo-

gisk jordbrug:

•

Komposteret eller forgæret husholdningsaffald fremstillet af kildesorteret hushold-

ningsaffald, og bestående af vegetabilsk og animalsk husholdningsaffald. Affaldet skal

være indsamlet i et lukket og overvåget kildesorteringssystem, som er godkendt af

medlemsstaten Maksimal koncentration af tungmetaller i mg pr. kg tørstof: Cadmium:

0,7; kobber: 70; nikkel: 25; bly: 45; zink: 200; kviksølv: 0,4; chrom (i alt): 70; chrom

(VI): 0.

•

Kompost fra svampedyrkning. Det oprindelige vækstmedium må kun være fremstillet

af produkter listet i bilag I.

•

Komposteret eller forgæret blanding af vegetabilsk materiale, som er fremstillet af

blandinger af vegetabilsk materiale, der er blevet underkastet kompostering, eller der

er sket en anaerob forgæring med henblik på produktion af biogas. Hvis stoffet inde-

138

•

holder mere end 3 kg N/ton eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af

N er mindre end 3 kg N pr. ton produkt, skal det føres ind som gødning i gødnings-

regnskabet. Rent have- og parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N

indhold.

Følgende produkter eller biprodukter af animalsk oprindelse: blodmel, hovmel,

hornmel, benmel eller aflimet benmel, fiskemel, kødmel, fjermel, uld, stykker af ka-

ninskind, hår, børster osv. mælkeprodukter. Maksimal koncentration af chrom (VI) i

tørstoffet på 0 mg pr. kg.

Produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse til gødskning F.eks. mel af olie-

kager/-skrå, kakaoskaller, maltspirer.

Alger og algeprodukter. Når de er fremkommet direkte ved: i) fysisk behandling, her-

under tørring, frysning og formaling ii) ekstraktion med vand eller syre og/eller basi-

ske vandige opløsninger iii) gæring.

Savsmuld og træflis (råt eller komposteret: Træ, der ikke er kemisk behandlet efter

fældning.

Afgasset biomasse indeholdende animalske biprodukter, som er forgæret sammen

med materiale af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, som anført i bilag I (Animalske

biprodukter (herunder biprodukter fra vilde dyr) af kategori 3 og mave- og tarmind-

hold af kategori 2 (kategori 2 og 3 som defineret i Europaparlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1069/2009). Processen skal være i overensstemmelse med Kom-

missionsforordning EF 142/2011, og råmaterialet må ikke være fra jordløst husdyr-

brug. Det afgassede produkt må ikke tildeles spiselige dele af afgrøderne ).

Spildevandsslam er ikke listet i EU forordning EF 889/2008, Annex I og må derfor ikke

anvendes i økologisk jordbrug.

Økologisk jordbrug har således begrænset adgang til at anvende organiske ressourcer fra

det omgivende samfund. Dette bevirker, at økologisk jordbrug kun i mindre omfang kan

bidrage til de aktuelle politiske mål om øget genanvendelse og ressourceeffektivitet, som

er udstukket af henholdsvis folketinget og EU (EC, 2015).

På Økologisk Landsforenings generalforsamling i 2008 blev det besluttet, at brugen af

halm og ikke-økologisk husdyrgødning fra konventionelle bedrifter skulle udfases i løbet

af perioden 2015-2021. Denne beslutning var baseret på, at afhængighed af næringsstof-

fer fra det omgivende konventionelle landbrug ikke er acceptabel i det lange løb. Beslut-

ningen er imidlertid ikke juridisk bindende for de danske økologiske producenter, da

kravet ikke er implementeret i de statslige økologiregler. Udfasningsprocessen var oprin-

deligt beregnet til at være afsluttet med et totalt forbud mod anvendelse af konventionel

husdyrgødning og halm i 2021, men usikkerhed om, hvordan dette skal implementeres,

har ført til en udskydelse. Heroverfor står økologisk jordbrugs vanskeligheder med at

inddrage ressourcer fra det omgivende samfund som følge af usikkerhed vedrørende

etiske, miljø- og sundhedsmæssige aspeker. Dette har ført til en intens debat om, hvilke

ressourcer fra samfundet der er acceptabelt (og ligefrem ønskelige) at recirkulere som

gødning og/eller jordforbedringsmidler.

139

Samtidigt er der en erkendelse af, at kvaliteten af den samfundsmæssige affaldsstrøm er

blevet væsentligt forbedret i de seneste 30-40 år, og fortsat vil blive forbedret på grund

af gennemførelsen af miljøregulering (f.eks. EU-REACH-direktivet).

Den britiske økologibevægelse, Soil Association argumenterer for, at det er nødvendigt

at revurdere, hvordan der produceres fødevarer, og at det er nødvendigt at tænke på

menneskelige ekskrementer som en ressource, ikke som affald (Soil Association, 2010).

Tilsvarende diskussioner har der været i den danske økologibevægelse i de seneste år.

Der er mange modforestillinger om, at biomasse fra spildevandsrensning indeholder bl.a.

kvindelige kønshormoner (østrogen), smitstoffer og medicinrester. Heroverfor står ar-

gumentet om, at der også er medicinrester og smitstoffer i husdyrgødning fra konventio-

nel produktion, og at mængden af østrogen i husdyrgødning er lang større, ikke mindst

fra malkekvæg og diegivende søer, hvad enten de er økologiske eller ej.

4.6.1 Økologiens oprindelige tanker om recirkulering

Idégrundlaget for økologisk landbrug, som blev udviklet i perioden før 1940, tilskrives

navnligt Sir Albert Howard (1873-1947). Hans erfaringer og observationer udviklede sig

til en filosofi og et koncept for økologisk landbrug, hvori han beskrev "The Law of Re-

turn," der skulle blive central i økologisk landbrug, nemlig vigtigheden af at udnytte til-

gængelige organiske affaldsmaterialer til at opbygge og vedligeholde jordens frugtbarhed

og humusindhold (Howard, 1943). Her slog han kraftigt til lyd for genanvendelse af alle

organiske affaldsmaterialer, herunder spildevandsslam og aske fra organiske materialer.

En af de videnskabsmænd, Howard satte højt, var den tyske kemiker Justus von Liebig,

som 100 år før havde arbejdet intenst med at øge frugtbarheden i jordbruget under ind-

tryk af den hungersnød, som havde præget flere europæiske lande. På det tidspunkt

(1840) skrev den tyske kemiker Justus von Liebig til den engelske premiereminister Sir

Robert Peel.

"…

årsagen til landbrugsjordens udpining skal findes i byboernes skikke med brug

af vandklosetter, der ikke tillader indsamling og opbevaring af ekskrementer. De

vender ikke tilbage til markerne, men bæres af floderne

til havet….. Hvis det var

muligt at tilvejebringe alle de fosfater til Skotland og England, der er ført ud i havet

gennem de sidste 50 år, ville afgrødernes udbytte være dobbelt så høje som i tidligere

år…."

Da man i London besluttede at lave et latrinbortskaffelsessystem gennem udbygning af

kloaknettet frem for et genanvendelsessystem, som Liebig havde foreslået, besluttede

han at det var nødvendigt at finde andre måder at erstatte tabte næringsstoffer. Han gik i

gang med at udvikle det, vi i dag kender som kunstgødninger.

I dag har vi i den vestlige verden opbygget håndteringssystemer for spildevand, som

bortskaffer affald og beskytter miljøet, men som i udgangspunktet overhovedet ikke ta-

ger sigte på at recirkulere næringsstoffer. Størstedelen af det kvælstof (N), der ledes til

140

rensningsanlæg, bliver udledt til atmosfæren som frit kvælstof, mens andre værdifulde

næringsstoffer (f.eks. kalium, K og svovl, S) udledes med det rensede spildevand. Med de

seneste års fokus på bortrensning af fosfor (P) fra spildevand, har man opnået meget høj

tilbageholdelse af P i biomassen fra rensningsanlæg. Resultatet er et produkt, som er rigt

på fosfor, men ret forarmet med hensyn til mange andre næringsstoffer

4.6.2 Aktuelle ressourcer uden for landbruget

En analyse af mængden af næringsstoffer i Danmark uden for landbruget viser det po-

tentiale, som organisk affald kan bidrage med til økologisk landbrug i fremtiden. Dan-

marks samlede affaldsproduktion i 2009 var 13,9 millioner tons (Miljøministeriet 2011).

Figur 4.6 viser et skøn over næringsstofindholdet og dermed den potentielle næringsstof-

forsyning fra forskellige organiske fraktioner i Danmark.

Figur 4.6

et al., 2013)

Skøn over mængder af næringsstoffer uden for jordbruget i Danmark baseret på (Oelofse

141

Den største mængde af næringsstoffer og langt det meste fosfor findes i spildevandsslam

fra rensningsanlæg. Det usorterede husholdningsaffald, som forbrændes i øjeblikket, ud-

gør en betydelig potentiel kilde til N, P og K, mens komposteret have- og parkaffald kan

bidrage som jordforbedringsmiddel og kilde til især kalium. Kildesorteret husholdnings-

affald samt affald fra servicesektoren udgør langt mindre mængder, og ifølge Miljøstyrel-

sens statistik (Miljøministeriet, 2011) er der forholdsvis beskedne affaldsmængder fra

industrien, som ikke allerede udnyttes.

4.6.3 Risici ved brug af nutidens spildevandsslam

I det følgende refereres til to vigtige nyere arbejder vedr. risiko i forbindelse med brug af

spildvandsslam på landbrugsjord. Det er dels en omfattende norsk undersøgelse, der

vurderede risikoen ved anvendelse af spildevandsslam som gødning og jordforbed-

ringsmiddel i landbruget, samt anvendelse af komposterede og oparbejdede produkter i

offentlige parker og private haver (Eriksen et al., 2009) og dels et review af den eksiste-

rende viden (Smith, 2009) med fokus også på betydning af medicin og antibiotikarester.

Eriksen et al. (2009) vurderede den potentielle risiko i forbindelse med jordens levende

organismer, vandmiljøet, græssende dyr, dyrefoder baseret på planter fra slambehandlet

jord, børn som spiser slambehandlet jord, samt human konsum af drikkevand, afgrøder

og/eller kød påvirket af brugen af spildevandsslam som gødnings- og jordforbedrings-

middel. Der blev foretaget en risikovurdering af alle ovennævnte eksponeringsveje for

følgende forurenende stoffer: 1) Tungmetallerne: cadmium (Cd), bly (Pb), kviksølv (Hg),

nikkel (Ni) og zink (Zn), kobber (Cu) chrom (Cr) og 2) Miljøfremmede organiske foru-

reninger: phthalater (DEHP, DBP), octylphenoler og octylphenol ethoxylater,

nonylphenoler og nonylphenolethoxylater, lineære alkylbenzensulfonater (LAS), po-

lychlorerede biphenyler (PCB) og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er).

Desuden vurderede undersøgelsen risikoen forbundet med en række lægemidler. De for-

ventede koncentrationer i miljøet (PEC), i jordbunden samt menneskers og dyrs ekspo-

nering for de forurenende stoffer som følge af brugen af spildevandsslam som gød-

ning/jordforbedringsmiddel blev estimeret ved anvendelse af matematisk modellering

baseret på retningslinjerne i EUs tekniske vejledning om risikovurdering. Risikovurderin-

gen omfattede evaluering efter én tilførsel og den potentielle ophobning af forurenende

stoffer efter gentagen brug af spildevandsslam i et 100 års perspektiv.

Den anslåede forventede miljømæssige koncentration for hvert forurenende element

blev sammenlignet med den tilgængelige "predicted no-effect concentration" (PNEC)

for jord. For tungmetaller viste modellen, at ingen metaller ville nå PNEC-værdierne in-

den for tidsrammen på 100 år. Følgelig blev det fastslået, at metaller i slammet udgjorde

en ringe risiko for jordorganismer, men modellens estimater viste også, at jordens kon-

centration af cadmium (Cd), kviksølv (Hg), kobber (Cu) og zink (Zn) og til dels også bly

(Pb) vil stige som følge af gentagen brug af spildevandsslam. Cd og Hg, samt Pb er af

særlig interesse på grund af deres iboende toksiske egenskaber og en stigning er uønsket,

selv hvis koncentrationer i jorden forbliver under PNEC værdierne.

142

Octylphenoler, nonylphenoler og LAS var de eneste forurenende stoffer, hvor PEC

oversteg PNEC. Disse stoffer er imidlertid hurtigt nedbrydelige stoffer (t�½ i jord = 8-10

dage), hvor de højeste koncentrationer blev fundet umiddelbart efter udbringning af

slam, efterfulgt af et hurtigt fald. Under hensyntagen til de usikkerheder, der findes ved-

rørende forekomsten, og stoffernes hurtige nedbrydning i jorden, blev det fastslået, at

octylphenoler, nonylphenoler og LAS ikke giver anledning til væsentlig bekymring. Kun

få PAH'er og PCB forventes at akkumulere ved gentagen brug af spildevandsslam over

en 100 års periode, og modelberegningerne viste, at koncentrationerne af disse stoffer

ville være et stykke under PNEC-værdien, selv i slutningen af 100 års perioden.

Alle de vurderede organiske forureninger blev vurderet til at udgøre en ringe risiko for

jordmiljøet. Af de mere end 1.400 lægemiddelsubstanser, som sælges i Norge, blev kun

14 vurderet til at kunne overstige cut-off-værdier

på 100 eller 10 μg/kg jord efter slam-

udspredning. For disse stoffer var der ingen PNEC værdier for stofferne i jord til rådig-

hed. Jord-PNEC værdier for lægemidler blev derfor estimeret ud fra de akvatiske PNEC

værdier. De estimerede jordkoncentrationer af lægemiddelstoffer var alle et godt stykke

under de estimerede PNEC-værdier. Således blev lægemiddelstoffer i spildevandsslam

vurderet til at udgøre en ringe risiko for jordlevende organismer.

Potentialet for overførsel af metaller, organiske forurenende stoffer og lægemidler fra

slam, som anvendes inden for de vedtagne regler, til vandmiljøet, blev vurderet til at være

uden betydning. Risikoen for bivirkninger for dyr enten via afgræsning eller fra foder fra

slambehandlede marker vurderedes til at være ubetydelig for de vurderede forurenende

stoffer. Dog vurderedes brug af spildevandsslam direkte på græsningsarealer uden efter-

følgende nedpløjning til at være en undtagelse, som kan udgøre en risiko for unge dyr

–

en praksis, som heller ikke er tilladt.

De menneskelige indtag via forskellige eksponeringsveje blev vurderet samlet, således at

eksponering via drikkevand, planteprodukter og animalske produkter fra slambehandlede

jorder blev vurderet under ét. De estimerede koncentrationer af forurenende stoffer i

jorden tyder på, at gentagen anvendelse af slam på en mark ved en 100 års periode vil

føre til en stigning i jordkoncentrationen af visse tungmetaller som Cd og Hg. En kon-

sekvens af denne akkumulering i jorden kan være en uønsket forøgelse i human indta-

gelse af særligt Cd, men også Hg, men øgningen i indtagelsen af tungmetaller via ani-

malske fødevarer eller drikkevand som følge af brugen af spildevandsslam som gødning

blev anslået til at være meget lav (dvs. mindre end 5% af det anslåede nuværende samle-

de humane indtag), og udgør dermed en ringe risiko. De organiske forureninger, der be-

handledes i den norske risikovurdering, nedbrydes enten i jorden eller bliver kun i ringe

grad optaget af planter. Det norske studie vurderede derfor en beskeden stigning i hu-

manindtag via kosten af organiske forurenende stoffer fra slambehandlet jord, og at

denne yderligere eksponering ville udgør en ringe risiko for forbrugerne.

Det blev anset for usandsynligt, at antibakteriel resistens kan fremmes i jorden efter an-

vendelse af spildevandsslam som gødning. En undtagelse kan være en potentiel udvik-

ling af resistens over for fluoroquinolon ciprofloxacin i jorden på grund af dette stofs

persistens.

143

Risikovurderingen blev lavet for hvert enkelt kemikalie, da ingen metode til risikovurde-

ring af blandingen i spildevandsslam er tilgængelig. De fleste af de anslåede eksponerin-

ger var et godt stykke under PNEC koncentrationerne, hvilket gør enhver interaktion

mindre sandsynlig, med mindre de forurenende stoffer har samme virkningsmekanisme.

Hvad angår de menneskelige sundhedsrisici fandt Smith (2009), at organiske forurenin-

ger fra tilførsel af spildevandsslam udgør en minimal risiko for den menneskelige føde-

kæde. De mest giftige stoffer (f.eks. dioxinet TCDD) kan ikke påvises i slammet. Disse

forbindelser er også påvirket af en række mekanismer, der forhindrer overførsel til af-

grøder og fødekæden i øvrigt, herunder: (i) hurtig fordampning og tab til atmosfæren, (ii)

hurtig bionedbrydning og minimal eller ingen persistens, eller (iii) stærk adsorption af

persistente forbindelser til jorden.

Risikoen for menneskers sundhed via indtagelse af organiske forureninger fra afgrøder,

der dyrkes på slambehandlet jord, er minimal, på grund af fraværet af optagelse i afgrø-

den som vist i Smith (2009) og Eriksen et al. (2009). I de senere år har de potentielle

konsekvenser for fødekæden af persistente organiske forureninger i slam, herunder

PAH'er, PCDD / F'er eller PCB, været af central betydning for landbrugsmæssig udnyt-

telse. Imidlertid har den internationale emissionskontrol over for de vigtigste punktkilder

for disse prioriterede persistente forbindelser reduceret deres forekomst i miljøet betyde-

ligt og dermed også i spildevandsbehandlingssystemerne. Således er atmosfærisk deposi-

tion og kredsløb af de i miljøet forekommende mængder de vigtigste kilder til PCB i

slam, og dermed er koncentrationerne af dette historisk anvendte kemiske stof i slam-

met generelt det samme som det, der forekommer i baggrundsmiljøet.

Muligheden for at slammet kan indeholde populationer af antibiotika-resistente bakterier

og også sporkoncentrationer af antibiotiske forbindelser, som kan forårsage antibiotika-

resistens, har givet anledning til bekymring. Generelt er antibiotikaresistens en forbigå-

ende egenskab, og forhøjede resistensniveauer i jorden forventes relativt hurtigt at vende

tilbage til normale baggrundsværdier. Dette skyldes, at høje krav til vedligeholdelse af

resistens vil give de resistente organismer en konkurrencemæssig ulempe, hvorfor

dæmpning af resistensen forventes at ske, når trykket fra antibiotika fjernes. Anvendelse

af slam i normale agronomiske mængder, sammenholdt med den relativt sjældne ud-

bringning af slam på jord, vil efter al sandsynlighed tillade naturlig dæmpning af antibio-

tika-resistente bakteriepopulationer i jord. Imidlertid bør en mikrobiologisk risikovurde-

ring foretages for at bekræfte, at antibiotikaresistente mikroorganismer i slambehandlet

jord udgør en ubetydelig risiko for menneskers sundhed.

På trods af det omfattende udvalg af organiske kemikalier, som kan være til stede i spil-

devandsslam, indikerer det ekspanderende eksperimentelle evidensgrundlag (bestående

af 147 artikler i Smith (2009), at disse ikke udgør en begrænsning for den landbrugsmæs-

sige anvendelse af spildevandsslam. Dette synspunkt er baseret på en teknisk evaluering

af forholdene, som baseres på fremkomsten af: a) effektive kildekontrolforanstaltninger

og små koncentrationer af persistente forurenende stoffer i slam, b) på stoffernes biolo-

giske nedbrydning og opførsel i jord, c) den ubetydelige optagelse i afgrøder, samt at d)

anvendelsespraksis for slam sigter på at minimere de potentielle virkninger af organiske

144

forureninger i slam på jordkvalitet, menneskers sundhed og på miljøet. Ifølge Smidt

(2009) er konsensus derfor, at der ikke synes at være noget videnskabeligt rationale for

numeriske grænser for organiske forureninger i kvalitetssikringssystemer for den land-

brugsmæssige anvendelse af spildevandsslam. Endvidere er den kemiske kvalitet af slam

under løbende forbedring, og koncentrationer af potentielt skadelige og persistente or-

ganiske forbindelser er tæt på baggrundsniveauet. Således vurderes genanvendelse af

spildevandsslam på landbrugsjord til ikke at være begrænset af de koncentrationer af

organiske fremmedstoffer, der findes i nutidig spildevandsslam.

En række spørgsmål kræver imidlertid yderligere undersøgelser og omfatter: (i) virknin-

gerne af chlorparaffiner på fødekæden og menneskers sundhed, (ii) risikovurdering af

blødgøreren di (2-ethylhexyl ) phthalat, et bulk-kemikalie til stede i store mængder i slam,

(iii) den mikrobiologiske risikovurdering af antibiotikaresistente mikroorganismer i spil-

devandsslam og slampåvirket landbrugsjord, og (iv) den potentielle betydning af person-

lige plejeprodukter (f.eks. triclosan ), lægemidler og hormonforstyrrende stoffer i slam på

jord og for menneskers sundhed.

4.6.4 Vejen frem mod større recirkulering

Hvis økologisk jordbrug fremover skal øge sin produktion og samtidig bidrage til sam-

fundets mål om øget ressourceeffektivitet, er der behov for en større recirkulering fra

det omgivende samfund. Der er især behov for at forstå, om recirkulering af behandlet

spildvandslam og kildesorteret husholdningsaffald er acceptabel i forhold til det økologi-

ske systems integritet, og ikke mindst i forhold til forbrugernes forventninger til kvalite-

ten af økologiske fødevarer. Dernæst skal anvendelsen være tilladt i henhold til EU reg-

lerne for økologisk jordbrug, som, ud fra forsigtighedsprincippet ikke tillader brug af

spildevandsslam i øjeblikket.

Som det er fremgået af det foregående er der en stor mængde data, der tillader en vurde-

ring af risikoen ved tilførsel af spildevandsslam. Der er en overvældende evidens for at

genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord ikke bør begrænses på grundlag af

koncentrationen af de undersøgte uønskede organiske fremmedstoffer, der findes i nuti-

dens slam. Udbringningen af tungmetaller på jord bør dog fortsat begrænses, men i be-

tragtning af de stadigt lavere koncentrationer, der måles i slam, vil spildevandsslam kun-

ne anvendes igen og igen på samme sted i en meget lang årrække inden, koncentrationen

i jorden vil nærme sig de vejledende økotoksikologiske grænser.

Der vil utvivlsomt løbende opstå behov for at undersøge virkningen af nye forurenings-

komponenter, som kommer ind i fødekæden, både fra kilder der tilbageføres fra konven-

tionelt landbrug, og fra kilder der kommer fra det omgivende samfund. Forbedret viden

om (og forbedret kvalitet af) de ressourcer, der ønskes recirkuleret i økologisk jordrug,

kan måske være en udviklingsvej i kommunikationen med de økologiske forbrugere til at

acceptere en sådan praksis og til generelt at øge opmærksomheden på kvaliteten af de

ressourcer, der kan recirkuleres.

145

4.7

Økologisk jordbrug som redskab til fortsat produktion

i særligt miljøfølsomme områder

Som det fremgår af Natur- og Landbrugskommissionens (2013) rapport, er der et stort

potentiale for både miljø-, natur- og erhvervsmæssige gevinster ved en mere geografisk

målrettet og effektiv regulering af jordbruget. I den sammenhæng er der peget på, at

økologisk jordbrug kan spille en betydelig rolle. Hidtil er jordbruget, og herunder økolo-

gisk jordbrug, i overvejende grad blevet reguleret ens over hele landet gennem en såkaldt

generel regulering (Dalgaard et al., 2014), men med Natur- og Landbrugskommissionens

(2013) rapport in mente er der nu stort fokus på en regulering, som er langt mere målret-

tet mod særligt følsomme områder. Et nyligt studie af Olsen et al. (2014) har opstillet en

model for, i hvilke områder af Danmark forskellige kriterier for jordbruget vægter højest

ved en målrettet regulering.

Figur 4.7 viser således kort over behovet for reduktion af jordbrugets udledning af

kvælstof til farvandene omkring Danmark. Kortet er baseret på en vægtning af udvalgte

kriterier, der øger risikoen for kvælstofudledning til vandmiljøet (dyretæthed, areal i om-

drift, og heraf andelen af pløjede tørvejorde), kravene til reduktion af kvælstofudlednin-

gen ifølge vandplanerne (Naturstyrelsen, 2014) samt jordens evne til at tilbageholde

kvælstof (retentionskapaciteten).

Hvis en producent vil hjemtage økologitilskud, må der jf. indledningen maksimalt tilfø-

res husdyrgødning svarende til 100 kg udnytteligt N pr. ha, hvilket er væsentligt lavere

end det, der må tilføres ved konventionelt jordbrug. Dette er bl.a. årsagen til, at der ty-

pisk opnås en lavere kvælstofudvaskning fra økologiske malkekvægsbedrifter sammen-

lignet med konventionelle bedrifter. Økologisk mælkeproduktion kan derfor gennem

reduceret husdyrtæthed være en effektiv metode til at opfylde de skærpede krav i særligt

følsomme områder. Det gælder i særdeleshed omkring Limfjorden og andre farvande,

hvor der er en stor husdyrtæthed og et sårbart vandmiljø (figur 4.7).

Herudover vil det ekstraordinære tilskud til økologiske bedrifter, hvor kvælstofdelingen

begrænses til maks. 60 kg udnyttelig N pr. ha, måske kunne betyde udvikling af særlige

økologiske produktionssystemer, hvor kvælstofudvaskningen reduceres yderligere. Til-

svarende vil økologisk jordbrug, med en større andel af græsafgrøder end hidtil, i særlig

grad kunne bidrage til en lavere belastning af vandmiljøet, idet udvaskningen herfra ty-

pisk er lavere end fra andre afgrøder.

146

Landbrugets pres på

vandmiljøet

Behovet for reduktion i jordbrugets udledning af kvælstof til farvandene omkring Dan-

mark (efter Olsen et al. (2014)). Kortet er baseret på en vægtning af udvalgte kriterier, der påvirker

udledningen negativt (dyretæthed, areal i omdrift, og heraf andelen af pløjede tørvejorde, samt kravene

til reduktion af kvælstofudledningen ifølge vandplanerne; Naturstyrelsen (2014) eller positivt (jordens

evne til at tilbageholde kvælstof/rententionskapaciteten, og andelen med økologisk jordbrug)

Ved anvendelse af økologi som virkemiddel til nedbringelse af kvælstofudvaskning vil

det dog være nødvendigt, at der laves en plan baseret på en analyse af hele oplandet,

hvor den samlede produktion af husdyr, mælk og planteavl inddrages. Som beskrevet i

afsnit 4.5 afhænger forskellene i udvaskning mellem økologisk og konventionel produk-

tion af bedriftstypen. Det vil endvidere være nødvendigt med opmærksomhed på am-

moniakemissionen, der for økologiske planteavlere og

–

specielt økologiske svinebedrif-

ter kan være væsentligt større end for konventionelle svinebedrifter. Figur 4.8 viser be-

regnede overskridelser af tålegrænser for Natura 2000-områder baseret på en målsætning

om stop for tab af biodiversitet med 1992 som referenceår. Som det fremgår, er der i

nogle områder sammenfald mellem høj påvirkning af vandmiljøet og store overskridelser

af tålegrænserne for kvælstof. Det vil derfor være væsentligt, at en reduktion i udvask-

ning ikke ledsages af et forøget ammoniaktab.

Figur 4.7

147

Beregnede overskridelser af tålegrænsen for 2010 baseret på et kriterium om ingen tilba-

gegang i biodiversitet i forhold til referenceåret 1992 (Bak, 2013)

Som det er omtalt i det foregående, har økologiske bedrifter et mere alsidigt sædskifte

med en større andel af kløvergræs og lignende, hvilket medvirker til at opretholde ind-

holdet af organisk stof i jorden og dermed dyrkningsegnetheden

–

især på de kulstoffat-

tige lerjorde. Denne egenskab kan være med til at genopbygge jordens kulstofpulje i sær-

ligt sårbare områder i forhold til bevarelse af jordfrugtbarheden; for eksempel på de le-

rede jorder på Bornholm, Sjælland, Sydhavsøerne, Fyn og Østjylland, der har et kritisk

lavt kulstofindhold (figur 4.9).

Figur 4.8

148

Landbrugets pres på

jordfrugtbarheden

Figur 4.9

Behov for opbygning af jordens kulstofpulje og dermed jordfrugtbarheden i Danmark

(efter Olsen et al. (2014). Kortet er baseret på en vægtning af dexterindexet (der er et udtryk for en

dårlig jordstruktur og dermed for behovet for opbygning af jordens kulstofindhold) og dyretætheden (der

gennem tilførsel af husdyrgødning påvirker jordfrugtbarheden positivt)

Som led i den målrettede beskyttelse af grundvandet i Danmark gennemføres en særlig

beskyttelse af drikkevandsinteresser inden for indsatsområder udpeget af Miljøministeri-

et (Naturstyrelsen, 2015c). Beskyttelsen sker gennem kommunernes indsatsplanlægning

inden for disse områder, idet kommunerne fastsætter den nødvendige indsats til sikring

af drikkevandsinteresserne.

De ovenfor nævnte former for mere økologiske, ekstensive jordbrugssystemer har også

mulighed for at yde grundvandsbeskyttelse mod nitrat i områder med særlige drikke-

vandsinteresser (OSD), hvor der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)

og indsatsområder (IO). Dette forudsætter dog, at grænseværdier for nitrat i grundvand

og drikkevand kan overholdes. Områderne er vist i figur 4.10. Det bemærkes at NFI er

en delmængde af OSD, og IO er en delmængde af NFI. Analysen i afsnit 4.3 om grund-

vandsbeskyttelse indikerede, at der i IO netop er et potentiale for i større grad at anven-

de økologisk jordbrug som virkemiddel til stedspecifik grundvandsbeskyttelse.

149

Figur 4.10

Områder, hvor grundvandet beskyttes: OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteres-

ser inkl. oplande til almene vandværker, *), NFI (nitrafølsomme indvindingsområder) og

IO (indsatsområder). Miljøportalen februar 2015

I forhold til at beskytte grundvandet imod pesticidforurening er økologisk jordbrug et

oplagt valg og virkemiddel. Miljøministeriet har i 2015 udpeget indsatsområder inden for

sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI, figur 4.11). Disse områder er særligt

følsomme, hvilket vil sige mere følsomme over for udvaskning af pesticider end de mest

følsomme områder i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet

(VAP). Udpegningerne baserer sig på KUPA undersøgelserne af jordes følsomhed for

udvaskning af pesticider. Det nye kort vist i figur 4.11 vil blive anvendt af kommunerne

i forbindelse med konkrete indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse.

150

Figur 4.11

Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, SFI (Naturstyrelsen, Miljøministeriet,

2015c)

Jørgensen et al. (2015) har vist en række eksempler på, hvordan økologisk jordbrug, eller

nye former for mere ekstensivt økologisk jordbrug med mindre input (såkaldt økologisk

kredsløbsjordbrug), kan bidrage til en fremtidig jordbrugsproduktion og miljøregulering,

der i højere grad tager hensyn til ovennævnte regionale karakteristika og miljøfølsomhed.

Der synes således at være et dokumenteret potentiale for at inkludere økologisk jordbrug

for at opnå mere geografisk målrettede miljøgevinster i jordbruget.

151

4.8

Styrkelse af økologisk jordbrugs rolle til opnåelse af miljømål

I de foregående afsnit er der for hvert emne påpeget nogle specifikke muligheder for at

økologisk jordbrug bedre kan være med til at opfylde de samfundsmæssige miljømål.

Udfordringerne samler sig om nitratudvaskningen fra dyrkningsfladen, ammoniakfor-

dampning fra husdyrproduktionen og mulighederne for at recirkulere næringsstoffer fra

det omgivende samfund. Samtidig er det dog også et vigtigt element, at der kan opnås

væsentligt højere udbytter i den økologiske planteproduktion, end der opnås p.t., idet

dette er af stor betydning for den samlede miljøpåvirkning ved produktionen.

4.8.1 Sikker planteproduktion

Forudsætningen for at økologisk jordbrug kan styrke sin rolle i Danmark er, at der kan

opnås acceptable afgrødeudbytter med en tilstrækkelig sikkerhed, dvs. med reduceret

risiko for fatale sygdoms- og skadedyrsangreb. Planteproduktionen i økologisk jordbrug

har i vid udstrækning været baseret på godkendte, GMO-frie sorter forædlet til konven-

tionelt landbrug. Disse sorter er udviklet uden hensyn til de dyrkningsforhold, som er

specielle for økologisk produktion. Et eksempel herpå er manglende resistensforædling

mod den frøbårne sygdom, stinkbrand, som i praksis har fået meget ringe bevågenhed i

forædlingsprogrammer, fordi effektive bejdsemidler har kunnet kontrollere sygdommen i

konventionelt jordbrug, men hvor effekten kan være fatal for afgrødens anvendelighed i

økologisk jordbrug; men hvor den manglende resistens kan være fatal for afgrødens an-

vendelighed i økologisk jordbrug. Der er således behov for mere dedikerede forædlings-

programmer til økologiske afgrøder. De store afgrøder, som arealmæssigt på sigt vil

kunne finansiere et dedikeret forædlingsprogram, er hvede, byg og proteinafgrøden, he-

stebønner.

Særlige forædlingsmål er:

•

Forbedret såsædskvalitet, som vil sikre en hurtig etablering af afgrøden, en egenskab

hvor økologisk udsæd ikke lever op til konventionel udsæd.

•

Forbedret næringsstofoptagelse med særlig fokus på kvælstof og fosfor, hvor under-

søgelser har vist store sortsforskelle i hvede i forhold til fosforoptagelse. Noget af

denne effekt kan tilskrives forskelle i rodudvikling og arkitektur, og da sortsforskelle

er påvist, er det muligt at forædle for bedre fosforudnyttelse.

•

Resistens mod plantesygdomme.

•

Konkurrenceevne over for ukrudt

•

Kvalitetsegenskaber i korn både i forhold til foder og brød.

Bioteknologiske metoder til markør-baseret selektion er accepterede i økologisk produk-

tion og udgør en meget lovende teknologi at tage i anvendelse i relation til de foræd-

lingsmål, som er meget omkostningskrævende at arbejde med ved traditionel forædling,

f.eks. modstandsdygtighed mod svampesygdomme og forbedret rodarkitektur.

152

4.8.2 Udvikling af planteproduktionssystemer som

fastholder N i rodzonen om vinteren og i foråret

En anden vigtig egenskab er økologisk jordbrugs potentiale for at være en landbrugs-

mæssig produktionsgren med lav udvaskning af kvælstof til grundvand og overflade-

vand. Der er især tre væsentlige problemstillinger: 1) at der, i kraft af at der anvendes

organiske gødninger, mineraliseres væsentlige mængder kvælstof efter den normale

vækstsæsons ophør, 2) at der er risiko for en kraftig N udvaskning, når kløvergræsmarker

lægges om, og 3) punktbelastninger ved afsætning af husdyrgødning på friland. Generelt

er der behov for bedre redskaber til at forudsige den aktuelle N udvaskning ved en given

dyrkningspraksis

Herudover er vigtige indsatsområder:

•

Udvikling af biogassystemer, der er tilpasset omsætning af økologiske biomasser,

hvorved kvælstofmineraliseringen bedre kan forudsiges og udnyttes i vækstperioden.

•

Bedre forståelse af hvordan efterafgrøder kan indpasses på økologiske bedrifter, her-

under både artsvalg, artsblandinger og etableringsmetoder.

•

Undersøge muligheder for samdyrkning af sent høstede grønsager med efterafgrøder

•

Undersøge mulighederne for længerevarende kløvergræsmarker på kvægbrug, herun-

der driftsmæssige forhold i brugsårene, muligheder for og betydningen af afgrødernes

kaliumforsyning, græsmarksblandinger og udnyttelsen af den længerevarende frugt-

barhedseffekt.

•

Udvikling af systemer der letter foldskifte eller hyppige flytninger af svin og fjerkræ

samt undersøgelse af muligheder for at udnytte træer i foldene til at reducere kvæl-

stofudvaskningen.

Generelt har kvælstofomsætningen i dyrkningssystemet en tæt sammenhæng med dan-

nelsen af drivhusgassen lattergas. En reduktion af N-udvaskningen vil derfor alt andet

lige også betyde en reduceret udledning af drivhusgasser. Imidlertid påvirkes dannelse af

lattergas også i høj grad af de specifikke forhold i forbindelse med dyrkningen, herunder

de specifikke forhold vedrørende omlægning af græsmarksafgrøder og forekomst af

anaerobe zoner ved høj husdyrgødningstilførsel i frilandssystemer. Det er derfor vigtigt,

at disse aspekter medtænkes i en indsats vedrørende udvikling af metoder til reduktion

af N-udvaskningen.

4.8.3 Mere hensigtsmæssig fodersammensætning for enmavede dyr og

udvikling af staldsystemer med mindre ammoniakfordampning

Økologiske svin og økologisk fjerkræ har en væsentlig anderledes fysisk aktivitet end til-

svarende dyr opdrættet konventionelt. Det påvirker dyreness foderbehov, herunder ba-

lancen mellem proteiner og energi. Disse forhold er imidlertid stort set uafdækkede, og

den praktiske fodring i økologisk produktion tager derfor typisk udgangspunkt i den vi-

den, der er for konventionel produktion, og hvor der er opnået store gevinster i foderop-

timeringen gennem se seneste år. Meget tyder på, at denne praksis, sammen med det

153

forhold, at der ved økologisk produktion ikke anvendes syntetiske (kemisk fremstillede)

aminosyrer, medfører, at dyrene overforsynes med protein, hvilket både betyder et for

stort foderforbrug og en uhensigtsmæssig høj udskillelse af kvælstof i urinen. Sidst-

nævnte betyder en forøget ammoniakfordampning fra husdyrgødningen. I den sammen-

hæng er der behov for

•

Bedre forståelse af næringsstofbehovene hos økologiske svin og fjerkræ i deres for-

skellige faser i produktionen og i overensstemmelse med deres fysiske aktivitet, her-

under især energi, aminosyrer og fosfor.

•

Udvikling af fodringsprincipper for økologiske slagtesvin og -kyllinger der medvirker

til en høj samlet proteinudnyttelse gennem en vækstperiode med let tilgængelige øko-

logiske fodermidler, herunder gennem muligheder for at udnytte kompensatorisk

vækst

•

Udvikling af relevante proteintilskudsfodermidler på grundlag af konkurrencedygtige

økologiske afgrøder som f.eks. græsmarksbælgplanter og nye marine fodermidler.

De økologiske staldforhold øger risikoen for ammoniakfordampning sammenlignet med

konventionelle alene gennem det forhold, at der er et større areal pr. dyr og dermed risi-

ko for at husdyrgødningen fordeles over et større areal. Der er behov for at udvikle

staldsystemer, hvor gødningsafsætningen i højere grad kan styres gennem dyrenes ad-

færd, eller hvor gødningen hurtigt kan opbevares under forhold, der minimerer ammoni-

akfordampningen.

4.8.4 Dokumentation af risikofaktorer ved brug af by-spildevand og

udvikling af behandlingssystemer, som risikofrit

kan tilbageføre organiske affaldsprodukter til landbruget

Det er i overensstemmelse med det økologiske idégrundlag, at næringsstofforsyningen til

planteproduktionen delvis baseres på recirkulering af ressourcer fra det omgivende sam-

fund. Blandt de organiske affaldsprodukter, der potentielt kan bidrage væsentligt til re-

cirkulering af næringsstoffer til økologisk jordbrug, udgør kildesorteret husholdningsaf-

fald og slam fra rensningsanlæg langt den største del. Men det er også her, der er de stør-

ste betænkeligheder i forhold til risikoen for at få tilført uønskede stoffer i den økologi-

ske fødevarekæde. For langt de fleste stoffer, der har været bekymring om, synes recirku-

lering af spildevandsslam fra rensningsanlæg ikke at udgøre et dokumenteret problem i

forhold til miljø og fødevaresikkerhed, men der er behov for yderligere undersøgelse af

især stofklasserne perflourinerede kemikalier (PFC'er) og polychlorerede alkaner (PCA'-

er). PCA'erne har en unik kemi sammenlignet med andre persistente (svært nedbrydeli-

ge) organiske forureningsstoffer, der giver dem en vis grad af vandopløselighed, hvorfor

der er en forøget risiko for eksponering gennem alle eksponeringsveje (vandforurening,

planteakkumulering og akkumulering i græssende dyr). PCA'er blev fundet i relativt høje

koncentrationer i biomasse fra byspildevand (gennemsnitlig koncentration 1.800 mg pr.

kg tørvægt). Der er således fortsat behov for årvågent at vurdere betydningen og konse-

kvenserne af "nye" organiske forureninger i slam for at sikre den langsigtede bæredyg-

tighed af denne form for anvendelse.

154

En anvendelse af slam i økologisk jordbrug kan dog kun komme på tale, hvis forbruger-

ne kan acceptere, at økologiske fødevarer produceres med anvendelse af spildevands-

slam eller kompost af kildesorteret husholdningsaffald som gødning. Dette bør derfor

klarlægges allerførst. Derudover skal det være tilladt at anvende spildevandsslam i hen-

hold til EUs økologiforordning.

Mens det ikke er muligt at udelukke enhver risiko ved anvendelse af spildevandsslam, er

det relevant at nævne, at der også kan være risici forbundet med anvendelse af konventi-

onel husdyrgødning. En forbedring og håndhævelse af EU-lovgivningen har i de sidste

årtier reduceret forekomsten af tungmetaller og persistente organiske miljøgifte i husdy-

renes foder og dermed også i gødningen betydeligt. På den anden side bevirker tætheden

af dyr i stadigt voksende bedrifter i mange tilfælde en øget brug af fodertilsætningsstof-

fer og veterinærlægemidler, som kan udskilles i gødning og kan påvirke miljøet. For at

forbedre beslutningsgrundlaget for økologiske landmænd er det derfor relevant, at der

foretages en grundig sammenligning af de vigtigste kilder til næringsstoffer, der potenti-

elt er tilgængelige for økologiske landmænd: biomasse fra rensningsanlæg for byspilde-

vand (spildevandsslam) eller konventionel svine- og kvæggylle.

Vigtigst af alt vil måske være, hvis der gennem ny teknologi kan udvikles systemer, hvor

kun veldefinerede biomasser ender i byspildevandet, og det dermed er praktisk muligt at

vurdere risikoen for forekomst af uønskede stoffer heri.

4.9

Referencer

Abdollahi, L. & Munkholm, L.J. 2014. The Effect of Different Tillage Systems and Cov-

er Crops on Soil Quality, Part I: Chemical, Mechanical, and Biological Properties.

Soil Science Society of America Journal, 78,262-270.

Abdollahi, L., Munkholm, L.J. & Garbout, A. 2014a. The Effect of Different Tillage

Systems and Cover Crops on Soil Quality, Part II: Pore Characteristiscs. Soil Science

Society of America Journal, 78, 271-279.

Abdollahi, L., Schjønning, P., Elmholt, S. & Munkholm, L.J. 2014b. The effects of or-

ganic matter application and intensive tillage and traffic on soil structure formation

and stability. Soil and Tillage Research, 136, 28-37.

Acharya, B.S., Rasmussen, J. & Eriksen, J. 2012. Grassland carbon sequestration and

emissions following cultivation in a mixed crop rotation. Agriculture, Ecosystems

and Environment 153, 33– 39.

Al-Khatib, K., Parker, R. & Fuerst, E.P. 1992. Sweet cherry (Prunus avium) response to

simulated drift from selected herbicides. Weed Technology 6, 975-979.

Andersen, L.W., Bruus, M., Secher Jensen, T., Marchi, C., Topping, C., Damgaard, C.,

Olsen, K., Dalgaard, T. & Strandberg, B. 2014. Øger økologisk landbrug biodiversi-

teten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet. ICROFS Nyt 3/2014

http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Nyhedsbreve/Refugia_ICROFS_Nyt.pdf.

155

Andreasen, C. & Streibig, J.C. 2011. Evaluation of changes in weed flora in arable fields

of Nordic countries

–

based on Danish long-term surveys. Weed Research 51, 214-

226.

Andreasen, C. & Stryhn, H. (2008). Increasing weed

ﬂora

in Danish arable

ﬁelds

and its

importance for biodiversity. Weed Research 48, 1-9.

Andreasen, C., Stryhn, H. & Streibig, J.C. 1996. Decline of the flora in Danish arable

fields. Journal of Applied Ecology 33, 619-626.Andreasen, C., Streibig, J.C., 2011.

Evaluation of changes in weed flora in arable fields of Nordic countries

–

based on

Danish long-term surveys. Weed Research 51, 214-226

Aronsson, H., Torstensson G. & Bergstrom, L. 2007. Leaching and crop uptake of N, P

and K from organic and conventional cropping systems on a clay soil. Soil Use and

Management, 23, 71-81.

Askegaard, M., Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Kristensen, K. 2011. Nitrate leaching

from organic arable crop rotations is mostly determined by autumn field manage-

ment. Agriculture, Ecosystems and Environment, 142, 149-160.

Atkinson, M.D. & Atkinson, E. 2002. Sambucus nigra L. Journal of Ecology 90 (5), 895-

923.

Bak, J.L. 2013. Tålegrænser for dansk natur. Opdateret landsdækkende kortlægning af

tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 94 s. - Videnskabelig rapport fra DCE

–

Nati-

onalt Center for Miljø og Energi nr. 69 http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf

Beketov, M., Kefford, B., Schäfer, R.B. & Liess, M. 2013. Pesticides reduce regional bio-

diversity of stream invertebrates. Proceedings of the National Academy of Science

110: 11039-11043.

Bhatti, M.A., Al-Khatib, K., Felsot, A.S., Parker, R. & Kadir, S. 1995. Effects of simulat-

ed chlorsulfuron drift on fruit yield and quality of sweet cherries (Prunus avium L.).

Environmental Toxicology and Chemistry 14 (3), 537-544.

Bichel-udvalget 1998. Rapport fra hovedudvalget: Udvalget til vurdering af de samlede

konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Miljøstyrelsen. 144 pp

Bichel-udvalget 1999. Rapport fra underudvalget om miljø og sundhed. Miljøstyrelsen.

243 s

Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J., Kjeldgaard, A., Ernstsen, V., Højberg, A.L., Jakob-

sen, P.R., Platen, F. von,Tougaard, L., Hansen, J.R. &, Børgesen, C.D. 2007. Kvæl-

stofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark.

–

Fagligt grundlag for et natio-

nalt kort. Faglig rapport fra DMU nr. 616. Danmarks Miljøundersøgelser Århus

Universitet 75 s.

Boutin, C., Strandberg, B., Carpenter, D., Mathiassen, S.K. & Thomas, P. 2014. Herbicide

impact on native plant reproduction: what are the ecological and toxicological impli-

cations? Environmental Pollution 125, 1-12.

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L., Brüsch,

W., Ernstsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. 2015. Miljøfremmede stoffer og metaller

156

i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. Aarhus Universitet,

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 242 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142.

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Brüsch, W., Stockmar, J., Kelstrup, N., von Platen-Hallermind, F. & Rosenberg, P., 2004.

Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, GEUS.

Bruus, M.; Andersen, H.V.; Løfstrøm, P., Kjær, C., Glasius, M., Jensen, B., Strandberg,

M.T., Bak, J.L., Hansen, K.M. & Bossi, R. 2008. Omfang og effekt af herbicidafdrift

til læhegn. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, Vol. 120, 2008, s. 1-86.

Bruus, M., Løfstrøm, P., Andersen, H.V. & Kjær, C. 2014. Generalisering og validering af

model for afdrift af pesticider til læhegn og andre marknære biotoper. Bekæmpel-

sesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, Vol. 147. 76 s.

Carson, R. 1963. Silent Spring. Houghton Mifflin, Boston, MA.

Chirinda, N., Olesen, J.E. Porter, J.R. 2012. Root carbon input in organic and inorganic

fertilizer-based systems. Plant & Soil. 359, 321–333

Christensen, B.T. 2000. Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed. Tidsskrift for

Landøkonomi, nr. 187, s. 276-279.

Clarke, B.O. & Smith, S.R. 2011. "Review of 'emerging' organic contaminants in biosol-

ids and assessment of international research priorities for the agricultural use of bio-

solids." Environment International 37(1): 226-247.

Cooper, J., Kristensen, H.L., Quemada, M. & van der Burgt, G.-J. 2012. Farm level as-

sessment of the N-TOOLBOX in UK, the Netherlands, Denmark and Spain.

http://research.ncl.ac.uk/nefg/ntoolbox/page.php?page=32).

Dalgaard, T., Hansen, B., Hasler, B., Hertel, O., Hutchings, N., Jacobsen, B.H., Jensen,

L.S., Kronvang, B., Olesen, J.E., Schjørring, J.K., Kristensen, I.S., Graversgaard, M.,

Termansen, M. & Vejre, H. 2014. Policies for agricultural nitrogen management -

trends, challenges and prospects for improved efficiency in Denmark. Environmen-

tal Research Letters, Environ. Res. Lett. 9 (2014) 115002 (16pp).

http://dx.doi.org/10.1088/1748-9326/9/11/115002.

Dansk Landbrugsrådgivning, u. år. Brug midlerne rigtigt. Pjece, 4 sider.

Dexter, A.R., Richard, G., Arrouays, D., Czyz, E.A., Jolivet, C. & Duval, O., 2008. Com-

plexed organic matter controls soil physical properties. Geoderma 144, 620-627.

Doltra, J., Lægdsmand, M. & Olesen, J.E. 2011. Cereal yield and quality as affected by N

availability in organic and conventional crop rotations in Denmark: a combined

modeling and experimental approach. European Journal of Agronomy, 34, 83-95

Doltra, J. & Olesen, J.E. 2013. The role of catch crops in the ecological intensification

of spring cereals in organic farming under Nordic climate. Europ. J. Agronomy 44,

98-108

EC, 2000.

The European Parliament and the Council of the European Union 2000 Directive

2000/60/EC

of the European Parliament and of the Council of 23 October 2000

157

establishing a framework for Community action in the field of water policy.

http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:5c835afb-2ec6-4577-bdf8-

756d3d694eeb.0004.02/DOC_1&format=PDF.

EC, 2015. A resource-efficient Europe

–

Flagship initiative of the Europe 2020 Strategy

http://ec.europa.eu/resource-efficient-europe/

Elmholt, S., Schjønning, P., Munkholm, L.J. & Debosz, K. 2008. Soil management ef-

fects on aggregate stability and biological binding. Geoderma 144, 455-467.

Eriksen, J. 2001. Implications of grazing by sows for nitrate leaching from grassland and

the succeeding cereal crop. Grass and Forage Science 56: 317-322.

Eriksen, J. 2001. Nitrate leaching and growth of cereal crops following cultivation of

contrasting temporary grasslands. Journal of Agricultural Science 136, 271-281.

Eriksen, J., Askegaard, M. & Kristensen, K. 1999. Nitrate leaching in an organic

dairy/crop rotation as affected by organic manure type, livestock density and crop.

Soil Use and Management, 15, 176-182.

Eriksen, J., Askegaard, M. og Kristensen, K. 2004. Nitrate leaching in an organic dairy

crop rotation: the effects of manure type, nitrogen input and improved crop rota-

tion. Soil Use and Management, 20, 48-54.

Eriksen, J., Askegaard, M. & Søegaard, K. 2008. Residual effect and nitrate leaching in

grass-arable rotations: Effect of grassland proportion, sward type and fertilizer his-

tory. Soil Use and Management, 24, 373-382.

Eriksen, J., Søegaard, K., Askegaard, M., Lamandé, M. & Krogh, P.H. (2011) Produktion

og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker. Intern Rapport, Husdyrbrug 27. DJF,

Aarhus Universitet, pp. 21-26.

Eriksen, J., Askegaard, M. & Tersbøl M. 2013. Estimering af risiko for nitratudvaskning

fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag. Rap-

port til Miljøstyrelsen. Juni 2013.

Eriksen, G.S., Amundsen, C.E., Bernhoft, A., Eggen, T., Grave. K, Halling-Sørensen. B.,

Källqvist, T., Sogn, T., Sverdrup, L. Risk assessment of contaminants in sewage

sludge applied on Norwegian soils. Panel on Contaminants in the Norwegian Scien-

tific Committee for Food Safety. 2009. 244 pp.

Ernoult, A. & Alard, D. (2011). Species richness of hedgerow habitats in changing agri-

cultural landscapes: are

and

diversity shaped by the same factors? Landscape

Ecology 26, 683-696.

EU, 1998: Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 98/83/EF om kvaliteten af vand

til drikkevand. (Drikkevandsdirektivet)

EU, 2006: Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006

om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelser. EFT L 327 af

22.12.2000. p. 1-72 og 10 bilag. (Grundvandsdirektivet)

158

Fletcher, J.S., Pfleeger, T.G. & Ratsch, H.C. 1993. Potential Environmental Risks Associ-

ated with the New Sulfonylurea Herbicides. Environmental Science & Technology

27 (10), 2250-2252.

Frampton, G.K. 1988. The effects of some commonly-used foliar fungicides on collem-

bola in winter barley: laboratory and field studies. Annals of applied Biology,113, s.

1-14.

Frampton, G.F., Jänsch, S., Scott-Fordsmand, J.J., Römbke, J. & van den Brink, P.J. 2006.

Effects of pesticides on soil invertebrates in laboratory studies: A review and analy-

sis using species sensitivity distributions. Environmental Toxicology and Chemistry

25, 2580-2489.

Getahun; G.T., Schjønning, P. & Munkholm, L.J. The influence of clay to carbon ration

on soil physical quality with contrasting tillage and residue management. (Submitted).

Giller, K.E., Witter, E. &McGrath, S.P., 1998. Toxicity of heavy metals to microorgan-

isms and microbial processes in agricultural soils: A review. Soil Biology & Biochem-

istry 30, 1389-1414.

Giller, K.E., Witter, E. & McGrath, S.P., 2009. Heavy metals and soil microbes. Soil Bi-

ol.Biochem. 1-7

Grant, R. 2000. Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark. Danmarks Miljø-

undersøgelser. 40 s

–

Arbejdsrapport fra DMU nr. 126.

Hald, A.B. & Reddersen, J. 1990. Fugleføde i kornmarker

–

Insekter og vilde planter.

Miljøprojekt 125, Miljøstyrelsen.

Hald, A.B. 1999. Weed vegetation (wild flora) of long established organic versus conven-

tional cereal fields in Denmark. Annals of Applied Biology 134, 307-314.

Hansen, B., Dalgaard, T., Thorling, L., Sørensen, B. & Erlandsen, M. 2012. Regional

analysis of groundwater nitrate concentrations and trends in Denmark in regard to

agricultural influence. Biogeosciences, 9, 3277-3286.

Hansen, B., Thorling, L., Dalgaard, T. & Erlandsen, M. 2011. Trend Reversal of Nitrate

in Danish Groundwater

–

A Reflection of Agricultural Practices and Nitrogen Sur-

pluses since 1950. Environmental Science & Technology, 45, 228-234.

Hansen, B., Thorling, L., Schullehner, J. & Dalgaard, T. 2014. Virker beskyttelse af

grundvandet? Geoviden Nr. 4 2014. NITRAT. http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-

4-2014.pdf

Hansen, M.J., Nørgaard, J.V., Adamsen, A.P.S. & Poulsen, H.D. 2014. Effect of reduced

crude protein on ammonia, methane, and chemical odorants emitted from pig hous-

es. Livestock Science. 169:118-124.

Hansen, M.N., Sommer, S.G., Hutchings, N.J. & Sørensen, P. 1998. Emissionsfaktorer til

beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning.

Rapport, DJF husdyrbrug nr. 84.

159

Heidmann,T., Nielsen, J., Olesen, S.E., Christensen, B.T. & Østergaard, H.S. 2001. Æn-

dringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet

1987-1998. In: Danmarks JordbrugsForskning, Tjele.

Hermansen, J.E. & Jacobsen M. 2014. Produktions- og miljømæssig samt økonomisk

vurdering af økologiske svineproduktionssystemer baseret på slagtesvins fourage-

ring. Notat 8pp

Howard, A. 1943. An Agricultural Testament. Oxford University Press, New York.

Howard, A. 1947. The Soil and Health. The Devain Adair Company, New York.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2014. BEK nr. 1283 af 08/12/2014. Bekendtgø-

relse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164811

Hvid, S.K. 2008. Sammenligningstal for næringsstofoverskud på bedrifter med grønt

regnskab. www.LandbrugsInfo.dk

Hvid, S.K. 2010. Sammenligningstal for næringsstofoverskud på bedrifter med grønt

regnskab 2003-2008.

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Naeringsstoffer/Sider/pl_10_

067.aspx

Hynes, H.P. 1987. The recurring silent spring. Pergamon, New York.

ICROFS, 2008. Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Vidensyntese

om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produk-

tion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Eds.H.F. Alrøe & N.

Halberg. Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresy-

stemer (ICROFS), ICROFS-rapport nr. 1/2008.

IFOAM, 2003: IFOAM 2003, IFOAM Annual Report 2002. Verlagsservice Wilfried

Niederland, Germany.

Imfeld, G. & Vuilleumier, S. 2012. Measuring the effects of pesticides on bacterial com-

munities in soil: A critical review. European journal of soil biology 49, 22-30.

Jacobsen, O.H., Laubel, A.L., Hansen, B., Heckrath, G. & Kronvang, B. 2000. Erosion

og fosfortab. I: Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet (Eds. Jacobsen, O.H

og Kronvang, B.) DJF rapport nr. 34

–

Markbrug, 45-52.

Jänsch, S., Frampton, G.K., Römbke, J., van den Brink, P.J. & Scott-Fordsmand, J.J. 2006.

Effects of pesticides on soil invertebrates in model ecosystem and field studies: A

review and comparison with laboratory toxicity data. Environmental Toxicology and

Chemistry 25, 2490-2501.

Jonason, D., Andersson, G.K.S. et al. 2011. Assessing the effect of the time since transi-

tion to organic farming on plants and butterflies. Journal of Applied Ecology 48(3),

543-550.

Jørgensen, L.B., Normander, B., Skovsbøl, U., Bech, G., Agger,. P., Thorsen, T.S., Dub-

gaard, A., Boye, S.B., Vogdrup-Schmidt, M., Dalgaard, T., Kristensen, I.T., Kristen-

sen, D.K. & Kjeldsen, C. 2015. Scenarier for Fremtidens Landbrug + Hovedrapport.

160

Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, København.

Se: www.fremtidenslandbrug.dk og www.ecocouncil.dk ISBN: 978-87-92044-74-7.

Karlen, D.L., Mausbach, M.J., Doran, J.W., Cline, R.G., Harris, R.F. & Schuman, G.E.,

1997. Soil quality: a concept, definition and framework for evaluation. Soil Science

Society of America Journal, 61(1): 39-49.

Kennedy, C.E.J. & Southwood, T.R.E. 1984. The number of species of insects associat-

ed with British trees: A reanalysis. Journal of Animal Ecology 53, 455-478.

Kjær, C., Strandberg, M.T. & Erlandsen, M. 2004. Effekten af sprøjtemiddelafdrift på

buske og træer i læhegn. Miljøstyrelsen. - Bekæmpelsesmiddelforskning 92: 62 s.

(elektronisk).Findes på: http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614 ...

7614-427-5/html

Kjær, C., Sørensen, P.B., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Ørum, J.E., Stjernholm, M. & Gyl-

denkærne, S. 2008. Indikator for pesticiders belastning for naturen. Miljøstyrelsen,

Miljøprojekt nr. 1248.

Knudsen, M.T., Meyer-Aurich, A., Olesen, J.E., Chirinda, C. & Hermansen, J.E. 2014.

Carbon footprints of crops from organic and conventional arable crop rotations.

Journal og Cleaner Porduction 64: 609-618

Köhler, H. & Triebskorn, R. 2013. Wildlife ecotoxicology of pesticides: Can we track

effects to the population level and beyond? Science 341: 759-765.

Korsaeth, A. 2012. N, P, and K Budgets and Changes in Selected Topsoil Nutrients over

10 Years in a Long-TermExperiment with Conventional and Organic Crop Rota-

tions; Applied and Environmental Soil Science Volume 2012, 17 pages.

Korsaeth A. 2008. Relations between nitrogen leaching and food productivity in organic

and conventional cropping systems in a long-term field study. Agriculture, Ecosy-

stems and Environment 127, 177–188.

Kristensen, I.S. & Hermansen, J.E. 2008. Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til for-

enklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og

–overskud

pp 36

http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Gennemfoerelse/Balanceprojekt/Til_VMP3_hje

mmeside_Fase_2_DJF_rapport_Balancestatus_31_3_2009.pdf

Kristensen, I.S. & Kristensen I.T., 2015. Personlig meddelelse

Kristensen, T., Mogensen, L., Knudsen, M.T. & Hermansen, J. 2011. Effect of produc-

tion system and farming strategy on greenhouse gas emissions from commercial

dairy farms in a life cycle approach. Livestock Science 140, 136-148.

Li, X., Petersen, S.O., Sørensen, P. & Olesen J.E. 2015. Effects of contrasting catch

crops on nitrogen availability and nitrous oxide emissions in an organic cropping sys-

tem. Agriculture, Ecosystems and Environment 199, 382–393

Madsen, K.H., Bertelsen, I. & Askegaard M. (2014) Fertilizer placement and competitive

ability of spring barley varieties - Results from two years of organic field trials. In:

Cloutier D.C. (Ed.) Abstracts 10th EWRS Workshop on Physical and Cultural Weed

Control.

161

Magid, J. 2013. A note on sewage sludge - risk assessments and fertilization value. Ar-

chived at http://orgprints.org/22629

Magid, J., Eilersen, A.M., Wrisberg, S. & Henze, M., 2006b. Possibilities and barriers for

recirculation of nutrients and organic matter from urban to rural areas: A technical

theoretical framework applied to the medium-sized town Hillerod, Denmark. Ecolo-

gical Engineering 28, 44-54.

Mikkelsen et al. 2014. DCE Rapport nr 108

Miljøministeriet, 2013. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015.

http://mst.dk/media/mst/69654/MST_spr%C3%B8jtemiddelstrategi_21032013%

20(2).pdf

Miljøministeriet, 2014. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsan-

læg. BEK nr. 292 af 26/03/2014.

Miljøministeriet, 2003. Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra

husholdninger og institutioner og virksomheder 2001, Miljøprojekt nr. 858

Miljøministeriet, 2011. Affaldstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011–

2050. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4.

Miljøportalen, 2015. OSD, NFI, IO og BNBO februar 2015.

Miljøstyrelsen, 2012. Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010. Orientering fra Mil-

jøstyrelsen Nr. 1 2012

Miljøstyrelsen, 2015. http://mst.dk/virksomhed-

myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/bruger/eu-regler-og-politiske-

aftaler-for-brugen-af-sproejtemidler/

Malaj, E., von der Ohe, P.C., Grote, M., Kuhne, R., Mondy, C.P., Usseglio-Polatera, P.,

Brack, W. & Schafer, R.B. 2014. Organic chemicals jeopardize the health of freshwa-

ter ecosystems on the continental scale. Proceedings of the National Academy of

Sciences of the United States of America 111(26), 9549-9554. DOI:

10.1073/pnas.1321082111

Mondelaers, K., Aertsens, J. & Van Huylenbroeck, G. 2009. A meta-analysis of the dif-

ferences in environmental impacts between organic and conventional farming. Brit-

ish Food Journal, 111 (10), 1098-1119.

Moschet, C., Wittmer, I., Simovic, J., Junghans, M., Piazzoli, A., Singer, H., Stamm, C.,

Leu, C. & Hollender, J. 2014. How a complete pesticide screening changes the as-

sessment of surface water quality. Environmental Science and Technology 48: 5423-

5432

Munkholm, L.J., Schjønning, P, Jørgensen, M.H. & Thorup-Kristensen, K., 2005. Mitiga-

tion of subsoil recompaction by light traffic and on-land ploughing: II. Root and

yield response. Soil & Tillage Research 80, 159-170.

Munkholm, L.J., Schjønning, P., Debosz, K., Jensen, H.E. & Christensen, B.T., 2002b.

Aggregate strength and soil mechanical behaviour of a sandy loam under long-term

fertilization treatments. European Journal of Soil Science 53, 129-137

162

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Kay, B.D. 2002a. Tensile strength of soil cores in rela-

tion to aggregate strength, soil fragmentation and pore characteristics. Soil & Tillage

Research 64, 125-135.

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Petersen, C.T. 2001. Soil mechanical behaviour of

humid sandy loams: Case studies on long-term effects of fertilization and crop rota-

tion. Soil Use and Management 17, 269-277.

Munkholm, L.J., Schjønning & P., Rüegg, K., 2005. Mitigation of subsoil recompaction

by light traffic and on-land ploughing: I. Soil response. Soil & Tillage Research, 149-

158.

Nanos, T., Boye, K. & Kreuger, J., 2012. Resultat från miljöövervakningen av

bekämpningsmedel (växtskyddsmedel). Årssammanställning 2011. Sveriges lantbruk-

suniversitet (SLU).

Natur- og Landbrugskommissionen, 2013. Natur og Landbrug - en ny start.

http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071. 122 s. Natur- og

Landbrugskommissionen, København. http://www.naturoglandbrug.dk/. 122 s.

NaturErhvervstyrelsen, 2014. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013, 38 pp.

NaturErhvervstyrelsen, 2014. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 2014/15: 1-

170.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/

Goedningsregnskab/Vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste.pdf

Naturerhvervstyrelsen, 2015. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, april 2015

Naturplan Danmark 2020, 2015. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om na-

turbeskyttelse.

Naturstyrelsen, 2014. Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021.

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-

2021/forslag-til-vandomraadeplaner/, kort-tema: mil-

joegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2basis2013. Naturstyrelsen, København.

41 s. ISBN 978-87-7091-507-6.

Naturstyrelsen, 2015. Vandplaner http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/

Naturstyrelsen, 2015a. www. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-

hverdagen/grundvand/.

Naturstyrelsen, 2015b. Rent drikkevand - 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden!

http://naturstyrelsen.dk/media/133625/rent-drikkevand.pdf.Naturstyrelsen, 2015c.

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Miljøminis-

teriet.

Neumann, A., Torstensson, G. & Aronsson H. 2011. Losses of nitrogen and phospho-

rus via the drainage system from organic crop rotations with and without livestock

on a clay soil in southwest Sweden. Organic Agriculture vol 1:217-229

Ni, J. 1999. Mechanistic Models of Ammonia Release from Liquid Manure: a Review J.

Agric. Engng Res. 72: 1-17

163

Oelofse, M., Jensen, L.S. & Magid, J., 2013. The implications of phasing out convention-

al nutrient supply in organic agriculture: Denmark as a case. Organic Agriculture 1-

15.

Oelofse,M., Markussen,B., Knudsen,L., Schelde,K., Olesen,J.E., Jensen,L.S. & Bruun, S.,

2015. Do soil organic carbon levels affect potential yields and nitrogen use efficien-

cy? An analysis of winter wheat and spring barley field trials. European Journal of

Agronomy, 66(0): 62-73.Olesen, J.E., Munkholm, L.J., 2007. Subsoil loosening elimi-

nated plough pan in a crop rotation for organic farming with mixed effects on crop

yield. Soil & Tillage Research 94, 376-385.

Olesen, J.E. 2011. Økologiske planteavlssædskifter

–

jordfrugtbarhed og miljø.

Plantekongres 2011.

Olesen, J.E., Askegaard, M., Rasmussen, I.A. & Kristensen K. 2011. Crop rotation and

crop management effects on cereal yields in arable organic farming in Denmark. In:

Neuhoff, D et al. (Eds.) Organic is Life - Knowledge for Tomorrow. Organic Crop

Production. Proc. Third Scientific Conference of the International Society of Or-

ganic Agriculture Research, 1, 280-283.

Olesen, J.E. & Sørensen, P. 2013. Estimating nitrogen supply and cereal crop yield in

organic crop production. In: Løes, A.-K., Askegaard M., Langer V., Partanen K.,

Pehme S., Rasmussen I.A., Salomon E., Sørensen P., Ullvén K., Wivstad M. (Eds.)

Organic farming systems as a driver for change, NJF Report, no. 9 (3), 121-122.

Olesen, J.E. & Munkholm, L.J. 2007. Subsoil loosening eliminated plough pan in a crop

rotation for organic farming with mixed effects on crop yield. Soil & Tillage Re-

search 94, 376-385

Olesen, J.E. 2014. Slutrapport HighCrop: Højere produktivitet i dansk økologisk plante-

produktion. Aarhus University, Institut for Agroøkologi.

Olsen, S.B., Vogdrup-Schmidt, Dubgaard, A, Normander, B., Jørgensen, L.B., Kristen-

sen, I.T., Dalgaard, T. 2014. Detaljeret beskrivelse af multi-kriterie analyse (MCA)

model anvendt i projektet "Fremtidens Landbrug". Dokumentationsrapport.

http://ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/dokumentation/. Institut for Fødevare-

og ressourceøkonomi, IFRO, København. 54 p.

Olsson, A.-C. Jeppesen, K.-H., Botermans, J., Waschenfelt, H.v., Andersson, M., Berg-

sten, C. & Svendsen, J. 2014. Pen hygiene, N, P and K budgets and calculated nitro-

gen emission for organic growing-finishing pigs in two different housing systems

with and without pasture access. Livestock Science 165: 138-146.

Pedersen, M.B., Tybirk, K. & Aude, E. 2004. Adskillelse af effekter af herbicider og

kvælstof på vegetation og leddyr i hegn og græslandsvegetation. Bekæmpelsesmid-

delforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 87, 103 s.

Petersen, S., Axelsen, J.A., Tybirk, K., Aude, E. & Vestergaard, P., 2006. Effects of or-

ganic farming on field boundary vegetation in Denmark. Agriculture, Ecosystems &

Environment 113, 302-306.

164

Petersen, S.O., Schjønning, P., Olesen, J.E., Christensen, S., Christensen, B.T. 2012.

Sources of Nitrogen for Winter Wheat in Organic Cropping Systems. Soil Science

Society of America Journal 77, 155–165

Poulsen, H.D. 2014. Normtal for husdyrgødning. http://anis.au.dk/normtal/

Poulsen, H.D., Lund, P., Sehested, J., Hutchings, N. & Sommer, S.G. 2006. Quantifica-

tion of nitrogen and phosphorus in manure in the Danish normative system. DIAS

report no. 123, 105-107.

Rasmussen, J., Eriksen, J., Jensen, E.S. & Jensen, H.H. (2010) Root size fractions of

ryegrass and clover contribute differently to C and N inclusion in SOM. Biology and

Fertility of Soils 46, 293–297.

Rasmussen, J.J., Wiberg-Larsen, P., Baastrup-Pedersen, A., McKnight, U.S., Cedergreen,

N., Kreuger, J., Jacobsen, D. & Friberg, N. 2015. The legacy of pesticide pollution:

An overlooked factor in current risk assessments of freshwater systems. Water Re-

search 84, 25-32.

Refsgaard, J.C., Auken, E. & Gertz, F. 2012. Nitratreduktion i grundvand som virkemid-

del. Vand & Jord, 19(3) 107-111.

Rubæk, R.H., Djurhuus, J., Heckrath, G. & Olesen, S.E. 2000. Er danske jorde mættede

med fosfor? I: Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet (Eds. Jacobsen, O.H

og Kronvang, B.) DJF rapport nr. 34

–

Markbrug, 17-30.

Samu, F., Matthews, G.A., Lake, D. & Vollrath, F. 1992.. Spider webs are efficient collec-

tors of agrochemical spray. Pest. Sci., 36, s. 47-51.

Schäfer, R.B., von der Ohe, P.C., Rasmussen, J.J., Kefford, B., Beketov, M., Schulz, R. &

Liess, M. 2012. Thresholds for the effects of pesticides on invertebrate communities

and leaf breakdown in stream ecosystems. Environmental Science & Technology 46:

5134-5142

Schjønning, P., de Jonge, L.W., Moldrup, P., Christensen, B.T. & Olesen, J.E. 2012. Clay

dispersibility and soil friability

–

testing the soil clay-to-carbon saturation concept.

Vadose Zone Journal 11, DOI: 10.2136/vzj2011.0067.

Schjønning, P., Heckrath, G. & Christensen, B.T. 2009. Threats to soil quality in Den-

mark

–

A review of existing knowledge in the context of the EU Soil Thematic

Strategy. Report from Aarhus University, Faculty of Agricultural Sciences, No. Plant

Science 143. Foulum, Denmark, 121 pp.

Schjønning, P., Elmholt, S., Munkholm, L.J., Debosz, K. 2002. Soil quality aspects of

humid sandy loams as influenced by organic and conventional long-term manage-

ment. Agriculture Ecosystems and Environment, 88, 195-214.

Schjønning, P., van den Akker, J.J.H., Keller, T., Greve, M.H., Lamandé, M., Simojoki, A.,

Stettler, M., Arvidsson, J. & Breuning-Madsen, H. 2014. Soil compaction. In Stolte et

al. (Eds.) Report on soil threats to soil quality. EU-project RECARE.

Schjønning, P., van den Akker, J.J.H., Keller, T., Greve, M.H., Lamandé, M., Simojoki, A.,

Stettler, M., Arvidsson, J. & Breuning-Madsen, H. 2015. Driver-Pressure-State-

165

Impact-Response (DPSIR) analysis and risk assessment for soil compaction

–

a Eu-

ropean perspective. Advances in Agronomy 133 (in press).

Schmitz, J., Schäfer, K. & Brühl, C.A. 2013. Agrochemicals in field margins

–

assessing

the impacts of herbicides, insecticides, and fertilizer on the common buttercup (Ra-

nunculus acris). Environmental Toxicology and Chemistry 32(5), 1124-1131.

Schullehner, J. & Hansen, B. 2014. Schullehner, J & Hansen, B., 2014. Nitrate exposure

from drinking water in Denmark over the last 35 years. Environmental Research Let-

ters (ERL).

Schwarzenbach, R.P., Escher, B.I., Fenner, K., Hofstetter, T.B., Johnson, C.A., von Gun-

ten, U. & Wehrli, B. 2006. The challenge of micropollutants in aquatic systems. Sci-

ence 313: 1072-1077.

Smith, S.R. 2009. "Organic contaminants in sewage sludge (biosolids) and their signifi-

cance for agricultural recycling." Philosophical Transactions of the Royal Society a-

Mathematical Physical and Engineering Sciences 367(1904): 4005-4041.

Soil Association, 2010. A rock and a hard place: peak phosphorus and the threat to our

food security. Technical Report.

Strandberg, B., Sørensen, P.B., Damgaard, C., Bruus, M., Strandberg, M.T., Navntoft, S.

& Nielsen, K.E. 2013 Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbio-

toper ved etablering af sprøjtefri randzoner. Miljøstyrelsen. Bekaempelsesmiddel-

forskning fra Miljoestyrelsen, nr. 149

Søndergaard, M., Skriver, J. & Henriksen, P. (2006) Vandmiljø- biologisk tilstand. Miljø-

biblioteket 10. Danmarks Miljøundersøgelser, Hovedland, 104 s.

Sørensen, P.; Nielsen, E. & Olesen, J.E. 2014. Udbytter i det økologiske planteavlssæd-

skifteforsøg. ICROFS-nyt, 2014 (1), 8-10.

Sparks, T.H. & Robinson, K.A. 1999. Hawthorn berry availability in au-tumn. Aspects

of Applied Ecology 54, 241-244.

Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og insti-

tutioner og virksomheder, 2001, Miljøprojekt nr. 858, Miljøministeriet 2003.

Stolze, M., Piorr, A., Häring, A. & Dabbert, S. 2000. The Environmental Impacts of

Organic Farming in Europe. (Series: Organic Farming in Europe: Economics and

Policy -6), University of Hohenheim, Dept. of Farm Economics 410A, Stuttgart-

Hohenheim, ISBN 3-933403-05-7.

Strandberg, B., Bruus, M., Damgaard, C., Sørensen, P.B., Strandberg, M., Navntoft, S. &

Nielsen, K.E. 2013. Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbioto-

per ved etablering af sprøjtefri randzoner. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljø-

styrelsen No. 149, 2012.

Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J.E., Kristensen, K., Elsgaard,L ., Østergaard, H.S.,

Lægdsmand, M., Greve, M.H. & Christensen, B.T. 2014. Changes in carbon stocks

of Danish agricultural mineral soils between 1986 and 2009. Eur J Soil Science,

65(5): 730-740.

166

Thorling, L., Brüsch, W., Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F., Mielby, S. & Sø-

rensen, B.L. 2015. Grundvand. Status og udvikling 1989-2013.

Thorsted, M.D. & Petersen, P.H. 2015. Brug TOPPS-værktøjskassen og undgå skader fra

overfladeafstrømning. Indlæg ved Plantekongres 2015. Abstract s. 40-41.

Thorup-Kristensen, K. 2006 Effect of deep and shallow root systems on the dynamics

of soil inorganic N during 3-year crop rotations. Plant Soil 288:233-248.

Thorup-Kristensen K., Dresbøll D.B. & Kristensen H.L. 2012. Crop yield, root growth,

and nutrient dynamics in a conventional and three organic cropping systems with

different levels of external inputs and N re-cycling through fertility building crops.

European Journal of Agronomy 37: 66-82.

Torstensson, G., Aronsson, H. & Bergstrom, L. 2006. Nutrient Use Efficiencies and

Leaching of Organic and Conventional Cropping Systems in Sweden; Agronomy

Journal, Vol 98 603–615.

Tuomisto, H.L., Hodge, H.L., Riordan, P. & Macdonald, D.W. 2012. Does organic farm-

ing reduce environmental impacts? A meta-analysis of European research; Journal

of Environmental Management 112: 309-320.

Ulen, B. 1999. Simulation of nitrate leaching before and after conversion to ecological

farming. Biological Agriculture and horticulture Vol. 17; pp 59-75;

Ulen, B. Aronsson, H. Torstensson, G. & Mattsson, L. 2005. Phosphorus and nitrogen

turnover and risk of waterborne phosphorus emissions in crop rotations on a clay

soil in southwest Sweden; Soil Use and Management Vol 21, 221–230

Van-Camp, L., Bujarrabal, B., Gentile, A.R., Jones, R.J.A, Montanarella, L., Olazabal, C.

& Sel-varadjou, S-K. 2004. Soil Thematic Strategy. Reports of the Technical Work-

ing Groups Established under the Thematic Strategy for Soil Protection, Volume I-

VI, EUR21319 EN/1.

Wardle, D.A. 1995. Impacts of disturbance on detritus food webs in agroecosystems of

contrasting tillage and weed management practices. Adv. Ecol. Res.,26, s. 105-184.

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Ovesen, N.B.,

Bjerring, R., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 2015. Vandløb 2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rap-

port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 121.

http://dce2.au.dk/pub/SR121.pdf

Wilhjelmudvalget, 2001. En rig natur i et rigt samfund..

Ørum, J.E. & Samsøe-Petersen, L. 2014. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013. Behandlings-

hyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Ori-

entering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2014

167

168

5 Energi og klima

Erik Fog og Frank Oudshoorn (SEGES), Kirsten Halsnæs (DTU), Troels Kristensen og Jørgen E.

Olesen, (AU), Mette Lübeck (AAU), Michael Tersbøl (ØL)

Sammendrag

Landbrugets indsats er et vigtigt element i Danmarks bestræbelser på at reducere energi-

forbruget, at overgå til vedvarende energi og til minimering af udledningen af drivhus-

gasser. Landbruget er en væsentlig bidragsyder til Danmarks drivhusgasudledninger og

stod for 19% af Danmarks samlede udledninger i 2012. Men landbruget kan også bidra-

ge med biomasse, som kan udgøre en vigtig del af vores forsyning med vedvarende

energi i fremtiden. Vi vil i det følgende analysere økologisk jordbrugs bidrag til energi-

og klimaforholdene og pege på, hvordan økologisektoren kan øge sin energi- og klima-

venlighed.

Forskellen mellem økologisk og konventionel produktion i forhold til energiforbrug og

drivhusgasudledning er kun sparsomt belyst, og der er en betydelig usikkerhed i opgørel-

serne. Der ser dog ud til at være en tendens til, at udledningen af drivhusgasser fra øko-

logiske landbrug ligger højere end udledningen fra konventionelle målt pr. produktenhed

(f.eks. udledningen pr. kg korn eller pr. kg mælk), men klart lavere end for konventionelt

målt pr. ha med den nuværende produktionspraksis. F.eks. er der i en dansk undersøgelse

beregnet en udledning fra økologisk studeproduktion på 16,6 kg CO

-ækvivalenter pr. kg

oksekød mod 8,9 kg CO

-ækvivalenter i konventionel slagtekalveproduktion. I en anden

undersøgelse er udledningen ved planteproduktion beregnet til 0,440 kg CO

ækvivalen-

ter pr. kg plantetørstof i økologisk produktion og 0,425 kg CO

ækvivalenter i konventi-

onel planteproduktion. I internationale studier er der fundet en bred variation fra -38%

til +53% i drivhusgasudledningen fra økologisk mælkeproduktion sammenlignet med

konventionel. Det afspejler, at ud over driftsformen, økologisk eller konventionel, spiller

driftsforholdene på den enkelte bedrift også en stor rolle.

For energiforbruget ses tilsvarende, at der i økologisk produktion bruges mindre energi

end i konventionel produktion, regnet pr. ha. Men regnet pr. kg produkt bliver energi-

forbruget for en del produkter større i økologisk end i konventionel produktion. De la-

vere udbytter pr. ha i økologisk produktion er den centrale forklaring bag denne forskel.

Tiltag, der kan hæve de økologiske udbytter uden samtidig at øge energiforbruget og

drivhusgasudledningen, vil derfor reducere drivhusgasudledningerne og energiforbruget.

Der har ikke været tradition for at fokusere separat på målsætninger for energi og klima i

økologiske jordbrugsmetoder, og der er derfor heller ikke i det økologiske regelsæt an-

visninger på, hvordan energi og drivhusgasudledning skal håndteres. Det ligger dog im-

plicit i principperne for økologisk jordbrug, at der skal tages hensyn til energi- og klima-

målsætninger, og i nogle udenlandske økologiorganisationer er der da også begyndt at

169

udvikle konkrete anvisninger på området. De danske økologiorganisationer har også op-

fordret til, at klimahensyn medtages i forbindelse med den aktuelle revision af EU's øko-

logiforordninger.

Integration af biogasproduktion i det økologiske koncept vil være et vigtigt virkemiddel

til reduktion af drivhusgasudslip og energiforbrug. Der vil blive leveret vedvarende ener-

gi, metanudledningen fra husdyrgødning vil blive reduceret, udbytterne i økologisk plan-

teproduktion vil blive øget, og risikoen for udledning af lattergas vil blive begrænset. I

den udstrækning, biogasproduktion også indebærer øget dyrkning af græsmarksafgrøder

og efterafgrøder, vil der desuden blive bundet mere kulstof i jorden.

Ud over biogaskonceptet, og i samspil med dette, er der en række andre tiltag, der kan

forbedre økologiske jordbrugs bidrag til at nå Danmarks målsætninger på energi- og kli-

maområdet. Der er behov for at udvikle de økologiske plantedyrkningssystemer både

med bedre udnyttelse af bælgplanter bl.a. til proteinudvinding via bioraffinering, mindre

energiforbrugende ukrudtsbekæmpelse, bedre udnyttelse af flerårige græsmarker og

dyrkning med fastliggende kørespor. Også avl af planter og husdyr til højere ydelse un-

der økologiske forhold samt fodring, der minimerer drøvtyggernes udledning af metan,

kan nedbringe udledningen af drivhusgasser i den økologiske produktion.

Det vil kræve forholdsvis store omlægninger og investeringer i ny teknologi og viden at

gennemføre en omstilling af økologisektoren i forhold til klima og energimålsætninger.

En økonomisk regulering, hvor samfundsmæssige gevinster i form af energi- og klima-

venlige produkter indarbejdes i markedspriser og andre økonomiske vilkår for sektoren,

vil kunne bane vejen for de nødvendige investeringer og produktionsomlægninger.

Den danske indsats på dette område vil kunne omfatte international forretningsudvikling

og eksport. Eksport af danske produkter og systemløsninger vil kunne have stor energi-

og klimamæssig effekt på globalt plan og vil skabe nye danske erhvervsmuligheder.

5.1

Indledning

Samfundets forsyning med energi er blevet et stadigt mere centralt spørgsmål i takt med,

at produktionen af olie og gas i Nordsøen går ned, og med en stigende geopolitisk usta-

bilitet omkring økonomi og forsyningssikkerhed af fossil energi. Der er bred politisk

opbakning til, at vores energisystem skal være uafhængigt af fossil energi fra 2050, og at

Danmark skal være et af de førende lande i den grønne omstilling (Regeringen, 2015)

Klimakommissionen (2010) har peget på to aspekter, som er centrale for den store

grønne omstilling af energisystemet: Større effektivitet og omstilling til vedvarende ener-

gikilder. Det gælder også i landbruget, hvor der skal sikres højere udbytter med et redu-

ceret energiforbrug og mindst mulige udledninger af drivhusgasser. Herudover har

landbruget mulighed for at levere bioenergi, som kan være en vigtig ressource i stabilise-

ringen af et el-system med høj andel af fluktuerende vindenergi og som basis for fly-

dende bio-brændstof til transportsektoren til erstatning for fossile brændstoffer.

170

Dansk landbrug er et produktionserhverv, der leverer fødevarer og biomasse til en række

formål, herunder til bioenergi. Det danske landbrug er også et globalt erhverv med im-

port af produktionsressourcer som foder og gødning samt med eksport af landbrugs-

produkter. Denne omsætning nationalt som internationalt giver anledning til et betydeligt

energiforbrug og udledning af drivhusgasser, og den relaterer til langt mere end fødeva-

reforbruget i Danmark. Et centralt spørgsmål er, hvordan landbruget kan nedbringe

denne udledning og samtidig opretholde en stor produktion af fødevarer samt biomasse

til erstatning af fossil energi og fortsat have en høj international konkurrencedygtighed

–

og hvordan kan økologisk jordbrug bidrage?

Indledningsvis beskrives Danmarks officielle forpligtelser og mål for reduktion af driv-

husgasudledningerne fra dansk landbrug, og dernæst redegøres der for, hvordan energi-

og klimaforhold indgår i reglerne og principperne for økologisk produktion.

Herefter præsenteres de undersøgelser, der kan belyse forskelle mellem konventionel og

økologisk produktion i relation til energiforbrug og udledning af drivhusgasser, herun-

der perspektiverne i udvidelse af biogas- og bioenergiproduktionen. Til at perspektivere

disse undersøgelser starter afsnittene om energi og drivhusgasudledning med en kort

gennemgang af problemstillingerne for landbruget som helhed. Afslutningsvis gives en

oversigt over de forsknings-, udviklings- og rådgivningsopgaver, der kan fremme udvik-

lingen af økologiske produktionsformer, der har et mindre energiforbrug og en reduce-

ret udledning af drivhusgasser.

5.2

Handlingsplaner og regulering

Danmark har tilsluttet sig FN's klimakonvention fra 1992 og har som led heri tilsluttet

sig et samarbejde om den overordnede målsætning om at reducere udledningerne af

drivhusgasser, som medfører global opvarmning til et niveau, hvor farlige menneske-

skabte klimaforandringer kan undgås. Efterfølgende er der i FN-regi og som led i sam-

arbejdet i EU indgået en række aftaler om reduktion af drivhusgasser i samarbejdslande-

ne, og Danmark har reduceret sine drivhusgasudledninger med godt 20% fra 1990 til

gennemsnittet for perioden 2008 til 2012.

FN's Klimakonvention og efterfølgende aftaler indeholder principper for, hvordan lan-

dene skal opgøre deres udledning af drivhusgasser og for, hvordan man skal måle disse

udledninger. Princippet er her, at udledningerne opgøres for fysiske kilder som f.eks.

energiproduktion, transport, landbrug osv., og udledningerne henregnes til det land, hvor

kilderne fysisk er placerede. Udledningerne i forbindelse med f.eks. et kg svinekød pro-

duceret i Danmark beregnes efter FN-reglerne som de udledninger, der skyldes energi-

forbrug i staldene, metanudslip fra gyllen og lattergas fra foderdyrkning i Danmark. Man

medregner imidlertid ikke de udledninger, der er opstået ved produktion af det importe-

rede foder i andre lande. Den del af svineproduktionen, der går til eksport, kan tilsva-

rende ikke fratrækkes i det nationale klimaregnskab. Baggrunden for dette princip er, at

det er det enkelte land, som har det regeringsmæssige råderum over for de nationale ud-

ledninger og derfor står til regnskab over for FN.

171

Imod disse regler har det været fremført, at det vil være mere relevant, at vi i f.eks. Dan-

marks opgørelse over drivhusgasudledninger tager udgangspunkt i, hvad vi forbruger i

Danmark, og dermed også medtager drivhusgasudledninger fra importvarer, selv om

udledningerne er foregået i et helt andet land. Hvis foder f.eks. er produceret i Brasilien

og anvendt i Danmark, skal udledningerne ved produktionen i Brasilien tælles med i vo-

res regnskab. Dette princip ligger til grund for opgørelserne i de såkaldte livscyklusanaly-

ser, LCA. Det har dog ikke været muligt at indgå internationale politiske aftaler om driv-

husgasudslip baseret på LCA-analyser, da det anses for at være vanskeligt at drage lande-

ne til ansvar for udledninger uden for deres territoriale grænser. LCA-analyserne er dog

anerkendt i videnskabelige kredse, og de må også anses for at give et mere fuldstændigt

billede af drivhusgasbelastningen fra forskellige produkter.

Selv om det efter udløbet af Kyotoaftalen endnu ikke er lykkedes at indgå en ny aftale

om reduktion af drivhusgasser i FN regi, har EU udstukket egne målsætninger. EU's

stats- og regeringschefer har i 2009 bekræftet en målsætning om at begrænse den globale

opvarmning til maksimalt to grader, og at udledningerne af drivhusgasser i de industria-

liserede lande i konsekvens heraf samlet set bør reduceres med mindst 20% inden 2020 i

forhold til 1990 (Klimaministeriet, 2015). I 2014 er målene konkretiseret, således at ud-

ledningerne af klimagasser frem mod 2030 skal være 40% lavere end niveauet i 1990.

Målet er opdelt i en 43% reduktion af udledningerne i energiintensive sektorer, som i

dag er omfattet af EU's kvotehandelssystem for drivhusgasser (EU-ETS), og en 30%

reduktion i andre sektorer (boliger, små virksomheder, transport, landbrug), begge for

perioden 2005-2030. Disse overordnede tal for hele EU vil efterfølgende blive omsat til

landespecifikke kvoter for udledning af drivhusgasser inden for de energiintensive sekto-

rer og formodentlig et samlet reduktionsmål for de andre sektorer.

Især inden for sektorerne boliger, små virksomheder, transport og landbrug er der stor

usikkerhed om, hvilke mål for reduktion af drivhusgasser, som de enkelte lande vil blive

stillet overfor, og også om, hvilke virkemidler der kan anvendes nationalt eller på EU

plan til at opnå reduktionerne. Der er dog en proces i gang, hvor der aftales en byrdefor-

deling mellem landene, og hvor de enkelte lande kan få en forskellig "reduktionsbyrde"

afspejlende velstandsforskellene i EU (European Council, 2014a). Det kan forventes, at

dansk landbrug vil kunne få et reduktionsmål i den høje ende

–

dog maksimalt 40%.

På energiområdet har EU også vedtaget aftaler. I 2008 blev den såkaldte 20-20-20 aftale

indgået, hvor målet for år 2020 er, at andelen af vedvarende energi skal være 20% i med-

lemslandene, og udledningerne af drivhusgasser og energieffektiviseringen skal udgøre

20% i forhold til 1990 Denne aftale er efterfølgende blevet fulgt op af en ny EU-aftale i

2014, hvor målsætningerne er, at vedvarende energi skal udgøre 27% af forsyningen i

2030 samlet set for EU landene, og at der på et senere tidspunkt skal overvejes fælles

mål for energieffektivisering.

EU's aftaler om drivhusgasudledning og energipolitik rummer ikke mål, som specifikt er

møntet på økologisk landbrug. I EU's handleplan for økologisk landbrug (European

Council, 2014b) fremhæves dog, at temaerne vedrørende klimaindsats i Landdistrikts-

programmerne er velegnede til at fremme udviklingen af økologisk landbrug, ligesom

172

klimaindsats og energiforbrug i forbindelse med økologisk landbrug er et forskningsom-

råde, der bør prioriteres. På den måde er der et godt potentiale for at integrere arbejdet

med at nå de vedtagne klima- og energimål med udviklingen i økologisektoren.

Danmark har fulgt op på de overordnede EU-aftaler gennem regeringens klimaplan og

energiaftalen fra 2012. Klimaplanen har en 40% reduktion af drivhusgasudledningerne

fra 1990 til 2020 som mål for alle sektorer inkl. landbruget. Det fremgår af regeringens

klimaplan, at landbruget på sigt skal gennemføre markante reduktioner af sine drivhus-

gasudledninger, især hvis Danmark vil være med til at fremme en EU-målsætning om

realiseringen af et 2 graders klimascenario (Regeringen, 2013). Efter overgang fra fossil

til vedvarende energi vil landbrugets udledninger af drivhusgasser udgøre langt den stør-

ste del af samfundets samlede udledninger, hvorfor der kan forventes et stigende fokus

på landbrugets udledninger i takt med udbygningen af den vedvarende energi. (Se figur

5.1).

Figur 5.1

Danmarks udledninger af drivhusgasser i 1990, 2008 og 2050. I 2050 efter udfasning

af fossile energikilder. Kilde Klimakommissionen (2010)

173

Den tidligere SRSF-regeringens klimaplan fra 2013 omfatter et virkemiddelkatalog

(Tværministeriel arbejdsgruppe, 2013), som indeholder en liste over omkostningerne ved

forskellige muligheder for at reducere drivhusgasudledningerne i landbruget. Virkemid-

delkatalogets forudsætninger og beregninger kan diskuteres, så det kan først og frem-

mest ses som en indledende kortlægning over reduktionsmuligheder, som bør undersø-

ges og dokumenteres nærmere. Virkemiddelkataloget pegede på bioafgasning af husdyr-

gødning, flere efterafgrøder og udtagning af lavbundsområder som værende effektive

metoder til at reducere udledningen af drivhusgasser, og disse kunne være meget veleg-

nede til at implementere i sammenhæng med økologisk produktion i kombination med,

at planterester fra efterafgrøder, lavbundsjorder og grøngødningsmarker bliver omsat til

vedvarende energi i biogasanlæg.

Det er ikke muligt på baggrund af beregningerne i virkemiddelkataloget at estimere,

hvor stor en drivhusgasreduktion det vil være muligt af opnå med den nuværende eller

en udvidet økologisk produktion og dermed sammenligne med reduktionsmulighederne

i den konventionelle produktion. Der er derfor et behov for at etablere et sådant vurde-

ringsgrundlag opgjort pr. produceret enhed og med et estimat af den samfundsøkono-

miske værdi.

Energiaftalen fra 2012 fastslår, at Danmarks energipolitiske mål er, at 100% af energi-

produktionen i Danmark ekskl. transport skal være fra vedvarende kilder i 2035, og at

transport også skal være baseret på vedvarende energi i 2050. Import af energi fra lande,

hvor fossil energi indgår i forsyningen, skal modsvares af tilsvarende eksport af energi

baseret på vedvarende kilder. Regeringsgrundlaget fra 2015 fastholder, at Danmark i

2050 skal være uafhængig af fossil energi (dvs. at vi skal producere vedvarende energi

mindst svarende til det danske energiforbrug). Der vil blive lagt vægt på, at omstillingen

sker på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. Energibesparelser og -

effektivisering er således også en vigtig del af Danmarks energipolitik. Disse mål vil have

betydning for landbruget, hvor der vil være udfordringer i at omlægge fra diesel til ved-

varende energikilder samtidig med, at der vil være en stigende efterspørgsel efter bio-

energi fra landbruget.

Klimakommissionens rapport indeholdt ikke detaljerede anbefalinger for landbruget

som helhed eller for økologisk produktion. Den fremhævede dog, at det er vigtigt at ar-

bejde med udvikling af bæredygtige biobrændstoffer til den del af transportsektoren, der

ikke kan elektrificeres på grund af utilstrækkeligt udviklede batteriteknologier (lastbil-

transport, entreprenørmaskiner, luft- og søfart). I den forbindelse kan øget produktion

af biogas og andre biobrændstoffer være et virkemiddel, som både kan understøtte mere

effektiv ressourceudnyttelse i landbruget og fremme overgangen til 100% vedvarende

energi. I Grøn Vækst-aftalen er der også indsat en målsætning om at få mest mulig hus-

dyrgødning omsat i biogasanlæg (Regeringen, 2009).

Natur og Landbrugskommissionen (2013) kom med en række anbefalinger for, hvordan

drivhusgasudledningerne kan reduceres i landbruget:

174

•

Der skal udvikles en beregningsmodel for drivhusgasemissioner på bedriftsniveau.

Bedriftsregnskaberne skal være frivillige for landmændene.

•

Der skal være mulighed for tilskud til drivhusgasreduktioner via pilot- og demonstra-

tionsprojekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser på den enkelte bedrift.

Projekterne kan med fordel tage udgangspunkt i de nye bedriftsregnskaber.

•

Emissionsgrænser for drivhusgasser skal indgå i udviklingen af en ny emissionsbase-

ret regulering for husdyrbrug.

•

Det kommende danske landdistriktsprogram skal fortsat indeholde tilskuds- og kom-

pensationsordninger, som understøtter udtagning og ændret arealanvendelse, herun-

der kompensation til lodsejere for udtagning af lavbundsjord, der kan reducere udled-

ningen af drivhusgasser.

Der er endnu ikke udarbejdet en detaljeret regulering af landbrugets drivhusgasudled-

ninger, men som opfølgning på kommissionens anbefalinger er der afsat midler til land-

mænd, der gerne vil have gennemført et bæredygtighedstjek (Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, 2015). Hvis Danmark som led i EU-aftaler får høje reduktionsmål

for drivhusgasudledning fra landbruget, må man forvente, at en stor del af reduktionen

nødvendigvis skal foregå direkte på bedrifterne. I så tilfælde vil det være vigtigt at kunne

anvise tiltag, der både giver en effektiv reduktion af drivhusgasudledningen og samtidig

understøtter økonomien på den enkelte bedrift. Det kan f.eks. være kombination af ef-

terafgrøder, biogasanlæg og effektiv udnyttelse af den afgassede gødning.

For den fortsatte udvikling af økologisk landbrug er det vigtigt, at de prioriterede tiltag

på energi- og klimaområdet kan integreres i den økologiske produktionsform.

5.3

Krav og principper for økologisk produktion

Dette afsnit vil belyse i hvor høj grad retningslinjerne for økologisk produktion sikrer, at

den økologiske produktionsform begrænser brugen af energi og udledningen af driv-

husgasser.

Når man søger i de økologiske regler efter retningslinjer for brug af energi og efter

grænser for udledning af drivhusgasser, viser det sig, at disse emner kun er meget spora-

disk behandlet.

De danske økologiske regler bygger på EU's økologiforordning EF 834/2007 (EU,

2013).

I denne forordning er målene for økologisk produktion formuleret i artikel 3. Her skal

nævnes:

"De generelle mål med økologisk produktion er:

a) at etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der:

i) respekterer naturens systemer og kredsløb og bevarer og fremmer jordbundens,

vandets, planternes og dyrenes sundhed og deres indbyrdes balance

175

iii) udnytter energi og naturressourcerne, herunder vand, jord, organiske stoffer og

luft, på en ansvarlig måde"

Der er således retningslinjer for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturens syste-

mer og kredsløb, herunder ansvarlig udnyttelse af energi og naturressourcerne, men

egentlige specifikke krav for anvendelse af energi og begrænsning af drivhusgasudled-

ninger findes ikke.

Tilsvarende er der ikke formuleret retningslinjer for energiforbrug og klimabeskyttelse i

den danske økologilov (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011), og det

samme gælder i Bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion (NaturErhvervsty-

relsen, 2012), der beskriver reglerne for økologisk produktion.

Nogle private økologi-organisationer i udlandet er gået længere med at udmønte de

overordnede økologiske principper for bæredygtig energi- og klimaforvaltning til konkre-

te regler.

I de svenske KRAV-regler (KRAV, 2015) er der et eksplicit krav til de økologiske produ-

center om, at de skal indrette deres produktion, så de minimerer både energiforbruget

(især fra fossile kilder) og udledningen af drivhusgasser. Der er desuden specifikke regler

for, at indkøbt el skal komme fra vedvarende kilder, at man målrettet skal reducere an-

vendelsen af fossil energi, og at man skal effektivisere energianvendelsen og kunne do-

kumentere denne indsats. Endelig skal økologiske virksomheder, der har et stort energi-

forbrug, gennemføre en energikortlægning som grundlag for deres arbejde med energief-

fektivisering.

Der er således taget meget konkret og ambitiøst fat på de økologiske jordbrug og virk-

somheders energiforbrug i de svenske KRAV-regler. KRAV-organisationen står stærkt i

Sverige, og KRAV-certificerede økologiske varer har nogenlunde samme opbakning i

Sverige, som de Ø-mærkede varer har i Danmark.

Spørgsmålet om reduktion af drivhusgasudledningen står ikke tilsvarende stærkt i

KRAV-reglerne, men i reglerne for planteproduktion står dog, at man skal nedbringe

udledningen af drivhusgasser.

Samlet set er energibesparelser, anvendelse af vedvarende energi og begrænsning af

drivhusgasudledninger i god overensstemmelse med de økologiske principper, men det

er en begrænsning, at der ikke er formuleret konkrete krav til disse forhold i EU's økolo-

giforordninger, der fungerer som grundlaget for regulering af den statskontrollerede

økologiske produktion i Danmark og i resten af EU, hvilket er bemærkelsesværdigt på

baggrund af de generelle EU-principper på området og vigtigheden af energi og klima

som højt prioriterede politisk emner i EU.

Man får nok den bedste forståelse af dette paradoks, når man ser udviklingen af de øko-

logiske retningslinjer i et historisk perspektiv. De første økologiske bevægelser opstod i

midten af 1900-tallet som reaktion på den stigende anvendelse af kunstgødning og

176

sprøjtemidler, og fokus var i høj grad på at undgå negative effekter på fødevarerne fra

disse kemikalier. Man ville med traditionelle landbrugsmetoder sikre høj sundhed og na-

turlighed i produkterne. Siden kom agro-økologien til, og man har i stigende grad foku-

seret på, at de økologiske kredsløb skal forvaltes, således at der bliver en god nærings-

stofudnyttelse, opbygning af humus i jorden og en høj biodiversitet i markerne.

Energi- og klimaspørgsmålet er først for alvor kommet på dagsordenen efter 1970'erne,

og de klassiske metoder i økologisk jordbrug har måske ikke matchet disse udfordringer

særligt godt, idet man dels bruger mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse i markerne,

dels helst skal have husdyr på bedrifterne til at sikre gødningsforsyningen.

Man kan se fra eksemplerne i de svenske KRAV-regler og de tyske Bioland-standarder, at

energi- og klimaspørgsmålet er på vej ind i de økologiske regler, og emnerne er da også

taget op i forbindelse med den igangværende revision af EU's økologiforordning.

De danske økologiorganisationer har her foreslået:

•

at det bliver et krav i EU's økologiforordning, at økologiske landbrug skal levere et

bestemt bidrag til binding af kulstof i jorden. Det skal være op til medlemslandene at

fastsætte niveauet for kulstofbinding ud fra regionale forhold og den regionale land-

brugsstruktur.

•

at der bliver et krav om natur- og klimastrategier på økologiske landbrug.

Tilsvarende er der også stillet forslag om, at der via den danske økologilov stilles krav om

kulstofbinding i økologiske sædskifter.

5.4

Status for økologiens bidrag til reduktion af

energiforbrug og udledning af drivhusgasser

5.4.1 Landbrugets energiforbrug

Det samlede danske energiforbrug i 2013 udgjorde 607 PJ. Heraf stod transport og hus-

holdninger hver for ca. en tredjedel, og produktionserhverv for 21% (Energistyrelsen,

2014b). Energiforbruget i jordbruget (landbrug, skovbrug og gartneri) udgjorde 26,8 PJ

svarende til 4,4% af landets samlede energiforbrug, og jordbrugets energiforbrug er fal-

det med 19% siden 1990. Af jordbrugets samlede energiforbrug udgjorde diesel 49% og

el 24%. Dette energiforbrug omfatter dog kun det direkte energiforbrug i jordbruget.

Hertil kommer et indirekte energiforbrug i form af de hjælpestoffer, maskiner og byg-

ninger, der indgår i produktionen. Dette indirekte energiforbrug er beregnet til at ligge

på 150% af det direkte energiforbrug (Dalgaard et al., 2011).

Den danske produktion af vedvarende energi i 2013 udgjorde 140 PJ. Heraf stod sol og

vind for henholdsvis 2 og 29%, mens biomasse stod for 59% af den vedvarende energi.

Af denne biomasseproduktion udgjorde skov- og træprodukter 44% og affald 25%.

177

Landbrugets andel af biomasse til energiproduktion var 22% fordelt på halm (15%),

biogas (3%) og biobrændstof (7%). Energien fra landbrugets biomasser udgjorde 25%

af den danske produktion af vedvarende energi.

Udviklingen i jordbrugets energiforbrug i perioden 2000-2013 er vist i tabel 5.1. Den

opnåede reduktion er af samme størrelse som de øvrige produktionserhverv (Energisty-

relsen, 2014b). En del af ændringerne skyldes omlægning af energiforsyningen til billige-

re kul i gartnerisektoren. Til gengæld er anvendelsen af vedvarende energi også faldet,

dog mindre end faldet i anvendelsen af olie og naturgas.

Tabel 5.1

Energiforbrug i landbrug, skovbrug og gartneri, TJ/år (Energistyrelsen, 2014b)

I den tilsvarende periode har det årlige afgrødeudbytte og det dyrkede areal i Danmark

været konstant, mens den animalske produktion har været stigende, primært indenfor

svinesektoren, hvor produktionen steg med 14% fra 2000 til 2010 (Danmark Statistisk).

Ud over den mængdemæssige udvikling påvirkes energiforbruget af ressourceforbruget,

hvor f.eks. foderudnyttelsen i malkekvægholdet er steget 5% i den tilsvarende periode

(Kristensen et al., 2015). Der er således tale om en væsentlig effektivisering målt i energi-

forbrug pr. produceret enhed.

5.4.2 Energiforbrug i konventionel og økologisk produktion

Der findes ingen separate opgørelser for energieffektivisering eller -

besparelsesmuligheder for økologiske brug. Yderligere er der heller ikke tilgængelige op-

lysninger om installationen af solenergi eller varmegenindvindingsanlæg på økologiske

178

brug. Den økologiske produktion indgår sammen med konventionel produktion i tallene,

der er præsenteret i afsnit 5.4.1.

I det følgende præsenteres derfor i stedet resultater af nogle sammenligningsstudier.

Energiforbrug i markdrift

Som tidligere anført udgør energiforbruget til markarbejde (diesel) en stor andel af land-

brugets energiforbrug. Arbejdsprocesserne i marken består typisk af jordbearbejdning,

gødskning, såning, ukrudtsbekæmpelse og høst, hvor der afhængig af afgrøde anvendes

forskellig mængde energi.

Jørgensen & Dalgaard (2004) har modeleret dieselforbruget på en typisk økologisk og

konventionelt dyrket vårbygmark, og som det fremgår af figur 5.2, bruger økologisk

landbrug 50% mere diesel til dyrkning af en ha byg end konventionelt landbrug ved en

tilsvarende arealudnyttelse. Det ekstra forbrug går især til udbringning af husdyrgødning,

kalkning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som kræver mere energi på selve bedriften

end ved konventionel produktion. Inkluderes det indirekte forbrug, er forbruget generelt

større ved konventionel produktion, da der medgår energi til fremstilling af handelsgød-

ning og pesticider. Ifølge Dalgaard og Dalgaard (2006) er energiforbruget i konventionel

planteavl 1,2 l diesel pr. kg N i kunstgødning, 0,28 l diesel pr. kg P i kunstgødning, 0,16 l

diesel pr. kg K i kunstgødning og 7,14 l diesel pr. kg aktivt stof i pesticider. For et almin-

deligt konventionelt sædskifte svarer dette til ca. 200 l diesel pr. ha.

Modeleret dieselforbrug til dyrkning af en hektar byg, konventionelt og økologisk. (Jør-

gensen og Dalgaard, 2004)

179

Figur 5.2

Lægges energiforbruget til kunstgødning og pesticider oven i tallene for konventionel

dyrkning i figur 5.2 fås et dieselforbrug på 283 l/ha i konventionel dyrkning og 122 l/ha

i økologisk. Det beregnede energiforbrug for økologisk planteproduktion bliver således

43% af det konventionelle udregnet pr. ha. Udregnet pr. kg. produceret afgrøde bliver

forskellen imidlertid væsentligt mindre, idet produktionen pr. ha i økologisk dyrkning

typisk ligger på 70-85% af tilsvarende konventionel dyrkning (Sørensen et al., 2014);

men energiforbruget pr. produceret enhed er stadig mindre i økologisk planteprodukti-

on.

Sammenlignes de beregnede tal (Jørgensen og Dalgaard, 2004; Dalgaard et al., 2011)

med værdier i pilot-farmstudier, er det reelle forbrug i marken ofte højere end de bereg-

nede værdier (Refsgaard et al., 1998). Forklaringen kan være, at beregningerne ikke for-

udsætter samme kapacitet til trækkraft, som var realiteten i pilotstudierne, og at der i

praksis køres under suboptimale forhold, som er forskellige fra forudsætningerne bag de

beregnede værdier. Der er også dieselforbrug til fodring og transport, som ikke indgår i

modelberegningerne. Yderligere er energiforbrug i forbindelse med kunstvanding ikke

medregnet i modelberegningerne, hvor omkostningerne nemt kan beløbe sig til 50 MJ

pr. vandet millimeter pr. ha.

Specielt kravet om at opnå 100% vedvarende energiforsyning til arbejdskørsel bliver en

stor udfordring for landbruget. Landbrugets strukturudvikling har bevirket, at maskiner-

ne (f.eks. traktorer, høstmaskiner og fodervogne) er blevet stadigt større. Store maskiner

er typisk afhængige af diesel som drivmiddel, da der i dag ikke er tilgængelig vedvarende

energiforsyning eller elbaserede systemer.

Det er teknisk muligt at bruge vedvarende brændstoffer som biodiesel, bioethanol, bio-

metan (fra biogas) og hydrogen (fra vindenergi), men Jørgensen et al.(2008) angiver dog,

at med det nuværende teknologiske niveau har disse vedvarende energikilder ofte en for

dårlig udnyttelse som drivmiddel (i forhold til afbrænding af råprodukterne), og de bi-

drager måske samlet set ikke med de ønskede klimaeffekter. Overgang til vedvarende

energiforsyning i transportsektoren vil dog formodentlig medføre, at det bliver nødven-

digt at tage disse teknologier og energikilder i brug.

Energiforbrug i husdyrproduktion

For husdyrhold er det direkte energiforbrug knyttet til stalddrift i form af varme, ventila-

tion, rengøring, fodring, lys m.m. Energiforbruget for staldrift vil typisk være relativt højt

for økologiske svine- og fjerkræbesætninger målt pr. produceret enhed, da der er færre

dyr pr. kvadratmeter stald end i konventionel produktion (NaturErhverstyrelsen, 2015). I

lighed med planteproduktion pr. ha er der i husdyrproduktionen også et indirekte energi-

forbrug pr. dyreenhed i form af importeret foder. Generelt er der en større selvforsy-

ningsgrad og et større forbrug af grovfoder i økologiske dyrehold end i konventionelle

(Jørgensen & Dalgaard, 2004), hvilket betyder lavere indirekte energiforbrug til kraftfo-

der i økologisk husdyrproduktion.

180

Energiforbrug i regnskabsopgørelser

Energiforbruget kan også opgøres på basis af driftsøkonomiske omkostninger til energi-

forbrug, som er indberettet i forbindelse med SEGES såkaldte "Business check" (SE-

GES, 2014). Her allokeres omkostningerne til produktionsgrene, og energiforbruget kan

på basis heraf sammenlignes mellem svineproducenter og mælkeproducenter samt mel-

lem økologisk og konventionelt landbrug (tabel 5.2 og 5.3). Da opgørelserne viser om-

kostningerne til energiforbrug på tværs af alle energikilder, afspejler det ikke nøjagtigt

det fysiske energiforbrug, og man kan ikke fuldt ud sammenligne produktionsgrenene,

da prisen ikke er den samme for en energienhed diesel, halm eller el, hvor el er dyrere

end halm og diesel.

Som det ses af tabel 5.2 har økologiske landbrug lavere energiomkostninger i forbindelse

med søer og polte, der går i uopvarmede hytter, mens energiomkostningen pr. økologisk

dyr er højere end for konventionelle bedrifter i forbindelse med produktion af slagte-

svin, malkekøer og årshøns. Dette skyldes det større staldareal pr. økologisk dyr, som

skal vedligeholdes, opvarmes og belyses.

Tabel 5.2

Beregnede meromkostninger til energi i økologisk animalsk produktion målt pr. enhed i

forhold til konventionel produktion. (En negativ procentværdi betyder, at økologisk produktion har la-

vere energiforbrug end konventionel)

Tabel 5.3

business check)

Beregnede meromkostninger til energi i økologisk planteproduktion målt pr. hektar fra

181

Det skal bemærkes, at tallene er grove og dækker over mange forskelle, men de er baseret

på reelle regnskaber og driftsgrenanalyser, hvor omkostninger er allokeret til driftsgrene

(mark, stald). Der kan være fejl i allokeringerne, specielt når dyr som malkekøer og søer

kommer på græs. Der er ikke medtaget indirekte energiomkostninger i denne opgørelse.

Ud fra de tilgængelige opgørelser over energianvendelsen i økologisk og konventionel

produktion må det konstateres, at det direkte energiforbrug for en række produktions-

grene er størst i økologisk produktion, ikke mindst når det gøres op pr. produceret en-

hed. Dertil kommer imidlertid et indirekte energiforbrug i jordbruget, som knytter sig til

eksterne input fra Danmark og fra udlandet. På grund af et sparsomt datagrundlag har

det ikke været muligt at opgøre det indirekte energiforbrug i økologisk og konventionel

produktion. Konventionelt landbrug er imidlertid i særlig høj grad baseret på eksterne

input, hvorfor det kan forventes at det indirekte energiforbrug er større end i økologisk

produktion. Samtidig må det forventes at være vanskeligere at opnå energibesparelser og

højere andel af vedvarende energi for det indirekte energiforbrug i konventionel drift,

hvorfor det må forventes at være lettere at gennemfør energiforbedringer i økologisk

landbrug.

For økologiske landmænd såvel som for konventionelle forestår der en stor udfordring i

at omstille til mere energieffektiv teknologi og især i overgangen fra fossile drivmidler til

vedvarende energi.

Skal økologisk produktion foregå med mindre energiforbrug end konventionel produk-

tion, skal der iværksættes en meget stor indsats, og p.t. er der ikke krav i økologireglerne

på dette område, blot henstillinger i de økologiske principper.

Et stigende antal energiberegninger på økologiske bedrifter tyder på, at man er interesse-

ret i at udvikle dette område.

5.4.3 Udledning af drivhusgasser

Ligesom på energiområdet er udledningen af drivhusgasser ikke opgjort med en opde-

ling i konventionel og økologisk landbrug, så dette afsnit indledes med en oversigt over

udledningerne fra landbruget som helhed. Efterfølgende præsenteres nogle beregnede

nøgletal for drivhusgasudledninger fra økologiske og konventionelle produkter.

Danmarks direkte udledninger af drivhusgasser i 2012 er opgjort til 53,1 mio. tons CO

ækvivalenter, heraf udgjorde udledningen fra jordbruget 10,1 mio. ton CO

ækvivalenter,

svarende til 19% af de samlede danske udledninger (Nielsen et al., 2014). Til sammenlig-

ning udgjorde udledningen fra energikonvertering på centrale værker 32% og transport-

sektoren 24% af den samlede nationale udledning af drivhusgasser, som afrapporteres til

FN i henhold til Kyotoaftalen (Nielsen et al., 2014). Direkte udledninger omfatter udled-

ninger, som rent fysisk foregår i Danmark i forbindelse med aktiviteterne her i landet.

182

Til vurdering af udledningen fra landbrugsproduktionen kan desuden inddrages den in-

direkte udledning, som er forårsaget af brug af importerede ressourcer, hvor der er en

udledning i eksportlandene og i forbindelse med transporten til Danmark. Sådanne be-

tragtninger indgår dog ikke i den nationale opgørelse til FN's Klimakonvention, hvor

kun udledninger inden for det nationale territorium medregnes, og i de ovenstående

estimater for Danmarks udledninger indgår sådanne indirekte udledninger derfor heller

ikke.

Dalgaard et al. (2011) estimerede den samlede årlige udledning fra landbrugsaktiviteter i

2010 til 10,6 mio. tons CO

-ækvivalenter fra metan, lattergas samt ændringer i jordkul-

stofpuljen. Hertil kommer udledningen fra landbrugets forbrug af fossil energi på 5,0

mio. tons CO

, hvoraf 2,0 mio. tons CO

var fra det direkte energiforbrug i primærpro-

duktionen og 3,0 mio. tons CO

fra det indirekte energiforbrug til produktion og trans-

port af importeret foder og kunstgødning samt til produktion af maskiner og bygninger.

Samtidig bidrager landbruget med produktion af biomasse og gødning, som reducerer

behovet for fossil energi. Dette er for 2010 opgjort til at reducere de fossile udledninger

med 2,2 mio. tons CO

(Dalgaard et al., 2011). Netto er der således en estimeret udled-

ning på 13,4 mio. tons CO

-ækvivalenter fra landbruget, når alle udledninger fra land-

bruget, indtil produkterne forlader gården, er indregnet.

Drivhusgasser fra landbruget

Landbrugets største bidrag til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas,

bl.a. fordi disse drivhusgasser har kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid. For at lette

sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregner man mængden

af andre drivhusgasser til den mængde CO

, som over 100 år ville give samme drivhusef-

fekt

–

de såkaldte CO

-ækvivalenter. I de ovennævnte nationale opgørelser sættes effek-

ten af metan og lattergas til at være henholdsvis 21 og 310 gange kraftigere klimagasser

end CO

Landbrugets udledning af drivhusgasser omfatter udledninger fra:

•

Metan (CH

) emissioner fra fordøjelse hos primært drøvtyggere og fra omsætning i

husdyrgødning.

•

Lattergas (N

O emissioner) fra håndtering af handels- og husdyrgødning og omsæt-

ning af kvælstof og planterester i jorden.

•

Indirekte udledning af lattergas fra ammoniaktab og udvasket kvælstof.

•

Ændret kulstoflager i jorden i forbindelse med planteproduktionen og ved indirekte

ændringer i arealanvendelse som f.eks. konvertering fra skov til landbrugsareal.

•

Udledning knyttet til landbrugets direkte energiforbrug.

183

Metan

Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under helt iltfrie forhold, som man bl.a.

finder i dyrs fordøjelsessystem og i permanent vandmættede miljøer, f.eks. i vådområder

og gylletanke. Drøvtyggeres fordøjelse er den største enkeltkilde til metan i dansk land-

brug. I gyllelagre er der også gode betingelser for metanproduktion, afhængigt af gyllens

sammensætning og af temperaturen i lageret. Retablering af vådområder kan øge udled-

ningen af metan, fordi den øgede vandstand fremmer dannelse af metan, men samtidig

mindskes udledningen af CO

fra nedbrydning af jordens kulstofforbindelser.

Lattergas

Lattergas dannes primært som mellemprodukt i det bakterielle kvælstofkredsløb i jorden.

Det kan ske ved omdannelse af ammonium til nitrat (såkaldt nitrifikation) og ved om-

dannelse af nitrat til frit kvælstof (såkaldt denitrifikation). Processerne i kvælstofkreds-

løbet påvirkes af en række forhold i jorden, bl.a. tilgængeligheden af ilt og organisk stof

samt jordens pH-værdi og vandindhold. Udledninger af lattergas forekommer især fra

jord og gødningslagre. Desuden dannes der lattergas fra det kvælstof, som i landbruget

tabes ved ammoniakfordampning og ved nitratudvaskning, når disse kvælstofkilder om-

sættes i andre økosystemer.

Kulstof i jord

Mængden af kulstof i landbruget udgøres primært af jordens organiske stof. Kulstof-

indholdet i landbrugsjord kan især øges ved at tilføre afgrøderester og husdyrgødning.

Græsmarker er særligt effektive til at øge jordens kulstofindhold, og en del af kulstoflag-

ringen sker her under pløjelaget (Taghizadeh-Toosi et al., 2014). Dette skyldes en betyde-

lig tilførsel af planterester, især fra rødder og rodafsatte kulstofforbindelser. Der er i

danske forsøg fundet en årlig kulstoflagring fra græsmarker på ca. 1.000 kg C/ha (Chri-

stensen et al., 2009). En del af disse kulstofforbindelser er dog letomsættelige og ned-

brydes forholdsvis hurtigt efter ompløjning af græsmarkerne. Andelen af græs er mar-

kant højere i de økologiske sædskifter end på konventionelle bedrifter. Også fra økologi-

ske kløvergræsmarker er der fundet en årlig kulstoflagring på ca. 1.000 kg C/ha (Schjøn-

ning et al., 2012).

Der har været spekulation om effekten af jordbearbejdningens intensitet i forhold til

kulstoflagring i jorden. Her viser analyser af en lang række forskningsresultater dog, at

jordbearbejdning ikke påvirker jordens kulstoflager, når hele jordprofilens kulstofindhold

tages i betragtning (Luo et al., 2010). En af de største kilder til CO

fra dansk landbrugs-

jord har været og er dræning og dyrkning af organiske jorder (lavbundsjord og højmo-

ser).

184

Udfordringer i måling og opgørelse af drivhusgasudledninger

Det er i praksis umuligt at måle udledningerne af landbrugets drivhusgasser. Det skyldes,

at der er mange kilder til de forskellige gasser, som i sig selv kun vanskeligt lader sig må-

le, og samtidigt varierer disse kilder betydeligt i tid og rum (man kan måle udledningen

fra f.eks. enkelte køer og enkelte plots i marken, og så må man skønne den samlede ud-

ledning ud fra disse målinger). Selv ændringerne i jordens indhold af kulstof lader sig

kun vanskeligt måle, da der er tale om små ændringer i forhold til jordens samlede pulje

af kulstof, og fordi disse ændringer også varierer betydeligt inden for forholdsvis korte

afstande (Taghizadeh-Toosi et al., 2014).

Udledningerne opgøres derfor oftest ved anvendelse af emissionsfaktorer fastsat ud fra

en lang række forsøg, som årligt opdateres af IPCC. I Danmark anvendes disse f.eks. i de

årlige nationale opgørelser (Nielsen et al., 2014). Emissionsfaktorerne multipliceres med

forskellige nøgletal for omsætningen i landbruget f.eks. foderforbruget og mængden af

kvælstof i handels- og husdyrgødning. Derved fås et estimat af metanudledningen fra

husdyrene og udledningen af lattergas fra udbragt gødning. Tilsvarende estimeres æn-

dringer i jordens kulstofindhold ud fra ændringer i gødskning og afgrødeanvendelse. Der

er knyttet en betydelig usikkerhed til denne metodik. Ved at bruge samme metodik i

sammenligningen af forskellige typer landbrug

–

f.eks. konventionel og økologisk

–

giver

det dog nogle vigtige indikationer af det samlede niveau og ikke mindst af, hvor der er

betydende udledningsposter.

5.4.4 Udledning af drivhusgasser i konventionel og økologisk produktion

I dette afsnit præsenteres en række sammenlignende opgørelser af udledningen fra kon-

ventionelle og økologiske produkter, opgjort ved hjælp af livscyklusmetoden (LCA).

Ved brug af LCA anvendes ofte forskellige definitioner af produktionssystemet, estime-

ringsmetoder og datagrundlag. En direkte sammenligning på tværs af undersøgelser er

derfor behæftet med usikkerheder (Hermansen & Kristensen, 2011; Meier et al., 2015).

Hertil kommer, at LCA-baserede opgørelser også kan indeholde usikkerheder, fordi der

typisk anvendes standardforudsætningen omkring emissionen i forhold til en given ind-

sats af f.eks. kvælstof (Meier et al., 2015), hvor der i praksis kan være forhold, der gør, at

de reelle emissioner afviger betydeligt fra de anvendte standardforudsætninger. Der er

ligeledes usikkerheder knyttet til anvendelsen af standardemissionsfaktorer. IPCC angi-

ver en usikkerhed knyttet til disse emissionsfaktorer forårsaget af forskelle i landbrugssy-

stemer, produktionspraksis, jordtype, klima mv. Yderligere er der usikkerhed knyttet til

fastsættelse af produktionsmæssige data, herunder ikke mindst den interne omsætning

af afgrøder der anvendes til foder og mængden af produceret og udbragt husdyrgød-

ning.

Jordens indhold af kulstof er et område, hvor der ofte er store forskelle mellem forskel-

lige LCA-undersøgelser såvel som i forhold til nationale opgørelser. LCA-undersøgelser

opdeler typisk emissionen fra jord i direkte emission

–

LUC (Land Use Change) og indi-

185

rekte emission ILUC (Indirect Land Use Change). LUC er den ændring, som sker i den

jord, hvor de afgrøder, der indgår i beregninger, dyrkes. Det kan f.eks. være gennem ind-

lejring af kulstof i græsmarker, som anvendes på kvægbedriften. ILUC er den ændring,

der sker i det dyrkede areal globalt pga. ændringer i produktionen, f.eks. hvis en øget

mælkeproduktion i Europa bevirker, at der inddrages regnskov til sojadyrkning i Brasili-

en. Afhængigt af metode kan indregning af specielt ILUC markant påvirke den samlede

emission knyttet til et produkt (Hermansen & Kristensen, 2011), og i nogle tilfælde kan

indregning af LUC også have betydende indflydelse. I nærværende afsnit indgår ILUC

ikke i de viste emissioner, mens LUC indgår i nogle af undersøgelserne. LUC kan speci-

elt i økologisk produktion have afgørende betydning for drivhusgasudledningen, fordi

der typisk indgår betydelige arealer med kløvergræs i de økologiske sædskifter. De gene-

relt lavere udbytter i økologisk produktion betyder, at et skifte fra konventionel til økolo-

gisk produktion vil kræve et større areal, hvis den samme produktion skal opretholdes.

Dette medfører højere udledninger af drivhusgasser fra ændring i arealanvendelsen, som

indgår i ILUC. Disse effekter er dog svære at opgøre og indgår oftest ikke i beregninger-

ne, da det også kræver overvejelser vedrørende sammensætningen af forbruget af øko-

logisk og konventionelle fødevarer.

Drivhusgasudledning udtrykkes i LCA i forhold til den funktionelle enhed

–

som er de-

fineret som hovedproduktet eller produkterne

–

som systemet producerer. Typiske en-

heder vil derfor være kg mælk, kg kød eller kg korn. For andre miljøkategorier end driv-

husgasudledning vil opgørelser af udledning pr. arealenhed ofte være mere relevant. Ved

sammenligning mellem forskellige produktionssystemer som økologisk og konventionelt

landbrug kan det dog være relevant både at medtage udledning af drivhusgasser i for-

hold til kg produkt og i forhold til produktionsarealet. Dette skyldes, at en række tiltag til

reduktion af emissioner retter sig i mod et givet areal, mens den samlede belastning i høj

grad også er koblet til forbruget af fødevarerne.

En vanskelig udfordring ligger i at fordele drivhusgasudledningerne på produkter, når et

produktionssystem, som eksempelvis en malkekvægsbedrift, f.eks. både producerer mælk

og oksekød. Fordelinger kan baseres på flere forskellige metoder og det er derfor afgø-

rende, at sammenligningen mellem økologi og konventionel produktion sker på basis af

undersøgelser, som har anvendt de samme metoder mv. til beregning af udledningen

fordelt på produkter.

Tabel 5.4 giver værdier for fem produkter fremstillet i henholdsvis økologisk og konven-

tionelt landbrug baseret på nyere undersøgelser, som svarer til danske produktionsfor-

hold, samt udledning ved produktion og transport til Danmark af sojabønner dyrket i

Kina. For oksekød findes der ikke nogen undersøgelser, som direkte sammenligner de to

systemer under typiske danske produktionsforhold. Der er derfor taget udgangspunkt i

et studie af Mogensen et al. (2015) af oksekød, hvor et dansk studesystem er valgt som

repræsentant for økologi i en sammenligning med intensiv opfedning af slagtekalve i et

konventionelt system. Opgørelserne for planteavl er baseret på beregninger fra et sæd-

skifteforsøg med vårbyg, hestebønner, kartofler og vinterhvede på tre lokaliteter, som i

det økologiske system er tildelt gylle svarende til 70 kg N/ha, og i det konventionelle sy-

stem 109 kg N/ha i handelsgødning.

186

Opgørelsen i tabel 5.4 medregner effekterne af importeret foder, gødning og andre

hjælpestoffer. Til beregning af emissionen i Danmark er der i tabellen angivet, hvor me-

get af den samlede beregnede udledning og areal, der kommer fra produktionen i Dan-

mark (kolonnerne til højre).

Tabel 5.4

Produktivitet og udledning af drivhusgasser for typiske fødevarer, ab gård

187

Tabel 5.4 viser, at der pr. kg produkt for animalske fødevarer generelt er en højere driv-

husgasudledning ved fremstilling af produkterne økologisk frem for konventionelt, mens

udledningen for økologisk planteavl ligger på niveau med konventionelt. Udledningen

fra de økologiske sojabønner fra Kina er mindre end fra konventionelle sojabønner. Ud-

ledningen i forhold til arealet anvendt til produktionen er derimod klart lavere ved øko-

logisk produktion i sammenligning med konventionel, hvilket primært skyldes lavere

gødningsforbrug. En undtagelse herfra er oksekød, hvor der også på arealbasis er den

højeste udledning fra økologisk produktion, hvilket skyldes, at der ved studeproduktio-

nen anvendes afgræsning af vedvarende græsarealer, som medfører en høj drivhusgasud-

ledning pr. arealenhed pga. et lavt udbytte af foder pr. ha.

I de enkelte undersøgelser er der redegjort for variationen mellem systemerne og bereg-

ningernes usikkerhed, enten ved direkte beregninger eller ved forskellige følsomhedsana-

lyser. For mælk angiver Kristensen et al. (2011) f.eks., at forskellen på 0,07 CO

-ækviva-

lenter pr. kg mælk er signifikant ud fra en variansanalyse af spredningen i emissionen

mellem 77 bedrifter. Men de finder også en betydelig variation inden for de to systemer: fra

1,05 til 1,57 kg CO

-ækvivalenter pr. kg EKM (energikorrigeret mælk)i det økologiske system.

Meier et al. (2015) har lavet en opgørelse af udledning af drivhusgasser fra produktion af øko-

logisk mælk i forhold til konventionel baseret på 10 sammenlignende studier. De fandt en stor

variation i resultaterne: Fra en undersøgelse, hvor udledningen fra økologisk mælkeproduktion

var 38% mindre end fra konventionel mælkeproduktion, til en undersøgelse hvor den økologi-

ske udledning var 53% større end den konventionelle.

For oksekød er der ofte betydelige forskelle i produktionen afhængigt af system, men

trods det finder Meier et al. (2015) kun en variation fra -15% til +15% i drivhusgasud-

ledningen ved sammenligning af økologisk og konventionel produktion inden for kød-

kvæg. Mogensen et al. (2015) belyser usikkerheden ved alternative emissionsberegninger

for metan, uden at det ændrer på rangeringen af oksekødssystemerne. Inden for økolo-

gisk svineproduktion har Halberg et al. (2010) vist, at udledningen er afhængig af det

anvendte produktionssystem med en lavere udledning for slagtesvin holdt indendørs og i

teltsystem set i forhold til slagtesvin på friland.

For planteavlssystemerne har Knudsen et al. (2014) regnet på betydningen af alternative

økologiske systemer, hvor mindre tilførsel af gødning øger drivhusgasudledningen pr. kg

produkt fra økologisk produktion sammenlignet med systemet i tabel 5.4. Ved anvendel-

se af 25% af arealet til en grøngødningsafgrøde øges udledningen ligeledes pr. kg pro-

dukt, men udledningen pr. ha reduceres markant. Hvis grøngødningsafgrøden blev brugt

til udvinding af protein ved hjælp af bioraffinering, vil der komme en produktion, der

kan forbedre klimaregnskabet pr. produktenhed. Knudsen et al. (2014) har også opgjort

udledningen fra de enkelte afgrøder, hvor udledningen fra økologisk vårbyg var lavere

end fra konventionelt, mens udledningen ved dyrkning af kartofler og hvede var højest

ved økologisk praksis. Tidligere har Halberg & Dalgaard (2006) fundet en højere udled-

ning ved økologisk grønsagsproduktion end fra de tilsvarende afgrøder produceret kon-

ventionelt. Baseret på fem studier af frugt og grønsager angiver Meier et al. (2015) en

variation fra -81 til 131% ved økologisk produktion i forhold til konventionel produkti-

on.

188

Ser man specifikt på produkternes udledning af drivhusgasser i Danmark (de sidste ko-

lonner i tabel 5.5)

–

såvel direkte på bedriften, som ved anvendelse af foder produceret i

Danmark

–

så har økologisk produktion en højere andel af udledningen i Danmark end

konventionel produktion. F.eks. er den danske andel af drivhusgasudledningen 98% ved

økologisk mælk mod 87% ved konventionel mælk. Ofte skyldes denne forskel, at en hø-

jere andel af det økologiske foder er produceret i Danmark, hvilket også afspejler, at den

samlede andel af dansk areal i forhold til hele produktionsarealet er højere for økologisk

produktion end for konventionel, f.eks. er 95% af arealet forbundet med produktion af

økologisk svinekød dansk mod 80% ved konventionel svinekødsproduktion.

Sammenfattende kan det konstateres, at forskellen i drivhusgasudledning mellem økolo-

gisk og konventionel produktion kun er sparsomt belyst, men der ser ud til at være en

tendens til, at drivhusgasudledningen fra økologisk produktion ligger på niveau med eller

er højere end for konventionel produktion, når der måles pr. produceret enhed, men at

den er klart lavere end ved konventionel produktion, når der måles pr. ha. Dette er i

overensstemmelse med konklusionerne i Mondelaers et al. (2009), Knudsen (2011),

Tuomisto et al. (2013) og Meier et al. (2015).

Det er især den lavere produktion pr. ha eller dyr i økologisk produktion, der er afgøren-

de for de viste forskelle sammenlignet med tilsvarende konventionelle produkter pr. pro-

duceret enhed. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at fremskrivninger af en

samlet effekt af et udvidet økologisk areal i Danmark ikke direkte kan baseres på pro-

duktmæssige forskelle set i forhold til konventionelt landbrug, da produktsammensæt-

ningen og den underliggende produktivitet og arealanvendelse også typisk påvirkes ved

overgang fra konventionel til økologisk drift. F.eks. er der græs i 1/3 af det økologiske

omdriftsareal i Danmark (Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013), mens der

kun er græs i 13% af det samlede omdriftsareal i Danmark.

5.5

Fremtidig forbedring af økologiens bidrag

Som det ses af de forrige afsnit, er der behov for en indsats for at forbedre praksis inden

for økologisk jordbrug med henblik på at mindske energiforbruget og udledningen af

drivhusgasser målt pr. produceret enhed.

Generelt er der tre veje til at forbedre økologisk jordbrugs profil på energi- og klimaom-

rådet:

•

Ved at øge udbyttet pr. arealenhed og ydelse pr. stiplads bliver energiforbrug og driv-

husgasudledning målt pr. produceret enhed mindre.

•

Ved konkret at mindske energiforbruget og udledningen af drivhusgasser gennem

mere energieffektiv teknologi og anden driftspraksis.

•

Ved brug af vedvarende energi evt. fra egne energianlæg.

Alle tre veje vil være mulige at gå inden for de eksisterende regler for økologisk produk-

tion og vil i de fleste tilfælde også kunne forbedre økonomien i økologisk fødevarepro-

189

duktion; men det forudsætter typisk store investeringer og større ændringer i den økolo-

giske produktions organisering.

Samlet set bør det være muligt at gøre økologisk produktion til et godt valg også hvad

angår energiforbrug og udledning af drivhusgasser, men det vil kræve en forbedring af

metoderne i den økologiske praksis. I det følgende peges på de forbedringer, der i særlig

grad kan løfte energi- og klimaområdet.

Højere produktivitet

Det vil både økonomisk og af hensyn til energi og drivhusgasudledningen være hen-

sigtsmæssigt at forstærke indsatsen med at øge udbytterne i økologisk produktion inden

for de rammer, som reglerne for økologisk produktion giver. Blandt andet ved en styrket

indsats inden for avlsarbejdet, så der kan skaffes plantesorter og husdyrlinjer, der både er

højtydende og robuste under økologiske produktionsbetingelser.

Udvikling af energieffektive metoder til at minimere ukrudtet i afgrøderne vil også træk-

ke i den rigtige retning, og ikke mindst vil en mere effektiv udnyttelse af kvælstof fra

kvælstoffikserende afgrøder og husdyrgødning have stor betydning for produktiviteten

og udledningen af drivhusgasser.

Bedre udnyttelse af kvælstof fra husdyrgødning og fra bælgplanter

Kløvergræs er et centralt element i de økologiske sædskifter. Disse marker har en positiv

effekt på økologisk jordbrugs klimaprofil og medfører samtidig en række andre positive

effekter.

Først og fremmest giver de et betydeligt input af kvælstof fra kvælstoffiksering og sam-

tidig lagres der kulstof i jorden. Det forbedrer de økologiske udbytter og giver et bedre

klimaregnskab pr. produceret enhed, og samtidig opbygges jordens frugtbarhed (McEn-

iry & O'Kiely, 2014).

Jo længere kløvergræsmarkerne får lov at ligge, jo mere nedsættes hyppigheden af pløj-

ning og anden jordbearbejdning, hvorved både energiforbruget og omsætningen af or-

ganisk stof i jorden mindskes.

En stor andel af de store mængder kvælstof, der opsamles i bælgplanteafgrøderne, kan

tabes, inden næste afgrøde får glæde af det, hvis kvælstoffet frigøres i jorden uden for

vækstsæsonen. Kvælstoffet i den del af bælgplanterne, der omsættes som foder, kan også

blive tabt under opbevaringen af husdyrgødningen og ved omsætning af husdyrgødnin-

gen i jorden.

190

Omsætning af husdyrgødning og kvælstofrige planterester i biogasanlæg kan være en

effektiv måde at undgå disse tab på og til at opnå en bedre udnyttelse af kvælstoffet i

økologisk jordbrug.

Dyrkning af grøngødning optager areal, men resulterer ikke i salgsprodukter, og giver

derfor ikke en forbedring af drivhusgasudledningen pr. produkt. Hvis grønmassen fra

disse arealer udnyttes til proteinproduktion, og resterne udnyttes til biogas, vil det give

en væsentlig forbedring.

I økologisk jordbrug uden kvæg skal der arbejdes med at udvikle dyrkningskoncepter

med kløvergræs/grøngødning og efterafgrøder til anvendelse i bioraffinering og biogas-

produktion, så det bliver mere økonomisk og driftsmæssigt attraktivt at udnytte disse

muligheder (Lübeck et al., 2014).

Biogasproduktion

Biogasproduktion er et virkemiddel, der i særlig grad passer til økologisk produktion.

Her kan man på en gang øge udbytterne ved bedre kvælstofudnyttelse, reducere udled-

ningen af drivhusgasser og producere vedvarende energi. Andre VE-former som sol- og

vindenergi mv. knytter sig ikke specielt til landbrugets indretning og håndtering af land-

brugets husdyrgødning og anden biomasse. Biogasproduktion er desuden den bioenergi-

form, der bedst udnytter kløvergræs, som er så væsentlig i den økologiske dyrkning.

De positive effekter hænger sammen med at: 1) Kvælstoffet i bioafgasset gylle kan ud-

nyttes bedre i marken og dermed forbedre produktiviteten, 2) Biogas af frisk gylle vil

kunne mindske tab af metan fra gyllen, 3) Biogas er en vedvarende energikilde, der kan

erstatte fossile brændstoffer til bl.a. transport, og 4) Biogas kan også bruges til bedre at

recirkulere næringsstofferne på bedriften, herunder sikre en større udnyttelse af kvæl-

stoffikseringen i græsmarker og efterafgrøder.

Potentialet i økologisk biogasproduktion er beskrevet i ICROFS Vidensyntese fra 2008 i

kapitel 14 (Tersbøl, 2008). Her beskrives et scenario, hvor der omlægges yderligere

100.000 ha til økologi frem mod 2015. Dette scenario ville kunne bidrage med produkti-

on af biogas fra grøngødning fra 17.000 ha., husdyrgødning fra ejendomme med 25.000

ha, og udnyttelse af 17.000 ha med enggræs fra ådale mv. Der ville herved blive produce-

ret ca. 104 mio. m

biogas svarende til 2,3 PJ. Det er næsten en forøgelse på 25% af den

energiproduktion, der forudses at komme fra biogasproduktion fra (hovedsagelig) kon-

ventionel husdyrgødning i 2020 i følge Energistyrelsens Biogas Taskforce (Energistyrel-

sen, 2014a). Der er ikke heri vurderet effekterne af LUC og ILUC.

Med udgangspunkt i dette omlægningsscenario fra 2008 kan et potentiale for energipro-

duktion via økologisk biogas stilles op som vist i tabel 5.5.

191

Tabel 5.5

Scenarier for biogasproduktion i økologisk jordbrug

Af de 2,53 PJ kommer de 2 PJ fra planteprodukter og 0,53 fra husdyrgødning

Der ses en klart større energiproduktion fra de omlagte 100.000 ha end fra det eksiste-

rende økologiske areal. Det skyldes, at det antages, at mælkeproduktionen vil fylde meget

mindre i den nye omlægning, og derfor bliver der mere plads til, at kløvergræs kan bru-

ges som energiafgrøde frem for til foder.

Der er imidlertid også risiko for udledning af drivhusgas fra selve biogasanlægget, og

effekten af hvilke biomasser, der bruges, kan også spille ind i en helhedsbetragtning. I

IEE-projektet SUSTAINGAS, der omhandler etablering af bæredygtige økologiske bio-

gasanlæg, er der foretaget en række LCA-vurderinger på biogasanlæg i forskellige størrel-

ser, med forskellige biomasseinput (forholdet mellem husdyrgødning, plantebiomasse og

husholdningsaffald), og om de har økologisk eller konventionel plantebiomasse som in-

put (Hofmann et al., 2013).

I figur 5.3 ses en sammenligning af nettoudledningen af CO

-ækvivalenter fra 12 typer

af biogasproduktion.

Referencen for fossil el-produktion (EU-mix) er vist som 700 g CO

pr. kWh el-

produktion, der repræsenterer den aktuelle gennemsnitlige udledning fra europæisk el-

produktion. Dette er en relativt lav udledning sammenlignet med, hvis produktionen

f.eks. erstattede et kulfyret kraftværk i Danmark. Emissionen fra dyrkning af afgrøder er

vist, hvor kløvergræs har en lidt mindre udledning end majs. Transport og lagring af

biomasse er et meget lille bidrag til udledning. Diffus udledning af metan fra anlægget er

sat til 1% af den producerede metan, hvilket forudsætter en optimal drift, da diffus ud-

ledning let kommer op på 2-3%. Hvis denne udledning bare bliver lidt større, vil det hur-

192

tigt udhule den positive nettoeffekt ved at begrænse CO

-udledningen specielt på anlæg,

hvor hovedbiomassen stammer fra planter.

Udnyttelse af spildvarmen fra el-produktionen er et vigtigt bidrag til at opnå CO

besparelser. Det antages her, at spildvarmen fortrænger fossil varmeenergi, og at 45% af

varmen udnyttes ved anlægget på 500 kW, og 60% udnyttes ved det lille anlæg på 75 kW.

Det kan under danske forhold generelt være en udfordring at finde fossil varmeenergi,

som kan fortrænges af spildvarmen fra kraftvarmeproduktion på biogas.

Drivhusgasudledning for 12 typer biogasproduktion (biomassegrundlag). Opdelt i bidrag

fra forskellige delprocesser og sat i forhold til det elektriske output. Negativ værdi er CO

-besparelse og

positiv værdi er CO

-udledning. Forklaring til det 12 typer: kW angiver størrelsen af anlæggets elektri-

ske produktion (75/500 kW). "m" (manure) står for 90% husdyrgødning og 10% plantebiomasse.

"ec" (energy crops) står for 90% plantebiomasse og 10% husdyrgødning. "w" (waste) står for 90% hus-

dyrgødning og 10% husholdningsaffald. "o" (organic) er med økologisk kløvergræs og "c" (conventional)

er med konventionel energimajs som plantebiomasse

Begrænsning af metan fra husdyrgødning har den mest markante effekt på drivhusgas-

udledningen. Alle anlægsmodeller med højt input af husdyrgødning har derfor en mar-

kant positiv nettoeffekt på CO

-besparelsen. Udledning af lattergas fra nedpløjning af

grønmasse er ikke estimeret, men afgasning af grønmassen i biogasanlæg formodes at

reducere risikoen for lattergasudledning ved dyrkning af grøngødning.

I det følgende bruges omlægningsscenariet fra den tidligere vidensyntese og resultaterne

fra SUSTAINGAS-projektet til at estimere, hvor stor en reduktion af drivhusgasser,

man kan opnå ved at integrere biogas i den økologiske produktion.

Figur 5.3

193

-reduktionen fra afgasning af økologisk husdyrgødning sættes til nettoemissionen

fra anlægstype (500 kW,m,o) + den fortrængte fossile energi (900 + 700 g CO

) i alt 1,6

kg CO

pr. kWh produceret el. CO

-reduktionen fra afgasning af økologisk plantepro-

dukter sættes til nettoemissionen fra anlægstype (500 kW,ec,o) + den fortrængte fossile

energi (0 + 700 g CO

) i alt 0,7 kg CO

pr. kWh produceret el.

I tabel 5.6 er disse værdier sat ind for at estimere CO

-reduktionen for biogasscenariet i

tabel 5.5. Endvidere er i tabel 5.6 estimeret kulstofbindingen fra 17.000 ha grøngødning,

som er anvendt i scenariet i tabel 5.5. I afsnit 5.4.3 er det beskrevet, at der kan bindes

1.000 kg C/ha, svarende til 3,6 tons CO

/ha. Dermed kan 17.000 ha grøngødning binde

61.000 tons CO

. I alt vil scenariet bidrage med 311.000 tons CO

-besparelse, svarende

til godt 3% af landbrugets udledninger på ca. 10 mio. tons CO

Tabel 5.6

Potentialet for CO

besparelse ved produktion af biogas fra økologisk husdyrgødning og

grøngødning

Beregningerne peger dermed på, at der er et stort potentiale for at forbedre økologisk

jordbrugs klimaprofil ved at integrere biogasproduktion som en del af det økologiske

koncept. Dette vil kræve store investeringer i økologiske biogasanlæg eller i separate øko-

logiske linjer på konventionelle biogasanlæg. En så markant udvikling er der ikke tegn på

i øjeblikket, selvom en del økologer arbejder på at realisere biogasprojekter af forskellig

art.

Udbygningen af økologisk biogasproduktion er hæmmet af, at der er længere mellem de

økologiske bedrifter end mellem konventionelle, således at det bliver svært at samle til-

strækkeligt med økologisk husdyrgødning og plantebiomasse til rentable biogasanlæg.

Det betyder, at man enten må satse på spredte gårdanlæg, der producerer el til nettet

samt varme, eller man må prøve at komme ind i et samarbejde med konventionelle bio-

gasfællesanlæg, som vil etablere en særlig linje udelukkende til de biomasser, der må an-

vendes i økologisk jordbrug. I begge tilfælde har det vist sig vanskeligt at finde rentable

modeller. På gårdanlæggene kan det være svært at finde økonomisk anvendelse for var-

men fra el-generatoren, og på fællesanlæggene kræver det ekstra investeringer at holde

194

den økologiske biomasse adskilt fra den ikke-økologiske, og måske kræves der særligt

udstyr til at håndtere flere typer af plantebiomasse.

Der er behov for mere forskning og udvikling af metoderne til afgasning af de biomas-

setyper, der vil komme fra økologisk produktion og til optimal opbevaring og anvendelse

af den afgassede gødning. Samtidig er der behov for finansiel og organisatorisk støtte til

at få etableret biogasanlæg til behandling af økologiske biomasser inden for realistiske

afstande fra de økologiske bedrifter (Tersbøl, 2015).

Bioraffinering af grøntafgrøder til protein og energi

Nye metoder til at udvinde protein fra kløver og andre grønafgrøder til iblanding i foder

til økologisk svin, fjerkræ og fisk er under udvikling (ORGANIC RDD II projekterne

MultiPlant og OrganoFinery (ICROFS a og b). Målet er at forsøge at forbedre sædskif-

terne på bedrifter uden kvæg ved at øge andelen af kløvergræs. Derved opnår man en

højere grad af dansk selvforsyning med protein til de økologiske husdyr, og man får me-

re kvælstof ind i det økologiske produktionssystem, hvilket kan øge udbytterne. I mod-

sætning til grøngødning bidrager kløvergræsset til husdyrproduktionen i form af prote-

infoder, og det mindsker problemet med import af protein fra tredjelande. Foderprotei-

net fra kløvergræs har en bedre aminosyresammensætning end protein fra bælgsæd, og

derfor kan foderet bedre optimeres, så dyrene udskiller mindre kvælstof i gødningen.

Samtidig forventes en positiv påvirkning af biodiversiteten og miljøet (Isselstein et al.,

2005). Ved kombination af bioraffinering og biogasproduktion opnås yderligere klima-

og energifordele, som beskrevet under afsnittene om biogas.

Da det er en ny teknologi under udvikling, er der brug for at intensivere både inden for

forskning og udvikling af denne teknologi og efterfølgende for at yde støtte til at få den

etableret og anvendt i praksis.

Dyrkning med fastliggende kørespor

I økologisk planteproduktion lægger man stor vægt på at opnå en god rodudvikling for

at få en god udnyttelse af de tilgængelige gødningsressourcer.

Ved at undgå at køre på jorden, der hvor planterne skal gro, kan man opnå en bedre

jordstruktur, der giver planterne mulighed for en optimal rodudvikling som grundlag for

et stort udbytte. Det vil samtidig mindske energiforbruget til jordbehandling, og der kan

arbejdes med mindre behandlingsdybder. Eventuelt kan det også gøre det nemmere at

elektrificere en række markoperationer, der ellers forbruger dieselolie.

Her er der også behov for både faglig-teknisk udvikling af koncepterne, men også finan-

siel støtte til at investere i de maskiner og styringsredskaber, der skal bruges, og rådgiv-

ningsmæssig opbakning til at foretage de omstillinger, det vil kræve i produktionsproces-

serne.

195

Bioforsuring af gylle

Der er en fjerde teknologi under udvikling i projektet "Reduceret kvælstoffordampning

ved hjælp af bio-forsuring af gylle." Ved at tilføre gyllekanalerne en billig kulhydratkilde

f.eks. sojamelasse, der er podet med mælkesyrebakterier, kan gyllen syrnes, og derved

mindskes fordampningen af ammoniak markant, hvilket både har betydning for udbyt-

terne (tab af kvælstof), for miljøet (kvælstof afsættes i naturområder) og for klimaet

(kvælstoffet kan efterfølgende give anledning til lattergasdannelse).

Ved at bruge mælkesyregæring kan metoden anvendes i økologiske stalde, hvor det i

henhold til EU økologiforordning EF 889/2008 ikke er tilladt at anvende svovlsyre, der

bruges til forsuring i konventionelle stalde.

Mælkesyren i gyllen kan senere omdannes til metan, hvorfor den forsurede gylle løbende

skal overføres til et biogasanlæg.

Her er der også tale om ny teknologi, der kræver udvikling og støtte for at blive modnet

og anvendt i praksis. De foreløbige beregninger tyder på, at teknikken vil kunne have ca.

samme økonomi som konventionel forsuring med svovlsyre.

Ændret økologisk produktionspraksis

En række mindre ændringer i den økologiske driftspraksis kan også få positiv betydning

for energiforbruget og drivhusgasudledningen.

Effektivisering af ukrudtsbekæmpelsen vil kunne spare brændstof og hæve udbytterne.

Hvis man også elektrificerer processerne ved anvendelse af selvkørende maskiner (så-

som Robotti) eller hybridmaskiner (såsom Multitrac) vil man kunne anvende el fra ved-

varende energikilder. Anvendelse af biobrændstoffer som drivmiddel, kunne også være

en mulighed.

Ved at prioritere en længere liggetid for de økologiske kløvergræsmarker kan man øge

kulstofbindingen i jorden, formindske forbruget af energi til ompløjning af græsmarken

(ved at det sker sjældnere) og derved også mindske den lattergasudvikling, der kommer

ved omsætning af kvælstofholdige planterester i jorden. Det skal dog afvejes i forhold til

græsmarkens produktivitet.

Inden for kvægholdet kan ændret fodring mindske udskillelsen af metan fra vommen, og

det har også vist sig muligt ved selektion at udvælge køer, som genetisk har mindre tilbø-

jelighed til at danne metan.

Kvælstoffikserende efterafgrøder giver både et bidrag til jordens kulstoflager samt en

betydelig biologisk kvælstoffiksering, der kan medvirke til at øge afgrødernes udbytte.

Der er derfor brug for udvikling af nye dyrkningssystemer, som kan give en bedre og

mere sikker etablering af efterafgrøder, og som kan anvendes til biogas evt. sammen

196

med halm. Rækkedyrkning af korn- og frøafgrøder, som giver mulighed for at bekæmpe

frø- og rodukrudt gennem radrensning samtidig med, at efterafgrøden kan etableres tid-

ligt og sikkert, og ribbehøst af korn med udlæg af efterafgrøder, så halm og efterafgrø-

der efterfølgende kan ensileres til biogasproduktion kunne være eksempler på sådanne

dyrkningssystemer.

Alle disse områder, der har særlig værdi i økologisk produktion, vil det være hensigts-

mæssigt at fremme i forbindelse med bestræbelserne for at øge udbredelsen af økologisk

fødevareproduktion.

Klima- og energitiltag med lige relevans for økologisk og konventionel produktion

En række tiltag vil både kunne nedbringe både økologisk og konventionelt landbrugs

energiforbrug og udledning af drivhusgasser.

Det gælder bl.a. disse tiltag:

•

Fremme af udskiftning af energiforbrugende udstyr til nyt og mere energieffektivt

udstyr. Det gælder på en lang række områder inden for landbrugsproduktionen: Venti-

lation, belysning og varmegenvinding, men også traktorer og maskiner af enhver art.

•

Elektrificering af lette transportopgaver og (senere) omlægning fra diesel til biometan

eller anden biobrændstof til de tunge transport- og trækkraftopgaver.

•

Investering i vindmøller og solcelleanlæg, der kan placeres på tagflader.

•

Etablering af biogasanlæg med en indbyrdes afstand på ca. 30 km, så der kan etableres

en økonomisk og energimæssig effektiv transport af biomasserne.

•

Indretning af stalde, så den afsatte gødning effektivt og hurtigt fjernes, før ammoni-

akken damper af og således, at gødningen kan udnyttes effektivt til biogasproduktion.

•

Afkobling af dræn gennem kulstofholdige jorder, så vandindholdet stiger, og ned-

brydningen af kulstofforbindelserne i jorden standser.

Ligesom for de tidligere nævnte tiltag er der brug for både forskning, udvikling og råd-

givning samt finansiel og organisatorisk støtte, for at disse tiltag kan blive anvendt i det

store omfang, som er nødvendigt for at nå de overordnede mål om udfasning af fossil

energi og markant reduktion af drivhusgasudledningen. Det vil f.eks. kræve en stor ind-

sats at få omlagt transport- og trækkraftopgaverne til el og bioenergi, og det kan næppe

ske uden at afsætte betydelige økonomiske midler til denne omlægning.

Forslag til udviklings- og forskningsindsats på klima- og energiområdet

Som det fremgår af de foregående afsnit, er der behov for en betydelig indsat fra både

erhvervet, forskning og rådgivning samt offentlig støtte for at løfte landbrugets udfor-

dringer på klima- og energiområdet.

197

I det følgende er oplistet en række indsatsområder, som i særlig grad vurderes at ville

kunne medføre et effektivt bidrag til et lavere energiforbrug og drivhusgasudledninger.

Der er peget på en række indsatser i forhold til udvikling af biogasområdet. Det skyldes,

at omsætning af økologiske biomasser til biogas i særlig grad passer godt ind i fornyelsen

af det økologiske jordbrug ved at bane vejen for bedre sædskifter og mere økologisk

gødning.

Andre typer af bioenergi som f.eks. biodiesel og bioethanol vil ikke på samme måde pas-

se ind i økologisk produktion.

•

Udvikling af biogassystemer, der er velegnede til omsætning af økologiske biomasser

herunder kvælstofholdige plantematerialer, og etablering af sådanne anlæg med pas-

sende indbyrdes afstand og med en driftsøkonomi, der kan sikre en stor tilførsel af

biomasse til disse anlæg. Herunder udvikling og anvendelsen af biometan til trans-

portformål og som drivkraft for landbrugsmaskiner og traktorer.

•

Etablering af demonstrationsanlæg for økologisk tilpassede biogasanlæg. Det kan væ-

re en vigtig måde at overvinde usikkerheden hos landmænd og andre, der overvejer at

gå ind i biogasproduktion.

•

Støtte til omlægning af traktorer og lastbiler til gasdrift. Herunder et økonomisk ef-

fektivt gasfylde-netværk.

•

Effektive moniterings- og serviceprogrammer til biogasanlæg, der sikrer, at udlednin-

gen af metan fra anlægget holdes så tæt på nul som muligt.

•

Udvikling og etablering af recirkuleringssystemer for organisk materiale fra byerne der

sikrer, at næringsstofferne bevares i kredsløbet, at gødningsprodukterne har en høj

kvalitet med hensyn til belastning med miljøfremmede stoffer, og således at de kan

anvendes inden for de økologiske produktionsregler.

•

Udvikling af dyrkningssystemer, der sikrer høj udnyttelse af kvælstof fra kvælstoffik-

serende afgrøder og lille risiko for lattergasudvikling ved omlægning af disse afgrøder.

Herunder både fjernelse af de høstbare dele til biogas og skånsom nedmuldning af

rod- og stubdele.

•

Nye dyrkningssystemer (f.eks. rækkedyrkning og ribbehøst) der giver bedre etablering

og vækst af efterafgrøder samt udnyttelse af efterafgrøder og halm til biogas. Herved

kan der opnås et større bidrag til kulstoflagring og biologisk kvælstoffiksering, øget

produktivitet og større produktion af vedvarende energi.

•

Udvikling og promovering af dyrkningssystemer med faste kørespor med tilhørende

maskiner og udstyr, hvor energiforbruget er reduceret, og risikoen for lattergasudled-

ning er minimeret. Herunder systemer, der ikke kræver pløjning og alligevel kan sikre

et lavt ukrudtstryk.

•

Håndtering af langvarige græsmarker, så de fastholder deres produktivitet og evnen til

at fiksere kvælstof. Herunder metoder til genetablering af kløverbestanden.

•

Udvikling af bioraffineringssystemer tilpasset økologisk produktion, hvor grønafgrø-

der udnyttes til proteinfoder og energi. Herunder udvikling af økonomisk effektive

høst- og raffineringsteknikker.

•

Udvikling af forsuringssystemer til gylle i økologiske stalde baseret på biologisk forsu-

ring og kombineret med afgasning i biogasanlæg.

198

•

Fremme avl og fodringssystemer i økologisk kvægproduktion, der mindsker dyrenes

naturlige metanudskillelse.

•

Udvikling af analyse- og beslutningsstøttesystemer, der gør det let for den enkelte

driftsleder at vurdere det aktuelle niveau af energiforbrug og drivhusgasudledninger

fra bedriften og vælge de mest effektive tiltag inden for de tilgængelige økonomiske

rammer. Herunder redskaber til bæredygtighedsanalyse og klimahandlingsplaner.

•

Analyse af betydningen af ILUC (Indirect Land Use Change) for forskellige tiltag til

emissionsreduktion.

•

Bred information om hvilke produkter, der har en lav energi- og klimabelastning, og

hvilke der har en høj. En sådan forståelse er nødvendig for, at forbrugerne har mulig-

hed for at påvirke udviklingen gennem det daglige indkøb.

Den samfundsøkonomiske afvejning

Samlet set er der en række virkemidler, som den fremtidige økologiske produktion kan

anvende for at medvirke til at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.

Disse virkemidler indebærer investeringer samt transport- og driftsomkostninger, og de

kan på forskellig vis påvirke omkostningsniveauet og produktiviteten i den økologiske

fødevareproduktion.

Der er behov for at etablere et mere detaljeret beslutningsgrundlag for prioritering og

valg af de mest omkostningseffektive tiltag.

Indsatsen bør også lægges i udlandet

I mange lande ligger produktiviteten i landbruget samt energi- og klimaeffektiviteten i

fødevareproduktionen væsentligt under niveauet i Danmark både for konventionel og

økologisk produktion. En klimamæssig effektiv indsats bør derfor satse på internationalt

samarbejde om produktionsomlægninger, der har et videre internationalt perspektiv end

en ensidig satsning på nogle af de mest krævende og dyre klimatiltag i dansk landbrug.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udbygge det internationale samarbejde med hen-

blik på at tilføre disse lande viden og muligheder for at nå op på effektivitetsniveauer, der

svarer til det danske. Udviklingen af de danske energi- og klimaløsninger bør medtænke

dette perspektiv, så det danner grundlag for en eksport af dansk knowhow, og så vores

indsats får en større global effekt end den, der kan opnås inden for de danske grænser.

5.6

Referencer

Bioland, 2015. Bioland Standards as of March 23rd, 2015:

http://www.bioland.de/fileadmin/dateien/HP_Dokumente/Richtlinien/Bioland_St

andards_2015-03-23.pdf

199

Christensen, B.T., Rasmussen, J., Eriksen, J. & Hansen, E.M., 2009. Soil carbon storage

and yields of spring barley following grass leys of different age. European Journal of

Agronomy, 31, 29–35.

Dalgaard, T., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Petersen, B.M., Jørgensen, U., Kristensen, T.,

Hutchings, N.J., Gyldenkærne, S. & Hermansen, J.E., 2011. Developments in green-

house gas emissions and net energy use in Danish agriculture

–

How to achieve a

CO2-neutral production? Environmental Pollution 159, 3193-3203.

Dalgaard, T. & Dalgaard, R. 2006. Model til beregning af fossilt energiforbrug i jord-

brugssystemer. In: Odderskær P, Topping C, Rasmussen J, Petersen MB, Dalgaard T

and Erlandsen M (2006) Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressource-

forbrug. Bekæmpelsesmiddelforskning rapport no. 105. Miljøstyrelsen, København.

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2006/dec/ukrudtsstriglinge

ns-effekter-paa-dyr-planter-og-ressourceforbrug/. Appendiks D. p. 113-122

(http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Ud

giv/publikationer/2006/87-7052-343-6/html/kap13.htm).

Dourmad,J.Y., Ryschawy, J., Trousson, T., Bonneau, M., Gonzales, J., Houwers, H.W.J.,

Hviiid, M., Zimmer, C., Nguyen, T.L.T. & Mogensen, L. 2014. Evaluating environ-

mental impacts of contrasting pig farming systems with life cycle assessment. Ani-

mal 8, 2027-2037.

Energistyrelsen 2014a. Biogas i Danmark

–

status, barrierer og perspektiver. Hovedrap-

port fra Biogas Taskforce 2014. Energistyrelsen

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/vedvarende-

energi/bioenergi/biogas-taskforce/rapporter_taskforce/biogas_i_danmark_-

_analyse_2014-final.pdf

Energistyrelsen, 2014b. Energistatistik 2013.

EU, 2013. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk

produktion og mærk-ning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 2092/91: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/

?uri=CELEX:02007R0834-20130701&from=EN

European Council, 2014a. Note: 2030 CLIMATE AD EERGY POLICY FRAME-

WORK.

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/145356.

pdf

European Council, 2014b. Action Plan for the future of Organic Production in the Eu-

ropean Union. http://ec.europa.eu/agriculture/organic/documents/eu-

policy/european-action-plan/act_en.pdf

Halberg, N., Dalgaard, R. & Rasmussen, M.D. 2006. Miljøvurdering af konventionel og

økologisk avl af grøntsager

–

Livscyklusvurdering af produktionen i væksthuse og

på friland: Tomater, agurker, gulerødder og løg. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen no.

5. http://orgprints,org/13085/

Halberg, N., Hermansen, J.E., Kristensen, I.S., Eriksen, J., Tvedegaard, N. & Petersen,

B.M. 2010. Impact of organic pig production systems on CO2 emission, C seques-

200

tration and nitrate pollution. Agronomy for Sustainable Development, 30 (4): 721-

731.

Hofmann, F., Gamba, L., Weddige, U., Gerlach, F., Wilinska, A., Jaensch, J., Schneider,

C., Baaske, W., Lancaster, b., Tersbøl, M. & García, F. 2013. Report on analysis of

sustainability performance for organic biogas plants. SUSTAINGAS Report D4.1,

www.sustaingas.eu.

ICROFS, a: MULTIPLANT

–

Flerårige højværdiafgrøder i økologisk planteproduktion:

http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/multiplant/

ICROFS, b: ORGANOFINERY

–

Bioraffinering af grøntafgrøder til proteinfoder,

gødning og energi: http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-

2/organofinery/

IFOAM, a: Principper for økologisk jordbrug:

http://www.ifoam.bio/sites/default/files/poa_danish_web.pdf

IFOAM, 2014. The IFOAM NORMS for Organic Production and Processing. Version

2014.

http://www.ifoam.bio/sites/default/files/ifoam_norms_version_july_2014.pdf

Isselstein, J., Jeangros, B. & Pavlu, V., 2005. Agronomic aspects of biodiversity targeted

management of temperate grasslands in Europe

–

a review. Agronomy Research 3,

139-151.

Jørgensen, U. & Dalgaard, T. 2004. Energi i økologisk Jordbrug. Reduktion af fossilt

energiforbrug og produktion af vedvarende energi. Føjo rapport nr. 19.

Jørgensen, U., Sørensen, P., Adamsen, A.P. & Kristensen, I.T. 2008. Energi fra Biomasse-

Ressourcer og teknologier i et regionalt perspektiv. DJF markbrug nr. 134

Klimakommissionen, 2010. Grøn energi

–

vejen mod et dansk energisystem uden fossile

brændsler. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-

energipolitik/klimakommissionen/groen-energi/DOK%20MASTER%20FINAL

%20u%20bilag%205%20okt%2010%20E-opt.pdf

Klimaministeriet, 2015. EU's Klimamål. http://www.kebmin.dk/klima-energi-

bygningspolitik/eus-klima-energipolitik/overordnede-politikker/eus-klimamaal

Knudsen, M.T., Yu Hui, Q., Yan, L. & Halberg, N., 2010. Environmental assessment of

organic soybean (Glycine max.) imported from China to Denmark: a case study J.

Clean. Prod. 18 (14), 1431-1439.

Knudsen, M.T. 2011. Environmental assessment of imported organic products. Phd

Thesis, KU-Life, 145 pp.

Knudsen, M.T., Meyer-Aurich, A., Olesen, J.E., Chirinda, N. & Hermansen, J.E., 2014.

Carbon footprints of crops from organic and conventional arable crop rotations us-

ing a life cycle assessment approach. Journal of Cleaner Production 64, 609-618.

http://dx.doi.org/10.1016/j.jclepro.2013.07.009.

KRAV, 2015. KRAVs Regler 2015: http://www.krav.se/regel/kravs-regler-2015

201

Kristensen, T., Mogensen, L., Knudsen, M.T. & Hermansen, J.E. 2011. Effect of pro-

duction system and farming strategy on green house gas emission from commercial

dairy farms in a life cycle approach. Livest. Sci. 140, 136-148

Kristensen, T., Kristensen, I.S. & Hermansen, J.E. 2015. Kvantificering af produktion og

resourceeffektivitet i jordbruget. DCA Rapport nr. 55.

Lübeck, M., Mulinuevo-Salces, B., Fog, E. & Kiel, P. 2014. Grønne økologiske afgrøder

kan erstatte importeret protein til høns. ICROFs Nyhedsbrev 4.

Luo, Z., Wang, E. & Sun, O. J. 2010. Can no-tillage stimulate carbon sequestration in

agricultural soils? A meta-analysis of paired experiments. Agriculture Ecosystems &

Environment 139, 224-231.

McEniry, J. & O'Kiely, P. 2014. Developments in grass-/forage-based biorefineries. I:

Advances in Biorefineries

–

Biomass and waste supply chain exploitation, ed. Keith

Waldron. Woodhead Publishing Series in Energy, pp. 335-363.

Meier, M.S., Stoessel, F., Jungbluth, N., Juraske, R., Schader, C. & Stolze, M. 2015. Envi-

romental impact of organic and conventional agricultural products

–

are the differ-

ences captured by life cycle assessment?- J. Environ, management, 149, 193-208.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. Bekendtgørelse af økologiloven:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137030

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2015. Aftale om klimapulje 2015:

http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/klima/aftale-om-klimapulje-2015/

Mogensen et al. 2015. Greenhouse gas emissions from beef production systems in

Denmark and Sweden. Livest Sci In press.

Mondelaers, K., Aertsen, J., Huylenbroeck, G.V. 2009.A meta-analysis of the differences

in environmental im-pacts between organic and conventional farming. British Food

Journal, 111 (19), 1098-1119

NaturErhvervstyrelsen, 2012. Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142668

NaturErhverstyrelsen, 2015. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion,

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraad

er/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/O

kologivejledning_april_2015.pdf

Natur- og Landbrugskommissionen, 2013. Natur- og Landbrug - en ny start.

http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

Nielsen, N.I., Jørgensen, M. & Rasmussen, I.K. 2013. Greenhouse Gas Emission from

the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology. Rapport AgroTech

A/S, Institute for Agri Technology and Food Innovation, Agro Food Park 15, 8200

Aarhus N, Denmark.

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen,

M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Hoffmann, L., Fauser, P., Bruun,

H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Møller, I.S., Caspersen, O.H.,

202

Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2014. Denmark's Na-

tional Inventory Report 2014. Emission Inventories 1990-2012 - Submitted under

the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Pro-

tocol. Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy,

1214pp. Scientific Report from DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy

No 101.

Refsgaard, K., Halberg, N. & Kristensen, E.S. 1998. Energy utilisation in crop and dairy

production in organic and conventional livestock production systems. Agricultural

Systems 57, 599-630.

Regeringen, 2009. Grøn vækst

–

helhedsplan for natur, miljø og landbrug:

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/landbrug/politiske-aftaler/groen-vaekst/

Regeringen, 2013. Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser.

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-

co2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf

Regeringen, 2015. Regeringsgrundlag. Sammen for fremtiden.

http://www.stm.dk/multimedia/Regeringsgrundlag_2016.pdf

Schjønning, P., de Jonge, L.W., Munkholm, L.J., Moldrup, P., Christensen, B.T. & Olesen,

J.E., 2012. Drivers for dispersibility and soil friability

–

test of the clay carbon satura-

tion concept. Vadose Zone Journal 11, doi:10.2136/vzj2011.0067.

SEGES, 2014. Businesscheck, LandbrugsInfo:

www.landbrugsinfo.dk/Oekonomi/Benchmarking/Sider/Business_Check.aspx

Sørensen, P. et al., 2014. Udbytter i det økologiske planteavlssædskifteforsøg. ICROFS-

Nyt 1-2014

Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J.E., Kristensen, K., Elsgaard, L., Østergaard, H.S.,

Lægdsmand, M., Greve, M.H. & Christensen, B.T. 2014. Changes in carbon stocks

of Danish agricultural mineral soils during 1986 -2009: effects of management. Eu-

ropean Journal of Soil Science 65, 730-740.

Tersbøl, M. 2008. Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas. I: Alrøe, H., Hal-

berg, N. 2008 (ED). Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vi-

densyntese. ICROFS-rapport nr. 1/2008

Tersbøl, M. 2015. Biogas i økologisk jordbrug. Analyseopgave for Energistyrelsen. Bio-

gas Taskforce afrapportering, http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-

forsyning/vedvarende-energi/bioenergi/biogas-

taskforce/rapporter_taskforce/biogas_i_oekologisk_jordbrug.pdf

Tuomisto, H.L., Hodge, I.D., Riodan, P. & Macdonald, D.W. 2012. Does organic farming

reduced environmental impact?

–

a meta-analysis of European research. J. Environ-

mental Management, 112, 309-320.

Tværministeriel arbejdsgruppe, 2013. Virkemiddelkatalog

–

Potentialer og omkostninger

for klimatiltag. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-

co2/Klimaplan/virkemiddelkatalog_tilweb.pdf.

203

204

6 Sundhed og velfærd for mennesker

Dorte L. Baggesen, Annette N. Jensen, Anne D. Lassen, Pia Knuthsen, Annette Petersen & Inge

Tetens (DTU), Tove Christensen & Sigrid Denver (KU), Marianne Hammershøj, Charlotte Laurid-

sen, Mette K. Larsen, Ulla Kidmose & Margrethe Therkildsen (AU)

Sammendrag

Sundhed og velfærd hos mennesker står højt på den politiske såvel som på den alminde-

lige danskers dagsorden. Sygdom og manglende livskvalitet har store omkostninger for

både den enkelte og for samfundet. Sundhed er ikke alene en privat sag, men også et fæl-

les samfundsgode. Der er en direkte samfundsøkonomisk gevinst forbundet med bedre

folkesundhed, og der er formuleret handleplaner for at højne folkesundheden. Sundhed

er et kompliceret begreb, som er blevet defineret meget forskelligt på forskellige tids-

punkter af forskellige mennesker. Ofte er sundhed sidestillet med fravær af sygdom,

mens andre varianter af sundhedsbegrebet også inkluderer mental sundhed og livskvali-

tet, ligesom det i økologiske sammenhænge også relateres til individets generelle evne til

at tilpasse sig i forhold til sociale, fysiske og følelsesmæssige udfordringer.

I dette kapitel gennemgås videnskabelig litteratur om, hvorvidt forbrugeres indtag af

økologiske fødevarer har en positiv effekt på menneskers sundhed. Der fokuseres på

betydningen af økologisk kost for menneskers sundhed ud fra en traditionel forsk-

ningsmæssig tilgang til kost, ernæring og sundhed, og der anvendes det sundhedsbegreb

og de målemetoder, der oftest er anvendt i de refererede studier. Kapitlet er struktureret

i tre hovedtemaer: Tilstedeværelse af gavnlige stoffer, fravær af uønskede stoffer og

kostsammensætning. Afslutningsvis gives en vurdering af, hvor økologiens bidrag især

kan forbedres.

Gennemgangen viser, at produktionsmetoden (økologisk vs. konventionel) kan påvirke

fødevarernes indhold samt biotilgængeligheden af visse typer af potentielt sundheds-

fremmende stoffer i fødevarer. Økologisk producerede fødevarer kan indeholde mere af

visse makro- og mikronæringsstoffer samt bioaktive komponenter. Nogle af de forskelle,

som hidtil har påkaldt sig særlig opmærksomhed i forhold til sundhed, er et øget indhold

af sekundære plantemetabolitter (bioaktive stoffer) i nogle økologiske planteafgrøder

samt en ændret fedtsyresammensætning i animalske produkter. Det er imidlertid vanske-

ligt på det eksisterende grundlag at vurdere, om ændringer i indhold af stoffer med

sundhedsfremmende potentiale reelt har en sundhedsmæssig betydning, hvorfor flere

undersøgelser i form af dels dyreforsøg og dels humane studier anbefales. Sådanne un-

dersøgelser bør baseres på anvendelse af gode biomarkører for relevante sundhedspa-

rametre og relevante risikoparametre for sygdomme med henblik på at beskrive effekten

af indtag af bestemte fødevarer.

205

Økologisk produktion bygger bl.a. på forsigtighedsprincippet med fravalg eller meget

reduceret brug af pesticider, kunstgødning veterinære lægemidler og tilsætningsstoffer.

Økologiske fødevarer er således kendetegnet ved et lavere niveau af mange uønskede

kemiske stoffer og mikroorganismer, mens andre uønskede stoffer dog forekommer i

samme eller større omfang. Økologiske fødevarer indeholder således færre pesticider og

tilsætningsstoffer end konventionelle fødevarer. Mangel på data betyder dog, at det er

særdeles vanskeligt at dokumentere en sundhedsmæssig gevinst ved spise økologiske

produkter med endnu lavere eller slet intet indhold af sådanne rester sammenlignet med

konventionelle fødevarer, der også har et lavt indhold. Også her efterlyses flere undersø-

gelser. Endvidere er der hele forarbejdningsdelen, hvor der mangler studier af, hvordan

forarbejdning påvirker den sundhedsmæssige kvalitet af økologiske versus konventionel-

le fødevarer

Danske studier indikerer, at niveauet af Campylobacter i økologisk fjerkræ er højere end

i konventionelt, mens niveauet af Salmonella i økologiske slagtesvin er lavere end hos

konventionelle dyr. Det lavere forbrug af antibiotika i økologisk husdyrproduktion har

en positiv effekt på resistensniveauet. Danske undersøgelser viser et lavere niveau af re-

sistens i E. coli bakterier i økologiske svin sammenlignet med konventionelle svin. Ana-

lyserne viser også, at forurening med sygdomsfremkaldende bakterier (Salmonella, Cam-

pylobacter, E. coli) og antibiotikaresistente bakterier i animalske fødevarer og vegetabilier

afhænger af en lang række faktorer, som i høj grad varierer mellem individuelle produ-

center inden for samme produktionssystem. Der er derfor behov for øget viden om va-

riationer i, hvordan ovennævnte positive effekter af økologisk produktion indvirker på

forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier og resistens, herunder både planter og

dyrs robusthed over for smitte/infektion.

Nyere forskning sætter fokus på sammenhænge mellem forbrug af økologiske fødevarer

og spisevaner i relation til sundhed og velfærd. Folk med et stort forbrug af økologiske

fødevarer synes at have kostvaner, der ligger tættere på gældende ernæringsmæssige an-

befalinger end dem, der ikke køber økologiske fødevarer. Forbrugere forventer, at øko-

logiske produkter er sundere, og for de økologiske fødevareproducenter udgør sundhed

et af de fire grundlæggende hovedprincipper for den økologiske produktion. Der har

endvidere været en mærkbar interesse for omlægning af storkøkkener til økologi, som

typisk har medført en ændret kostsammensætning. De sundhedsmæssige gevinster af

omlægning til økologi er imidlertid ikke videnskabeligt dokumenteret. Der er derfor be-

hov for at undersøge, om menneskers oplevede sundhed af at spise økologisk påvirker

deres robusthed og evne til at modstå eller leve med sygdomme.

Den overordnede konklusion er, at det er vanskeligt at dokumentere en direkte positiv

sundhedsmæssig effekt af økologisk kost. Dette skyldes bl.a., at der stadig mangler

forskning om emnet, og at de traditionelle naturvidenskabelige analyser vanskeliggøres

af de komplekse sammenhænge mellem indtag af fødevarer, optag af indholdsstoffer og

af henholdsvis positive og negative effekter på sundheden. Der er således to grundlæg-

gende udfordringer i forhold til at dokumentere, hvorvidt og i hvilket omfang økologisk

produktion og økologiske fødevarer påvirker human sundhed: Dels er der behov for kla-

re definitioner af sundhed og klare markører for sundhed og risici. Dels er der behov for

206

udvikling af videnskabelige metoder og for mere forskning, som er målrettet mod at be-

eller afkræfte økologiens bidrag til human sundhed. Når først der er taget hul på disse

udfordringer, bliver det i højere grad muligt at sætte økologi ind i en sundhedsmæssig

ramme og dermed forstå dens bidrag til sundhed som et samfundsgode.

6.1

Introduktion

6.1.1 Sundhed er et fælles samfundsgode

–

men hvad er sundhed?

Sundhed og velfærd hos mennesker står højt på den politiske såvel som på den alminde-

lige danskers dagsorden. Sygdom og manglende livskvalitet har store omkostninger for

både den enkelte og for samfundet. Mange livsstilssygdomme, som hjerte-karsygdomme,

diabetes og ekstrem overvægt er relateret til en uhensigtsmæssig kostsammensætning

over en længere periode. WHO anslår, at kosten i dag kan kædes sammen med 30% af

alle nyopståede kræfttilfælde i industrialiserede lande (Key et al., 2004; World Cancer Re-

search Fund & American Institute for Cancer Research, 2009), og Steno Diabetes Center

(2015) vurderer, at ca. 80% af danskere med type 2-diabetes er svært overvægtige og har

en usund livsstil med for fed og for meget mad samt for lidt motion.

Sundhed er ikke alene en privat sag, men også et fælles samfundsgode. Der er en direkte

samfundsøkonomisk gevinst forbundet med bedre folkesundhed, og der er formuleret

handleplaner for at højne den. Sundhed er et kompliceret begreb, som er blevet defineret

meget forskelligt på forskellige tidspunkter af forskellige mennesker. En ofte anvendt

definition er, at sidestille sundhed med fravær af sygdom. Denne opfattelse har stor ud-

bredelse inden for medicin og lægevidenskab

. I WHO-regi defineres sundhed som "a

state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of

disease or infirmity" (WHO, 1948). WHO's sundhedsdefinition inddrager således ikke

bare fravær af sygdom, men også tilstedeværelse af mental sundhed og livskvalitet.

WHO definitionen er på det seneste blevet kritisereret af bl.a. Huber et al. (2011a) for at

være et ideal snarere end en praktisk anvendelig definition, som er vanskelig at måle. Ek-

sempelvis er et af problemerne ved WHO-definitionen, at en person med en kronisk

sygdom pr. automatik karakteriseres som værende "ikke-sund". I stedet foreslår Huber et

al. (2011a), at sundhed defineres som "the ability to adapt and self-manage in the face of

social, physical, and emotional challenges." Dermed foreslås, at sundhed er en generel

evne til at tilpasse sig i forhold til sociale, fysiske og følelsesmæssige udfordringer

–

robusthed. Denne definition af sundhed ligger ikke langt fra resiliensbegrebet (på en-

gelsk "resilience"), der anvendes til at beskrive sundhed i jordbund, planter og miljø, dyr,

mennesker og økosystemer (Döring et al., 2013; se også kapitel 7.1.3). Det centrale i resi-

lienstankegangen er, at en levende organismes evne til at modstå og hensigtsmæssigt rea-

gere på udefrakommende påvirkninger er et udtryk for individets sundhed.

Forbrugere forventer, at økologiske produkter er sundere, og ifølge økologerne selv ud-

gør sundhed et af økologiens fire hovedprincipper: "Økologisk jordbrug bør opretholde

http://www.leksikon.org/art.php?n=5174

207

og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en

udelelig enhed. Dette princip understreger, at den enkeltes sundhed og folkesundheden

ikke kan adskilles fra økosystemernes sundhed

–

sund jord frembringer sunde fødevarer,

der er grundlag for dyrs og menneskers sundhed. Sundhed er helheden og integriteten i

levende systemer. Det er ikke blot fravær af sygdom, men opretholdelsen af fysisk, men-

tal, social og økologisk trivsel. Immunitet, modstandskraft og regeneration er vigtige

kendetegn ved sundhed. Økologisk jordbrugs rolle, hvad enten det er i landbrug, forar-

bejdning, distribuering eller forbrug, er at opretholde og forbedre sundheden i økosy-

stemer og hos organismer, fra de mindste i jorden til mennesker. Det er især et mål at

producere nærende fødevarer af høj kvalitet, der bidrager til sundhedsforebyggelse og

trivsel. Derfor bør økologisk jordbrug undgå at anvende gødning, pesticider, medicin og

tilsætningsstoffer, der kan have uønskede virkninger for sundheden" (IFOAM, 2015).

Det økologiske sundhedsbegreb følger således af en bred systemisk økologisk tænkning

og ligger tæt op ad termen resiliens og Hubers sundhedsbegreb.

Det ses af ovenstående, at det ikke er videnskabeligt enkelt at give en entydig definition

af sundhedsbegrebet. Det er dermed heller ikke nemt i bidraget til denne vidensyntese at

give en entydig opskrift på, hvordan man bør måle sundhed, da det vil afhænge af den

anvendte definition.

Dette kapitel er ikke et indlæg i debatten om, hvordan sundhed bør defineres, eller hvad

der karakteriserer en sund fødevare. I kapitlet gennemgås den videnskabelige litteratur

om, hvorvidt økologiske fødevarers ernæringsmæssige kvaliteter og uønskede stoffer er

forskellige fra konventionelle fødevarers og

–

hvor det er muligt

–

gives der en vurdering

af, om forskellen har en positiv effekt på menneskers sundhed, baseret på det sundheds-

begreb, der er anvendt i de refererede studier.

Den første danske vidensyntese om økologiske fødevarer og menneskers sundhed (Jen-

sen et al., 2001) havde som mål at opsummere den tilgængelige viden og på denne bag-

grund at identificere særligt relevante fremtidige forskningsområder. Der blev i de efter-

følgende år igangsat og gennemført en række danske forskningsprojekter, hvis resultater

også delvist indgår i nærværende kapitel. Syntesen af foreliggende viden er dog fortrins-

vist afgrænset til at omfatte videnskabelige studier efter den seneste vidensyntese fra

2008 (Alrøe & Halberg, 2008), hvori der blandt andet er givet en gennemgang vedr. fø-

devaresikkerhed og sundhed i relation til økologiske fødevarer. Den foreliggende littera-

tur er mangfoldig, og det har været uden for rammerne af denne vidensyntese at foreta-

ge et systematisk review. Derfor refereres der i den udstrækning, det har været muligt,

også til nyere internationale reviews på området. Det skal i den henseende nævnes, at der

findes megen viden og mange erfaringer om økologi i relation til sundhed og velfærd hos

mennesker, som ikke er medtaget i dette kapitel, idet projektgruppen har valgt at basere

sin baggrundsviden på videnskabelige publikationer.

208

6.1.2 Hvordan måler man om økologisk kost har en sundhedseffekt?

Hvis sundhed defineres som fravær af sygdom, hvordan ville man så måle, hvordan øko-

logisk kost påvirker sundhed? Så ville det ideelle være at relatere indholdet af specifikke

næringsstoffer og/eller bioaktive stoffer i fødevarerne direkte til forekomst af sygdom-

me. Eller alternativt, at måle forekomst af sygdomme indirekte via veldefinerede fysiolo-

giske markører (biomarkører) for sygdomme hos mennesker (se også Niewold, 2010). At

gennemføre sådanne studier med mennesker er imidlertid både vanskeligt etisk set og

meget omkostningstungt. Derfor benyttes typisk dyreforsøg i stedet. Ved dyreforsøg er

det i højere grad muligt at undersøge, hvordan en specifik kost påvirker forskellige fysio-

logiske parametre hos dyret. Ligesom det i højere grad er muligt at udsætte et dyr for en

kontrolleret sygdomsbelastning og undersøge kostens betydning for udvikling af syg-

dommen evt. via risikomarkører såsom kolesterolindhold i blodet som markør for hjer-

te-kar-sygdom.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt nuanceret kun at inddrage risiko for sygdom i en

vurdering af, om økologisk kost påvirker et individs sundhed. Hvis man eksempelvis øn-

sker at vurdere, i hvilket omfang økologisk kost påvirker sundhed ifølge resilienstanke-

gangen vil man skulle vurdere, om økologisk kost kan styrke et individs generelle mod-

standskraft og evne til at klare sig mod påvirkninger udefra og herigennem fremme indi-

videts sundhed. En mulighed er at anvende dyreforsøg eller humane forsøg til at måle,

hvordan kosten påvirker individets evne til at modstå en påført stress. Denne stress kan

f.eks. være en belastning af immunsystemet, hjerte-kar systemet, mave-tarmkanalen eller

andre systemer. Ved dyreforsøg kan der også gennemføres kostforsøg, hvor der ved for-

søgsafslutning udtages organer og vævsprøver samt gennemføre belastningsforsøg post

mortem i laboratoriet.

Mental sundhed og livskvalitet, som er knyttet til den oplevede sundhed, indgår i både

WHO's, Hubers og den økologiske sundhedsdefinition. Disse sundhedsdimensioner er i

nogle studier forsøgt afdækket via interviews og spørgeskemaer. Sådanne undersøgelser

har mulighed for at inddrage andre værdier som eksempelvis smag og råvarekvalitet,

som, ud over næringsstoffer og bioaktive stoffer, kan påvirke folks mentale sundhed og

livskvalitet. Andre studier har forsøgt at måle forskelle i menneskers sundhedsstatus

(f.eks via risikomarkører) ved forskellige købsmønstre, spisevaner og/eller anden adfærd.

Det er en kompleks videnskabelig udfordring at undersøge om og hvordan, økologisk

kost påvirker menneskers sundhed, idet et givent forsøg skal kunne be- eller afkræfte, at

der opnås en forbedret sundhedsstatus, uanset hvilken definition af sundhed, der anven-

des. Sådanne målinger er i sig selv vanskelige at gennemføre, især blandt "sunde" indivi-

der. En yderligere udfordring er, at der er mange andre faktorer end kost (og om kosten

er økologisk), der påvirker et individs sundhedsstatus.

209

6.1.3 Hvordan defineres og måles sundhed her i kapitlet?

Økologisk fødevareproduktion adskiller sig fra konventionel produktion på en række

områder, der kan have direkte eller indirekte betydning for folkesundheden via den

sundhedsmæssige kvalitet af fødevarerne, fødevaresikkerheden og kostens sammensæt-

ning.

I dette kapitel fokuseres på betydningen af økologisk kost for menneskers sundhed ud

fra en traditionel forskningsmæssig tilgang til kost, ernæring og sundhed. Kapitlet er

struktureret således, at fokus rettes mod tilstedeværelse af gavnlige stoffer (6.1), fravær

af uønskede stoffer (6.2) og kostsammensætning (6.3) og en vurdering af, hvor økologi-

ens bidrag især kan forbedres (6.4).

I de fleste af de fundne studier fokuseres på sundhed i betydningen fravær af sygdom.

Dermed ligger vægten i syntesen også på studier, der fokuserer på fravær af sygdomme.

Der er ligeledes fundet og inddraget nogle få studier, der fokuserer på økologisk kosts

betydning for sundhed defineret som livskvalitet og generel modstandsdygtighed til at

modstå eller leve med uønskede påvirkninger. Der er fundet en række studier, der foku-

serer generelt på samspillet mellem livskvalitet, modstandsdygtighed og den oplevede

sundhed, men da disse studier ikke inddrager betydningen af økologisk kost i forståelsen

af dette samspil, er de ikke medtaget i nærværende gennemgang.

De gavnlige stoffer i fødevarerne, som er knyttet til den ernæringsmæssige kvalitet, har

betydning for både fremme af sundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme. I sektion

6.1 refereres litteratur som angiver indholdet af næringsstoffer og sekundære plante-

metabolitter i en række økologiske vs. konventionelle råvarer og fødevarer. Herudfra

vurderes hvorvidt produktionssystemet (økologisk vs. konventionelt) påvirker indholdet

af gavnlige stoffer. Herudover inddrages en anden væsentlig faktor i vurderingen af fø-

devarers betydning for fremme af sundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme, nemlig

kroppens evne til at optage de forskellige stoffer, dvs. biotilgængeligheden. Der fokuse-

res i gennemgangen på varer, hvor der også er en dansk produktion, og som typisk ind-

går i danskeres kost. Både danske og udenlandske studier af disse varer er inddraget.

Forskellige typer af infektionssygdomme, nedsat forplantningsevne og visse allergier kan

skyldes eksponering af individet over for uønskede kemiske stoffer eller mikroorganis-

mer (herunder antibiotikaresistente mikroorganismer). Der skelnes mellem indirekte ek-

sponering via indtag af økologiske vs. ikke-økologiske fødevarer og direkte eksponering i

produktions- og arbejdsmiljøet. Af ressourcemæssige årsager inddrages kun en littera-

turgennemgang af den indirekte eksponering via fødevarer i 6.2. Der udestår således en

syntese i forhold til, hvorvidt økologiske fødevareproduktionssystemer kan bidrage til at

reducere den direkte eksponering i produktions- og arbejdsmiljøet.

Studier af økologisk kosts betydning for kostsammensætningens sundhedsprofil er ty-

pisk af en helt anden detaljeringsgrad. De fundne studier i 6.3 har typisk anvendt de of-

ficielle kostråd som en indikator for, om forbrugerne spiser en sund kost, og hvor sam-

menhænge mellem forbrugeres

–

og offentlige køkkeners

–

køb af økologiske fødevarer

210

og i hvilken grad, de følger de officielle kostråd, er studeret. Også litteratur om sammen-

hænge mellem økologisk forbrug, livskvalitet og oplevet sundhed er inddraget.

Kostrådene er ikke tænkt som en præcis opskrift på, hvad der definerer en sund kost, og

hvilken betydning en sund kost har for folks sundhed. Dertil er problemstillingen alt for

kompliceret. Her nævnes et par eksempler på, hvor vanskeligt det er at definere en sund

kost. Mens mælk tidligere entydigt blev anbefalet, så er der nu forskellige syn på, hvor-

vidt mælk bør anbefales på basis af dets sundhedsegenskaber; tidligere var anbefalingen,

at fedtindtag skulle begrænses, nu menes nogle fedttyper ligefrem at have en positiv ef-

fekt; og mens kornets bidrag til kulhydrater før blev anset for en sund basisingrediens, så

anbefales det nu i vid udstrækning begrænset og erstattet af proteiner. I denne jungle

skal forbrugerne forsøge at vælge "sunde" fødevarer og leve et "sundt" liv.

6.1.4 Regulering og handlingsplaner i forhold

til fødevarerelateret sundhed hos mennesker

Både den nationale lovgivning og EU´s regulering har fokus på, at producenter og distri-

butører har ansvaret for, at fødevarer ikke er sundhedsskadelige for forbrugerne.

Der er

tillige fokus på, at fødevareproduktion sker på en måde, der giver de involverede perso-

ner et sikkert arbejdsmiljø. Der er derfor på politisk niveau i Danmark og EU sat mål-

sætninger og etableret handlingsplaner for at minimere forbrugernes eksponering over

for uønskede kemiske forbindelser

og sygdomsfremkaldende,

4,5

og/eller antibiotikaresi-

stente mikroorganismer.

6,7

Der er et særligt fokus på, at brugen af antibiotika minimeres

og optimeres i den animalske produktion, således at forekomst af antibiotikaresistente

bakterier minimeres.

For at fremme befolkningens sundhed er der desuden udarbejdet officielle kostråd på

nationalt plan.

På nordisk plan

er der formuleret fælles næringsstofanbefalinger samt

en nordisk handlingsplan for sundhed, fødevarer og fysisk aktivitet.

I EU-regi samar-

bejdes om fælles lovgivning til beskyttelse mod vildledning af forbrugere.

12,13

Overord-

http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Foedevarer/Foedevarepolitik/

foedevareforordningen.pdf

http://europa.eu/pol/food/index_en.htm

efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/3991.htm

http://www.food.dtu.dk/~/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/

Pub-2014/Annual_Report_2013.ashx?la=da

http://www.food.dtu.dk/~/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-

2014/Danmap-2013.ashx?la=da

http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4036.htm

http://www.sum.dk/Temaer/Det-nationale-antibiotikaraad.aspx

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2013200.pdf

http://www.norden.org/en/theme/themes-2014/nordic-nutrition-recommendation

Nordic Council of Ministers (2006). Health, food and physical activity. Nordic Plan of Action on

better health and quality of life through diet and physical activity. Norden, 745

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevare-

information til forbrugerne

211

net har disse initiativer til formål at fremme befolkningens sundhed i betydningen fravær

af sygdom og dermed reducere de samfundsmæssige omkostninger, der følger med syg-

dom og for tidlige dødsfald.

6.1.5 Økologiregulering i forhold til fødevarerelateret sundhed hos mennesker

EU's økologiforordning EF 834/2007 indeholder en række mål, principper og krav, som

har direkte og indirekte relation til menneskers sundhed, idet de handler om fødevare-

kvalitet, fødevaresikkerhed samt menneskers, planters og dyrs sundhed:

Økologien har følgende generelle mål med relevans for menneskers sundhed og velfærd

(artikel 3):

At etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der respekterer naturens systemer

og kredsløb og bevarer og fremmer jordbundens, vandets, planternes og dyrenes

sundhed og deres indbyrdes balance; som tilstræber at fremstille produkter af høj kva-

litet og fremstille en bred vifte af fødevarer og andre landbrugsprodukter, der imøde-

kommer forbrugernes efterspørgsel efter varer, fremstillet ved hjælp af processer, der

ikke er til skade for miljø, menneskers sundhed, plantesundhed eller dyrs sundhed og

velfærd.:

Af de generelle principper for økologisk produktion (artikel 4) er følgende relevante for

menneskers sundhed og velfærd:

Økologisk produktion bygger på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og forvaltning af

biologiske processer baseret på økologiske systemer, der anvender naturressourcer,

der er interne i systemet, ved hjælp af metoder, der bygger på risikovurdering og an-

vendelse af sikkerhedsforanstaltninger, hvor det er relevant, herunder en strengt be-

grænset anvendelse af kemisk fremstillede input.

Hertil kommer særlige principper, der gælder for forarbejdning af økologiske fødevarer

(artikel 6):

Anvendelsen af tilsætningsstoffer til fødevarer, ikke-økologiske ingredienser med ho-

vedsagelig teknologiske og organoleptiske funktioner samt mikronæringsstoffer og

tekniske hjælpestoffer begrænses til et minimum og tillades kun, hvor der et grund-

læggende teknologisk behov herfor, eller af særlige ernæringsmæssige årsager; der må

ikke være stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være vildledende med hensyn til

produktets sande karakter, og fødevarerne skal forarbejdes med forsigtighed, helst ved

anvendelse af biologiske, mekaniske og fysiske metoder.

Tilsvarende særlige principper findes for forarbejdning af økologisk foder (artikel 7).

Principperne og målene for økologi er suppleret med egentlige regler og specifikke re-

striktioner: Således er kun et begrænset antal hjælpestoffer og tilsætningsstoffer tilladte i

produktionen og i forarbejdningen af økologiske fødevarer og fodermidler sammenlig-

net med konventionel produktion og forarbejdning. F.eks. må der ikke anvendes nitrit og

Vejledning nr. 9498 af 04/07/2014 om næringsdeklaration

212

nitrat i henhold til den danske lovgivning (Fødevarestyrelsen, 2015), mens dette er tilladt

i begrænset omfang til kødprodukter i henhold til EU forordning EF 889/2008). Endvi-

dere er visse forarbejdningsmetoder helt forbudt, f.eks. desinfektion af fødevarer ved

ioniserende bestråling.

Økologiske fødevarer og husdyrfoder må ikke indeholde syntetiske aminosyrer eller være

baseret på GMO (genmodificerede organismer) eller GMO produkter.

I den økologiske planteproduktion må der kun anvendes et meget begrænset antal natur-

identiske organiske og uorganiske pesticider, og let omsættelig mineralsk kvælstofgød-

ning må ikke anvendes, hvilket betyder, at kvælstoftilførslen altovervejende dækkes af

husdyrgødning og kvælstoffikserende bælgplanter i sædskiftet.

Disse restriktioner på planteavlen kan påvirke både kvalitative og fødevaresikkerheds-

mæssige egenskaber af de økologiske fødevarer, som kan have betydning for menneskers

sundhed. Det samme gør sig gældende for flere af reglerne for økologisk husdyrhold,

f.eks. krav i relation til fodringen (adgang til græs i sommerhalvåret for drøvtyggere, søer

og fjerkræ samt daglig tildeling af grovfoder), krav om adgang til udearealer (risiko for

overførsel af patogener og parasitter), og meget restriktiv medicinsk behandling af dyre-

ne (resistensudvikling hos patogene bakterier) (se også kapitel 7).

Omlægning af fødevareforbrug i offentlige køkkener har været et af virkemidlerne i re-

geringens økologiske handlingsplan fra 2012,

14,15

og der er fortsat offentlig støtte til in-

formations- og uddannelsesaktiviteter. I 2015 deltog 31 kommuner i omlægningsprojek-

ter støttet af regeringens køkkenindsats (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

2015) og herudover er der også køkkener, der arbejder med omlægning til økologi uden

nødvendigvis at være støttet af NaturErhvervstyrelsen. I 2009 blev det statskontrollere-

de Økologiske Spisemærke indført for at synliggøre køkkenernes indsats for at øge øko-

logiprocenten- også efter en omstillingsproces (Madkulturen, 2013) (se figur 6.1).

Figur 6.1

Det statskontrollerede økologimærke for spisesteder (økologiandel for bronzemærke 30-

60%, sølvmærke 60-90% og guld 90-100%, se http://www.oekologisk-spisemaerke.dk/)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2012a) Økologisk Handlingsplan 2020. Folder.

http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/oekologi/oekologiplan-danmark-2015/oekologisk-

handlingsplan-2020/

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2012b). Økologisk Handlingsplan 2020. En ny

stærk økologipolitik

–

på vej mod en grøn omstilling. Folder.

http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Oekologi/Stae

rk_oekologipolitik.pdf

213

6.1.6 Formål

Formålet med dette kapitel er:

•

at beskrive de særlige forhold (regler) i den økologiske fødevareproduktion, der via

fødevarer kan påvirke menneskers sundhed og velfærd.

•

at vurdere kritisk, hvordan den økologiske produktion påvirker menneskers sundhed

og velfærd gennem sundhedsfremme (via større indhold af gavnlige stoffer), forebyg-

gelse af sygdom (via mindre eksponering fra uønskede stoffer og mikroorganismer)

og ændret kostsammensætning.

•

identificere områder, hvor den økologiske produktion kan udvikles yderligere med

henblik på fremme af sundhed og velfærd samt forebyggelse af sygdom

6.2

Sundhedsfremme gennem god ernæringsmæssig

kvalitet af økologiske fødevarer og indholdsstoffer

med potentielle positive effekter for sundhed

I dette afsnit beskrives, hvordan produktionssystemet (økologisk vs. konventionelt) på-

virker indhold samt biotilgængeligheden af potentielt sundhedsfremmende stoffer i fø-

devarer og endvidere, hvordan det vil indvirke på sundhed og markører for sundhed i

mennesker. For en række typiske råvarer i danske husholdninger (grønsager og frugt,

cerealier, æg, mælk, kød) beskrives forskelle mellem produkter af henholdsvis økologisk

og konventionel oprindelse med hensyn til den ernæringsmæssige kvalitet af fødevaren.

Der fokuseres på indholdet af makro- og mikronæringsstoffer samt andre bioaktive stof-

fer og stoffernes biotilgængelighed. Makronæringsstoffer dækker protein, fedt og kulhy-

drater, mens mikronæringsstoffer omfatter mineraler og vitaminer.

6.2.1 Indhold af næringsstoffer og plantemetabolitter

Der er gennemført mange videnskabelige undersøgelser af produktionsmetodens ind-

flydelse på den ernæringsmæssige værdi af fødevarer. I frugt og grønt har der generelt

været mindre fokus på indholdet af makronæringsstofferne end indholdet af mikronæ-

ringsstoffer. For animalske produkters vedkommende er det navnlig indholdet af fedtsy-

rer og mikronæringsstoffer, der har påkaldt sig interesse. For cerealiernes (korn, mel,

gryn) vedkommende er det både makro- og mikronæringsstoffer, der har påkaldt sig in-

teresse. Nogle undersøgelser har konkluderet, at økologisk producerede fødevarer har et

højere indhold af næringsstoffer (Wortington, 2001; Magkos et al., 2003), mens andre

har rapporteret, at der ikke er konsistente forskelle mellem konventionelle og økologiske

fødevarer (se review af Jensen et al., 2013a). I de senere år har sekundære plantemetabo-

litter haft stort positivt fokus, og navnlig stoffer med antioxidativ aktivitet (polyfenoler).

Nedenstående tabel 6.1 viser hovedresultater fra litteraturstudier, hvor indholdet af for-

skellige stoffer er blevet sammenlignet for økologiske og konventionelle produktionssy-

stemer.

214

Tabel 6.1

Oversigt over nyeste litteraturstudier vedr. sammenligning af konventionelle og økologiske

produktionssystemer med hensyn til næringsstoffer og indhold af plantemetabolitter

215

6.2.2 Frugt og grønt

De nyeste litteraturstudier og metaanalyser (tabel 6.1), hvor økologiske og konventionelle

dyrkningssystemer sammenlignes med hensyn til den ernæringsmæssige kvalitet af frugt

og grønt viser, at der for en række af de ernæringsrelevante stoffer kan være betydelige

forskelle mellem økologiske og konventionelle produktionssystemer. Spørgsmålet er dog,

om de forskelle i næringsstofindhold, der er fundet mellem konventionelle og økologiske

planteafgrøder, har en sundhedsmæssig effekt. Danske forskningsprojekter, som har un-

dersøgt forskelle mellem økologisk og konventionel produktion, har typisk anvendt vel-

kontrollerede dyrkningsforsøg.

På grundlag af disse studier (se bl.a. tabel 6.2) vurderes, at der er større variation som

følge af sortsvalg, nedbør og jordbundstype end eventuelle forskelle i næringsstofind-

hold, der skyldes produktionssystem. Hvis de små forskelle mellem økologisk og kon-

ventionelt dyrkede afgrøder skal kunne træde frem, så er det vigtigt, at der også optime-

res i forhold til de andre parametre.

En betydningsfuld dyrkningsfaktor er mængden af tilgængeligt kvælstof, som ofte er

mindre i økologiske dyrkningssystemer, da de i højere grad er afhængige af husdyrgød-

ning, som optages langsommere end mineralsk kvælstofgødning (kun tilladt i konventio-

nel produktion). Derfor er nogle af de mest konsistente resultater, at økologisk dyrkede

afgrøder indeholder mindre kvælstof (nitrogen og nitrat) end konventionelt dyrkede af-

grøder.

Nogle af undersøgelserne peger desuden på, at økologisk dyrkede planteafgrøder kan

indeholde mere tørstof, visse mineraler (jern, magnesium, fosfor og zink) og vitaminer

(C- og E-vitamin) samt en række sekundære metabolitter eller planteindholdsstoffer

(bl.a. fenoler og polyfenoliske produkter) og sukker.

Vitaminer og deres metabolitter er livsnødvendige indholdsstoffer i vores kost og er vig-

tige for mange fysiologiske processer. C- og E-vitamin fungerer via antioxidative meka-

nismer, og undersøgelser peger på et højere indhold af C-vitamin i økologiske kartofler

(Jensen et al., 2012a) og E-vitamin i økologisk rapsolie (Lauridsen et al., 2008), men be-

tydningen af at indtage produkter med et højere indhold af vitaminer i forhold til sund-

hed er ikke konsistent.

Sekundære planteindholdsstoffer omfatter en lang række stoffer, som er udbredte i plan-

ter og er vigtige for planternes "selvforsvar" over for skadedyr og skimmelsvampe. Man-

ge af stofferne er potentielt sundhedsfremmende og dermed potentielt af betydning for

menneskers robusthed over for sygdomme. I en undersøgelse af Rembialkowska et al.

(2007) blev det fundet, at mange økologiske planteafgrøder i sammenligning med kon-

ventionelle indeholder dobbelt så mange fenoliske stoffer som disse. Brandt et al. (2011)

fandt, at planteforsvarsrelaterede stoffer gennemsnitligt var til stede i højere (16%) kon-

centration i økologisk dyrkede afgrøder end i konventionelt dyrkede. Endelig konklude-

rede Baranski et al. (2014) på grundlag af en metaanalyse, at indholdet af polyfenoler er

betragteligt højere i økologisk dyrkede planteafgrøder. Mange polyfenoliske stoffer isole-

216

ret fra planter har vist sig at have stærke antioxidative egenskaber in vitro, hvilket har

været antaget at være udtryk for en potentielt sundhedsfremmende effekt for mennesker.

Eksempelvis har en højere antioxidativ aktivitet og højere koncentration af antioxidanter

været relateret til reduceret risiko for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjertekar-

sygdomme, selv om flere metaanalyser nu tyder på det modsatte. Ekstrapolering af in

vitro data (f.eks. test af antioxidativ aktivitet af plantestoffer i cellekultur assays) til in

vivo systemer (f.eks. klinisk respons efter indtagelse af givne plantestoffer) kan være

særdeles misledende (Berger et al., 2012). Undersøgelsen af Baranski et al. (2014) har

således været kritiseret for at medtage studier af for dårlig kvalitet, herunder dens tolk-

ning af resultaterne i forhold til den sundhedsmæssige betydning. Et højere indhold af

antioxidanter kan ikke tilskrives en entydig gavnlig virkning med hensyn til sundhed, idet

der er observeret skadelige virkninger af antioxidanter hos nogle kræftpatienter samt en

øget dødelighed hos voksne efter antioxidanttilskud.

6.2.3 Cerealier

Fødevaregruppen cerealier omfatter både kerner af forskellige typer korn inklusive mel

og gryn heraf (primære cerealier) samt alle de produkter som fremstilles af korn og mel

(sekundære cerealier).

Flere sammenlignende studier har vist, at økologisk dyrket korn generelt indeholder en

mindre proteinmængde i forhold til konventionelt dyrket korn. Dette skyldes, at nitro-

gen- og proteinindholdet i korn hænger sammen med mængden af tilgængeligt kvælstof

under dyrkning, hvilket som tidligere nævnt er lavere i økologiske produktionssystemer

end i konventionelle. En mindre forøgelse i proteinindholdet i økologisk dyrket korn kan

dog opnås ved at anvende forskellige kvælstofkilder (kombinationer af tungt- og lettere

omsættelige kvælstofgødninger) (Carcea et al. 2006; Magkos et al., 2003; Woese et al.,

1997).

Protein er vigtigt for normal vækst hos mennesker, men når de ernæringsmæssige anbe-

falinger for protein er overholdt i kosten, har proteinniveauet ingen betydning for sund-

hed. Derimod er proteinkvaliteten vigtig, dvs. sammensætningen af aminosyrer. I denne

henseende kan nævnes, at det i et studie af Jensen et al. (2012c) blev observeret, at pro-

duktionssystemet påvirkede indholdet af glutamin. Glutamin er en livsnødvendig amino-

syre, som har betydning for sygdomsmodtagelighed. I forsøget var kosten baseret på in-

gredienser dyrket ved henholdsvis konventionel og økologiske metoder (i alt tre meto-

der). Den økologiske kost, som indeholdt planteprodukter gødet med husdyrgødning,

havde et signifikant lavere glutaminindhold end den konventionelle kost, mens der ingen

forskel var på glutaminindhold, når der var anvendte grøngødning ved den økologiske

dyrkning. Der var ikke signifikant forskel mellem de tre kosttyper med hensyn til indhol-

det af råprotein (Jensen et al., 2012c).

For de andre makronæringsstoffer i cerealier er der ikke fundet systemafhængige forskel-

le mellem økologisk og konventionelt dyrket korn. Der er ikke påvist forskelle i den mo-

lekylære sammensætning af stivelse, stivelsens forklistringsevne eller mængden af beska-

217

diget stivelse mellem økologisk og konventionel hvede (Carcea et al., 2006). For mikro-

næringsstofferne er der i de fleste sammenlignende undersøgelser ikke påvist forskelle i

indhold af B-vitamin- og mineraler (Woese et al., 1997; Rembialkowska, 2007). Dog

fandt Vrčeka et al. (2014) et højere indhold af visse mineraler som f.eks. kalium og zink

og et lavere indhold af andre mineraler, som f.eks. calcium og jern i økologisk hvedemel

(Vrčeka et al., 2014).

Fuldkornsmel anvendes både i økologisk og konventionel brødfremstilling, selvom det er

mere udbredt at anvende fuldkornsmel ved økologisk brødfremstilling (Gélinas et al.,

2009). Mel vurderes typisk ud fra dets ernæringsmæssige og bagemæssige egenskaber.

Proteinindholdet har en betydning for den ernæringsmæssige kvalitet, men især har det

stor betydning for glutenindholdet og bagekvaliteten (Thomsen et al., 2008; Woese et al.,

1997; Ceseviciene et al., 2012). Det generelt lavere proteinindhold i økologisk hvede i

forhold til konventionel hvede vil alt andet lige medføre et lavere proteinindhold i brø-

det. Proteinindholdet i hvede påvirkes endvidere af faktorer som dyrkningssted, om det

er vår- eller vinterhvede og af sortsvalg. Indholdet af protein i økologisk vårhvede er

generelt højere end i vinterhvede, og dyrkning af økologisk hvede i Sydeuropa vil gene-

relt resultere i et højere proteinindhold end i Danmark. Der er dog andre faktorer end

proteinindholdet, som har betydning for bagekvaliteten, herunder stivelsesmængden og

-kvaliteten. Forsøg har vist, at dansk produceret hvede generelt har en acceptabel kvalitet

på de andre parametre, og at bageevnen af den danske hvede er god på trods af dens

lavere proteinindhold (http://www.icrof.dk/pdf/2011_bog_coreorganic.pdf ).

De væsentlige processer i melfremstilling er formaling og sigtning. Nogle anvendte tek-

nikker, som f.eks. stenformaling, er mere udbredte ved fremstilling af økologisk mel.

Under formaling er især udmalingsgraden afgørende for melets ernæringsmæssige og

bagemæssige kvalitet. Ved udmalingsgraden forstås den del af kornkernen, regnet fra

midten, som indgår i melet. Når udmalingsgraden er lav, vil melet primært bestå af sti-

velse og protein, hvilket resulterer i mel med god bagekvalitet. En høj udmalingsgrad

(fuldkornsmel) vil resultere i et højt indhold af kostfibre, mineraler og vitaminer, da de

er allokeret i de ydre skaldele, hvorved melet får den bedste ernæringsmæssige kvalitet,

men den laveste bagekvalitet (Berlitz et al., 2004). Anvendelse af forskellige formalings-

teknikker af henholdsvis økologisk og konventionelt korn kan således have indflydelse

på udmalingsgraden og dermed på indholdet at næringsstoffer i melet.

6.2.4 Æg

Æg har som fødevare

–

uanset om de er økologisk eller konventionelt produceret

–

væsentligt indhold af en række makro- og mikronæringsstoffer. Et gennemsnitligt æg,

der består af en 52 g spiselig del, bidrager med 12-14% af det anbefalede daglige indtag

af protein, som er ægs væsentligste makronæringsstof (Sparks, 2006). Protein fra æg er

desuden af meget god kvalitet i kraft af aminosyresammensætningen og høj biotilgænge-

lighed (Seuss-Baum, 2005; The Food and Agriculture Organization of the United Nati-

ons, 2013).

218

Indholdet af protein i æg afhænger hovedsageligt af hønens gener og alder, og eftersom

samme høne-genotyper anvendes i konventionel og økologisk ægproduktion, er der ikke

systemafhængige forskelle. Desuden er der ikke videnskabeligt belæg for at antage, at

proteinindholdet i økologiske æg kan øges gennem fodring.

Æggeblommen indeholder fedt og dermed fedtsyrer, hvis sammensætning relativt let kan

påvirkes i retning af et højere indhold af flerumættede fedtsyrer (PUFA), bl.a. omega-3

fedtsyrer) gennem foder med øget indhold heraf. Ved at fodre æglæggere med foderty-

per, som har en for den humane sundhed mere favorabel fedtsyresammensætning, kan

man således bidrage til en sundere fedtsyresammensætning i æg. Dette forhold gælder

både for den økologiske og konventionelle produktionsform og afhænger mere af fod-

ringen end af produktionsformen.

Gennem foderet er det således muligt at øge indholdet af omega-3 (n-3) fedtsyrer og

langkædede PUFA i æg i størrelsesordenen 2-4 gange og dermed også opnå en gavnlig

reduktion af forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer (n3:n6) (Shapira, 2010). Et

nyligt studie viser, at høner med adgang til ekstra stort græsareal (10 m

/høne) lægger æg

med højere indhold af n-3 fedtsyrer og lavere n-6 fedtsyreindhold sammenlignet med

høner under normale økologiske betingelser (4 m

udeareal/høne) samt høner i bur

(Mugnai et al., 2014). Også et andet studie viste, at høns med adgang til udeareal med

græs og kløver lægger æg med signifikant højere andel af monoumættede og flerumætte-

de fedtsyrer end i buræg, samt hele 84,5 mg mod 70,5 mg n-3 fedtsyrer pr. 50 g æg (An-

derson, 2011). Der er ikke fundet studier af, hvorvidt disse forskelle i indhold medfører

en sundhedsmæssig effekt hos mennesker.

Æggeblommens gul-orange farve skyldes indhold og sammensætning af karotenoider og

afhænger direkte af foderets indhold af karotenoider (Na et al., 2004). Lutein er det do-

minerende karotenoid i æggeblommer og udgør ca. 40% (Nys, 2000). Lutein må ikke

tilsættes økologisk foder, men en række studier viser, at høner som får grovfoder

og/eller har adgang til græs lægger æg med et højt luteinindhold (Hammershoj & Steen-

feldt, 2012). Luteinindholdet i økologiske æg varierer fra 1-4,5 mg/100 g æggeblomme til

sammenligning med konventionelle æg som varierer fra 0,4-1,1 mg/100 g æggeblomme

(Hammershoj et al., 2010; Hammershoj, 2014). Sundhedsmæssigt er lutein vigtig for

mennesker på grund af sin funktion som antioxidant og som lysfilter, der absorberer UV

lys, som er skadeligt for synet. Der er ikke formuleret anbefalet indtag, men et indtag på

ca. 6 mg/dag vurderes nødvendigt for at reducere forekomsten af aldersbetinget syns-

nedsættelse hos mennesker (Granado et al., 2003). Dette svarer til, at der skal spises

henholdsvis 7 økologiske eller 27 konventionelle æg dagligt. Desuden kan indholdet af

fedtopløselige vitaminer (E og A-vitamin) øges, hvis høns får adgang til f.eks. græs eller

andet grovfoder. Lige som mennesker kan høner syntetisere D-vitamin ved sollys, og

vitaminet akkumuleres i æggeblommen. Dermed burde der hypotetisk set være et højere

D-vitamin indhold i æggeblommer fra udegående høns om sommeren. Et enkelt britisk

studie har vist, at D-vitamin indholdet var dobbelt så højt i æggeblommer fra fritgående

og økologiske høner i sammenligning med æggeblommer fra burægs- og skrabeægshøner

(Hobbs-Chell et al., 2010).

219

6.2.5 Kød

Kød har et højt proteinindhold, og proteinet har en høj biotilgængelighed, så kød er en

væsentlig proteinkilde i kosten uafhængigt af, om det er økologisk eller konventionelt

produceret. Økologisk kødproduktion udgør dog en væsentlig mindre andel af den sam-

lede produktion sammenlignet med andre økologiske fødevarer. For slagtesvin og slagte-

kyllinger er produktionen tæt på 1% i 2013 (Fakta om Erhvervet, 2014), for kalve og ok-

sekød lidt større, men ikke i nærheden af de 10% som mælkeproduktionen udgør (Fakta

om Erhvervet, 2014). Dette afspejler sig i de økologiske markedsandele

–

hvor oksekød

udgør 6,2%, svinekød 2,2% og kødpålæg 1,7% (Fakta om Erhvervet, 2014). Samtidig er

det dog også et område, hvor der ses stigende efterspørgsel (Food Supply, 2015 ).

Forskelle i indholdsstoffer i kød fra henholdsvis økologisk og konventionel produktion

kan for størsteparten forklares med forskelle i fodringen og specifikt i andelen af græs-

marksbaseret grovfoder, eftersom dette ikke er typiske foderemner i den konventionelle

kødproduktion, specielt ikke for slagtefjerkræ og slagtesvin. Undtagelsen er oksekød fra

en konventionel ammekoproduktion, som også er baseret på store andele grovfoder og

afgræsning. Sammenligninger af kød fra forskellige produktionssystemer fokuserer der-

for ofte på græsbaseret foder versus kraftfoder, og sjældnere på økologisk kontra ikke-

økologisk produktion.

For okse- og kalvekød ses effekten af den økologiske fodring primært på fedtsyresam-

mensætningen, hvor det er veldokumenteret, at andelen af n-3 fedtsyrer i forhold til n-6

øges med andelen af frisk græs (se f.eks. Bjorklund et al., 2014; Howes et al., 2015). I

sammenligninger af kød fra kvæg produceret ved græsfodring eller med kraftfoder er

n6:n3 forholdet for græs ofte under 4 og gerne mindst dobbelt så stort for kød produce-

ret med kraftfoder (Therkildsen et al., 2012; Howes et al., 2015). Betydningen af andelen

af frisk græs i foderet for kødets fedtsyresammensætning ses af, at fedtsyresammensæt-

ningen i kød fra økologisk kvæg er mere forskellig fra fedtsyresammensætningen i kon-

ventionelt produceret kød om sommeren, hvor kun de økologiske kreaturer er på græs,

end om vinteren, hvor både økologisk og konventionelt kvæg er på stald og fodres med

konserveret grovfoder (ensilage, hø) (Razminowicz et al., 2006; Kamihiro et al., 2015).

En række undersøgelser med sammenligninger af græs kontra kraftfoder viser også et

øget indhold af konjugeret linolsyre (CLA) i kød fra græsfodrede drøvtyggere (Tansawat

et al., 2013; Howes et al., 2015), men ikke altid (Razminowicz et al., 2006; Kamihiro et

al., 2015). Både det øgede n3:n6 forhold og CLA indhold er positive træk ved økologisk

kød, idet disse bioaktive fedtsyrer menes at kunne spille en positiv rolle for forebyggelse

af sygdomme.

Ud over en påvirkning af fedtsyresammensætningen kan indholdet af fedtopløselige vi-

taminer også påvirkes af et stort græsindtag. Der er således i danske undersøgelser fun-

det et øget indhold af E-vitamin

og ư-karoten

i kødkvægskalvekød fra græsfodrede dyr

(Therkildsen et al., 2012; Fisker et al., 2012).

Det samme gør sig gældende for slagtekyllinger og slagtesvin med adgang til afgræs-

ning/græsensilage. Mængden af flerumættede fedtsyrer og specielt n-3 fedtsyrer øges i

220

kødet sammenlignet med fodring uden grovfoder (Castellini et al., 2002; Hansen et al.,

2006). Hos slagtekyllinger er der endvidere set et øget indhold af jern i kødet (Castillini

et al., 2002), hvilket kan relateres til en ændret muskelfibersammensætning pga. mere

motion hos slagtekyllinger, der har adgang til udeareal. Kombinationen af mere umættet

fedt og mere jern kan dog resultere i større risiko for oxidation af fedt i kødet. Hos slag-

tesvin fodret med 30% græsensilage som grovfoderkilde er der fundet et lavere indhold

af E-vitamin i kødet (Hansen et al., 2006), og dette sammen med flere flerumættede

fedtsyrer kan også give anledning til større risiko for oxidation af fedtet. En ændring

mod mere umættet fedt kan derfor være forbundet med mere ustabilt fedt, hvis ændrin-

gen ikke samtidig følges af et øget indhold af antioxidative vitaminer.

6.2.6 Mælk

I den danske kost udgør mælk og mejeriprodukter vigtige kilder til indtag af både prote-

in og fedt samt en række vitaminer og mineraler, herunder vitamin B2, vitamin B12 samt

calcium og fosfor (Foodcomp.dk, 2009; NNR, 2012.

Sammenligninger af dansk produceret økologisk og konventionel mælk viser omkring

dobbelt så højt indhold af Ư-linolensyre

(C18:3 n3) i økologisk mælk, hvilket i kombina-

tion med et lidt lavere indhold af linolsyre (C18:2 n6) resulterer i et væsentligt lavere

n6:n3 forhold (Larsen et al., 2014), mens øvrige forskelle i fedtsyresammensætningen er

små (typisk ± 10%). Indholdet af E-vitamin og karotenoider er lidt højere i økologisk

mælk med størst forskel om sommeren (Slots et al., 2008; Slots et al., 2009). Om som-

meren er indholdet af D-vitamin højere i økologisk mælk, mens det er lavere om vinte-

ren (Jakobsen & Saxholt, 2009). Indholdet af B2 vitamin er ca. 10% højere i økologisk

mælk og højest om vinteren, mens indholdet af calcium og fosfor er ca. 10% lavere i

økologisk mælk end i konventionel, hvilket hænger sammen med et lidt lavere protein-

indhold (Poulsen et al., 2015).

Undersøgelser af forskelle mellem økologisk og konventionel mælk er baseret på mæl-

keprøver fra henholdsvis økologiske og konventionelle besætninger, og forskellene skyl-

des frem for alt, at de økologiske køer er på græs om sommeren. Hvis man sammenlig-

ner effekten af de samme fodermidler dyrket efter økologiske og konventionelle prin-

cipper, er forskellen minimal, hvilket er demonstreret ved en sammenligning af britiske

økologiske og konventionelle "low input" besætninger, hvor ca. 90% af foderet er af-

græsning. Internationale reviews (Palupi et al., 2012; Schwendel et al., 2015 ) viser også,

at den væsentligste forskel på økologisk og konventionel mælk er, at indholdet af n-3

fedtsyrer (navnlig Ư-linolensyre)

er højere i økologisk mælk, mens indholdet af n-6 fedt-

syrer er lavere (Palupi et al., 2012). Ud over indholdet af n-3 fedtsyrer resulterer den

økologiske driftsform i højere indhold af CLA i mælken, mens der ikke er konsistente

forskelle i indholdet af andre fedtsyrer, og heller ikke i indholdet af en række vitaminer

og mineraler (Schwendel et al., 2015). Også for økologisk mælk er det øgede n3:n6-

forhold og CLA-indhold positive træk, idet disse bioaktive fedtsyrer menes at kunne spil-

le en positiv rolle for forebyggelse af sygdomme.

221

Selv om de relative forskelle er tydelige, er det dog vigtigt at vurdere betydningen af de

absolutte mængder: Indholdet

af Ư-linolensyre

i økologisk mælkefedt ligger på omkring

1% af fedtsyrerne. Det betyder, at 250 g økologisk smør vil indeholde ca. 2 g Ư-linolen-

syre. Til sammenligning indeholder 20 g rapsolie også ca. 2 g Ư-linolensyre

(foodcomp.dk

2009).

Økologisk drikkemælk udgør knap 30% på det danske marked og er dermed et af de

økologiske produkter, der har den højeste markedsandel. Det er især andelene af økolo-

gisk skummet- og minimælk, der er høje. Da indholdet af fedt er lavt i disse produkter,

betyder forskellene i fedtsyresammensætning, at en liter økologisk minimælk blot inde-

holder 50 mg Ư-linolensyre,

hvilket er 25 mg mere end i konventionelt. Det er klart at

forskellen mellem økologisk og konventionel mælkeproduktion ville have større effekt

ved indtagelse af produkter indeholdende mere mælkefedt.

6.2.7 Effekt på sundhed

De videnskabelige undersøgelser af sammenligninger af økologiske og konventionelle

fødevarers indflydelse på sundhed og markører for sundhed tager primært udgangspunkt

i den definition af sundhed, som ofte er anvendt i ernæringsrelateret forskning, nemlig at

indtag af en given fødevare resulterer i et "forbedret sundhedsniveau, bedre trivsel

og/eller reduktion af sygdom" (Niewold, 2010). Om indtagelse af en given fødevare

med et højere indhold af næringsstoffer og planteindholdsstoffer har indflydelse på

sundheden afhænger i høj grad af stoffernes biotilgængelighed i kroppen. Tabel 6.2 in-

deholder en oversigt over fordøjelighed og biotilgængelighed af næringsstoffer og plan-

teindholdsstoffer i frugt og grønt i velkontrollerede dyrkningsforsøg i Danmark.

Rotteforsøgene viser, at der ikke er nogen forskel mellem økologiske og konventionelle

dyrkningssystemer på fordøjelse og biotilgængelighed af en række næringsstoffer. Lige-

ledes viser humane interventionsstudier, at biotilgængeligheden af en række stoffer, bl.a.

sekundære plantemetabolitter (bl.a.fenoler, karotenoider), ikke afhænger af produktions-

formen.

For sekundære plantemetabolitter mangler der videnskabelig dokumentation for effekten

af dyrkningspraksis på biotilgængeligheden i mennesker. Generelt er biotilgængelighe-

den, f.eks for fenoler lav (<5%). I et kostforsøg med 16 personer (6 mænd og 10 kvin-

der, 21-35 år i Danmark) sammenlignede man indtaget og udskillelsen af fem udvalgte

flavenoider blandt forsøgspersoner, der fik en økologisk eller en konventionel kost tilbe-

redt af indkøbte fødevarer (Grinder-Pedersen et al., 2003). Indholdet af flavonoider var

højere i den økologiske kost, men udskillelsen af flavenoiderne quercitin og kæmferol i

urinen var også øget.

222

Indflydelse af dyrkningssystemer (økologiske versus konventionelle) på fordøjelighed og

biotilgængelighed af næringsstoffer og planteindholdsstoffer i frugt og grønt i dyremodeller og hos menne-

sker (Mod. E. Jensen et al., 2013b)

Tabel 6.2

223

Der er primært viden om fedtsyresammensætningen i forhold til fedtsyrers indvirkning

på menneskers sundhed og ikke så meget om, hvorvidt fedtsyrerne er af økologisk eller

konventionel oprindelse. Indtagelse af animalske produkter med ændret fedtsyresam-

mensætning og indhold af fedtopløselige vitaminer over en længere periode kan påvises i

cellemembraners indhold af fedtsyrer. Dermed vil en økologisk kost indeholdende ani-

malsk fedt (fra f.eks. mælk, æg eller kød) med et højere indhold af omega-3 fedtsyrer

muligvis kunne registreres i form af en ændret fedtsyresammensætning i cellemembra-

nerne. I et interventionsstudie af Sandström et al. (2000) udskiftede forsøgspersonerne

al fedt i kosten med fedt fra svin med forskellig fedtsyresammensætning (pga. fodring

henholdsvis med og uden rapsolie og E-vitamin tildeling), og her kunne effekten af ko-

stens fedtsyresammensætning registreres i de røde blodcellers fedtsyresammensætning.

Der var ligeledes ændringer i forsøgspersonernes blods kolesterolniveau og koncentrati-

onen af E-vitamin. De observerede effekter svarede til en reduktion i risikoen for at ud-

vikle hjerte-karsygdomme med op til 8%.

I vidensyntesen "Økologiske fødevarer og menneskets sundhed" (Jensen et al., 2001)

vurderede arbejdsgruppen, at der ikke aktuelt forelå tilstrækkelig dokumentation for, at

eventuelle forskelle mellem økologisk og konventionelt producerede animalske produk-

ter kunne tillægges en væsentlig sundhedsmæssig betydning. Endvidere konkluderedes

det, at det påviste højere indhold af tørstof og C-vitamin i økologiske planteprodukter

ikke i sig selv var sundhedsfremmende, og selvom økologiske vegetabilier generelt så ud

til at have et øget indhold af sekundære metabolitter, så var den sundhedsmæssige be-

tydning af økologiske fødevarer uklar.

Siden er der gennemført en række forskningsstudier med det formål at afklare spørgsmå-

let omkring økologiske fødevarers sundhedsmæssige egenskaber. Eksempelvis er der

gennemført en række studier med dyremodeller som undersøger effekten af udvalgte

vegetabilier (fra kontrollerede dyrkningsforsøg) på biomarkører for sundhed (Lauridsen

et al., 2008; Velimirov et al., 2010) og/eller immunrespons (Jensen et al., 2013a, 2013b).

Effekter på sundhed måles primært på parametre som reproduktion, opdrætssucces og

immunrespons. Rotteunger fra mødre fodret med en diæt bestående af enten økologiske

eller konventionelle planteafgrøder fra et velkontrolleret dyrkningsforsøg udviste samme

respons i forhold til immunsystemet (antistofrespons) og andre sundhedsmarkører uaf-

hængigt af diæten (Jensen et al., 2012c). Derimod har italienske undersøgelser af økolo-

giske og konventionelle gulerødder dyrket i Danmark og Italien vist en positiv indflydel-

se af det økologiske dyrkningssystem med hensyn til immunrespons (lymfocyt populati-

oner i mus) (Roselli et al., 2012).

Der er gennemført fodringsforsøg med kyllinger med det formål at identificere biomar-

kører for sundhed. Kyllingerne var avlet til at udvise forskellig immunrespons, og i for-

søget blev det undersøgt, om indtag af konventionel versus økologisk foder påvirkede

deres immunrespons og vækst efter en immunologisk belastning (Huber et al., 2010; de

Gref et al., 2010). Mest bemærkelsesværdigt i disse undersøgelser (som byggede på

samme dyreforsøg) var, at kyllinger fodret med økologisk produceret foder havde en

bedre kompensatorisk tilvækst efter den immunologiske belastning (Huber et al., 2010).

Undersøgelsen konkluderede, at foderindtag, vægt og tilvækst, samt immunologiske, fy-

224

siologiske og metaboliske parametre, som var påvirket efter den immunologiske belast-

ning, var egnede biomarkører for sundhed.

Et problem i flere af de ovennævnte undersøgelser (Lauridsen et al., 2008; Rosilli et al.,

2012; Huber et al., 2010) er, at man ikke har inddraget variationen inden for dyrkningssy-

stemer, idet man kun har medtaget en "økologisk" og en "konventionel" kost. Undersø-

gelserne, der er opsummeret i tabel 6.1 viser, at variation i indholdet af næringsstoffer og

sekundære plantemetabolitter i planteafgrøder oftere skyldes forskelle i dyrkningsfakto-

rer end om produktionsformen er økologisk eller konventionel. I projektet Orgtrace

[http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/foejoIII_orgtrace.html] brugte man derfor vel-

kontrollerede dyrkningsforsøg for at inddrage effekten af både høstår, dyrkningssted og

produktionssystem (økologisk, semi-økologisk og konventionelt), som blev undersøgt

dels på sundhedsmarkører i rotter (Jensen et al., 2012c), og dels i et humant interventi-

onsstudie (Søltoft et al., 2011). Den overordnede konklusion af rotteforsøgene var (Jen-

sen et al., 2012a,c), at høstår og dyrkningssted havde større indflydelse på de analyserede

markører for sundhed (immunrespons) end produktionssystemet (økologisk versus kon-

ventionelt). I et humant interventionsstudie, hvor indholdet af karotenoider i plasma

blev undersøgt, var der små forskelle mellem produktionssystemerne, men forskellene

var usystematiske, og forfatterne konkluderede, at det var tvivlsomt, om det ville have

nogen betydning for sundheden på længere sigt (Søltoft et al., 2011).

Huber et al. (2011b) konkluderer på basis af deres litteraturgennemgang, at en mulig hy-

potese vil være, at økologisk fødevareindtag kan øge levende organismers resiliens, men

at der for at bekræfte en sådan hypotese kræves flere studier af effekterne på relevante

sundhedsmarkører.

Den foreliggende litteratur giver ikke belæg for at konkludere, at der er forskelle mellem

økologisk og konventionelt producerede fødevarer, som har en væsentlig sundhedsmæs-

sig betydning. Denne konklusion er både baseret på forsøg, hvor sundhed måles som

ændret biotilgængelighed og fordøjelse, og hvor sundhed måles på markører for immun-

forsvaret. Der er dog stadig mangel på velkontrollerede og veldesignede forsøg, der kan

estimere effekten på human sundhed, som i sig selv er et vanskeligt definerbart begreb.

6.3

Indholdsstoffer med potentielle negative effekter for sundheden

I dette afsnit sammenlignes forekomsten af en række kemiske stoffer samt mikroorga-

nismer med forventet negativ effekt på menneskers sundhed i henholdsvis økologiske og

konventionelle fødevarer. Stoffer/organismer er udvalgt ud fra en viden/hypotese om, at

de forekommer i forskellige niveauer i økologiske og konventionelle fødevarer. I tilfælde,

hvor disse uønskede stoffer/organismer forekommer sjældnere eller i lavere koncentrati-

on i økologiske fødevarer end i konventionelle, må en økologisk kost forventes at have

en (indirekte) positiv effekt på menneskers sundhed. I tilfælde, hvor de uønskede stof-

fer/organismer forekommer hyppigere eller i højere koncentration i økologiske fødeva-

rer sammenlignet med konventionelle, må det forventes, at den økologiske kost kan have

en negativ effekt på menneskers sundhed.

225

Der er inden for de seneste år blevet offentliggjort flere reviews, hvor man har gennem-

gået den videnskabelige litteratur over studier med analyser af, om der er forskel i ind-

holdet af forskellige stoffer i økologiske og konventionelle fødevarer (Baranski et al.,

2014; Smith-Spangler et al., 2012; Huber et al. 2011b), herunder stoffer med potentielt

negative effekter for sundheden. Desuden har den norske videnskabskomite og det

svenske center for økologiske fødevarer og landbrug udgivet rapporter i henholdsvis

2014 og 2015 (VKM, 2014; Mie og Wivstad, 2015), hvor de har gennemgået og analyse-

ret litteraturen vedrørende emnet. Der er derfor ikke i forbindelse med denne rapport

udført systematisk litteratursøgning.

For kemiske indholdsstoffer med potentielle negative effekter på sundhed skelner man

tit mellem forureninger, hvor stofferne kommer fra bl.a. jord, luft og vand, og så pro-

duktionshjælpemidler, som omfatter de stoffer, man tilsætter eller bruger med vilje pga.

deres funktion, dvs. pesticider, veterinære lægemidler, tilsætnings- og hjælpestoffer. I det-

te kapitel vil alle disse stoffer blive betegnet under ét som forureninger.

Generelt er det ønskværdigt at indtaget af forureninger er så lille som muligt. Hvad pro-

duktionshjælpemidlerne angår, så adskiller økologiske produktionssystemer sig væsentligt

fra konventionelle med hensyn til antallet af tilladte og/eller mængden af stoffer. Der-

med vil indtaget af visse forurenende stoffer være mindre, hvis man spiser økologiske

fødevarer i forhold til konventionelle. Det gælder eksempelvis for pesticider, mens der

for andre stoffer ikke vil være en forskel. For enkelte forurenende stoffer kan indholdet

endog i visse tilfælde være højere i økologiske produkter. Det er imidlertid ikke muligt at

vurdere de eventuelle sundhedsmæssige gevinster ved et indtag, som er endnu lavere end

det, risikovurderinger af stoffet har fastsat som sikkert. For forurenende stoffer der kan

migrere fra emballage, er det kvaliteten af emballagen, der afgør, om disse stoffer kan

findes i fødevaren eller ej.

En væsentlig problemstilling ved vurdering af den sundhedsmæssige konsekvens af for-

ureninger i fødevarer er kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter, idet tilstede-

værelsen af flere forskellige forureninger samtidigt resulterer i en større kombineret ef-

fekt (dvs. risiko) end, hvis forureningerne vurderes enkeltvist. Man grupperer forurenin-

gerne efter hvilken type effekt de udøver i kroppen, og identiske effekter kan dermed

relateres til forskellige stoffer på tværs af stofgrupper og kemisk struktur, som det f.eks.

kan være tilfældet for stoffer med hormonforstyrrende effekt. Ved en risikovurdering af

indtag fra fødevarer af et hvilket som helst stof (forurening), bør man ideelt set beregne

det samlede indtag af stoffer med den samme effekt. Da man ikke kender (og aldrig vil

komme til at kende) samtlige effekter for samtlige stoffer, er dette ikke muligt. Der er et

større arbejde i gang i EFSA og EU med at opstille metoder og gruppere stoffer efter

effekter for pesticider (Nielsen et al., 2012; EFSA, 2013). Det er ambitionen at udbrede

dette arbejde, så det omfatter andet end pesticider. Således indgår der i EU forsknings-

projektet Euromix både vurdering af kombinationseffekter for en langt række stoffer og

udvikling af modeller til beregning af det samlede indtag i risikovurderingen.

Der er stor opmærksomhed på stoffer med hormonforstyrrende effekter, og de kan be-

tegnes efter deres effekt som f.eks. østrogene eller anti-androgene (se hjemmesiden for

226

Center for Hormonforstyrrende Stoffer: www.cend.dk/index.html). Ud over pesticider i

fødevarer har mange andre stoffer også hormonforstyrrende effekter, f.eks. dioxin, PCB,

bisphenol A, phthalater, naturligt forekommende plantestoffer og lægemiddelrester.

Mange af de hormonforstyrrende stoffer får man desuden ikke kun gennem fødevarer,

men nok så meget fra forbrugerprodukter (se Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk). Man

kan derfor nedsætte sit indtag af hormonforstyrrende stoffer ved at spise økologisk, men

ikke helt undgå stofferne på den måde.

6.3.1 Pesticider

Generelt er fødevarer den største kilde til indtaget af pesticider, og det er frugt og grønt,

som langt overvejende bidrager til indtaget. I konventionelt jordbrug er det tilladt at

bruge en række pesticider, som alle er godkendte i EU efter sundhedsmæssig vurdering.

Generelt er det forbudt at bruge pesticider i økologisk jordbrug, men i tilfælde af akut

fare for afgrøden kan landmanden bruge nogle få udvalgte pesticider, som er godkendt

til økologisk brug. Det drejer sig bl.a. om planteolier, bivoks, pyrethriner (udtræk fra

chrysantemum), svovl, paraffinolie og kvartssand samt visse mikroorganismer. Fødevare-

styrelsen analyserer årligt pesticidindholdet i afgrøder fra både økologiske og konventio-

nelle dyrkningssystemer. Størstedelen af prøverne er fra konventionelle afgrøder, og re-

sultaterne præsenteres samlet i en årlig rapport, som kan findes på Fødevarestyrelsen og

Fødevareinstituttets hjemmeside. Den sidste rapport er for året 2013 (Jensen et al.,

2014). Gennem alle årene er der blevet fundet flest pesticider i frugt og grønt, og ca. 2-

3% af disse prøver overskrider de gældende maksimale grænseværdier. For alle typer af

prøver er det ca. 1-2%, der overskrider de gældende grænseværdier. Hvert år bliver der

også fundet enkelte økologiske prøver med indhold af ikke godkendte pesticider, og i

hvert tilfælde vurderer Fødevareinstituttet det fundne indhold. I nogle tilfælde bliver det

vurderet, at indholdet skyldes ulovlig brug og andre gange, at der er sket en forurening

af den økologiske fødevare. Det kan bl.a. ske, når udstyr og opbevaringsrum ikke bliver

rengjort ordentlig imellem forskellige produktioner, eller når vind fører et pesticid med

sig fra en konventionel til en økologisk mark.

Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udgiver hvert år en rapport over

indholdet af pesticider fundet i hele EU, og den sidste rapport er for året 2012 (EFSA,

2014b). Generelt bliver der fundet betydeligt flere pesticider i konventionelle fødevarer

end i økologiske.

I 2013 offentliggjorde Fødevareinstituttet en rapport, hvor indtaget af pesticider var be-

regnet på baggrund af resultaterne for undersøgelser af fødevarer på det danske marked

for perioden 2004-2011 (Petersen et al., 2013b). Pesticidindtaget blev kun beregnet for

konventionelle fødevarer. I beregningen bruges både indtaget og stoffernes giftighed til

at angive et Hazard Index (HI), hvor et HI på mere end 1 indikerer, at der kan være

grund til bekymring (Reffstrup et al., 2010). Figur 6.2 viser, hvilke ni afgrøder, der bidra-

ger mest til HI i procent (Petersen et al., 2013b). Det samlede pesticidindtag var højst for

børn (HI = 0,44) og mindst for mænd (HI = 0,14). Selvom pesticidindtaget steg for

voksne, der spiste mere end 550 g frugt og grønt om dagen, var der stadig ikke grund til

227

bekymring. Desuden faldt pesticidindtaget til ca. det halve af gennemsnittet, når man

spiste danske afgrøder, hvor det var muligt, f.eks. kun danske æbler.

For at vurdere indtaget beregnede man det samlede (kumulative) indtag fra samtlige pe-

sticider, og som om alle pesticider har samme effekter. Dette er ikke strengt videnskabe-

ligt korrekt og vil beskrive et "worst-case" senario, da alle pesticider ikke har de samme

effekter, og derfor ikke alle bidrager til den samme kumulativ eller cocktaileffekt. Allige-

vel fandt man, at selv en cocktail af samtlige pesticider ikke var problematisk, og man

konkluderede derfor, at der med den nuværende viden ikke er grund til bekymring over

indtaget af pesticider fra vegetabilier (Petersen et al., 2013b).

Figur 6.2

Afgrøder, der bidrager mest til Hazard Index (HI) i procent (Petersen et al., 2013b)

Mens der er flere studier af pesticiders indflydelse på helbredet i forbindelse med brugen

af dem (Mie & Wivstad, 2015), så er der kun få, der ser på konsekvenserne af pesticid-

indtag via forurenede fødevarer. Chiu et al. (2015) undersøgte sammenhængen mellem

pesticidindtag og sædkvalitet og fandt, at der var en negativ sammenhæng mellem sæd-

kvalitet og indtaget af frugter og grønsager med højt pesticidindhold. Omvendt var der

en positiv sammenhæng mellem sædkvalitet og indtaget af frugter og grønsager med et

lille til moderat indhold af pesticider. Forfatterne siger selv, at endelige konklusioner vil

kræve flere studier, hvor man bl.a. måler pesticidindholdet direkte i fødevarerne og ikke

bruger tabeldata.

Det er blevet kritiseret, der ikke tages hensyn til pesticiders hormonforstyrrende effekter

ved de nuværende godkendelser og risikovurderinger af produkterne (se f.eks. Mie og

228

Wivstad, 2015). I Danmark har man bl.a. undersøgt de hormonforstyrrende effekter i

rotter af fem forskellige pesticider. Det blev vist, at fire af stofferne var årsag til kombi-

nationseffekter i forsøgsdyrene. Imidlertid var de doser, (mg/kg kropsvægt), som resul-

terede i fund af kombinationseffekter, langt større end en typisk danskers beregnede

indtag af de fire stoffer målt i mg/kg kropsvægt (Hass et al., 2012). Det er rigtigt, at en

vurdering af hormonforstyrrende effekter endnu ikke indgår fuldt ud i godkendelsen af

pesticider. EU er på vej med regler, der skal definere, hvornår et stof kan betegnes som

hormonforstyrrende. Dette kan føre til, at visse pesticider, der i dag er tilladt i det kon-

ventionelle landbrug, vil blive forbudt, og dermed vil indtaget af disse pesticider falde.

Det kan således konkluderes, at hvis man vil undgå pesticider, skal man vælge økologiske

fødevarer, men det kan ikke vurderes, hvad den helbredsmæssige effekt er. Det at spise

danske produkter vil også nedsætte indtaget af pesticider, da dansk frugt og grønt gene-

relt indeholder færre pesticider end udenlandsk frugt og grønt.

Overordnet skal det pointeres, at en lang række undersøgelser har vist, at et højt indtag

af frugt og grønt har gode effekter på helbredet, og det vil derfor have en negativ effekt,

hvis man undlader at spise frugt og grønt for at undgå pesticider (Mie & Wivstad; 2015;

Jensen et al., 2014).

6.3.2 Veterinære lægemidler

Også i det økologiske landbrug behandles syge dyr med medicin, men medicin må ikke

bruges forebyggende. Desuden er tilbageholdelsesfristen for lægemidler (tiden fra midlet

er brugt til dyret må slagtes) dobbelt så lang for økologiske dyr som for konventionelle,

og i en periode efter brug af lægemidler må dyrene ikke sælges som økologiske (Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2014).

Fødevarestyrelsens laboratorium analyserer hvert år animalske produkter for veterinære

lægemidler, dog uden at skelne til om produkternes oprindelse er økologisk eller konven-

tionel. Resultaterne bliver indberettet til EFSA, der udarbejder en rapport over fundene i

hele EU. I den sidste rapport, som viser resultaterne fra 2012 (EFSA, 2014), blev der

fundet overskridelser i ca. 0,25% af samtlige analyserede prøver, og prøverne stammede

fra lidt over halvdelen af medlemslandene. Der blev ikke fundet overskridelser i prøver

fra Danmark. Fund under grænseværdierne bliver ikke opgjort. Det er derfor ikke muligt

ud fra resultaterne at beregne et indtag for veterinære lægemidler.

Generelt er indholdet at lægemidler i animalske produkter lavt, og den danske kontrol

har gennem flere år ikke fundet overskridelser i danske produkter. Indtaget af veterinære

lægemidler for danskere er ikke beregnet, men vurderes at være lavt, og det er betydeligt

mindre end de toksikologiske grænseværdier, der er fastsat for stofferne. Spiser man

økologiske produkter, vurderes indtaget af veterinære lægemidler at være endnu mindre.

Det er dog ikke muligt at udtale sig om en eventuel sundhedsmæssig gevinst ved at spise

produkter fra økologiske dyr frem for konventionelle.

229

6.3.3 Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med deres egenskaber.

Kun tilsætningsstoffer, der er individuelt godkendt i EU, må anvendes. Forudsætningen

for godkendelse er, at der skal være tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som vi-

ser, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet. Naturlige stof-

fer som f.eks. C-vitamin skal også godkendes, før de må bruges som tilsætningsstoffer.

Der er tilladt langt færre tilsætningsstoffer i økologisk end i konventionelt fremstillede

fødevarer (Fødevarestyrelsens hjemmeside: Foedevarestyrelsen.dk), f.eks. må forarbejde-

de økologiske fødevarer ikke indeholde kunstige sødestoffer eller kunstige aromaer.

Indtaget af tilsætningsstoffer i Danmark er ikke blevet beregnet i de seneste år. Ved at

spise økologiske fødevarer vil man både få færre tilsætningsstoffer og i mindre mængder

af stofferne, end hvis man spiser konventionelle produkter, men det er ikke muligt at

fastslå en eventuel positiv effekt på sundheden.

Andre kemiske forureninger

For andre kemiske forureninger er der ikke generelle forskelle i indholdet i økologiske og

tilsvarende konventionelle produkter, da det ikke er selve produktionssystemet, men an-

dre faktorer, der influerer på indholdsniveauet af stofferne. Det drejer sig bl.a. om foru-

reninger i vand og jord eller fra luften, hvor det derfor bliver kvaliteten af vandet, jorden

og luften, som bliver afgørende for, om fødevarerne forurenes. Disse forureninger om-

fatter bl.a. visse tungmetaller som bly, kviksølv og arsen samt organiske persistente miljø-

forureninger som polychlorerede biphenoler (PCB), polycykliske aromatiske hydrocar-

boner (PAH) og bromerede flammehæmmere. Når man bekymrer sig om de pågældende

stoffer, skyldes det, at de alle har uønskede effekter på mennesker. Det drejer sig bl.a. om

nyreskader og effekter på centralnervesystemet (neurotoksiske effekter), og flere af stof-

ferne er desuden kræftfremkaldende. Mens planteafgrøder kan være udsat for forurenin-

ger via vand, jord og luft, er dyr primært udsat gennem forurenet foder og drikkevand.

For økologiske dyr med adgang til ikke-befæstet udeareal (f.eks. grise og fjerkræ) er kvali-

teten af jorden dog også af betydning, da de pga. deres rodeadfærd mv. vil kunne optage

forureninger fra jorden (se eksempel med dioxin nedenfor). Indholdet af forureninger i

jord og vand afhænger bl.a. af geologiske forhold, men også af lokale miljøforureninger.

For emballage til økologiske produkter er der ikke specielle krav til kvaliteten, og det er

derfor kvaliteten af emballagen, der er afgørende for, om der migrerer stoffer fra embal-

lagen over i fødevaren, og ikke om fødevaren er økologisk eller ej.

6.3.4 Dioxin

Dioxin er et eksempel på en forurening, hvor et økologisk produkt, nemlig æg, kan inde-

holde mere forurening end et konventionelt. Dioxin er en betegnelse for en gruppe af

toksiske forbindelser med samme struktur, som bl.a. fremkommer ved afbrænding f.eks.

i industrien og ved affaldsforbrænding. Der er fundet et højere indhold af dioxin i æg fra

fritgående høns end i æg fra burhøns (Petersen et al., 2013b), hvilket skyldes, at fritgåen-

230

de høns kan gå ude og pikke i jorden og derigennem optage dioxin. Tilsvarende vil øko-

logiske høns være udsat for øget dioxineksponering, da de altid skal have adgang til ude-

areal. Det er beregnet, at nogle danskeres indtag af dioxin overskrider den fastsatte TDI

(Tolerable Daily Intake) på 2 pg/kg legemsvægt. Indtaget af dioxin fra æg og ægproduk-

ter udgør i gennemsnit ca. 4% af danskernes dioxinindtag, og at udskifte æg fra fritgåen-

de (inkl. økologiske) høns med konventionelle æg, vil derfor kun begrænse dioxinindta-

get i mindre grad.

6.3.5 Tungmetaller

Tungmetaller kan optages i afgrøder gennem jorden, og generelt vil der ikke være forskel

på afgrøders indhold af tungmetaller afhængigt af om de er dyrket økologisk eller ej. Det

danske forskningsprojekt OrgTrace (Laursen et al., 2011) viste dog, at økologiske pro-

dukter kan indeholde mindre af tungmetallet cadmium end konventionelt dyrkede af-

grøder. Cadmium findes naturligt i jorden, men da fosfatdelen af mineralsk gødning kan

være forurenet med cadmium, udsættes konventionelle afgrøder potentielt for mere

cadmium gennem gødskning end økologiske afgrøder. Indtaget af cadmium i Danmark

er højt i forhold til de toksikologiske grænseværdier, og det er derfor ønskværdigt, at

danskernes indtag nedsættes (Petersen et al. 2013a).

6.3.6 Nitrat

Generelt viser undersøgelser at indholdet af nitrat er lavere i økologiske afgrøder end i

konventionelle (VKM, 2014; Mie & Wivstad, 2015). Indholdet af nitrat afhænger dog

også af varme og lys under vækst, hvilket gør, at indholdet af nitrat generelt er mindre

om sommeren end om vinteren. Indholdet af nitrat i danske fødevarer for perioden

2004-2011 er vist i rapporten af Petersen et al. (2013a). Nitratindholdet blev bl.a. analy-

seret både i økologiske og konventionelle kartofler, hvor indholdet generelt varierede

meget, men variationen kunne ikke tillægges produktionssystemet.

Beregning af den danske befolknings indtag af nitrat fra grønsager viser, at det er under

ADI (Acceptable Daily Intake) på 3,65 mg/kg legemsvægt og derfor ikke udgør et gene-

relt problem i Danmark (Petersen et al., 2013a). Som tidligere nævnt er nitrat i sig selv

ikke giftigt, men det kan omdannes til nitrit, der kan omdannes videre til nitrosaminer,

og nogle nitrosaminer har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg.

6.3.7 Mykotoksiner

Visse afgrøder og især cerealier kan være forurenet med mykotoksiner, hvilket betyder at

afgrøderne evt. må kasseres. Mykotoksiner er metabolitter af svampe, der gror på plan-

terne, og mykotoksiner er uønskede i fødevarer, da de kan være giftige, kræftfremkal-

dende og hormonforstyrrende. I det konventionelle landbrug sprøjter man med pestici-

231

der mod en del svampe, men det er ikke muligt at udrydde alle svampe og dermed undgå

mykotoksiner.

I Danmark undersøger Fødevarestyrelsen hvert år cerealier (mel, kerner, klid) for ind-

holdet af visse mykotoksiner fra svampe, der kan gro i Danmark. Det drejer sig om

ochratoksin A (OTA), deoxynivalenol (DON), T-2 toxin (T-2) og HT-2 (HT-2). Resulta-

terne for perioden 2004-2011 er gengivet i rapporten Chemical Contaminants, 2004-

2011 (Petersen et al., 2013a). Kun få økologiske prøver blev analyseret, og myko-

toksinindholdet så ikke ud til at afhænge af produktionssystemet. Endnu ikke offentlig-

gjorte resultater fra 2012 og 2013 tyder dog på, at der for nogle typer af cerealier er et

mindre indhold i økologiske prøver end i konventionelt dyrkede prøver.

Generelt er de fleste undersøgelser af mykotoksin indhold foretaget i korn. Af den nor-

ske rapport (VKM, 2014) fremgår det, at i de fleste studier kan man ikke se forskel på

indholdet af mykotoksiner i korn afhængigt af produktionssystemet, og i de resterende

studier blev der fundet mindre indhold i økologisk end i konventionelt dyrket korn. Ofte

ser der ud til at være et mindre indhold af stofferne T-2 og HT-2 i økologisk korn, mens

der ikke er forskel på indholdet af OTA (VKM, 2014). Smith-Spangler (2012) fandt sig-

nikant mindre indhold af DON i økologisk korn. Nogle studier på æbler har vist et høje-

re indhold af mykotoksiner (primært patulin) i økologiske æbler sammenlignet med kon-

ventionelle (VKM, 2014). Som mulig forklaring på dette angives brugen af pesticider til

bekæmpelse af skadelige svampe i konventionelt landbrug.

Som nævnt ovenfor viser undersøgelser af mykotoksinindhold i cerealier, at det både

kan være mindre, større eller det samme i økologiske produkter som i konventionelle, og

tilsvarende vil indtaget variere. Desuden ligger danskernes indtag af mykotoksiner gene-

relt under de fastsatte TDI'er (Petersen et al., 2013a), og det er derfor ikke muligt at vur-

dere en eventuel sundhedsmæssig betydning af at spise økologisk kontra konventionelt,

når det gælder mykotoksiner.

6.3.8 GMO (Gen modificerede organismer)

GMO står for "genmodificeret organisme" omfatter planter, der har fået indsat gener, de

normalt ikke selv har. I EU er det tilladt at dyrke bl.a. genmodificeret raps, sojabønner

og sukkerroer, og de er vurderet af EFSA til ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Foder, der importeres til EU, kan også indeholde GMO. De fleste modificeringer er sket

for at gøre afgrøderne modstandsdygtige over for pesticider. Fødevarer, der mærkes som

"økologiske", må under ingen omstændigheder være fremstillet ved brug af GMO eller

GMO-produkter (Fødedevarestyrelsens hjemmeside), så ved at spise økologisk er man

helt sikker på ikke at få GMO. Selv ved at spise konventionelt er indtaget dog minimalt,

og der findes ingen studier, som viser, at det har indflydelse på sundheden om man spi-

ser GMO eller ej.

232

6.3.9 Zoonotiske, patogene mikroorganismer

Forurening med sygdomsfremkaldende bakterier (Salmonella, Campylobacter, E. coli) i

animalske fødevarer og vegetabilier afhænger af en lang række faktorer. Nogle faktorer

er karakteristiske for økologisk produktion, som f.eks. øget adgang til udearealer og

dermed øget eksponering for bakterier fra den vilde fauna. Andre faktorer, som enten

øger eller mindsker risikoen for mikrobiologisk forurening, kan variere i stor grad mel-

lem producenter inden for samme produktionssystem. Disse variationer er blevet belyst i

bl.a. den tidligere vidensyntese (Alrøe & Halberg, 2008) og er en af årsagerne til, at det

er svært at give en helt generel vurdering af, hvorvidt økologiske produkter er værre eller

bedre end konventionelle med hensyn til forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier.

Dette understøttes af en nylig norsk rapport (VKM, 2014), som refererer forskellige lit-

teratur reviews (bl.a. Magkos et al., 2006; Smith-Spangler et al., 2012; Wilhelm et al.,

2009) af bakterieforekomsten i en række fødevarer fra henholdsvis økologisk og konven-

tionel produktion. Disse reviews viser, at der kun er relativt få studier, hvor data er base-

ret på tilstrækkeligt videnskabelige og sammenlignelige undersøgelser til at underbygge

klare konklusioner samtidig med, at der ses modstridende resultater mellem forskellige

studier. Dette gælder f.eks. i forhold til grønsager (Magkos et al., 2006). Til trods for at

der er sket en stigning i fødevarebårne sygdomsudbrud, som associeres med indtag af

frugt og grønt, viser danske screeningsundersøgelser generelt en meget lav forekomst at

sygdomsfremkaldende bakterier i grønt, og oftest er der tale om produkter af uden-

landsk oprindelse (Anon, 2011, 2013, 2014). Samtidig har undersøgelserne hidtil ikke

specificeret, om produktet var af økologisk eller konventionel oprindelse. I forhold til

bær er det hyppigste problem forurening med norovirus, som skyldes dårlig hygiejne

blandt arbejderne, og er derfor ikke specielt forbundet med økologisk produktion.

Forbud mod brug af handelsgødning i økologisk produktion betyder en udbredt brug af

husdyrgødning til gødskning af økologiske grønsager i Danmark. Selvom det anbefales

at anvende komposteret gødning for at mindske smitterisikoen (Rådets forordning (EF)

nr. 834/2007 og Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2010), synes der ikke at

være direkte lovmæssige krav til behandling af almindelig husdyrgødning eller til mini-

mum tidsinterval mellem udbringning af husdyrgødning og planting/såning eller høst.

En spørgeskemaundersøgelse blandt økologiske grønsagsavlere i Danmark viste, at i

praksis anvendes både ubehandlet gylle og fast gødning (ukontrolleret kompostering) til

gødskning af marker inden planting (Annette N. Jensen, personlig meddelelse). Dette er

i kontrast til f.eks. USA (National Organic Farming) og det private verdensomspænden-

de certificeringsorgan Global G.A.P. (Good Agricultural Practice), hvor der er specifikke

regler med hensyn til behandling af husdyrgødning (kontrolleret kompostering med spe-

cifikke temperaturkrav) og tidsintervaller mellem udbringning og plantning/såning eller

høst.

En dansk undersøgelse af i alt 147 prøver af salathoveder høstet på tre forskellige øko-

logiske marker gødet med husdyrgødning umiddelbart inden plantning viste, at 45% af

prøverne var forurenet med Escherichia coli bakterier (Jensen et al., 2013). Fund af E.

coli bakterier behøver ikke at udgøre et problem i sig selv, men indikerer fækal forure-

ning og dermed risiko for tilstedeværelse af patogene bakterier. Sammenligning af ty-

233

perne af E. coli bakterier i henholdsvis gødning, jord og salathoveder viste imidlertid et

begrænset overlap af typer, hvilket tyder på, at der også var andre kilder til E. coli foru-

reningen end gødningen. Andre kilder kan være den vilde fauna, enten direkte eller indi-

rekte via afstrømning af forurenet vand. Der mangler fortsat tilstrækkelige undersøgelser

af smitterisikoen ved den økologiske produktionsform i forhold til f.eks. øvrig frilands-

produktion samt betydningen af at bruge henholdsvis husdyrgødning og andre gød-

ningstyper. En amerikansk undersøgelse påviste en signifikant højere risiko for forure-

ning med E. coli, når der blev gødet med husdyrgødning, og risikoen var også højere, jo

kortere tid gødningen havde været lagret inden udbringning (Mukherjee et al., 2007).

Forurenet vandingsvand vil også være en betydelig kilde til forurening af frugt og grønt

afhængigt af vandingsmetode og type af produkt, men i Danmark anvendes primært

vand af drikkevandskvalitet, og vanding udgør derfor en lille smitterisiko, som er uaf-

hængig af produktionsmetoden (økologisk/konventionel).

I forbindelse med zoonoseovervågningen af den animalske produktion i Danmark har

der generelt ikke været skelnet mellem produktionstyper, bl.a. fordi de økologiske pro-

ducenter kun udgør en mindre andel af den samlede produktion. Fjerkræ er den væsent-

ligste årsag til de årligt godt 3.700 registrerede tilfælde af humane campylobacterinfekti-

oner i Danmark, og en undersøgelse af risikofaktorer for smitte af kyllingeflokke med

campylobacter peger på vigtigheden af en høj biosikkerhed, skadedyrskontrol samt af at

reducere adgangen for insekter (Anon. 2013, 2014). Disse risikofaktorer er alle vanskeli-

ge at kontrollere i økologisk produktion, hvor dyrene har adgang til udearealer. Undersø-

gelser fra 2009-2010 viste en årlig middelforekomst af campylobacter på henholdsvis

54,2% og 19,7% på økologiske og konventionelle kyllingeslagtekroppe (Rosenquist et al.,

2013). Samtidig blev den relative risiko for at få en campylobacterinfektion beregnet til at

være 1,7 gange højere fra de økologiske slagtekroppe. I 2013 blev der i nedkølet kyllin-

gekød fundet campylobacter i 28,2% og 12,1% af konventionelt kød henholdsvis på

slagteri og i detailhandlen, mens tilsvarende tal var 90,3% og 42,9% for kød fra økologi-

ske fritgående kyllinger (Anon., 2014b). Salmonellaforekomsten i slagtekyllinger er der-

imod generelt meget lav i Danmark og ikke opgjort pr. produktionstype. Blandt æglæg-

gerne testes kun meget få flokke salmonellapositive uafhængig af produktionstype, hvil-

ket har resulteret i, at den danske produktion i EU har opnået særstatus på linje med

produktionen i Sverige og Finland (Anon., 2014b). Udenlandske studier har vist, at der

er en højere andel af salmonella positive høneflokke i bursystemer sammenlignet med

fritgående (Methner et al., 2006; Namata et al., 2008), mens andre finder det modsatte

(Kinde et al., 1996). De modsatrettede fund kan bl.a. skyldes, at mens de fritgående høns

er udsat for større smitteeksponering fra vilde fugle, mus, etc., så har bursystemer til

gengæld højere dyretæthed og er vanskeligere at rengøre samt desinficere (Davies &

Breslin, 2004).

En dansk undersøgelse har vist, at der var færre fund af salmonella i tarmen fra økologi-

ske slagtesvin sammenlignet med konventionelle slagtesvin til trods for, at økologiske

svin oftere har antistoffer mod salmonella (seropositive) (Bonde & Sørensen, 2007; Ro-

senquist et al., 2009). Antistofferne indikerer, at økologiske svin hyppigere er eksponeret

for salmonella bl.a. på grund af øget adgang til udearealer (Jensen et al., 2004) og/eller,

at dyrene smittes tidligere i livet og dermed også oftere når at udrense infektionen inden

234

slagtetidspunktet. De færre salmonellafund i økologiske slagtesvin kan også indikere, at

den økologiske produktionsform yder en beskyttelse mod salmonellainfektion. De helt

præcise mekanismer bag de færre fund af salmonella er komplekse og ikke fuldt afklare-

de, men bl.a. mindre udveksling af dyr mellem besætninger, mindre besætningsstørrelse

og fodringen har betydning i forhold til at undgå salmonellainfektioner i svin (Rosen-

quist et al., 2009). Økologiske smågrise må tidligst vænnes fra soen efter 40 dage, og 7

uger er mest almindeligt, mens konventionelle smågrise fravænnes efter 3-4 uger. Den

senere fravænning formodes at øge modstandskraften over for infektioner, men da den-

ne faktor hænger uløseligt sammen med produktionssystemet, er det svært at påvise ef-

fekten alene af fravænningsalder (Rosenquist et al., 2009). De danske salmonellaover-

vågningsdata er ikke opgjort separat for økologik og konventionel svineproduktion, men

data viser, at salmonella findes i tarmen hos ca. hver fjerde gris, mens dette tal er reduce-

ret til ca. 1% på slagtekroppen og endnu lavere, når kødet når køledisken. Trods dette

lave niveau estimeres det, at dansk svinekød er årsag til 11,3% af årligt godt 1.100 regi-

strerede salmonellatilfælde hos mennesker (Anon., 2014b), men der er ikke datagrundlag

for at vurdere, om svinekød af økologisk oprindelse udgør en mindre risiko for forbru-

geren.

I kvæg har man generelt gjort en stor indsats for at udrydde Salmonella Dublin infektio-

ner, da denne salmonellatype kan give betydelige sygdomsproblemer hos kvæg og samti-

dig forårsager øget dødelighed hos mennesker. Baseret på antistofpåvisning estimeres

det, at 7,9% og 4,5% af henholdsvis malke- og kvægbesætninger ikke er fri for Salmonel-

la Dublin (Anon., 14b). Analyse af S. Dublin infektioner over en tiårig periode indikere-

de, at infektioner forsvinder lidt langsommere i økologiske end i konventionelle besæt-

ninger, muligvis pga. tættere kontakt mellem ko og kalv og til andre kalve (Nielsen and

Dohoo, 2013). En af saneringsmulighederne med hensyn til S. Dublin infektion er at

fjerne kalven fra koen efter kælvning, og økologer har derfor mulighed for at fravige det

normale krav om, at kalven bliver hos koen i det første døgn.

Økologiske dyrs adgang til udearealer betyder en øget eksponering til parasitter som

f.eks. spoleormen Ascaridia galli, der har regnorme som transportvært og er en alminde-

lig parasit hos høner. Desuden medfører tildeling af grovfoder til høner et tarmmiljø,

som fremmer klækning af spoleormens æg (Idi et al., 2005), og i svære tilfælde kan der

forekomme spoleorm i hønens æg, idet de vandrer fra tarmen via kloakken til æggelede-

ren og inficerer ægget inden skaldannelsen. Dette er dog snarere et æstetisk end et

sundhedsmæssigt problem. Grisens spoleorm Ascaris suum ses også oftere hos økologi-

ske svin, da spoleormens æg kan overleve i årevis i udemiljøet. Ud over pletter på grisens

lever, som medfører kassering, så har grisens spoleorm vist sig at kunne forårsage infek-

tion hos mennesker, selvom det er sjældent (Nejsum & Prag, 2003).

6.3.10 Antibiotikaresistente mikroorganismer

Restriktioner med hensyn til brug af antibiotika i økologisk husdyrproduktion forventes

at medføre, at færre bakterier udvikler resistens over for antibiotika (Aarestrup, 2005;

ECDC/EFSA/EMA, 2015). Udvikling og spredning af resistens mellem bakterier er

235

generelt uønsket, da det i sidste ende kan betyde behandlingssvigt hos både dyr og men-

nesker. Projektet QUALY-SAFE viste en klart lavere registreret brug af antibiotika i øko-

logiske besætninger sammenlignet med både konventionelle og frilandsbesætninger, og

også at færre E. coli blandt økologiske svin udviste resistens over for de fem hyppigste

typer af antibiotika (Rosenquist et al., 2009). Samtidig viste analyse af risikofaktorer en

klart højere risiko for resistens mod tetracyclin i besætninger med et forbrug af tetracy-

clin, hvilket dokumenterer en klar sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og forekomst

af resistens. Dette understøttes bl.a. af, at frilandsbesætninger mest ligner konventionelle

besætninger med hensyn til antibiotikaforbrug og resistensforekomst til trods for, at de

ellers har flere ligheder med den økologiske produktionsform. Det vil være nyttigt at af-

klare præcis hvilke faktorer, der gør det lave antibiotikaforbrug muligt i økologisk svine-

produktion og dermed mulighederne for generelt at reducere forbruget af antibiotika og

niveauet af resistens også i den konventionelle produktion.

I projektet SafeOrganic sås også mindre resistens i E. coli fra økologiske slagtesvinebe-

sætninger sammenlignet med E. coli fra konventionelle svinebesætninger (Jensen &

Aabo, 2014). Projektet viste desuden, at der var store forskelle deltagerlandende imellem.

Eksempelvis blev der i Sverige fundet et lavere niveau af resistens i konventionelle svin,

end der blev fundet i de økologiske svin undersøgt i Italien og Frankrig. Overordnet blev

der dog fundet tetracyclinresistente E. coli i alle danske dyr uanset produktionstype,

hvilket umiddelbart var overraskende jævnfør restriktionerne for antibiotikaforbrug.

Dette hænger sandsynligvis sammen med, at resistens kan findes naturligt blandt bakteri-

er, samt at mekanismerne bag spredning og persistens af resistens i dyr og miljø er kom-

plekse. Når man imidlertid så på, hvor stor en andel af E. coli i hvert enkelt dyr, som var

tetracyclinresistente, så var andelen klart lavere i de økologiske dyr. Ved undersøgelse af

slagtekroppe inden køling var der dog ikke længere en signifikant forskel mellem kon-

ventionelle og økologiske dyr. Dette indikerer, at der sker en krydskontaminering i for-

bindelse med slagtningen og dermed, at det økologiske kød mister en kvalitetsparameter

med hensyn til et lavere niveau af resistente bakterier. Samme tendens sås i Frankrig,

hvor økologiske dyr ellers slagtes før de konventionelle, hvilket peger på, at en generel

god slagtehygiejne er vigtig for at undgå kontaminering. Det vil være væsentligt at klar-

lægge, hvordan det lavere niveau af resistens i økologiske svin kan bibeholdes gennem

hele produktionskæden.

Angående resistens i fjerkræ viste undersøgelserne refereret i den norske rapport et hete-

rogent billede (Anon., 2014a), men at der ofte er mindre resistens i økologiske end i

konventionelle kyllinger. I en dansk undersøgelse af Heuer et al. (2001)fra i 2001 var der

generelt for få resistente campylobacter til reelt at sammenligne økologisk og konventio-

nel produktion. Ifølge DANMAP 2013 er slagtekyllinger hyppigst resistente over for

tetracyclin, naldixic acid og ciprofloxacin. I DANMAP skelnes der ikke mellem produk-

tionssystemer, men et systematisk review af europæiske og amerikanske studier viste at

konventionelle kyllinger hyppigere var resistente over for ciprofloxacin (fluoroquiono-

lon) end økologiske (Young et al., 2009). Spørgsmålet er, om dette også gælder danske

forhold, hvor fluoroquinoloner ikke har været brugt siden 2009, fordi disse af kritisk

vigtighed i forhold til behandling.

236

Ifølge et review af Wilhelm et al. (2009) er det svært at drage konsistente konklusioner

med hensyn til patogener (Salmonella, E. coli og Stafylococcus aureus) og resistensfore-

komst i økologisk vs. konventionelt malkekvæg. Dette indikerer, at mange andre faktorer

end produktionstypen spiller ind og Miranda et al. (2009) viste, at eventuelle forskelle i

resistens også varierer afhængig af bakteriearten.

6.4

Sundhedsfremme ved økologisk kost

I de forudgående afsnit har fokus været på fødevarernes indhold af ønskede og uønske-

de stoffer og mikroorganismer samt betydningen heraf i forhold til menneskers sundhed

og velfærd. Der er imidlertid også en voksende interesse for at undersøge sammenhænge

mellem forbrug af økologiske fødevarer og spisevaner i forhold til sundhed og velfærd.

Jensen et al (2001) påpegede således, at folk med et stort forbrug af økologiske fødeva-

rer synes at have kostvaner, der adskiller sig fra forbrugere, der ikke køber økologiske

fødevarer, og at de økologiske forbrugeres kostmønstre ligger tættere på gældende ernæ-

ringsmæssige anbefalinger. Nedenfor opsamles nyere viden om disse sammenhænge med

fokus på danske studier.

6.4.1 Forbrugere, økologiske fødevarer og sundhed

Forventninger til sammenhængen mellem økologi og sundhed

I en spørgeskemaundersøgelse fra 2009 mener to ud af tre danske forbrugere, at økolo-

giske fødevarer er sundere end konventionelle fødevarer (Denver & Christensen, 2010

;

Smed et al., 2013). Blandt de forbrugere, der køber økologiske fødevarer, nævnes sund-

hed oftest som den vigtigste bevæggrund (Aertens et al., 2009; FDB, 2011

). Eksempel-

vis synes der at være en udbredt forventning om, at økologiske produkter indeholder

færre pesticid- og medicinrester end konventionelle, og at dette er en meget væsentlig

bevæggrund for at købe økologiske fødevarer (Andersen et al., 2009; Denver & Chri-

stensen, 2010; Christensen et al., 2014). Fravær af en lang række tilsætningsstoffer og

GMO vurderes også som vigtige faktorer ved køb af økologiske fødevarer (Christensen,

2014). Disse egenskaber følger direkte af økologireglerne. Herudover nævnes en generel

tiltro til, at økologisk producerede produkter indeholder flere sunde egenskaber (f.eks. at

der er flere vitaminer og mineraler) end de egenskaber, der følger mere direkte af økolo-

gireglerne, hvilket også er en vigtig faktor for køb af økologiske produkter (Denver &

Christensen, 2010). Et enkelt studie undersøger, hvorfor der er en sammenhæng mellem

interesserne for økologi og sundhed, og de viser, at interessen for økologi ofte er opstået

ud fra en generel interesse for sundhed og sunde kostvaner, der er grundlagt allerede un-

der opvæksten gennem forældrenes interesse for sundhed (Lund & Jensen 2008

Mere præcist var 65% af de adspurgte helt eller delvist enige i et udsagn om at økologiske fødevarer

er sundere end konventionelle. Webbaseret spørgeskemaundersøgelse i U serneeds webpanel i 2009

blandt 5.600 danskere

I undersøgelsen deltog 2.045 danske respondenter

Baseret på 18 kvalitative interviews af danske respondenter i 2006/2007

237

Internationale studier som bl.a. Diener et al. (1999), Røysamb et al. (2003) og Post

(2005) påviser en positiv sammenhæng mellem større livskvalitet, oplevet sundhed og

fysisk sundhed. Førstnævnte studie påpeger dog samtidig, at der mangler systematisk

forskning på området. Der er således ikke fundet en systematisk gennemgang af økolo-

giens rolle i forhold til livskvalitet og oplevet sundhed. Der er dog studier, der viser, at

danske forbrugere tillægger økologiske fødevarer en række positive egenskaber, som po-

tentielt kan påvirke livsglæden, uafhængigt af dokumentationen herfor. Eksempelvis er

der en udbredt tendens til, at forbrugere, som er positivt stemte over for økologi, mener,

at økologiske varer er af bedre kvalitet, smager bedre, og er friskere (Denver & Christen-

sen, 2010; Christensen et al., 2014). Desuden nyder det danske Ø-mærke meget stor tillid

i befolkningen, idet 70% har stor eller meget stor tillid til mærket (Christensen et al.,

2014), og knapt halvdelen af respondenterne oplever god samvittighed ved at købe øko-

logiske madvarer (Denver & Christensen, 2010). Herudover forbinder mange forbrugere

også den økologiske produktionsform med en række egenskaber, som kan bidrage til de

fælles samfundsgoder. Således udtrykker to ud af tre forbrugere, at økologi er mere mil-

jø- og dyrevenligt, mere bæredygtigt, samt at den økologiske produktionsform bygger på

bedre værdier end den konventionelle fødevareproduktion (Christensen et al., 2014). I en

tysk undersøgelse siger forbrugere, der hævder at købe økologiske madvarer i højere

grad, at de spiser sundere og klassificerer oftere deres egen sundhedsstatus som værende

bedre (Hoffmann & Spiller, 2010

). Desuden er der i pågældende undersøgelse en lavere

forekomst af overvægtige blandt forbrugere, der køber økologiske fødevarer.

Det kan ikke afvises, at ovennævnte eksempler på positive opfattelser af økologi smitter

af på nogle forbrugeres robusthed og evne til at modstå psykiske og fysiske lidelser, som

beskrevet i Hoffmann & Spiller (2010). For andre forbrugere vil det konventionelle al-

ternativ give større tilfredsstillelse og potentielt større livskvalitet og øget robusthed. Det

er derfor vigtigt at opnå mere viden om, i hvilke situationer, for hvem og i givet fald

hvorfor, økologisk forbrug vil kunne bidrage til øget livskvalitet og oplevet sundhed.

Forbrugere er meget forskellige i deres holdninger til økologi og deres bevæggrunde for

at til- eller fravælge økologi

–

og i forhold til, hvor meget sundhedsaspektet fylder i be-

slutningstagningen. Ofte grupperes forbrugere i mindre segmenter inden for hvilke, de

ligner hinanden på særlige punkter. Eksempelvis finder Jensen et al. (2008), Lund et al.

(2012, 2013

), at ca. halvdelen af befolkningen har en positiv indstilling til økologi, mens

den anden halvdel er ligeglade med eller ligefrem skeptiske over for økologiske fødeva-

rer. I relation til økologi og sundhed finder de, at godt en tredjedel af respondenterne

lægger særlig stor vægt på, at økologiske fødevarer er sundere, fri for tilsætningsstoffer

samt pesticid- og medicinrester, har flere vitaminer og mineraler og smager bedre (An-

dersen, 2009). Lund et al. (2013) og Andersen et al. (2014) har undersøgt, hvilke forbru-

gere, der står for stigningen i det økologiske salg fra 2001 til 2007. Det er altså ikke kun

de mest overbeviste økologiske forbrugere, der øger deres indkøb af økologiske varer,

Nationalen Verzehrsstudie II blandt 13.000 tyskere

Baseret på 4 datakilder: 6 fokusgrupper (i alt 50 personer) fra 2006, 18 personlige interviews med

observation af indkøbsture 2006-7, indkøbsdata fra GfK 2001-2007 beskrevet i fodnote 21, spørge-

skemaer til GfK panelet i hhv. 2007 og 2008

238

men en bred skare af forbrugere, som er positivt stemt over for økologi. De finder også,

at alle forbrugere køber de fleste økologiske varer i supermarkeder eller discount butik-

ker, mens de mest overbeviste økologiske forbrugere også køber økologiske varer i spe-

cialbutikker. Hvorvidt stigningen i det økologiske salg og tendensen mod udbredelsen af

økologiske markedsandele i discountbutikker har betydning i forhold til sammenhængen

mellem økologisk forbrug og forbrugernes sundhedsprofil er så vidt vides ikke belyst.

Økologisk forbrug og kostsammensætning

En ofte anvendt indikator for sund kost er en kostsammensætning, der lever op til de

officielle danske kostråd. Der er udarbejdet 10 overordnede kostråd på baggrund af en

ernæringsmæssig helhedsvurdering (Tetens et al., 2013) og de Nordiske næringsstofanbe-

falinger. Kostrådene er et sæt retningslinjer, der angiver, hvordan man kan opnå en kost-

sammensætning, der både mindsker risici for livsstilsrelaterede sygdomme og sikrer nød-

vendige næringsstoffer i passende mængder (se figur 6.3).

Tabel 6.3

De 10 officielle danske kostråd

I Denver et al. (2007a, 2007b; 2015

) anvendes danske husholdningers indkøbsdata som

en indikator for deres fødevareforbrug. Undersøgelsen finder, at hver tiende hushold-

ning bruger mindst 10% af madudgifterne på økologiske varer og tilsvarende, at hver

tiende af husholdningerne slet ikke køber økologiske varer. Der er således en stor mid-

tergruppe på ca. 80% af forbrugerne, som bruger op til 10% af deres madbudget på

økologi. Analysen af husholdningernes fødevareindkøb viser en tydelig positiv sammen-

hæng mellem økologiske budgetandele og køb af produkter, som man generelt bør spise

Indkøbsdata stammer fra GfK Consumer Tracking Scandinavia fra perioden 2003-2007. Data består

af løbende registreringer af dagligvareindkøb foretaget af et panel bestående af godt 2.000 danske

husholdninger

239

mere af ifølge kostrådene, som f.eks. frugt og grønt. Eksempelvis har en husholdning,

der bruger mindst 10% af madudgifterne på økologiske varer, dobbelt så stor andel af

grønt i deres madbudget som en husholdning, der aldrig køber økologisk. Omvendt er

der en negativ sammenhæng mellem økologisk forbrug og køb af kød. Både konventio-

nelle og økologiske varianter er regnet med i denne opgørelse, fordi der er meget få per-

soner, der udelukkende spiser økologisk. Fokus i analysen er derfor sammenhængen mel-

lem økologisk forbrug og den samlede kostsammensætning i relation til kostrådene

–

ikke blot den økologiske andel af forbruget. Resultaterne er baseret på en sammenlig-

ning af udgifterne til forskellige varegrupper og ikke af købte mængder. Derfor afspejler

resultaterne ikke nødvendigvis mængdeforskelle, fordi økologiske fødevarer typisk er

dyrere.

Samme tendenser til, at økologisk forbrug er positivt korreleret med efterlevelse af kost-

rådene, finder Lund og Jensen (2008), FDB (2010

) og Petersen et al. (2013

) på bag-

grund af spørgeskemaundersøgelser og interviews. Ligeledes finder en større fransk ko-

horteundersøgelse (Kesse-Guyot et al., 2013

), at 14% af deltagerne kunne betegnes

som "hyppigt økologiske forbrugere". Denne gruppe var generelt højere uddannet, hav-

de en sundere kostsammensætning og var mere fysisk aktive end de øvrige. Rekrutte-

ringsform og information til deltagerne er ikke undersøgt, hvilket vil have betydning for

generaliserbarheden af resultatet. En anden af de få undersøgelser, der er fundet om

sammenhængen mellem økologisk forbrug og sundere kost, er en net-baseret spørge-

skemaundersøgelse fra Holland (Vijver & Vliet, 2012

). De finder, at mens 30% ikke

følte ændringer i oplevet sundhed, så følte 70% af de forbrugere, der omlagde kosten til

en økologisk kost, sig generelt sundere.

6.4.2 Økologi og storkøkkener

Økologisk omlægning i danske storkøkkener

Opgørelser fra Danmarks statistik viser, at der i 2013 blev solgt for 981 mio. kroner øko-

logiske fødevarer til landets professionelle køkkener, herunder offentlige institutioner,

kantiner på offentlige og private arbejdspladser, restauranter, take-away m.m. (se figur

6.4). Til sammenligning blev der omsat for knap 6 mia. kroner økologiske varer i detail-

handlen i 2013 (se kapitel 2). Den offentlige storkøkkensektor har over de seneste årtier

været genstand for omfattende omlægning fra konventionelle til økologiske råvarer, bl.a.

fordi omlægning af fødevareforbrug i offentlige køkkener har været et af virkemidlerne i

regeringens økologiske handlingsplan fra 2012 (Fødevareministeriet, 2012).

Baseret på svar fra 515 danskere

Prospektivt kohortestudie fra Den Danske Nationale Fødselskohorte med mere end 100.000 gravi-

diteter i Danmark fra perioden 1996-2002

Prospektivt kohortestudie (Nutri-Santé) i Frankrig lanceret i 2009 med planer om at følge deltagere

over en tiårsperiode. Webbaseret spørgeskema med 54.311 franske deltagere

Spørgeskemaundersøgelse med 556 deltagere

240

Københavns Kommune lavede i 2001 en målsætning om, at alle institutioner tilsammen

skal være omlagt til 90% økologi inden 2015. Kommunen har udpeget Københavns

Madhus som drivkraften, der skal hjælpe alle institutioner i mål med dette arbejde

(www.kbhmadhus.dk/oekologi/oekologi-i-koebenhavn/oekoloeft-90). Midtvejs i 2015

ligger omlægningsprocenten på ca. 80%. Med en økologiprocent på 80 er det typisk kød,

der endnu ikke er blevet økologisk. Omlægningen i kommunens køkkener er gennem-

ført, uden at driften er blevet fordyret. Kommunen har omlagt "såvel hoveder som gry-

der" (Københavns Madhus, 2014), og erfaringen er, at der typisk følger sidegevinster

med, som på mange måder er med til at gøre en økologisk omlægning meningsfuld på

mange flere niveauer end kun i forhold til økologien. Nogle af de gennemgående er:

•

Øget faglighed

–

mere egenproduktion

Større ejerskab

Bedre ernæring

Øget fokus på økonomi

Højere kulinarisk kvalitet

Faglig stolthed

–

gladere personale

Tilfredse brugere

Figur 6.4

Omsætningen af økologiske varer til landets professionelle køkkener i 2013 opdelt efter

type (Nyt fra Danmarks Statistik, 2015)

Denne udvikling mod øget brug af økologiske fødevarer i danske storkøkkener støttes

af en stor del af den danske befolkning. Således viste en undersøgelse foretaget blandt

1.005 voksne danskere, at knap otte ud af ti forbrugere var enige i, at de måltider, som

241

dagligt serveres i offentlige køkkener, bør være mere økologiske (Mørk et al., 2014). En

spørgeskemaundersøgelse blandt 819 voksne danskere viste desuden, at over halvdelen

af de adspurgte ønsker, at fastfood/take-away-markedet skal ændre sig, således at der

bliver brugt flere økologiske og klimavenlige råvarer (Lassen et al., 2013).

Ændringer i forbrug og kostsammensætning ved økologisk omlægning

Ved omlægningen til økologi i storkøkkener forventes positive effekter i form af reduce-

ret madspild, mere fokus på madkvaliteten, opkvalificering af køkkenpersonale og sun-

dere mad (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012).

Baggrunden er, at der ved økologisk omlægning af et køkken ofte vil være et behov for

at ændre på kostens sammensætning, dels for at sikre en økonomisk udgiftsneutral om-

stilling, dels som følge af et ændret udbud af varer. Generelle erfaringer og udfordringer

i relation til danske omlægningsprojekter er beskrevet i en række rapporter, hvor det

blandt andet fremhæves, at der ofte vil være fokus på øget faglighed og helhedsforståelse

i forbindelse med omlægningsprojekterne, herunder også i relation til madens sundhed

(Elle et al., 2006; Kristensen, 2008; Madkulturen, 2012; Madkulturen, 2013).

Ifølge NaturErhvervstyrelsen har en stor del af de projekter, der involverer omlægning

til økologi i storkøkkener, haft konkret formål om at foretage ændringer i retning af

sundere menuer. Eksempelvis fandt Mikkelsen et al. (2012), at omstilling til mere økologi

i danske kommunale institutioner ofte integreres i vedtagelsen af nye ernæringspolitikker

og konkrete ændringer af menuplanerne.

Seks økologiomlægningsprojekter fik tilsagn om projekttilskud i 2012 under den Økolo-

giske Handlingsplan 2020 (Sørensen et al., 2015). DTU Fødevareinstituttet har indsamlet

startmålinger af økologiprocenter og baggrundsdata via et webbaseret spørgeskema fra

345 køkkener ud af de 349 deltagende køkkener i projekterne. De fleste af de deltagen-

de køkkener var børneinstitutioner (n=210), og herudover deltog køkkener involveret i

skolemad, fritidshjem, kantiner, ældrepleje, hospitalskøkkener, centralkøkkener og døgn-

institutioner. Inden økologiomlægningen gik i gang var den gennemsnitlige økologipro-

cent for de 345 køkkener på 24%, dækkende over store forskelle mellem køkkenerne.

Køkkener i børneinstitutioner havde typisk en højere økologiprocent end andre køkke-

ner.

Udfordringerne i relation til omstilling til økologiske råvarer bliver typisk større i takt

med, at andelen af økologiske råvarer stiger (Sørensen et al., 2015). Et lavere forbrug af

økologiske råvarer kan relativt enkelt implementeres ved simpel substitution, hvor for

eksempel konventionelle mejeriprodukter og mel udskiftes med de tilsvarende økologi-

ske varianter. Ved højere andele af økologi øges behovet for blandt andet at fokusere på

en større andel af frugt og grønt i sæson i forhold til kød og/eller brug af færre færdig-

produkter og halvfabrikata som følge af begrænsninger i økonomi og udbud (Jensen,

2014). Samtidig viser erfaringer, at mange af de økologiske omstillingsprojekter har fo-

242

kuseret på optimering af køkkenets drift og madpraksis for at mindske madspildet

(Madkulturen, 2013; Thorsen et al., 2014).

I en undersøgelse gennemført i to offentlige arbejdspladskantiner opnåede begge kanti-

ner næsten en halvering af deres samlede serverings- og tallerkenspild i forbindelse med

forøgelse af økologiandele på 7% for begge kantiner til henholdsvis 42% og 53%, blandt

andet ved øget genanvendelse af tiloversbleven mad. Desuden opnåede de en omfatten-

de reduktion af produktionsspildet blandt andet ved at producere mere mad fra bunden

og ved en bedre udnyttelse af råvarer, for eksempel fremstilling af fond, saucer, suppe

mm ved at koge dagens rensespild m.m. fra grønsager (Thorsen et al., 2014). Hvilken

indvirkning dette har på kostens sammensætning er ikke blevet undersøgt, og dermed er

heller ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af omlægningen til økologi analyseret.

En dansk undersøgelse blandt 526 kantineledere fandt, at grønne kantiner (defineret som

dem, der prioriterede at benytte økologiske fødevarer) tilbød et sundere udbud af menu-

er (vurderet ud fra 13 forskellige menukomponenter) end dem, der ikke havde omlagt til

økologi (Mikkelsen et al., 2006). Således viste resultaterne, at de grønne kantiner brugte

grønsager i deres menuer i højere grad end de øvrige kantiner. Bl.a. havde de flere vege-

tarretter, grønsager som pålæg, rodfrugter og sæsonbestemte grønsager i salater samt

snackgrønt.

Det europæiske iPOPY projekt havde til formål at undersøge brugen af økologisk mad

til børn. I den danske del af projektet blev 179 danske skolemads-koordinatorer spurgt

om de ernæringsmæssige rammer for skolemaden via et webbaseret spørgeskema. Resul-

taterne viste bl.a., at skoler med fokus på økologisk kost var mere tilbøjelige til at tilbyde

et sundere skolemiljø, herunder vedtagne kost- og ernæringspolitikker samt at være bed-

re til at anbefale sundere menuer for børn i skolekantinen sammenlignet med ikke-

økologiske skoler (He & Mikkelsen, 2014).

Projekterne er ikke alle afsluttede. Samlet set kan det konkluderes, at det økologiske for-

brug i offentlige køkkener er steget meget. Dokumentationen for den økologiske om-

lægning betydning for den kost- og ernæringsmæssige kvalitet af maden, er dog indtil

videre meget sparsom.

6.5

Forbedring af økologiens bidrag til sundhed og velfærd hos mennesker

En væsentlig forudsætning for at kunne vurdere økologiens bidrag til sundhed er viden

om, hvordan økologiske fødevarer adskiller sig fra de konventionelle fødevarer. Denne

vidensyntese har synliggjort, at økologisk producerede fødevarer kan indeholde mere af

visse makro- og mikronæringsstoffer samt flere bioaktive komponenter. Økologiske fø-

devarer er endvidere kendetegnet ved et lavere niveau af mange uønskede kemiske stof-

fer og mikroorganismer, mens andre dog forekommer på samme eller højere niveau.

Økologi bygger bl.a. på forsigtighedsprincippet ved fravalg eller reduceret brug af pesti-

cider, kunstgødning veterinære lægemidler og tilsætningsstoffer. Økologiske fødevarer

243

indeholder således færre pesticider og tilsætningsstoffer end konventionelle fødevarer.

Samtidig er det veldokumenteret, at indtag af dansk frugt og grønt mindsker risikoen for

eksponering af pesticider i forhold til udenlandsk frugt og grønt, som indeholder flere

pesticider. Der er fastsat maksimale grænseværdier for pesticid- og medicinrester samt

tilsætningsstoffer i fødevarer baseret på EFSA's risikovurderinger, og generelt ses kun få

overskridelser af disse. Fødevarer, der overholder disse grænseværdier, vurderes af EF-

SA ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Mangel på data betyder, at

det er særdeles vanskeligt at dokumentere en sundhedsmæssig gevinst ved at spise øko-

logiske produkter med endnu lavere eller slet intet indhold af sådanne rester. Der mang-

ler også viden om bl.a. pesticiders hormonforstyrrende effekter og ikke mindst kombina-

tionseffekter, når flere stoffer er til stede samtidigt. Fremtidig forskning på dette område

vil således være med til at kaste lys over, hvorvidt forsigtighedsprincippet i økologisk

produktion udmønter sig ikke alene i et lavere indhold af uønskede stoffer, men også i

en målbar gavnlig effekt på menneskers sundhed.

Uanfægtet af, at der ikke er dokumenterede sundhedsmæssige gevinster ved at følge for-

sigtighedsprincippet med hensyn til fravalg af pesticider, kunstgødning, veterinære læ-

gemidler og tilsætningsstoffer, så viser flere undersøgelser, at forsigtighedsprincippet i

forbindelse med valg af økologiske fødevarer for mange mennesker er et udtryk for et

sundere valg. Der mangler viden om, hvordan menneskers "oplevede sundhed" af at spi-

se økologisk påvirker deres robusthed og evne til at modstå eller leve med sygdomme.

Mens der er en del undersøgelser af forbrugeres holdninger til økologi og bevæggrunde

for at købe økologiske fødevarer, er der mangel på studier af potentielle sammenhænge

mellem indtag af økologiske fødevarer og livskvalitet, oplevet sundhed samt fysisk sund-

hed.

Forurening med sygdomsfremkaldende bakterier (Salmonella, Campylobacter, E. coli) i

animalske fødevarer og vegetabilier afhænger af en lang række faktorer, som i høj grad

varierer mellem producenter inden for samme produktionssystem. Dette er bl.a. en af

årsagerne til, at det er vanskeligt at give en entydig vurdering af, hvordan økologiske pro-

dukter adskiller sig fra konventionelle med hensyn til forekomst af sygdomsfremkalden-

de bakterier. Danske studier indikerer, at niveauet af Campylobacter i økologisk fjerkræ

er højere end i konventionelt, mens niveauet af Salmonella i økologiske slagtesvin er la-

vere end hos konventionelle dyr. Økologiske husdyr er pga. adgang til udendørsarealer

under potentielt større smittepres fra bakterier i miljøet og den vilde fauna, mens plante-

afgrøder udsættes for en potentiel smitterisiko gennem brug af husdyrgødning. Mere

viden om de vigtigste transmissionsveje for sygdomsfremkaldende bakterier vil kunne

hjælpe til at forhindre smitte i både planteafgrøder og husdyr. Desuden mangler der vi-

den om, hvordan den økologiske produktionsform eventuelt indvirker på både planter

og dyrs robusthed overfor smitte/infektion.

Der er stort fokus på at mindske forekomst og spredning af antibiotikaresistente bakte-

rier, og det lavere forbrug af antibiotika i økologiske besætninger kan bidrage positivt til

dette. Undersøgelser viser et lavere niveau af resistens i E. coli bakterier hos økologiske

svin sammenlignet med konventionelle svin, men der er dog stadig behov for at afdække

årsagerne. Der mangler også viden om, hvad et lavere forbrug af antibiotika betyder for

244

forekomst og spredning af resistens i fødevareproduktionskæden. Derudover mangler

man en klarere forståelse af sammenhængen mellem resistensforekomst i husdyr og ud-

vikling af mikrobiel resistens hos mennesker.

Nyere danske undersøgelser bekræfter, at der er en positiv sammenhæng mellem forbrug

af økologiske varer og en kost, der i højere grad følger de officielle kostråd. Der mangler

dog studier, som mere detaljeret kan afdække den sundhedsmæssige betydning af en

kost baseret på økologiske fødevarer. Ligeledes mangler der studier fra f.eks. dyreforsøg

til at afdække yderligere relevante langtidseffekter af en lavere eksponering igennem øko-

logiske fødevarer af indholdsstoffer med potentielt negative effekter. Forskning, eksem-

pelvis baseret på interventionsforsøg, der undersøger, hvordan forskelle i indtag af øko-

logiske fødevarer og tilsvarende konventionelle fødevarer påvirker udvikling af risiko for

sygdomme eller fremme af sundhed, er nødvendige for at kunne belyse effekten hos

mennesker. Yderligere undersøgelser af holdninger, indkøb og forbrug i forskellige øko-

logiske forbrugergrupper og deres kostmønstre vil kunne frembringe ny viden om øko-

logiens betydning for sundhed og velfærd for mennesker.

SRSF-regeringens handlingsplan vedr. økologi fra 2012 har som et af virkemidlerne til

fremme af økologien i Danmark igangsat en omfattede omlægning af forbruget i stor-

køkkener fra konventionelle til økologiske råvarer. Det forventes, at omlægningen til

økologi vil have positiv effekt på bl.a. arbejdstrivsel i køkkenerne, den ernæringsmæssige

kvalitet af den fremstillede mad, de sundhedsmæssige effekter samt på madspildet, der

forventes at blive mindre, i køkkenerne.

Vidensyntesen har synliggjort, at der stadig savnes helhedsvurderinger af økologiske fø-

devarer sammenlignet med konventionelt producerede fødevarer, der kan kvantificere og

sammenligne de ovennævnte forskelle i forhold til menneskets sundhed. Økologer be-

tragter fødevareproduktionen i et mere holistisk perspektiv end den traditionelle natur-

videnskab, og der efterlyses egnede kriterier til at beskrive sundhed i jord, planter, dyr,

mennesker og økosystemer for at kunne fremme og bibeholde sundhed inden for land-

brug og fødevaresystemer (Döring et al., 2013). Mange økologiske producenter og for-

brugere oplever måske en positiv effekt på deres generelle livsglæde eksempelvis gennem

en oplevelse af en større smagsrigdom i økologisk producerede varer, en følelse af at

gøre noget rigtigt for sig selv og/eller sine omgivelser eller andre aspekter af den økolo-

giske produktionsform, og de oplever måske derigennem en bedre sundhed. Sådanne

effekter er utroligt vanskelige at dokumentere gennem traditionel forskning. Der er såle-

des behov for at udvide og styrke den tværfaglige og holistiske tilgang til økologiforsk-

ningen i relation til sundhed hos mennesker, således at det er muligt at inddrage ikke blot

fravær af sygdom som sundhedsbegreb men også mere komplekse sundhedsbegreber i

højere grad end det gøres i dag.

Den overordnede konklusion er, at det er vanskeligt at dokumentere en evt. positiv

sundhedsmæssig effekt af de registrerede forskelle. Dette skyldes bl.a., at der stadig

mangler forskning om emnet, hvor de traditionelle naturvidenskabelige analyser vanske-

liggøres af de komplekse sammenhænge mellem indtag af fødevarer, optag af indholds-

stoffer og effekt på sundhed. Der er således to grundlæggende udfordringer i forhold til

245

at dokumentere, hvorvidt og i hvilket omfang økologisk produktion og økologiske føde-

varer påvirker human sundhed: Der er behov for klare definitioner af sundhed og klare

markører for sundhed, og der er behov for udvikling af videnskabelige metoder og for

mere forskning, som er målrettet mod at be- eller afkræfte økologiens bidrag til human

sundhed. Nedenfor uddybes de to behov.

Hovedbudskabet i den nuværende debat af sundhedsbegrebet er, at den traditionelle læ-

gevidenskabelige opfattelse af sundhed som fravær af sygdom er for snæver, og bør ud-

vides med 'individets evne til at tilpasse sig som en dynamisk, funktionel komponent'.

Ifølge Niewold (2010) er det stort set umuligt at definere forbedret sundhed, fordi der

mangler objektive mål. Han efterlyser troværdige biomarkører og forskning baseret på

videnskabeligt baserede metoder til at dokumentere fødevarer effekt på human sundhed.

Der mangler ligeledes forskning, der med det økologiske sundhedsprincip i baghovedet,

fokuserer på at vise hvorvidt og hvordan bestræbelserne for at skabe gode livsbetingelser

for økologiske husdyr for at fremme deres sundhed, hænger sammen med den humane

sundhed. De officielle danske kostråd er anvendt i nogle studier som grov indikator for

en sund kost, idet der er vist en reduceret risiko for udvikling af livsstilssygdomme for

folk der følger kostrådene. Det kan i den forbindelse nævnes, at der er mange sundheds-

aspekter, som ikke er dækket ind af kostrådene som eksempelvis anbefalinger vedrøren-

de fravalg af tilsætningsstoffer, pesticidrester, undgå tungmetaller, reducere saltmængde

eller vigtigheden af at prioritere friske råvarer. Såfremt der kan etableres videnskabelig

evidens for sammenhængen mellem disse forhold og folkesundheden, vil en nuancering

af kostrådene give øget fokus på det økologiske alternativ.

Der er mange faktorer ud over produktionsform (økologisk versus konventionel), som

kan påvirke indholdet af mikro- og makronæringsstoffer i fødevarer. Dette giver store

udfordringer til fremtidig opstilling af forsøgsdesign, der er målrettet mod at påvise for-

skelle, som følge af selve produktionssystemet. Nogle af de forskelle, som hidtil har på-

kaldt sig særlig opmærksomhed i forhold til sundhed, er et evt. øget indhold af sekundæ-

re plantemetabolitter (bioaktive stoffer) i økologiske planteafgrøder samt en ændret fedt-

syresammensætning i animalske produkter. Nogle af disse studier hævder, at økologiske

planteafgrøder er sundere end konventionelle pga. et højere indhold af antioxidanter

eller stoffer med antioxidative egenskaber. Det skal i den henseende nævnes, at der i det

videnskabelige forum sættes spørgsmålstegn ved, om antioxidanter har en berettigelse i

det levende dyr eller menneske. Ligeledes skal det nævnes, at de ændringer i koncentrati-

oner, der kan forekomme i en given råvare som følge af produktionsmetoden, måske

ikke har fysiologisk relevans og navnlig ikke, hvis man beregner, hvor meget denne æn-

dring ville kunne andrage i den samlede kost. For at kunne undersøge om ændringer i

indhold af stoffer med sundhedsfremmende potentiale reelt har en sundhedsmæssig be-

tydning anvendes dels dyreforsøg og dels humane interventionsstudier. I begge tilfælde

er det nødvendigt at have gode biomarkører for relevante sundhedsparametre og rele-

vante risikoparametre for sygdomme, som kan beskrive effekten af indtag af bestemte

fødevarer. Eksisterende undersøgelser af indholdsstoffer er primært gennemført på fri-

ske råvarer, og man ved derfor meget lidt om, hvad der sker under forarbejdning, og

hvordan det påvirker den sundhedsmæssige kvalitet af økologiske vs. konventionelle,

forarbejdede fødevarer.

246

Dansk økologiforskning har mulighed for at gå foran med hensyn til at videreudvikle

både dyremodeller og humane forsøg med optimale forsøgsdesign og relevante biomar-

kører, som kan dokumentere økologiske fødevarers potentielle sundheds- og risikorelate-

rede effekter på human sundhed. Dette vil kunne udnyttes til at optimere den økologiske

primærproduktion med hensyn til indhold af mikro- og makronæringsstoffer og stoffer

med sundhedsfremmende potentiale samt til at udvide sortimentet af både rå og forar-

bejdede fødevarer i retning af mere sunde varianter.

6.6

Referencer

Aarestrup FM1, 2005. Veterinary drug usage and antimicrobial resistance in bacteria of

animal origin. 2005. Basic Clinical Pharmacology and Toxicology. 96: 271-81.

Aertens, J., Verbeke W., Mondelaers K. & Van Huylenbroeck G., 2009. Personal deter-

minants of organic food consumption: a review. British Food Journal 111 (10),

1140‐1167.

Alrøe, Hugo Fjelsted & Halberg, Niels (Eds.). 2008. Udvikling, vækst og integritet i den

danske økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling

og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske

produkter. ICROFS-rapport, no. 1. Internationalt Center for Forskning i Økologisk

Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), Denmark.

Andersen, L.M. 2009. Documentation of CONCEPT questionnaires. Institut for Føde-

vare- og Ressource Økonomi, Københavns Universitet.

http://orgprints.org/15741/1/15741.pdf

Andersen, L.M., & Lund, T.B. 2014. Digging deeper: How do different types of organic

consumers influence the increasing organic market share?. British Food Jour-

nal,116(1), 16-29.

Anderson, K.E. 2011. Comparison of fatty acid, cholesterol, and vitamin A and E com-

position in eggs from hens housed in conventional cage and range production facili-

ties. Poultry Science 90, 1600-1608.

Anon. 2014. Annual Report on Zoonoses in Denmark 2013. National Food Institute,

Technical University of Denmark.

Anon. 2013. Annual Report on Zoonoses in Denmark 2012. National Food Institute,

Technical University of Denmark.

Anon. 2011. Annual Report on Zoonoses in Denmark 2010. National Food Institute,

Technical University of Denmark.

Baranski et al., 2014. Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower

incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature re-

view and meta-analyses. Brit J Nutr, doi:10.1017/S0007114514001366.

Belitz H.-D., Grosch W. & Schieberle P. 2004. Food Chemistry. Chapter 15. Cereals and

Cereal products. Springer-Verlag, Germany.

247

Bjorklund, E.A., Heins, B.J. DiCostanzo, A. & Chester-Jones, H. 2014. Fatty acid pro-

files, meat quality, and sensory attributes of organic versus conventional dairy beef

steers. Journal of Dairy Science 97: 1828-1834.

Bonde, M. & Sørensen, J.T. 2007. Salmonella Infection Level in Danish Indoor and Out-

door Pig Production Systems measured by Antbodies in Meat Juice and Faecal

Shedding on-farm

and at Slaughter. In: “Animal Health, Animal Welfare and Biose-

curity Proceedings, 2, pp. 729-734.

Brandt, K., Leifert, C., Sanderson, R. & Seal, C.J. 2011. Agroecosystem Management and

Nutritional Quality of Plant Foods: The Case of Organic Fruits and Vegetables,"

Critical Reviews in Plant Sciences, vol. 30, no. 1-2, pp. 177-197, 2011.

Castellini, C., Mugnai, C. & Dal Bosco, A. 2002. Effect of organic production system on

broiler carcass and meat quality. Meat Science 60:219-225.

Carcea, M., Salvatorelli, S., Turfani, V. & Mellara, F. 2006. Influence of growing condi-

tions on the technological performance of bread wheat (Triticum aestivum L.) In-

ternational Journal of Food Science and Technology, 41, (Supplement 2), 102-107.

Cesevicien,e J., Slepetiene, A., Leistrumaite, B., Ruzgasb, V. & Slepetysc ,J. 2012. Effects

of organic and conventional production systems and cultivars on the technological

properties of winter wheat. J Sci Food Agric 2012; 92: 2811-2818

Chiu, Y.H., Afeiche, M.C, Gaskins, A.J., Williams, P.L., Petrozza, J.C., Tanrikut, C.,

Hauser, R. & Chavarro, J.E. 2015. Fruit and vegetable intake and their pesticide resi-

dues in relation to semen quality among men from a fertility clinic, Human Repro-

duction, Vol.0, No.0 pp. 1-10, 2015 doi:10.1093/humrep/dev064, Advance Access

published March 30,

Christensen, T. 2014. Spørgeskemaundersøgelse om forbrugeres holdning til svinekød

og svineproduktion med fokus på løse søer. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Dokumentation 2015 / 1

Christensen, T., Olsen, S.B., Kærgård, N. & Dubgaard, A. 2014. Spørgeskemaundersø-

gelse om økologisk forbrug. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi, Københavns Universitet. (IFRO Dokumentation; Nr. 2014/3).

Core Organic forskning, 2007-2010. Fælles europæisk forskning i økologisk jordbrug og

fødevaresystemer. http://www.icrof.dk/pdf/2011_bog_coreorganic.pdf

Dangour, A.D., Lock, K., Hayter, A., Aikenhead, A., Allen, E & Uauy, R. 2010. Nutri-

tion-related health effects of organic foods: a systematic review. Am J Clin Nutr.

2010 Jul;92(1):203-10. doi: 10.3945/ajcn.2010.29269. Epub 2010 May 12.

DANMAP, 2013. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance

in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN 1600-2032.

Davies, R. & Breslin, M. 2004. Observations on Salmonella contamination of eggs from

infected commercial laying flocks where vaccination for Salmonella enterica serovar

Enteritidis had been used. Avian Pathology 33, 133-144.

248

de Greeff, A., Huber, M. & van de Vijver et al., L. 2010. Effect of organically and con-

ventionally produced diets on jejunal gene expression in chickens. British Journal of

Nutrition, vol. 103, no. 5, pp. 696-702, Mar, 2010.

Denver, S. & Christensen, T. 2010. Dokumentation af valgeksperiment og spørgeskema.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

http://orgprints.org/16699/2/16699.pdf .

Denver, S., Christensen, T. & Krarup, S. 2007a. Forbruget af økologiske fødevarer og

ernæringsrigtig kost. Samfundsøkonomen nr. 5, s. 29-33.

Denver, S., Christensen, T. & Krarup, S. 2007b. Får økologiske forbrugere oftere 6 om

dagen. Tidsskrift for Landøkonomi, Vol. 193, Nr. 2, s. 109-118.

Denver, S. & Christensen, T. (in press). Organic food and health concerns: a dietary ap-

proach using observed data. NJAS

–

Wageningen Journal of Life Sciences.

Diener, E., Suh, E.M., Lucas, R.E: & Smith, H.E: 1999. Subjective well-being: Three

decades of progress. Psychological Bulletin 125: 276-302.

Döring, T.F, Vieweger, A., Pautasso, M., Vaarst, M., Finckh, M.R. & Wolf, M.S. 2015.

Resilience as a universal criterion of health. Journal of the Science of Food and Ag-

riculture, 11:3, 455-465

ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control), EFSA (European Food

Safety Authority) and EMA (European Medicines Agency), 2015.

ECDC/EFSA/EMA first joint report on the integrated analysis of the consumption

of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from

humans and food-producing animals.Stockholm/Parma/London:

ECDC/EFSA/EMA, 2015.

EFSA (European Food Safety Authority), 2014b. The 2012 European Union Report on

pesticide residues in food. EFSA Journal 2014;12(12):3942, 156 pp.

doi:10.2903/j.efsa.2014.3942

EFSA Journal, 2015. 13(1):4006, 114 pp. doi:10.2903/j.efsa.2015.4006

Elle, J.C., Jensen, M.B., Mikkelsen, B.E. 2006. Projekt Basiskost. Sunde og økologiske

fødevarer i storkøkkener. Rapport. Danmarks Fødevareforskning, Søborg.

Fakta om Erhvervet, 2014. Landbrug & Fødevarer .ISBN-nr. 987-87-87323-20-8

FDB, 2011. Kvinder vil have sundhed mænd vil have kvalitet.

https://coopanalyse.dk/analyse/kvinder-vil-have-sundhed-m%C3%A6nd-vil-have-

kvalitet

FDB analyse, 2010. Økologiske forbrugere belaster klimaet mindre. Pressemeddelelse

27. januar 2010. FDB Analyse http://forum.fdb.dk/fdb/presse/presse/ pressemed-

delelser/ Sider/Okologiskeforbrugerebelasterklimaetmindre.aspx

Fisker, I. & Jensen, S.K. 2012. Økologisk kalvekød

–

græsfodring påvirker kvaliteten. Ny

kvægforskning Nr. 2, 10 årgang, april 2012.

Foodcomp, 2009: http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_search.asp

249

Food Supply, 2015. Prisen på økologisk kød sætter ny rekord. 6. marts 2015 10:40 -

http://www.food-

upply.dk/article/view/156861/prisen_pa_okologisk_kod_saetter_ny_rekord?ref=ne

wsletter#.VPwvcvNwaM8

Fødevarestyrelsen, 2015. Vejledning om økologiske fødevarer m.v. januar 2015

Gélinas, P., Morin, C., Reid J.F. & Lachance, P. 2009. Wheat cultivars grown under organ-

ic agriculture and the bread making performance of stone-ground whole wheat

flour. International Journal of Food Science and Technology 44, 525–530.

Granado, F., Olmedilla, B. & Blanco, I. 2003. Nutritional and clinical relevance of lutein

in human health. British Journal of Nutrition 90, 487-504.

Grinder-Pedersen, L., Rasmussen, S.E., Salka, E., Bügel, S., Jørgense, L.V. Dragsted,

L.O., Gundersen, V. & Sandström, B. 2003. Effect of diets based on foods from

conventional versus organic production on intake and excretion of flavonoids and

markers of antioxidative defense in humans. Journal of Agricultural and Food

Chemistry, vol. 51, no. 19, pp. 5671-5676, 2003.

Hammershoj, M. & Steenfeldt, S. 2005. Effect of blue lupin (Lupinus angustifolius) in

organic layer diets and supplementation with foraging material on layer performance

and some egg quality parameters. Poultry Science 84, 723-733.

Hammershøj, M., Kidmose, U. & Steenfeldt, S. 2010. Deposition of carotenoids in egg

yolk by short-term supplement of colored carrot (Daucus carota) varieties as forage

material for egg laying hens. Journal of the Science of Food and Agriculture, 90, 7,

1163-1171

Hammershoj, M. & Steenfeldt, S., 2012. The effects of kale (Brassica oleracea ssp

acephala), basil (Ocimum basilicum) and thyme (Thymus vulgaris) as forage material

in organic egg production on egg quality. British Poultry Science 53, 245-256.

Hammershøj, M. 2014. Økologiske ægs kvalitet og hvad grovfoderet betyder. Mundtligt

indlæg ved Workshop om Økologisk Ægproduktion, 11 November 2014, Aarhus

Hansen, L.L., Claudi-Magnussen, C., Jensen, S.K. & Andersen, H. J. 2006. Effect of or-

ganic pig production systems on performance and meat quality. Meat Science, 74:

605-615.

Hass, U., Boberg, J., Christiansen, S., Jacobsen, P.R., Vinggaard, A.M., Taxvig, C,

Poulsen, M.E., Herrmann, S.S., Jensen, B.H., Petersen, A., Clemmensen, L.K.H. &

Petersen, M.A. 2012, Adverse effects on sexual development in rat offspring after

low dose exposure to a mixture of endocrine disrupting pesticides. Reproductive

Toxicology, vol. 34, no. 2, pp. 261-274., 10.1016/j.reprotox.2012.05.090

He, C. & Mikkelsen, B.E. 2014. The association between organic school food policy and

school food environment: results from an observational study in Danish schools.

Perspectives in Public Health 2014 134: 110.

Heuer, O.E., Pedersen, K., Andersen, J.S. & Madsen, M. 2001. Prevalence and antimi-

crobial susceptibility of thermophilic Campylobacter in organic and conventional

broiler flocks. Letters in Applied Microbiology, 33: 269-274.

250

Hobbs-Chell, H.M., Stickland, N. & Wathes, C.M. 2010. Vitamin D and calcium concen-

trations in eggs from commercial laying hen husbandry systems. British Poultry Ab-

stracts 6, 20-22.

Hoffmann, I. & Spiller, A. 2010. Auswertung der Daten der Nationalen Verzehrsstudie

II (NVS II): eine integrierte verhaltens- und lebensstilbasierte Analyse des Bio-

Konsums. [Data Interpretation Based on the German National Nutrition Survey II

(NVS II): An Integrative Analysis of Behavioural and Lifestyle-Related Factors for

Organic Food Consumption.] Max-Rubner-Institut, Institut für Ernährungsverhal-

ten, D-Karlsruhe und Georg-August-Universität Göttingen, Abteilung Marketing für

Lebensmittel und Agrarprodukte, D-Göttingen.

Howes, N.L., Bekhit, A.E.A., Burritt, D.J., & Campbell, A.W. 2015. Opportunities and

implications of pasture-based lamb fattening to enhance the long-chain fatty acid

composition in meat. Comprehensive Reviews in Food Science and Food Safety, 14:

22-36.

Huber, M., Parmentier, H., Savelkoul, H., Coulier, L., Wopereis, S., Verheij, E., van der

Greef, J., Nierop, D. & Hoogenbom, R.A.P. 2010. Effects of organically and conven-

tionally produced feed on biomarkers of health in a chicken model," British Journal

of Nutrition, vol. 103, no. 5, pp. 663-676, 2010.

Huber, M., Knottnerus, J.A., Green, L., van der Horst, H., Rjadad, A., Kromhout, D.,

Leonard, B., Lorig, K., Loureiro, M.I., van der Meer, J.W.M., Schnabel, P., Smith, R.,

van Weel, C. & Smid, H. 2011a. How should we define health? BMJ 2011;343:d4163

doi: 10.1136/bmj.d4163

Huber, M., Rembialkowska, E., Srednicka, D., Bügel, S. & van de Vijver, L.P.L 2011. Or-

ganic food and impact on human health: Assessing the status quo and prospects of

research. Njas-Wageningen Journal of Life Sciences, vol. 58, no. 3-4, pp. 103-109,

Dec, 2011b.

Hunter, D; Foster, M., McArthur, J.O., Ojha, R., Petoca, P. & Sammans, S. 2011. Evalua-

tion of the Micronutrient Composition of Plant Foods Produced by Organic and

Conventional Agricultural Methods. Critical Reviews in Food Science and Nutrition,

vol. 51, no. 6, pp. 571-582, 2011/07/01, 2011.

Idi, A., Permin, A., Christensen, J.P., Steenfeldt, S., Engberg, R.M. & Fink, M. 2005. Ef-

fect of carrots and maize silage on colonization of hens by Ascaridia galli and Sal-

monella enterica serovar Enteritidis. Helminthologia 42, 121-131.

IFOAM, 2015. Principperne for økologisk jordbrug. IFOAM Organics International.

http://infohub.ifoam.bio/sites/default/files/poa_danish_web.pdf

Jakobsen, J. & E. Saxholt. 2009. Vitamin D metabolites in bovine milk and butter. Jour-

nal of Food Composition and Analysis 22(5):472-478.

Jensen, A.N. & Aabo, S. 2014. SafeOrganic - Restrictive use of antibiotics in organic an-

imal farming

–

a potential for safer, high quality products with less antibiotic re-

sistant bacteria.

251

Jensen, A.N., Storm, C., Forslund, A., Baggesen, D.L., & Dalsgaard, A. 2013. Escherichia

coli contamination of lettuce grown in soils amended with animal slurry. Journal of

Food Protection 76: 1137–1144 doi:10.4315/0362-028X.JFP-13-011.

Jensen, A.N., Lodal, J. & Baggesen, D.L. 2004. High diversity of salmonella serotypes

found in an experiment with outdoor pigs. Wageningen Journal of Life Sciences

52(2): 109-117.

Jensen, B.H., Andersen, J.H., Petersen, A., Hilbert, G. Grossmann, A. & Kousholt, A.

2014. Pesticidrester i fødevarer 2013, Resultater fra den danske pesticidkontrol

Jensen, J.D. 2014. Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i of-

fentlige storkøkkener eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken. IFRO

Udredning 2014/12.

Jensen, K.O., Larsen, H.N., Mølgaard, J.P., Andersen, J.-O., Tingstad, A., Macrkmann, P.

& Astrup, A. 2001. Økologiske fødevarer og menneskets sundhed. Rapport fra vi-

densyntese udført i regi af Forskningsinstitut for Human Ernæring, KVL.

http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/TYPO3/publikationer/Vidensynteser/Fodevarer

_sundhed_Rap_14.pdf

Jensen, K.O., Lund, T.B., Andersen, L.M., Christensen, V.T., Krarup, S., Christensen, T.,

Denver, S., Bossen, H., Hindborg, H., Roland, T. & Øllgaard, G. 2008. Hvorfor kø-

ber forbrugerne økologi? Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor.

red. / Hugo F Alrøe; Niels Halberg. 2008. s. 91-130

Jensen, M.M. 2012a. Health and immune responses in a rat model after intake of organi-

cally or conventionally grown foods. PhD Thesis, Aarhus University, Faculty of Sci-

ence and Technology, Department of Animal Science, ISBN: 978-87-92936-35-6.

Jensen, M.M., Jorgensen, H., Halekoh, U., Watxl, B., Thorup-Kristensen, K. & Laurid-

sen, C. 2012b. Health biomarkers in a rat model after intake of organically grown

carrots. J Sci Food Agric, vol. 92, no. 15, pp. 2936-43, Dec, 2012.

Jensen, M.M., Jorgensen, H., Halekoh, U., Olesen, J.E. &/ Lauridsen, C. 2012c. Can agri-

cultural cultivation methods influence the healthfulness of crops for foods?. Journal

of Agricultural and Food Chemistry, vol. 60, no. 25, pp. 6383-6390

Jensen, M.M., Jørgensen, H. & Lauridsen, C. 2013a. Comparison between organic and

conventional agriculture in terms of nutritional quality of food

–

a critical review.

CAB Reviews: Perspectives in Agriculture, Veterinary Science, Nutrition and Natural

Resources, 8 (045), pp. 1-13.

Jensen, M.M., Halekoh, U., Stokes, C. & Lauridsen, C. 2013b. Effect of Maternal Intake

of Organically or Conventionally Produced Feed on Oral Tolerance Development in

Offspring Rats. Journal of Agricultural and Food Chemistry. 61, (20): 4831-4838

Jørgensen, H., Brandt, K. & Lauridsen, C. 2008. Year rather than farming system influ-

ences protein utilization and energy value of vegetables when measured in a rat

model. Nutrition Research, vol. 28, no. 12, pp. 866-878, 2008.

Jørgensen, H., Bach Knudsen, K.E. & Lauridsen, C. 2012. Influence of different cultiva-

tion methods on carbohydrate and lipid compositions and digestibility of energy of

252

fruits and vegetables. Journal of the Science of Food and Agriculture, vol. 92, no.

14, pp. 2876-82, Nov, 2012.

Kamihiro, S., Stergiadis, S.S., Leifert, C., Eyre, M.D. & Butler, G. 2015. Meat quality and

health implications of organic and conventional beef production. Meat Science, 100:

306-318.

Kesse-Guyot, E., Péneau, S., Méjean, C., Szabo de Edelenyi, F., Galan, P., Hercberg, S.,

Lairon, D. 2013. Profiles of organic food consumers in a large sample of French

adults: results from the Nutrinet-Santé cohort study. PLoS One. 2013 Oct

18;8(10):e76998. doi: 10.1371/journal.pone.0076998. eCollection 2013.

Key, T.J., Schatzkin, A., Willett, W.C., Allen, N.E. Spencer, E.A. & Travis, R.C. 2004. Di-

et, nutrition and the prevention of cancer. Public Health Nutrition: 7(1A), 187–200

Kinde, H., Read, D.H., Chin, R.P., Bickford, A.A., Walker, R.L., Ardans, A., Breitmeyer,

R.E., Willoughby, D., Little, H.E., Kerr, D. & Gardner, I.A. 1996. Salmonella enter-

itidis, phage type 4 infection in a commercial layer flock in Southern California: Bac-

teriologic and epidemiologic findings. Avian Diseases 40, 665-671.

Kristensen, M., Østergaard, L.F., Halekoh, U., Jørgensen, H., Lauridsen, C., Brandt, K. &

Bügel, S. 2010.Effect of plant cultivation methods on content of major and trace el-

ements in foodstuffs and retention in rats. Journal of the Science of Food and Agri-

culture, vol. 88, no. 12, pp. 2161-2172, 2008.Lairon, D. 2010. Nutritional quality and

safety of organic food. A review. Agron. Sustain. Dev. 30, 33-41.

Kristensen, N.H. 2008. Catering og økologi. Kapitel 11 i Alrøe & Halberg, ed: 'Udvik-

ling, vækst og integritet i den danske økologisektor. www.icrofs.org

Københavns Madhus, 2014. Redegørelse om økologi 2014 - 2015

–

hvad skal der til for

at nå målet om 90%? Københavns Madhus, udgivet 8. juli 2014.

Larsen, M.K., Andersen, K.K., Kaufmann, N. & Wiking, L. 2014. Seasonal variation in

the composition and melting behavior of milk fat. Journal of Dairy Science

97(8):4703-4712.

Lassen, A.D., Thomsen, K.V., Fagt, S. & Gross, G. 2013. Mad på farten - hvad ønsker

kunderne? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2013, 1-9.

Lauridsen, C., Yong, C., Halekoh, U. Bügel, S., Brandt, K., Christensen, L.P. & Jørgen-

sen, H. 2008. Rats show differences in some biomarkers of health when eating diets

based on ingredients produced with three different cultivatio strategies. Journal of

the Science of Food and Agriculture, vol. 88, no. 4, pp. 720-732, 2008.

Laursen, K.H. Schjørring, J.K., Olesen, J.E., Askegaard, M., Halekoh, U. & Husted, S.

2011. Multielemental fingerprinting as a tool for authentication of organic wheat,

barley, faba bean and potato, J Agric Fd Chem 59, 4385-4396.

Lund, T.B. &Jensen, K.O. 2008. Consumption of Organic Foods from a Life History

Perspective: An Explorative Study among Danish Consumers, Country Report

Denmark, Department of Human Nutrition, University of Copenhagen, Denmark,

2008.

253

Lund, T.B., Andersen, L.M. & Jensen, K.O. 2012. The emergence of diverse organic

consumers: Who are they and how do they shape demand? IFRO Working Paper

from University of Copenhagen, Department of Food and Resource Economics

2012/5.

Lund, T.B., Andersen, L.M. & Jensen, K.O. 2013. The Emergence of Diverse Organic

Consumers: Does a Mature Market Undermine the Search for Alternative Products?

Sociologia Ruralis 53 (4).

Madkulturen, 2012. Kvalitativ undersøgelse af økologi i de offentlige køkkener

–

Del-

rapport

–

Indblik i økologisk omlægning. 2012.

Madkulturen, 2013. Kvalitativ undersøgelse af økologi i de offentlige køkkener

–

Fra

beslutning til praksis. 2013.

Magkos F., Arvaniti F. & Zampelas A. 2003. Organic food: nutritious food or food for

thought? A review of evidence. International Journal of Food Sciences and Nutri-

tion 54, (5), 357-371.

Methner, U., Diller, R., Reiche, R. & Bohland, K. 2006. Occurence of salmonellae in lay-

ing hens in different housing systems and conclusion for the control. Berliner und

Munchener Tierarztliche Wochenschrift 119, 467-473.

Mie, A. & Wivstad, M. 2015. Organic Food

–

food quality and potential health effects. A

review of current knowledge, and a discussion of uncertainties. SLU, Swedish Uni-

versity of Agricultural Sciences, EPOK

–

Centre for Organic Food & Farming.

www.slu.se/epok/english.

Mikkelsen, B.E., Bruselius-Jensen, M., Andersen, J.S. & Lassen, A. 2006. Are green cater-

ers more likely to serve healthy meals than non-green caterers? Results from a quan-

titative study in Danish worksite catering. Public Health Nutrition, 2006, 9.

Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, 2012. Økologisk Handlingsplan 2020. En

ny stærk økologipolitik

–

på vej mod en grøn omstilling.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2014. Vejledning om økologisk jordbrug,

udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2015. Økologiplan Danmark - Sammen

om mere økologi

Miranda, J.M., Mondragón, A., Vázquez, B.I., Fente, C.A.., Cepeda, A., Franco, C.M.

2009. Influence of farming methods on microbiological contamination and preva-

lence of resistance to antimicrobial drugs in isolates from beef. Meat Science 82:284-

288.

Mugnai, C., Sossidou, E.N., Dal Bosco, A., Ruggeri, S., Mattioli, S., Castellini, C. 2014.

The effects of husbandry system on the grass intake and egg nutritive characteristics

of laying hens. Journal of the Science of Food and Agriculture 94, 459-467.

Mukherjee, A., Speh, D. & Diez-Gonzalez, F. 2017 Association of farm management

practices with risk of Escherichia coli contamination in pre-harvest produce grown

in Minnesota and Wisconsin. International Journal of Food Microbiology 120: 296–

302

254

Mørk, T., Tsalis, G., Grunert, K.G.. Økologi i Offentlige Køkkener. Aahus Universitet

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 2013.

Na, J.C., Song, J.Y., Lee, B.D., Lee, S.J., Lee, C.Y. & An, G.H. 2004. Effect of polarity on

absorption and accumulation of carotenoids by laying hens. Animal Feed Science

and Technology 117, 305-315.

Namata, H., Meroc, E., Aerts, M., Faes, C., Abrahantes, J.C., Imberechts, H. & Mintiens,

K. 2008. Salmonella in Belgian laying hens: An identification of risk factors. Preven-

tive Veterinary Medicine 83, 323-336.

Nejsum, P., & Prag, J. 2003. Parasit på afveje - spolorm fra svin smitter mennesker. Ak-

tuel Naturvidenskab, 2, 7-9.

Nielsen, E., Nørhede, P., Boberg, J., Isling, L.K., Kroghsbo, S., Hadrup, N., Bredsdorff,

L., Mortensen, A. & Larsen, J.C. 2012, External Scientific Report submitted to EFSA

Identification of Cumulative Assessment Groups of European Food Safety Authori-

ty, 1 Question No Q-2009-01092. Accepted for Publication on 09/04/2012

Nielsen, L.R. & Dohoo, I. 2013. Time-to-event analysis of predictors for recovery from

Salmonella Dublin infection in Danish dairy herds between2002 and 2012. Preven-

tive Veterinary Medicine 110:370-378.

Niewold, T.A. 2010. Organic more healthy? Green shoots in a scientific semi-desert. Br.

J. Nutr. 103, 627-628.

NNR, 2012. www.norden.org/en/theme/.../nordic-nutrition-recommendations-2012

Nys, Y. 2000. Dietary carotenoids and egg yolk coloration

–

a review. Archiv für Geflü-

gelkunde 64, 45-54.

Nyt fra Danmarks Statistik, 2015. Salg af økologiske varer til foodservice 2013. 17. fe-

bruar 2015 - Nr. 76.

Palupi, E., Jayanegara, A., Ploeger, A. & Kahl, J. 2012. Comparison of nutritional quality

between conventional and organic dairy products: a meta-analysis. Journal of the

Science of Food and Agriculture 92(14):2774-2781.

Petersen, A., Fromberg, A., Andersen, J.H., Sloth, J.J., Granby, K., Duedahl-Olesen, L.,

Rasmussen, P.H., Fagt, S., Cederberg, T.L., Vinggaard, A.M., Madsen, C.B., Nielsen,

E., Boberg, J., Hansen, M., Binderup, M.-L., Olesen, P.T., Kroghsbo, S. & Hallas-

Møller, T. 2013a. Chemical contaminants 2004-2011. Food monitoring 2004-2011.

National Food Institute, Technical University of Denmark. Available at:

www.food.dtu.dk

Petersen, A., Jensen, B.H., Anderen, J.H., Poulsen, M.E., Christensen, T. & Nielsen, E.

2013b Pesticide Residues 2004-2011. Results from the period 2004-2011. National

Food Institute, Technical University of Denmark. Available at: www.food.dtu.dk

Petersen, S.B., Rasmussen, M.A., Strøm, M., Halldorsson, T.I. & Olsen, S.F. (2012) Soci-

odemographic characteristics and food habits of organic consumers

–

a study from

the Danish National Birth Cohort. Public Health Nutr. 2013 Oct;16(10):1810-9. doi:

10.1017/S1368980012004119. Epub 2012 Sep 12.

255

Post, S.G. 2005. Altruism, Happiness, and Health: It's Good to Be Good International

Journal of Behavioral Medicine 12(2): 68-77

Poulsen, N.A., Rybicka, I., Poulsen, H.D., Larsen, L.B., Andersen, K. K. & Larsen, M.K.

2015. Seasonal variation in content of riboflavin and major minerals in bulk milk

from three Danish dairies. International Dairy Journal 42(0):6-11.

Razminowicz, R.H., Kreuzer, M. & Scheeder, M.R.L. 2006. Quality of retail beeffrom

two grass-based production systems in comparison with conventional beef. Meat

Science, 73: 351-361.

Reffstrup, T.K; Larsen, J.C & Meyer, O.A. 2012. Risk assessment of mixtures of pesti-

cides. Current approaches and future strategies Regulatory Toxicology and Pharma-

cology,Vol 56, issue 2, pp. 174-192

Rembialkowska, E. 2007. Quality of plant products from organic agriculture. Journal of

the Science of Food and Agriculture 87 (15), 2757-2762.

Report for 2012 on the results from the monitoring of veterinary medicinal product res-

idues and other substances in live animals and animal products. EFSA supporting

publication 2014:EN-540. 65 pp.

Roselli, M., Finamore, A., Brasili, E., Capuani, G., Kristensen, H.L., Micheloni, C. &

Mengheri, E. 2012. Impact of organic and conventional carrots on intestinal and pe-

ripheral immunity. Journal of the Science of Food and Agriculture, vol. 92, no. 14,

pp. 2913-2922, 2012.

Rosenquist, H., Boysen, L., Krogh, A.L., Jensen, A.N. & Nauta, M. 2013. Campylobacter

contamination and relative risk of illness from organic broiler meat in comparison

with conventional broiler meat. International Journal of Food Microbiology 162:

226-230.

Rosenquist, H., Sandøe, P., Tveit, G., Winstrand, A. & Aabo, S. (Red) 2009. Fremtidens

fødevaresikkerhed

–

nye veje mod sikrere kød i Danmark. Center for Bioetik og Ri-

sikovurdering.

Røysamb, E., Tambs, K., Reichborn-Kjennerud, T., Neale, M.C. & Harris, J.R. 2003.

Happiness and health: environmental and genetic contributions to the relationship

between subjective well-being, perceived health, and somatic illness. Journal of Per-

sonality and Social Psychology 85(6):1136-46.

Sandström, B., Bügel, S., Lauridsen, C., Nielsen, F., Jensen, C. & Skibsted, L.H. 2000.

Cholesterol-lowering potential in human subjects of fat from pigs fed rapeseed. Brit-

ish Journal of Nutrition, 84, 143-150.

Schwendel, B.H., Wester, T.J., Morel, P.C.H., Tavendale, M.H., Deadman, C., Shadbolt,

N.M.& Otter, D.E. 2015. Invited review: Organic and conventionally produced

milk ÇöAn evaluation of factors influencing milk composition. Journal of Dairy

Science 98(2):721-746.

Seuss-Baum, I. 2005. Nutritional evaluation of eggs. Fleischwirtschaft 85, 117-122.

Shapira, N. 2010. Every egg may have a targeted purpose: toward a differen Shapira, N.

2010. Every egg may have a targeted purpose: toward a differential approach to egg

256

according to composition and functional effect. Worlds Poultry Science Journal, 66,

2, 271-284.

Slots, T., Butler, G., Leifert, C., Kristensen, T., Skibsted, L.H. & Nielsen, J.H. 2009. Po-

tentials to differentiate milk composition by different feeding strategies. Journal of

Dairy Science 92(5):2057-2066.

Slots, T., Sorensen, J. & Nielsen, J.H. 2008. Tocopherol, carotenoids and fatty acid com-

position in organic and conventional milk. Milchwissenschaft-Milk Science Interna-

tional 63(4):352-355.

Smed, S., Andersen, L.M., Kærgård, N., & Daugbjerg, C. 2013. A matter of trust: how

trust influence organic consumption. Journal of Agricultural Science, 5(7), 91-106.

Smith-Spangler, C., Bredeau, M.L., Hunter, G.E., Bavinger, J.C., Pearsen, M., Eschbach,

P.J., Sundaram, V., Liu, H., Schirmer, P., Stave, C., Olkin, I., & Bravata, D.M. 2012.

Are organic foods safer or healthier than conventional alternatives? A systematic re-

view. Ann Intern Med 157, 348-366.

Sparks, N.-H.C. 2006. The hen's egg - is its role in human nutrition changing? World's

Poultry Science Journal 62, 308-315.

Steno Diabetes Center, 2015. Hvad er type 2 diabetes. Hjemmeside tilgået 22. juni 2015.

https://steno.dk/da/pages/patienter/type2diabetes/fakta/aarsager_og_symptomer.aspx

Stracke, B.A., Rufer, C.E., Bub, A. 2010. No effect of the farming system (organ-

ic/conventional) on the bioavailability of apple (Malus domestica Bork., cultivar

Golden Delicious) polyphenols in healthy men: a comparative study. European Jour-

nal of Nutrition, vol. 49, no. 5, pp. 301-310, Aug, 2010.

Stracke, B.A., Rufer, C.E., Bub, A., Briviba, K., Seifert, S., Kunz, C. & Watzl, B. 2011.

Bioavailability and nutritional effects of carotenoids from organically and conven-

tionally produced carrots in healthy men," British Journal of Nutrition, vol. 101, no.

11, pp. 1664-1672, 2009.

Søltoft, M., Bysted, A., Madsen, K.H., Mark, A.B.; Bügel, S.G., Nielsen, J. & Knuthsen, P.

2011. Effects of organic and conventional growth systems on the content of carot-

enoids in carrot roots, and on intake and plasma status of carotenoids in humans.

Journal of the Science of Food and Agriculture, vol. 91, no. 4, pp. 767-775, 2011.

Sørensen, N.N., Lassen, A.D., Løje, H. & Tetens, I. 2015. The Danish Organic Action

Plan 2020: assessment method and baseline status of organic procurement in public

kitchens. Public Health Nutrition (accepteret).

Tansawat, R., Maughan, C.A.J., Ward, R.E., Martini, S. & Cornforth, D.P. 2013. Interna-

tional Journal of Food Science and Technology, 48: 484-495.

Tetens, I., Andersen, L.B., Astrup, A., Gondolf, U.H., Hermansen, K., Jakobsen, M.U.,

Knudsen, V.K., Mejborn, H., Schwarz, P., Tjønneland, A. & Trolle, E. 2013. Evi-

densgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Rapport. DTU Føde-

vareinstituttet.

The Food and Agriculture Organization of the United Nations, 2013. Report of a FAO

Expert Consultation. Dietary protein quality evaluation in human nutrition.

257

Therkildsen, M.; Jensen, S.K. & Vestergaard, M. 2012. Grønt kalvekød er ikke mørke-

rødt. ICROFS Nyt, November 2012, 2: 8-9.

Thomsen, I.K., Pedersen L. & Jørgensen J.R. 2008. Yield and flour quality of spring

wheat as affected by soil tillage and animal manure. Journal of the Science and Food

and Agriculture 88, 2117-2124.

Thorsen, A.V., Sabinsky, M. & Trolle, E. 2014. Madspild i forbindelse med økologi-

omlægning i offentlige køkkener. DTU Fødevareinstituttet, 2014.

Velimirov, A., Huber, M., Lauridsen, C., Rembialkowska, E., Seidel, K. & Bügel, S. 2010.

Feeding trials in organic food quality and health research. Journal of the Science of

Food and Agriculture, vol. 90, no. 2, pp. 175-182, 2010.

Vijver, L.P. & van Vliet, M.E. 2012. Health effects of an organic diet - consumer experi-

ences in the Netherlands. Journal of the Science of Food and Agriculture. Online

publication 12 febr 2012.

VKM Norwegian Scientific Committee for Food Safety, 2014. Comparison of organic

and conventional food and food production. Overall summary: Impact on plant

health, animal health and welfare, and human health.

–

Findes på: www.vkm.no

Vrček I.V., Čepo, D.V., Rašić,

D., Peraica,

M., �½untar, I., Bojić, M., Mendaša,

G. &

Medić-Šarić,

M. 2014. A comparison of the nutritional value and food safety of or-

ganically and conventionally produced wheat flours. Food Chemistry 143, 522-529.

WHO, 1948. Preamble to the Constitution of the World Health Organization as adopted

by the International Health Conference, New York, 19-22 June, 1946; signed on 22

July 1946 by the representatives of 61 States (Official Records of the World Health

Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on 7 April 1948.

Wilhelm, B., Rajić, A., Waddell,

L., Parker, S., Harris, J., Roberts, K.C., Kydd, R., Greig, J.

& Baynton, A. 2009. Review: Prevalence of zoonotic or potentially zoonotic bacte-

ria, antimicrobial resistance, and somatic cell counts in organic dairy production: cur-

rent knowledge and research gaps. Foodborne Pathogon Disease, 6: 525-39.

Woese, K., Lange, D., Boess, C. & Bögl, K.W. 1997. A comparison of organically and

conventionally grown foods

–

results of af review of the relevant literature. Journal

of Science and Food and Agriculture, 74, 281-293.

World Cancer Research Fund & American Institute for Cancer Research, 2009. Food,

nutrition, physical activity and the prevention of cancer: a global perspective. Au-

gust 19, 2009.

Worthington, V. 2001. Nutritional quality of organic versus conventional fruits, vegeta-

bles, and grains," Journal of Alternative and Complementary Medicine, vol. 7, no. 2,

pp. 161-173, 2001.

Young, I., Rajic, A., Wilhelm, B.J., Waddell, L., Parker, S. & McEwen, S.A. 2009. Review

Article: Comparison of the prevalence of bacterial enteropathogens, potentially zo-

onotic bacteria and bacterial resistance to antimicrobials in organic and conventional

poultry, swine and beef production: a systematic review and meta-analysis. Epide-

miology and Infection, 137: 1217–1232.

258

7 Sundhed og velfærd for dyr

Jan Tind Sørensen, Mette Vaarst, Katrine Kop Fogsgaard og Anne Grete Kongsted (AU), Ilka Klaas

og Tove Christensen (KU), Anders Permin (DTU), Merete Studnitz og Jette Søholm Petersen

(SEGES)

Sammendrag

Mange danskere er bekymrede for dyrevelfærden i husdyrproduktionen og forholder sig

kritisk til, at husdyrene holdes permanent inde og med begrænset plads. I offentligheden

er der endvidere stort fokus på antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen og bekymring

for, at en øget forekomst af antibiotikaresistens hos bakterier kan gøre mennesker syge.

Såvel i EU som i Danmark er der en detaljeret lovgivning, som har til formål at sikre et

minimumsniveau af dyrevelfærd. Det drejer sig om artsspecifikke regler for husdyrhold

som bl.a. sætter minimumskrav til plads, udearealer, adgang til foder og vand, overvåg-

ning og behandling af syge dyr.

Dyrevelfærden i den økologiske husdyrproduktion adskiller sig på flere områder fra den

typiske konventionelle husdyrproduktion med krav om, at: Dyrene (undtagen fisk) har

adgang til græs og/eller udearealer. Dyrene har mere plads, hvilket giver dem mulighed

for i højere grad at udfolde artsspecifik adfærd. Kalve og pattegrise fravænnes senere og

slagtekyllinger slagtes senere. Alle landdyr, drøvtyggere såvel som enmavede, har perma-

nent adgang til grovfoder. Der er endvidere en række særlige økologiregler, som stimule-

rer til at holde dyrene sunde, forebygge behandlingskrævende husdyrsygdomme og mi-

nimere anvendelsen af antibiotika. Adgang til udeareal og god plads er forhold, som

borgere og forbrugere forbinder med god dyrevelfærd, og en stor del af de husdyr, som

man kan opleve på udearealer i Danmark, er økologiske.

Økologisk svineproduktion har et markant lavere antibiotikaforbrug end en tilsvarende

konventionel produktion. Økologisk mælkeproduktion har et lavere antibiotikaforbrug

med et dokumenteret potentiale for at sænke forbruget med op til 50%. Økologisk hus-

dyrproduktion bevæger sig imod stadig større besætninger med stigende produktion pr.

dyr lige som den konventionelle husdyrproduktion. Det er centralt for dyrevelfærd i øko-

logisk husdyrproduktion, at der udvikles systemer, hvor der fortsat i vidt omfang bruges

afgræsning og udearealer, og at antibiotikaforbruget forbliver lavt, uden at det øger dø-

delighed, sygdomsforekomst og resistens.

Overgang til 100% økologisk foder for fjerkræ og svin kræver at der fokuseres på at sikre

dyrene en tilstrækkelig næringsstofforsyning. Parallelt sker der også udvikling af nye øko-

logiske landbrugsformer, typisk mindre enheder, hvor husdyrhold synes at have et uud-

nyttet potentiale for at udvikle dyrevelfærden. Der er behov for forskning, udvikling og

rådgivning for at øge økologiens virkning på husdyrsundhed og velfærd:

259

• Udvikling af avlsstrategier målrettet økologisk husdyrproduktion i forhold til dyr med

høj livskraft, sundhed og velfærd, herunder inddragelse af lokale racer

• Udvikling af staldsystemer der understøtter et mere naturligt liv og dyrenes sundhed

såsom mere adgang til det fri, hold af intakte dyr og afkom med sen fravænning

• Managementstrategier til forebyggelse af sygdomme, reduceret dødelighed (især pat-

tegrise, kalve, høns og fisk) og reduktion af antibiotikaforbruget

• Strategier til forebyggelse af indvoldsorm hos økologiske æglæggere, slagtesvin og

kalve på udearealer

• Rådgivning om forbedret dyrevelfærd og -sundhed, der er målrettet økologernes be-

hov

7.1

Introduktion

7.1.1 Husdyrproduktion og dyrevelfærd

Der er verden over en stigende bekymring for dyrevelfærden i husdyrproduktionen (Fra-

ser, 2008), som hænger sammen med den industrialisering af produktionen, som er sket

siden 1960'erne, og som allerede blev beskrevet af Ruth Harrisson i bogen "Animal

Machines" (Harrisson, 1964). Den stigende bekymring har medført en øget politisk be-

vågenhed og dermed en stigende offentlig regulering (Ho rgan og Gavinelli, 2006).

Dyrevelfærd skal forstås som et hensyn til dyrene for dyrenes egen skyld. Der er imidler-

tid mange opfattelser af, hvad der er god dyrevelfærd og dermed også forskellige defini-

tioner af dyrevelfærd. Man kan, som foreslået af David Fraser, forstå dyrevelfærd på tre

principielt forskellige måder, nemlig med udgangspunkt i biologisk funktion, i følelser

eller naturlighed (Fraser et al., 1997).

Hvis vi fokuserer på biologisk funktion, lægger vi vægt på dyrets sundhed, produktion

og mulighed for at reproducere. En anden måde at udtrykke biologisk funktion på er, at

vurdere dyrets evne til at "cope". Det vil sige dyrets evne til at tilpasse sig eventuelt bela-

stende forhold (Broom, 1996). Hvis vi fokuserer på følelser, så ser vi på dyrets positive

og negative oplevelser og lægger vægt på, at dyret undgår smerte, ubehag og frygt og ser

gerne, at dyret har positive oplevelser f.eks. gennem leg. Hvis vi fokuserer på naturlighed,

lægger vi vægt på, at dyret har muligheder for at udøve naturlig artsspecifik adfærd, og at

det, i så høj grad som muligt lever, som det ville gøre som vildt dyr i naturen. Naturlig-

hed spiller en vigtig rolle i økologiens forståelse af dyrevelfærd (Verhoog et al., 2004;

Vaarst og Alrøe, 2012).

Harrissons bog i 1964 førte til nedsættelsen af den såkaldte Brambell-komité, hvis rap-

port i 1966 brød med den opfattelse, at et dyrs velfærd alene beror på, at dyret fungerer

godt i biologisk henseende. I rapporten argumenteres for, at der også skal tages et hen-

syn til dyrenes egne følelsesmæssige oplevelser af deres situation (Sandøe og Jensen,

2013). En opfattelse af dyrevelfærd, som inddrager såvel hensynet til biologisk funktion

som hensynet til dyrenes følelsesmæssige oplevelser, har efterfølgende præget både lov-

givning om og forskning i dyrevelfærd i Europa. Medens hensynet til biologisk funktion

260

typisk er på linje med hensyn til produktivitet, så kan der i forhold til hensyn til dyrets

følelsesmæssige oplevelser opstå konflikter mellem produktivitet og dyrevelfærd (Søren-

sen og Jensen, 2013).

7.1.2 Husdyrproduktion og dyrevelfærd

I EU kommissionen motiveres et ønske om at fremme økologi blandt andet med, at

økologi giver samfundsgoder som f.eks. god dyrevelfærd (Council Regulation 384/2007).

Økologisk husdyrproduktion i Danmark varierer meget i størrelse både absolut og med

reference til den tilsvarende konventionelle husdyrproduktion. Økologisk mælk og æg

udgør væsentlige markedsandele i butikkerne, og køer og høns udgør en stor andel af de

økologiske dyr i Danmark. Økologisk svine- og slagtekyllingeproduktion er meget små,

og udgør kun promiller af den samlede danske produktion (se kapitel 2). Fælles for alle

de økologiske husdyrproduktionsformer er, at de adskiller sig klart fra de konventionelle

ved at have dyr på græs og/eller på udearealer.

Der sker dog i disse årtier en intensivering i økologisk husdyrproduktion parallelt med

den, der finder sted i konventionel husdyrproduktion. Der er derfor behov for at få af-

dækket, hvordan økologisk husdyrproduktion aktuelt lever op til samfundets forventnin-

ger til husdyrvelfærd og endvidere, hvilket bidrag økologisk husdyrproduktion potentielt

kan levere.

Forbrugere, der vælger økologiske produkter som mælk, æg og kød, motiverer ofte deres

præference for økologi ud fra et ønske om at fremme dyrevelfærd (Christensen et al.,

2014). En gennemgang af undersøgelser af producenter og ikke-producenters syn på

dyrevelfærd viste, at hensynet til naturlighed spillede en større rolle for ikke-producen-

ters forståelse af dyrevelfærd end for producenter (Sørensen og Fraser, 2010). En dansk

undersøgelse med interviews af borgere viste, at de forbinder god dyrevelfærd med god

plads og mulighed for at komme udendørs (Lassen et al., 2002). At dyrene er sunde og

raske blev anset for at være et underliggende vilkår for god dyrevelfærd, som bare skal

være i orden. Herudover synes kort transporttid, halm og samvær med andre dyr også at

betyde meget for folks opfattelse af god dyrevelfærd (Christensen, 2015; Landbrug og

Fødevarer, 2014). Fravær af halekupering og kastration blev i en internetbaseret spørge-

skemaundersøgelse ikke i samme grad anset for at være vigtigt, hvilket kan skyldes tvivl

om, hvad det indebærer for dyrevelfærden at undlade indgrebene (Christensen, 2015). I

Christensen (2015) blev respondenterne også spurgt, hvad de forbinder med økologisk

svinekød. Her svarede 31% af de adspurgte, at økologiske søer er løse, 37% mente, at

økologiske svin har mere plads i stalden, og 43% mente, at økologiske svin har adgang til

udendørs arealer. Tilsvarende fandt Dyrenes Beskyttelse (2012) i deres rundspørge, at

folk ikke ved nok om forskelle på økologiske og konventionelle produktioner.

Der er således en rimelig god overensstemmelse mellem borgeres syn på dyrevelfærd og

på en dyrevelfærdsdefinition, der inddrager naturlighed. Et velfærdsyn med fokus på dyrs

følelser kan imidlertid ikke negligeres. Både i den danske og i EU's lovgivning lægges der

vægt på et dyrevelfærdssyn, som tager udgangspunkt i dyrs følelser. I den offentlige de-

261

bat om økologi og dyrevelfærd spiller det følelsesbaserede velfærdssyn derfor også en

rolle. Stor vægt på naturlighed kræver, at den økologiske landmand påtager sig et særligt

ansvar for at gribe ind med omsorg, pleje og passende foranstaltninger, når det viser sig

nødvendigt for at undgå smerte, sygdom og angst (Lund et al., 2004; Vaarst og Alrøe,

2012; Cabaret et al., 2014). Et balanceret hensyn til dyrevelfærd forstået som naturlighed

og følelser kræver stor og situationsspecifik viden: At kende og kunne vurdere dyrenes

behov samt at vide og kunne vurdere, hvornår og hvordan det er relevant og nødvendigt

at gribe ind (Vaarst, 2015).

7.1.3 Økologisk husdyrproduktion og dyresundhed

IFOAM's sundhedsprincip rækker langt videre i sin forståelse end til at definere sundhed

som "fravær af sygdom". Et internationalt projekt analyserede sundhedsbegrebet i de

økologiske principper på tværs af niveauer fra jord og planter til dyr og mennesker, og

projektet konkluderede, at det kunne beskrives gennem begrebet "resiliens", det vil sige

hvorvidt en levende organisme kan modstå og hensigtsmæssigt reagere på udefrakom-

mende påvirkninger (Döring et al., 2015). Den hollandske læge Macteld Huber (Huber,

2015) viste gennem en række studier af forskellige aspekter af "sundhed" ved konkret at

kombinere naturvidenskabelig, social og psykologisk viden, at begrebet "resiliens" er re-

levant og endda centralt for at forstå, hvad "sundhed" er: Det er mere end blot at være

fri for sygdomme og skal forstås "holistisk". Det vil sige, at det omfatter hele individet

og anerkender, at der er samspil mellem for eksempel de fysiske og de psykiske lag. Resi-

liens kan defineres som et individs eller et systems evne til at respondere hensigtsmæssigt

på chok og stress, f.eks. ved at tilpasse sig, ved at mobilisere ressourcer eller ved på an-

den vis at genetablere balance under nye omstændigheder. Når det sættes i forbindelse

med sundhedsbegrebet, så leder det til en forståelse af "sundhed" som individets eller

systemets evne til at respondere hensigtsmæssigt på udefrakommende påvirkninger.

I offentligheden er der stort fokus på antibiotikaforbruget i den animalske fødevarepro-

duktion, fordi der ses en sammenhæng mellem udvikling af antibiotikaresistens hos bak-

terier, der gør mennesker syge og anvendelse af antibiotika i husdyrproduktionen. Nogle

problemer med behandling af infektioner hos mennesker er blevet sporet tilbage til an-

vendelse af antibiotika i husdyrproduktionen. Et eksempel er resistente stafylokokker

(MRSA) overført fra svin til mennesker (Frimodt-Møller og Kolmos, 2011). En generel

reduktion af antibiotikaforbruget i husdyrproduktion er således et relevant og selvstæn-

digt mål uafhængigt af husdyrenes produktion, sundhed og dyrevelfærd.

Traditionelt er et lavt niveau af sygdomsbehandlinger med medicin i en husdyrbesætning

set som udtryk for en god husdyrsundhed, hvor et lavt antibiotikaforbrug afspejler en

god sundhedstilstand og dyrevelfærd (Sørensen, 2012). Det kan dog også være udtryk

for, at behandlingskrævende dyr ikke bliver behandlet. Vi kan derfor ikke ukritisk tolke et

lavt antibiotikaforbrug som lig med sygdomsfrihed eller god husdyrsundhed. Kriterierne

for indgriben i forhold til dyrs sygdomstegn, samt for hvornår man vælger at bruge anti-

biotika og/eller andre måder at håndtere sygdom på, er forskellige mellem besætninger

262

(Vaarst, 1995; Vaarst et al., 2001). Inden for en besætning kan kriterierne for at iværksæt-

te en behandling variere mellem de ansatte (Svennesen et al., 2015).

7.1.4 Formål

Formålet med kapitel 7 er:

•

at beskrive hvorvidt og hvordan husdyrsundhed og -velfærd i økologisk husdyrpro-

duktion aktuelt lever op til samfundets forventninger til husdyrsundhed og velfærd,

herunder at give en status med reference til tilsvarende konventionel produktion

•

kritisk at analysere hvilket bidrag til bedre husdyrsundhed og -velfærd økologisk hus-

dyrproduktion potentielt kan levere og konsekvenserne heraf samt at diskutere barrie-

rer for, at dette potentiale kan realiseres

•

at vurdere hvilke virkemidler, der kan fremme husdyrsundhed og velfærd i økologisk

produktion som et samfundsgode, herunder at identificere muligheder for at nedbryde

barrierer gennem en fokuseret forskningsindsats

7.2

Regulering og kontrol af husdyrsundhed og velfærd

Danmark er omfattet af EU-lovgivningen om hold af dyr, men har derudover en række

nationale love. Såvel EU som Danmark har en relativt detaljeret lovgivning, der har til

formål at sikre et minimumsniveau af dyrevelfærd. Det drejer sig om artsspecifikke reg-

ler for hold af en række husdyrarter såsom bl.a. sætter minimumskrav til plads, udearea-

ler, adgang til foder og vand, transport og slagtning samt overvågning og behandling af

syge dyr. Disse regler gælder for både økologisk og konventionel produktion. For at

kunne vurdere, hvad de økologiske regler bidrager med ud over de generelle regler i for-

hold til husdyrsundhed og -velfærd, gennemgås i dette afsnit de vigtigste generelle regu-

leringer og kontrolfunktioner.

I Danmark sætter dyreværnsloven (LBK nr. 473 af 15/05/2014) de overordnede ram-

mer, mens detaljerede regler findes i artsspecifikke love om hold og beskyttelse af ek-

sempelvis kvæg, svin, fjerkræ og opdrætsfisk. Ved transport af dyr gælder EU's trans-

portforordning (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004), dyreværns-

loven og en række artsspecifikke regler (BEK nr. 1729 af 21/12/2006). Tilsammen skal

de sikre, at dyr, der transporteres, er transportegnede, og at en række minimumskrav til

fodring, adgang til vand og pladskrav er opfyldt.

Fødevarestyrelsen overvåger, om lovgivningen vedrørende dyrevelfærd overholdes i alle

landets husdyrbesætninger gennem initiativerne: Nulpunktskontrol (uvarslet med tilfæl-

dig udpegning af besætninger), prioriteret kontrol (uvarslet risikobaseret udpegning af

besætninger), kampagner (varslet med et udvalgt fokusområde) og frekvenskontrol (op-

følgning på lovgivning) (Fødevarestyrelsen 2013).

263

Som en del af sundhedsrådgivningsaftaler auditerer besætningsdyrlægen dyrevelfærden i

kvæg- og svinebesætninger (Fødevarestyrelsen, 2013). Alle større kvæg- og svinebesæt-

ninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale med besætningsdyrlægen. Det gælder for

kvægbedrifter med flere end 100 køer eller flere end 200 handyr og/eller hundyr, der

endnu ikke har kælvet (Bek. 177 fra 26.02.2014). For svin kræves en aftale, når antallet af

dyr overstiger 300 søer, gylte eller orner på stald, 3.000 slagtesvin eller 6.000 smågrise

(Bek. 534 af 27/05/2014). Tegner man en basisaftale, skal besætningsdyrlægens rådgiv-

ning mindst omfatte besætningens dyrevelfærd, hvilket indebærer en gennemgang af

besætningens data, herunder medicinforbrug, kødkontrolbemærkninger og dødelighed,

auditering af besætningens egenkontrolprogram, gennemgang af besætningens aktuelle

velfærdstilstand i alle staldafsnit og udearealer samt vurdering af mulige fejl og mangler

af betydning for dyrevelfærden i besætningen. Herved forstås fodring, klima, staldfor-

hold og produktion. Endelig skal rådgivningen målrettes de konkrete forhold i besætnin-

gen, således at der fokuseres på områder med særligt behov eller potentiale for forbed-

ring af dyrevelfærden. Tegnes et tilvalgsmodul, udspecificerer bekendtgørelserne endvi-

dere, hvilke sundhedsmæssige forhold besætningsdyrlægen rutinemæssig skal vurdere.

7.2.1 Kvæg

Der er en række specifikke bestemmelser for kvægbesætninger (LBK nr. 470 af

15/05/2014; LBK 260 af 8/3 2013; BEK 756 af 23/6 2010; BEK 999 af 14/12 1993,

BEK 177 af 26/2 2014). Bekendtgørelsen om lov af hold af malkekvæg og afkom heraf

(LBK nr. 470 af 15/05/2014) dækker bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på

mælkeproduktion. Endvidere dækker den bedrifter med afkom af disse, såsom opdræt

af kalve og ungdyr. Alle dyr skal tilses dagligt. Syge og tilskadekomne dyr skal tilses

mindst to gange dagligt, og oftere hvis deres tilstand kræver dette. Disse dyr skal endvi-

dere kunne adskilles fra flokken og opstaldes i enkeltbokse, hvis nødvendigt. Klovefter-

syn skal ske mindst to gange årligt på individer over 12 måneder, dog skal klove på ung-

dyr med adgang til ustrøede arealer kun tilses efter behov. Hvis kreaturer har adgang til

udendørsarealer, skal der være adgang til vand, og i varme perioder til skygge for alle dyr.

Malkekøer skal have adgang til mindst en roterende kobørste pr. 50 køer, og staldene

skal være indrettet, så alle dyr har adgang til et tørt hvileareal. Kælvning skal som ud-

gangspunkt ske i enkeltkælvningsbokse, og kalven blive med koen i mindst 12 timer.

7.2.2 Svin

Der er en række specifikke bestemmelser for svinebesætninger (BEK nr. 323 af 06/05/

2003; LBK nr. 255 af 8/03 2013; LBK nr. 256 af 8/03 2013 LBK 874 af 29/6 2013;

BEK 323 af 6/5 2003; BEK 534 af 27/5 2014; Lov 83 af 28/1 2014). Bekendtgørelsen

om beskyttelse af svin (BEK nr. 323 af 06/05/2003) har til formål at beskytte svin, der

holdes med henblik på avl og opfedning ved at opretholde en given grad af dyrevelfærd i

besætningerne. Sygdom og skader kan være skyld i nedsat velfærd, hvorfor loven beskri-

ver en række minimumskrav, som skal overholdes for at mindske risikoen for disse. F.eks.

må gulvene, som dyrene færdes på, ikke være glatte, og de skal være konstrueret og ved-

264

ligeholdt, så risikoen for skader nedsættes mest muligt. Ligeledes skal bygninger og red-

skaber, der anvendes til svin, regelmæssigt desinficeres for at mindske smitte og sydoms-

udbrud. Krav til indretning af stierne, så som at dyrene skal have plads til at ligge og rej-

se sig uden besvær, skal sikre, at dyrenes behov for hvile opfyldes. Pladskrav kan variere

alt efter alderen på det enkelte individ, men kravet gælder på alle niveauer i produktio-

nen. For at tilgodese svins adfærdsmæssige behov for rodeadfærd skal der være adgang

til rodemateriale. Bekendtgørelsen indeholder en række krav, som er specifikke for de

forskellige aldersgrupper og produktionssystemer. Disse krav skal sikre, at de basale be-

hov inden for de specifikke dyregrupper opretholdes. F.eks. skal pattegrise om nødven-

digt have adgang til en varmekilde, og der skal være plads til, at alle pattegrise kan die

samtidigt hos soen. Der er krav om, at pattegrise tidligst må fravænnes, når de er 28 da-

ge, dog er fravænning ved 21 dage tilladt, hvis de flyttes til særlige staldafsnit, der mini-

merer overførsel af smitte til pattegrisene.

7.2.3 Fjerkræ

Inden for fjerkræsektoren findes der bekendtgørelser for henholdsvis æglæggere (BEK

nr. 533 af 17/06/2002), rugeægsproduktion (BEK nr. 757 af 23/06/2010) samt for

slagtekyllinger (LBK 687 af 22/6 2011; BEK 757 af 23/6 2010; BEK 245 af 16/3

2010).

I EU er der overordnet fire produktionsformer til produktion af konsumæg: Buræg,

skrabeæg, æg fra fritgående høns og økologiske æg. Der er krav om adgang til strøelse,

reder og siddepinde i alle fire produktionsformer med varierende krav til omfang pr. in-

divid. Ved alle produktionsformer skal lyset være slukket i ca. en tredjedel af døgnet.

Næbtrimning har siden 2014 ikke været anvendt i nogen af de danske produktionsfor-

mer. Der er krav om udearealer og adgang til dagslys ved produktion med fritgående

høns og økologiske høns.

Ved produktion af slagtekyllinger og ved rugeægsproduktionen er der ud over specifikke

pladskrav krav til lys og lydniveauet i staldene, som skal søge at mindske stress hos høn-

sene. Dyrene skal tilses mindst to gange dagligt, og eventuelt døde individer skal fjernes

straks. Syge, tilskadekomne eller på andre måder svækkede dyr skal aflives, med mindre

der omgående iværksættes behandling. Næbtrimning er forbudt, dog kan der gives tilla-

delse til tidlig trimning ved rugeægsproduktion, hvis det skyldes massive problemer med

fjerpilning eller kannibalisme. Indlevering af slagtekyllinger til slagteriet kræver en oplys-

ningsseddel omkring dødelighed i flokken. Hensigten med disse registreringer, som tjek-

kes af embedsdyrlægen på slagteriet, er at opdage eventuelle velfærdsproblemer i besæt-

ningen. På slagteriet udtages en stikprøve af fødder, og omfanget af trædepudesvidnin-

ger beregnes. Hvis niveauet overstiger en tærskelværdi, bliver producenten pålagt at

iværksætte en handleplan, som skal reducere problemet.

265

7.2.4 Fisk

Opdrætsfisk er i princippet omfattet af de samme regelsæt for dyrevelfærd som de øv-

rige husdyr. Der findes dog særlige regler, der især tager hensyn til dyrevelfærd, herunder

forebyggelse og behandling af sygdomme samt forebyggelse af smittespredning såvel til

andre bestande som til vildfisk i naturen, velfærdsbetingelser under opdræt, transport og

slagtning, jf. Bekendtgørelse om autorisation og drift af akvakulturbrug samt om omsæt-

ning af akvatiske organismer og produkter deraf (BEK. nr. 965 af 18/7 2013), og

Transportforordningen (EF 1/2005 af 22/12 2004) med efterfølgende bekendtgørelser

vedr. beskyttelse af dyr under transport og ved aflivning. Det er muligt at indgå en frivil-

lig aftale om sundhedsrådgivning (BEK. nr. 299 af 29/04 2004), som bl.a. omfatter

mindst seks årlige besøg på anlægget af en dyrlæge. Regler for vandkvalitet og bestands-

tæthed afhænger af den enkelte fiskeart og dennes krav til det omgivende miljø.

7.3

Økologireglers direkte og indirekte

betydning for husdyrsundhed og

–velfærd

Økologisk jordbrugs værdigrundlag, beskrevet i IFOAM's fire overordnede principper

for sundhed, økologi, retfærdighed og forsigtighed, fokuserer ikke specifikt på dyrevel-

færd (Luttikholt, 2007), men giver perspektiver på husdyrenes rolle i en økologisk bedrift

(Vaarst og Alrøe, 2012). I sundhedsprincippet omtales dyr, men uden at nævne ordet

dyrevelfærd. Det stærke offentlige fokus på dyrevelfærd

–

og forventningerne til at øko-

logiske dyr har en højere dyrevelfærd

–

har imidlertid medført, at økologisk jordbrugs

troværdighed kræver, at sektoren forholder sig til dyrevelfærd, sådan som den normalt

forstås og arbejdes med i Danmark og EU.

I det følgende gennemgås reglerne for seks typer økologisk animalsk produktion: mælk,

oksekød, svinekød, æg, kyllingekød og fisk med en analyse af reglernes direkte og indi-

rekte virkning på husdyrenes sundhed og velfærd. Der tages afsæt i resultater, som er

offentliggjort efter vidensyntesen fra 2008 (Hermansen et al., 2008).

Reglerne for den økologiske husdyrproduktion (beskrevet i Rådsforordning (EU)

834/2007) betyder, at de økologiske dyr tilbydes levevilkår, der adskiller sig markant fra

den typiske konventionelle husdyrproduktion, idet der er krav om, at

•

dyrene (undtagen fisk) er på græs og/eller på udearealer

•

dyrene typisk har mere plads, hvilket giver dem mulighed for i højere grad at udfolde

artsspecifik adfærd

•

kalve og pattegrise fravænnes senere og slagtekyllinger slagtes senere

•

alle dyr, drøvtyggere såvel som enmavede (bortset fra fisk) har permanent adgang til

grovfoder

266

Der er endvidere en række særlige økologiregler, som stimulerer til at holde dyrene sun-

de, forebygge behandlingskrævende husdyrsygdomme og minimere anvendelsen af anti-

biotika.

7.3.1 Mælkeproduktion

I 2013 var der 55.000 økologiske malkekøer i Danmark fordelt på ca. 375 malkekvægsbe-

sætninger svarende til ca. 10% af alle danske malkekøer. Økologisk mælk til konsum

havde i 2013 en markedsandel på 29% i Danmark (se kapitel 2).

Reglerne for økologisk kvæghold (Anonym, 2015) medfører, at økologisk mælkeproduk-

tion på en række områder adskiller sig fra konventionel mælkeproduktion. Foderrationen

skal bestå af 100% økologisk foder, heraf minimum 60% grovfoder. Kalve må kun op-

staldes i enkeltboks i den første leveuge. Kalve skal have komælk i minimum 13 uger. Fra

den 15. april til den 1. november skal alle dyr have adgang til græsningsarealer, når vejr-

forholdene og hensynet til dyrene tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet

mindst seks lyse timer dagligt og have mulighed for at æde frisk græs. Småkalve kan op-

staldes indendørs, indtil de er fire måneder gamle. Kalve i alderen 4-6 måneder skal have

adgang til afgræsning i perioden 1. maj til 1. september, når vejrforholdene tillader det.

Efter kælvning skal ko og kalv gå uforstyrret sammen i minimum et døgn. Alle dyr skal

have adgang til et rent liggeareal, der er velforsynet med ren strøelse. Behandling med

medicin skal føres i logbog og medfører to gange så lang tilbageholdelsestid som i kon-

ventionelt husdyrbrug. Mere end tre behandlinger med veterinære lægemidler inden for

12 måneder medfører, at dyret skal gennem en ny omlægningsproces. Behandling med

orbesealer (fysisk beskyttelse af mælkekirtlen) er kun tilladt, hvis dyret i en tidligere

goldperiode har haft mastitis, eller hvis der samtidig goldbehandles med antibiotika.

Undersøgelser viser, at kun 25% af de konventionelle malkekvægsbesætninger anvender

afgræsning til køerne (Kristensen et al., 2010). I malkekvægsbesætninger, hvor køerne er

på græs, er der færre halte køer (Otten et al., 2013), færre hasetrykninger (Burow et al.,

2013a) og en lavere kodødelighed (Burow et al., 2011). Tidligere undersøgelser viser lige-

ledes, at økologiske malkekvægsbesætninger har en signifikant lavere kodødelighed end

konventionelle malkekvægsbesætninger, og at afgræsning er en væsentlig årsag (Thomsen

et al., 2006). En samlet vurdering af velfærden viser, at køer i besætninger med afgræs-

ning har en bedre velfærd om sommeren end om vinteren vurderet efter en Welfare

Quality inspireret protokol (Burow et al., 2013b).

Der er en højere kalvedødelighed i økologiske end i konventionelle malkekvægsbesæt-

ninger (9,4 versus 8,2% for kalve i alderen 0-6 måneder (Raundal et al., 2014)). I et stu-

dium af kalve (0-6 måneder) i 15 økologiske og 15 konventionelle malkekvægsbesætnin-

ger blev der fundet et højere niveau af diarré og et mindre niveau af luftvejslidelser hos

de økologiske kalve sammenlignet med de konventionelle kalve (Reiten, 2014).

267

Tabel 7.1

Oversigt over de væsentligste forskelle som økologireglerne medfører mellem økologisk og

konventionel mælkeproduktion i relation til husdyrsundhed og -velfærd

7.3.2 Oksekødsproduktion

I 2013 var markedsandelen af økologisk oksekød 6% i Danmark (se kapitel 2). Økolo-

gisk oksekød stammer primært fra udsætterkøer og tyrekalve fra den økologiske malke-

kvægsproduktion. Da økologiske køer udgør 10% af alle danske malkekøer, er det så-

ledes ikke alt kød fra økologiske tyrekalve og udsætterkøer, der afsættes som økologisk

oksekød. En stor andel af tyrekalvene i de økologiske malkekvægsbesætninger bliver af-

sat til konventionelle producenter og opdrættes derfor ikke økologisk.

Både i konventionel og økologisk produktion er det almindeligt at aflive nyfødte Jersey

tyrekalve. Aflivningen sker fordi, der tyrekalvene har dårlig produktionsøkonomi på

268

grund af lav tilvækst og højt foderforbrug. På de økologiske bedrifter bliver der årligt

aflivet godt 1.800 Jersey tyrekalve, svarende til cirka 80 procent af de fødte. Der var i

2013 8.500 økologiske ammekøer fordelt på 525 besætninger (NaturErhvervstyrelsen,

2013), hvilket svarer til ca. 9% af alle ammekøer i Danmark. De økologiske regler for

ammekøer er tilsvarende de økologiske regler for malkekvæghold.

7.3.3 Svineproduktion

I 2013 var der 8.400 økologiske søer i Danmark og 149 økologiske bedrifter med svin

(Danmarks statistik, 2014). Hovedparten af de økologiske svin i Danmark slagtes for

salgsselskabet Friland A/S, som i 2014 omsatte ca. 110.000 økologiske slagtesvin (Friland

A/S årsberetning 2013/14). Produktionen er aktuelt stigende, men udgør stadigt under

1% af den samlede danske svineproduktion (se kapitel 2).

Reglerne for økologisk svinehold medfører, at økologisk svineproduktion adskiller sig

markant fra konventionel indendørs svineproduktion. Som minimum skal økologisk

producerede grise overholde reglerne formuleret i vejledning om økologisk jordbrugs-

produktion (NaturErhvervstyrelsen, 2015), der er baseret på EU-lovgivningen (Council

regulation No 834/2007; Commission regulation No 889/2008). Langt de fleste økolo-

giske grise i Danmark leveres imidlertid til Friland A/S og er derfor produceret under

forhold, der yderligere overholder en brancheaftale formuleret af Friland A/S og Dyre-

nes Beskyttelse vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin (Fri-

land, 2015ab). Forskelle mellem økologisk og konventionel svineproduktion, som er for-

årsaget af regelforskelle, er beskrevet i tabel 7.2.

Økologiske grise fødes på friland i hytter og må ifølge NaturErhvervstyrelsens vejled-

ning tidligst fravænnes ved 40 dage. I Danmark fravænnes langt hovedparten af økologi-

ske grise imidlertid først efter syv ugers diegivning for at kunne efterleve førnævnte

brancheregler. Søer skal være ude mindst fra 15. april til 1. november ifølge de danske

økologiregler, men ifølge branchereglerne skal diegivende søer gå på friland året rundt.

Drægtige søer må holdes indendørs med adgang til udeareal, men i praksis er de drægtige

søer typisk udendørs året rundt. Fra fravænning til slagtning skal økologiske svin have

adgang til et udeareal, som typisk er befæstet. Økologiske svin får økologisk dyrket foder

(minimum 95%, fra udgangen af 2017 skal det være 100%) og skal have permanent ad-

gang til grovfoder og rodemateriale. Slagtesvin skal have adgang til et indendørs areal

svarende til 0,8 m

/gris ved 50 kg stigende til 1,3 m

ved 110 kg. Halvdelen af gulvet skal

være fast gulv. Der må ikke være spalter i lejearealet, som skal være velforsynet med ren

og tør strøelse. Derudover skal slagtesvin have adgang til et udeareal på 0,6 m

ved 50 kg

stigende til 1,0 m

ved 110 kg. Økologiske grise bliver meget sjældent halekuperede, men

kastreres typisk for at undgå risiko for ornelugt. Behandling med veterinær medicin skal

føres i logbog og medfører to gange så lang tilbageholdelsestid som i konventionelt brug.

Mere end tre behandlinger med veterinære lægemidler inden for 12 måneder medfører,

at avlsdyr skal gennem en ny omlægningsproces. Behandles slagtesvin mere end en gang,

mister de den økologiske status.

269

Oversigt over de forskelle som økologiregler og brancheregler medfører mellem økologisk og

konventionel svineproduktion i relation til husdyrsundhed og -velfærd

Tabel 7.2

270

Flere undersøgelser tyder på, at de markant anderledes produktionsforhold for økologi-

ske søer påvirker bensundheden positivt, men pattegrisedødeligheden negativt. En un-

dersøgelse af risikofaktorer for halthed for danske drægtige søer i 9 økologiske og 46

konventionelle sobesætninger i 2011-12 viste således, at risikoen for at være halt er 3,5

gange højere for konventionelle søer end økologiske (Knage-Rasmussen et al., 2014).

Studiet viste endvidere én sæsonvirkning, idet hyppigheden af halthed i økologiske be-

sætninger var 11% om sommeren og 5% om vinteren.

Den økologiske so føder sine grise på friland i en farehytte med gode muligheder for at

udføre artsspecifik adfærd omkring faring. Den økologiske so, adskiller sig ikke genetisk

fra den konventionelle, og får derfor næsten lige så store kuld som den konventionelle.

Det er vanskeligt for producenten at gribe ind ved faringsbesvær hos en økologisk so, da

den farer i hytten, og det er også svært efterfølgende at udjævne kuldene og at benytte

ammesøer (da soen er fritgående) sammenlignet med indendørs produktion, hvor soen

typisk er fikseret i en faringsboks. Disse faktorer kan være medvirkende årsager til en

højere pattegrisedødelighed i økologisk produktion. En analyse af pattegrisedødelighed i

syv større danske økologiske sobesætninger fandt en samlet dødelighed indtil fravænning

(inklusive de dødfødte) på 33,0% (Sørensen og Pedersen, 2013). Obduktioner foretaget i

2012 viste, at ca. 60% af de grise, som var døde, da soen blev tilset første gang, var død-

fødte (Sørensen og Pedersen, 2013). Andelen af grise, som var dødfødte eller døde inden

første tilsyn i de syv besætninger, blev på grundlag af landmandens egen registrering,

estimeret til 14,3% af det totale antal fødte. Hvis vi antager, at 60% af de grise var død-

fødte, vil andelen af reelt dødfødte være ca. 9% i gennemsnit i dette studium (Sørensen

og Pedersen, 2013). Der blev i analysen ikke foretaget en sammenligning til dødeligheden

i konventionelt sohold, men det vurderes, at den samlede pattegrisedødelighed i konven-

tionelt sohold var ca. 25% i samme periode (Pedersen et al., 2010) (se tabel 7.7).

På trods af en markant længere diegivning i den økologiske produktion er søernes huld

ved fravænning i gennemsnit ikke væsentligt anderledes end i konventionel produktion,

men andelen af meget magre søer er højere. En undersøgelse af søernes huld ved fra-

vænning i ni danske økologiske besætninger viste, at 30% af søerne havde under 10 mm

rygspæk ved fravænning (Kongsted og Hermansen, 2009a). Til sammenligning viste

rygspækmålinger i 14 konventionelle besætninger, at kun 12 pct. af søerne havde under

10 mm ved fravænning (Kongsted et al., 2007). Der er ikke fundet en entydig sammen-

hæng mellem længden af diegivningen og ringe huld ved fravænning (Kongsted og

Hermansen, 2009b).

For slagtesvinenes vedkommende er der også fundet tydelige forskelle på sundhedstil-

standen imellem økologiske og konventionelle besætninger. En undersøgelse i 16 økolo-

giske og 50 indendørs konventionelle slagtesvinebesætninger i 2004 viste således, at an-

delen af grise med lavt huld var størst i de økologiske besætninger, hvorimod de konven-

tionelle grise havde flere hudlæsioner og sår (Bonde et al., 2006). Ved en sammenligning

af fund i kødkontrollen blev det vurderet, at den reelle forekomst af leverpletter (tegn på

indvoldsorm) var ca. 50% for økologiske grise mod ca. 5% i de konventionelle slagte-

svin. Til gengæld var der tegn på luftsvejsinfektioner hos 42% af de konventionelle slag-

tesvin mod 17% hos de økologiske slagtesvin (Bonde et al., 2010; Sørensen og Bonde,

271

2010). En analyse af Alban et al. (2015) sammenlignede data fra økologiske og konventi-

onelle frilandsgrise med øvrige slagtede grise på Herning slagteri i regnskabsåret 2012/

13. Der blev ikke i analysen skelnet mellem økologiske grise og konventionelle frilands-

grise. Resultaterne viste, at antallet af kødkontrolbemærkninger pr. gris var på samme

niveau i de to grupper slagtesvin.

I konventionel svineproduktion halekuperes pattegrisene for at forebygge halebid, mens

økologiske grise ikke halekuperes. I stedet forebygges halebid gennem tildeling af halm

og grovfoder. På trods af god adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale og grovfoder

forekommer halebid imidlertid også hos økologiske fravænningsgrise og slagtesvin. Un-

dersøgelse af data fra kødkontrollen i 2014 viser en betydelig variation mellem økologi-

ske besætninger i forekomsten fra 0% til 20% (Marianne Bonde 2015 personlig medde-

lelse). I kødkontrollen registreres imidlertid kun skader, der stadig er synlige. Mindre

skader, som ofte forekommer hos grise i 2-4 måneders alderen, registreres derfor ikke

med sikkerhed, og alvorlige skader vil ofte have ført til aflivning. Forekomsten af halebid

hos grise i økologiske og konventionelle besætninger registreret ude på bedriften, samt

halebid som årsag til aflivning kendes ikke.

Der er fundet markant lavere antibiotikaforbrug i økologiske svinebesætninger sammen-

lignet med konventionelle svinebesætninger (Hegelund et al., 2006, Wingstrand et al.,

2010) (se tabel 7.6).

7.3.4 Ægproduktion

I 2013 var der 586.000 æglæggende høner fordelt på 166 økologiske bedrifter. Indvejnin-

gerne af økologiske æg var i 2013 10,94 mio. kg og udgør 17,9% af de samlede indvej-

ninger af æg i Danmark. Salget af økologiske æg udgør 20,4% af det samlede salg (Det

Danske Fjerkræråd, 2013) (se kapitel 2).

Reglerne for økologisk ægproduktion (NaturErhvervstyrelsen, 2015; Hinrichsen, 2015)

medfører, at økologisk ægproduktion adskiller sig markant fra konventionelle ægproduk-

tionssystemer (se tabel 7.3).

Økologiske æg kommer fra høns, der lever i huse med op til 3000 høns i en flok. Der må

være op til 6 høns/m

i hønsehuset. Hønsene skal have siddepinde og reder. Mindst en

tredjedel af gulvet skal være velforsynet med strøelse som halm eller sand. Der skal være

dagslys i stalden. Økologiske høns skal året rundt have adgang til et udendørs areal på

mindst 4 m

pr. høne. Hønsegården skal være dækket af græs eller anden vegetation,

desuden skal der være læ og beplantning. Der skal være en tomgangsperiode i folden på

mindst 60 dage om året eller 120 dage hvert andet år i vækstsæsonen, hvor vegetationen

kan gro frem igen. Vækstsæsonen regnes fra 1. marts til 1. november. Kravet om tom-

gangsperiode gælder ikke, hvis det samlede udeareal er mindst 6 m

pr. høne, og arealet

har skov eller plantagelignende karakter. Økologiske høns får økologisk dyrket foder

(maks. 5% af proteinfoderet må være konventionel) og har adgang til grovfoder som

eksempelvis græsensilage, gulerødder eller roer.

272

Tabel 7.3

Oversigt over de forskelle som økologireglerne medfører mellem økologisk og konventionel

ægproduktion i relation til husdyrsundhed og -velfærd. Der er en kolonne for hvert system (økologisk,

fritgående, skrabe og bur)

Danske økologiske ægproducenter har typisk flere flokke pr. hus og ofte flere huse pr.

bedrift. En stigende del af de økologiske bedrifter har såkaldt "multi-tier-systemer," hvor

hønsene frit kan bevæge sig i flere etager i hønsehusene. Dødeligheden for økologiske

høns er estimeret til 7,1% mod 3,8% i konventionelle berigede bure (Det Danske Fjer-

kræråd, 2013) (se tabel 7.7). Fjerpilning (alvorlig beskadigelse af fjerdragt) er en udfor-

dring i såvel økologiske som i konventionelle æglæggerbesætninger. Forekomst af fjer-

pilning blev fundet i 22% af undersøgte økologiske æglæggerflokke i 2003 (Hegelund et

al., 2006b) og i 20% af økologiske æglæggerflokke ved udsætning i 2013 (Hinrichsen,

2015). Tilsvarende tal for forskellige konventionelle æglæggersystemer kendes ikke.

7.3.5 Slagtekyllinger

Den økologiske slagtekyllingeproduktion er i vækst, men er endnu meget lille i Danmark.

I 2014 blev der således produceret lidt under 700.000 økologiske slagtekyllinger, og det

udgør mindre end 1 procent af den konventionelle slagtekyllingeproduktion (se kapitel

2). Produktionen foregår aktuelt hos 12-15 producenter. De daggamle kyllinger kommer

fra en dansk produktion af økologiske rugeæg og et rugeri. Der er væsentlige forskelle

på reglerne for økologisk og konventionel slagtekyllingeproduktion (se tabel 7.4).

273

Ifølge Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion (NaturErhvervstyrelsen, 2015)

skal økologiske slagtekyllinger, som ikke er af langsomt voksende race, have en slagte-

alder på mindst 81 dage. En slagtekyllingerace betegnes langsomt voksende, hvis kyllin-

gernes daglige tilvækst ikke overstiger 35 g pr. dag. Med en forventet slagtevægt på 2.150

g kan dyr af en langsomt voksende slagtekyllingerace slagtes ved en alder på mindst 60

dage. Derfor lever økologiske slagtekyllinger næsten dobbelt så længe som de konventio-

nelle slagtekyllinger. Økologiske kyllinger skal have dagslys samt adgang til udeareal, og

belægningsgraden er halvt så høj som i den konventionelle produktion.

Økologiske kyllinger vaccineres mod coccidiose og beskyttes derfor mod tarmbetændel-

se uden anvendelse af coccidiostatika/medicin. Det kan være en udfordring at sanere

udearealer efter udbrud af smitsomme sygdomme som Gumboro, der hæmmer kyllin-

gernes immunforsvar og øger dødeligheden. Økologiske slagtekyllinger har en mere na-

turlig gang end konventionelle slagtekyllinger. Eskildsen (2014) fandt på en skala fra 0-2

(2 er dårligst gående), at den gennemsnitlige gait score for økokyllinger var 0,1-0,2. Til

sammenligning var den gennemsnitlige gait score for konventionelle slagtekyllinger 1,9

(Rasmussen et al., 2012). Økologiske kyllinger tildeles grovfoder hver dag, og det er med

til at øge deres aktivitetsniveau og aflede opmærksomheden fra fjerpilning. Det er en ud-

fordring for økologiske såvel som for konventionelle producenter at undgå trædepude-

problemer i kyllingeflokkene. En af årsagerne til de økologiske slagtekyllingers trædepu-

deproblemer er sandsynligvis, at proteinet i økologisk kyllingefoder generelt ikke er lige

så fordøjeligt som i konventionelt kyllingefoder, hvilket bidrager til ammoniakfrigivelse i

strøelsen. En væsentlig lavere belægningsgrad i økologiske besætninger bidrager dog til

gengæld positivt til at reducere den totale mængde ammoniak pr. m

Tabel 7.4

Oversigt over de forskelle som økologireglerne medfører mellem økologisk og konventionel

slagtekyllingeproduktion i relation til husdyrsundhed og -velfærd

274

7.3.6

Fiskeproduktion

Økologisk fiskeopdræt er relativt nyt i Danmark, og de første økologiske fisk certificeret

med det røde Ø-mærke efter nationale økologiregler for økologisk akvakultur kom på

markedet i 2005. I 2010 indførtes en fælles bekendtgørelse for økologisk akvakultur i EU

(EC No. 710/2009 af 9. august 2009). Kun fisk opdrættet i udendørs dambrug eller i

havbrug kan betegnes som økologiske. Vildt fangede fisk fra hav, åer og søer kan ikke få

denne mærkning, da det ikke er muligt at kontrollere/beskrive de forhold, vilde fisk har

levet under. F.eks. om de har levet i stærkt miljøbelastede områder, foderindtag mv. Luk-

kede recirkulerede akvakulturanlæg er ikke tilladte i henhold til økologireglerne.

Som ved økologisk produktion af andre husdyrarter tilstræbes det, at fiskenes artsspeci-

fikke behov opfyldes. Dette kan gøres ved, at de forskellige faser af opdræt og det an-

vendte udstyr udvikles til at opfylde fiskenes velfærdsbehov. I modsætning til konventio-

nelle opdræt har økologisk fiskeopdræt forskrifter omkring håndtering af fiskene, bl.a. at

de maksimalt må være ude af vand i 30 sek. (Pedersen et al., 2005). En optimal vandkva-

litet er vigtig for fiskenes velfærd, hvorfor der på økologiske bedrifter er skærpet egen-

kontrol med både daglige og ugentlige målinger af vandkvaliteten. Et af de skærpede

krav til vandkvaliteten er en iltmætning på minimum 65%.

Risikoen for sygdom kan reduceres ved at nedsætte bestandstætheden, og der er fastsat

maksimale opdrætstætheder for økologisk fiskeproduktion. Disse varierer alt efter, hvil-

ken fiskeart der opdrættes. Veterinærkontrol minimum seks gange årligt er lovpligtigt, og

vaccinationsprogrammer skal overholdes for at nedsætte risikoen for sygdomsudbrud.

Antibiotika er receptpligtig og antibiotika må kun anvendes til behandling af sygdomme

i konventionelle og økologiske fiskebrug. Skærpede regler for økologisk produktion fore-

skriver, at en fisk højst må behandles med antibiotika to gange om året, dog kun én gang

hvis livscyklussen gennemløbes på mindre end ét år. Tilbageholdelsestiden på kødet efter

medicinforbrug er fordoblet i forhold til den konventionelle produktion. Niveauet for

antibiotikaforbrug i økologisk dambrug kendes ikke, men det samlede forbrug af antibi-

otika i akvakultur (konventionelt og økologisk) udgør 3% af det samlede antibiotikafor-

brug til husdyr i Danmark (Danmap, 2013).

Foder til akvakulturdyr skal ikke blot opfylde dyrenes næringsbehov, men der stilles også

specifikke krav til oprindelsen af næringskomponenter, herunder fiskemel og -olie ud-

vundet af afskær fra slagtning af økologiske fisk. Samtidig må foder fremstillet af ingre-

dienser fra en bestemt dyreart ikke benyttes som foder til samme art. Hvis der anvendes

fiskemel og -olie fremstillet fra vildtfanget industrifisk, skal disse fisk være fanget ved

bæredygtigt fiskeri. Under implementeringen af den ovenfor nævnte EU bekendtgørelse

EC 710/2009 har der vist sig akutte udfordringer, der har nødvendiggjort umiddelbare

justeringer, mens en egentlig revision af EU-Forordningen er forestående baseret på me-

re videnbaseret rådgivning og praktiske erfaringer med regelsættet.

275

7.4

Hvad er økologiens bidrag til husdyrsundhed og -velfærd?

7.4.1 Økologien giver dyrene mulighed

for artsspecifik adfærd og for at forblive intakte

Kvæg

Kvæg på græs bruger døgnet på afgræsning, drøvtygning og hvile. Den naturlige døgn-

rytme vil typisk indeholde to længerevarende græsningsperioder

–

en tidligt om morge-

nen og en sent på eftermiddag. Køer drøvtygger ca. 5-8 timer i døgnet i enten stående

eller liggende positur (Broom and Fraser, 2007). Køer tilbringer omkring halvdelen af

døgnet med at ligge

–

enten under drøvtygning eller i forbindelse med søvn. Liggetid

hos køer har vist sig at være et uelastisk behov forstået sådan, at køerne vil arbejde me-

get for adgang til liggetid (Jensen et al., 2005), og at denne adfærd vælges fremfor anden

adfærd, som f.eks. ædetid (Munksgaard et al., 2005). Desuden vil køer, der har været for-

hindrede i at ligge i en periode efterfølgende kompensere for den tabte hvile, ved at øge

den daglige liggetid (Schutz & Cox, 2014). De højtydende malkekøer har et ekstra stort

energibehov, og ædetiden kan derfor udgøre en større del af døgnet. Den tid, der bruges

på malkninger, går ofte fra koens samlede liggetid, hvilket kan have en negativ indflydel-

se på koens velbefindende.

En mindre del af økologiske besætninger har løsdriftsstalde med dybstrøelsesareal, der

–

ligesom græsarealer

–

tillader dyrene at rejse sig og lægge sig uhindret samt at gå fremad,

når de rejser sig. De fleste økologiske køer står ligesom de konventionelle i sengebåse

(Kristensen, 2010), der ikke altid tillader fri rejse-sig-lægge-sig-adfærd, og yderst sjældent

er indrettet således, at dyrene kan gå fremad, når de rejser sig. At gå baglæns er en bevæ-

gelse som koen sjældent vil gennemføre som en del af et naturligt bevægelsesmønster.

Køer med kalve i grupper vil typisk arrangere sig i mindre grupper med et stærkt og

vedvarende socialt hierarki. I forbindelse med kælvning vil koen isolere sig fra gruppen,

hvis der er mulighed for skjul, og de første par dage efter kælvning vil kalven forblive

skjult i græsset, hvor koen opsøger kalven for at give den mælk (Lidfors et al., 1994).

Herefter følger kalven koen i gruppen og dier normalt indtil omkring seksmånedersalde-

ren (Ekesbo, 2011) samt arrangerer sig i flokken med andre kalve i samme aldersgruppe.

Regler for økologiske køer kræver, at ko og kalv er sammen i minimum et døgn (det

dobbelte af, hvad der gælder i konventionelle besætninger), hvilket er et kompromis for

at tillade ko og kalv at udføre deres naturlige adfærd i forhold til den første tid efter

kælvningen, men uden at knytte så meget bånd, at det vil blive meget traumatisk at bryde

det. Kalven får den første mælk, råmælken, gennem diegivning under brug af suge-

synke-adfærd, hvilket sikrer, at mælken kommer ned i løben og har den rette temperatur.

Studier har vist, at koen slipper efterbyrden lettere og renser sig bedre efter kælvning,

hvis kalven får lov at patte, og råmælken styrker kalvens immunforsvar. Båndet mellem

ko og kalv styrkes gradvist i løbet af den første tid (Weary and Chua, 2000), hvorfor den

øgede tid sammen for ko og kalv måske ikke kun er positiv. Ved adskillelse

–

uanset efter

hvor lang tid

–

reagerer både ko og kalv med øget uro samt ved at kalde på hinanden

(Weary and Chua, 2000).

276

Der er fortsat muligheder for at udvikle systemer, hvor dyrenes naturlige behov imøde-

kommes i højere grad, end det er tilfældet i dag i danske økologisk certificerede besæt-

ninger. Et af de behov er ko-kalv-samvær i den første periode af kalvens liv. Ganske få

økologiske danske malkekvægsbesætninger tillader samvær mellem køer og deres egne

kalve længere end 24 timer. Der er ét velbeskrevet dansk eksempel, hvor der er et stærkt

sæsonbetonet kælvningsmønster, og hvor køer færdes i et specielt område sammen med

egne kalve samt nogle ammekalve (Hemmingsen, 2014). I Holland er der cirka 25 besæt-

ninger, som praktiserer et særligt "familie-flok-princip" med en målsætning om at kalve

skal have mulighed for at være sammen med deres mødre i op til hele mælkefodringspe-

rioden (Vaarst & Jensen, 2013). I de fleste af disse besætninger er kælvningerne jævnt

fordelt over året, og kalvene har adgang til deres mødre i den almindelige kostald (løs-

drift med sengebåse eller dybstrøelse, med eller uden adgang til udearealer) hele døgnet

eller dele af det. I Danmark findes der herudover økologiske og konventionelle besæt-

ninger med forskellige former for såkaldte ammetantesystemer, hvor kalve går sammen

med udvalgte køer, der hver især tager sig af 3-5 kalve. I forhold til at leve op til økolo-

giens principper og målsætninger generelt, er der vide perspektiver i at udvikle og udbre-

de sådanne systemer mere, end de er i dag.

Afhorning af kalve er tilladt i økologiske kvægbesætninger, hvis der i forvejen er afhor-

nede dyr i besætningen. I praksis betyder dette, at stort set alle kalve i økologiske besæt-

ninger afhornes, hvis de ikke er født uden horn (kullede), som visse kvægracer er. Pro-

ducenten må selv afhorne kalve under tre måneder, men kun når de først er bedøvet af

en dyrlæge. Trods smertelindring efter gældende lov er proceduren forbundet med stress

og ubehag hos kalvene i timerne efter indgrebet (Faulkner & Weary, 2000; Stilwell et al.,

2012).

Svin

Grise er sociale dyr, der ynder at færdes i grupper, som typisk består af 2-6 beslægtede

søer med afkom. Orner lever solitært eller i grupper af orner. I naturen søger den dræg-

tige so isolation fra gruppen i dagene op til faring og udvælger et egnet sted at fare. Om-

rådet vil ofte være beskyttet af f.eks. en skråning eller sten på den ene side og have over-

hængende grene. Når placeringen er udvalgt påbegyndes redebygningen. Højdrægtige

søer er meget motiverede for redebygningsadfærd, og adfærden ses også hos søer på be-

tongulv og uden redebygningsmateriale. I sådanne situationer, hvor adfærden ikke kan

resultere i bygning af en funktionel rede, kan adfærden fortsætte ind i den aktive del af

faringen og medføre komplikationer på grund af soens uro (Thodberg et al., 2002).

Økologiske søer har mulighed for at bygge reder i hytter på friland. I naturen vil faringen

ofte begynde få timer efter, at redebygningen er færdiggjort. Soen og pattegrisene bliver i

og omkring reden i op til 14 dage, herefter slutter de sig igen til flokken. Ved 4-5-ugers

alderen begynder smågrisene at indtage fast føde, men diegivningen fortsættes og er ob-

serveret helt frem til uge 17 (Jensen & Récen, 1989; Petersen et al., 1989).

277

I Danmark er fravænningsalderen for økologiske smågrise i praksis minimum syv uger.

Laktationer længere end syv uger kan gennemføres uden velfærdstruende reduktion på

soens huld ved fravænning (Kongsted & Hermansen, 2009a; Bussemas & Weissmann,

2008). En forlænget laktation medfører færre producerede kuld pr. so pr. år, da drægtig-

hed først etableres efter fravænning. Søer med lange laktationer kommer i brunst under

laktationen, og mulighederne for løbning i laktationsperioden undersøges, da dette vil

kunne opbløde den skarpe opdeling mellem diegivning og drægtighed. Ved at inducere

brunst (med ornekontakt) og etablere drægtighed i laktationen vil det i teorien være mu-

ligt at opretholde eller måske endda øge antallet af kuld pr. so selv om laktationen for-

længes. Indtil nu har denne forskning hovedsagelig været baseret på konventionel, in-

dendørs produktion og meget tidlig induktion af brunst med meget ustabile reprodukti-

onsresultater til følge (Alonso-Spilsbury et al., 2004). Andre undersøgelser tyder imidler-

tid på, at senere induktion

(≥ uge 5) og stimulirige miljøer fremmer forekomsten af lak-

tationsbrunst ved lange laktationer (Stolba, 1986; Kongsted og Hermansen, 2009b).

Grise tilbringer en stor del af deres vågne tid med fødesøgning, herunder med rodead-

færd. Rodeadfærd menes at udspringe af et medfødt behov hos grisene. De har meget få

svedkirtler, og sølebadning er derfor vigtig for deres termoregulering. Sølebadning vil

typisk opstå, når temperaturen kommer over 15-20˚C

(Stolba & Wood-Gush,

1989).

Manglende adgang til områder med mudder, vand eller andet kølende materiale kan

medføre, at grisene bliver overophedede og syge eller søler sig i deres egen afføring.

Økologiske grise kastreres stadig for at undgå ornelugt i kødet. Fodring med korn eller

cikorie få dage før slagtning kan reducere skatolniveauet, men ikke det andet lugtstof

androstenon (Jensen et al., 2014). Ny forskning viser, at produktion af økologiske, uka-

strerede hangrise kan gennemføres uden væsentlige dyrevelfærdsproblemer, men at fra-

sorteringen på grund af ornelugt stadig er for høj (Thomsen, 2015) til at produktion af

økologiske hangrise er økonomisk rentabelt (Sørensen, 2015). Økologiske grise haleku-

peres ikke.

Fjerkræ

Vilde høns lever i mindre flokke på op til 30 dyr med en stærk hierarkisk opbygning,

hvor hanen er den dominerende. Høns kan kun huske en rangorden på op til ca. 30

høns, og i naturen vil flokkene deles, når de når den størrelse. Under typiske økologiske

produktionsforhold holdes høns i meget store flokke på op til 3.000 dyr. Fødesøgning er

en medfødt adfærd hos høns, som videreudvikles og finpudses ved, at kyllingerne obser-

verer ældre flokmedlemmer (Ekesbo, 2011). Under produktionsforhold, hvor pladsen pr.

høne er stærkt begrænset, og hønsene udsættes for et stressende miljø, kan det være et

problem, at de retter deres fødesøgningsadfærd mod hinanden i form af fjerpilning

(Ekesbo, 2011).

Støvbadning er en vigtig del af fjerkræs naturlige adfærd. Undersøgelser har vist, at hvis

der ikke er et egnet materiale til rådighed, vil høner udvise vakuumadfærd og "støvbade"

278

uden støv (Vestergaard, 1982). Inden for økologisk ægproduktion skal en del af gulvet

være dækket med halm eller sand, så hønsene har mulighed for at støvbade.

Fisk

Velfærd i forbindelse med opdræt af fisk er først blevet et emne inden for de senere år,

siden det er blevet mere alment accepteret, at fisk kan føle smerte lige som andre dyr i

husdyrproduktionen (Chandroo et al., 2004). Der er dog stadig begrænset viden om be-

vidsthed og smerte hos fisk, hvorfor de velfærdstiltag, der gøres inden for fiskeprodukti-

on, primært er rettet mod et optimalt vandmiljø med god vandkvalitet, plads og foderty-

per, der lever op til fiskens ernæringsmæssige behov. En dårlig vandkvalitet kan være

stressende for fiskene, og højt indhold af affaldsstoffer kan virke direkte skadeligt på

fiskesundhed og velfærd (Ashley, 2007). Inden for økologisk fiskeproduktion er der fo-

kus på en forbedret vandkvalitet og et øget iltindhold i sammenligning med konventionel

produktion. Håndtering over vandoverfladen er naturligvis en voldsom stressfaktor for

fisk og bør mindskes mest muligt (Ashley, 2007). Ved økologisk produktion er der særli-

ge regler for håndteringen af fiskene. Bevægelse i vandet er vigtig for at fisk kan optage

ilten optimalt via gællerne, og derfor er plads af stor betydning for fiskens velbefinden-

de. Den velfærdsmæssige effekt af bestandstætheden er afhængig af fiskearten. Fisk,

som naturligt lever i store stimer, kan være mindre påvirkede end fisk, som naturligt lever

solitært (Ashley, 2007). Den økologiske fiskeproduktion søger at tilgodese dette ved at

have en lavere bestandstæthed. Store fugle og andre rovdyr omkring opdrætsbassinerne

er ikke kun en trussel mod produktionen i form af eventuelle tab af fisk til rovdyr, men

virker også stressende på fiskene. Både ved konventionel og økologisk opdræt er der reg-

ler for afskærmning i form af f.eks. net omkring bassinerne. Men ved økologisk produk-

tion er disse skærpede for at mindske den stressfaktor, som tilstedeværelsen af rovdyr

udgør for fiskene.

7.4.2 Økologien resulterer i flere dyr i det fri

–

i naturen såvel som og i landbrugssystemerne

Alle økologiske husdyr skal som tidligere beskrevet have adgang til et liv udendørs i

hvert fald i sommermånederne. Derved adskiller deres liv sig væsentligt fra livet for de

fleste konventionelt opdrættede husdyr, som ikke er omfattet af krav om adgang til dags-

lys, frisk luft eller ophold udenfor.

Generelt forventes adgang til frisk luft og mere plads at reducere risikoen for infektioner

inden for besætningen og styrke muskler og led som følge af øget aktivitet (Edwards,

2005). Studier med svin indikerer f.eks., at dyr opdrættet udendørs har et mere aktivt

immunsystem og dermed er større modstandsdygtige over for infektioner end dyr op-

drættet indendørs (Rudine et al., 2007).

Husdyr, der har adgang til udendørs arealer, har i højere grad mulighed for artsspecifik

adfærd. Køer på græs har f.eks. mulighed for at udfolde deres naturlige græsningsadfærd,

279

hvor de konstant står med det ene forben lidt foran det andet, og gradvist bevæger sig

fremad, mens de æder. Denne adfærd er ikke mulig i indendørssystemer, hvor alle dyr

som regel æder fra et foderbord i en positur, hvor forbenene står parallelt. Charlton et al.

(2013) viste i et studium, at køer, som frit kunne vælge mellem at være på græs eller in-

denfor i løsdrift, tilbragte lidt over halvdelen af tiden udenfor (Charlton et al., 2013).

Tucker et al. (2004) viste, at køer foretrak at være ude især om natten, og forklarede det

med, at køerne foretrak at ligge på græs frem for mere hårde typer af underlag inden-

dørs. Køer på græs kan gennemføre lægge- og rejse-sig-adfærd fuldstændig uhindret.

Udearealer kan gøres attraktive gennem adgang til vand flere steder udendørs samt til-

strækkelige muligheder for læ, ly og skygge. Dette er bl.a. vist for økologiske høns (He-

gelund et al., 2005).

For svin giver ikke-befæstede frilandsarealer mulighed for rodeadfærd. I modsætning til

en række andre EU-lande tillader Danmark imidlertid at ringe søer for at forhindre, at de

ødelægger græsdækket og dermed øger risikoen for udvaskning af næringsstoffer fra

jorden. Indgrebet fratager dyrene muligheden for en vigtig artsspecifik adfærd, men det

vurderes at være nødvendigt, fordi svinehold på friland, som det praktiseres i dag, er

forbundet med betydelig risiko for næringsstofudvaskning (Eriksen et al., 2002) som føl-

ge af en relativ høj belægningsgrad, et stort input af næringsstoffer fra det tildelte kraft-

foder sammenholdt med, at det er meget vanskeligt at opretholde et tilfredsstillende

plantedække i græsfolde (Eriksen et al., 2006). Der er således behov for at undersøge

muligheder for nye måder at tilrettelægge frilandsproduktionen på.

Økologiske svineproducenter kan plante træer som f.eks. poppel, pil og frugttræer på

græsarealerne til diegivende søer. Dette giver dyrene bedre mulighed for at søge skygge

og læ (Kongsted, 2014). Et pilotforsøg med slagtesvin på friland tyder imidlertid på, at

træer i foldene ligeledes reducerer risikoen for udvaskning af næringsstoffer markant

(Sørensen, 2010; Horsted et al., 2012), formentlig fordi træerne som følge af deres dybe-

re rødder kan opsamle næringsstoffer over en længere periode end græs. Erfaringerne

fra integreret produktion af træer og frilandssvin tyder således på, at der er mulighed for

en miljømæssig forsvarlig frilandsproduktion uden ringning af søerne.

Et andet eksempel på integreret frilandsproduktion er hold af svin på foderafgrøder som

f.eks. jordskokker. Såfremt grisene kan finde en større andel af deres føde direkte på de

arealer, de beslaglægger, kan det forbedre næringsstofrecirkuleringen samt ressourceud-

nyttelsen (Quintern & Sundrum, 2006) og kan således åbne for flere svin på friland

uden, at miljøbelastningen samlet set øges. Den ernæringsmæssige værdi af direkte fou-

ragering er undersøgt i en række studier med fokus på værdien af fouragering på olden

og græs (Rodríguez-Estévez et al., 2009), kløvergræs (Rivera Ferre et al., 2001; Fernandez

et al., 2006; Kongsted et al., 2015), lucerne (Jakobsen og Kongsted, 2015) og jordskok-

knolde (Kongsted et al., 2013). Disse studier har vist, at ikke-lakterende søer kan hente

op til 65% af deres energibehov ved afgræsning. Det tyder således på gode muligheder

for at reducere forbruget af kraftfoder og dermed overskuddet af næringsstoffer i fri-

landssystemer til svin.

280

7.4.3

Økologien giver robuste racer nye muligheder

I det økologiske husdyrbrug skal der bruges racer, som er tilpasset de lokale forhold, og

avlen skal baseres på racer, som kan reproducere succesfuldt under naturlige forhold

(Council Regulation 384/2007). Et schweizisk studie viser, at det er hensigtsmæssigt at

bruge lokale racer (Spengler et al 2012). Der har i Danmark ikke været noget eksplicit

mål eller arbejde for at bevare eller prioritere lokale racer. Ganske få økologiske svineav-

lere har engageret sig aktivt i bevaringsarbejdet omkring sortbrogede landracesvin inden

for konceptet "velfærdsdelikatesser" i samarbejde med den private organisation "Dyre-

nes Beskyttelse," og på et par besætninger er der endnu køer af rød dansk malkerace,

men der er intet systematisk eller organiseret avlsarbejde i Danmark for at bruge gamle

lokale racer i den økologiske produktion. For fjerkræ og især høns bruges der helt for-

skellige racer og stammer til ægproduktion og til produktion af slagtekyllinger. I såvel

konventionel som økologisk ægproduktion aflives alle nyudklækkede hanekyllinger mens

både konventionel og økologisk slagtekyllingeproduktion anvender ganske få, centralt

producerede og i nogle tilfælde "designede" racer. Danske økologiske æglæggerhøns er

ikke avlet til at aflejre kød og anvendes derfor oftest som minkfoder, når de udsættes

efter ca. et års æglægning.

Økologiske søer har samme genetik som konventionelle søer. De får typisk flere grise pr.

kuld, end de selv kan passe, med svage utrivelige eller døde grise til følge. Lige som i

konventionel svineproduktion forsøges dette problem i praksis løst ved kuldudjævning

og ved brug af ammesøer (Sørensen og Pedersen, 2013).

7.4.4 Økologien kan resultere i dyr med et lavt niveau

af sygdomme, zoonoser og antibiotikaforbrug

Sygdomsforekomst hos kvæg

Danske undersøgelser viser, at økologiske køer behandles signifikant mindre for yverbe-

tændelse, reproduktionslidelser, stofskiftelidelser (hovedsageligt ketose), klovsygdomme

og lemmelidelser end konventionelle køer (Bennedsgaard et al., 2010). Dog behandles

økologiske køer hyppigere for mælkefeber i forhold til konventionelle køer. Økologiske

køer bliver ældre end konventionelle køer (Bennedsgaard et al., 2010), og risikoen for

mælkefeber stiger med koens stigende antal kælvninger (Rajala-Schultz et al., 1999). Ta-

bel 7.5 giver en oversigt over sygdomsbehandlinger i henholdsvis økologiske og konven-

tionelle besætninger for ovennævnte sygdomme.

Økologiske kvægbesætninger kan have en højere risiko for paratuberkulose, fordi koen

og kalven går sammen den første dag af kalvens liv, hvor risikoen for smitte mellem ko

og kalv er høj. Sødmælksfodring til kalve kan være en mulig smittekilde, med mindre

mælken er pasteuriseret eller landmanden kender køernes infektionsstatus og sorterer

mælk fra inficerede køer fra. I Holland fandt Kijlstra (2005) imidlertid ingen forskel hos

økologiske og konventionelle besætninger i antallet af paratuberkulose-inficerede besæt-

ninger og Casey et al. (2013) fandt ingen forskel mellem antistofkoncentrationen for pa-

281

ratuberkulose i tankmælken fra økologiske og konventionelle besætninger i USA. Nielsen

og Dohoo (2013) fandt til gengæld indikation på, at danske økologiske besætninger var

langsommere til at sanere sig for Salmonella Dublin infektioner end konventionelle mal-

kekvægsbesætninger.

Tabel 7.5

Sygdomsbehandlinger (gennemsnit og s.d.) i konventionelle og økologiske malkekvægsbe-

sætninger 2006, adapteret fra Bennedsgaard et al. (2010). Forskelle mellem økologiske og konventionel-

le besætninger er signifikante (p<0,05)

En af saneringsmulighederne med hensyn til S. Dublin infektion og paratuberkulose er

at fjerne kalven fra koen umiddelbart efter kælvning. Økologer, der ønsker sanering af

besætningen for paratuberkulose eller Salmonella Dublin infektion, har derfor mulighed

for at fravige det normale krav om, at kalven bliver hos koen det første døgn, såfremt de

anmelder saneringen til NaturErhvervstyrelsen. Nogle økologiske mælkekvægsbesætnin-

ger har på grund af deres paratuberkulose- eller Salmonella Dublin status dispensation

fra at holde kalve i grupper (Reiten, 2014).

Adgangen til udendørsarealer medfører, at økologiske dyr i højere grad er smittede med

parasitter end konventionelle dyr (Thamsborg et al., 1999). De tre vigtigste endoparasit-

ter, for ungdyr på græs, er løbe-tarmorm, lungeorm og leverikter (Sorge et al., 2015; No-

vobilsk�½ et al., 2015). Forekomsten af parasitter afhænger af adgangen til udendørsarea-

ler og ikke af, om besætningen er økologisk eller konventionel (Novobilsk�½ et al. 2015;

Höglund et al., 2010). Typisk overses betydningen af løbe-tarmorm, da den sjældnere

giver kliniske sygdomssymptomer end lungeorm, som ofte giver kliniske symptomer

(Höglund et al., 2010). Tilstedeværelse af leverikter giver oftest bemærkninger i slagte-

282

fund (Olsen et al., 2015). Symptomer på ormeinfektioner afhænger af hvilken type para-

sit, der er tale om. Ved løbe-tarmorm er symptomerne oftest diarré, lav tilvækst, dårlig

huld og utrivelighed, men disse symptomer ses dog kun hos ungdyr, da voksent kvæg

udvikler immunitet. Lungeorm giver symptomer relateret til luftvejene, såsom hoste og

besværet vejrtrækning, men kan også give dårlig huld, nedsat tilvækst og nedsat ydelse,

hvis køerne påvirkes. Leverikter medfører blodmangel, nedsat tilvækst eller ydelse og

afmagring. Leverikter fører normalt ikke til dø dsfald hos kreaturer, mens dette er tilfæl-

det hos får. Mistanke om parasitinfektion kommer oftest i form af kliniske symptomer

og historik i besætningen. Diagnosen kan i mange tilfælde bekræftes ved prøvetagning af

flere dyr, hvor gødning undersøges for tilstedeværelse af ormeæg og larver, og på bag-

grund af resultatet af en optælling vurderes det, om behandling er relevant (Hansen and

Perry, 1994).

Parasitangreb kan forebygges blandt andet ved at lukke kalvene ud på en "ren" (parasit-

fri) mark i foråret, dvs. en mark, hvor der ikke har gået kvæg året før. Har man mulighed

for at flytte kalvene til en "ren" mark igen i juli (mark efter første slæt), vil det yderligere

nedsætte ormebelastningen, da ormebyrden på dette tidspunkt vil "toppe" på den gamle

mark. Det er vigtigt at undgå at sammenblande dyr i forskellig aldersgrupper. Dyr, der

går sammen, vil have opbygget en lignende immunitet og sammenblanding vil medføre

"ny" smitte, der ikke er immunitet overfor. Det er vigtigt at holde belægningsgraden lav,

da høj belægningsgrad får kalvene til at græsse tættere på gødningen og dermed optage

større smitte. Leveriktens livscyklus er afhængig af pytsneglen, og derfor forekommer

leverikter kun i områder, hvor pytsneglen lever.

Sygdomsforekomst hos svin

På trods af den relativt høje fravænningsalder på syv uger er diarré og utrivelighed efter

fravænning et problem i nogle økologiske besætninger (Bonde & Sørensen, 2006). Lige-

ledes er det en årsag til, at økologiske producenter i lighed med konventionelle anvender

smågrisefoder med høje koncentrationer af zink.

Noget tyder på, at økologiske grise er mere robuste over for salmonellainfektioner end

indendørs konventionelle grise. Et stort sammenlignende studium viste, at økologiske

grise ved slagtning havde et relativt højt niveau af antistoffer mod salmonella i kødsafts-

prøver hvilket indikerer, at grise har været smittet med Salmonella i opvækstperioden. De

økologiske slagtesvin udskilte imidlertid færre bakterier på slagtetidspunktet end konven-

tionelle grise (Bonde og Sørensen, 2012).

Økologiske grise har flere indvoldsorm end konventionelle indendørs grise, men der er

stor variation imellem besætningerne (Roepstorff et al., 1998; Permin et al., 1999; Mejer

et al., 2014). Spolorm, knudeorm og piskeorm er de hyppigst forekommende parasitter

hos svin under danske forhold. Af de tre parasitter er spolormen den største og hyppigst

forekommende rundorm. Den høje forekomst skyldes, at hver hunorm kan lægge op

mod 2 millioner æg/dag, og selvom de fleste æg hurtigt dør, er marker og især stalde

smittede med store mængder æg. Studier viser, at et mindre antal æg kan overleve i

283

mindst 13 år i jorden og stadig smitte grise (Mejer et al., 2014). Det er primært de unge

grise og slagtesvinene, som har spolorm. Spolormen kan påvirke grisenes tilvækst, foder-

forbrug og formodentlig reducere effekten af vacciner. Knudeormen er mest almindelig

hos søer, da infektionen akkumuleres i ældre dyr. Grise inficeres ved optagelse af en mi-

kroskopisk larve, som er klækket fra parasittens æg, der er udskilt til omgivelserne via

gødningen (Roepstorff og Nansen, 1998). Piskeorm smitter gennem meget robuste æg,

der kan overleve i jorden i mange år. Hunormen lægger relativt få æg, hvori en larve

langsomt udvikles. Dette er formodentlig forklaringen på, at både andelen af smittede

dyr og infektionsniveauet var meget lavt i besætningerne (Mejer et al., 2014).

Sygdomsforekomst hos fjerkræ

Der er en hyppigere forekomst af klassiske fjerkræsygdomme, herunder ekto- og endo-

parasitter i fritgående og økologiske besætninger sammenlignet med konventionelle in-

dendørsflokke. Det skyldes hovedsageligt, at det er vanskeligt at gennemføre smittebe-

skyttelse i staldsystemer med fri adgang til udendørs folde, hvor bakterier, virus og para-

sitter har optimale livsbetingelser, lige som der er en øget kontakt til den vilde fauna,

som også kan overføre en række sygdomme (Christensen et al., 1999; Permin et al.,

2002). Endo- og ektoparasitter menes at forårsage produktionstab i størrelsesordenen

10-20% i form af øget foderforbrug, nedsat tilvækst og nedsat ægproduktion samt øget

dødelighed. Studier har vist, at infektioner med rundormene Ascaridia galli (den store

spolorm), Heterakis gallinarum (blindtarmsorm) og Capillaria spp. (hårorm) er vidt ud-

bredte i økologiske og fritgående hønseflokke (Permin et al., 1999). Specielt H. gallina-

rum er vigtig, da den overfører Histomonas meleagridis, der medfører blackhead hos

fjerkræ (Lund & Chute, 1972). Histomonas infektioner er rapporteret at være et stigende

problem i en del økologiske besætninger. Den vigtigste endoparasit hos fjerkræ er dog

coccidier, tilhørende slægten Eimeria. Disse infektioner kan som tidligere omtalt kontrol-

leres ved hjælp af vaccination og udgør ikke et stort problem i økologiske besætninger.

Af ektoparasitter kan nævnes blodmiden Dermanyssus gallinae, som findes i op til 60%

af besætningerne (Kilpinen et al., 2005). Dermanyssus gallinae (den rød hønsemide) kan

føre til udtalt anæmi med dødsrater i størrelsesordenen 40-50% i en kraftigt angrebet

flok (Høglund et al., 1995). Ved bakterielle infektioner er dødeligheden ofte meget højere

end ved parasitter. I tilfælde af udbrud af fjerkrækolera (Pasteurella multocida infektion)

kan dødeligheden overstige 20% på en uge og kan føre til en dødelighed på op til 90%

(Eigaard et al., 2006). Et forskningsprojekt har vist, at æg fra rundormen Ascaridia galli

kan overføre Salmonella enterica til høns, hvilket på sigt vil betyde, at det bliver svært at

udrydde S. enterica infektioner i udendørsflokke på grund af parasitæggenes lange over-

levelse i jord (Chadfield et al., 2001). Kombinationen af både parasitter (A. galli) og bak-

terier (E. coli og P. multocida) kan medføre nedsat produktion i form af vægttab og ned-

sat ægproduktion, og kan desuden føre til en øget dødelighed (Permin et al., 2002).

284

Antibiotikaforbrug

Forbruget af antibiotika til dyr i Danmark i 2013 var 116,339 tons aktivt stof. Fordelt på

dyrearter står svin for ca. 78% af antibiotikaforbruget i 2013, kvæg for 10%, akvakultur

for 3%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 4% og kæledyr, heste og andre dyr for de resterende

3% (DANMAP 2013). En oversigt over antibiotikabehandlingsniveauerne i økologisk

mælke- og svineproduktion er vist i tabel 7.6 med reference til tilsvarende konventionel

produktion.

Tabel 7.6

Oversigt over niveauer af antibiotikabehandling/forbrug i økologisk husdyrproduktion

med reference til konventionel produktion

Forbruget af antibiotika er generelt lavere i økologiske husdyrbesætninger end i tilsva-

rende konventionelle produktionssystemer. Jo mindre antibiotika der anvendes, jo min-

dre er risikoen for uheld, f.eks. fejlagtig aflevering af mælk til mejeriet fra antibiotikabe-

handlede køer eller slagtning af grise med antibiotikarester. Tilbageholdelsestiden er

desuden fordoblet hos økologiske dyr, hvilket yderligere sikrer, at ingen antibiotikarester

leveres i råvaren til mejerier eller slagterier.

Forbruget af antibiotika til produktion af et kg svinekød er 5-20 gange lavere end ved

produktion af et kg konventionelt svinekød. Niveauet for antibiotikaforbrug og antibio-

tikaresistens er markant lavere i økologisk svineproduktion sammenlignet med konventi-

onel svineproduktion (Wingstrand et al., 2010).

Forskellen i antibiotikaforbrug ved økologisk og konventionel mælkeproduktion er væ-

sentlig mindre. Forbruget af antibiotika til produktion af et kg økologisk mælk er ca. 2/3

af forbruget til produktion af et kg konventionel mælk. Forskning har imidlertid vist, at

285

man gennem en målrettet indsats i økologiske malkebesætninger kan reducere forbruget

af antibiotika yderligere (Bennedsgaard et al., 2010; Ivemeyer et al., 2011).

Når antibiotikabehandlinger i økologisk kvægproduktion kun må foretages af en dyrlæ-

ge, kan behandlingstærsklen i nogle tilfælde være højere, fordi der er højere behandlings-

udgifter ved at tilkalde en dyrlæge. Tidligere undersøgelser har vist, at mange økologiske

landmænd lagde vægt på aktiv plejebehandling (Vaarst, 1995; Vaarst et al., 2003 ). Hvis

der er fokus på pleje af dyret, såsom tildeling af sygeboks med ekstra strøelse, ekstra

udmalkninger og andre plejende tiltag, kan dyrenes velfærd under sygdomsforløbet

fremmes. Både landmandens og dyrlægens erfaringer med besætningsspecifikke syg-

domsforløb og helbredelsesrater er relevante for at udarbejde retningslinjer og kriterier

for at iværksætte såvel antibiotikabehandlinger som egnede alternative behandlinger.

Behandlingsvarigheden i økologiske kvægbesætninger er kortere. Det kan skyldes at

samtlige behandlinger skal foretages af en dyrlæge, og det er dyrere end når landmanden

selv behandler. Således viste Bennedsgaard (2003), at mastitistilfælde behandledes gen-

nemsnitlig tre gange i besætninger, hvor landmanden selv måtte gennemføre efterbe-

handlinger, imens der i økologiske besætninger og besætninger uden sundhedsrådgiv-

ningsaftale, hvor ejeren ikke selv må gennemføre efterbehandling, kun behandles gen-

nemsnitligt 1,5 gange. En kortere behandlingsvarighed kan medføre en lavere bakterio-

logisk helbredelsesrate og dermed øge risikoen for tilbagefald og større risiko for udvik-

ling af resistens. Bennedsgaard et al. (2006) fandt ingen forskel i forekomsten af køer

med penicillinresistente Staphylococcus aureus bakterier i mælken fra konventionelle

henholdsvis økologiske malkekvægsbesætninger og Roesch et al. (2006) fandt ingen for-

skel mellem konventionelle og økologiske besætninger med hensyn til resistente yver-

patogener. Pol og Ruegg (2007) fandt at forskelle i resistens mellem økologiske og kon-

ventionelle besætninger er afhængig af yverpatogen og antibiotikum. De forskellige re-

sultater tyder på, at flere faktorer end selektionspres gennem anvendelse af antibiotika

påvirker besætningens forekomst af resistente bakterier. De forskellige yverpatogener

viste forskellige resistensmønstre, som i nogle tilfælde viste lavere forekomst af resistens

i økologiske besætninger, mens der for andre patogener og antibiotika ikke fandtes en

forskel. Resultaterne tyder på, at mængden af anvendt antibiotika, men også behand-

lingsmønster og valg af antibiotikum, har en betydning for resistensudvikling. Den

manglende forskel i forekomst af resistente bakterier mellem økologiske og konventio-

nelle malkekvægsbesætninger kan også skyldes, at antibiotikaforbruget i økologisk mæl-

keproduktion ikke er markant lavere end i konventionel mælkeproduktion.

En ny EU rapport understreger, at der er en positiv sammenhæng mellem antibiotika-

forbrug og korresponderende udvikling af antibiotikaresistente bakterier (EFSA, 2015).

Det lave antibiotikaforbrug i økologiske besætninger er derfor forbundet med en lavere

risiko for udvikling af antibiotikaresistens hos fødevarebårne patogener (sygdomskim)

og andre patogener i økologiske besætninger. Den økologiske husdyrproduktions bidrag

til en sænkning af antibiotikaforbruget i Danmark kan primært ske ved at øge andelen af

økologisk svineproduktion, sekundært ved at øge andelen af økologisk mælk og samtidig

reducere antibiotikaforbruget i økologisk mælkeproduktion

286

7.4.5 Økologisk husdyrproduktion med lav dødelighed

En oversigt over dødelighedsniveauerne i økologisk husdyrproduktion er vist i tabel 7.7

med reference til tilsvarende konventionel produktion

Dødeligheden er signifikant lavere blandt økologiske malkekøer end blandt konventio-

nelle (Thomsen et al., 2006; Bennedsgaard et al., 2010). Endvidere lever økologiske mal-

kekøer signifikant længere (udskiftes senere) end konventionelle malkekøer (Benneds-

gaard et al., 2010). Derimod var dødeligheden højere for økologiske kalve (Raundal et al.,

2014), høner (Hinrichsen, 2015) og pattegrise (Sørensen og Pedersen, 2013) end for de

respektive konventionelle dyregrupper. Analyser af forskelle i dødelighed mellem økolo-

gisk og konventionel produktion af slagtesvin og søer har vist, at der ikke er nogen signi-

fikant forskel.

Tabel 7.7

Oversigt over niveauer af dødelighed i økologisk husdyrproduktion med reference til

konventionel produktion

Økologiske kalve, der er født i månederne januar, februar og marts, har en overdødelig-

hed i forhold til de konventionelle (Raundal et al., 2014). Der er derfor behov for at un-

dersøge risikofaktorer i forbindelse med overvågning og pasning af kalve om vinteren.

Især ses en overdødelighed hos Jerseykalvene om vinteren. En sammenlignede undersø-

gelse af sundhed og velfærd hos økologiske og konventionelle kalve i perioden fra de-

cember til januar, viste, at økologiske kalve (0-14 dage gamle) oftere havde diarré (Reiten,

2014). Thomsen et al. (2006) fandt en lavere dødelighed i besætninger (økologiske og

konventionelle) med afgræsning sammenlignet med nul-græsning. Burow et al. (2011)

fandt tilsvarende en reduktion i dødeligheden ved afgræsning, og at der var en lavere dø-

287

delighed i besætninger med mange timers afgræsning sammenlignet med de besætninger,

der havde kort tids afgræsning. Dette peger på afgræsning som en vigtig årsag til, at dø-

deligheden er lavere i økologiske end i konventionelle malkekvægsbesætninger.

Den relative højere dødelighed hos økologiske høns blev sat i forbindelse med de økolo-

giske høns' adgang til udearealer med en deraf følgende risiko for angreb fra rovfugle og

rovdyr. Herudover fandt Hinrichsen (2015) en positiv sammenhæng mellem dødelighed

og parasitinfektion hos økologiske høns om sommeren. Den markant højere pattegrise-

dødelighed i økologisk svineproduktion kædes sammen med den høje kuldstørrelse som

følge af anvendelsen af griseracer og stammer fremavlet til konventionel produktion

med kuld på flere pattegrise end der kan give die, samtidig med at de ekstensive produk-

tionsforhold med faring i hytter besværliggør producenternes mulighed for at overvåge

og yde hjælp under faring (Sørensen og Pedersen, 2013).

7.5

Hvad kan forbedre økologiens bidrag

til husdyrsundhed og -velfærd?

De økologiske regler giver et positivt bidrag til husdyrsundhed og velfærd som et sam-

fundsgode. Adgang til udeareal og god plads er forhold som borgere og forbrugere for-

binder med god dyrevelfærd. Størstedelen af de husdyr, som danskerne aktuelt kan ople-

ve på udearealer er økologiske. Økologisk svineproduktion har et markant lavere antibio-

tikaforbrug end en tilsvarende konventionel produktion. Økologisk mælkeproduktion

har et lavere antibiotikaforbrug med et dokumenteret potentiale for at sænke forbruget

med op til 50%.

Økologisk husdyrproduktion bevæger sig imod stadig større besætninger med stigende

produktion pr. dyr - parallelt med udviklingen i konventionel husdyrproduktion. Det kan

give udfordringer i forhold til afgræsning og til at holde et lavt antibiotikaforbrug. Det er

derfor centralt for dyrevelfærd i økologisk husdyrproduktion, at der udvikles systemer til

storskalaproduktion med fortsat stor brug af afgræsning og udearealer, og at antibiotika-

forbruget forbliver lavt uden, at det øger dødelighed, sygdomsforekomst og resistens. De

planlagte overgange til 100% økologisk foder for fjerkræ og svin kræver særlig fokus på

at sikre dyrene en tilstrækkelig og afbalanceret næringsstofforsyning, hvilket også gør sig

gældende i forhold til de specifikke krav til ingredienser i foder til økologisk fisk. Parallelt

sker der også en mere eksperimenterende udvikling af økologiske produktionsformer,

typisk mindre enheder, hvor husdyrhold synes at have et uudnyttet potentiale for at for-

bedre dyrevelfærden.

Udvikling af systemer med bedre dyresundhed og -velfærd samt lavere antibiotikafor-

brug kan ske gennem lovgivning og regler, samt gennem forskning og udvikling. Målret-

tet uddannelse og rådgivning kan føre til bedre udnyttelse af mulighederne inden for de

eksisterende rammer.

288

7.5.1 Forsknings- og udviklingsbehov

Der har de seneste 20 år været forskning målrettet udvikling af dansk økologisk jord-

brug, herunder forskning, der har været specifikt målrettet udvikling af dyresundhed og

-velfærd i økologisk husdyrproduktion. Erfaringerne fra disse forskningsprogrammer

viser, at målrettet forskning er et effektivt virkemiddel til fremme af økologisk husdyr-

produktion.

På baggrund af ovenstående analyse vil vi pege på følgende områder, hvor vi mener, at

anvendt forskning vil kunne bidrage til bedre dyresundhed, dyrevelfærd og et lavere anti-

biotikaforbrug:

•

Udvikling af avlsstrategier målrettet økologisk husdyrproduktion med henblik på ud-

vikling af robuste dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd, herunder inddragelse af

lokale racer.

•

Udvikling af fleksible og robuste staldsystemer til mere naturligt liv og til at understøt-

te dyrenes sundhed. Det kan være i form af systemer med mere udendørs adgang,

hold af intakte dyr (f.eks. afhorning, halekupering af grise og kastrering) og robust af-

kom med sen fravænning.

•

Nye management- og overvågningsstrategier til forebyggelse af sygdomme (f.eks. kal-

vediarré, mastitis og halthed i mælkeproduktion og fravænningsdiarré hos grise) samt

reduceret dødelighed hos pattegrise, kalve, høns og fisk.

•

Strategier til forebyggelse af indvoldsorm hos økologiske æglæggere, slagtesvin og

kalve på udearealer.

•

Reduktion af antibiotikaforbruget igennem sygdomsforebyggelse og udvikling af be-

handlings- og håndteringsstrategier, som omfatter alternativer til antibiotika.

7.5.2 Lovgivning og regeldannelse

Rammerne for husdyrsundhed og velfærd i økologisk husdyrproduktion er primært be-

stemt af EU lovgivning, men også dansk regulering og støttepolitik spiller ind. Det er

derfor relevant at se på, hvilke muligheder der er gennem ændring i lovgivningen for at

fremme økologiens bidrag til husdyrsundhed og -velfærd. Der kan peges på følgende

aktuelle områder:

•

Vurdering af den nuværende lovgivning og dens egnethed til at fremme dyrs optimale

brug af og liv i udearealer. Der har f.eks. været problemer med at få hektarstøtte til

arealer, hvor der er plantet træer til at gøre udelivet sikrere og mere komfortabelt for

udegående høns og grise.

•

Vurdering af behovet for ændret lovgivning omkring mobile staldenheder og anven-

delse af naturområder til afgræsning, som har brug for at blive justeret af hensyn til

de økologiske regler.

•

Vurdering af nye produktionssystemer (f.eks. fisk) i forhold til dyrevelfærd og miljø-

mæssig og økonomisk bæredygtighed.

289

•

Vurdering af behov for at ændre lovgivning så bevarelse af gamle husdyrracer og

fremme af genetisk racediversitet inden for alle dyrearter bedre kan udnyttes i økolo-

gisk produktion.

•

Vurdering og udvikling af lovgivning som fremmer mulighederne for en mere holi-

stisk indsats i forhold til sundhedsfremme og sygdomshåndtering, herunder mulighe-

derne for alternativ behandling (f.eks. urtemedicin og homøopati).

7.5.3 Uddannelse

Obligatoriske lektioner i økologisk primærproduktion (husdyr og planter) er som noget

forholdsvis nyt blevet skrevet ind i bekendtgørelsen om landbrugsuddannelser

–

det ske-

te første gang i 2012. I den nyeste bekendtgørelse (BEK nr. 460 af 13/4 2015)

–

er øko-

logisk produktion og bæredygtighed nævnt som et af syv kompetenceområder, som

landbrugsuddannelserne har. Det betyder, at alle erhvervsskoler, der udbyder uddannel-

sen til landmand fremover skal tilbyde en vis minimumsundervisning i økologi bestående

af en uges økologiundervisning suppleret med et minimumsantal af undervisningstimer

i økologi. Ifølge Fællesudvalget for Landbrugsuddannelserne har man i den nye bekendt-

gørelse og den efterfølgende uddannelsesordning bevæget sig væk fra at sætte tid på un-

dervisningen i økologi. Det betyder, at mens én skole kan præge hele undervisningen

med økologi, så kan en anden nøjes med et minimum som sikrer, at de fortsat lever op til

målepindene i bekendtgørelsen. Derudover må skolerne gerne tilbyde økologi som valg-

fag

–

f.eks. et ugekursus i økologisk fjerkræhold.

Der er 19 skoler i Danmark, hvor man kan uddanne sig til landmand, og blandt dem har

én udelukkende fokus på økologi, nemlig Kalø Økologisk Landbrugsskole. Her er al un-

dervisning vinklet på de økologiske principper og regler for bl.a. dyrevelfærd, og derfor

vægter man at have landbrugsdyr på skolen, både kvæg, svin, får og fjerkræ. Dyrevelfærd

indgår i lektioner i husdyrundervisningen og som separate lektioner.

Økologisk akvakultur indgår også i et nyt undervisningstilbud under landbrugsuddannel-

serne i et samarbejde mellem Dansk Akvakultur og Fællesudvalget for landbrugsuddan-

nelser.

Som en konsekvens af, at alle landbrugsskoler i dag har en miniumsforpligtelse til at un-

dervise i økologi, har SEGES (tidligere Videncentret for Landbrug) oprettet Det Økolo-

giske Akademi, som tilbyder efteruddannelseskurser til landbrugsskolelærere og konsu-

lenter med interesse i viden om økologi. En stor del af undervisningen foregår på land-

brug, forsøgssteder og virksomheder og inddrager mere end 30 forskellige eksperter i

undervisningen. Landbrugsskolelærere bliver opdaterede undervisere i økologi, så de

opfylder de nye krav om økologi i landbrugsuddannelsen og kan støtte elever, der vælger

økologi i uddannelsesforløbene til henholdsvis produktionsleder, virksomhedsleder og

agrarøkonom.

Der syntes også at være et behov for at efteruddanne og motivere dyrlæger og andre råd-

givere i husdyrhold til at kunne imødekomme de behov for rådgivning, sparring og syg-

290

domsbehandling, som kan være særligt aktuelle i økologiske besætninger i relation til

husdyrsundhed og -velfærd. Det drejer sig eksempelvis om viden om og anerkendelse af

de økologiske principper hos sundhedsrådgivere i økologiske besætninger, som kan hjæl-

pe sundhedsrådgiverne til en reel medtænkning af, hvordan de økologiske principper kan

integreres i praksis.

7.5.4 Rådgivning

Rådgivning er et vigtigt middel til implementering af ny viden fra forskning og udvikling

i den praktiske produktion og forarbejdning som følge at ændring i lovgivning. Rådgiv-

ning i relation til økologisk husdyrproduktion udøves af specialiserede økologiske konsu-

lenter og af generelle produktionskonsulenter samt af praktiserende dyrlæger.

Økologiske husdyrproducenter rådgives af konsulenter fra SEGES, DLBR Dansk Øko-

logi, Dansk Akvakultur og Økologisk Landsforening. Rådgivning af økologiske land-

mænd gennemføres aktuelt af ca. 120 personer. I marts 2015 er 80 rådgivere i DLBR og

26 rådgivere i SEGES beskæftiget med økologi

–

ikke alle på fuld tid

–

samt 15 fuldtids-

ansatte i Økologisk Landsforening og én person i Dansk Akvakultur. Med den nuværen-

de struktur, hvor rådgivningsbesøg betales af landmændene selv, kan det dog være svært

for rådgiverne at bringe emner på banen, som landmanden ikke betaler for. Det viser et

projekt, hvor fokus ikke var på rådgivning om dyrevelfærd, men på rådgivning om redu-

ceret forbrug af bekæmpelsesmidler (Pedersen et al., 2014). Projektet viste tydeligt, at

konsulenten betales for at sikre et økonomisk optimalt forbrug af bekæmpelsesmidler

–

og da rådgivningsbesøg honoreres på timebasis, blev der kun i begrænset omfang talt om

miljøpåvirkninger ud over, hvad der var nødvendigt i forhold til at overholde loven.

Konsulenterne sidder inde med en masse viden, som kunne være til gavn for miljøet,

men flertallet af landmænd efterspøger den ikke, og derfor bliver denne viden ikke

brugt. Samme dilemma gør sig formentlig gældende i forhold til dyrevelfærd, og derfor

er det ikke tilstrækkeligt, at generere ny viden

–

der skal også skabes motivation til at

formidle og bruge den.

Et nyt virkemiddel til forbedring af husdyrsundhed og velfærd er det såkaldte "staldsko-

lekoncept." Udviklingen af konceptet begyndte i 2004 (Vaarst et al., 2007). Dette kon-

cept viste sig at være en succesfuld model, der satte mange økologer i stand til at imple-

mentere tiltag i deres besætninger, som var nødvendige for at opfylde de målsætninger,

de selv havde sat sig. Konceptet bygger på landmandsgrupper og gensidig rådgivning, og

har også vist sig nyttigt i andre europæiske lande samt inden for andre brancher såsom

konventionel svineproduktion. I 2010 blev staldskolekonceptet indført som en del af

rådgivningen inden for rammerne af den nuværende obligatoriske sundhedsrådgivning.

De obligatoriske rammer har frataget staldskolekonceptet en del af den tiltænkte dyna-

mik, der udspringer af, at deltagerne har nogle mål, som de på eget initiativ ønsker at

arbejde sig frem imod. Erfaringer med staldskoler til reduktion af pattegrisedødelighe-

den i konventionel svineproduktion tyder på, at konceptet kan være et effektfuldt virke-

middel til at udvikle og forbedre den økologiske svineproduktion.

291

Når det gælder obligatorisk veterinærsundhedsrådgivning vælger økologiske landmænd

med kvæg hovedsageligt basisaftaler, mens konventionelle landmænd hovedsageligt har

tilvalgsmodul 1 og 2 (se afsnit 7.2). En spørgeskemaundersøgelse fra SEGES fra 2011

viser, at de få økologiske landmænd med tilvalgsmodul gerne vil udnytte dyrlægens råd-

givningskompetencer og sætte større fokus på systematik, planlægning og opfølgning på

handlingsplaner. For økologiske kvægbesætninger indikerer det, at besætningsdyrlægen

kommer til akutte behandlinger og er mindre involveret i sundhedsrådgivning i forhold

til i konventionelle besætninger. Flere danske studier af rådgivning i økologiske kvægbe-

sætninger viser, at økologiske mælkeproducenter gerne vil rådgives af dyrlæger, som har

sat sig ind i den økologiske målsætning og er i stand til at give relevant rådgivning f.eks.

om udeophold, indretning af staldafdelinger og andre ting, som er relevante for sund-

hedsfremme, samt om alternative former for sygdomshåndtering. Nogle af de økologi-

ske svineproducenter har et tilvalgsmodul. I økologiske svinebesætninger med tilvalgs-

modul må dyrlægen ordinere zinkoxid i tilfælde af fravænningsdiarré til brug i højst 14

dage. Uden tilvalgsmodul må dyrlægen kun ordinere til maksimal 5 dage. Muligvis er den

længere anvendelse af zinkoxid et incitament til at indgå et tilvalgsmodul.

Sammenfattende peger ovenstående på et potentiale for at forbedre praksis, når det gæl-

der rådgivning i økologiske besætninger med fokus på sundhedsfremme og udvikling af

nye og innovative systemer for dyr, som sikrer gode muligheder for at fremme husdyr-

sundhed og velfærd.

7.6

Referencer

Alban, L., Petersen, J.V. & Busch, M.E. 2015. A comparison between lesions found du-

ring meat inspection of finishing pigs raised under organic/free-range conditions

and conventional indoor conditions. Porcine Health Management 1, 4

Alonso-Spilsbury M., Mayogoitia, L., Trujillo, M.E., Ramirez-Necoechea, R. &, Mota-

Rojas, D. 2004. Lactational estrus in sows, a way to increase the number of farro-

wings per sow per year. J Anim Vet Advances 3: 294-305.

Alrøe, H.F., Vaarst, M., & Kristensen, E.S. 2001. Does organic farming face distinctive

livestock welfare issues?

–

A conceptual analysis. J.Envir.Agr. Ethics, 14(3), 275-299.

http://dx.doi.org/10.1023/A:1012214317970

Anonym 2014. Nøgletal for økologisk sohold 2014. Svinehåndbog - nyttig viden om

økologisk svineproduktion.

www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Svin/Sider/Svinehåndbog.aspx

Ashley, P.J. 2007. Fish welfare: Current issues in aquaculture. Applied Animal Behaviour

Science 104, 199-235.

Bennedsgaard, T.W., Thamsborg S.M., Aarestrup F.M., Enevoldsen C., Vaarst M. &

Christoffersen A.B. 2006. Resistance to penicillin of Staphylococcus aureus isolates

from cows with high somatic cell counts in organic and conventional dairy herds in

DenmarkActa Veterinaria Scandinavica 2006, 48, 24

292

Bennedsgaard, T.W., Klaas, I.C. & Vaarst, M. 2010. Reducing use of antimicrobials - Ex-

periences from an intervention study in organic dairy herds in Denmark. Livestock

Science 131, 183-192

BEK nr. 177 af 26. februar 2014 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger,

med senere ændring.

BEK nr. 299 af 29/04/2004: Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for akva-

kulturanlæg. Fødevareministeriet (2004).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8009

BEK nr. 323 af 06/05/2003: Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Fødevareministeri-

et (2003). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1571

BEK nr. 533 af 17/06/2002: Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner. Fø-

devareministeriet (2002).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1367

BEK nr. 534 af 27/05/2014: Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svine-

besætninger. Fødevareministeriet (2014).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163427

BEK nr. 756 af 23. juni 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

BEK nr. 757 af 23/06/2010: Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægspro-

duktion. Fødevareministeriet (2010).

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=132693

BEK nr. 965 af 18/7-2013: Bekendtgørelse om autorisation og drift af akvakulturbrug

samt om omsætning af akvatiske organismer og produkter deraf. Fødevareministeri-

et (2013). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=157972

BEK nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve.

BEK nr. 1442 af 17/12/2014: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sund-

hedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Fødevareministeriet (2014).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166966

BEK nr. 1729 af 21/12/2006: Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.

Fødevareministeriet (2006).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2508

BKG nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyl-

linger.

Bonde, M., Hegelund, L. & Sørensen, J.T. 2006. Sundhedstilstanden hos økologiske og

konventionelle slagtesvin vurderet ud fra kødkontrolfund samt kliniske vurderinger

på levende grise. Forskningsnytt om øekologisk landbruk i Norden nr. 1 marts 2006,

8-9.

Bonde, M. & Sørensen, J.T. 2006. Animal health and welfare in organic European pig

production: State of the art and challenge for the future, based on a Northwestern

European questionnaire survey. Proceedings of Org. Congress 31 May 2006: 562-

563.

293

Bonde, M. & Sørensen, J.T. 2012. Faecal Salmonella shedding in fattening pigs in relation

to presence of Salmonella antibodies: Effect of pig production system and duration

of transport to slaughter. Livest. Sci. 150, 236-239.

Bonde, M., Toft, N., Thomsen, P.T. & Sørensen, J.T. 2010. Evaluation of sensitivity and

specificity of routine meat inspection of Danish slaughter pigs using Latent Class

Analysis. Preventive Veterinary Medicine 94, 165-169.

Broom, D.M. 1996. Animal welfare defined in terms of attempt to cope with the en-

vironment. Acta Agriculturae Scandinavica, Section A. Anim. Sci. (Suppl. 27):22-28.

Broom, D.M. & Fraser, A.F. 2007. Domestic Animal Behaviour and Welfare. CAB Inter-

national, Wallingford, UK.

Burow, E., Thomsen, P.T., Sørensen, J. T. & Rousing, T. 2011. The effect of grazing on

cow mortality in Danish dairy herds. Prev. Vet. Med. 100, 237– 241.

Burow, E., Thomsen, P.T., Rousing T. & Sørensen, J.T. 2013a Grazing time as a risk fac-

tor for alterations at the hock joint integument in dairy cows. Animal 7, 160-166.

Burow, E., Rousing, T., Thomsen, P.T., Otten, N.D. & Sørensen, J.T. 2013b Effect of

grazing on the cow welfare of dairy herds evaluated by a multidimensional welfare

index. Animal 7, 834-842

Bussemas, R. & Weissmann, F. 2008. Prolonged suckling period in organic piglet produc-

tion

–

effects on some performance and health aspects. Proceedings of the 2nd

ISOFAR conference, 18-20 June 2008, Modena, Italy. p. 106-109.

Byggeblad, 2014. Landbrugets byggeblade, Indretning og drift af udendørs sohold. Ud-

givet januar 1993, revideret marts 2014.

https://www.landbrugsinfo.dk/Byggeri/Byggeblade/Sider/BB_095_03_02_dato070

2.pdf

Cabaret, J., Chylinski, C. & Vaarst, M. 2014. The Freedoms and Capabilities of Farm

Animals: How Can Organic Husbandry Fulfill Them? In S. Bellon & S. Penvern

(Eds.) Organic Farming, Prototype for Sustainable Agricultures (pp. 261-278).

Springer Science og Business Media, Inc. http://dx.doi.org/10.1007/978-94-007-

7927-3_14

Casey, L.C., Mitchell, R.M., Cicconi-Hogan, K.M. Gamroth M. Richert, R.M., Ruegg,

P.L. & Schukken, Y.H. 2013 Associations between Mycobacterium avium subsp.

paratuberculosis antibodies in bulk tank milk, season of sampling and protocols for

managing infected cows. BMC Veterinary Research 2013, 9, 234

Chadfield, M., Permin., A., Nansen P. & Bisgaard, M. 2001.Investigation of the parasitic

nematode Ascaridia galli (Shrank 1788) as a potential vector for Salmonella enterica

dissemination in poultry. Parasitology Research 87, 317-325.

Chandroo K.P., Duncan I.J.H. & Moccia R.D. 2004. Can fish suffer? Perspective on sen-

tience, pain, fear and stress. Applied Animal Behaviour Science 86, 225-250.

Charlton, G.L., Rutter, S.M., East, M. & Sinclair, L.A. 2013. The motivation of dairy

cows for access to pasture. Journal of Dairy Science 96(7):4387-4396.

294

Christensen, T. 2015. Spørgeskemaundersøgelse om forbrugeres holdning til svinekød

og svineproduktion med fokus på løse søer. Institut for Fødevare- og Ressource-

økonomi, Københavns Universitet. IFRO Dokumentation 2015 / 1.

Christensen, T., Olsen, S.B., Kærgård, N. & Dubgaard, A. 2014. Spørgeskemaundersø-

gelse om økologisk forbrug. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Køben-

havns Universitet. (IFRO Dokumentation, Nr. 2014/3).

Commission Regulation (EC) No 889/2008 of 5 September 2008 laying down detailed

rules for the implementation of Council Regulation (EC) No 834/2007 on organic

production and labelling of organic products with regard to organic production, la-

belling and control.

http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:250:0001:0084:

EN:PDF

Council Directive 1999/74/EC of 19 July 1999 laying down minimum standards for the

protection of laying hens. http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/EN/TXT/?qid=1435151498494&uri=CELEX:31999L0074

Council Regulation (EC) No 834/2007 of 28 June 2007 on organic production and la-

belling of organic products and repealing Regulation (EEC) No 2092/91.

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32007R0834.

DANMAP 2013. DANMAP 2013

–

use of antimicrobial agents and occurrence of an-

timicrobial resistance in bacteria rom food animals, food and humans in Denmark.

København: Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinsti-

tuttet, 2014.

Danmarks Statistik 2014: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013, Autorisation

& Produktion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervsstyrel-

sen. 37

pp.http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaen

de/Oekologi/Statistik/Statistik_over_oekologiske_jordbrugsbedrifter_2013.pdf

Det Danske Fjerkræråd 2013. Det Danske Fjerkræråds Årsberetning 2013. Det Danske

Fjerkræråd Copenhagen Denmark,110 pp.

Döring, T.F., Vieweger A., Pautasso, M., Vaarst, M., Finckh M.R. & Wolf, M.S. 2015. Re-

silience as a universal criterion of health. Journal of the Science of Food and Agri-

culture, 11:3, 455-465.

Dyrenes Beskyttelse. 2012. Danskerne vil gerne god dyrevelfærd.

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/danskerne-vil-gerne-god-

dyrevelf%C3%A6rd#qhELb0pEV7OG2kVO.97

Edwards, S.A. 2005. Product quality attributes associated with outdoor pig production.

Livestock Production Science 94: 5-14.

EFSA 2015 ECDC/EFSA/EMA first joint report on the integrated analysis of the con-

sumption of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bac-

teria from humans and food-producing animals1EFSA Journal 2015, 13(1):4006.

295

Eigaard, N.M., Permin, A., Christensen, J.P., Bojesen, A.M., Bisgaard, M. 2006. Clonal

stability of Pasteurella multocida in free-range layers affected by fowl cholera. Avian

Pathol. 35(2):165-72.

Ekesbo, I. 2011. Farm Animal Behaviour: Characteristics for assessment of health and

welfare. CAB International, Oxfordshire, UK.

Eriksen, J., Petersen, S.O. & Sommer, S.G. 2002. The fate of nitrogen in outdoor pig

production. Agronomie, 22(7-8):863-867.

Eriksen, J., Studnitz, M., Strudsholm, K., Kongsted, A.G. & Hermansen, J.E. 2006. Ef-

fect of nose ringing and stocking rate of pregnant and lactating outdoor sows on

explorative behaviour, grass cover and nutrient loss potential. Livestock Science,

104:91-102.

Eskildsen, B. 2014. Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: test af slagtekyllingelinje JA

757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard. Videncentret for Landbrug, Land-

brugsinfo 2014.

Faulkner, P.M. & Weary, D.M. 2000. Reducing Pain after Dehorning in Dairy Calves.

Journal of Dairy Science 83(9):2037-2041.

Fernández, J.A., Danielsen, V., Søegaard, K., Poulsen, H.D. & Jensen, S.K. 2006. Kløver-

græs - afgræsset eller ensileret - kan dække mindst halvdelen af drægtige søers næ-

ringsbehov, Livestock Science report no. 72, Danish Agricultural Sciences, pp. 27.

Frandsen, C.K. 2014a. Farende og diegivende. VSP, SEGES.

http://vsp.lf.dk/Viden/Lovgivning/Dyrevelfaerd/Speciel_lovgivning_velfard/Faren

de%20og%20diegivende.aspx

Frandsen, C.K. 2014b. Drægtige. VSP, SEGES.

http://vsp.lf.dk/Viden/Lovgivning/Dyrevelfaerd/Speciel_lovgivning_velfard/Drae

gtige.aspx

Frandsen, C.K. 2014c. Slagtesvin. VSP, SEGES.

http://vsp.lf.dk/Viden/Lovgivning/Dyrevelfaerd/Speciel_lovgivning_velfard/Slagt

esvin.aspx

Fraser, D. 2008. Understanding animal welfare. The science in its cultural context. Wiley-

Backwell. UK 324 pp

Fraser, D., Weary, D.M., Pajor, E.A., Milligan, B.N. 1997. A scientific conception of ani-

mal welfare that reflects ethical concerns. Animal Welfare, 6, 187–205.

Friland, 2011. Vejledning til producenter af Økologisk kød, juni 2011.

http://www.friland.dk/Landmand/Oekologisk-gris/Produktionsvejledning.aspx

Friland, 2014. Årsberetning 2013/14 for Friland A/S. http://www.friland.dk/Om-

Friland/Nyhedsbreve-aarsberetninger/Aarsberetninger.aspx

Friland, 2014: Produktionskoncept, vejledning til leverandører af Frilandsgrise. Maj

2014. http://www.friland.dk/Landmand/Frilandsgris/Produktionskoncept.aspx

Frimodt-Møller, N. & Kolmos H.J. 2011. Selektion og spredning af antibiotikaresistente

bakterier. Ugeskrift for læger. 7. november 2011, 2885-2887

296

Fødevarestyrelsen 2013. Myndighedernes kontrol med dyrevelfærd i 2012 og fremover.

2013. Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd, Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri. Fødesvarestyrelsen, 32-43.

Hansen, J. & Perry, B. 1994. The epidemiology, diagnosis and control of helminth para-

sites of ruminants. ILRI.

Harrisson, R. 1964. Animal Machines. The new factory farming industry Vincent Stuart

London 184 pp

Hegelund, L., Sørensen, J.T., Kjær, J. & Kristensen, I.S. 2005 Use of the range area in

organic egg production systems: Effect of climatic factors, flock size, age and artifi-

cial cover. / British Poultry Science, Vol. 46, 2005, s. 1-8.

Hegelund, L., Bonde, M. & Sørensen, J.T. 2006a. Medicinforbrug og dødelighed i økolo-

gisk og konventionel slagtesvineproduktion Forskningsnytt om øekologisk landbruk

i Norden nr 1 marts 2006, 10-11.

Hegelund, L., Sørensen, J.T. & Hermansen, J.E. 2006b. Welfare and productivity of lay-

ing hens in commercial organic egg production systems in Denmark NJAS Wa-

geningen Journal of Life Sciences 54, 147-155.

Hemmingsen, B. 2014. Succes med sen fravænning af kalve. Bovilogisk, 28:3, 38-41.

Hermansen, J.E., Sørensen, J.T., Kristensen, T., Hammershøj, M. & Oudshoorn, F. 2008.

Muligheder og barrierer i den økologiske husdyrproduktion. I: (Red Alrøe, H.F, &

Halberg, N.) ICROFS Nr. 1. Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisek-

tor. 153- 185

Hinrichsen, L.K. 2015. Animal welfare in organic egg production

–

with emphasis on

mortality and helminth intections. PhD Thesis. Science and Technology. Aarhus

University. Denmark 147 pp

Höglund, J., Nordenfors, H. & Uggla, A. 1995. Prevalence of the Poultry Red Mite,

Dermanyssus gallinae, in Different Types of Production Systems for Egg Layers in

Sweden. Poultry Science 74, 1793-1798.

Höglund, J., Dahlström, F., Engström, A., Hessle, A., Jakubek, E.B., Schnieder, T., Stru-

be, C. & Sollenberg, S. 2010. Antibodies to major pasture borne helminth infections

in bulk-tank milk samples from organic and nearby conventional dairy herds in

south-central Sweden. Vet Parasitol. 4,171(3-4):293-9.

Horgan, R. & Gavinelli A. 2006. The expanding role of animal welfare within EU legis-

lation and beyond. Livestock Science 103, 303-307

Horsted, K., Kongsted, A.G., Jørgensen, U. & Sørensen, J. 2012. Combined production

of free-range pigs and energy crops-animal behaviour and crop damages. Livestock

Science 150: 200-208.

Huber, M. 2014. Towards a new, dynamic concept of Health. Its operationalization and

use in public health and healthcare, and in evaluating health effects of food. PhD

thesis, defended 17th December 2014, Maastricht University. Online available at:

http://www.caphri.nl/data/files/alg/id547/Thesis%20Machteld%20Huber.pdf

297

Ivemeyer, S. Knierim, U. & Waiblinger, S. 2011. Effect of human-animal relationship and

anagement on udder health in Swiss dairy herds J. Dairy Sci. 94 :5890–5902.

Jakobsen, M. & Kongsted, A.G. 2014. Performance and behaviour of free-range pigs in

relation to protein level and forage crop. In: Book of Abstracts of the 65th Annual

Meeting of the European Federation of Animal Science, No. 20 25-29 August 2014,

Copenhagen. P 250.n

–

Obse

Jensen, B.B., Kudahl, A.B., Thomsen, R., Rasmussen, M.K., Kongsted, A.G., Gregersen,

V.R., Callesen, H., Bendixen, C., Ekstrand, B. & Jensen, K.H. 2014. Alternatives to

surgical castration in Danish pig production

–

A position review. DCA Report No

042 May 2014. 161 pp.

Jensen, P. & Recen, B. 1989. When to wean

—

Observations from free-ranging domestic

pigs Appl. Anim. Beh. Sci. 23, 49–60.

Jensen, M.B., Pedersen, L.J. & Munksgaard, L. 2005. The effect of reward duration on

demand functions for rest in dairy heifers and lying requirements as measured by

demand functions. Appl. Anim. Behav. Sci. 90(3-4):207-217.

Kijlstra, A. 2005. No difference in paratuberculosis seroprevalence between organic and

conventional dairy herds in the Netherlands. In: Hovi, M., Zastawny, J. and Padel, S.

(Eds.) Proceedings of the 3rd SAFO Workshop, Enhancing Animal Health Security

and Food Safety in Organic Livestock Production., University of Reading, Reading,

UK, pp. 51-56.

Kilpinen, O. Roepstorff, A. Permin, A. Nørgaard-Nielsen, G. Lawson, L.G. & Simonsen,

H.B. 2005. Influence of Dermanyssus gallinae and Ascaridia galli infections on be-

haviour and health of laying hens (Gallus gallus domesticus). British Poultry Science

46, 26-34.

Kongsted, A.G., Nørgaard, J.V., Jensen, S.K., Lauridsen, C., Juul-Madsen, H.R., Norup,

L.R., Engberg, R.G., Horsted, K. & Hermansen, J.E. 2015. Influence of genotype

and feeding strategy on pig performance, plasma concentrations of micro nutrients,

immune responses and fecal microbiota composition of growing-finishing pigs in a

forage-based system. Livestock Science 178: 263-271.

Kongsted, A.G. 2014. Free-range pigs integrated with energy crops. Aarhus University,

DK. http://www.agforward.eu/index.php/en/agroforestry-for-organic-poultry-and-

pig-production-in-denmark-583.html

Kongsted, A.G. & Hermansen, J.E. 2009a. 'Sow body condition at weaning and repro-

duction performance in organic piglet production', Acta Agriculturae Scandinavica.

Section A. Animal Science, vol 59, nr. 2, s. 93-103.

Kongsted, A.G. & Hermansen, J.E., 2009b. Induction of lactational oestrus in organic

piglet production. Theriogenology 72: 1188-1194.

Kongsted, A.G., Hermansen, J. & Horsted, K. 2013. Free-range pigs foraging on Jerusa-

lem artichokes (Helianthus tuberosus L.)

–

effect of feeding strategy on growth, feed

conversion and animal behaviour. Acta Agri Scand A Animal Science 63: 76-83.

298

Kongsted, AG, Hermansen, J.E. & Kristensen, T. 2007. 'Relation between parity and

feed intake, fear of humans and social behaviour in non-lactating sows group-

housed under various on-farm conditions', Animal Welfare, vol 16, s. 263-266.

Knage-Rasmussen, K.M., Houe, H., Rousing, T. & Sørensen, J.T. 2014. Herd and sow

related risk factors for lameness in organic and conventional sow herds. Animal 8:1,

121-127.

Kristensen, T. 2010. Produktionssystemer i danske malkekvægbedrifter

Kvæginfo 2117.

Kristensen, T., Madsen, M.L. & Noe, E. 2010. The use of grazing in intensive dairy pro-

duction and assessment of farmers' attitude towards grazing. Grassland in a chan-

ging world. Proceedings of the 23rd General Meeting of the European Grassland

Federation, Kiel, Germany, 29th August - 2nd September 2010 2010 pp. 964-966.

Landbrug og Fødevarer, 2014. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. Økonomisk analy-

se. 13. marts 2014.

Lassen, J., Kloppenborg, E. & Sandøe, P. 2002. Folk og svin: en interviewundersøgelse

om danske borgeres syn på den danske svinesektor og svinekødet. København: Cen-

ter for Bioetik og Risikovurdering. (Projektrapport / Center for Bioetik og Risiko-

vurdering, Nr. 2).

LBK nr. 255 af 8. marts 2013 af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, med

senere ændringer.

LBK nr. 256 af 8. marts 2013 af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

LBK nr. 260 af 8. marts 2013 af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

LBK nr. 470 af 15/05/2014: Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af

malkekvæg. Fødevareministeriet (2014).

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=162875

LBK nr. 473 af 15/05/2014: Dyreværnsloven. Fødevareministeriet (2014).

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=162911

LBK nr. 687 af 22. juni 2011 af lov om hold af slagtekyllinger

LBK nr. 874 af 29. juni 2013 af lov om udendørs hold af svin.

Lidfors, L., Moran, M.D., Jung, J., Jensen, P. & Castren, H. 1994. Behaviour at calving

and choice of calving place in cattle kept in different environments. Applied Animal

Behaviour Science 42(1):11-28.

LOV nr. 83 af 28. januar 2014 om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer

og gylte.

Lund, EE. and Chute, AM. 1972. Reciprocal Responses of Eight Species of Galliform

Birds and Three Parasites: Heterakis gallinarum, Histomonas meleagridis, and Pa-

rahistomonas wenrichi. The Journal of Parasitology. Vol. 58, No. 5, pp. 940-945.

299

Lund, V., Anthony, R. & Röcklinsberg, H. 2004. The ethical contract as a tool in organic

animal husbandry. J. Agr. Env. Ethics, 17, 23-49.

http://dx.doi.org/10.1023/B:JAGE.0000010843.60352.65

Luttikholt, L.W.M. 2007. Principles of organic agriculture as formulated by the Interna-

tional Federation of Organic Agriculture Movements. NJAS 54, 347-360

Mejer, H., Serup, T. & Thamsborg, S.M. 2014. Økologiske svin har stadig flest parasitter.

ICROFS Nyt 4/2014.

Munksgaard, L., Jensen, M.B., Pedersen, L. J., Hansen, S.W. & Matthews, L.. 2005. Quan-

tifying behavioural priorities-effects of time constraints on behaviour of dairy cows,

Bos taurus. Appl Anim Behav Sci 92(1-2):3-14.

NaturErhvervstyrelsen, 2015. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (april

2015). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraad

er/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/

Okologivejledning_april_2015.pdf 190pp.

Novobilsk�½, A., Sollenberg, S. & Höglund, J. 2015. Distribution of Fasciola hepatica in

Swedish dairy cattle and associations with pasture management factors. Geospat

Health. 19,9(2):293-300.

Nielsen, L.R. & Dohoo, I. 2013. Time-to-event analysis of predictors for recovery from

Salmonella Dublin infection in Danish dairy herds between 2002 and 2012. Prev.

Vet. Med. 110, 370-378.

Otten, N.D., Toft, N., Houe, H., Thomsen, P.T. & Sørensen, J.T. 2013. Adjusting for

multiple clinical observers in an unbalanced study design using latent class models of

true within-herd lameness prevalence in Danish dairy herds. Prev. Vet. Med., 112,

348-354.

Pedersen, L., Larsen, V.L., Henriksen, N.H. 2005. Introduktion af økologi og kvalitets-

mærkning på danske pionerdambrug. DFU-rapport nr. 146-05.

Petersen, H.V., Vestergaard, K. & Jensen, P. 1989. Integration of piglets into social

groups of free-ranging domestic pigs. Applied Animal Behaviour Science 23: 223-

236.

Pedersen, A.B., Nielsen, H.Ø., Christensen, T., Martinsen, L. & Ørum, J.P. 2014. Konsu-

lenters rådgivning om bekæmpelsesmidler - muligheder og barrierer for at reducere

forbruget. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 174 s. (Bekæmpelsesmiddelforskning fra

Miljøstyrelsen, Nr. 157, Vol. 2014).

Pedersen, L.J., Berg, P., Jørgensen, E., Bonde, M.K., Herskin, M., Knage-Rasmussen,

K.M., Kongsted, A.G., Lauridsen, C., Oksbjerg, N., Poulsen, H.D., Sorensen, D.A.,

Su, G., Sørensen, M.T., Theil, P.K., Thodberg, K., & Jensen, K.H. 2010. Pattegrise-

dødelighed i DK

–

Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark.

DJF-rapport Husdyrbrug nr. 86.77 pp.

300

Permin, A., Bisgaard, M., Frandsen, F., Pearman, M., Kold, J., Nansen, P. 1999. The pre-

valence of gastrointestinal helminths in different poultry production systems. British

Poultry Science 40, 439 - 443.

Permin, A., Yelifari, L., Bloch, P., Steenhard, N., Hansen; N.P., Nansen, P. 1999. Parasites

in cross-bred pigs in the Upper East region of Ghana. Vet Parasitol., 87(1):63-71.

Permin, A., Ambrosen, T., Eigaard, N.M., Flensburg, M.F., Bojesen, M., Christensen, J.P.

& Bisgaard, M. 2002. Sygdomme og velfærd i økologiske og fritgående hønsehold.

Dansk Veterinær Tidsskrift 6, 12-16.

Pol, M. & Ruegg, P. L. 2007. Relationship Between Antimicrobial Drug Usage and An-

timicrobial Susceptibility of Gram-Positive Mastitis Pathogens., J. Dairy Sci. 90:262–

273

Quintern, M. & Sundrum, A. 2006. Ecological risks of outdoor pig fattening in organic

farming and strategies for their reduction-Results of a field experiment in the centre

of Germany.

Rajala-Schultz, P.J., Gröhn, Y.T., & McCulloch, C.E. 1999. Effects of milk fever, ketosis,

and lameness on milk yield in dairy cows. Journal of Dairy Science, 82(2), 288-294.

Rasmussen, I.K., Spangberg, A., og Kristensen, H.H. 2012. Screening af slagtekyllingers

gangegenskaber anno 2011. Videncentret for Landbrug, Landbrugsinfo 2012.

Raundal, P., Nielsen, J., Flagstad, P. 2014. Kalvedødelighed i Danmark.

https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/tal-om-kvaeg/Sider/pif001tabel12.aspx

Reiten, M. 2014. Assessing animal welfare in dairy calves 0-180 days. Master thesis Aar-

hus University August 2014 94 pp

Rivera Ferre, M.G., Edwards, S.A., Mayes, R.W., Riddoch, I. &. Hovell, F.D. DeB, 2001.

The effect of season and level of concentrate on the voluntary intake and digestibili-

ty of herbage by outdoor sows. Animal Science 72: 501-510.

Rodríguez-Estévez, V., García, A., Peña, F. & Gómez, A.G. 2009. Foraging of Iberian

pigs grazing natural pasture in the dehesa. Livestock Science 120: 135-143.

Roesch, M., Perreten, V., Doherr, M.G., Schaeren, W., Schallibaum, M. & Blum, J.W.

2006. Comparison of Antibiotic Resistance of Udder Pathogens in Dairy Cows.

Kept on Organic and on Conventional Farms J. Dairy Sci. 89:989–997.

Roepstorff, A., Nilsson, O., Oksanen, A., Gjerde, B., Richter, S.H., Örtenberg, E., Chri-

stensson, D., Martinsson, K.B, Bartlett, P.C., Nansen, P., Eriksen, L., Helle, O.,

Nikander, S. & Larsen, K. 1998. Intestinal parasites in swine in the Nordic countries:

prevalence and geographical distribution. Veterinary Parasitology. Volume 76, Issue

4, 30, P. 305–319

Roepstorff, A. & Nansen, P. 1998. Epidemiology, Diagnosis and Control of Helminth

Parasites of Swine. Food and Agriculture Organization of The United Nations. Ro-

me, 1998.

301

Rudine, A.C., Sutherland, M.A., Hulbert, L., Morrow J.L. & McGlone, J.J. 2007. Diverse

production system and social status effects on pig immunity and behavior. Livestock

Science 111, 86–95.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under

transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF

og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97. http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/en/ALL/?uri=CELEX:32005R0001

Sandøe, P. & Jensen, K.K. 2013. The idea of animal welfare - developments and ten-

sions.Veterinary & animal ethics: proceedings of the First International Conference

on Veterinary and Animal Ethics, September 2011. red. / Christopher M. Wathes,

Sandra A. Corr, Stephen A. May, Steven P. McCulloch, Martin C. Whiting. Wiley-

Blackwell, 2013. s. 19-31 (UFAW Animal Welfare Series).

Schutz, K. & Cox, N.R. 2014. Effects of short-term repeated exposure to different floo-

ring surfaces on the behavior and physiology of dairy cattle. Journal of Dairy Sci-

ence 97(5):2753-2762.

Sorge, U.S., Moon, R.D., Stromberg, B.E., Schroth, S.L., Michels, L., Wolff, L.J., Kelton,

D.F. & Heins, B.J. 2015.Parasites and parasite management practices of organic and

conventional dairy herds in Minnesota. Journal of Dairy Science. 98:3143-3151.

Spengler Neff, A., Pedotti, R. & Schmid, A. 2012. Assessment of Site-related Breeding

of Dairy Cattle on Organic Farms in a Swiss Mountain Region. In Tackling the Fu-

ture Challenges of Organic Animal Husbandry. 2nd Organic Husbandry Conferen-

ce, Hamburg, Trenthorst, 12-14 September 2012 (ed. Rahmann, G. and Godinho,

D.) vTI Agriculture and Forestry Research, Special Issue 362, 360–364.

Stilwell, G., Lima, M.S., Carvalho, R.C. & Broom, D.M. 2012. Effects of hot-iron dis-

budding, using regional anaesthesia with and without carprofen, on cortisol and be-

haviour of calves. Research in Veterinary Science 92(2):338-341.

Stolba, A. 1986. Proc. Int. Congr. On Applied Ethology in Farm Animals. In: J

Unshelm, van Putten, G, Zeeb, K (Eds). Kiev, Germany, pp 226-228

Stolba, A. & Wood-Gush, D.G.M. 1989. The behavior of pigs in a semi-natural en-

vironment. Animal Production, 48: 149-425.

Svennesen, L., Enevoldsen, C., & Klaas, I.C. 2015. Fra erkendelsen af mastitis til regi-

strering af mastitisbehandlinger: et case-studium. Dansk Veterinaertidsskrift, 98, 26-

31.

Sørensen, J. 2010. Nitrogen distribution and potential nitrate leaching in a combined

production system of energy crops and free range pigs. Master Thesis (60 ECTS),

Science and Technology, Department of Agroecology, Aarhus University, Denmark,

p. 59.

Sørensen, J.T. 2012. Antibiotikaforbrug og dyrevelfærd

–

er der en sammenhæng? I: 2011

Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri. Fødesvarestyrelsen, 30-32.

302

Sørensen, J.T. & Bonde, M. 2010. Kødkontrollen undervurderer sygdomsforekomsten

hos slagtesvin Dansk Veterinærtidsskrift, 10, 12-13.

Sørensen, J.T. & Fraser, D. 2010. On-farm welfare assessment for regulatory purposes:

Issues and possible solutions. / Livest. Sci., 131, 1-7.

Sørensen, J.T. & Jensen, K.K. 2013. Dyrevelfærd og bæredygtighed I: 2013 Dyrevelfærd i

Danmark Videncenter for Dyrevelfærd, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri. Fødesvarestyrelsen, 22-29.

Sørensen, J.T. & Pedersen, L.J., 2013, "Status, årsager og udfordringer i forhold til løs-

ning af forhøjet dødelighed hos økologiske pattegrise". DCA rapport nr. 21.

Sørensen, J.T. 2015. Produktion af økologiske hangrise- økonomiske konsekvenser ved

mulige tiltag for deduktion af frasortering af ornelugt DCA Rapport nr. 59 21 pp.

Thodberg, K., Jensen, K.H., Herskin, MS. 2002. Nest building and farrowing in sows:

relation to the reaction pattern during stress, farrowing environment and experience.

Applied Animal Behaviour Science 77: 21-42.

Thomsen, R. 2015. Management of organic entire male pigs: Boar taint and animal wel-

fare issues. PhD Thesis Science and Technology Aarhus University 176 pp.

Thomsen, P.T., Kjeldsen, A.M., Sørensen, J.T., Houe, H. & Ersbøll, A.K. 2006. Herd-

level risk factors for the mortality of cows in Danish dairy herds. Vet. Rec. 158, 622–

626.

Tucker, C.B., D., Weary, M., & Fraser, D. 2004. Free-Stall Dimensions: Effects on Prefe-

rence and Stall Usage. Journal of Dairy Science 87(5):1208-1216.

Vaarst, M., Alban, L., Mogensen, L., Thamsborg, S.M. & Kristensen, E.S. 2001. Health

and welfare in Danish dairy cattle in the transition to organic production: problems,

priorities and perspectives. Journal of Agricultural & Environmental Ethics, 14:4

367-390

Vaarst, M. & Jensen, M.B. 2013. Hollænderne gør det også. Økologi og Erhverv, 29.

Nov. 2013, p.15.

Vaarst, M., Thamsborg, S.M., Bennedsgaard, T.W., Houe, H., Enevoldsen, C., Aarestrup,

F.M. & De Snoo, A. 2003. Organic dairy farmers decision making in the first 2 years

after conversion in relation to mastitis treatments. Livestock Science, Vol. 80, 2003, s.

109-120.

Vaarst, M., Nissen, T.B., Østergaard, S., Klaas, I.C., Bennedsgaard, T.W & Christensen, J.

2007. Danish Stable Schools for Experiential Common Learning in Groups of Or-

ganic Dairy Farmers J. Dairy Sci., 90, 2543–2554.

Vaarst, M. 2015. Organic resilient animal farming systems to meet future animal produc-

tion challenges in Europe. (Inviteret manuskript fremsendt og under review efter

EAAP conference 2014).

Vaarst, M., Bennedsgaard, T.W., Klaas, I., Nissen, T.B., Thamsborg, S.M. & Østergaard S.

2006. Development and Daily Management of an Explicit Strategy of Nonuse of

303

Antimicrobial Drugs in Twelve Danish Organic Dairy Herds. Journal of Dairy Sci-

ence, 89:5, 1842-1853.

Vaarst, M. & Alrøe, H.F. 2012. Concepts of Animal Health and Welfare in organic

livestock systems. Journal of Agricultural and Environmental Ethics, 25:3, 333-347.

Verhoog, H., Lund, V. & Alrøe, H.F. 2004. Animal welfare, ethics and organic farming.

In: Animal health and welfare in organic agriculture (ed. Vaarst et al.) CABI Publi-

shing , 73-94.

Vestergaard, K. 1982. Dust-bathing in the domestic fowl - diurnal rhythm and dust de-

privation. Applied Animal Ethology 8, 487-495.

Weary, D.M. & Chua, B. 2000. Effects of early separation on the dairy cow and calf: 1.

Separation at 6 h, 1 day and 4 days after birth. Applied Animal Behaviour Science

69(3):177-188.

Wingstrand, A, Struve, T., Lundsby, K., Vigre, H., Emborg, H.D,, Sørensen, A.I.V. &

Jensen, V.F. 2010. Antibiotikaresistens og -forbrug i slagtesvineproduktionen I:

Fremtidens fødevaresikkerhed- Nye veje mod sikrere kød i Danmark. Center for

Bioetik og Risikovurdering ISBN 978-87-988065-7-8, 98-106.

304

8 Erhverv og landdistrikter

Mette Meldgaard (freelancer), Pia Heike Johansen, Anne-Mette Hjalager og Hannibal Hoff (SDU),

Chris Kjeldsen og Martin Hvarregaard Thorsøe (AU), Mette Weinreich Hansen og Niels Heine

Kristensen (AAU), Klaus Kaiser (SEGES), Alex Dubgaard, Johannes Momme Eberhardt og Ebba

Elisabeth Ståhl (IFRO)

Sammendrag

"Erhverv og landdistrikter" ser på den erhvervsmæssige dimension af økologisk produk-

tion især udtrykt via dens evne til innovation. Landdistriktsperspektivet rummer både de

erhvervsmæssige aspekter med udgangspunkt i landbrugs- og fødevareaktiviteterne, her-

under beskæftigelsen, og tilføjer desuden et udviklingsperspektiv og et socialt perspektiv,

hvor de immaterielle goder, som er forbundet med økologien, også spiller en rolle. På

tværs af kapitlet er der identificeret en række samfundsmæssige bidrag, der udgør de væ-

sentligste tværgående elementer: Erhvervsudvikling og vækst, innovation og entrepre-

nørskab, landdistriktsudvikling, social innovation og beskæftigelse.

Erhvervsudvikling og vækst i den økologiske sektor resulterer i et øget bidrag til sam-

fundsgoder som f.eks. fødevarer uden pesticidrester, bedre miljø mv. Det er i høj grad

forbrugerne, der betaler omkostningerne ved disse goder via merprisen på de økologiske

varer. Jo mere økologi, der er på markedet, og jo mere attraktiv økologien er for forbru-

geren, jo større er bidraget til samfundsgoderne. Markedet for økologiske produkter

vokser understøttet af den ny-orientering mod kvalitet, som gør sig gældende i disse år,

og innovation og entreprenørskab er med til at fastholde evnen til udvikling i den økolo-

giske sektor. Denne innovation gælder både produkter, processer, markeds- og virksom-

hedsformer og finder sted i hele værdikæden. Den nytænkning, som således præger øko-

logien, smitter af på den konventionelle produktion og på det øvrige marked. Samtidig

består en stor del af den økologiske produktion af basisvarer, og også her ses en udvik-

ling af nye kvaliteter og markedsformer. Økologerne har desuden været frontløbere i

forhold til at tage moderne salgs- og kommunikationsformer, som f.eks. abonnentsord-

ninger via internettet, i brug.

Set i et rent landdistriktsperspektiv bidrager økologien til landdistriktsudvikling ved at

skabe liv på landet. Branding af et område og kulturmødet mellem land og by er også

vigtige aspekter, hvor økologien på nogle områder allerede spiller en rolle, men som kan

udvikles yderligere med en mere bevidst strategi. I kapitlets case om Lejre Økologiske

Kommune er det netop økologiens evne til branding af det gode liv og til at være kataly-

sator for en bæredygtig udvikling af kommunen, som er mest iøjnefaldende. Social inno-

vation ser ud til at være et vigtigt bidrag fra økologien. Både i markedsmæssige og sociale

sammenhænge bidrager økologien til nye måder at organisere sig på og nye måder at

tænke og handle på. I by-land perspektivet, som er en del af kapitlet, bidrager økologien

til social innovation, især når det handler om maddannelse og viden om fødevarer, socialt

305

samvær og folkeoplysning. Beskæftigelsen har betydning i forhold til at fastholde og ska-

be arbejdspladser i landdistrikterne. Det gælder både beskæftigelsen på små og store

brug, formel som uformel beskæftigelse samt beskæftigelse af socialt udsatte. Kapitlet

sammenligner konkret arbejdsintensiteten mellem den økologiske og konventionelle

primære sektor og de afledte effekter. Opgjort som arbejdskraftforbrug pr. ha dyrket

jord er økologisk jordbrug gennemgående noget mindre arbejdskraftintensivt end kon-

ventionelt jordbrug

–

primært pga. færre dyreenheder pr. ha i det økologiske jordbrug.

Opgjort pr. dyreenhed og pr. kg produceret mælk er den økologiske produktion derimod

væsentligt mere arbejdskraftintensiv end den konventionelle. Merpriserne på økologisk

mælk og svinekød betyder dog, at forskellene udjævnes, så arbejdskraftforbruget i for-

hold til produktionsværdien er omtrent det samme for økologiske og konventionelle be-

drifter med malkekvæg og svin. Økologiske planteavlsbedrifter skiller sig ud ved at være

mere arbejdskraftintensive end konventionelle, både pr. ha og ikke mindst i forhold til

produktionsværdien. Beskæftigelseseffekten af økologisk produktion vil derfor på læn-

gere sigt være afhængig af, hvordan produktionssammensætningen udvikler sig og hvilke

arealer, der omlægges fra konventionel til økologisk drift.

Kapitlet indeholder en lang række forslag til relevante forskningsområder. Sammenfattet

er der behov for:

•

Undersøgelser af økologisk forarbejdning, distribution og salg, herunder dokumenta-

tion af aktiviteter, beskæftigelse samt afdækning af barrierer og muligheder.

•

Afdækning og forståelse af innovationsprocesser og iværksætteri i en økologisk sam-

menhæng.

•

Afdækning af, hvordan økologien konkret kan indgå i kommunernes landdistriktsud-

vikling

–

herunder krav til Ø-mærkning af kommuner.

8.1

Indledning

Dette kapitel fokuserer på samfundsmæssige bidrag knyttet til aktiviteter i den økologi-

ske sektor med fokus på erhverv og landdistrikter. De tre første hovedafsnit:

Erhvervsud-

vikling, innovation og entreprenørskab,

Økologi og landdistriktsudvikling

samt

Økologiens bidrag

til by-land relationer,

er alle baseret på grundige litteraturstudier af eksisterende dansk og

international forskning. Dertil er føjet to empiriske analyser: En case om Lejre Økologi-

ske Kommune og en analyse, udført specielt til denne vidensyntese, af beskæftigelsen i

det primære konventionelle og økologiske landbrug og via de afledte effekter heraf.

Som udgangspunkt hænger økologiens samfundsmæssige bidrag til erhverv og landdi-

strikter tæt sammen med de øvrige bidrag beskrevet i denne vidensyntese (Natur og bio-

diversitet, Miljøpåvirkninger, Energi og klima, sundhed og velfærd for dyr samt

–

sund-

hed og velfærd for mennesker). Disse bidrag er grundlag for markedet for økologiske

produkter og er en væsentlig faktor, både for den rolle økologien hidtil har haft i landdi-

striktspolitikken (f.eks. lavere kvælstofudledning) og de muligheder og synergier, der ses i

et bredere perspektiv, hvor økologien også indgår i en social sammenhæng.

306

Når vi taler økologi og erhverv, må det fremhæves, at merprisen for de økologiske varer

er med til at dække en væsentlig del af omkostningerne ved frembringelse af disse sam-

fundsmæssige bidrag. Dette kapitel behandler ikke de økonomiske aspekter direkte. Ka-

pitlet fokuserer i stedet på økologiens evne til at bidrage til erhvervsudvikling, innovation

og entreprenørskab, som et udtryk for udviklingsmulighederne og innovationen som et

samfundsmæssigt gode i sig selv (afsnit 8.4).

Når vi taler landdistriktsudvikling, spiller de erhvervsmæssige aspekter selvsagt også en

vigtig rolle, kapitlet tilføjer desuden et udviklingsperspektiv og et socialt perspektiv, hvor

de immaterielle goder forbundet med økologien også spiller en rolle. Afsnit 8.5 har fokus

på landdistriktsudvikling i et bosætningsperspektiv og afsnit 8.6 supplerer med et by-

landperspektiv. Afsnit 8.7 - casen om Lejre Økologisk Kommune - supplerer her med

empirisk viden fra et konkret eksempel.

Endelig indeholder kapitlet et afsnit 8.8, der, ud fra ny beregninger, konkret sammenlig-

ner beskæftigelsen i konventionelt og økologisk primærlandbrug og via de afledte effek-

ter heraf. Disse beskæftigelsesberegninger er begrundet i landdistriktsprogrammets mål

om at skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne.

På tværs af afsnittene er der identificeret en række samfundsmæssige bidrag relateret til

erhverv og landdistrikter. De spiller forskellige roller og har forskellig tyngde i forhold til

de perspektiver, kapitlerne undersøger, men er trukket frem i konklusionen, netop fordi

de disse elementer er tværgående.

Erhvervsudvikling og vækst i landdistrikterne er den produktionsorienterede tilgang

formuleret i landdistriktsprogrammet. Større økologiske arealer, økologisk produktion og

forarbejdningsvirksomhed samt den beskæftigelse, der er knyttet hertil, er alle mål i

landdistriktsprogrammet.

Landdistriktsudvikling defineres i denne sammenhæng som landdistrikternes eget behov

i forhold til udvikling og bosætning, som det bl.a. blev defineret af det nu nedlagte Mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikter og af kommunerne selv. Her spiller målsætninger

om bosætning på landet, bredspektrede livsudfoldelsesmuligheder og branding af landdi-

strikterne i forhold til turisme og andre mindre produktionsorienterede aspekter en væ-

sentlig rolle, hvor økologiske aktiviteter kan bidrage.

Beskæftigelse i landdistrikterne er specifikt nævnt som et mål i landdistriktsprogrammet.

Derfor er beskæftigelsen i den primære produktion og de afledte effekter heraf relevante

i forhold til de samfundsmæssige bidrag. Set i forhold til landdistriktsudvikling, som de-

fineret ovenfor, tæller også mindre produktionsorienterede aktiviteter samt uformelle og

socialøkonomiske arbejdspladser

Innovation og entreprenørskab er en væsentlig del af erhvervs- og vækstperspektivet og

gavner ikke alene den enkelte virksomheds økonomi, men er med til at skabe nye mar-

Forstået som frivilligt arbejde og arbejdspladser der fremmer særlige sociale og samfundsgavnlige formål.

307

kedsmuligheder også for andre virksomheder, og større valgmuligheder for forbrugerne,

hvorfor man må betegne det som et samfundsmæssigt gode. Her er der tale om både

mere traditionel produktinnovation og i høj grad også innovation på tværs af fødevare-

kæden med både innovative markeds- og virksomhedsformer. Social innovation

ses her

også som et samfundsgode. Økologien forstået som et sæt af værdier eller et fælles mål

kan være en særlig inspirationskilde og bidrage både til erhvervsmæssige innovation, til

opbygning af relationer mellem land og by og til læring i forhold til landbrug, råvarer,

husholdning og miljøadfærd.

8.2

Handlingsplaner og reguleringi forhold

til erhverv og landdistrikter

Dette afsnit fremhæver de mest relevante nationale handlingsplaner og politikker i for-

hold til kapitlets emner.

8.2.1 Landdistriktsprogrammet

Helt grundlæggende er landdistriktsprogrammet, der bl.a. refererer til den nu afgåede

SR-regeringens mål om grøn omstilling, Innovationsplanen, Vækstplan for Fødevarer og

Økologiplan Danmark.

Landdistriktsprogrammet er en del af EU's landbrugspolitik og er derfor fokuseret på

landbruget og dets specifikke rolle i landdistriktsudviklingen. Hvor fokus i de tidligere

reformer har været at flytte støtten fra landbrugsprodukter til landbrugsproducenter,

favner landbrugsreformen for 2014-2020 bredere med større støtte til udvikling af land-

distrikterne. Ud af et samlet budget på 1,3 mia. kr. for perioden 2016-2018 udgør økolo-

gisk arealstøtte, økologisk investeringsstøtte og økologisk udviklingsstøtte (til udvikling

og afsætning) i alt 240 mio. kr. Støtten til de lokale aktionsgrupper LAG, som generelt

støtter fremme af attraktive levevilkår i landdistrikterne og ikke giver støtte til primær-

landbrug, udgør 90,3 mio.

Overordnet skal landdistriktsprogrammet altså bidrage til en bæredygtig udvikling i land-

distrikterne, og det er

–

efter Danmarks ønske

–

muligt at anvende landdistriktsstøtte til

innovation og udvikling. Tilskuddene til de danske landdistrikter skal bidrage til at:

•

Styrke landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Forbedre miljø og natur

Forbedre livskvaliteten og skabe attraktive levevilkår

Skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne

Kilde: NaturErhvervstyrelsen, 2015

Nye idéer, der målrettet opfylder samfundsmæssige behov og samtidig skaber nye sociale relationer.

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/eu-reformer/landbrugsreformen-2014.

308

Selvom landbruget således i høj grad præger landdistrikterne ved den fysiske tilstedevæ-

relse af marker og landbrugsejendomme, både aktive landbrug og bygninger til nu ned-

lagte landbrug, så er landbruget kun en del af de samlede aktiviteter i landdistrikterne.

Beskæftigelsen i hele fødevareklyngen, som producerer fødevarer, biobaserede produkter

og agro-teknologi, udgjorde 11,7% af beskæftigelsen i udkantskommunerne

i 2013 (LF

Økonomisk analyse, 2014).

8.2.2 Den øvrige landdistriktspolitik

Den del af landdistriktspolitikken, som omhandler det samlede liv i landdistrikterne,

fastlægges i høj grad via kommunernes og regionernes egne landdistriktspolitikker.

Det er nyt ikke udelukkende at se på økologien ud fra et landbrugsperspektiv og et are-

almæssigt perspektiv, men også ud fra det omvendte perspektiv, hvor man fokuserer på,

hvordan økologiske aktiviteter kan understøtte bosætning og turisme både på landet og

der hvor by møder land. Flere kommuner har en beslutning om, at kommunalt ejet jord

skal drives økologisk, men Lejre Økologiske Kommune er

–

indtil nu

–

det eneste ek-

sempel på, at økologien er inddraget eksplicit og tværgående som en kommunal strategi.

Det daværende Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter formulerede i 2014 en landdi-

striktsvision, som indeholder flere områder, hvor økologiske aktiviteter naturligt vil kun-

ne bidrage (boks 8.1).

8.2.3 Vækstplaner

SR-regeringens vækstplan for fødevarer fra 2014 byggede på anbefalingerne fra Vækst-

team for Fødevarer. Her kan nævnes to anbefalinger af relevans for kapitlets emner:



Dynamik, innovation og iværksætteri i fødevareklyngen skal styrkes

Det danske hjemmemarked skal fremme kvalitet og bæredygtighed

Blandt andet nævnes skolehaver samt indsatsen for at udvikle maddannelsen hos børn

og unge (boks 8.2).

8.2.4 Økologiplan Danmark og Økologisk Handlingsplan 2020

Økologiplan Danmark og Økologisk Handlingsplan 2020 fra henholdsvis 2015 og 2012

har begge som mål at fordoble det økologiske areal i Danmark. Der lægges stor vægt på

at fremme afsætningen af de økologiske fødevarer gennem vækst, innovation og som en

ny ting gennem et økologipartnerskab med kommunerne.

Udkantskommunerne er her defineret som alle yder- og landkommuner.

309

Land og by



Stedets betydning



Vi tror på, at der kommer fornyet re-

spekt og gensidig afhængighed mellem

land og by

Fødevarer vil i højere grad blive produ-

ceret og afsat nationalt og lokalt

Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de

store landbrugs produktioner i en mere

bæredygtig retning, og giver en op-

blomstring til småskalalandbrug

Der vil opstå nye alliancer mellem land

og by om afsætning af primært fødeva-

rer

Der bliver skabt en returalliance mellem

land og by, hvor landet leverer energi og

fødevarer til byerne og retur får affald

Vi tror på, at stedets unikke betydning

på en række områder vil give fornyet

udvikling i landdistrikterne

Fødevareproduktion og forarbejdning

kommer i stigende grad til at handle om

produktion af friske, gode kvalitetsføde-

varer

På landet vil der opstå ny produktion og

innovation af bæredygtig energi og in-

dustriel produktion

Håndværksmæssige uddannelser bliver

prestigefyldte. Der bliver placeret en

række erhvervs- og håndværksuddan-

nelser på landet

Landsbyers og landdistrikternes kultur

dyrkes med udgangspunkt i det liv, der

nu en gang leves og som tager ud-

gangspunkt i fællesskabet

Områder bliver identificeret med store

virksomheder og fyrtårne, der engage-

rer sig aktivt i lokalområdet



Kilde: http://livogland.dk/ politik- viden/ visionsgruppe-landdistrikter

"Land og by" og "stedets betydning" er to af den ministerielle visions fire punkter. De øvrige to punkter er

"fællesskab" og "digitalisering"

Boks 8.1

Vision for landdistrikternes udvikling, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014

"Regeringen skal fortsat understøtte udvikling af økologiske fødevarer og sikre videre-

udvikling af Økologisk Handlingsplan 2020, bl.a. med fokus på at få flere virksomheder

videre ud på eksportmarkederne. Regeringen opfordres ligeledes til at fremme innovati-

ve fødevareløsninger, økologiske og bæredygtigt producerede fødevarer i den kom-

mende regeringsstrategi for offentlige indkøb.

Forædling, produktudvikling, afsætning og markedsføring af nye kvalitetsfødevarer, bæ-

redygtige fødevarer mv. skal understøttes i hele fødevareværdikæden. Det kan f.eks.

ske ved at Landdistriktsprogrammets nuværende økologiindsats bredes ud samt gen-

nem Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

I forbindelse med den kommende reform af folkeskolen bør det overvejes, hvordan sko-

lemad, skolehaver samt viden om fødevarer generelt kan integreres i skoledagen for at

øge elevernes sundhed og trivsel, deres viden om og interesse for mad og deres lyst til

på sigt at søge arbejde i fødevaresektoren."

Kilde: Vækstteam for fødevarer. Anbefalinger EVM (april 2013b)

Boks 8.2

Det danske hjemmemarked skal fremme kvalitet og bæredygtighed

310

"Indsatsen for eksport af økologiske varer skal fokuseres yderligere. En øget eksport

kan være med til at drive omlægningen til økologi og er samtidigt en god reklamesøjle

for det grønne Danmark.

Omlægning er ikke afvikling

–

men udvikling. Udvikling af nye driftsmetoder, nye maski-

ner og nye kreative produkter

–

alt sammen innovation som bidrager til grøn omstilling

og beskæftigelsen i Danmark.

Med handlingsplanen ønsker regeringen at bakke op om denne udvikling.

Det betyder, at vi ønsker at fremme såvel produktiviteten i de store industrielle øko-

bedrifter som den eksperimentelle nicheproduktion af nye attraktive og lokalt forarbejde-

de produkter."

Fra indledningen til Økologisk Handlingsplan 2020 FVM (2012)

Boks 8.3

Målsætning bag Økologisk Handlingsplan 2020 (2012)

"Økologipartnerskab og Ø-kommunemærke

Kommunerne spiller en stor rolle for den offentlige omlægning til økologi.

Derfor vil regeringen med kommunerne drøfte muligheden for, at ministerier og interesse-

rede kommuner kan indgå et økologipartnerskab. Partnerskabet skal understøtte lokalpo-

litiske kræfter, erhverv, organisationer, landmænd, skoler og borgere i udbredelse af øko-

logien."

Økologiplan Danmark FVM (2015)

Boks 8.4

Kommunernes rolle i økologisk omstilling, iflg. Økologiplan Danmark (2015)

8.3

Økologiregler og principper i forhold til erhverv og landdistrikter

Det samlede EU regelsæt suppleret af danske statsregler og de bagvedliggende princip-

per for økologisk jordbrug er tilsammen grundlaget for forbrugernes tillid til økologien

og er derved med til at bestemme markedsværdien. Regler om gødningstilførsel, afgræs-

ning, antallet af dyr pr. ha med videre er med til at sætte rammerne for en mere ekstensiv

produktion. Disse rammer har betydning, bl.a. når arbejdsintensiteten i husdyrbruget

gøres op. Der er også enkelte regler for forarbejdning af økologiske fødevarer, f.eks. re-

striktioner vedrørende anvendelse af tilsætningsstoffer, men den enkelte regel er ikke

afgørende i forhold til erhverv og landdistrikter. Derimod kan man sige, at både de mål-

sætninger og det værdigrundlag, økologireglerne hviler på samt hele regelsættet samlet

set, har stor betydning, og det har den måde økologien markedsføres og italesættes via

informationskampagner og lignende også.

Forbrugerundersøgelser viser, at de færreste økologiske forbrugere kender detaljerne i

det økologiske regelsæt. De har ganske vist tillid til økologi som en overordnet vision,

men kender hverken principperne i EUs økologiforordning eller IFOAMs principper for

311

økologisk jordbrug.

Alligevel ser det ud til, at opfattelsen af økologi som et samlet

værdisæt har betydning for den katalysatoreffekt, der synes at spille en væsentlig rolle

både i forhold til innovation og i forhold til liv på landet samt som en motivationsfaktor

for læring om mad og landbrug, som beskrives i senere afsnit. Både den økologiske sek-

tor og det offentlige har større opmærksomhed på de økologiske principper, end forbru-

gerne har. Økologisk Landsforening, der har både landmænd, virksomheder og forbru-

gere som medlemmer, har IFOAMs fire principper indskrevet som værdigrundlag i ved-

tægterne, og det offentlige relaterer til principperne i EU's økologiforordning, EF 834/

2007. De økologiske principper er dermed institutionelt indlejret, selvom den enkelte

landmand eller forbruger ikke eksplicit kender dem i detaljer.

Der er ikke forsket direkte i denne sammenhæng, hverken i den konkrete betydning af

principperne for økologiens aktører eller i, hvordan økologi som katalysator for social og

erhvervsmæssig innovation direkte kan bruges til at øge de samfundsmæssige bidrag.

Yderligere forskning vil kunne afdække disse sammenhænge mere konkret og understøt-

te nye tilgange, som kan øge økologiens bidrag til samfundet.

Det har dog længe været kendt, at den rette miljøregulering kan give innovationsspring i

virksomhederne, så man opnår både vækst og miljøgevinster (Porter & Linde, 1995). På

grundlag af den viden kan man sige, at det økologiske regelsæt er en selvpålagt regule-

ring, hvor man i regeldannelsen faktisk kontinuerligt forhandler det "rette niveau."

Teorien om "collective impact" (se boks 8.5)

–

der beskæftiger sig med større sociale

ændringer, som kræver koordinering på tværs af mange sektorer

–

kan desuden bruges

til at skabe forståelse for, hvilke processer, der er i spil, og hvordan disse processer kan

understøttes. Det er et perspektiv, som Lejre arbejder bevidst med i sin satsning på at

blive en økologisk kommune (se afsnit 8.7).

Vigtige elementer i teorien om collective impact er:

1. en delt vision for forandring

2. en fælles måde at måle fremskridt

3. aktiviteter, der giver gensidig synergi

4. løbende kommunikation

5. bagvedliggende organisationer, der kan påtage sig lederskab

Shifting from isolated impact to collective impact is not merely a matter of

encouraging more collaboration or public-private partnerships. It requires a

systemic approach to social impact that focuses on the relationships be-

tween organizations and the progress toward shared objectives (Kania &

Kramer, 2011).

Boks 8.5

Collective impcact

http://www.ifoam.bio/en/organic-landmarks/principles-organic-agriculture

312

Ud fra teorien om "collective impact" kan værdisættet for økologien ses som en delt vi-

sion for forandring. Ikke alle aktører er enige om alle delelementer, og der er forskellige

rationaler for at være med, men alligevel kan man samles om den fælles vision. Tidligere

undersøgelser har f.eks. peget på, at en af årsagerne til succes med udvikling af økologi-

en i Danmark kan findes i den kreative konflikt, der er mellem aktørerne i den økologi-

ske sektor (Michelsen, 2001a). I Danmark er offentligt-privat samarbejde og stærke or-

ganisationer, som man taler om i teorien om "collective impact", en integreret del af ud-

viklingen af den økologiske sektor.

På baggrund af denne diskussion kan man pege på, at tilgangen til forandring med ud-

gangspunkt i økologiske værdier kan bruges mere bevidst i både private og kommunale

sammenhænge samt på det helt overordnede samfundsmæssige niveau.

8.4

Erhvervsudvikling, innovation og entreprenørskab

Chris Kjeldsen og Martin Hvarregaard Thorsøe (AU)

Innovation og entreprenørskab handler om at skabe nye produkter og nye produktions-

og distributionsmetoder m.m. Innovation er derfor en udviklingsmulighed for fødevare-

erhvervet i en globaliseret verden og skal tænkes bredt i forhold til alle led i en virksom-

heds aktiviteter: Markeder, produkter, processer, organisation og tjenesteydelser. Innova-

tionsbegrebet omhandler derfor både forskning og udvikling, teknologi, men også aktivi-

teter som markedsføring, design og finansiering, der er nødvendige for produktion og

salg (Murdoch, 2000). Forskning i innovation på landbrugsområdet viser, at innovation i

stigende grad har en systemisk karakter og er resultatet af samlet handling med udgangs-

punkt i den sociale struktur, hvor innovationen finder sted (Knickel, Brunori, Rand, &

Proost, 2009). Innovation inden for økologisk fødevareproduktion omhandler således

ikke blot ændringer i primærproduktionen eller specifikke egenskaber ved slutproduktet,

men forudsætter, at hele varekæden tilpasses for at være succesfuld (Smit, Driessen &

Glasbergen, 2009). Andre bidragsydere til innovationslitteraturen har fremhævet, at in-

novation bør tænkes bredere end blot teknologisk innovation til også at omfatte, hvad

man har kaldt social innovation, dvs. nye organisationsformer og nye måder at tænke og

handle på (Asheim, 2007; Baker & Mehmood, 2015; Bock, 2012; Hinrichs, Gillespie, &

Feenstra, 2004; Neumeier, 2012).

I Danmark er der sket en væsentlig udvidelse af initiativerne i den økologiske sektor i

form af nye produkter og markedsformer (Kjeldsen, 2005; Kjeldsen & Ingemann, 2009).

Der er iværksat en lang række forskellige strategier for at skabe nye produkter og nye

produktions- og distributionsmetoder i den danske økologiske fødevaresektor. Sidelø-

bende med udviklingen af den økologiske produktionsform er der også udviklet nye

produkter, værdikæder og kvalitetskonventioner, som gør det muligt at omsætte nogle af

de kvalitetsdimensioner, der er særlige for økologisk produktion, på markedet. Væksten i

det økologiske marked drives derfor af en lang række forskellige kvalitetsdimensioner,

der er sammensat forskelligt fra situation til situation, herunder, miljø, æstetik, sundhed,

etik, dyrevelfærd, historie og tradition, men også for eksempel industriel kvalitet (Healthy

313

Growth, 2014; Kjeldsen, Lauersen, Thorsøe, & Noe, 2014; Larsen, 2006). I den interna-

tionale litteratur benævnes dette ofte som en nyorientering mod kvalitet ("the quality

turn") (Callon, Méadel, & Rabeharisoa, 2002; Goodman, 2003; Kjeldsen, Deleuran, &

Noe, 2013). Forskningen i denne "kvalitetsvending" har blandt andet fokuseret på, at

skabelse af særlige kvaliteter har fået en mere central betydning på fødevaremarkedet i I-

lande. Dette er blandt andet sket fordi, der ikke længere er en væsentlig vækst i den afsat-

mængde

af fødevarer, men derimod i

værdien

af disse (Wood & McCarthy, 2013). Ud-

fordringen i relation til at belyse den specifikke betydning af innovationer inden for øko-

logisektoren er, at økologi typisk blot er én kvalitet blandt mange andre af de nye mar-

keds- og virksomhedsformer, som man forbinder med "kvalitetsvendingen" (van der

Ploeg & Marsden, 2008). Det er således kun meget få studier, som har fokuseret syste-

matisk på at kortlægge effekten af de økologiske principper, værdier og regler på virk-

somheders evne til innovation og kapacitetsopbygning.

8.4.1 Markedsformer, entreprenørskab og innovation

som samfundsmæssige goder

Erhvervs- og markedsmæssige innovationer er ikke alene forudsætningen for, at økologi-

ens samfundsmæssige bidrag kan markedsomsættes, men de repræsenterer også i sig selv

forskellige samfundsmæssige goder.

Der efterspørges i stigende grad højværdiprodukter på det danske og internationale fø-

devaremarked, hvilket understreges af en kraftig vækst i salget af økologiske fødevarer i

vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland, men også af en kraftig stigning i fødevare-

eksporten til lande i Asien, særligt Kina (DST, 2015; EVM, 2013b). Samtidig forventes

den økologiske andel af det globale fødevaremarked at vokse yderligere i fremtiden (Wil-

ler & Lernoud, 2014). Økologisektoren i Danmark kan medvirke til at levere disse pro-

dukter og derved bidrage til at fastholde den danske fødevareproduktions position på

både hjemlige og udenlandske markeder, da mange forbrugere foretrækker dansk produ-

cerede økologiske produkter, fordi danske produkter tilskrives en højere troværdighed

(Thorsøe, 2015).

Sideløbende med væksten i salget af økologiske produkter i Danmark har der især siden

2006 været vækst i eksporten af økologiske produkter (DST, 2015). Det er særligt Tysk-

land, Holland og Sverige, der aftager danske økologiske produkter, og udenrigssalget an-

drog i 2013 mere end 1,5 milliarder kr. For det andet har økologisektoren været en dri-

vende faktor for udviklingen af en række nye kvalitetskonventioner på fødevaremarke-

det, der har udvidet variationen inden for en lang række produktkategorier, såsom mel,

æg, mejeriprodukter, jf. afsnit 8.2.3. Disse nye kvalitetskonventioner er medvirkende til at

sikre et bredere sortiment og en fødevaresektor, der således løbende udvikles, fordi for-

brugerne får mulighed for at påvirke udviklingen gennem deres forbrugsvalg. På den

måde fungerer økologisektoren som rugekasse for en lang række innovationer, der grad-

vist er blevet integreret i det eksisterende fødevaresystem. Derudover er det økologiske

værdigrundlag en vigtig faktor for etableringen af nye innovative virksomheder inden for

fødevaresektoren, både fordi forbrugerne efterspørger bæredygtige produkter, og fordi

314

værdierne er en motiverende faktor for iværksættere inden for fødevareerhvervet, der

gerne vil arbejde for "den gode sag" og ser miljøbevidsthed som et vigtigt indsatsområde

(EVM, 2013a). Der er således et stigende potentiale for at udvikle produkter, der signale-

rer økologi, sundhed og bæredygtighed, og iværksættere med udgangspunkt i det økolo-

giske værdigrundlag er derfor med til at skabe forandring i en fødevaresektor, der ellers

er domineret af få store virksomheder (EVM, 2013a). En undersøgelse fra Storbritanni-

en dokumenterer, at økologiske producenter har en stærk iværksætterånd. Der er eksem-

pelvis tre gange så mange økologiske bedrifter involveret i direkte eller lokalt salg, og fire

gange så mange bedrifter har oprettet salgs- og forarbejdningsvirksomheder i tilknytning

til bedriften, sammenlignet med konventionelle producenter (DEFRA, 2008; Lobley,

Reed, Butler, Courtney, & Warren, 2005). Endvidere skabes der værditilvækst gennem de

aktiviteter, der foregår i produktion, forarbejdning og salg gennem oplevelser, håndværk,

smag, dyrevelfærd og historie (Alrøe & Halberg, 2008; Kjeldsen et al., 2013; Kjeldsen &

Noe, 2010; Nielsen, 2008). Dermed er økologisektoren med til at fastholde en større del

af værditilvæksten lokalt inden for visse aktiviteter. Dette er dog afhængigt af, om væk-

sten i antal arbejdssteder er større i økologisektoren end i den konventionelle fødevare-

sektor (jf. afsnit 8.8).

Samfundsmæssige goder relateret til innovation og entreprenørskab er imidlertid vanske-

lige at opgøre kvantitativt, både fordi den økologiske produktionsform ofte spiller sam-

men med en lang række andre faktorer, og fordi det empiriske grundlag på området er

spinkelt. I det følgende vil vi derfor gennemgå forskningslitteraturen på området og ind-

drage en række eksempler, som kan bidrage til at vise, hvordan en række forskellige in-

novationer på fødevaremarkedet har rod i økologisektoren. Det gælder bl.a. innovationer

i forhold til markedsomsætningen af fødevarer, i forhold til produkterne og i forhold til

det eksisterende fødevaresystem.

Salget af økologiske fødevarer i Danmark er 7% af det samlede fødevaresalg, men dette

tal dækker over store forskelle i fordelingen af forbruget på produkttyper, og der for-

bruges fortsat blot en mindre andel af dyre produkter som f.eks. økologisk kød og ost

(ØL, 2014). Det er en væsentlig udfordring at vinde markedsandele inden for disse pro-

duktkategorier. Eksisterende undersøgelser har påvist, at både pris og tilgængelighed har

betydning for det økologiske forbrug, og det er i særlig grad tilfældet for produkttyper

som økologisk kød og ost (Aertsens, Verbeke, Mondelaers & Van Huylenbroeck, 2009;

Denver & Christensen, 2011; Marian, 2015). Det er imidlertid fortsat uklart, hvilken rolle

f.eks. smag spiller i den forbindelse, idet der kun er udført begrænset forskning, der kan

påvise en effekt af ekstra kvaliteter ud over økologiske basiskvalitet på forbruget af f.eks.

økologisk kød. Der er dog gennemført et mindre antal studier omhandlende afsætningen

af økologisk kød, som viser, at der er et nichemarked for økologi og kvaliteter, hvis kva-

liteterne knytter sig til dyrkningsforhold og dyrevelfærd, f.eks. kvæg, der græsser udenfor

i længere perioder end krævet i de økologiske dyrkningsregler (Bedoin, 2012; Lund, An-

dersen & O'Doherty Jensen, 2013; Marian, 2015).

315

8.4.2 Markedsinnovationer

I Danmark sælges omkring 80% af de økologiske produkter gennem detailhandlen. Det

er unikt i international sammenhæng, for ingen andre steder er økologi i så høj grad en

del af de eksisterende forsyningskæder (Schvartzman, 2012b; Sønderskov & Daugbjerg,

2011). I samspil med en række aktører på fødevaremarkedet, blandt andet detailhandlen,

har økologisektoren således medvirket til at udvikle eksisterende markedskanaler, men

samtidig har aktører inden for økologisektoren også været med til at udvikle forskellige

alternative markedsformer (Schvartzman, 2012a; Thorsøe & Noe, 2015; ØL, 2014). I det

følgende diskuteres økologiens bidrag til fire forskellige typer af innovationer på fødeva-

remarkedet, markedsformer baseret på direkte salg, markedsformer baseret på internet-

salg og kommunikation, produktinnovation og udviklingen af de eksisterende markeds-

kanaler.

Markedsformer baseret på direkte salg

Ikke kun i Danmark, men også på fødevaremarkeder i udlandet har der de senere år væ-

ret en markant vækst i markedsformer baseret på direkte salg. Det gælder blandt andet

nye organisationsformer som eksempelvis de sydeuropæiske AMAP og GAS (Brunori,

Rossi, & Malandrin, 2011; Fonte, 2013; Lagane, 2015; Lamine, Darolt, & Brandenburg,

2012), som er forbrugerforeninger, der afsætter direkte fra regionale producenter. I USA

og Canada er der en markant vækst af forbrugerstøttet landbrug og andre former for

direkte salg (Diamond & Soto, 2009; Flora & Bregendahl, 2012; Nost, 2014; Pole &

Gray, 2013; USDA, 2015). I Danmark har der i de senere år været en kraftig vækst i an-

tallet af gårdbutikker, -møllerier, -slagterier og

–mejerier,

som er baseret helt eller delvist

på direkte salg af økologiske produkter (bl.a. en fordobling i antallet af gårdbutikker fra

omkring 1.200 i 2007 til 2.300 i 2013, hvoraf en stor andel sælger økologiske produkter

(DST, 2015)). Den internationale litteratur peger på, at væksten har en række forskellige

årsager. Én af årsagerne er, at direkte salg nu udgør en rentabel forretning særligt i bynæ-

re områder, hvor direkte salg giver markedsadgang for mindre landbrug med en divers

produktionsstrategi, herunder mange mindre økologiske fremstillingsvirksomheder, der

har dårlig adgang til detailhandlen (Ostrom & Stevenson, 2013; Stevenson et al., 2011).

Producenterne er her ansvarlige for alle opgaver i varekæden fra produktion over forar-

bejdning og reklame til salg. Derfor er indtægten pr. enhed ofte høj, mens de varepartier,

der sælges ofte er små (M. Thorsøe & Noe, 2015). Direkte salg giver derfor producen-

terne del i den høje bruttoavance i salgsledet og en mulighed for at kombinere salget af

lokale produkter med andre typer af aktiviteter såsom gårdbesøg, overnatning for besø-

gende samt markeds- og internetsalg.

Der er mange eksempler på mindre virksomheder, der er etableret med udgangspunkt i

lokalt salg af økologiske produkter, bl.a. Birkemosegaard, Korsmedergaard, Fuglebjerg-

gård, Falslevgaard Mølle (Nielsen, 2008; Svendsen, Kjeldsen, & Noe, 2010). Interviews

med forskellige producenter involveret i direkte salg viser, at markedsformen er en måde

at sikre, at en divers produktionsstrategi også kan være økonomisk bæredygtig (Thorsøe

& Noe, 2015). Direkte salg er også et element i nyere initiativer som græsningslaug, hvor

316

forbrugere og landmænd indgår partnerskaber med henblik på både at "dyrke" natur og

producere kød (Bedoin, 2012).

Markedsformer baseret på internetsalg og -kommunikation

På det danske fødevaremarked har økologiske producenter været frontløbere i forhold til

at benytte sig af sociale medier og andre nye former for kommunikation i salgsarbejdet

og til at koordinere forventninger med forbrugerne. De bruger internettet til både salg

og markedsføring og til at formidle budskaber om virksomhedernes arbejde med fødeva-

reproduktion. Der er formodentlig flere grunde til, at økologiske producenter har været

frontløbere i forhold til at tage moderne salgs- og kommunikationsformer til sig. Flere

analyser peger for eksempel på, at forbrugere af økologiske fødevarer typisk er mere

veluddannede og informationssøgende end andre forbrugergrupper. De kan blandt an-

det derfor forventes at være lettere at kommunikere med via internettet. Salg via inter-

nettet giver endvidere mulighed for at øge tilgængeligheden af økologiske produkter.

Tidligere har netop manglende tilgængelighed til økologiske produkter for kunderne og

manglende markedsadgang for producenterne været en væsentlig barriere for salget.

Endvidere opfylder de moderne kommunikationsformer producenternes behov for at

formidle viden om den ekstra indsats, der ligger i den økologiske produktionsform

(Lund et al., 2013; Tveit & Sandøe, 2011).

Virksomheden Aarstiderne og fødevarefællesskaberne er gode eksempler på, hvilken be-

tydning elektronisk kommunikation kan have for økologiske producenter. I et internati-

onalt perspektiv er Aarstiderne unik, idet der inden for salg af økologiske fødevarer fin-

des meget få internetbaserede virksomheder af tilsvarende størrelse. (Ostrom & Steven-

son, 2013; Schermer, 2015; Schermer, Renting, & Oostindie, 2011). Aarstiderne har si-

den starten i 1999 etableret sig som Danmarks førende leverandør af økologiske grønsa-

ger fra danske og udenlandske producenter leveret i kasser direkte til forbrugeren. I kraft

af denne forretningsmodel er Aarstiderne i stand til at levere et økologisk sortiment, der

ikke findes tilsvarende i detailhandlen. Aarstiderne leverer ugentligt grøntsager til 40.000

kunder, og det er unikt sammenlignet med andre kasseordninger internationalt, som in-

tetsteds findes i samme skala (HealthyGrowth, 2014). Fødevarefællesskaberne, som star-

tede i København i 2008, har via internettet opbygget frivillige fællesskaber af forbruge-

re, der organiserer, formidler og håndterer et direkte salg af økologiske fødevarer.

(Kjeldsen, Noe, & Laursen, 2015; Thorsøe & Kjeldsen, 2015). Initiativerne viser, at øko-

logiske producenter ved at bruge internettet til kundekontakt, salgsarbejde og logistik

kan få adgang til en del af den store værditilvækst, der ellers findes i de sidste led i vare-

kæden. Denne andel er samtidig udgangspunkt for at skabe et nyt marked for produkter

og kvaliteter, der ikke ellers har været tilgængelige i dagligvarehandlen.

Produktinnovation

Økologiske produkter er dyrere for forbrugerne, og derfor har de en udfordring i at

markere, hvordan økologiske produkter adskiller sig fra konventionelle. I denne proces

317

har økologisektoren medvirket til at transformere eksisterende produktkategorier og kva-

litetskonventioner gennem integrationen af en række nye hensyn, herunder bl.a. oplevel-

ser, håndværk, smag, dyrevelfærd og fortælling i produkterne (Kjeldsen et al., 2013). Det-

te gør sig gældende både i forhold til basisprodukter som mælk, mel og æg såvel som i

forhold til specialprodukter som oste og charcuterivarer.

En række økologiske virksomheder har derudover koncentreret sig om at skabe særlige

gourmetprodukter. Halkær Ådal, Aurion, Naturmælk og Thise er eksempler på virksom-

heder, der har formået at udvikle innovative højværdiprodukter inden for eksisterende

produktkategorier med udgangspunkt i smag, håndværk og dyrevelfærd (Holm & Stau-

ning, 2002; Kjeldsen, Lauersen, et al., 2014; Stauning, Holm, Meyer-Johansen, & Nielsen,

1999). Produktinnovation i mindre økologiske virksomheder har ført til tilsvarende diffe-

rentieringer blandt større virksomheder. Eksempler på dette omfatter den økologiske

minimælk, som oprindeligt blev udviklet af Arla, og friskhedsstandarderne for økologisk

konsummælk, som virksomhederne Thise og Naturmælk opstillede. Disse nye standar-

der er senere blevet taget op af andre virksomheder på markedet. Et andet godt eksem-

pel er Aurions arbejde med at introducere forskellige gamle korsorter som spelt, emmer,

ølandshvede og svedjerug som alternativer til moderne hvedesorter. Det er en produkt-

innovation, som oprindeligt er udviklet gennem alternative markedskanaler, men som

gradvist er blevet inkluderet i detailhandlen (Kjeldsen, 2005). Denne innovation er

kommet i stand ved et tæt samspil mellem avlere, møllerier og salgskanaler og har med-

virket til at ændre tænkningen om mel og brød til et fokus på smag, håndværk og bage-

kvalitet. Sortimentet af meltyper i danske forretninger er i dag således langt bredere end

for ti år siden. Derudover har udviklingen skabt grobund for fremvæksten af en lang

række nye virksomheder, eksempelvis Skærtoft Mølle, Mejnerts Mølle, Falslevgaard Møl-

le og Meyer & Grubbe, der kan opfylde forbrugernes nye kvalitetsforventninger.

Økologiske producenter har endvidere bidraget til at skabe opmærksomhed om produk-

ternes oprindelse og skabt værditilvækst ved at markedsføres deres biologiske egenska-

ber, historien bag dem og stedet, hvor de er fremstillet, som særlige kvaliteter (Nielsen,

2008). Produktion af fødevarer, som kommer fra en bestemt lokalitet, handler blandt

andet om at genoplive håndværksteknikker eller traditioner på en måde, så de kan funge-

re i en moderne sammenhæng (Kjeldsen, Kidmose, & Kristensen, 2014; Stoye, 2007).

Der er flere eksempler på denne udvikling, blandt andet stenformaling af specialmel,

produktion af råmælksoste og forskellige typer af charcuterivarer. Stedbaserede produk-

ter adskiller sig fra andre typer produkter ved deres geografiske forankring, som kommer

til udtryk enten via produktet eller produktionsprocessen. Der er en række eksempler på

initiativer, der bruger stedbundne karakteristika i markedsføringen (terroir) (Kjeldsen,

Kidmose, et al., 2014). Terroir-begrebet omfatter specifikke kvalitetsegenskaber ved

landbrugsprodukter, som er fremkommet som følge af forholdene ved et geografisk

produktionssted. Geografiske faktorer kan være samspil mellem jordbund, landskabs-

form og klima. Andre kvaliteter ved produktet kan være særlige produktionsmetoder,

herunder økologisk dyrkning, men dette kan også omfatte specifikke særpræg vedrøren-

de landskab eller kulturhistorie. Dette kan medvirke til at skabe udvikling i yderområder

eller fungere som en forretningsmodel for håndværksbasseret fødevareproduktion.

318

Samtidig er der også flere eksempler på, at økologi indgår som en grundlæggende pro-

duktionsstandard på steder, hvor økologisk produktion kombineres med oplevelsesøko-

nomi for eksempel i form af gårdturisme, naturturisme, events, messer, markeder osv.

Eksemplerne omfatter bl.a. Gram Slot, Knuthenlund og Barrittskov Gods.

Et illustrativt eksempel på et terroir-produkt, der både er stedbundet og baseret på

håndværksmæssig kvalitet, er råmælksosten Rå Hinge. Osten er blevet fremstillet af

Osteriet Hinge siden 2001, men produceres i dag i samarbejde med Naturmælk. Osten

fremstilles udelukkende af gårdens egen mælk, men af mejerister fra mejerierne i samar-

bejdet og sælges gennem Naturmælks salgsnetværk. Samarbejdet er interessant, fordi det

viser, hvordan et lokalt forankret nicheprodukt kan få succes gennem markeds- og pro-

duktionsmæssig koordinering med en større markedsaktør, så afsætningen kan ske til en

bredere kundekreds. Dette illustrerer, at innovation finder sted gennem hele værdikæden

og ikke kun i produktions- eller forarbejdningsleddet.

Udvikling inden for eksisterende markedskanaler

En succesfaktor for dansk økologi er et veludviklet netværk mellem primærproducenter,

forarbejdningsleddet og detailhandlen, der har professionaliseret sektoren og muliggjort

kvalitetsudvikling (Hindborg, 2008; Schvartzman, 2012b). I Danmark findes der flere

gode eksempler på, at samarbejder i værdikæden har muliggjort kvalitetsudvikling og ny-

tænkning. Flere økologiske virksomheder er således udviklet i tæt samarbejde med be-

stemte led i detailhandlen til gensidig fordel for de involverede.

Et godt eksempel ses i samarbejdet mellem mejerivirksomheden Thise og Irma (COOP

Danmark). Den økologiske produktion i Thise blev etableret i 1988. Mejeriet har siden

gradvist opbygget et bredt sortiment af økologiske basis- og specialvarer og arbejder

bevidst ud fra en nichestrategi, hvor man forsøger at udfylde de huller, som store mejeri-

virksomheder, primært Arla, ikke udnytter (Stoye, 2007). Thises udvikling siden midten

af 1990'erne har været afhængig af et langsigtet strategisk samarbejde med COOP Dan-

mark, hvor mejeriet har forpligtet sig til kontinuerligt at udvikle nye mejeriprodukter,

især til Irma. Irma har samtidig forpligtet sig til at sælge og markedsføre Thiseprodukter,

og har i fællesskab med mejeriet udviklet et brand, der kombinerer begge virksomheders

logoer (Kjeldsen, Lauersen, et al., 2014; Kjeldsen & Noe, 2010). Thise er en innovativ

virksomhed, der forsøger at gribe ideer fra udlandet, fra fortiden eller fra bekendtskabs-

kredsen og omsætte dem i udvikling af nye produkter, der hurtigt når markedet (Stoye,

2007). Der er i mejeriet flere gode eksempler på succesfuld innovation, eksempelvis

markedsføring af mælkeprodukter fra specifikke koracer og genfortolkningen af gamle

ostetraditioner, som eksempelvis Vesterhavsosten og Thyboosten (Ostrowski, 2012,

2013). Mejeriprodukter er i perioden samtidig blevet en af de mest populære økologiske

varekategorier med en markedsandel for konsummælk på omkring 30% (DST, 2015). Et

nyt strategisk partnerskab mellem den økologiske producent Gram Slot og Rema 1000,

som er blevet medejer af Gram Slot, viser, at der er mange måder at organisere samar-

bejdet mellem producent og detailhandel. Ændring i samarbejdsformen skaber en lang-

sigtet stabilitet for begge virksomheder og skaber grundlag for en fælles udvikling, som

319

giver nye muligheder for produktion og afsætning. Denne organiseringsform er der imid-

lertid ikke mange andre eksempler på.

Eksemplerne viser, at økologisektoren gennem strategisk samarbejde har været med til at

omstille den eksisterende dagligvarehandel ved at fremhæve forskelligartede kvaliteter

ved produkterne. Derigennem er der blevet skabt både merværdi og et bredt produkt-

sortiment. De økologiske virksomheder bliver derfor i stigende grad i stand til at opfylde

forventningerne fra forbrugere og detailhandel og dermed sikre både produktudvikling

og markedsomsætning af økologiske produkter.

8.5

Økologi og landdistriktsudvikling

Pia Heike Johansen, Anne-Mette Hjalager og Hannibal Hoff (SDU)

8.5.1 Indledning

Landdistrikterne i Danmark er som i de fleste EU-lande under socio-økonomisk pres, og

der er en tendens til skævvridning med hensyn til levevilkår på landet sammenlignet med

de større byer. Den væsentligste forklaring på denne skævvridning er, at stadig flere, især

unge, flytter til storbyerne, og stadig færre vender tilbage til landet efter endt uddannelse.

Forskning i landdistrikter fokuserer derfor i høj grad på at afdække de faktorer på landet,

som kan få flere til at flytte tilbage til landdistrikterne. De seneste 15 års forskning i

landdistriktsudvikling i Danmark viser i prioriteret rækkefølge disse tre faktorer som helt

centrale for, at folk vælger at flytte på landet: 1) Nærhed til natur og landskab, 2) Mere

hus for pengene, 3) Mulighed for at udvikle hverdagens fællesskaber. Ønsket om at flytte

på landet er et ønske om at ændre sin livstil fra et larmende, stressende og uvedkom-

mende byliv til et liv med nærhed, fred, ro og tryghed på landet. Dette betragtes af til-

flyttere som landlige kvaliteter (Johansen, 2013; Brennan et al., 2008; Halfracree, 1995;

2006; Halliday & Coombes, 1995; Bell, 1992). Der er en generel accept af pendlingsaf-

stande til job, idet mange opfatter længere afstande som et mindre problem (Johansen og

Eskildsen, 2008; Johansen & Thuesen, 2011; Johansen & Chandler, 2014).

For at et lokalsamfund skal være attraktivt at bosætte sig i, er det afgørende, at der er ad-

gang til natur og landskabsværdier i nærområdet, og at der er et "levende lokalsamfund."

Levende lokalsamfund skabes ved, at fællesskabet er funderet i en kombination af lokale

uformelle mødesteder og formelle mødesteder. Med uformelle mødesteder menes ste-

der, hvor lokale indbyggere møder hinanden tilfældigt og taler om dagen og vejen. Det

kan f.eks. være ved købmand, busstoppested, bogbus eller bilvaskehal. Sådanne steder

skaber en følelse af lokal identitet blandt lokalsamfundets indbyggere, og det signalerer

liv over for de besøgende i området. Med formelle mødesteder menes foreningsliv og

offentlige institutioner som f.eks. skole, dagpleje og plejecentre. (Johansen, 2008; Johan-

sen & Thuesen, 2011).

Når økologi er interessant i forhold til landdistriktsudvikling, er det altså ikke så meget

som jobskaber, men for det første pga. potentialet for at skabe attraktive diversificerede

320

landskaber og for det andet for kapaciteten til at skabe liv på landet. Fokus i dette afsnit

er rettet mod økologien som skaber af liv på landet, og med et sådant fokus er det sær-

ligt økologiens kvaliteter i forbindelse med de mange mindre økologiske landbrug og

småskala forarbejdningsproducenter, hvor produktionens organisering og sammensæt-

ning er anderledes og typisk mere diversificeret end i de konventionelle landbrug. I dette

afsnit ses nærmere på evnen til at skabe liv ved: 1) at få byboere ud på landet. 2) at ud-

brede viden om sammenhænge mellem madproduktion og levevilkår på landet. 3) at

skabe uformelle mødesteder for lokale og besøgende. 4) at skabe adgang til varieret natur

og landskab. Afsnittet er baseret på en gennemgribende afdækning af international og

national litteratur, som beskæftiger sig med landbrugsproduktion, økologi, afsætningsme-

toder, turisme og social ansvarlighed i tilknytning til landdistriktsudvikling. Der skal ind-

ledningsvist gøres opmærksom på, at der både internationalt og nationalt er et begrænset

antal undersøgelser og videnskabelige artikler, som fokuserer direkte på økologiens be-

tydning for landdistriktsudvikling. De videnskabelige artikler, der henvises til i afsnittet,

er fra førende internationale tidskrifter inden for landdistriktsforskning og for turisme.

Desuden henvises til et antal videnskabelige rapporter vedrørende landdistrikter udar-

bejdet for danske ressortministerier.

8.5.2 Beskæftigelse i økologisk landbrug som skabelse af liv på landet

Litteraturen viser, at beskæftigelse i landdistriktsudviklingssammenhæng henviser til en

række aktiviteter, som bidrager til nyt og/eller mere liv på landet knyttet til økologisk

produktion, og særlig småskalaproduktion. Det kan være både heltids- og deltidsbeskæf-

tigelse og formel og uformel beskæftigelse.

Uformel beskæftigelse og social entreprenørskab

Landdistriktslitteraturen, som beskæftiger sig med økologien, fokuserer generelt på pro-

cesser og aktiviteter, som ikke registreres i de gængse økonomiske opgørelser. Opmærk-

somheden er rettet mod at afdække og måle processernes og aktiviteternes egnethed til

at eksponere landdistrikternes kvaliteter i forhold til bosætning. I international litteratur

fokuseres der på, hvordan en sådan "evne" kan måles, men der er brug for yderligere

forskning på området.

Livstilsbaseret entreprenørskab

Litteraturen peger på, at de økologiske landbrugs måde at organisere arbejdet på også

har stor betydning for livsstilbaseret tilflytning til landdistrikterne. Nogle byboere flytter

på landet med ambitionen om at starte en mindre økologisk specialproduktion, eksem-

pelvist en lille vinproduktion, et fårehold, specialiseret grønsagsproduktion eller lignen-

de, eventuelt kombineret med en høj grad af selvforsyning. For dem, der flytter ud, er

det især et familieliv i naturen og i respekt for naturen, der trækker. Her spiller de små

økologiske landbrug en afgørende rolle, da de i langt højere grad end store bedrifter er i

321

stand til at tilbyde adgang til diversificeret natur, dyr på markerne samt færre miljømæssi-

ge gener. Der er en stigende opmærksomhed på de små jordbrugeres potentialer som

livsstilsiværksættere. Mange af dem er veluddannede og har gode relationer i byerne,

hvilket er ekstra gevinster for lokalområderne (Phillips, 2013; Brennan et al., 2008;

Halfracree, 1995, 2006; Murdoch, 2003; Halliday & Coombes, 1995).

Det er ikke ualmindeligt, at man vælger en landdistriktsbaseret og fødevareorienteret be-

skæftigelse som en "anden karriere," og mange har succes med det. En undersøgelse fra

Italien af folk, der etablerer sig som økologiske landmænd uden at have en landbrugs-

mæssig baggrund, viser, at de nemt socialiseres, og at de i deres interaktion med de loka-

le hurtigt bliver dygtige kompetente landmænd lige netop der (Wilbur, 2014). Land-

brugsviden er ofte indlejret viden, og derfor er relationerne afgørende(Morgan & Mur-

doch, 2000, p. 165 i Wilbur, 2014). Samtidig er den innovative kapacitet afhængig af at få

tilført viden og ideer udefra. En dansk undersøgelse viser, at iværksættere i småskala fø-

devaresektoren, som kommer fra andre brancher og områder, har en væsentlig fornyel-

seskraft og er højt værdsatte i deres lokalområder herfor (Hjalager, 2005).

En nyere dansk undersøgelse peger på, at disse økologiske småskalaproducenter udvikler

samarbejdsnetværk og foreninger, der kan varetage forarbejdning, distribution og salg.

Omfanget og værdien af sådanne netværk er ikke fastsat, men de leder tanken hen på

den danske andelstradition. (Johansen et al., 2015).

Internationalt har der længe været fokus på såkaldte "community supported agriculture"

(CSA), som er små lokale fællesskaber

–

ofte forankret i byerne, der støtter et lokalt

landbrug økonomisk for herefter løbende at modtage råvarer fra landbruget. Ligesom det

er tilfældet med de danske fødevarefællesskaber, indgår der ofte frivilligt arbejde i disse

konstellationer, og på den måde kan de økologiske småskalalandbrug bidrage til at bygge

bro mellem den formelle og uformelle beskæftigelse (referencer, Goland, 2002; Hender-

son & Van En, 2007; Lang, 2005).

Siden 2008 er der startet omkring 20 fødevarefællesskaber rundt omkring i Danmark. Fø-

devarefællesskaberne efterspørger økologiske råvarer fra lokale småskalaproducenter,

men bidrager samtidig til en mere uformel beskæftigelse i landdistrikterne. Mange af fø-

devarefællesskaberne har indgået aftaler med lokale, økologiske producenter om at sen-

de medlemmer af fødevarefællesskabet ud på landet, blandt andet på lugepatruljer, hvor

medlemmer hjælper de økologiske producenter med at luge.

Boks 8.6

Eksempler på uformel beskæftigelse

322

Der har i landbruget historisk set været en tradition for at tage sig af socialt udsatte, her-

under for eksempel udsatte børn og unge samt borgere med funktionsnedsættelse. Et af

de ældste etablerede initiativer er feriebørn, som blev etableret for at få de københavn-

ske børn ud i den friske luft på landet i forbindelse med koleraepidemien i 1853. En

række økologiske producenter har valgt at tage denne sociale ansvarlighedstradition

med ind som en del af deres livs- og forretningsgrundlag. Et godt eksempel på dette er

Lammehave Økologi (lammehaveoekologi.dk) og Grantoftegaard (grantoftegaard.dk),

der i samarbejde med de respektive kommuner beskæftiger mennesker med funktions-

nedsættelse eller som er socialt udsatte. Internationale og danske undersøgelser viser,

at økologisk produktion og "green care" går godt i spand, og udsatte grupper har stor

glæde af at deltage i produktionen, og at det hjælper mange enten i forhold til rehabilite-

ring eller øget livskvalitet i hverdagen (sofar.eu; Di Lacovo, 2008; Johansen, 2014).

Boks 8.7

Eksempel på beskæftigelse af socialt udsatte i samarbejde med kommuner

8.5.3 Økologi som symbol for landlige kvaliteter

I dette afsnit sættes fokus på økologisk landbrug og økologiske produkter som faktorer,

der kan fremme formidling af viden og innovation, og som kan synliggøre landdistrik-

ternes kvaliteter og livet på landet over for byboere og skabe interesse for bosætning og

besøg på landet. Økologien kan set ud fra dette synspunkt være med til at afstigma-tisere

landdistrikterne og livet på landet.

De økologiske små-skala-landbrug, som især er trendsættere, sætter konturerne for nye

former for interaktioner mellem mennesker på landet og i byen. Den tættere relation

mellem fødevareproducenter og slutbrugere, som følge af direkte ansigt-til-ansigt møder,

finder sted i forbindelse med enten madmarkeder i byerne eller i gårdbutikker på landet.

Men også mere moderne teknologiske tiltag som abonnementsordninger og udvidede

web- og app-løsninger kan føre til læring og viden hos kunderne.

Samfundsværdien af denne interaktion knytter sig til den læring, der kan opstå som følge

af direkte ansigt-til-ansigt møder, blandt andet i forhold til dyrkningsformer, produktud-

vikling og synliggørelse af landlige kvaliteter (Wilbur, 2014; Johansen et al., 2015).

Økologisk produktinnovation og viden om anvendelse af friske økologiske råvarer

I den internationale litteratur, der undersøger såkaldte "farmers' markets" eller land-

mandsmarkeder, fremhæves ofte læring og innovation blandt fødevareproducenterne

som væsentlige, positive afledte effekter. På disse markeder møder den lokale producent

andre producenter og de kunder, der i sidste ende nyder godt af producentens varer. In-

teraktionen mellem producenter og kunder og mellem producenterne indbyrdes anskues

ofte som social, og værdsættes som sådan. Imidlertid resulterer den også i læring og ge-

nererer ny viden, som blandt andet kan føre til udviklingen af nye produkter og nye

former for markedsføring (Hinrichs, Gillespie, & Feenstra, 2004). En undersøgelse fra

323

Tyskland påpeger, at producenter, der deltager ved sådanne markeder, ofte viser sig sær-

ligt innovative ved at udvikle nye produkter og genopdage gamle. En innovation, som i

høj grad opstår i mødet med kunder og andre producenter (Marsden, Banks, & Bristow,

2000). Andre undersøgelser viser, at denne direkte handel på markeder skaber et alterna-

tivt rum, hvor kunder og producenter kan omgå de traditionelle forbrugsrum. For en del

kunder bliver indkøb i højere grad et samarbejde og en måde personligt at belønne og

takke de producenter på, der forsyner dem med fødevarer af høj kvalitet (Holloway &

Kneafsey, 2000; Kirwan, 2004). Sådanne markeder skaber altså en mulighed for direkte

interaktion og giver mulighed for at dele erfaringer og viden om råvarerne med hensyn

til dyrkningsformer, kvalitet og anvendelsesmuligheder (Johansen et al., 2015). "Bondens

markeder" på Østerbro i København er eksempler på, hvordan økologisk produktion via

direkte kontakt mellem producent og slutbruger skaber et fundament for videndeling.

Udenlandsk forskning peger på, at økologisk produktion med direkte salg i langt højere

grad giver anledning til en faglig stolthed hos avlerne. I deres relation med kunderne er

landmændene tvunget til at udvikle velfungerende narrativer, som beskriver og begrunder

deres arbejdsprocesser. Undersøgelser af forskellige former for direkte salg viser desu-

den, at producenterne føler en større anerkendelse af deres arbejde i kraft af den direkte

kundekontakt. (Kirwan, 2004). Der er stor forskel på producenternes indstilling til sådanne

former for relationsbygning, men for nogle har den sociale interaktion stor betydning for,

hvor tilfredsstillende de finder arbejdet. (Hinrichs et al., 2004).

Boks 8.8

Effekter af direkte kontakt mellem producent og forbruger.

Levende lokalsamfund og læring om landlige kvaliteter

En undersøgelse af danske og norske forbrugere, som køber økologiske grønsager i

abonnementsordninger, viser, at ordningerne rummer et stort potentiale for at forstærke

kundernes kendskab til fødevaresystemer og forbedre kommunikationen og de sociale

relationer mellem producenter og kunder. Samtidig indikerer undersøgelsen, at når disse

ordninger fokuserer på andet og mere end selve distributionen af fødevarer, er det mu-

ligt at skabe læring og forandre praksisser i forhold til mad. Ordningerne kan potentielt

bidrage til at udvikle mere bæredygtige, lokale og økologiske mad-systemer (Torjusen,

Lieblein, & Vittersø, 2008)

En dansk undersøgelse peger på, at de danske økologiske gårdbutikker er et udstillings-

vindue for landlige kvaliteter, og at de kan bruges aktivt i kommunernes bosætningsstra-

tegier (Johansen et al., 2015). Ligeledes peger undersøgelsen på, at de økologiske gårdbu-

tikker også skaber mulighed for det såkaldte uformelle møde mellem lokale og besøgen-

de. Sådanne møder skaber en oplevelse af, at der sker noget i lokalsamfundet. Levende

lokalsamfund er med til at tiltrække tilflyttere (Johansen, 2007).

324

mindre udbredt blandt de store brug.

Figur 5.2

Antal bedrifter med og uden

gårdbutik.

2012

Konventionelle bedrifter

Uden

gårdbutik

94 pct.

Uden

gårdbutik

75 pct.

Økologiske

bedrifter

Med

gårdbutik

6 pct.

Med

gårdbutik

25 pct.

udbredel e af

Størst udbredelse af

gårdbutikker

på Fyn med 14 pct. af alle bedrifter, mens

Kilde: Danmarks Statistik Jordbruget i Danmark 2014 s 38

ti er

på

Fyn

andelen for bedrifterne

Øst

for Storebælt er 9 pct. Derimod er det kun 6 pct. af de

Figur 8.1

Antal bedrifter med og uden gårdbutik. 2012

nogenlunde den samme i Syd- Midt- og Nordjylland.

Figur 5.3

jyske landmænd, som sælger deres produkter direkte til forbrugerne. Andelen er

8.5.4 Økologiens bidrag til at skabe liv på landet gennem turisme og fritid

Hovedparten af dansk turisme koncentreres i byerne og i kystzonerne. Men landdistrik-

Gårdbuti er p t. af alle

terne uden for de egentlige kystzoner er også rammen

mange

bedrifter

turisme- og fritidsakti-

p t.

Under 6 p t.

viteter, især i mindre skala og i former, som udnytter natur og landskaber. I dette afsnit

6 - 6,9 p t.

7 - 9,9

undersøges økologirelaterede turisme- og fritidsaktiviteter.

p t.dero er

10 p t. og

Landboturisme

Forskningen i etiske valg i forbindelse med turisme viser relativt klart, at selve produktet

og oplevelseselementet er bestemmende for køberens valg. Bæredygtighed kommer i an-

den række, og mange holder fri fra sådanne krav i ferier (Miller et al., 2010; Christensen,

2012). Landsforeningen for Landboturisme kan bekræfte denne tendens, og det under-

støttes også af Holm et al. (2013). Der er dog segmentforskelle. Således spiller ansvarlig-

hedstænkning generelt en væsentlig roller på det tyske marked, og tyske turister efter-

spørger i højere grad end andre produkter og serviceydelser med en miljøprofil. Det skal

nævnes, at klientellet for landboturisme i høj grad er danskere, men at tyske turister ud-

gør et væsentligt markedspotentiale (Epinion, 2012). Potentielle kunder til dansk landbo-

turisme efterspørger i særlig grad, at de kan købe fødevarer (Epinion, 2012).

I praksis kan landboturisme bestå af mange elementer i forskellige konstellationer, her-

overnatning,

under

Geodatastyrelsen

bespisning, samvær med dyr, muligheder for at udøve sport, deltagel-

se i landbrugsarbejde eller huslige sysler, kursusaktiviteter mv. (Nielsen et al., 2011). Alt

andet lige vil der være flere muligheder for aktiviteter på bedrifter med en varieret pro-

duktion i mindre skala og nem og uhindret adgang, og her står de økologiske producen-

Bedrifter med gårdbutikker regionalfordelt. 2012

Der er tale om direkte salg fra ejendommen og ikke nødvendigvis en etableret butik

325

ter måske med et mere attraktivt produkt, uden at økologien nødvendigvis eksplicit er et

primært salgsargument (Holm et al., 2013; Kaa, 2011). Økologiske bedrifter kan dermed

dobbeltudnytte naturlige og produktionsmæssige ressourcer. Outdoor-fritidsaktivi-teter

repræsenterer nye forretningsområder, og her kan økologiske producenter være med til

at skabe værdier for friluftslivet, omend de tilsyneladende ikke er "first movers" i dette

felt (Poulsen et al., 2014).

I andre lande er der tradition for at invitere gæster til arbejdsophold. Den internationale

organisation WWOOF (World Wide Opportunities on Organic Farms) har 74 danske

medlemmer, fortrinsvist små bedrifter. Det ligger i forlængelse af en nicheefterspørgsel

på ferieformer, hvor man kan kombinere meningsfulde aktiviteter med sociale relationer

og et prisbilligt eller helt gratis ophold (McIntosh & Campbell, 2001). Wwoofing-

fænomenet er ret velundersøgt, og forskningen peger på de supplerende værdier af den-

ne udveksling både for de frivillige turister, men også for landmændene, som både får

løst opgaver billigt og får mulighed for at knytte kontakter og skabe netværk internatio-

nalt. Wwoofing kan dog siges at være i modstrid med den landdistriktsdagsorden, som

vil fremme skabelsen og fastholdelsen af jobs til lokale indbyggere.

I dansk sammenhæng er landboturisme eller ferie på landet en gammelkendt ferieform.

Opgørelser i Danmarks Statistik viser, at omkring 1.300 landbrugsbedrifter tilbyder den-

ne ferieform, men de er ikke opgjort separat på økologiske og konventionelle bedrifter.

En mindre andel af disse udbydere af landboturisme er organisererede i Landsforenin-

gen for Landboturisme. Der findes også en forening med navnet Økologisk Bonde-

gårdsferie, som dog kun organiserer meget få udbydere.

Fødevarer og regional branding

De økologiske produkter konsumeres, mens turisterne besøger et lokalområde, men det

er lige så vigtigt, at produkterne kan være reklamesøjler for stedet f.eks. gennem symbo-

ler, navne og fotos på emballagen. De eksponeres i butikker og i forbrugernes hjem. I

stigende grad suppleres denne product-placementstrategi med billed-, stemnings- og vi-

densskabende elementer, f.eks. apps, i sociale medier mv. (Fonte & Papadopoulos, 2010;

Weeder & Boluk, 2014). I Danmark er der tilsyneladende en beskeden opmærksomhed

over for potentialerne i at skabe markedsføringsværdi for landdistrikterne, som ellers kan

være kostbar. Det er normalt sådan, at hverken kommuner eller lokalsamfund kan afsæt-

te midler til markedsføring, og i den henseende er produktbaseret markedsføring en eks-

tra gevinst, især hvis den er koordineret i en samlet place-branding strategi (Blichfeldt &

Halkier, 2014).

Lokale økologiske producenter og andre madaktører i Danmark arbejder i stigende grad

med at udnytte de ekstra attributter ved de økologiske fødevarer i branding og markeds-

føring (Holm & Sørensen, 2013), men generelt er det noget, som er kommet relativt sent

til Danmark sammenlignet med andre lande, hvor regionale fødevarer indgår intenst i en

regional begivenhedskultur (Lee & Arcodia, 2011). Økologiske landbrug har desuden

iværksat en række aktiviteter, som trækker turister til landdistrikterne. Eksempler er "So-

326

fari", hvor økologiske svineproducenter holder åbent hus, og ikke mindst den årlige

"Økodag," hvor mere end 60.000 køer bliver lukket ud på græs. Arrangementet havde i

2014 194.000 besøgende og omkring 250.000 besøgende i 2015 (ØL, 2015). Den type

arrangementer rummer potentiale for place-branding.

Fødevarer er meget anvendte som elementer i place-branding og turismemarkedsføring,

og det er et hjælpemiddel til at øge forståelsen af oplevelsesværdi og attraktivitet. Der

tages afsæt i mange aspekter, for eksempel autenticitet i form af gamle sorter eller tradi-

tionelle opskrifter, oprindelseselementer såsom klimatiske dyrkningsforhold, jordbunds-

kendetegn og lignende, det æstetiske, f.eks. dekorative produkter, spektakulære markeder

og anderledes produktionsarealer eller det socio-spatiale

som kendis-effekter, samværs-

muligheder mv. (Berg & Sevon, 2014; Hansen, 2011).

8.5.5 Økologien som symbol for livsstil og landskabsværdier, der

gør landdistrikter attraktive som bosætningsmulighed

Økologien er skabt gennem eksperimenter og ved at udfordre veletablerede livsstile, og

den står stadig som symbol for nye livsformer i tættere kontakt med natur og landskab.

Økosamfund

Klarest kommer bestræbelserne til syne i forskellige former for eksperimentalsamfund

og økosamfund, hvis formål er at give muligheder for en bæredygtig livsform. Det er en

relativt lille del af befolkningen, som bor i sådanne økosamfund. De findes især på lan-

det i nærheden af de større byer, idet målgruppen ofte er højtuddannede familier med

byjobs. Disse økosamfund består af parcel- eller rækkehuse og i nogle tilfælde også jord-

tilliggender til dyrkning af grønsager til eget brug. Den bevidst økologiske livsform vil i

almindelighed betyde, at beboerne søger øko-leverandører i omegnen, og dermed øger

den lokale efterspørgsel på økologiske varer. Ifølge Landsforeningen for Økosamfund er

der de seneste år kommet flere økolandsbyer i Danmark, med omkring 50 nuværende

økosamfund og flere på vej (Kristiansen & Bang, 2015). Samtidig skaber øko-samfunde-

ne og tilflytterne fornyet liv i landsbyer og landdistrikter. Det er ofte børnefamilier, der

flytter ud, og med sig bringer de et behov for vuggestuer, børnehaver, skoler m.m. og

bidrager i flere tilfælde selv med at tilbyde tjenester eller varer i lokalsamfundet. Også

aktive pensionister er attraktive for landdistrikterne.

I økosamfundene går man op i, hvad man spiser, og der bliver arbejdet med økologiske

byggematerialer og energiforsyningsformer. De er således potentielt "udviklingsafdelin-

ger" for samfundet (Ingemann, 2001; Marckmann et al., 2012).

De sociologiske aspekter vedrørende rum.

327

Større og mere konceptuelle tilgange ligger blandt andet i Cittaslowbevægelsen,

som i

Danmark indtil videre kun omfatter Svendborg og Mariager. (Frandsen et al., 2010). Og-

så Cittaslow har en direkte relation til fødevareproduktionens etiske aspekter. Det inte-

ressante ved Cittaslow er, at en international bevægelse kan fungere som en løftestang

for de pågældende byer og i samspil hermed den økologiske produktion. Danske kom-

muner har været meget langsomme til at benytte sig at dette velkendte brand. Forskning

sætter dog spørgsmålstegn ved løftestangseffekten (Semmens & Freeman, 2012).

Landskabsæstetik og biodiversitet

I yderområderne og landdistrikterne bruger befolkningen naturen aktivt til sport og fri-

tidsaktiviteter, og det mere end resten af befolkningen (Poulsen et al., 2014; Realdania,

2012). Jo tættere på, naturen findes, og jo mere tilgængelig den er, jo mere anvendes den.

Nogle aktiviteter i naturen er populære, eksempelvis cykling, motionsløb, orienteringsløb,

ridning, fuglekiggeri, kajakroning mv. Aktiviteter som at plukke bær og svampe, gå på

jagt eller fiske hører også med i billedet.

Den økologiske dyrkningsform tilgodeser biodiversitet (se kapitel 3), og i jo større om-

fang at produktionsformerne giver muligheder for adgang til landskaberne, jo større

værdi vil de give i en bosætningskontekst (Ives & Kendal, 2013).

Der er kun gennemført få økonomiske værdisætningsanalyser af funktionelle og æsteti-

ske landskabskvaliteter i en bosætningssammenhæng, og den økologiske dimension er

ikke særligt velrepræsenteret (Münch et al., 2013; Nelleman et al., 2004). Landskabska-

raktermetoden

, som kommunerne og Naturstyrelsen i et vist omfang anvender, rummer

muligheder for udvikling i denne retning. Udenlandsk forskning synes i stigende grad at

tage bestik af multifunktionelle landskabsdynamikker og af, at landskabet har mange

brugergrupper (Benoît et al., 2012).

8.5.6 Opsamling og manglende forskning

Afsnittet har introduceret en række centrale artikler, der indikerer koblinger mellem øko-

logi og landdistriktsudvikling. Der er i høj grad tale om kvalitative undersøgelser og om

nedslagspunkter i disse koblinger, som ikke lader sig måle ud fra de eksisterende para-

metre for økologiens positive samfundseffekter. Dette skyldes ikke mindst at økologien i

høj grad har været italesat inden for rammerne af et naturvidenskabeligt paradigme. De

samfundsøkonomiske målinger, som involverer økologien, er formuleret med afsæt i en

konventionel produktionslogik, som ikke inkluderer væsentlige parametre for livskvalitet

Cittaslow

er en

bevægelse

for byer, der ønsker at fokusere på en mere enkel livsstil i sammenhæng med Slow-

food-bevægelsen.

http://www.cittaslow.org/

Landskabskaraktermetoden er et analyseredskab til at kortlægge landskabers specifikke karakteristika og til at

vurdere deres kvaliteter, udviklingstendenser og sårbarhed, samt hvorledes landskabsinteresserne kan tilgode-

ses gennem planlægning og forvaltning. http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/projekter/bedre-groenne-

oplevelser-i-byen/vaerktoejer/landskabskaraktermetode/

328

og landdistriktsudvikling. Litteraturstudiet peger på en række relevante områder, hvor

økologien kan spille en central rolle for landdistriktsudvikling og et mere dynamisk land-

by forhold. Litteraturstudiet peger imidlertid også på, at der er stor mangel på forskning

inden for dette område. I særlig grad er der mangel på forskningsbaserede indikatorer,

som kan rumme koblinger mellem økologi, livskvalitet og landdistriktsudvikling.

8.6

Økologiens bidrag i et by-land perspektiv

Niels Heine Kristensen og Mette Weinreich Hansen (AAU)

Dette afsnit indeholder en præsentation af aktiviteter og initiativer med og om økologi,

der ud over at handle om fødevareproduktion og de kost- og ernæringsmæssige fordele

ved økologi også drejer sig om økologiens sociale kapital. Det er samfundsmæssige bi-

drag, som eksempelvis skabelse af kulturelle bånd, socialt samvær og fællesskab, integra-

tion, i folkeoplysning og -undervisning, økologisk re-design af urbane områder, men og-

så skabelse af sociale statussymboler m.m. (Stoltze & Lampkin, 2009). Afsnittet identifi-

cerer urbane aktiviteter, der har indflydelse på den økologiske produktion eller på udvik-

lingen af den økologiske sektor i bred forstand. Perspektivet vil med andre ord være fra

by til land og dermed afspejle, hvordan befolkningsgrupper i byerne også ser økologien

som virkemiddel i arbejdet for at nå bestemte samfundsmål, og opfatter den som et aktiv

i forhold til initiativer af praktisk, pædagogisk og politisk karakter med relation til værdi-

skabelse i økologisektoren. I det efterfølgende afsnit identificeres i det samme perspektiv

hvordan et samlet kommunalt tiltag knytter an til økologien.

8.6.1 Urban økologi

Opmærksomheden om det økologiske landbrugs samfundsmæssige bidrag findes i bety-

deligt omfang i flere af de initiativer, der kan samles under begrebet "urban økologi".

Der mangler stadig nogle mere systematiske undersøgelser af potentialet i denne urbane

økologibevægelse i relation til fremme af det økologiske landbrug. Formuleringen af nye

resiliente (robuste og bæredygtige) fødevaresystemer står centralt i den økologiske bevæ-

gelse og ses koblet til en række aktuelle udviklinger. Dette omfatter eksempelvis: Æn-

dringer i miljøadfærd og -praksisser, betydningen af gastronomiens relation til råvaren

(f.eks. Ny Nordisk Mad), betydningen af udviklingen af maddannelse og madpraksis

(f.eks. det dagsordensættende i det offentlige rum), udviklingen af innovative organisati-

onsformer og institutioner (f.eks. Maddistrikter, Food Hubs) og betydningen af udvik-

lingen af partnerskaber på fødevare- og gastronomiområdet (f.eks. mellem Svanholm og

Hansen Is), kendskabet til stedet, den lokale forankring og potentielt det specielle terroir

i et område (indeholder lokale madkulturelle traditioner og produktion f.eks. sporbarhed,

lokal branding, virksomhedsbrand, oplevelsesøkonomi).

329

8.6.2 Byernes institutioner i relation til økologi og samfundsgoder

Et af de mest markante områder, hvor der er registreret et bidrag fra økologien til de

samfundsmæssige goder i byen, er de offentlige køkkeners gradvise omlægning til økolo-

gi, der er eksempler fra især København (Københavns Madhus), men også omstillings-

projekter i andre kommuner, regioner og statslige køkkener (Victus Bonus

, Øko++,

etc.). Vi ser, at der i forbindelse med omlægningen til økologi opstår en række afledte

effekter som eksempelvis en større opmærksomhed på kvalitet, smag, viden om produk-

tionsform, fordeling mellem kød og grønt, men også som faglig stolthed over tilbered-

ning, omlægning til sundere kost og servering af økologisk mad.

Dette er medvirkende til, at flere aktører på det madprofessionelle område i stigende

grad opfatter økologien som løftestang for større opmærksomhed over for værtsskabet

(den aktive præsentation mv. af måltidet) i forbindelse med måltidet i en mere bevidst

dialog med dem, der spiser den økologiske mad (jf. eksempelvis "køkkenløftet" og "øko-

løftet"). Dermed bliver økologien et fagligt interessant medie for brugere og ansatte i de

institutioner, som er gået over til økologisk mad. Omlægningen og den viden, som følger

med, kan resultere i, at der bliver udviklet "kost-økologiske metoder." Herved forstås

metoder, som bygger på principper om og indsigt i recirkulering, holden-hus med res-

sourcerne, reduktion af madspild, afvisning af unaturlige eller overflødige hjælpemidler

samt af værdien i at lave mad fra bunden. Denne indstilling til, at det er værdifuldt at

lave mad fra bunden, er i høj grad udbredt blandt både brugere og køkkenpersonale, og

den er grundlæggende nødvendig for omstillingen. Metoderne styrker de økologiske fø-

devarers stadigt større rolle i relation til grøn vækst og bæredygtig udvikling og udgør

hermed et felt, der kan udvikles yderligere i forhold til aktive og målrettede strategier for

kost- og måltidspolitikker, som er centrale i kommunale, regionale og statslige institutio-

ner, men også i flere private organisationer med bespisningsaktiviteter (private restauran-

ter, kantiner, operatører osv.).

Der er brug for at afdække dette potentiale med henblik på at forstå, i hvilket omfang

sådanne tænkemåder og praksisser vedrørende kost-økologiske metoder indeholder uud-

nyttede potentialer til at styrke samspillet med de agro-økologiske metoder og tænkemå-

der. Og tilsvarende vil der være behov for at afdække, i hvilket omfang, der er en sam-

menhæng mellem det bagvedliggende "økologiske borgerskab" og økologisk landbrug

(Seyfang, 2006).

Agenda 21-arbejdet i flere offentlige, kommunale institutioner er blevet en mere integre-

ret del af kommunernes miljøarbejde. Undersøgelser viser, at der har været betydelige

udfordringer med kommunernes interne arbejdsgange for en økologisk omstilling. Lejre

kommune (se afsnit 8.7) har som den første danske kommune rettet en større opmærk-

somhed mod økologien, hvilket indeholder potentialer til at skabe bedre rammevilkår for

de økologiske landbrug.

www.victusbonus.aau.dk

330

8.6.3 Udløbere af madprofessionelles arbejde med økologi

Kendskabet til og erfaring med økologiske råvarer har betydet, at økologi i mange ga-

stronomisammenhænge er blevet en norm og en forventning som ikke diskuteres. Ek-

sempelvis har restaurant Relæ i København fået fødevarestyrelsens øko-spisemærke i

guld, hvilket gør restauranten til den første økologisk certificerede Michelin restaurant i

verden. Restauranten kom i 2015 på listen over verdens 50 bedste restauranter

(www.restaurant-relae.dk).

Økologien er altså her en faktor, der kan skabe goodwill og tillid til fødevareproducen-

terne (Hall et al., 2004) en tillid til, at producenterne skaber goder for samfundet, som

rækker videre end den værdi, den individuelle forbruger/kunde oplever gennem sit køb

af økologiske produkter. Goodwill kan eksempelvis skabes gennem konkret kendskab til

leverandørens produkter, innovations- og udviklingsprofil. Det kan også spejle en søgen

efter traditionelle, lokale produkter, der har og/eller fortæller en autentisk historie.

8.6.4 Nye økologiske fællesskaber

Økologiske fødevarer kan være med til at skabe et socialt tilhørsforhold og en identitet,

som både kan findes i det urbane netværk og i forhold til producenten. Socialt "empo-

werment," som eksempelvis kan omfatte en bevidstgørelse om produktions- og tilbered-

ningsmetoder, dels kan være handlingsanvisende i den forstand, at det kan flytte indkøb

fra konventionelle til økologiske varer. Et eksempel herpå findes i fødevarefællesskaber-

ne, der nu over det meste af landet argumenterer for direkte salg af økologiske varer ved

hjælp af bl.a. frivillig arbejdskraft og med værdier, der gennem økologien og den rene

råvare skaber fællesskab og sociale relationer i det urbane rum (Brunori, 2011).

Det sociale samvær, man oplever gennem disse fødevarenetværk, fremhæves af de grup-

per, initiativer og netværk, som opstår omkring byhaver og urbane landbrug. Flere af de

urbane haver er startet som såkaldt "guerilla gardening", der typisk genskaber sam-

fundsmæssig værdi på grønne og rekreative områder eller på glemte eller efterladte urba-

ne områder, som den tidligere byhave Prags Have, Byhaven 2200, Maritime Nyttehaver,

Blomstrende By med flere, projekter, der ganske vist producerer grønsager, men som må

siges i høj grad at skabe et rum for socialt samvær (f.eks. Fazzi, 2011). Disse initiativer er

kun meget sparsomt beskrevet i videnskabelig litteratur, men der er en del studenterar-

bejder og specialer tilgængelige om emnet. Potentialet i forhold til at skabe samfunds-

mæssige goder og samspillet med økologisk landbrug er derfor endnu kun svagt doku-

menteret.

8.6.5 Læring, økologi og samfundsgoder

I relation til skolerne (i byen) tilbyder økologien en række samfundsmæssige goder. Vi

kender fra udlandet nogle veludviklede samarbejder mellem skoler og økologiske land-

brug. Californien har eksempelvis Farm to Cafeteria, og farm to school programmer.

331

Der er andre typer af samarbejder, hvor skolehaver og læring på økologiske gårde prakti-

seres. Chez Panisse Foundation driver eksempelvis Edible School Yard, Edible Educati-

on, hvori School Gardens og Urban Farming har fået en stor udbredelse (Pudup, 2007).

Disse skoler har ikke nødvendigvis et meget udbygget samarbejde med økologiske land-

brug, landbrugsorganisationer eller vidensinstitutioner, men de indgår ofte i uformalise-

rede samarbejder. Sådanne programmer benyttes direkte i undervisningen både i de klas-

siske skolefag og i workshops om eksempelvis kompostering, dyrkning og madlavning. I

Danmark har vi initiativer som eksempelvis Skole-Gårde, Københavns Skolehaver og

Haver til Maver, som ligeledes benytter økologi, dyrkning og madlavning som et fagligt

og socialt aktiv for skolerne. Aktiviteterne er implementeret i skolens virke i forskellig

grad, men det kan konstateres, at der er en stærkt stigende interesse for sådanne uddan-

nelses- og aktiveringsprogrammer. Med den nye skolereform skabes der bedre mulighed

for at anvende denne kobling mellem økologi, landbrug og skoler som et virkemiddel til

at skabe yderligere samfundsmæssige goder på basis af viden om og praksis i økologisk

produktion.

8.6.6 Opsamling

Der er identificeret et ikke ubetydeligt potentiale for at bidrage til samfundsmæssige go-

der ved at videreudvikle samarbejdet mellem den urbane økologi og de agro-økologiske

aktiviteter. Læring om økologi, og om hvor maden kommer fra, rummer et stort fremad-

rettet potentiale for børn og unge, som bliver fremtidens borgere og forbrugere. Tilsva-

rende er der et betydeligt og uforløst potentiale for økologiske sektor i et mere målrettet

samarbejde mellem samfundsmæssige aktører.

Der er imidlertid kun gennemført en beskeden systematisk og detaljeret forskning i de

nuværende danske aktiviteter på området. De mange aktiviteter tyder imidlertid på, at

der er en kraftig udvikling på dette område, hvilket kan udgøre en interessant platform

for en yderligere økologisk omstilling af samfundsmæssig relevans. Som beskrevet i dette

afsnit findes der konstruktive bidrag til en ny og innovativ strategi for økologisk omstil-

ling. En omstilling, som kan overvinde den stagnation i økologisk omstilling af landbrug,

som ses i disse år. Her er et potentiale til en mere langsigtet strategisk indsats for en bæ-

redygtig udvikling på landbrugs- og fødevareområdet.

8.7

Lejre Økologiske Kommune

–

en case

Mette Weinreich Hansen og Niels Heine Kristensen (AAU)

Denne del af kapitlet dykker ned i en konkret case, som er med til at underbygge og illu-

strere de øvrige pointer i kapitlet og give konkrete indsigter i aspekter, der også relaterer

til andre dele af vidensyntesens kapitler. Lejre casen adskiller sig fra resten af vidensyn-

tesen ved at være en case inden for et forskningsmæssigt nyt område, som befinder sig i

en spændende udvikling, og som forventes at vise nye veje for omstilling til økologi, idet

den adresserer samfundsgoder i en konkret kommunalsammenhæng.

332

8.7.1 Fakta og baggrund

Lejre

–

den økologiske kommune (LØK) blev startet som en vision båret af politiske

beslutninger 2011. Borgmester Mette Touborg blev kontaktet af den daværende direktør

for Danmarks Naturfredningsforening (DN), og de drøftede muligheden for en kom-

munal økologisk strategi. Ideen var blevet født som en fælles vision fra DN og Økolo-

gisk Landsforening (ØL). Efter flere diskussioner mellem de tre parter

–

og senere med

inddragelse af Landbrug og Fødevarer (L&F)

–

tog ideen form. Emnet interesserede og

engagerede borgmesteren, og hun kunne se mulighederne for Lejre kommune. Der blev

tidligt etableret en styregruppe bestående af de nævnte foreninger med Mette Touborg

som formand. En vigtig del af aftalen mellem Mette Touborg og de andre parter i pro-

jektet blev, at hvis en af dem tog initiativer, der relaterede til projektet, skulle Lejre næv-

nes. Det har ifølge borgmesteren betydet, at en meget vigtig fortælling om Lejre tidligt

har bidraget til at "brande" kommunen, uden at dette var en decideret brandingstrategi.

Denne branding, eller fortælling, har i bakspejlet haft en meget stor betydning for indsat-

sens nuværende succes, vurderer Mette Touborg.

Efter projektet havde været i gang i ca. et halvt år i offentligheden, blev koordinator for

projektet, Tina Unger, ansat i en meget åbent formuleret stilling. Et vigtigt aspekt ved

den var, at Tina Unger fra første dag havde direkte adgang til borgmesterkontoret. Tina

Unger skulle primært være igangsætter og tovholder i forhold til at formulere og udmøn-

te LØK-ideen (Lejre Økologiske Kommune) i de første tre projektår.

Der blev afsat 400.000 kr. pr. år i tre år fra den kommunale kasse til at arbejde med visi-

onen ud over løn til Tina Unger. Resten af projektets midler (5 mio. kr.) blev skaffet ved

hjælp af fundraising

–

specielt via de partnere, som var engagerede i projektet.

8.7.2 Projektets tre første år

Projektet var delt ind i tre faser af et års varighed, hver med lidt forskelligt fokus. Tina

Unger understreger, at kommunen gerne vil agere platform og skabe det fælles rum for

udvikling, men ellers ikke vil blande sig i de initiativer, der tages af borgerne selv. Det

betyder konkret, at hvis der er brug for faglig sparring i forhold til f.eks. landbrugsrelate-

rede forhold (såsom omlægningstjek), så er det partneren, Landbrug og Fødevarers kvali-

fikationer og input, der bliver trukket på

–

for eksempel Gefions landbrugsrådgivere.

Det er vigtigt for kommunen, at den ikke spiller en altdominerende rolle, men at driv-

kraften kommer fra borgerne og erhvervslivet selv, og at man fra kommunens side kun

faciliterer og støtter. Et vigtigt gennemgående træk i projektet har alle årene været at

skabe netværk mellem relevante aktører.

Se handlingsplaner for de første år her. http://denoekologiskekommune.lejre.dk/oekologi-ud-i-alle-

kroge/din-guide-til-lejre-–-den-oekologiske-kommune/

333

Nedenfor gennemgås forskellige aktiviteter i de tre år (2012-2014), men ikke alle aktivite-

ter nævnes. For flere detaljer om initiativer og projekter i Lejre henvises til Lejre kom-

munes handlingsplan.

Projektets første år (2012)

Især det første år (2012) var karakteriseret ved inddragende, lyttende og formidlende ak-

tiviteter. Både eksternt og internt i den kommunale organisation blev der lagt op til dia-

log og idégenerering af, hvad der kunne blive konkrete tiltag, som kunne understøtte vi-

sionen.

Det var de projekter, som borgere eller erhvervsliv selv greb, eller de projekter, Lejre

Kommune selv stod bag

–

f.eks. kommunes nye kostpolitik, økologiprojekt i skolen

m.m., som blev formidlet fra kommunens side. Dermed var det en bevidst strategi ikke

at være for højtråbende og ambitiøs i forhold til projektets mål den første tid. Allerede i

dagene efter at Mette Touborg på nationalt TV fortalte om Lejres ønske om at blive en

økologisk kommune, kom der henvendelser fra borgere, der ønskede at lave et fødevare-

fællesskab og at etablere nyttehaver. Det blev disse projekter, der fik megen opmærk-

somhed i formidlingen og kommunikationen det første år. Erhvervslivet kom ikke så

meget på banen det første år, og resultaterne målt i konkrete tiltag var relativt små. Mette

Touborg gjorde internt i kommunens administration og i de politiske udvalg meget ud af

at understrege nødvendigheden af, at kommunen som arbejdsplads og de offentlige insti-

tutioner skulle indgå i den økologiske vision.

Der blev også fra en af partnerne i projektet (Landbrug og Fødevarer via den lokale

konsulentvirksomhed Gefion) tilbudt omlægningstjek til konventionelle landmænd

–

starten især til de landmænd, der havde jord i miljøfølsomme områder. Ifølge en økolo-

gisk landmand engageret i LØK-projektets visioner har disse omlægningstjek helt fra

starten været velbesøgte, og der har været og er til stadighed en stor interesse hos flere

konventionelle landmænd for at overveje omlægning til økologi. Den konkrete omlæg-

ning har dog været relativt lille, men der er megen positiv opmærksomhed på mulighe-

den fra de fleste konventionelle landmænd i området. Tina Unger mener ikke, at den rin-

ge omlægningsrate skyldes, at de konventionelle landmænd ikke ønsker at omlægge, men

at de har andre udfordringer, der forhindrer dem i at komme videre. Eksplicit nævnes

udfordringen for planteavlerne med at skaffe økologisk eller konventionel husdyrgød-

ning. Konkret er der omlagt ca. 300 ha i Lejre kommune, svarende til 11% økologisk are-

al, som er det højeste i Region Sjælland

Projektets andet år (2013)

Her foregik især formidling af resultater, men også netværksdannelse mellem kommu-

nens økologi-interesserede aktører. Der blev arrangeret temaaftener for landmænd om

http://denoekologiskekommune.lejre.dk/media/1379421/Resultater_rapport.pdf

334

forskellige emner relateret til økologisk omlægning, og møderne var velbesøgte. Magasi-

net Lejre bliver startet i et partnerskab mellem kommunen og foreninger i Lejre samt en

lille lokal trykkerivirksomhed.

Projektet s tredje år (2014)

Her har der været fokus på at sikre en forankring af projektet og en ændring fra at tænke

det som et projekt til at tænke det som en del af kommunens identitet. Markvandringer

for landmænd har været en del af aktiviteten for at fastholde interessen for omlægning.

8.7.3 Resultater og indsigter

Kommunen har i dag en lang række aktiviteter at referere til, når den skal beskrive pro-

jektets udvikling og status. Herunder oplistes de væsentligste, der bliver nævnt af flere

interviewpersoner, og som kan genfindes i diverse dokumenter fra Lejre Kommune:

•

Der er startet 100 projektrelaterede initiativer i kommunen. Især borgere har grebet

chancen for at skabe små og større tiltag (nyttehaver, "åben havelåge", Lejre Økologi-

ske Fødevarefællesskab, Paradisbakkernes haver, lånehøns etc.).

•

Indførelse af en kirkefestival

–

en årlig kirkefestival med fokus på at mødes over øko-

logiske produkter i en kirkelig kontekst.

•

Magasinet Lejre Nyt udkommer to gange årligt med lokalhistorier relateret til LØK

efter idé fra borgere og i et indgået partnerskab mellem foreninger og kommunen.

•

Erhvervsinitiativer

–

stadig i det små, men der synes at være interesse for at flytte til

kommunen pga. LØK-visionen (tabel 8.1).

•

Arla lancerede i 2014 Lejremælken som en direkte udløber af Lejres brand.

•

Øget bosætning. Et ny bofællesskab starter op på baggrund af projektet, og der ses en

mindre tilflytning.

•

I efteråret 2014 skulle der indgås nye forpagtningsaftaler for kommunens jorder. Et

flertal i kommunalbestyrelsen ønskede gennem udbuddet at fremme økologi

–

det

lykkedes ikke i ligeså høj grad som målsat, så der er gennemført en administrativ eva-

luering af forløbet for fremadrettet læring

–

for i fremtiden at få mere offentlig jord

omlagt.

•

I 2015 er der blandt andet fokus på at udvikle en Food Hub i samarbejde med Super-

Brugsens direktør, der ønsker at skabe en torvehal og et nyt torv i en af kommunens

byer. Samtidig ser kommunen en mulighed i sammen med dette torv at etablere en

central for logistik og distribution af produkter fra lokale producenter til omkringlig-

gende aftagere

–

det være sig offentlige køkkener eller forbrugere i Lejre, Roskilde el-

ler København. Der skal derfor i år været fokus på at udvikle dette koncept, og kom-

munen har fået støtte til at undersøge mulighederne og barriererne for at skabe en le-

vedygtig kontakt mellem f.eks. køkkener og landmænd.

•

Der er indgået nyt tværgående projektsamarbejde mellem Lejre, København og Born-

holms kommuner.

335

Tabel 8.1

Erhvervsudvikling af lokale fødevarevirksomheder i projektperioden 2012-2014 (tal

fra Lejre kommune)

Begrebet "collective impact" bliver anvendt i kommunen som en tilgang, som LØK er en

del af. Begrebet collective impact er beskrevet og funderet i non-profit organisationers

måde at tænke en innovationsproces på (se også afsnit 8.3).

Kania & Kramer (2011) definerer begrebet således: "Collective impact (is, ed.) the com-

mitment of a group of important actors from different sectors to a common agenda for

solving a specific social problem…

Unlike most collaborations, collective impact initia-

tives involve a centralized infrastructure, a dedicated staff, and a structured process that

leads to a common agenda, shared measurement, continuous communication, and mutu-

ally reinforcing activities among all participants."

(www.ssireview.org/articles/entry/collective_impact)

336

Tina Unger understreger, at man med denne tilgang lægger vægt på at involvere en bred

gruppe af aktører i arbejdet under en fælles dagsorden, og dette har netop fra starten

været borgmesterens mål med Lejre Økologisk Kommune-projektet. Lejre Økologisk

Kommunes opmærksomhed på at skabe en "infrastruktur" omkring de lokale initiativer

frem for selv at sætte kommunale initiativer i gang skal også ses i lyset af collective im-

pact-begrebet. Kommunens administration er blevet pålagt at bidrage til LØK-projektet

med forslag til, hvor deres område har potentiale for at skabe forandring, og dermed har

der været et kontinuerligt pres internt i organisationen for at opnå resultater på alle om-

råder. Den brede inddragelse har skabt en vis modstand, men ifølge Mette Touborg

–

fra

en stadigt mindre del af det kommunale landskab.

I forhold til at forstå Lejre Økologiske Kommune-projektet har flere interviewpersoner

henvist til et begreb, de kalder "kommunens DNA." Med dette mener de egenskaber,

som karakteriserer mange af byens borgere i samspil med kommunens geografiske og

demografiske karakteristika. Kommunen har eksempelvis mange ressourcestærke, men

travle indbyggere og er beliggende i et naturskønt område med en stor kulturarv (Skjold-

ungelandet, nationalpark). Desuden består kommunen af en stor andel fredet natur

(30% af kommunens jord er fredet) og spiller en vigtig rolle for den regionale drikke-

vandsforsyning. Lejre leverer således 90% af Roskildes drikkevand og dækker 10-20% af

vandforsyningen til København.

Der synes at være en stærk iværksætterånd i kommunen, som også illustreres af de man-

ge små projekter, som er opstået i kølvandet på visionen om Lejre Økologisk Kommune.

I Lejres DNA indgår desuden det nære forhold mellem land og by på grund af kommu-

nens geografiske beliggenhed og de muligheder, det giver for at være på landet tæt på

byen, samtidig med, at der er en stor landbrugsproduktion i kommunen.

Med afsæt i dette særlige kommunale DNA ønsker kommunen ifølge kommunaldirektør

Marie Vynne at sikre en mere borgernær forvaltningspraksis, og det kræver et andet blik

på den kommunale organisation end det gængse. Kommunaldirektøren beskriver proces-

sen som et skifte fra myndighedsbetjenende organisation til en service- og udviklingsor-

ganisation. Det indebærer blandt andet, at politikere og administration skal være synlige

både i gadebilledet og på kommunens hjemmeside, hvor billeder og telefonnumre før

bevidst var fjernet. Kommunens vision er, at politikere og embedsmænd i højere grad

skal understøtte borgerne og deres interesser

–

og gøre det lettere selv at tage initiativer.

At være mere synlig og understøtte borgernes ønsker kræver imidlertid en ny måde at

tænke på, et nyt "mindset". Kommunaldirektøren oplever ikke, at der er formelle græn-

ser for, hvor langt denne organisationsændring kan trækkes (selvfølgelig under den gæl-

dende lovgivning). Ifølge hende handler det om at udfordre den kommunale vanetænk-

ning. Hun understreger også, at hver kommune har sine egne muligheder, og at der i Lej-

re allerede er en række forhold til stede, som gør LØK-visionen og den borgernære for-

valtningspraksis mulig. Lejre har f.eks. ikke fokuseret på New Public Management

(NPM) i samme grad, som mange andre kommuner. Eksempelvis har kommunen ønsket

Markedsorienteret strategi med fokus på omkostningseffektivitet

337

at etablere køkkener på alle sine institutioner til trods for, at centralisering generelt har

været et mantra i mange år inden for kommunal forvaltning.

Innovative og udviklende aspekter i LØK projektet

Et af de vigtige elementer i at realisere en vision som LØK-projektet i en kommunal

kontekst har været, at koordinatoren af LØK har kunnet arbejde på tværs af gængse hie-

rarkier og kommandoveje i kommunens forvaltning. Det har været helt centralt for at

holde sammen på trådene og kunne bevæge sig i de relevante netværk på alle niveauer

(konkrete projekter, politiske møder, branding aktiviteter m.m.). Meget af koordinato-

rens tid går med at løse problemer for landmænd, virksomheder og græsrødder, der øn-

sker at arbejde videre med LØK-visionen. Tina Unger bruger for eksempel meget af sin

tid på at hjælpe virksomheder med at løse problemer i forhold til fødevarelovgivningen

og i forhold til reglerne for kommunal miljøgodkendelse m.m. Hun vurderer, at dette er

nogle af de store barrierer i forhold til at fremme økologien yderligere i kommunen. Det

er ofte helt lavpraktiske problemer, der bremser en positiv udvikling, og dem skal der

være blik for. Derfor er det vigtig at have "en mand i marken".

Flere interviewede personer, både i kommunen og i erhvervslivet, peger på en engageret

borgmester som et væsentligt element i at sikre virkeliggørelsen og varigheden af en

kommunal vision. Det har især i de første år været afgørende, at der har været klare for-

ventninger og udmeldinger til politiske udvalg og modstandere, som både har været in-

kluderende, men også med en fast målsætning om at ville forandre, selv om der har væ-

ret modstand internt.

Borgmesteren har derudover haft blik for vigtigheden af en netværksorienteret udvik-

ling. Kommunen ser ikke nødvendigvis sig selv for bordenden i alle projekter og forsø-

ger så vidt muligt at inddrage og overdrage ansvar til de involverede partnere. Ifølge in-

terviewpersonerne har borgmesteren været opmærksom på, at det kræver mere end én

tilgang at skabe et kommunalt fokus på en vision. Samtidig har det været vigtigt at undgå

yderpositionerne i arbejdet således, at projektet ikke blev for snævert for flertallet i

kommunen. Man har søgt at undgå en polarisering mellem frelste økologer, der ikke vil

gå på kompromis med deres praksis og politiske modstandere, der ideologisk ser økolo-

gien og hele LØK-visionen i et andet lys, end borgmester Mette Touborg. Det har været

hensigten, at de fleste skulle kunne se sig selv i projektet samtidig med, at Mette Touborg

selv har skullet og villet stå på mål for den politiske vision. Det beskrives som vigtigt at

danne strategiske og faglige alliancer for hele tiden at sikre, at også modstanderens

stemme i det mindste bliver hørt og muligvis delvist inkluderet i de fortsatte visioner.

LØK-projektet anses i kommunen for at være en succes, især i forhold til at få skabt en

fælles historie, der samler kommunen om et projekt. At få skabt en fælles fortælling har

betydet mere, ifølge interviewepersonerne fra forvaltningen, end det at skulle opstille

konkrete og specifikke succeskriterier for projektets udvikling. Det stærke fokus på at

formidle de konkrete resultater har betydet, at der tilsyneladende er en stadigt stærkere

fælles fortælling, som også tiltrækker nye beboere og vækker opmærksomhed på flere

338

niveauer. Samtidig har det samlet opmærksomheden om en intern fortælling frem for at

fokusere på, hvordan eksterne parter skal kunne bidrage til kommunens fortælling.

Tina Unger beskriver flere tilfælde, hvor det økologiske projekt har haft andre effekter

end de direkte igangsatte. F.eks. har en afledt positiv effekt været, at der nu laves mad fra

bunden i de offentlige køkkener, og måltidskulturen bliver generelt sat i fokus i de of-

fentlige institutioner. Hun beskriver desuden omlægningen af de offentlige køkkener på

kommunens plejehjem og den ændring, det har medført i forhold til måltidskulturer og

praksisser. Her har man tilsyneladende set, at ældre småtspisende nu tager på i vægt, bl.a.

fordi personalet har fjernet saftevand fra den daglige forplejning og i stedet serverer et

mere mættende mellemmåltid. Denne praksis er en direkte følge af den økologiske om-

lægning og opmærksomheden på de dyre og unødvendige hverdagspraksisser, som har

været rutine indtil nu. Lignende beskrivelser kan findes fra andre omlagte institutioner

f.eks. i Københavns Kommune.

Tina Unger omtaler desuden den indirekte besparelse, som LØK-tankegangen i kom-

munen har medført f.eks. ved, at nogle af de offentlige grønne arealer nu får lov at gro

til som engarealer uden at blive slået med heraf følgende besparelser.

8.7.4 Opsamling

Casen Lejre Økologiske Kommune udvider denne vidensyntese med en konkret beskri-

velse af, hvad der sker, når en politisk vision skal føres ud i livet på kommunalt niveau.

Casen løfter økologivisionen ind i en ny sammenhæng og sætter fokus på de mangearte-

de udfordringer, der ligger i at skulle arbejde med økologi i en kommune. Undersøgelsen

af LØK giver en forståelse af samspil, som på det strukturelle plan kan tilføre den øko-

logiske omstilling nye muligheder. Denne særlige case demonstrerer, hvilke eksterne og

interne processer, som har været vigtige for projektet i Lejre. Den bidrager også med

viden, som er væsentlig for at forstå, hvordan andre kommuner kan arbejde med en visi-

on om økologi som middel til udvikling, innovation og forandring og derved lige som

Lejre Kommune få økonomiske gevinster og ikke mindst styrke fokus på det gode liv og

den fælles identitet i kommunen.

Både kommunaldirektør Inger Marie Vynne og Tina Unger taler om "kommunens

DNA" og mener dermed ikke den kommunale organisation, men kommunen som geo-

grafisk og demografisk enhed. Kommunen har en ideel beliggenhed i forhold til at profi-

lere sig med en satsning på økologiske fødevarer og få skabt en fælles fortælling om bæ-

redygtighed og økologi. Det skyldes især, at kommunen har en stor andel ressourcestær-

ke og entreprenante indbyggere, som til en vis grad ønsker at tage skovlen i egen hånd.

Kommunen lægger vægt på at afspejle dette DNA i både handlinger og administration.

Det bliver prioriteret højt, at borgerne kan henvende sig direkte til kommunens politike-

re eller embedsfolk, og at Lejre derved får et mere borgernært kommunalt styre. Projek-

tet LØK har ifølge interviewpersonerne fra forvaltningen sat fokus på at styrke dette.

339

Hvad er de kvalitative samfundsgoder i Lejre?

Interviewpersonerne i og uden for den kommunale administration taler ret entydigt om

samfundsgoder, som goder, der ikke lader sig kvantificere umiddelbart, selv om der selv-

følgelig også er målbare indikatorer, der kan undersøges, såsom hvor mange offentlige

køkkener og hvor meget jord, der er omlagt.

De største goder er, ifølge interviewpersonerne fra Lejre Kommune og det lokale er-

hvervsliv, at projektet har bidraget til en fælles fortælling om det gode liv i Lejre. Derud-

over har det medført en masse mindre forandringer, således at kommunens aktiviteter nu

ikke kun bliver vurderet ud fra et økonomisk, men også ud fra et økologisk perspektiv.

Det har både ført til bedre udnyttelse af ressourcerne i kommunen, men ifølge Tina Un-

ger også til en bedre økonomi.

En hovedpointe for informanterne er, at vækst ikke skal komme udefra, hvis en kom-

mune skal løse sine udfordringer og udvikle sig innovativt og fremadrettet. Derfor har

Lejre valgt at fokusere på kommunens egne ressourcer, både menneskeligt og i forhold

til natur- og kulturarv.

Hvad er Lejres strategi for inspiration og læring?

•

At samles om en vision og tage konsekvenserne af den. Man kan ikke beslutte alt mu-

ligt på én gang og have en masse visioner, der ikke peger i samme retning

•

At indgå partnerskaber med organisationer, der hver især når ud til en stor skare af

borgere og som repræsenterer viden og faglighed inden for relevante områder af visi-

onen

•

At arbejde inden for rammen af "collective impact"

–

en tilgang, der understreger vig-

tigheden af at få en bred vifte af aktører til at arbejde for de samme overordnede mål

på trods af forskellige individuelle interesser

•

At slippe kontrollen med projektet til en vis grad og acceptere, at ikke alt kan kontrol-

leres fra start til slut, men fokusere på at gribe de muligheder, som opstår

•

At finde "kommunens DNA" og lade den kommunale administration og politik tage

afsæt i det

•

At bryde med gængse tankemåder og finde ud af, hvor grænserne går for lovgivnin-

gen, i stedet for at lade sig bremse af vanetænkning

•

At arbejde politisk og konkret for at lette de uhensigtsmæssige administrative eller

lovgivningsmæssige forhindringer, der spænder ben for en vision som tjener en inte-

resse alle kan tilslutte sig

•

At sikre en koordinatorfunktion, der kan bevæge sig både i praksis og på tværs af den

kommunale organisation

•

At finde de interesserede partnere og undgå at tvinge en dagsorden igennem

•

At være åben over for divergerende synspunkter og undgå en for snæver fortolkning

af projektets rammer

•

At lade kommunen, som den store virksomhed den er, gå forrest og sende klare signa-

ler indadtil om målene

340

•

At have en borgmester eller anden central politisk figur, der tror på projektet og vil

drive udviklingen.

8.7.5 Forskningsbehov fremadrettet

Dette afsnit samler en foreløbig, men kvalificeret viden om de aktiviteter og processer,

som Lejre Kommune har udfoldet inden for rammerne af LØK-projektet. Projektets

vision har muliggjort en omstilling både inden for den kommunale administration og i

relationen mellem de kommunale myndigheder og borgerne. Med denne beskrivelse er

det også blevet tydeligt, at der er behov for en yderligere indsats for at forstå sådanne

kommunale visionsprojekter bedre i dybden og ud fra flere indfaldsvinkler. Derfor er her

oplistet en række punkter til opfølgning i fremadrettet forskning og udvikling. Hvis Øko-

logiplan Danmarks intention om at inddrage kommunerne i et strategisk partnerskab

f.eks. ved hjælp af et "Ø-kommune" mærke, er der behov for at definere de relevante

faktorer og kriterier for en sådan mærkning. Dette studie peger på behov for at gennem-

føre eller undersøge:

•

Borgerdrevne aktiviteter i kommunen.

•

Erhvervslivets stemme og relation til LØK. Hvordan opfylder Lejre sin egen vision

om at blive en kommune med kvalitetsfødevarer?

•

Hvilke barrierer identificerer landmænd selv i forhold til at lægge om til økologi?

•

Administrative aspekter og undersøgelse af, hvordan en kommunal administration kan

omstilles til at imødekomme en politisk vision af denne karakter.

•

Læringselementer og identificering af parametre, der kan være væsentlige i en kom-

munal mærkningsordning.

•

Hvilke forvaltningsmæssige og strategiske metoder vil kunne styrke og vejlede en

kommunal økologisk omstilling?

8.8

Beskæftigelsen i det primære landbrug og via dets afledte effekter

Alex Dubgaard, Johannes Momme Eberhardt og Ebba Elisabeth Ståhl (IFRO), Klaus Kaiser (SE-

GES)

8.8.1 Baggrund

Omlægning fra konventionel drift til økologisk jordbrug har en række samfundsmæssige

aspekter, som ud over bl.a. de miljømæssige effekter også drejer sig om beskæftigelsen. I

det følgende sammenlignes arbejdskraftintensiteten i konventionelt og økologisk jord-

brug. Beregningerne omfatter landbrugets primærsektorer såvel som den afledte beskæf-

tigelse i den danske økonomis øvrige sektorer. Formålet med analysen er at give mulig-

hed for at vurdere, hvilken effekt omlægning til økologisk drift vil have på beskæftigelsen

341

i landbruget og resten af den danske økonomi.

Måleenheden for arbejdskraftintensitet i

landbruget er normalt antal arbejdstimer pr. ha. Det skyldes, at jord er en central pro-

duktionsfaktor i landbruget, og forøgelse af den økologiske produktion primært sker ved

omlægning af konventionelle bedrifter til økologi. Arbejdskraftintensiteten betragtes dog

også ud fra et produktionsperspektiv, hvor forbruget af arbejdskraft sættes i forhold til

produktionens størrelse. Hvilket perspektiv, der er mest relevant til bestemmelse af be-

skæftigelseseffekten ved omlægning til økologi, afhænger af omlægningsmønstret. Den-

ne problemstilling diskuteres nærmere i de følgende afsnit.

Det skal tilføjes, at beskæftigelsesanalyserne ikke bygger på en antagelse om, at opret-

holdelse eller forøgelse af landbrugets arbejdsstyrke repræsenterer en særlig værdi i et

overordnet samfundsøkonomisk perspektiv. Udviklingen i den danske økonomi har vist,

at der er opstået alternative beskæftigelsesmuligheder for den arbejdskraft, der i tidens

løb er blevet frigjort i landbruget og andre sektorer. Der er dog ingen garanti for, at den

almindelige økonomiske udvikling vil sikre, at tab af arbejdspladser i landbruget vil blive

erstattet af alternative beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne. Analyserne af beskæf-

tigelseseffekterne ved omlægning til økologi skal derfor ses på baggrund af en antagelse

om, at samfundet ønsker at begrænse affolkningen af landdistrikter og udkantsområder.

8.8.2 Datagrundlag

For primærsektoren bygger beregningerne på Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for

jordbrug, der bl.a. viser produktion, arealanvendelse og antal arbejdstimer på bedriftsni-

veau (Danmarks Statistik: Statistikbanken). Da der er stor forskel på sammensætningen

af produktionen i konventionelt og økologisk jordbrug, er analyserne opdelt på produk-

tionsgrene. Beregningerne omfatter alene heltidsbedrifter, da det kun er for denne be-

driftsgruppe, regnskabsstatistikken er underopdelt på produktionsgrene. Danmarks Sta-

tistik registrerer arbejdsindsatsen på bedriftsniveau som antal arbejdstimer for både løn-

net og ulønnet arbejdskraft (Danmarks Statistik, udateret). Timeforbruget indberettes til

Danmarks Statistik af regnskabskontorerne. Landbrugsfamiliens arbejdsindsats opgøres

som timer brugt på manuelt arbejde samt timer brugt på den del af driftslederindsatsen,

som er registrerbar. Registrerbar driftsledelse inkluderer tid brugt på planlægning og mo-

nitorering (inkl. regnskab) samt indkøb og salg relateret til driften.

De afledte beskæftigelseseffekter i den danske økonomis øvrige sektorer er beregnet ved

anvendelse af en input-output model med en detaljeret beskrivelse af det primære land-

brugs driftsgrene samt landbrugets forarbejdningssektorer. Modellen er udviklet af Insti-

tut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) (Jacobsen, 2014). På forarbejdnings- og

afsætningssiden er den afledte beskæftigelseseffekt afgrænset til de aktiviteter, som er

bestemt af landbrugets leverancer af produkter til forarbejdning og distribution. Den

samlede beskæftigelse, der skabes i resten af økonomiens sektorer som følge af leveran-

"Det drejer sig om forarbejdningssektorerne og forsyningssiden i bred forstand. Dvs. alle de afledte beskæfti-

gelseseffekter i produktions- og servicesektorer som følge af leverancer til det primære landbrug og forar-

bejdningssektorerne"

342

cer til primærsektoren og forarbejdningssektorerne, kan ikke aflæses direkte i statistik-

ken. Her anvendes IFRO's input-output model, der giver en detaljeret beskrivelse af

strømmene af varer og tjenester mellem de forskellige sektorer i den danske økonomi og

den mængde arbejdskraft, der anvendes til at producere disse varer og tjenester.

8.8.3 Beskæftigelse og arbejdskraftintensitet i primærsektoren

i konventionelt og økologisk jordbrug

Tabel 8.2 viser beskæftigelsen samt forskellige mål for arbejdskraftintensiteten i økolo-

gisk og konventionelt jordbrug. Arbejdskraftintensiteten er beregnet som antal arbejds-

timer pr. ha, arbejdstimer pr. dyreenhed og arbejdstimer i forhold til produktionsværdi.

Som udgangspunkt for analyserne af forskelle i arbejdskraftintensiteten gives en oversigt

over den samlede beskæftigelse i de to sektorer, økologisk og konventionelt landbrug, og

beskæftigelsens fordeling på produktionsgrene.

Den samlede beskæftigelse fordelt på produktionsgrene

Beskæftigelsesanalyserne fokuserer på heltidsbedrifter, da regnskabsstatistikken som tid-

ligere nævnt kun viser beskæftigelsens fordeling på produktionsgrene for heltidsbedrif-

ternes vedkommende. Set i forhold til produktionens størrelse er der ikke tale om nogen

væsentlig begrænsning, da heltidsbedrifterne står for godt 90% af den samlede produk-

tionsværdi i den konventionelle sektor og 92% i den økologiske (Danmarks Statistik: Sta-

tistikbanken).

Den økologiske sektor tegner sig for 5,8% af den samlede beskæftigelse på heltidsbedrif-

terne i landbruget. Det er noget mindre end den økologiske sektors arealandel på 6,7%

Der er som nævnt store strukturelle forskelle mellem konventionelt og økologisk jord-

brug med henblik på sammensætningen af produktionsgrene. Som det fremgår af tabel

8.2, tegner malkekvægbedrifterne sig for hovedparten af beskæftigelsen inden for det

økologiske jordbrug, nærmere betegnet knap 70% af det samlede arbejdskraftforbrug i

sektoren. Planteavlsbedrifter står for godt 10% og svineproduktionsbedrifter for knap

6% af beskæftigelsen i det økologiske jordbrug. De resterende 14% af arbejdsstyrken er

beskæftiget i andre, mindre produktionsgrene i den økologiske sektor. I den konventio-

nelle sektor står malkekvægsbedrifterne for 31% af den samlede beskæftigelse, mens

svinebedrifter tegner sig for 34%. Planteavlsbedrifter står for 17% og de resterende pro-

duktionsgrene for 18% af beskæftigelsen i sektoren. Mælkeproduktion spiller således en

langt mindre og svineproduktion en langt større rolle i den konventionelle sektor. Også

planteavlsbedrifter spiller en relativt større rolle i det konventionelle jordbrug. I det føl-

gende undersøges arbejdskraftintensiteten i de enkelte produktionsgrene i økologisk og

konventionelt jordbrug.

343

Arbejdskraftforbrug pr. ha

Arbejdskraftintensiteten i forhold til det dyrkede areal er opgjort som antal arbejdstimer

pr. ha. Som det fremgår af tabel 8.2 er arbejdskraftforbruget pr. ha generelt mindre i det

økologiske jordbrug end i det konventionelle. For landbruget som helhed er arbejds-

kraftforbruget pr. ha godt 14% mindre i det økologiske jordbrug end i det konventionel-

le. For malkekvægsbedrifter er arbejdskraftintensiteten knap 23 % lavere i det økologiske

jordbrug, mens den er 18% lavere for økologiske svinebedrifter. Den lavere arbejdskraft-

intensitet i det økologiske jordbrug skyldes især en mindre intensiv husdyrproduktion i

form af et væsentligt lavere antal dyreenheder pr. ha. På økologiske planteavlsbedrifter er

arbejdskraftintensiteten pr. ha derimod ca. 7% højere end på konventionelle planteavls-

bedrifter.

Arbejdskraftforbrug i forhold til producerede mængder

Produktionens størrelse kan opgøres i henholdsvis fysiske enheder (kg mælk, kg svine-

kød osv.) og i produktionsværdi. Regnskabsstatistikken giver kun begrænsede muligheder

for at sætte arbejdskraftforbruget i forhold til produktionen i fysiske enheder. Det skyl-

des, at forbruget af arbejdstimer er opgjort pr. bedrift, og at bedrifter normalt produce-

rer mere end et enkelt produkt. For produktionsgrenen malkevæg er specialiseringen dog

så stor, at det giver en vis mening at opgøre arbejdskraftintensiteten i produktionen ved

at sætte det samlede antal arbejdstimer i forhold til den producerede mælkemængde,

selvom der også produceres slagtekreaturer. For svinebedrifter vanskeliggøres sammen-

ligningen af, at smågrise til eksport udgør en væsentlig del af produktionen i den kon-

ventionelle sektor, men ikke i den økologiske. Problemerne med heterogenitet kan til en

vis grad løses ved at sætte arbejdstimeforbruget i forhold til antal dyreenheder på bedrif-

terne. For planteavlsbedrifter er produktionen derimod for heterogen til, at det giver

mening at beregne arbejdskraftintensiteten ved at sætte timeforbruget i forhold til pro-

duktionen i fysiske enheder. Arbejdsindsatsen pr. dyreenhed (DE) ses i tabel 8.2 for alle

heltidsbedrifter, malkekvæg og svin. Opgjort som arbejdstimer pr. dyreenhed er den øko-

logiske sektor som helhed ca. 3% mere arbejdskraftintensiv end den konventionelle. De

to sektorers sammensætning af produktionsgrene er dog så forskellig, at dette tal ikke

giver større mening. En mere relevant sammenligning kan opnås ved at sammenligne de

konventionelle og økologiske bedrifter inden for produktionsgrenene malkekvæg og

svin. Økologiske malkekvægbedrifter bruger knap 16% mere arbejdstid pr. DE end kon-

ventionelle malkekvægsbedrifter. Opgjort pr. kg mælk

er arbejdstidsforbruget 26% hø-

jere på de økologiske bedrifter. Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder skyldes pri-

mært lavere mælkeydelse pr. ko på de økologiske bedrifter. For svinebedrifter er arbejds-

tidsforbruget pr. dyreenhed 68% højere i den økologiske sektor. Her spiller det forment-

lig også en rolle, at økologer i større omfang selv forarbejder og afsætter deres produkter.

Regnskabsstatistikken giver ikke mulighed for at kvantificere effekten af disse aktiviteter.

Regnskabsstatistikken indeholder ikke oplysninger om størrelsen af den producerede mælkemængde, men

alene gennemsnitsydelsen pr. årsko. Den producerede mælkemængde er her beregnet som den gennemsnitlige

ydelse (i EK-mælk) pr. årsko gange antal malkekøer

344

Tabel 8.2

Arbejdskraftintensitet i konventionelt og økologisk jordbrug, heltidsbedrifter, 2012

345

Arbejdskraftforbrug i forhold til produktionsværdi

Når antal arbejdstimer pr. bedrift sættes i relation til produktionsværdien (bruttoudbyt-

tet), giver dette udtryk for, hvor arbejdskraftintensiv bedriften er i forhold til den pro-

duktionsværdi der skabes. Det skal bemærkes, at produktionsværdien ikke afspejler en

mængdemæssig tilgang, da de økologiske bedrifter generelt opnår en merpris pr. kg for

de producerede varer. Tabel 8.2 viser, at den økologiske sektor som helhed anvender ca.

27% mere arbejdskraft end den konventionelle set i forhold til værdien af produktionen.

En sammenligning på sektorniveau giver dog ikke megen mening. Det skyldes ikke

mindst minkproduktionen, som kun findes i den konventionelle sektor. For mink er

produktionsværdien pr. arbejdstime væsentlig højere end i de øvrige produktionsgrene.

For produktionsgrenen malkekvæg anvender økologiske bedrifter kun 2,3% mere ar-

bejdskraft end de konventionelle, når arbejdskraftforbruget sættes i forhold til den sam-

lede produktionsværdi. Selvom der som vist ovenfor er et væsentligt større arbejdskraft-

forbrug pr. kg mælk i den økologiske sektor, så udjævnes denne forskel i betydeligt om-

fang af merprisen på økologisk. Den samme tendens gør sig gældende for produktions-

grenen svin. Arbejdstidsforbruget pr. dyreenhed er som nævnt ovenfor 68% højere i den

økologiske sektor, men set i forhold til produktionsværdien er merforbruget af arbejds-

kraft kun 2,3% i økologisk svineproduktion. Igen er det merprisen på økologisk svine-

kød, som skaber udjævningen. Derimod er der meget stor forskel på arbejdskraftforbru-

get i forhold til produktionsværdien i produktionsgrenen planteavl. Her anvender de

økologiske bedrifter næsten 50% flere arbejdstimer end de konventionelle i forhold til

produktionsværdien. Til sammenligning er arbejdskraftforbruget pr. ha kun omkring 7%

højere på de økologiske planteavlsbedrifter. I denne sektor har merpriserne således ikke

været i stand til at opveje virkningen af den lavere fysiske produktivitet i form af væsent-

ligt lavere udbytter pr. ha.

Sammenfatning

Forskellene på arbejdskraftintensiteten i økologisk og konventionelt jordbrug er stærkt

afhængige af opgørelsesmetoden. Opgjort som arbejdskraftforbrug pr. ha dyrket jord er

økologisk jordbrug gennemgående noget mindre arbejdskraftintensiv end konventionelt

jordbrug. Det skyldes primært færre dyreenheder pr. ha i det økologiske jordbrug. Opgø-

res arbejdskraftintensiteten i forhold til produktionen ændrer billedet sig. Opgjort pr.

dyreenhed og pr. kg produceret mælk er den økologiske produktion væsentlig mere ar-

bejdskraftintensiv end den konventionelle. Merpriserne på økologisk mælk og svinekød

betyder dog, at forskellene udjævnes, så arbejdskraftforbruget i forhold til produktions-

værdien er omtrent det samme for økologiske og konventionelle bedrifter med malke-

kvæg og svin. Økologiske planteavlsbedrifter skiller sig dog ud ved at være mere arbejds-

kraftintensive end konventionelle, både pr. ha og ikke mindst i forhold til produktions-

værdien.

Resultaterne giver følgende tolkningsmuligheder i relation beskæftigelseseffekten af om-

lægning til økologisk jordbrug. Hvis konventionelle bedrifter omlægges uden ændring i

sammensætningen af de forskellige produktionsformer (malkekvæg, svin og planteavl)

og uden forøgelse af landbrugsarealet, så er det arbejdskraftintensiteten pr. ha, der viser

346

beskæftigelseseffekten af omlægningen. Det vil sige, at beskæftigelsen vil blive reduceret

med 18-23% inden for produktionsgrenene mælk og svin, mens der vil være en stigning

på omkring 7% inden for planteavl. Øges produktionsintensiteten i de økologiske jord-

brug, vil det kunne kompensere for nedgangen i beskæftigelsen. De økologiske dyrk-

ningsbestemmelser tillader ikke samme antal dyreenheder pr. ha som i det konventionelle

jordbrug. Det er dog heller ikke nødvendigt at komme op på samme husdyrintensitet for

at opretholde beskæftigelsen, da arbejdskraftintensiteten pr. dyreenhed er væsentligt hø-

jere i den økologiske sektor. En forøgelse af arbejdskraftintensiteten kan endvidere finde

sted ved, at økologiske husdyrbedrifter overtager arealer fra konventionelle planteavls-

brug. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilke af disse faktorer, der vil gøre sig

stærkest gældende ved fortsat omlægning til økologisk jordbrug.

Som tidligere nævnt kan opretholdelse eller forøgelse af beskæftigelsen i landbruget ikke

betragtes som et samfundsøkonomisk succeskriterium i sig selv. Det ville kræve supple-

rende vurderinger af faktoraflønning og eksternaliteter mv. i henholdsvis landbrug og

alternative beskæftigelsesmuligheder. Analyserne af beskæftigelseseffekterne ved omlæg-

ning til økologi skal derfor alene ses i relation til udviklingen af landdistrikter.

8.8.4 Afledte beskæftigelseseffekter i konventionelt og økologisk jordbrug

Som tidligere omtalt har produktionen i den primære landbrugssektor afledte aktivitets-

virkninger i landbrugets forarbejdningssektorer og erhverv, der direkte eller indirekte

leverer varer og tjenesteydelser til primærsektoren og forarbejdningssektorerne

–

beteg-

net som det landbrugsindustrielle sektorkompleks. Den her benyttede sektorafgrænsning

er identisk med den, der anvendes i IFRO's input-output model, det landbrugsindustriel-

le sektorkompleks (Jacobsen, 2014). Forarbejdningssektorerne er afgrænset til virksom-

heder, hvor udbuddet af råvarer fra primærsektoren spiller en væsentlig rolle for de på-

gældende virksomheders aktivitetsniveau. Det drejer sig primært om slagterier og resten

af kødindustrien, mejeriindustrien samt sukkerfabrikkerne. Derimod er f.eks. møllerier,

bryggerier osv. ikke medtaget, da disse virksomheders aktivitetsniveau primært er be-

stemt af den indenlandske efterspørgsel efter deres produkter, ikke af størrelsen af den

danske landbrugsproduktion. Det samme gælder engros- og detailhandel mv.

Forsyningssiden er ikke afgrænset til bestemte sektorer, men omfatter alle leverancer af

varer og tjenesteydelser til primærsektoren og forarbejdningssektorerne. Bestemmelse af

det fulde omfang af disse aktiviteter kræver modelberegninger. Her benyttes resultater af

beskæftigelsesberegninger foretaget med IFRO's input-output model for det landbrugs-

industrielle sektorkompleks i Jacobsen (2014).

Beregningsmetoder

Tabel 8.3 viser tal for beskæftigelsen i primærsektoren samt den afledte beskæftigelse i

forsyning- og forarbejdningssektorerne for det samlede landbrugsindustrielle sektor-

kompleks samt opdelt på konventionel og økologisk produktion. Tallene for primærpro-

347

duktionen er fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik, mens beskæftigelsen i forarbejd-

nings- og forsyningssektorerne stammer fra beregninger med IFRO's input-output mo-

del i Jacobsen (2014). Den primære og den afledte beskæftigelse for det samlede land-

brugsindustrielle kompleks ses i venstre kolonne i tabel 8.3.

Input-output modellen indeholder ikke en opdeling af landbrugssektorkomplekset i

henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Den afledte beskæftigelse for den

konventionelle og den økologiske sektor er i stedet estimeret ved ekstrapolation baseret

på beskæftigelseskoefficienter for forarbejdnings- og forsyningssektorerne i det samlede

landbrugsindustrielle kompleks (vist i 2. kolonne i tabel 8.3). Beskæftigelseskoefficien-

terne er beregnet som antal årsværk i henholdsvis forarbejdnings- og forsyningssekto-

rerne divideret med produktionsværdien i primærsektoren.

Den afledte beskæftigelse i økologisk og konventionel produktion er herefter beregnet

ved at multiplicere beskæftigelseskoefficienterne fra det samlede landbrugsindustrielle

kompleks med produktionsværdierne i primærsektorerne i henholdsvis økologisk og

konventionel produktion. Beregningsmetoden betyder, at den afledte beskæftigelse i dis-

se sektorer forudsættes at være proportional med værdien af primærproduktionen, ikke

de fysiske mængder. Da økologiske landbrugsprodukter generelt opnår en merpris, bety-

der det, at der beregnes en større afledt beskæftigelse pr. kg mælk, kg kød osv. i den øko-

logiske produktion. Det er muligvis realistisk i forarbejdningssektorerne, hvor mindre

volumen i den økologiske produktion kan tænkes at begrænse mulighederne for at ud-

nytte stordriftsfordele. Derimod virker det mindre sandsynligt, at den økologiske pro-

duktion kræver større input pr. produceret enhed end den konventionelle. Det må derfor

antages, at den benyttede beregningsmetode i et vist omfang overvurderer den afledte

beskæftigelse af den økologiske primærproduktion.

Beregningsresultater

Som det fremgår af tabel 8.3, er der for 2012 beregnet en samlet beskæftigelse i det

landbrugsindustrielle sektorkompleks på godt 100.000 årsværk. Heraf var godt 43.000

beskæftiget i primærsektoren, 28.000 i forarbejdningssektorerne og godt 35.000 i forsy-

ningssektorerne. Det kan tilføjes, at ca. 80% af den afledte beskæftigelse på forsynings-

siden skabes i servicesektorer.

Input-output koefficienter for beskæftigelse beregnes normalt ved at dividere antal beskæftigede med sekto-

rens produktionsværdi. Denne fremgangsmåde er ikke mulig her, da den manglende opdeling af forsynings-

og forarbejdningssektorerne betyder, at produktionsværdierne ikke er kendt for henholdsvis konventionel og

økologisk produktion. Det er derfor valgt at beregne beskæftigelseskoefficienterne på basis af produktions-

værdier i primærsektoren, hvor regnskabsstatistikken indeholder oplysninger for både den konventionelle og

økologiske produktion.

348

Tabel 8.3

Beskæftigelse i det landbrugsindustrielle sektorkompleks fordelt på konventionelt og øko-

logisk jordbrug, 2012

For den økologiske sektor er beskæftigelsen i det samlede sektorkompleks beregnet til

ca. 5.000 årsværk, heraf 2.400 i primærsektoren. Den afledte beskæftigelse er beregnet til

knap 1.000 årsværk i forarbejdningssektorerne og 1.600 i forsyningssektorerne. Målt i

forhold til produktionsværdien er produktionen i det økologiske sektorkompleks ca.

10% mere arbejdskraftintensiv end i det konventionelle. Opgjort i forhold til det benyt-

tede landbrugsareal er produktionen i det økologiske sektorkompleks derimod 20%

mindre arbejdskraftintensiv.

Sammenfatning

Den økologiske landbrugsproduktion skaber ifølge beregningerne en beskæftigelse sva-

rende til ca. 5.000 årsværk, hvoraf godt halvdelen er afledt beskæftigelse i forsynings- og

forarbejdningssektorerne. De 5.000 årsværk svarer til ca. 5% af den samlede beskæftigel-

349

se i det landbrugsindustrielle sektorkompleks. Til sammenligning anvender det økologi-

ske jordbrug 6-7% af landbrugsarealet. Opgjort pr. ha er produktionen i det økologiske

sektorkompleks ca. 20% mindre arbejdskraftintensiv end den konventionelle produktion,

mens arbejdskraftintensiteten målt i forhold til produktionsværdien er ca. 10% højere i

det økologiske sektorkompleks. Beregning af den afledte beskæftigelse af den økologi-

ske produktion er forbundet med betydelig usikkerhed. De benyttede beregningsforud-

sætninger giver sandsynligvis en vis overvurdering af den afledte beskæftigelse i den

økologiske produktion.

Inddragelse af den afledte beskæftigelse i forarbejdnings- og forsyningssektorerne giver

således ikke anledning til at ændre de tidligere konklusioner med hensyn til beskæftigel-

seseffekten af omlægning til økologi. Hvis konventionelle bedrifter omlægges uden æn-

dring af produktionsform og uden forøgelse af landbrugsarealet, så vil beskæftigelsen

blive reduceret med ca. 20% pr. omlagt hektar i snit. Hvis omlægningen derimod er base-

ret på opstart af ny husdyrproduktion eller sker med opretholdelse af eksisterende hus-

dyrproduktion via øget inddragelse af arealer fra konventionelle planteavlsbrug, kan den

negative beskæftigelseseffekt ved omlægning til økologi dog reduceres eller helt undgås.

8.8.5 Opgørelsesmetoder, uafklarede beskæftigelseseffekter

og supplerende forskningsbehov

Metoder

Som det fremgår at ovenstående beregninger, kan der anvendes forskellige metoder til at

estimere økologiens beskæftigelsesmæssige effekter baseret på henholdsvis regnskabssta-

tistiske opgørelser for primærsektoren og input-output-beregninger for de afledte effek-

ter i den danske økonomis øvrige sektorer. Denne tilgang har dog begrænsninger i for-

hold til at give et fuldt billede af den beskæftigelse, som den økologisk landbrugsproduk-

tion genererer.

Et af problemerne er, at der mangler udmålte arbejdstidsstudier af den økologiske pro-

duktion inden for de fleste driftsgrene, herunder de største produktionsgrene mælk og

korn. De fleste arbejdstidsopgørelser er anslåede. Derudover mangler der undersøgelser

af forskellen mellem de afledte effekter af henholdsvis økologisk og konventionel land-

brugsproduktion. De manglende konkrete arbejdstidsstudier medfører usikkerhed om

beregningsgrundlaget.

Interviewundersøgelser, benchmark-opgørelser og konsulentvurderinger giver en række

skøn over arbejdskraftforbruget pr. produceret enhed i økologisk landbrugsproduktion

sammenlignet med konventionel landbrugsproduktion. Eksempelvis skønnes det, at ar-

bejdstidsforbruget for økologiske slagtekyllinger er en faktor fem større pr. kylling. Det

skyldes blandt andet en lavere belægningsgrad samt at der skal strøs mere, at dyrene skal

have grovfoder hver dag, og at dyrene har en længere produktionstid mv. Tilsvarende

skønnes arbejdstidsforbruget ved økologisk ægproduktion at være ca. det dobbelte pr.

350

årshøne, og 10-20% højere for økologisk planteavl og væsentligt højere for visse grøn-

sagskulturer, især de såede.

Arbejdstidsforbruget ved økologisk svineproduktion er ligeledes højere end ved konven-

tionel svineproduktion. Der er nogen usikkerhed i opgørelsen af arbejdstidsforbruget,

især i soholdet, da det baseres på slagtesvine- og smågriseproducenters vurdering af ar-

bejdsforbruget i soholdet. I vurderingen indgår vejret det foregående år, da kolde vintre

giver merarbejde. Ud fra beregninger for søer på friland og slagtesvin i stald med adgang

til udendørs løbegård, og hvor der indgår tilsyn, behandling og registrering samt driftsle-

delse og vedligehold, anslås arbejdstidsforbruget i 2013/14 eksempelvis til:

Tabel 8.4

Arbejdstidsforbrug i konventionel og økologisk svineproduktion, 2013/4

Økologisk kvægbrug er en af de eneste driftsgrene, hvor der ikke skønnes at være væ-

sentlig forskel i arbejdstidsforbruget i sammenligning med konventionel produktion. Di-

verse udendørsaktiviteter, f.eks. hegning, tilsyn samt flytning og pasning af små kalve på

græs, kan dog belaste økologer mere, men forskellen skønnes at være beskeden.

Tilbage står dog, at hvis der foretages en økologisk omlægning af de nuværende konven-

tionelle husdyrbedrifter, vil antallet af dyreenheder falde, og nettoresultatet vil være et

fald i beskæftigelsen pr. ha. på de enkelte bedrifter. Øget beskæftigelse som følge af øget

økologisk produktion afhænger derfor af, om der vil ske en udvidelse af arealet eller især

dyreholdet, det vil sige om konventionelle planteavlsbrug overgår til at blive økologiske

husdyrbrug. At der i dag er lidt højere forekomst af dyr på økologiske bedrifter end på

konventionelle kan være en indikation på, at andelen af bedrifter med dyr vil stige ved en

øget andel af økologiske bedrifter. Hvis dette derimod ikke bliver tilfældet, afhænger

øget beskæftigelse af, om der kan genereres en øget arbejdsindsats i de forarbejdende led

eller andre afledte effekter.

For at kunne modellere beskæftigelseseffekten af økologisk landbrugsproduktion og be-

regne den fulde beskæftigelsesmæssige effekt er der derfor i ovenstående afsnit 8.3 og

8.4 inkluderet både den direkte produktion og dennes afledte effekter i forsynings- og

forarbejdningssektorerne. Som udgangspunkt er det vanskeligt at vurdere den eksakte

"Grundlaget for den beregnede notering for økologiske smågrise

–

December 2014", Christiansen, Michael

Groes, VSP. "Grundlaget for den beregnede smågrisenotering

–

juni 2014", Udesen, Finn K., VSP.

351

beskæftigelsesmæssige virkning af den økologiske produktion. De input-output relatio-

ner, som bliver anvendt i dette kapital, bygger på en antagelse om, at de afledte effekter

er ens for økologisk og konventionel produktion med hensyn til produktion og beskæfti-

gelse. Der mangler imidlertid dokumentation for, om denne antagelse er korrekt.

Endnu en usikkerhed ved beregningen er, hvordan den formodede meravance/merind-

komst, der stammer fra afsætningen af økologiske varer, bliver anvendt. Hvis den økolo-

giske produktion giver et permanent højere forbrug eller permanent højere investeringer,

giver det en højere afledt beskæftigelsesmæssig effekt. I en sådan beregning kan der også

tages højde for diverse tilskud til de forskellige produktionsformer. Ved at medtage in-

ducerede effekter, kompliceres beregningerne dog af, at man samtidig introducerer ad-

færdseffekter, såsom opsparings- og forbrugskvoter, som ikke har faste relationer i mo-

dellen.

For at afdække den samlede beskæftigelsesmæssige konsekvens af økologisk produktion

kræves studier af arbejdskraftforbruget i hele værdikæden, alle effekter inkluderet og

sammenlignet med det konventionelle alternativ.

En tredje mulighed kunne være en samfundsøkonomisk konsekvensberegning, der for-

søger at kvantificere forskellene mellem konventionel og økologisk landbrugsproduktion

i relation til den velfærdsøkonomiske nytteværdi, der er knyttet til de beskæftigede inden

for økologi, i form af øget personlig livskvalitet samt forskellene i den samfundsmæssige

nytteværdi i forhold til natur, miljø, dyrevelfærd, landdistrikter mv. Disse effekter er ikke-

markedsomsatte og kan derfor ikke aflæses i en kvantitativ model, men skal for eksempel

afdækkes via såkaldte "værdisætningsstudier", hvor man ved hjælp af spørgeskemaun-

dersøgelser forsøger at prissætte værdien af ikke-markedsomsatte goder.

8.8.6 Muligheder og barrierer for øget beskæftigelse

i økologisk landbrugsproduktion

Grundlæggende bestemmes beskæftigelsen i den økologiske landbrugsproduktion af den

økologiske produktions størrelse. Denne bestemmes igen af efterspørgslen på økologi-

ske produkter og de aktiviteter, der knytter sig til den økologiske landbrugsproduktion.

Beskæftigelsen knyttet til økologisk landbrugsproduktion kan øges på to måder; 1) øget

produktion af økologiske produkter på bedriften, og 2) øget beskæftigelse gennem andre

aktiviteter knyttet til den økologiske producent. Eksempler på, hvad der er afgørende for

efterspørgslen på økologiske landbrugsprodukter og dermed beskæftigelsen i økologisk

landbrugsproduktion, er blandt andet følgende:

•

Produktets kvalitative indhold.

Produkter, hvor iscenesatte eller brugerinvolverende ople-

velser er kernen i produktet. Forbrugeren får en oplevelse af at gøre noget godt for

miljøet, naturen, egen sundhed, dyrevelfærd, fremtiden osv.

•

Produktudvikling og innovation.

Forbrugertrends og markedspladsen udvikler sig hele ti-

den, og de økologiske produkter skal følge med, så de til stadighed opfattes som at-

352

traktive. Efterspørgslen har i en vis udstrækning udviklet sig bort fra idealisme til krav

om innovation, der matcher forskellige forbrugertyper og de skiftende forbruger-

trends.

•

Produktets tilgængelighed.

Dette dækker over såvel distribution, markedsføring og salgs-

kanaler som prismæssig tilgængelighed. Erfaringen viser, at især prisen er en afgørende

barriere for øget efterspørgsel efter økologiske produkter.

Det økologiske fødevaremarked er karakteriseret ved at være et lille, prisfølsomt marked,

hvor især efterspørgslen er meget følsom over for ændringer i priserne.

På grund af de økologiske markeders beskedne størrelse er merpriserne i forhold til

konventionelle produkter også meget følsomme over for ændringer i de producerede

mængder. Det betyder, at selv mindre udsving i mængden kan påvirke merprisen kraftigt,

idet der let opstår over- eller underskudsproduktion. Ved en sådan ubalance i udbuds- og

efterspørgselsrelationerne med kraftig priseffekt ses også en tydelig effekt på producen-

ternes økonomi, hvilket i næste omgang reducerer eller forøger produktionsmængden og

beskæftigelsen.

8.9

Fremadrettede tiltag og forskningsbehov

Handlingsplanerne for økologi lægger allerede op til, hvordan økologien kan fremmes i

forhold til erhverv, vækst og innovation. Der er ligeledes fokus på, hvordan man sikrer

en fortsat omlægning, så markedsudviklingen ikke bremses på grund af mangel på dansk

producerede økologiske primærprodukter.

I forhold til landdistriktsudvikling og social innovation, herunder by-land perspektiverne

er en væsentlig pointe i kapitlet, at aktiviteter vedrørende økologi kan bidrage til andre

dagsordener i samfundet, også på andre måder end alene ved at øge dyrkningsarealerne

og den økologiske produktion. En anden pointe er, at økologiens værdimæssige tilgang

kan bidrage til social- og erhvervsmæssig innovation. Disse perspektiver er forholdsvis

nye og kan styrkes med forskning og udvikling. Nedenfor er listet en række forsknings-

og udviklingsområder inden for kapitlets områder.

8.9.1 Forskning og udviklingsbehov

Erhverv og vækst

•

Viden om økologisk forarbejdning, distribution og salg

–

herunder dokumentation af

aktiviteter samt afdækning af barrierer og muligheder.

•

Kortlægning af effekten af de økologiske principper, værdier og regler på virksomhe-

dernes evne til innovation og kapacitetsopbygning.

353

Landdistriktsudvikling

•

Potentialerne i kulturmødet mellem økologi og det omgivne samfund.

•

Værdisætningsstudier, der kvantificerer de velfærdsøkonomiske effekter af økologiske

produktion i form af personlig nytteværdi ved beskæftigelse i økologisk produktion

samt nytteværdi i forhold til natur, miljø, dyrevelfærd m.m., aktivitet i udkantsområder

og andre ikke-markedsomsatte effekter.

•

Økologiens muligheder i forbindelse med 'kvalitetsvendingen'(se afsnit 8.4) for at sikre

den økonomiske betydning af fødevarer på et marked med lave pris- og indkomstela-

sticiteter i efterspørgslen.

•

Økologiens bredere branding-værdier og udnyttelsen af disse. Herunder alliancedan-

nelser mellem aktører lokalt, nationalt og globalt og nye kommunikationsformer.

•

Den geografiske udbredelse af arbejdspladser knyttet til økologiske landbrug, forar-

bejdningsaktiviteter, gårdbutikker m.fl.

Økologiske kommuner

•

Studier af de forvaltningsmæssige og strategiske muligheder og udfordringer for en

kommunal økologisk omstilling.

•

Udvikling af indikatorer, som viser de økologiske bidrag i en kommunal sammen-

hæng.

•

Opfølgning på resultaterne i Lejre Økologiske Kommune over tid (se afsnit 7 for de-

taljer)

Innovation og entreprenørskab

•

Entreprenørship-analyser i økologien, herunder personprofiler af økologiens iværk-

sættere, vidensflow og innovationsmønstre. Hvad bringer økologiens iværksættere

med ind, hvor kommer de fra? Hvordan kombinerer de produktionsspecialer? Hvad

er virksomhedernes overlevelseschancer og indtjeningsudvikling over tid?

Beskæftigelse

•

Undersøgelse af beskæftigelsesvirkningen af de afledte effekter i økologisk produkti-

on i forhold til i konventionel produktion.

•

Undersøgelse af om de inducerede beskæftigelseseffekter er højere i økologisk pro-

duktion som følge af merpriser på økologiske produkter end i konventionel produkti-

on.

•

Analyser af beskæftigelsen i økologiske bedrifter i et samlet familieøkonomisk per-

spektiv, hvor der indgår oplysninger om andre indtægtskilder og arbejdstidsanvendel-

ser.

•

Analyser af Wwoofing i Danmark og andre frivillighedsformer i økologisk jordbrug

og produktion.

354

Social innovation

•

Studier af, hvordan urbane økologi-initiativer kan udvikle økologisektoren med nye

tiltag og aktører i både private og offentlige sammenhænge.

•

Afdækning af økologiens værdibaserede tilgang. Hvordan fungerer den, hvilke aktører

spiller en rolle, og hvordan kan den bruges aktivt i forhold til social samt erhvervs- og

samfundsmæssig innovation.

•

Analyser af læringsmønstre inden for konventionelt landbrug og økologi

–

kritisk eva-

luering af erhvervsskolernes tilbud til unge landmænd. Herunder også vurderinger af

skolernes rolle i lokalsamfundenes landbrugsudvikling.

•

Viden om nye samarbejdsformer, som både kan være økonomiske, faglige, pædagogi-

ske, kommunikative og som indtil videre har været præget af individuelle initiativer,

herunder mere systematiske studier af såvel kendte og afprøvede initiativer som uprø-

vede ideer og aktiviteter samt udenlandske erfaringer.

•

Udarbejdelse af en konkret videnbaseret strategi for samarbejde mellem økologiske

landbrug, skoler og daginstitutioner lokalt, hvor det kan bidrage samfundsmæssigt i

relation til miljø, klima, mv.

8.10 Konklusion

De samfundsmæssige bidrag fra økologien i forhold til erhverv og landdistrikter, har to

perspektiver:

Det ene handler om at øge arealerne og produktionen, samtidigt med at merprisen fast-

holdes og flaskehalse minimeres gennem innovation.

Det andet perspektiv handler om økologi som en aktivitet, der i en social kontekst ses

som positiv og medfører social innovation. Her handler det mere om værdier, diversitet

og nærvær end om størrelser og mængder. Når økologien bruges som redskab eller kata-

lysator i sådanne sammenhænge, øges interessen for økologi generelt, og det fører ikke

alene til større fremtidig efterspørgsel, men har også potentiale til at tiltrække nye økolo-

giske landmænd og potentielle nye borgere i landdistrikterne.

Fælles for de to områder er en systemisk tilgang, hvor man i høj grad agerer på tværs af

værdikæder og ikke alene arbejder med produkter, men også med mennesker, processer

og institutionelle rammer.

Konkret kan der om de identificerede samfundsmæssige bidrag siges følgende:

Erhvervsudvikling og vækst i landdistrikterne

En stærk og markedsrettet økologisk sektor bidrager til at omsætte de samfundsmæssige

bidrag fra primærproduktionen. Igennem flere år med stagnerende fødevareomsætning

er den økologiske omsætning vokset, ligesom den globale efterspørgselpå økologiske

355

varer vokser markant. Væksten i markedet drives især af den nyorientering mod kvalitet,

som har fået større betydning i et fødevaremarked, der udviser en begrænset efterspørg-

selselasticitet, og som økologien passer rigtig godt sammen med. Merprisen repræsente-

rer en villighed til at betale for de mange særlige kvaliteter, der forbindes med økologisk

produktion, både i form af en oplevet samfundsnytte og som personlig nytte f.eks. i

form af produktkvalitet, fravær af pesticidrester og smag. Samtidig er der en skrøbelig-

hed i muligheden for at reagere på markedet, dels på grund af økologiens trods alt be-

grænsede størrelse, dels fordi der er en træghed i forhold til omlægning både tidsmæssigt

og i form af barrierer for omlægning, så produktionen rent faktisk kan følge med efter-

spørgslen.

Landdistriktsudvikling

Økologien er interessant i et landdistriktsperspektiv og bidrager, fordi den har potentiale

til at skabe attraktive diversificerede landskaber og liv på landet. Her er det ikke nødven-

digvis et spørgsmål om arealer eller traditionel beskæftigelse. Det er i høj grad et

spørgsmål om at skabe aktiviteter og lejlighed til at præsentere mulighederne for det go-

de liv på landet for potentielle nye tilflyttere. Det er her især mindre producenter med

gårdbutikker eller småskalaforarbejdning, der har betydning. De kan også bidrage med

socialøkonomiske arbejdspladser og opholdssteder. Branding af et område via sted-

bundne produkter, der markedsføres bredt, kan have stor værdi både ved at tiltrække nye

borgere og som bidrag til turistaktiviteter. Bidrag i forhold til adgangen til varieret natur

og landskab er et område, hvor økologiske landbrug i høj grad kan bidrage, men hvor

det kræver en mere bevidst indsats, end vi ser i dag.

By-land perspektivet viser, at afstanden mellem by og land kan mindskes, når økologien

indgår som et positivt omdrejningspunkt i aktiviteter, der drejer sig om fødevarer og

landbrug og dermed bidrager til at opfylde målsætninger om maddannelse og større vi-

den om landdistrikterne og landbruget.

I Lejre Kommune har man brugt økologien bevidst som en samlet strategi. Et vigtigt

resultat er, at det giver kommunen en fælles fortælling om det gode liv, der er muligt her.

Samtidig har den økologiske synsvinkel medført en række mindre forandringer, som bi-

drager positivt til anvendelsen af ressourcer og har været en del af en strategi om at

kommunen skal være tættere på borgerne. Det understøtter, at økologiske aktiviteter kan

bidrage positivt i en landdistriktsstrategi, der satser på bosætning. Projektet Lejre Økolo-

giske Kommune har ikke været i gang så længe, at man kan spore virkningen på beskæf-

tigelse og erhverv, men der ses dog en tendens til flere øko-virksomheder og social inno-

vation via flere nye initiativer med udgangspunkt i økologien.

Innovation og entreprenørskab

Sideløbende med udviklingen af den økologiske produktionsform er der også udviklet

nye markedsformer og kvalitetskonventioner, der bærer økologiens specifikke kvalitets-

356

dimensioner frem på markedet. På den måde kan man sige, at økologien bidrager til in-

novation både via produktinnovation, markedsinnovation og innovation af hele værdi-

kæden. Samtidig har et veludviklet netværk mellem primærproducenter, forarbejdnings-

leddet og detailhandelen muliggjort kvalitetsudvikling og nytænkning også i forhold til de

eksisterende markedskanaler. Innovation har derfor i høj grad været med til at muliggøre

en markedsdrevet vækst af økologien. Økologerne har været frontløbere, når det gælder

internetsalg og elektronisk kommunikation. Samtidig ser vi en afsmittende virkning til

det konventionelle marked både på produkt- og markedssiden. Der er dog ikke lavet un-

dersøgelser, der direkte sammenligner innovationskraften i den økologiske og i den kon-

ventionelle sektor eller sætter tal på iværksætteriet.

Beskæftigelse

Den økologiske landbrugsproduktion skaber ifølge beregningerne i afsnit 8.8 ca. 5.000

årsværk, heraf halvdelen som afledt beskæftigelse i forsynings- og forarbejdningssekto-

rerne. Det svarer til 5% af den landbrugsrelaterede beskæftigelse, hvor det økologiske

areal udgør 6-7% af det samlede landbrugsareal. Sammenligner man arbejdsintensiteten

mellem økologiske og konventionelle heltidsbedrifter er resultatet stærkt afhængig af

opgørelsesmetoden. Opgjort som arbejdskraftforbrug pr. ha dyrket jord er økologisk

jordbrug gennemgående noget mindre arbejdskraftintensiv end konventionelt jordbrug

–

primært pga. færre dyreenheder pr. ha i det økologiske jordbrug. Opgøres beskæftigelsen

derimod i forhold til produktionen, ændrer billedet sig. Opgjort pr. dyreenhed og pr. kg

produceret mælk er den økologiske produktion væsentligt mere arbejdskraftintensiv end

den konventionelle. Merpriserne på økologisk mælk og svinekød betyder dog, at forskel-

lene udjævnes, så arbejdskraftforbruget i forhold til produktionsværdien er omtrent det

samme for økologiske og konventionelle bedrifter med malkekvæg og svin. Økologiske

planteavlsbedrifter skiller sig dog ud ved at være mere arbejdskraftintensive end konven-

tionelle, både pr. ha og ikke mindst i forhold til produktionsværdien. Beskæftigelsesef-

fekten vil derfor på sigt være afhængig af, hvordan produktionssammensætningen udvik-

ler sig og hvilke arealer, der omlægges fra konventionelt til økologisk.

I kapitlet spiller beskæftigelse ved landbrug, forarbejdning og turisme også en rolle i

landdistriktsperspektivet. Det gælder både beskæftigelsen på små og store brug, formel

som uformel beskæftigelse samt beskæftigelse af socialt udsatte. Selvom flere studier

peger på dette bidrag fra økologien, findes der ikke kvantitative opgørelser, som viser

denne form for beskæftigelse og dens effekter.

Social innovation

Økologi bidrager til social innovation. Som en del af den markedsorienterede innovation

bidrager økologien til nye måder at organisere sig på og nye måder at tænke og handle

på. I by-land perspektivet, bidrager økologien til social innovation, især når det handler

om maddannelse og viden om fødevarer, socialt samvær og folkeoplysning, men også i

det mere erhvervsrelaterede samspil i forhold til gastronomisammenhængene på de højt

357

profilerede restauranter, der igen er med til at brande Danmark på den internationale

fødevarescene.

Videreudvikling af de urbane aktiviteter vedrørende økologi og fokus på betydningen af

social innovation både i en erhvervssammenhæng og omkring landdistriktsudvikling kan

bidrage til opfyldelse af samfundsmæssige målsætninger om f.eks. maddannelse samtidig

med, at de kan spille en betydelig rolle i en langsigtet indsats for en bæredygtig udvikling.

Samlet set er det svært at kvantificere økologiens samfundsnytte i forhold til erhverv og

landdistriktsudvikling. På nogle områder skyldes det, at der mangler tal, på andre områ-

der er det fordi, det er en meget kompleks sammenhæng at måle på, især hvis der skal

sammenlignes med den konventionelle sektor. I kapitlet peges der desuden på en række

immaterielle effekter, der bidrager til samfundsmæssige mål. Der er dog begrænset

forskningsbaseret viden på disse områder.

8.11 Referencer

Aertsens, J., Verbeke, W., Mondelaers, K., & Van Huylenbroeck, G. 2009. Personal de-

terminants of organic food consumption: a review. British Food Journal, 111(10),

1140-1167.

Alrøe, H.F. & Halberg, N., Eds. 2008. Udvikling, vækst og integritet i den danske økolo-

gisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markeds-

baseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter.

ICROFS-rapport. Foulum, DK, Internationalt Center for Forskning i Økologisk

Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Andersen, J.G. 2012. Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer. Notat. København: Mi-

nisteriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Anonymous. 2014. Økologisk Markedsnotat: juni 2014. Aarhus, DK, Økologisk Lands-

forening.

Asheim, B.T. 2007. Differentiated knowledge bases and varieties of regional innovation

systems. Innovation: The European Journal of Social Science Research 20(3): 223-

241.

Baker, S. & Mehmood, A. 2015. Social innovation and the governance of sustainable

places. Local Environment 20(3): 321-334.

Bedoin, F. 2012. Grassland-based multifunctional beef production: A farmer and food

chain perspective. PhD thesis. Tjele, Aarhus University, Department of Agroecology.

Benoît, M., Rizzo, D., Marraccini, E., Moonen, A.C., Galli, M., Lardon, S., & Bonari, E.

2012. Landscape agronomy: a new field for addressing agricultural landscape dynam-

ics. Landscape Ecology, 27(10), 1385-1394.

Berg, P. O. & Sevón, G. 2014. Food-branding places–A sensory perspective. Place

Branding and Public Diplomacy, 10(4), 289-304.

358

Blichfeldt, B.S. & Halkier, H. 2014. Mussels, tourism and community development: a

case study of place branding through food festivals in rural North Jutland, Den-

mark. European Planning Studies, 22(8), 1587-1603.

Bock, B.B. 2012. Social innovation and sustainability: How to disentangle the buzzword

and its application in the field of agriculture and rural development. Studies in Agri-

cultural Economics 114: 57-63.

Brunori, G. 2011. Co-producing transition: Innovation processes in farms adhering to

solidarity-based purchase groups (GAS) in Tuscany, Italy. In: International journal of

sociology of agriculture and food, Vol. 18, Iss. 1, 2011, p. 28

Brunori, G., Rossi, A. & Malandrin, V. 2011. Co-producing Transition: Innovation Pro-

cesses in Farms Adhering to Solidarity-based Purchase Groups (GAS) in Tuscany,

Italy. International Journal of Sociology of Agriculture and Food 18(1): 28-53.

Callon, M., Méadel, C. & Rabeharisoa, V. 2002. The economy of qualities. Economy and

Society 31(2): 194-217.

Christensen, A.G. 2012. Turisten som miljøbevidst (for)bruger? Ledelse og Erhvervs-

økonomi, 63.

Dalgaard, T., Kjeldsen, C., Kristensen, I.T., & Kristensen, I.S. 2008. Potentialet for om-

lægning til økologisk jordbrug i Danmark. Udvikling, vækst og integritet i den danske

økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og

markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske pro-

dukter., 131-152.

Danmarks Statistik, JORD2 http://www.statistikbanken.dk/JORD2

Danmarks Statistik. Statistikbanken

˃Erhvervslivets

sektorer >Landbrug, gartneri og

skovbrug >Jordbrugets regnskaber.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=2048

Danmarks Statistik (udateret). Kvalitetsdeklaration for Regnskabsstatistik for jordbrug

2013. http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/ regn-

skabsstatistik-for-jordbrug.aspx

Danmarks Statistik. 2013. Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, november 2013.

www.dst.dk/Publ/RegnSkabJordbrug

Danmarks Statistik Jordbruget i Danmark. 2014. s 38.

DST. 2015. Statistics Denmark Retrieved March 24th 2015, from

http://www.statistikbanken.dk/OEKO3

DEFRA, D. f. E. F. a. R. A. (2008). The Contribution That Organic Farming Makes in

Supplying Public Goods.

Denver, S., & Christensen, T. 2011. Hvordan opfatter forbrugeren økologi? In G. Tveit

& P. Sandøe (Eds.), (pp. 49-61). Frederiksberg: Center for Bioetik og Risikovurde-

ring.

Diamond, A. & Soto, R. 2009. Facts on direct-to-consumer food marketing: Incorporat-

ing data from the 2007 census of agriculture. United States Department of Agricul-

359

ture, Agricultural Marketing Service Retrieved February 10, 2015. Available at

http://www.ams.usda.gov/AMSv1.0/getfile?dDocName=STELPRDC5076729&acc

t=wdmgeninfo

DST. 2015. Statistics Denmark. Retrieved from http://www.statistikbanken.dk/OEKO3

DST. 2015. Statistics Denmark. Retrieved from

(http://www.statistikbanken.dk/OEKO4)

Dubgaard, A., Tjørning, M.L.H. & Ståhl, E.E. 2015. Økologiens samfundsmæssige vær-

di. København, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns

Universitet. http://curis.ku.dk/ws/files/130521461/IFRO_Udredning_2015_01.pdf

Epinion. 2012. Bygdeturisme i Skandinavien. Århus.

EVM. 2013a. Vækstiværksættere i fødevarebranchen.

EVM. 2013b. Vækstteam for fødevarer: Anbefalinger.

Fazzi, L. 2011. Social Co‐operatives and Social Farming in Italy. Volume 51, Issue 2,

pages 119-136, April 2011. Sociologia ruralis, Wiley Online Library.

Flora, C.B. & Bregendahl, C. 2012. Collaborative Community-supported Agriculture:

Balancing Community Capitals for Producers and Consumers. International Journal

of Sociology of Agriculture and Food 19(3): 329-346.

Fonte, M. 2013. Food consumption as social practice: Solidarity Purchasing Groups in

Rome, Italy. Journal of Rural Studies 32: 230-239.

Fonte, M. & Papadopoulo, A. 2010. Naming Food After Places: Food Relocalisation and

Knowledge Dynamics in Rural Development. Aldershot: Ashgate Publishing.

Frandsen, J.N., Kristensen, H.J., & Møller, J. 2010. Cittaslow: Byudvikling med udsyn og

omtanke? Syddansk Universitetsforlag.

FVM, Økologisk Handlingsplan 2020. 2012. http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/

FVM.dk/ Dokumeter/Landbrug/Indsatser/Oekologi/Oekologisk_Handlingsplan_

2020.pdf

FVM, ØkologiplanDanmark. 2015. http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/

Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Oekologi/OekologiplanDanmark.pdf

Goodman, D. 2003. The quality "turn" and alternative food practices: reflections and

agenda. Journal of Rural Studies 19(1): 1-7.

Hall, C., McVitte, A. & Moran, D. 2004. What does the public want from agriculture and

the countryside? A review of evidence and methods. Journal of Rural Studies Vol-

ume 20, Issue 2, April 2004, Pages 211-225

Hansen, M.W. 2011. Rural Identity in Organic Food Processing

–

A Sensemaking Per-

spective. Ager, (11), 83-106.

HealthyGrowth. 2014. HealthyGrowth: Value-based growth of organic food chains.

ICROFS - International Centre for Research in Organic Food Systems Retrieved 6

March, 2014. Available at http://coreorganic2.org/healthygrowth/

360

Hindborg, H. 2008. Aktøranalyse - samspillet med dagligvarehandlen. In Udvikling,

vækst og integritet i den danskeøkologisektor. H. Alrøe and N. Halberg. Foulum,

DK, ICROFS: 341-358.

Hinrichs, C.C., Gillespie, G.W. & Feenstra, G.W. 2004. Social Learning and Innovation at

Retail Farmers' Markets. Rural Sociology 69(1): 31-58.

Holm, J., & Lund Sørensen, R.C. 2013. Region Sjællands Økologiprofil. Roskilde Univer-

sitet.

Holm, J., Pedersen, L.M.B. & Sørensen, S. 2013. Experiencing organic farms and food by

regional tourism innovation. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B - Soil &

Plant Science 63(sup1): 85-93.

Holm, J. & Stauning, I. 2002. Ecological modernisation and "Our Daily Bread": Varia-

tions in the transition of the food sector. Journal of Transdisciplinary Environmen-

tal Studies 1(1): 1-13.

Holloway, L. & Kneafsey, M. 2000. Reading the Space of the Farmers' Market: A Prelim-

inary Investigation from the UK. Sociologia Ruralis, 40(3), 285-299.

Ingemann, J.H. (ed.). 2001. Samfundets udviklingsafdeling. Aalborg: Aalborg Universitet.

Ives, C.D., & Kendal, D. 2013. Values and attitudes of the urban public towards peri-

urban agricultural land. Land Use Policy, 34, 80-90.

Jacobsen, Lars-Bo. 2014. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012, IF-

RO Udredning 2014 /16. http://curis.ku.dk/ws/files/ 125004311/IFRO_ Udred-

ning _2014_16.pdf

Johansen, P.H., Hoff, H. & Jørgensen, A.G. 2015. Land og By og Mad. CLF Report 42.

Johansen, P.H. 2014. Green Care: social entrepreneurs in the agricultural sector. Social

Enterprise Journal 10 (3)

Johansen, Pia Heike. 2013. Contemporary rural imitation: a Tardean analysis of five

Danish rural parishes. Social & Cultural Geography, 14(1), 80-102. doi:

10.1080/14649365.2012.735692

Johansen, P.H. 2008. Informal Meeting Places, Interaction and Learning. University

Press of Southern Denmark.

Johansen, P.H. & Thuesen A.A. 2011. Det, der betyder noget for livet på landet ... - en

undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i form af befolkningsfremgang i et

landsogn i hver af de fem regioners yderområder. Esbjerg: Center for Landdistrikts-

forskning.

Kaae, B.C. 2011. Inspirationskatalog. Nordic Council of Ministers.

Kania, J. & Kramer, M. 2011. I Stanford Social Innovation Review wintert 2011.

Kirwan, J. 2004. Alternative Strategies in the UK Agro-Food System: Interrogating the

Alterity of Farmers' Markets. Sociologia Ruralis, 44(4), 395-415.

Kjeldsen, C. 2005. Modernitet, tid, rum og økologiske fødevarenetværk. Ph.D. afhand-

ling. Aalborg, Aalborg Universitet, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning.

361

Kjeldsen, C., Deleuran, L.C. & Noe, E. 2013. The quality turn in the Danish food scape:

new food chains emerging

–

new territorial impacts? Acta Agriculturae Scandinavica,

Section B - Soil & Plant Science 63(sup1): 19-28.

Kjeldsen, C. & Ingemann, J.H. 2009. From the Social to the Economic and Beyond? A

Relational Approach to the Historical Development of Danish Organic Food Net-

works. Sociologia Ruralis 49(2): 151-171.

Kjeldsen, C., Kidmose, U. & Kristensen, H.L. (2014a). Terroir: Oprindelse (autenticitet),

oprindelsesstedets indflydelse på produktets kvalitet (terroir), samt branding, kvali-

tetsudvikling, regionale produkter og oprindelsesmærkning. Tjele, DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

Kjeldsen, C., Lauersen, K., Thorsøe, M. & Noe, E. 2014b. WP 2: State-of-the-art review

–

National report Denmark.

Kjeldsen, C. & Noe, E. 2010. Quality and food network configuration: a relational ap-

proach to understanding mediation of organic quality from cow to cup. RGS-IBG

Annual International Conference 2010: "Confronting the Challenges of the Post-

Crisis Global Economy and Environment", Kensington, London.

Kjeldsen, C., Noe, E. & Laursen, K.B. 2015. Danish case report: The Danish Food

Communities. Tjele, Department of Agroecology, Aarhus University.

http://www.healthygrowth.eu

Kristiansen, S.M., & Bang, U.S. 2015. Vi vil bo i økolandsbyer. Retrieved 05.04.2015,

2015, from http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Syd/2015/02/20/063102.htm

Knickel, K., Brunori, G., Rand, S. & Proost, J. 2009. Towards a Better Conceptual

Framework for Innovation Processes in Agriculture and Rural Development: From

Linear Models to Systemic Approaches. The Journal of Agricultural Education and

Extension 15(2): 131-146.

Kærgaard, N. & Dalgaard, T. 2014. Dansk landbrugs strukturudvikling siden 2. verdens-

krig. Landbohistorisk Tidsskrift 2014(1-2): 9-33.

Lagane, J. 2015. When students run AMAPs: towards a French model of CSA. Agricul-

ture and Human Values 32(1): 133-141.

Lamine, C., Darolt, M. & Brandenburg, A. 2012. The Civic and Social Dimensions of

Food Production and Distribution in Alternative Food Networks in France and

Southern Brazil. International Journal of Sociology of Agriculture and Food 19(3):

383-401.

Landbrug og fødevarer. 2014. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Øko-

nomisk analyse udført af Damvad. http://www.damvad.com/media/106027/lf-

direkte-og-indirekte-effekter_hjemmesiden.pdf

Lang, K.B. 2010. The Changing Face of Community-Supported Agriculture. Culture &

Agriculture, 32(1), 17-26. doi: 10.1111/j.1556-486X.2010.01032.x

Larsen, C.S. 2006. Italesættelser af økologisk mad. Ph.D. afhandling. København, Kø-

benhavns Universitet, Sociologisk Institut

362

Lee, I. & Arcodia, C. 2011. The role of regional food festivals for destination branding.

International Journal of Tourism Research, 13(4), 355-367.

Leeuwis, C. 2007. Communication for rural innovation : rethinking agricultural exten-

sion. Oxford, UK, Blackwell Science.

Lobley, M., Reed, M., Butler, A., Courtney, P., & Warren, M. 2005. The impact of organ-

ic farming on the rural economy in England. University of Exeter. Centre for Rural

Research, Exeter.'

Lund, T.B., Andersen, L.M., & O'Doherty Jensen, K. 2013a. The Emergence of Diverse

Organic Consumers: Does a Mature Market Undermine the Search for Alternative

Products? Sociologia Ruralis, 53(4), 454-478.

Lund, T.B., Andersen, L.M., & O'Doherty Jensen, K. 2013b. The Emergence of Diverse

Organic Consumers: Does a Mature Market Undermine the Search for Alternative

Products? Sociologia Ruralis, 53(4), 454-478.

Marckmann, B., Gram-Hanssen, K. & Christensen, T.H. 2012. Sustainable Living and

Co-Housing: Evidence from a Case Study of Eco-Villages. Built Environment,

38(3), 413-429.

Marian, L. 2015. Organic and other product attributes: Consumer perceptions and buy-

ing behaviour regarding organic food products. PhD thesis, Aarhus University, Aar-

hus. Retrieved from http://badm.au.dk/fileadmin/Business_Administration/PhD/

Livia_Marian.pdf

Marsden, T. 2010. Mobilizing the regional eco-economy: evolving webs of agri-food and

rural development in the UK. Cambridge Journal of Regions, Economy and Society,

3(2), 225-244.

Marsden, T., Banks, J. & Bristow, G. 2000. Food Supply Chain Approaches: Exploring

their Role in Rural Development. Sociologia Ruralis, 40(4), 424-438.

McIntosh, A. & Campbell, T. 2001. Willing Workers on Organic Farms (WWOOF): A

neglected aspect of farm tourism in New Zealand. Journal of Sustainable Tourism,

9(2), 111-127.

Michelsen, J. 2001a. Organic farming in a regulatory perspective. The Danish case. So-

ciologia Ruralis 41(1): 62-84.

Miller, G., Rathouse, K., Scarles, C., Holmes, K. & Tribe, J. 2010. Public understanding

of sustainable tourism. Annals of Tourism Research, 37(3), 627-645.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2014. hentet 15/6 2015

http://livogland.dk/politik-viden/visionsgruppe-landdistrikter

Murdoch, J. 2000. Networks

–

a new paradigm of rural development ? Journal of Rural

Studies 16(4): 407-419.

Münch, A., Nielsen, S.P.P., Racz, V.J. & Hjalager, A.M. 2013. Towards multifunctionality

of rural natural environments?: A social evaluation of the extended buffer zones

along Danish rivers, streams and lakes. Center for Landdistriktsforskning.

363

NaturErhvervstyrelsen. 2015. hentet 15/6 2015. http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/

eu-reformer/landbrugsreformen-2014-2020/landdistriktsprogrammet-2014-2020/

Nellemann, V., Abildtrup, J. & Gylling, M. 2004. Landbrugsbygninger, landskab og lokal

områdeplanlægning. By- og Landsplanserien nr. 23, Skov & Landskab, Hørsholm

Neumeier, S. 2012. Why do Social Innovations in Rural Development Matter and Should

They be Considered More Seriously in Rural Development Research?

–

Proposal for

a Stronger Focus on Social Innovations in Rural Development Research. Sociologia

Ruralis 52(1): 48–69.

Nielsen, N.C., Nissen, K.A. & Just, F. 2011. Landboturisme og innovation: Bondegårds-

ferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi?. Center for Landdistriktsforskning.

Nielsen, N.K. 2008. Rullekebab og gårdbutik - om madkulturelle tendenser. Kulturo

14(26): 8-13.

Nost, E. 2014. Scaling-up local foods: Commodity practice in community supported

agriculture (CSA). Journal of Rural Studies 34: 152-160.

Ostrom, M. & Stevenson, G.W. 2013. Values-based food supply chains: Full Circle case

study. Madison, WI, Center for Integrated Agricultural Systems (CIAS), University

of Wisconsin-Madison. http://www.cias.wisc.edu/wp-

content/uploads/2013/10/fullcirclefinal101013.pdf

Ostrowski, K. 2012. Unwrapping The Northern Sea cheese: Enacting place in the Dan-

ish dairy food sector. The 10th European IFSA Symposium: "Producing and repro-

ducing farming systems: New modes of organisation for sustainable food systems

of tomorrow", Aarhus University, Denmark.

Ostrowski, K. 2013. Unwrapping North Sea Cheese

–

Constructing a Nordic terroir

product. Aarhus, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Pole, A. & Gray, M. 2013. Farming alone? What's up with the "C" in community sup-

ported agriculture. Agriculture and Human Values 30(1): 85-100.

Porter, M & van der Linde, C. 1995. i Harvard Business Review sep-oct 1995.

Poulsen, T.S., Hjalager, A.M. & Finke, H.B. 2014. Landdistrikternes potentiale for out-

door turisme. Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter.

Primdahl, J. 2014. Agricultural Landscape Sustainability under Pressure: Policy Devel-

opments and Landscape Change. Landscape Research, 39(2), 123-140.

Pudup, M.B. 2007. It takes a garden: Cultivating citizen-subjects in organized garden

projects. Geoforum. Volume 39, Issue 3, May 2008, Pages 1228–1240

Realdania. 2012. Agenda Y. København: Realdania.

Schermer, M. 2015. From "Food from Nowhere" to "Food from Here:" changing pro-

ducer–consumer relations in Austria. Agriculture and Human Values 32(1): 121-132.

Schermer, M., Renting, H. & Oostindie, H. 2011. Collective Farmers' Marketing Initia-

tives in Europe: Diversity, Contextuality and Dynamics. International Journal of So-

ciology of Agriculture and Food 18(1): 1-11.

364

Schvartzman, Y. 2012a. Metastyring af markedsudvikling: Policystrategier og netværks-

koordinering i udvikling af nye markeder. Et komparativt studie af udviklingen af

det danske og det svenske økologimarked. PhD afhandling, Aarhus Universitet, Aar-

hus.

Schvartzman, Y. 2012b. Metastyring af markedsudvikling: Policystrategier og netværks-

koordinering i udvikling af nye markeder. Et komparativt studie af udviklingen af

det danske og det svenske økologimarkeder. PhD, Aarhus University. Retrieved from

http://orgprints.org/20782/

Semmens, J. & Freeman, C. 2012. The value of Cittaslow as an approach to local sus-

tainable development: A New Zealand perspective. International Planning Studies,

17(4), 353-375.

Seyfang, G. 2006. Ecological citizenship and sustainable consumption: Examining local

organic food networks. Journal of rural studies, 2006. Elsevier

Smit, A.A.H., Driessen, P.P.J. & Glasbergen, P. 2009. Conversion to Organic Dairy Pro-

duction in the Netherlands: Opportunities and Constraints. Rural Sociology 74(3):

383-411.

Stauning, I., Holm, J., Meyer-Johansen, H. & Nielsen, K. A. (1999). Ånd, miljø og brød.

Bageriet Aurion - en økologisk pionervirksomhed. Roskilde, Institut for Miljø, Tek-

nolologi og Samfund, Roskilde Universitet.

Stevenson, G.W., Clancy, K., King, R., Lev, L., Ostrom, M. & Smith, S. 2011. Midscale

food value chains: An introduction. Journal of Agriculture, Food Systems, and

Community Development 1(4): 27-34.

Stoltze, M. & Lampkin, N. 2009. Policy for organic farming: Rationale and concepts.

Food Policy Volume 34, Issue 3, June 2009, Pages 237–244

Stoye, M. 2007. Innovationsteorier og geografisk forankrede produkter i nærkontakt. In

Landvindinger, Landdistriktsforskning og

–

perspektiver. G. Svendsen and H. Tan-

vig. Odense., Syddansk Universitetsforlag.

Svendsen, G.L.H., Kjeldsen, C. & Noe, E. 2010. How do local entrepreneurs transform

social capital into economic capital? Four case studies from rural Denmark. The

Journal of Socio-Economics 39(6): 631-644.

Sønderskov, K.M. & Daugbjerg, C. 2011. The state and consumer confidence in eco-

labeling: organic labeling in Denmark, Sweden, The United Kingdom and The Unit-

ed States. Agriculture and Human Values 28(4): 507-517.

Thorsøe, M.H. 2015. Maintaining Trust and Credibility in a Continuously Evolving Or-

ganic Food System. Journal of Agricultural and Environmental Ethics, 28(4), 767-

787. doi: 10.1007/s10806-015-9559-6

Thorsøe, M. & Kjeldsen, C. 2015. The constitution of trust: Function, configuration and

generation of trust in Alternative Food Networks. Sociologia Ruralis.

Thorsøe, M. & Noe, E. 2015. Cultivating market relations - diversification in the Danish

organic production sector following market expansion. Sociologia Ruralis.

365

Torjusen, H., Lieblein, G. & Vittersø, G. 2008. Learning, communicating and eating in

local food-systems: the case of organic box schemes in Denmark and Norway. Local

Environment, 13(3), 219-234. doi: 10.1080/13549830701669252

Tveit, G. & Sandøe, P. 2011. Økologiske fødevarer

–

hvor bevæger forbrugeren sig hen?

København: Center for Bioetik og Risikovurdering.

USDA. 2015. Community Supported Agriculture. United States Department of Agricul-

ture (USDA), Alternative Farming Systems Information Center Retrieved February

15, 2015. Available at http://www.nal.usda.gov/afsic/pubs/csa/csa.shtml

van der Ploeg, J.D. & Marsden, T. Eds. (2008). Unfolding webs: The dynamics of re-

gional rural development. Assens, The Netherlands, Van Gorcum.

Van Mansvelt, J.D., Stobbelaar, D.J., & Hendriks, K. 1998. Comparison of landscape fea-

tures in organic and conventional farming systems. Landscape and Urban Planning,

41(3), 209-227.

Weeder, G. & Boluk, K. (eds.) 2014. Managing ethical consumption in tourism. Abing-

don: Routledge.

Wilbur, A. 2014. Cultivating Back-to-the-Landers: Networks of Knowledge in Rural

Northern Italy. Sociologia Ruralis, 54(2), 167-185. doi: 10.1111/soru.12024

Willer, H. & Lernoud, J. 2014. The World of Organic Agriculture - Statistics and

emerging trends 2014. Frick, Sch, FiBL and IFOAM.

Wood, S. & McCarthy, D. 2013. The UK food retail 'race for space' and market satura-

tion: a contemporary review. The International Review of Retail, Distribution and

Consumer Research 24(2): 121-144.

Økologisk Landforening hentet 15/6 2015) http://www.okologi.dk/om-oekologisk-

landsforening/foreningsinfo/vaerdigrundlag.aspx

Økologisk Landsforening. 2015. Tilskuerrekord til økodag: 247.000 danskere lukkede

øko-køer på græs. http://www.okologi.dk/media/3704754/247.000 danskere lukke-

de %C3%B8ko-k%C3%B8er p%C3%A5 gr%C3%A6s.pdf

Økologisk Landsforening. 2014. Økologisk Markedsnotat: juni 2014. Aarhus, DK

Websider:

www.grantoftegaard.dk

www.restaurant-relae.dk

Informanter i Lejre-casen:

Inger Marie Vynne (kommunaldirektør)

Mette Tovborg (borgmester)

Tina Unger (Løk ansvarlig)

Tore Jørgensen (Herslev Bryghus)

Per Thomasen (økologisk mælkeproducent)

366

9 Overordnet og tværgående syntese

Lizzie Melby Jespersen, Niels Halberg, Lise Andreasen (ICROFS), Erik Fog (SEGES)

9.1

Landbrugets rolle i relation til samfundsgoder

I denne vidensyntese forstås "fælles samfundsgoder" som goder eller ydelser, samfundet

ønsker, at borgerne skal have adgang til, men som normalt ikke "handles". På nationalt

såvel som på europæisk plan er det i samfundets interesse at sikre social, økonomisk og

grøn bæredygtighed. Derfor udvikles der lovgivning og politiske handleplaner, som ud-

tryk for, at vi som samfund ikke har forventning om at markedskræfterne i sig selv kan

sikre et samfundsmæssigt optimalt niveau af et produkt eller en ydelse. EU's seneste

landbrugsreform,

Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020

med undertitlen

Morgendagens

udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder

(KOM, 2010) er et godt eksempel herpå.

Heri nævnes bl.a. følgende 3 strategiske mål for den fælles landbrugspolitik i EU i perio-

den 2014-2020:

•

At bevare et fødevareproduktionspotentiale i hele EU, som kan garantere de europæi-

ske borgere fødevaresikkerhed på langt sigt og bidrage til at dække den voksende fø-

devareefterspørgsel på verdensplan.

•

At støtte landbrugssamfund, der skaffer de europæiske borgere en mangfoldighed af

fødevarer af høj kvalitet og værdi, som fremstilles på bæredygtig vis i tråd med vores

krav til miljø, vand, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed og folkesundhed. Land-

brugets aktive forvaltning af naturressourcerne er et vigtigt middel til landskabsbeva-

relse og til at bekæmpe tabet af biodiversitet og bidrage til modvirkning af og tilpas-

ning til klimaændringerne. Dette er et væsentligt grundlag for dynamiske landdistrik-

ter, som er økonomisk levedygtighed på langt sigt.

•

At bevare levedygtige lokalsamfund, hvor landbruget er en vigtig erhvervsgren, der

skaber lokal beskæftigelse. Dette indebærer mange økonomiske, sociale, miljømæssige

og rumlige fordele. En mærkbar nedgang i den lokale produktion ville også få negative

følger for udledningen af drivhusgasser og for bevarelsen af de typiske lokale land-

skaber og ville desuden forringe forbrugernes valgmuligheder.

Der lægges således stor vægt på at EU's fælles landbrugspolitik skal støtte et landbrug,

som på bæredygtig vis producerer fødevarer af høj kvalitet og værdi under hensyntagen

til samfundsgoderne miljø, vand, dyresundhed og -velfærd, plante- og folkesundhed.

Samtidig skal landbruget modvirke klimaændringerne og bevare levedygtige landdistrik-

ter med lokal beskæftigelse. Målene og ikke mindst midlerne hertil, er fastlagt i de danske

landbrugsstøtteordninger for 2014-2020.1 Heri indikeres, at der er behov for grønnere

http://mfvm.dk/landbrug/eus-landbrugspolitik/reformen-af-eus-landbrugspolitik-2014-2020/

367

landbrugsmetoder, idet landbruget som den største naturforvalter herhjemme har haft

negative effekter på natur og biodiversitet, miljøet og drivhusgasudledningen, (Mikkelsen

et al. 2014), (Natur- og Landbrugskommissionen, 2013). Sådanne negative effekter ind-

regnes typisk ikke som omkostninger i fødevareproduktionen og afspejles derfor heller

ikke nødvendigvis i priserne på fødevarerne.

Eftersom markedet ikke af sig selv producerer sådanne samfundsgoder i tilstrækkeligt

omfang, kan der være behov for offentlig regulering, lovgivning og støtteordninger for at

opretholde eller udvikle disse goder eller indførelse af forbud og pålægning af afgifter

for at reducere uønskede effekter, f.eks. på miljøet eller klimaet. Når fælles samfundsgo-

der er tilgængelige for borgerne, skyldes det således i vid udstrækning, at andre, ofte

myndighederne, sikrer, at de er til stede i tilstrækkelig mængde og kvalitet.

I Danmark udgør landbrugsarealet 61% af det samlede areal svarende til ca. 2,65 mio.

ha, hvoraf 86 % er under plov (Mikkelsen et al., 2015), og Danmark er dermed et af de

mest intensivt dyrkede lande i EU og globalt (se også kapitel 2). Med så stor en udbre-

delse har landbruget selvsagt stor indflydelse på en række af vore fælles samfundsgoder,

idet landbruget i forskellig grad bidrager positivt eller negativt til naturarealer (inklusive

landskaber) og biodiversitet, det omgivende miljø (vand-, jord- og luftkvalitet) samt

energiforbruget og klimastabiliteten (udledning af drivhusgasser og kulstoflagring). Sam-

tidig forventer forbrugerne at kunne købe sunde og sikre danske fødevarer af god kvali-

tet, herunder også, at de husdyr, som indgår i produktionen af animalske produkter, også

har et sundt og rimeligt liv. Sundhed og velfærd for mennesker og dyr kan derfor også

betragtes som fælles samfundsgoder i bred forstand. Landbruget er også vigtigt i relation

til erhvervs- og landdistriktsudvikling, da landbrug og landbrugsrelaterede virksomheder

er dominerende i landdistrikterne. Selv om erhverv, beskæftigelse og landdistriktsudvik-

ling måske ikke kan betragtes som fælles samfundsgoder i henhold til ovennævnte defini-

tion, så er beskæftigelse og bosættelse i yderområderne og hele udviklingen af landdi-

strikterne et vigtigt samfundspolitisk emne og gode. Dette skyldes, at befolkningstallet

og beskæftigelsesmulighederne i landdistrikterne på afstand af de største byer har været

faldende i en lang periode samtidig med at andelen af ældre borgere er vokset (Regional-

og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2015).

9.1.1 Generelle handleplaner og lovgivning vedrørende

samfundsgoder, som landbruget bidrager til

Inden for de ovenfor nævnte samfundsgoder er der vedtaget en lang række internationa-

le og nationale handleplaner, lovgivninger og støtteordninger vedr. landbruget generelt

med det formål at opretholde eller bidrage til en fremtidig positiv udvikling af disse sam-

fundsgoder. De vigtigste af disse initiativer i relation til de forskellige samfundsgoder er

vist i tabel 9.1.

368

Vigtigste internationale og nationale handlingsplaner og lovgivning vedr. landbruget gene-

relt i relation til fælles samfundsgoder

Tabel 9.1

Fortsættes næste side

369

370

9.2

Økologiens rolle i relation til samfundsgoder

Økologisk jordbrug har været en anerkendt landbrugsmetode i Danmark siden 1987,

hvor den første danske lov om økologisk jordbrugsproduktion (lov nr. 363 af 10. juli

1987) blev vedtaget, og i EU siden 1991 hvor Rådsforordning nr. 2092/91 af 24. juni

1991 blev vedtaget. I øjeblikket er økologisk landbrug og forarbejdning reguleret af to

EU-forordninger: Rådsforordning (EF) 834/2007, som opstiller mål, principper og

overordnede regler for økologisk produktion og forarbejdning samt Kommissionsfor-

ordning (EF) 889/2008, som opstiller mere specifikke krav til de forskellige produkti-

onstyper. Disse forordninger er i øjeblikket under revision. EU økologiforordningerne

gælder som de økologiske regler i Danmark sammen med de fortolkninger og tilføjelser,

der er inkluderet i de danske vejledninger, Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion

2015 (NaturErhvervstyrelsen, 2015) og Vejledning om Økologiske Fødevarer mv. 2015

(Fødevarestyrelsen, 2015). Dertil kommer regler som følge af private brancheaftaler

(f.eks. mellem de økologiske mælkeproducenter og mejerierne) og skærpede krav vedr.

kvælstoftildeling til bedrifter, som søger om økologitilskud. (se kapitel 1).

I henhold til EUs økologiforordning (EF) 834/2007 beskrives økologisk jordbrugs rolle i

EU således (præamblen, stk. 1):

Økologisk produktion er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduk-

tion, der kombinerer bedste praksis på miljøområdet, stor biodiversitet, bevarelsen af

naturressourcer, anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode,

som imødekommer visse forbrugeres ønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp

af naturlige stoffer og processer. Den økologiske landbrugssektor spiller således en

dobbelt rolle i samfundet: på den ene side forsyner den et specifikt marked, der efter-

kommer en forbrugerefterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side le-

verer den offentlige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt

til udvikling af landdistrikter.

I forbindelse med reformen af EUs Fælles Landbrugspolitik i 2013 er økologiske land-

brugssystemer desuden blevet anerkendt som en metode til opfyldelse af miljøkravene i

den grønne komponent (EU 1307/2013). EU anvender desuden det økologiske areals

andel (inklusive arealet under omlægning) af det totale landbrugsareal som miljøindika-

tor, og Eurostat publicerer jævnligt data herfor. Det økologiske areals andel indgår også

som indikator i the Resource Efficiency Scoreboard (SOER, 2015).

EU og Danmark betragter således økologisk landbrug som et vigtigt værktøj i den fælles

landbrugspolitik, som har til formål at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv,

der producerer sikre kvalitetsfødevarer inden miljømæssigt bæredygtige rammer, dvs.

bidrager til flere af de føromtalte fælles samfundsgoder. Samtidig skal EU's landbrugs-

politik være med til at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne.

Derfor har der også været indført mål og handleplaner for den økologiske produktion i

Danmark. I perioden 2009-2015 har der i hele fem handleplaner været opstillet mål om

en fordobling af det økologiske areal til 15% i 2020 med udgangspunkt i arealet i 2007

371

(Grøn Vækst, 2009), (Grøn Vækst 2.0, 2010), (Økologi-Vision, 2011), (Økologisk Hand-

lingsplan 2020, 2012) og (Økologiplan Danmark, 2015).

I Økologisk Handlingsplan 2020 fra 2012 blev der givet støtte til økologisk landbrug og

forarbejdning, eksportfremme og omlægning af offentlige køkkener for at fremme om-

lægningen til økologi. Disse aktiviteter blev i Økologiplan Danmark fra 2015 fulgt op af

yderligere støtte til udvikling af de økologiske erhverv, herunder bl.a. eksportfremme,

samarbejde på tværs af ministerierne, økologis omlægning af statsejede arealer, indførel-

se af økologi i landbrugsuddannelsen, undersøgelse af barrierer for alternative ejer- og

driftsformer samt støtte af økologisk forskning og rådgivning vedrørende omlægning til

økologi. I Landdistriktsprogrammet for 2014-2020 er der desuden besluttet nye til-

skudsmuligheder til økologisk drift og landdistriktsudvikling. Udviklingen af hele den

økologiske værdikæde har desuden siden 1996 været støttet via de danske økologiske

forskningsprogrammer, FØJO I, II og III samt Organic RDD I og II og via det interna-

tionale EU ERA-net CORE Organic siden 2004. Forskningsprogrammerne har været

finansieret af Fødevareministeriet og koordineret af ICROFS (Internationalt Center for

Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (tidligere FØJO)).

Økologiens bidrag til de fælles samfundsgoder er overordnet bestemt af de økologiske

principper, men i praksis er det hovedsagelig de konkrete krav til den økologiske plante-

og husdyrproduktion, der bestemmer effekten. Man kan sige, at principperne udgør po-

tentialet for økologiens bidrag til samfundsgoder, mens de konkrete krav og regler udgør,

hvad økologien som et minimum leverer til de fælles samfundsgoder. F.eks. står der i

principperne, at økologien bygger på en begrænset anvendelse af eksterne input, og hvor

eksterne input er påkrævet, eller der ikke findes nogen hensigtsmæssig forvaltningsprak-

sis og metode, begrænses disse til input fra økologisk produktion, [eller] naturlige stoffer,

[eller] stoffer fremstillet på basis af naturlige stoffer, [eller] lavt opløselige mineralske

gødningsstoffer (EF 834/2007 artikel 4 b). Blev disse principper efterlevet i højere grad,

ville behovet for import af husdyrgødning og halm til økologiske bedrifter formodentlig

være lavere, men da der i de danske økologitilskudsregler er en fast grænse for tilførsel af

kvælstof pr. ha på i gennemsnit 100 kg udnytteligt N/ha (fra 2015), kan der være en til-

bøjelighed til i højere grad at skele til dette konkrete krav end til de økologiske princip-

per. De økologiske principper i EU's økologiforordning er desuden ikke gengivet i de

danske økologivejledninger i deres helhed er derfor meget lidt synlige for de økologiske

producenter og forarbejdningsvirksomheder.

9.3

Økologiens dokumenterede bidrag til samfundsgoder

På baggrund af den dokumentation, der er beskrevet i de tidligere kapitler, er økologiens

bidrag til de forskellige samfundsgoder opgjort nedenfor. Det har vist sig, at økologien

kan bidrage positivt såvel som negativt inden for samme samfundsgode, ligesom der kan

være modsatrettede bidrag til forskellige samfundsgoder. På nogle områder har det desu-

den vist sig, at økologien hverken bidrager positivt eller negativt i nævneværdig grad, el-

ler effekterne af økologi har ikke kunnet verificeres pga. af meget komplekse sammen-

372

hænge eller manglende datagrundlag (især i relation til samfundsgoderne sundhed og

velfærd for mennesker, energi/klima samt erhverv/landdistriktsudvikling).

Et overordnet billede af økologiens bidrag til de fem undersøgte samfundsgoder er vist i

tabel 9.2. Da bidragene primært må forventes at være et resultat af de økologiske pro-

duktionsregler, er det i tabellen vist, om der i økologilovgivningen findes specifikke reg-

ler eller krav med relevans for det pågældende samfundsgode, eller der kun findes mere

overordnede principper, idet reglerne er udtryk for, hvad økologien som minimum

skal

levere, mens principperne beskriver potentialet for, hvad økologien

kan

levere. Det ses,

at der findes specifikke regler med relevans for alle samfundsgoderne bortset fra sam-

fundsgodet energi/klima, hvor der findes økologiske principper om en bæredygtig res-

sourceforvaltning, samt samfundsgodet, erhverv/landdistrikter, som hverken er omtalt

under reglerne eller principperne. I præamblen til EU's økologiforordning (EF)

837/2007 er det dog nævnt, at økologien forventes at bidrage til udviklingen af landdi-

strikterne.

Tabel 9.2

Overordnet billede af økologiens bidrag til de undersøgte samfundsgoder

Som det ses af tabel 9.2, er billedet af økologiens bidrag til samfundsgoderne meget

komplekst, men overordnet set bidrager økologisk landbrug positivt til de fleste af de

undersøgte samfundsgoder, når man sammenligner med konventionel produktion. Den-

373

ne generelle betragtning dækker dog over et mere nuanceret billede, når man ser på virk-

ningen i relation til de enkelte samfundsgoder. Dette skyldes bl.a., at økologiens bidrag til

samfundsgoderne ikke kun afhænger af økologireglerne. Følgende forhold kan også ha-

ve stor betydning for størrelsen af bidraget og om bidraget er positivt eller negativt:

•

Bedriftstypen:

Planteavl, gartneri, forskellige typer husdyrproduktion (malkekvæg, kød-

kvæg, får, geder, svin, æglæggende høner, slagtefjerkræ)

•

Den geografiske placering:

Nær naturområder, ferske og marine vådområder og bymæssig

bebyggelse

•

Arealudnyttelsen:

Små eller store marker med mere eller mindre varieret sædskifte, varie-

rende andel af bælgplanter, flerårige afgrøder og kløvergræsmarker, vedvarende græs-

arealer etc.

•

Landbrugssystemet og størrelsen:

Intensivt, ekstensivt, med eller uden forarbejdning på be-

driften, store og små bedrifter

•

Driftsledelsen

- kan have meget stor indflydelse på bidraget til samfundsgoderne

Det økologiske areal udgjorde i 2014 6,6% af det samlede landbrugsareal, mens de øko-

logiske bedrifter udgjorde 6,7% af alle bedrifterne. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse

var i 2014 nogenlunde ens for økologiske og konventionelle bedrifter, ca. 70 ha. I sam-

menligning med det generelle gennemsnit var der dog blandt økologerne både forholds-

vis flere små bedrifter (under 10 ha) og også flere store (mere end 100 ha). Bedriftstypen

har stor betydning for økologiens bidrag til samfundsgoderne, og her adskiller fordelin-

gen af de økologiske husdyrproduktionstyper sig fra landbruget generelt. Der er ca.

dobbelt så mange økologiske malkekvægsbesætninger (17,1%) og knap halvt så mange

økologiske svinebesætninger (5,8%), mens antallet af økologiske æglæggere- og amme-

kvægsbesætninger ligger på nogenlunde samme niveau.

Der er også stor forskel i afgrødesammensætningen i økologisk jordbrug i forhold til

arealanvendelsen generelt, idet 58% af det økologiske produktionsareal anvendes til

grovfoder, helsæd og græs, mens den tilsvarende andel for det samlede landbrugsareal er

på 30%. Til gengæld er det økologiske areal med korn, oliefrø og bælgsæd til modenhed

(32%) kun det halve af niveauet for landbruget generelt. Langt de fleste økologiske be-

drifter findes i Syddanmark og Midtjylland, og de fleste er malkekvægsbedrifter (Natur-

Erhvervstyrelsen, 2015a)

–

se også kapitel 2. Alle disse forskelle har indflydelse på øko-

logiens bidrag til de fælles samfundsgoder samt på mulighederne for at udnytte økologi-

en mere strategisk i relation til f.eks. landskab, natur- og grundvandsbeskyttelse samt

landdistriktsudvikling og by-land relationer. Dette vil også fremgå af det efterfølgende.

I det følgende er de dokumenterede forskelle mellem økologisk og konventionelt jord-

brugs bidrag til de fælles samfundsgoder kort beskrevet for hvert af de undersøgte sam-

fundsgoder (flere detaljer kan ses under de foregående kapitler).

374

9.3.1 Natur og biodiversitet

Sammenlignet med konventionel landbrugsproduktion er virkningen af økologisk drift

på agerlandets biodiversitet helt overvejende positiv, da der er flere arter af vilde patte-

dyr, fugle, insekter og planter på de økologiske marker og marknære biotoper. Der er

desuden flere arter af vilde bier og andre bestøvere. Diversiteten af jordbundsorganis-

mer og mikroorganismer er ligeledes større. De væsentligste årsager til dette er fravær af

pesticider, anvendelse af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologi-

ske brug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på diversi-

teten af visse grupper af organismer. Jordbehandlingsintensiteten har stor indflydelse på

antallet og diversiteten af jordbunds- og mikroorganismer i jorden, og sen mekanisk

ukrudtsbehandling i rækkeafgrøder har vist sig negativ over for jordrugende fugle. Stør-

relsen af økologiens bidrag til natur og biodiversitet afhænger også af den geografiske

placering og bidraget er størst i intensivt dyrkede områder. Desuden har bedriftstypen,

arealudnyttelsen, markstørrelsen og varigheden af den økologiske dyrkningsform betyd-

ning. De økologiske kvægbedrifter med flerårige græsmarker, som afgræsses, og bedrifter

med små marker, levende hegn og andre permanente småbiotoper bidrager mest posi-

tivt. I kort form er de vigtigste effekter følgende:

Positive bidrag til natur og biodiversitet

•

Flere vilde dyr og planter i marken og på marknære biotoper

•

Flere nyttedyr og færre skadedyr

•

Flere biplanter og flere vilde bier

•

Bedre bestøvning og heraf følgende frugt og frøsætning

•

Større biodiversitet af jordbundsorganismer og mikroorganismer, herunder kvælstof-

fikserende bakterier og symbiotiske svampe, som f. forbedrer planternes P-udnyttelse

•

Bedre jordfrugtbarhed

Negative bidrag til natur og biodiversitet

•

Jordrugende fugle (ved strigling senere end 30 dage efter såning eller ved radrensning i

rækkeafgrøder)

•

Jordbundsorganismer og mikroorganismer ved pløjning og sen mekanisk ukrudtsbe-

kæmpelse i rækkeafgrøder og rækkesået korn

•

Visse grupper af naturlige fjender (levesteder ødelægges ved mekanisk ukrudtsbe-

kæmpelse)

De primære årsager til disse effekter er konsekvenser af følgende økologiregler og øko-

logiske principper:

•

Ingen syntetiske pesticider og deraf følgende mekanisk ukrudtsbekæmpelse

•

Organisk gødning og generelt set en lavere kvælstoftilførsel pr. ha

•

Varieret sædskifte med anden afgrødesammensætning (bl.a. flere blomstrende afgrø-

der end konventionelle bedrifter) og større andel af flerårige/varige kløvergræsmarker

og ekstensive græsarealer

•

Drøvtyggere og heste på græs i sommerhalvåret

•

Udegående søer og fjerkræ

375

9.3.2 Miljø

–

herunder jordens frugtbarhed

I relation til miljøet er økologiens bidrag overordnet set positive, men der er dog både

positive og negative effekter, primært afhængigt af bedriftstypen. Økologisk jordbrug

bidrager generelt positivt i forhold til konventionelt i relation til beskyttelse af grund-

vand, overfladevand og marknære naturområder mod pesticidforurening. Økologiske

malkekvægsbedrifter bidrager positivt til miljøet med lavere nitratudvaskning end kon-

ventionelle malkekvægsbedrifter

–

primært pga. lavere husdyrtæthed og N-tilførsel samt

større andel af flerårige kløvergræsmarker.

Omvendt forholder det sig for økologiske svine- og fjerkræbedrifter, som har højere ni-

tratudvaskning, dels fordi dyrene går ude (i hvert fald en del af livet) i modsætning til de

konventionelle bedrifter, og dels pga. udendørs punktbelastning med gødning og mang-

lende plantedække til at udnytte kvælstoffet. For økologiske planteavlsbedrifter og fri-

landsgartnerier er der typisk ingen nævneværdig forskel i nitratudvaskning på sammen-

lignelige jordtyper.

Med hensyn til ammoniakfordampning er belastningen også mindre for økologiske mal-

kekvægsbedrifter end for konventionelle, mens ammoniakbelastningen fra økologiske

svinebedrifter typisk er højere, dels pga. større arealkrav pr. dyr og dermed større for-

dampningsoverflade, og dels fordi foderudnyttelsen er lavere, hvilket resulterer i en høje-

re udskillelse af N fra protein. Dette skyldes, at proteinet i økologisk foder har en subop-

timal sammensætning af essentielle aminosyrer i forhold til grisenes og fjerkræets behov.

Det er ikke tilladt at tilsætte de syntetiske essentielle aminosyrer, som er i underskud,

som det gøres i konventionelle foderblandinger.

Generelt er udbyttet af de økologiske afgrøder lavere end i konventionel produktion,

hvilket er årsag til, at en række effekter på miljøet er negative, når de opgøres pr. produ-

ceret enhed. Det lavere udbytte skyldes dels forbuddet mod at bruges syntetiske pestici-

der og dels forbuddet mod at bruge let omsættelige mineralske kvælstofgødninger, som

er lettere at dosere end organisk gødning i forhold til planternes behov og vækstsæson.

De organiske gødninger, grøngødning og kløvergræsmarker har til gengæld positive ef-

fekter på jordens frugtbarhed, hvilket bl.a. medfører større vandholdende evne (især på

sandjorde) og større dyrkningssikkerhed (især på lerjorde) som følge af en større hu-

musopbygning.

I kort form er de vigtigste effekter følgende:

Positive bidrag til miljø

•

Ingen risiko for pesticidforurening af grund-/overfladevand eller marknære habitater

•

Mindre N-tilførsel, lavere nitratudvaskning og ammoniakfordampning på malke-

kvægsbedrifter

•

Lavere P-overskud på malkekvægsbedrifter

•

Mere organisk stof i jorden pga. flerårige kløvergræsmarker, organisk gødning og ef-

terafgrøder

•

Større biologisk aktivitet i jorden pga. organisk gødning og flerårige kløvergræsmarker

376

•

Større vandholdende evne på sandjorde (humusopbygning fra organisk gødning og

kløvergræs)

•

Større dyrkningssikkerhed på kulstoffattige lerjorde (humusopbygning fra organisk

gødning og kløvergræs)

Negative bidrag til miljø

•

Mindre udbytte i planteproduktionen giver større risiko for nitratudvaskning ved

vækstsæsonens afslutning, idet organisk kvælstof kan mineraliseres og udvaskes om

efteråret og vinteren

•

Større risiko for nitratudvaskning og lattergasfrigivelse fra ompløjning af kløvergræs

•

Større foder- og proteinforbrug pr. kg produceret svine- og fjerkræprodukt (pga. sub-

optimal aminosyresammensætning)

•

Større nitratudvaskning fra svine- og fjerkræproduktion (pga. punktbelastning og

manglende plantedække)

•

Øget ammoniakafdampning på svinebedrifter (pga. større areal/dyr og uafbalanceret

aminosyresammensætning i forhold til dyrenes behov)

De primære årsager til disse effekter er konsekvenser af følgende økologiregler og øko-

logiske principper:

•

Ingen syntetiske pesticider

Organisk gødning

Ingen letopløselig mineralsk N-gødning

Lavere N-tilførsel/ha

Sædskifte med bælgplanter og flere kløvergræsmarker

Drøvtyggere og heste på græs i sommerhalvåret

Søer og høns har adgang til græsfold/hønsegård hele året

Slagtesvin har adgang til udendørs (oftest befæstet) areal

Syntetiske aminosyrer ikke tilladt i foderet

9.3.3 Energi og klima

Der er ikke konkrete økologiregler for brug af fossil energi, udledning af drivhusgasser

eller kulstofbinding i jord i økologisk jordbrug. Disse forhold er i det hele taget sparsomt

belyst, og der er betydelig usikkerhed i de opgørelser, der findes. Det direkte energifor-

brug i økologisk produktion vurderes at være mindre end ved konventionel produktion

regnet pr. ha, men regnet pr. kg produkt er det i flere tilfælde højere. Dette skyldes pri-

mært de lavere udbytter pr. ha i økologisk planteproduktion. I den animalske produktion

er energiforbruget opgjort pr. produktionsenhed lavere for økologiske søer og polte,

som lever i udendørs uopvarmede hytter, mens det er højere pr. malkeko, slagtesvin og

årshøne, primært fordi de har mere plads pr. dyr indendørs end i konventionelt husdyr-

brug. På grund af et mangelfuldt datagrundlag er det indirekte energiforbrug fra ekster-

ne input fra Danmark og udlandet (pesticider, handelsgødninger og proteinfoder

–

især

soja) ikke medtaget i ovenstående opgørelser. Da konventionel produktion i langt højre

grad end økologisk produktion er baseret på eksterne input, vil en samlet energiopgørel-

377

se, hvor både direkte og indirekte energiforbrug er medtaget, formentlig vise, at energi-

regnskabet pr. produceret enhed for økologiske produkter er noget mere positiv end

ovenfor angivet.

Effekten af økologisk jordbrug på udledningen af drivhusgasser (kuldioxid, metan og

lattergas) vurderes ligeledes til at være klart lavere regnet pr. ha end i konventionelt jord-

brug, bortset fra produktion af oksekød. Dette skyldes primært at der er færre dyr pr. ha.

Målt pr. kg animalsk produkt er udledningen af drivhusgasser højere for økologiske pro-

dukter end for konventionelle. Det skyldes lavere mælkeydelse pr. ko og lavere tilvækst i

husdyrholdet generelt kombineret med et højere foderforbrug pr. produceret enhed. Ud-

ledningen af drivhusgasser pr. kg planteprodukt er nogenlunde lige stor i økologisk og

konventionel produktion. Opgørelserne er dog behæftet med stor usikkerhed da den in-

dividuelle variation mellem forskellige bedrifter af samme type inden for økologisk og

konventionel produktion (f.eks. med hensyn til afgrødesammensætning) kan være meget

stor. Kulstoflagringen er imidlertid generelt størst på de økologiske bedrifter pga. tilfør-

sel af afgrøderester og organisk husdyrgødning samt ikke mindst den større forekomst

af kløvergræsmarker.

I kort form er de vigtigste effekter følgende:

Positive bidrag til energi og klima

•

Mindre energiforbrug til gødskning og ukrudtsbekæmpelse pr. ha når indirekte energi-

forbrug (til kunstgødning, pesticider mv.) medtages

•

Mindre indirekte energiforbrug (til import af soja mv.) til kraftfoder

•

Mindre energiforbrug til udegående søer og polte

•

Lavere udledning af drivhusgasser pr. ha for planteprodukter og animalske produkter,

bortset fra oksekød

•

Øget kulstoflagring

–

især i flerårige kløvergræsmarker

Negative bidrag til energi og klima

•

Højere direkte energiforbrug (på bedriften) til gødskning og ukrudtsbekæmpelse pr.

produceret enhed (pga. lavere udbytte)

•

Større energiforbrug til dyr på stald

•

Højere drivhusgasudledning pr. kg animalsk produkt (pga. af lavere ydelse, langsom-

mere vækst og dårligere foderudnyttelse)

De primære årsager til disse effekter er konsekvenser af følgende økologiregler og øko-

logiske principper:

•

Principper om bæredygtig forvaltning og ansvarlig udnyttelse af energi og naturres-

sourcer, men ingen konkrete regler

•

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

•

Færre dyr pr. arealenhed i stald og på mark

•

Størst mulig selvforsyning med foder

•

Forbud mod syntetiske aminosyrer

•

Flerårige kløvergræsmarker

378

9.3.4 Sundhed og velfærd for mennesker

Effekten af økologisk produktion og forarbejdning på sundhed og velfærd hos menne-

sker er ikke klar, da sammenhængene mellem kost og sundhed er meget komplekse og

svære at undersøge. Det er en kendsgerning, at økologiske fødevarer har lavere eller intet

indhold af pesticider, tilsætnings- og hjælpestoffer i forhold til konventionelle fødevarer.

Selv om en evt. sundhedseffekt af lovlige restindhold af pesticider (inkl. kombinationer

af flere pesticidrester, en såkaldt cocktail effekt) i fødevarer er vanskelig at dokumentere,

er det en vigtig motivation for forbrugernes valg af økologiske produkter.

Der er målt højere indhold af visse mineraler, vitaminer og sekundære metabolitter i

nogle økologiske planteprodukter, hvilket muligvis kan være gavnligt for sundheden.

Jordbundstype, nedbør og sortsvalg har dog ofte større betydning for forskellene i plan-

teprodukternes indhold af mineraler, vitaminer og sekundære metabolitter end om de er

produceret økologisk eller konventionelt. Der er desuden kun svag dokumentation for,

at disse forskelle har en mærkbar sundhedseffekt på forbrugeren.

Indholdet af mykotoksiner i korn afhænger ikke af produktionssystemet, og analysere-

sultater fra 2012 og 2013 tyder på, at der for nogen typer cerealier er et mindre indhold i

økologiske prøver end i prøver af konventionelt dyrket kom. Når dyrene er på græs om

sommeren, er der flere sunde essentielle fedtsyrer i økologiske, animalske produkter,

herunder mælk. Antibiotikaforbruget til økologiske svin er lavere end i konventionelle

besætninger, og før slagtning er der fundet færre tetracyclinresistente E. Coli-bakterier i

økologiske svin end i konventionelle. Til gengæld er der en væsentlig forøget risiko for

forekomst af den patogene bakterie Campylobacter på økologiske kyllingeslagtekroppe,

fordi kyllingerne i modsætning til konventionelle slagtekyllinger har adgang til udearealer.

Økologiske forbrugere har bedre kostvaner end konventionelle i forhold til de officielle

kostanbefalinger (flere grønsager og mindre kød), men det er uvist om årsagen økologi-

en som sådan, det lave udbud af økologiske kødprodukter eller den væsentligt højere

pris på økologiske kødprodukter i forhold til konventionelle kødprodukter. Omlægning

af kantiner til økologi kombineres ofte med nye, sundere menuplaner. Ved højere andel

af økologi fokuseres der som følge af økonomi og udbud mere på at bruge en større

andel af sæsonens frugt og grønt i forhold til kød og/eller færdigprodukter og halvfabri-

kata. Samtidig bliver madspildet mindre, fordi der sættes fokus på at udnytte alle madva-

rer optimalt ved at producere mere mad fra bunden og genanvende madrester. I kort

form er de vigtigste effekter følgende:

Positive bidrag til sundhed og velfærd for mennesker

•

Lavere pesticidindhold i fødevarer

•

Lavere antibiotikaforbrug i svineproduktion

•

Mindre forekomst af antibiotikaresistente E. Coli-bakterier hos svin

•

Lavere indhold af tilsætningsstoffer på grund af forbud mod nitrit eller nitrat i på-

lægsprodukter, som kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer

•

Højere indhold af tørstof, visse mineraler og vitaminer

•

Højere indhold af sekundære metabolitter

379

•

Bedre fedtsyresammensætning i mælk og andre animalske produkter om sommeren,

når dyrene er på græs

•

Bedre kostvaner hos økologiske forbrugere (mindre kød og mere frugt og grønt)

•

Reduktion af madspild i kantiner samt øget fokus på kostsammensætning i forhold til

ernæring.

Negative bidrag til sundhed og velfærd for mennesker

•

Væsentligt højere niveau af den patogene bakterie, Campylobacter på økologiske kyl-

lingeslagtekroppe, hvilket kan give forbrugerne øget sygdomsrisiko ved tilberedning

eller indtagelse af kød, som ikke er ordentligt gennemstegt eller kogt

De primære årsager til disse effekter er konsekvenser af følgende økologiregler og øko-

logiske principper:

•

Ingen syntetiske pesticider

Kun få tilladte tilsætningsstoffer og forarbejdningshjælpestoffer

Lavere N-tilførsel pr. ha

Ingen ioniserende stråling

Kvæg og søer på græs om sommeren

Alle dyr skal have dagligt grovfoder og adgang til udearealer om sommeren

Organisk gødning med indhold af mange forskellige mineraler og spormineraler

Meget restriktiv anvendelse af antibiotika og veterinære lægemidler

Hovedsagelig mekaniske, fysiske og biologiske forarbejdningsmetoder

9.3.5 Sundhed og velfærd for dyr

Effekten af økologisk husdyrproduktion i relation til dyrevelfærd er altovervejende posi-

tiv i forhold til konventionel husdyrproduktion, idet dyrene har bedre mulighed for at

udfolde deres naturlige adfærdsmønstre. Alle økologiske dyr, uanset art, har mere plads

pr. dyr og adgang til udearealer (fjerkræ og slagtesvin) eller græsning (drøvtyggere, søer

og heste)

–

i hvert fald i sommerhalvåret, hvilket giver dem mulighed for i højere grad at

udfolde artsspecifik adfærd. Desuden skal alle økologiske dyr (bortset fra fisk og skaldyr

i akvakultur) dagligt have adgang til grovfoder. Økologiske kalve og pattegrise fravænnes

senere end de konventionelle, og de økologiske pattegrise får ikke kuperet halen. Dette

kan dog give anledning til halebid, men problemet varierer meget mellem besætningerne,

så der er andre årsager til problemet end økologireglerne. Det er normalt, at økologiske

søer får ring i næsen for at undgå rodeadfærd på græsfolden, da det forøger risikoen for

nitratudvaskning. Økologiske slagtekyllinger fodres mere ekstensivt og lever næsten

dobbelt så længe som konventionelle, før de slagtes.

De økologiske produktionsforhold medfører også nogle fordele i relation til dyrenes

sundhed, men her er billedet mere broget. Økologiske malkekøer har en lavere dødelig-

hed og lever længere end konventionelle malkekøer, mens dødeligheden for økologiske

kalve, høner og pattegrise er højere end for deres konventionelle artsfæller. Økologiske

kalve har især om vinteren større dødelighed end konventionelle, men årsagerne hertil er

380

uklare. Økologiske pattegrise har større risiko for at blive lagt ihjel i de udendørs farehyt-

ter, hvor søerne ikke er fikseret, og det er vanskeligt at overvåge og yde faringsassistance.

Desuden er de ligesom økologiske høns mere udsatte for vejrlig, rovfugle og rovdyr samt

parasitter. Økologiske dyr har typisk en større belastning med parasitter end konventio-

nelle dyr, pga. smitteoverførsel fra udearealerne. Til gengæld har økologiske malkekøer,

søer og slagtekyllinger færre benproblemer end konventionelle, og økologiske slagtesvin

og kalve har færre luftvejsinfektioner end konventionelle. Økologiske kalve har mere di-

arré end konventionelle kalve ved fravænning, især i vintermånederne, mens diarré og

dårlig trivsel hos pattegrise ved fravænning er et problem både i økologisk og konventio-

nel produktion. Det samme gælder for fjerpilning hos æglæggere og trædepudesvidning

hos slagtekyllinger. Antibiotikaforbruget er generelt lavere i økologiske husdyrbesætnin-

ger end i tilsvarende konventionelle. I produktionen af økologiske slagtesvin er både an-

tibiotikaforbruget og antibiotikaresistensen markant lavere end i den konventionelle pro-

duktion.

I kort form er de vigtigste effekter følgende:

Positive bidrag til sundhed og velfærd for dyr

•

Mere naturlig levevis som tilgodeser artsspecifikke behov

•

Mere plads pr. dyr ude og inde

•

Græsning for drøvtyggere og heste i sommerhalvåret

•

Søer i hytter på friland hele året

•

Slagtesvin har adgang til udendørs (befæstede) arealer

•

Æglæggere og slagtekyllinger (samt andet fjerkræ) har adgang til hønsegård

•

Daglig tildeling af grovfoder til alle dyr (ekskl. akvakulturdyr)

•

Senere fravænning af kalve og pattegrise

•

Færre benproblemer hos slagtekyllinger

•

Søer har mulighed for redebygning

•

Færre benproblemer hos malkekøer, søer og slagtekyllinger

•

Færre luftvejslidelser hos kalve og slagtesvin

•

Lavere dødelighed hos malkekøer og længere levetid

•

Normalt ingen halekupering af pattegrise

•

Lavere antibiotikaforbrug til svin og lavere antibiotikaresistens

Negative bidrag til sundhed og velfærd for dyr

•

Højere dødelighed for kalve, pattegrise og æglæggende høner

•

Suboptimal aminosyresammensætning til enmavede dyr

•

Tryneringning af søer udbredt

•

Større parasitbyrde hos kvæg, svin og fjerkræ

De primære årsager til disse effekter er konsekvenser af følgende økologiregler og øko-

logiske principper:

•

Mere plads pr. dyr ude og inde for alle dyrearter

•

Lavere bestandstæthed i fiskeopdræt

•

Adgang til udearealer for slagtesvin

381

•

Adgang til vegetationsdækket hønsegård for fjerkræ

Adgang til græsning i sommerhalvåret for drøvtyggere og heste

Daglig tildeling af grovfoder til alle husdyrarter (ekskl. akvakulturarter)

Senere fravænning af kalve og især af pattegrise

Langsomtvoksende slagtefjerkræracer eller senere slagtealder

Redebygningsmateriale til søer

Velstrøet inde- og liggeareal til slagtesvin og kreaturer

Restriktiv medicinering

9.3.6 Erhverv og landdistrikter

Der er ingen regler eller krav i de økologiske EU-forordninger eller de danske økologi-

vejledninger vedrørende sociale forhold, erhverv, beskæftigelse og landdistriktsudvikling.

Disse forhold afhænger i høj grad af politiske initiativer og lokale forhold. De økologiske

produktionsregler kunne godt have indeholdt krav i relation til arbejdsmiljø og bæredyg-

tig/etisk handel, men dette er ikke tilfældet. Til gengæld virker hele det økologiske regel-

sæt med dets begrænsninger og udfordringer innovationsskabende. Effekten af økolo-

gisk produktion og forarbejdning på erhverv og landdistriktsudvikling er imidlertid ikke

særlig godt undersøgt, og der foreligger kun få kvantitative data for arbejdskraftbehovet

på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle, mens der ikke er data for, hvor me-

get økologien bidrager til beskæftigelsen i landdistrikterne eller til landdistriktsudviklin-

gen som sådan.

Den økologiske sektor anvender som helhed mere arbejdskraft end den konventionelle

set i forhold til værdien af produktionen, og dette kan være med til at fastholde beskæf-

tigelsen. Hvis man ser på arbejdskraftbehovet pr. ha på økologiske husdyrbedrifter sam-

menlignet med konventionelle, er beskæftigelseseffekten af økologien lavere, da der i

gennemsnit er færre husdyr pr. ha, men det forholder sig omvendt, hvis man ser på ar-

bejdskraftforbruget pr. dyreenhed (DE) eller pr. produceret enhed. Opgjort i forhold til

produktionsværdien bliver arbejdskraftbehovet på økologiske og konventionelle malke-

kvægs- og svinebedrifter dog nogenlunde ens, da økologerne får en højere pris for deres

produkter. På økologiske planteavlsbedrifter er arbejdskraftbehovet større end i konven-

tionel planteavl, både pr. ha, og pr. produceret enhed. I forhold til produktionsværdien er

arbejdskraftbehovet ligeledes større pr. ha i økologisk planteavl, da merprisen ikke kan

opveje virkningen af de lavere udbytter. Uanset opgørelsesmetoder vil beskæftigelsesef-

fekten dog i høj grad afhænge af, hvorvidt man inddrager arealer fra nuværende konven-

tionelle planteavlsbedrifter til at medgå i øget økologisk husdyrproduktion og dermed

udvider de arbejdsintensive produktionsformer.

Derudover har økologien en række positive kvalitative effekter, som det ikke har været

muligt at gøre op i beskæftigelse eller økonomi. Her kan nævnes innovation og entrepre-

nørskab i form af udvikling af nye fødevareprodukter (f.eks. råmælksoste), automatise-

rede markredskaber (f.eks. til mekanisk ukrudtsbekæmpelse), nye forarbejdningsmetoder

(f.eks. konservering af kød med urter) og afsætningsveje (f.eks. økologiske måltidskas-

ser), økologiske fødevare og -bofællesskaber, økologisk kommunestrategi og branding

382

(Lejre kommune) og turisme (f.eks. Gram slot) samt omlægning af offentlige køkkener

til økologi og flere økologiske gårdbutikker med lokal afsætning. Økologien bidrager og-

så til at skabe liv på landet og til at knytte land og by tættere sammen ved at økologiske

gårde arrangerer "øko-events" (f.eks. Økodag, Sofari og økologiske høstmarkeder).

I kort form er de vigtigste effekter følgende:

Positive bidrag til erhverv og landdistrikter

•

Innovation og entreprenørskab (udvikling af produkter, metoder, redskaber tilpasset

økologisk produktion, nye afsætningsveje etc.)

•

Øget liv på landet

•

Social innovation

–

nye måder at organisere sig på, folkeoplysning

•

Øget antal gårdbutikker, lokal forarbejdning og salg (møllerier, slagterier og mejerier)

•

Fødevarekasseordninger og fødevarefællesskaber giver beskæftigelse i landdistrikterne

og land-by relationer

•

Levende lokalsamfund - økologiske bofællesskaber på landet

•

Grundlag for turisme og tættere land-by relationer

•

Tættere samarbejde mellem primærproducenter og detailhandlen

•

Kommunestrategi og -branding (Lejre)

•

Større arbejdskraftbehov i økologiske planteavlsbedrifter og pr. DE og pr. produceret

enhed giver mere beskæftigelse

Negative bidrag til erhverv og landdistrikter

•

Mindre indtjening pr. ha og produceret enhed for planteavlsprodukter

De primære årsager til disse effekter er konsekvenser af følgende økologiregler og øko-

logiske principper:

•

Det samlede økologiske regelsæt

–

begrænsningerne giver udfordringer og innovation

•

Økologiske handleplaner og landdistriktsudviklingsprogrammet

9.4

Synergier og dilemmaer i relation til

økologiens bidrag til samfundsgoder

Som vist i afsnit 9.3 giver de økologiske regler og principper overvejende anledning til

positive bidrag til de fælles samfundsgoder, idet mange af de forskellige regler understøt-

ter hinanden, så man kan tale om en form for synergivirkning. Ud fra et samfundsper-

spektiv kan man således betragte økologi som et virkemiddel, der med fordel kan bruges

positivt i relation til flere samfundsgoder på samme tid. (se figur 9.1). Skulle man i stedet

bruge midler og metoder målrettet størst mulig effekt på en enkelt parameter inden for

et samfundsgode eller i forhold til et helt samfundsgode (f.eks. miljø), er der stor risiko

for, at der kommer til at mangle koordinering mellem de forskellige tiltag med heraf føl-

gende uhensigtsmæssige og/eller direkte negative effekter på andre parametre inden for

samme samfundsgode eller i relation til andre samfundsgoder.

383

Figur 9.1

Økologiens multifunktionelle bidrag i relation til samfundsgoderne

Gennemgangen af økologiens bidrag til samfundsgoderne i afsnit 9.3 har dog også vist,

at de økologiske regler kan give anledning til dilemmaer. En given regel kan på én gang

have positiv og negativ effekt på forskellige parametre inden for samme samfundsgode.

Kravet om, at søer skal leve i hytter på friland, giver dem større mulighed for at udfolde

deres artsspecifikke adfærd, men resulterer samtidig i større pattegrisedødelighed under

og efter faring bl.a. på grund af dårligere muligheder for overvågning og indgriben. Kra-

vet om, at alle økologiske dyr skal have adgang til udearealer giver tilsvarende større be-

lastning af dyrene med parasitter.

Økologireglerne kan også have modsatrettet effekter på forskellige samfundsgoder og

derved give anledning til dilemmaer. Som eksempel herpå kan nævnes grise og fjerkræs

adgang til udearealer, som giver større dyrevelfærd, men som samtidig giver negativ ef-

fekt på miljøet i form af større ammoniakafdampning og risiko for nitratudvaskning.

Det er disse indbyggede synergier og dilemmaer i de økologiske principper og regler,

som driver innovationen. Det får økologiske producenter og forarbejdningsvirksomhe-

der til at stræbe efter at få de økologiske metoder og værktøjer til at spille endnu bedre

sammen til gavn for både sektoren og samfundet.

I tabel 9.3 er vist eksempler på økologiregler, der fører til positive effekter og synergier

inden for samme samfundsgode eller mellem forskellige samfundsgoder

–

eller det mod-

satte, dvs. negative effekter og dilemmaer, fordi reglerne giver anledning til modsatrette-

de effekter inden for samme samfundsgode eller mellem to eller flere samfundsgoder.

384

Det ses af tabellen, at de økologiske regler resulterer i flere positive end negative sam-

fundseffekter på de fleste områder, samt at der i mange tilfælde også er positive synergi-

effekter mellem forskellige samfundsgoder. Økologien som virkemiddel kan således be-

tragtes som et fornuftigt og brugbart instrument i mange sammenhænge. Der er dog

også negative effekter og dilemmaer, som man fortsat bør arbejde på at få løst.

Nogle økologiregler har positive effekter inden for rigtig mange samfundsgoder, som

f.eks. reglen om, at kun få, ikke-syntetiske pesticider er tilladt. Reglen medfører at økolo-

gisk produktion bidrager positivt til samfundsgoderne natur/biodiversitet, miljø, sund-

hed og velfærd for dyr og mennesker samt på erhverv/landdistriktsudvikling. Det er

imidlertid usikkert, om reglen bidrager negativt til energiforbruget, fordi der i højere

grad anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion sammenlignet

med pesticidsprøjtning i tilsvarende konventionel planteproduktion. Usikkerheden skyl-

des, at det indirekte energiforbrug til fremstilling, transport og sprøjtning med pesticid

ikke kendes.

Reglen om at drøvtyggere og heste skal på græs i sommerhalvåret har ligeledes positiv

effekt på adskillige af samfundsgoderne, idet den giver positiv effekt på natur og biodi-

versitet, miljø, klima samt mennesker og dyrs sundhed og velfærd i sommerhalvåret. An-

dre af de økologiske regler giver anledning til modsatrettede effekter. Det gælder bl.a.

kravet om anvendelse af organisk gødning, som har forskellige effekter i relation til mil-

jøparametrene nitratudvaskning og ammoniakfordampning afhængigt af bedriftstypen.

Forbuddet mod anvendelse af syntetiske aminosyrer giver anledning til væsentlige di-

lemmaer. Forbuddet er positivt i forhold til biodiversitet og miljø, da det resulterer i et

større areal med hjemmeproduceret foder med bælgplanter, men det er negativt i relati-

on til husdyrenes udnyttelse af foderet og til miljøet, da udskillelsen af det overskydende

kvælstof giver større ammoniakfordampning og risiko for nitratudvaskning. Forbuddet

kan dog også være med til at skabe beskæftigelse og innovation i landdistrikter i form af

nye proteinprodukter af høj kvalitet samt vedvarende energi og reduceret udledning af

drivhusgasser.

Økologisk jordbrug og fødevareproduktion understøtter samlet set en række samfunds-

goder relateret til miljø, biodiversitet, dyrevelfærd, menneskers sundhed samt lokal sam-

fundsudvikling og innovation gennem økologilovgivningens helhedsorienterede regule-

ring af bedrifter og forarbejdning. Dette bekræfter idéen om, at man ved at understøtte

udviklingen af den økologiske produktion har mulighed for at fremme flere samfunds-

goder på én gang fremfor at skulle implementere partiel regulering af disse. Der er dog

områder, hvor økologien bidrager mindre til samfundsgoderne. Det gælder f.eks. udled-

ning af klimagasser pr. kg produkt og tab af kvælstof fra udendørs svineproduktion.

Økologiens bidrag til samfundsgoder afhænger også af bedriftstypen, ligesom bedrifter-

nes geografiske lokalisering kan have betydning, hvilket kort diskuteres i det følgende.

385

Tabel 9.3

Eksempler på de økologiske reglers bidrag til positive effekter og synergier samt negative

effekter og dilemmaer i relation til forskellige samfundsgoder. De relevante goder er nævnt i parentes efter

effekten

386

387

388

389

Økologiens effekt på samfundsgoderne afhængigt af bedriftstype og geografisk lokalisering

Som nævnt afhænger bidraget fra økologisk produktion til nogle af samfundsgoderne af

bedriftstypen. Økologiske malkekvægsbedrifter har lavere N-udvaskning end konventio-

nelle, mens økologiske svinebrug har højere. For andre samfundsgoder afhænger effek-

ten af bedriftsstørrelsen eller den geografiske placering. Markstørrelsen og varigheden af

økologisk dyrkning har stor betydning for biodiversiteten, mens den geografiske place-

ring af økologiske landbrugsarealer i relation til grundvandsmagasiner har betydning for

beskyttelse af overflade- og grundvand mod pesticidforurening. Tilsyneladende har

kommunerne ikke benyttet sig af økologien som virkemiddel hertil, da den procentvise

andel af økologiske marker er lavere i de særligt udpegede drikkevandsbeskyttelsesområ-

der end for landet som helhed (se afsnit 4.3.3). Specielt økologiske kvægbedrifter vil være

velegnede til beskyttelse af drikkevandsområder, da de ikke alene beskytter mod pesti-

cidudvaskning, men også mod nedsivning af nitrat til grundvand og overfladevand. Det

samme må forventes at gælde for økologiske bedrifter, der gennem tilskudsordningen

for reduceret kvælstoftildeling har forpligtet sig til at anvende maksimalt 60 kg udnytte-

ligt kvælstof pr. ha. Sådanne bedrifter vil ligeledes være velegnede til at beskytte særligt

følsomme områder, hvor vandmiljøet er sårbart, og hvor husdyrtætheden er stor. Det

bør tages i betragtning, at den mindskede nitratudvaskning er koblet til lavere dyretæthed

pr. ha.

Økologisk jordbrug øger kulstoflagringen i jorden og kan derfor med fordel bruges på

jorderosionstruede arealer og lerrige jorde med lavt indhold af organisk materiale i Øst-

jylland og på øerne, da humusopbygning forbedrer jordstrukturen og dyrkningssikkerhe-

den. Humusopbygning er imidlertid en meget langvarig proces. Ligeledes kan økologisk

jordbrug anvendes strategisk mod pesticidpåvirkning i relation til beskyttelse af biodiver-

siteten på marknære naturarealer. Anvendelse af økologi til disse formål vil imidlertid

formodentlig kræve særlige incitamenter.

Små bedrifter har normalt mindre marker og dermed flere levende hegn og markskel,

som virker fremmende på biodiversiteten, idet de udyrkede arealer fungerer som korri-

dorer og overlevelsessteder for dyr og insekter. I øjeblikket går udviklingen imidlertid

mod stadigt større bedrifter og maskiner og dermed også mod større marker ved sløjf-

ning af levende hegn og markskel. En medvirkende årsag til denne udvikling kan være, at

småbiotoper og levende hegn ikke er berettiget til landbrugsstøtte. En ændring, således

at disse arealer også er støtteberettigede, kan muligvis være med til at vende denne udvik-

ling, eller der kunne gives større støtte til marker under en vis størrelse med levende

hegn eller udyrkede markskel imellem.

Ud over selve bedriftstypen er der naturligvis også stor variation i de enkelte økologiske

bedrifters påvirkning af samfundsgoder som følge af forskelle i driftsledelse og indre

struktur m.m. Således er der stor indbyrdes variationen i klimapåvirkningen pr. kg mælk

imellem forskellige økologiske malkekvægsbedrifter. Der er formentlig også forskelle

relateret til, hvordan en given produktionsform er organiseret. F. eks. kan det forventes,

at nogle økologiske svinebedrifter har lavere kvælstoftab end andre som følge af forskel-

le i fodersammensætningen og -udnyttelsen, håndtering af udegående dyr, foldskifte,

390

etablering af træer i sofoldene m.m. Det samme gælder formentligt for hønsehold. Der

er således gode muligheder for forbedringer i økologiens bidrag til samfundsgoder, hvil-

ket diskuteres i afsnit 9.5.

Status for de fælles samfundsgoders tilstand i relation til landbruget generelt

Det Europæiske Miljøagentur overvåger en lang række af de fælles samfundsgoder i EU-

landene ved hjælp af miljøindikatorer inden for bl.a. følgende områder: Naturbeskyttelse

og biodiversitet, miljøparametre som luftforurening og vandkvalitet af ferske vande,

energi- og ressourceforbrug, klimaforandringer og modvirkning heraf, affaldsgenerering

og håndtering samt også udviklingen i det økologiske areal. Hvert femte år publiceres der

en Miljøtilstandsrapport for hele EU. Til den sidste nye miljøtilstandsrapport (SOER,

2015) er udviklingen for miljøtilstanden i Danmark indtil 2014 opgjort (Mikkelsen et al.,

2015). Heraf fremgår det, at landbrugets udledning af kvælstof er faldet markant i de

sidste 20 år, men udledningen af kvælstof og fosfor er stadig for høj til at opnå god til-

stand i de kystnære farvande. Vandtilstanden og biodiversiteten i danske søer og åer er

også forbedret, bl.a. på grund af spildevandsindsatsen, men der er stadig behov for yder-

ligere forbedringer. Pesticidbelastningen er ligeledes for stor, og den tidligere SRSF rege-

ring havde derfor fastsat en målsætning om 40% reduktion i pesticidbelastningen frem til

udgangen af 2015 i forhold til 2011.

I henhold til rapporten forventes der stigende temperaturer og nedbørsmængder som

følge af klimaforandringer med heraf følgende behov for tilpasning af natur- og land-

brugsområder til håndtering af større og varierende nedbørsmængder. Biodiversiteten er

under pres, og over en fjerdedel af de 8.168 vurderede arter i den danske flora og fauna

er på den nationale Rødliste over arter, der enten er forsvundet, truede eller næsten ud-

døde. Nedgangen i ikke-dyrkede eller braklagte arealer i landbrugsområderne er stoppet,

men tilbagegangen blandt arter i agerlandet fortsætter. I nogle områder truer kvælstof-

nedfald de lysåbne naturtyper som heder, overdrev, moser og klitter. Landbrugets brug

af antibiotika har været stigende i 2012 og 2013 efter et markant fald i 2011. I 2014 er

forbruget dog igen faldet på trods af en lille vækst i svineproduktionen.

I Danmark udgør landbruget 61% af det samlede areal, og heraf udgør arealet i omdrift

86% (Mikkelsen et al., 2015). Med sin store udstrækning og intensive drift har landbruget

derfor stor indflydelse på de fælles samfundsgoder. Der er derfor mulighed for, at en

forøgelse af det økologiske areal med mere ekstensiv drift kan løse nogle af ovennævnte

samfundsproblemer. Dog er der behov for at udvikle økologien målrettet i forhold til de

tidligere beskrevne svagheder og dilemmaer.

Natur- og Landbrugskommissionen fremhævede da også i sin rapport fra 2013, at der

bør ydes en forstærket indsats for økologi, bl.a. på grund af økologiens væsentlige og

positive bidrag til at løse centrale natur- og miljøpolitiske udfordringer (Anbefaling 27).

Samtidig peger rapporten dog også på, at økologien har udfordringer i forhold til udled-

ning af bl.a. drivhusgasser og ammoniak.

391

Operate udarbejdede i 2014 evalueringsrapporten "Den økologiske vej mod 2020" for

Fødevareministeriet og kom på basis heraf frem til tre anbefalinger vedrørende økologi-

ens rolle i forhold til de fælles samfundsgoder i fremtiden:

•

Danmark bør inddrage økologien som virkemiddel i arbejdet med at nå relevante sam-

fundsmål.

•

Danmark bør arbejde for, at støtte til landbruget baserer sig på en vurdering af pro-

duktionens samfundsnytte.

•

Danmark bør sikre, at en væsentlig del af forskningsindsatsen tager afsæt i økologi-

sektorens grundlæggende behov

–

herunder udvikling af videnskabelige metoder til

dokumentation af økologiens værdiskabelse i relation til samfundets behov.

9.5

Forbedring af økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoder

samt behov for forskning, udvikling og rådgivning i forbindelse

hermed

Den foreliggende viden om økologiens bidrag til de forskellige samfundsgoder viser, at

det er muligt at forbedre de positive bidrag såvel som at reducere de negative effekter af

økologisk produktion. Dette kan gøres på forskellig vis:

•

Gennem bedre brug af kendt viden.

•

Gennem udvikling af ny viden og praksis.

•

Gennem mere målrettet brug af økologi i forhold til samfundets behov f.eks. i grund-

vandsbeskyttelsesområder.

•

Gennem regulering og/eller incitamenter der fremmer den ønskede udvikling. Incita-

menterne kan f.eks. være målrettede støtteordninger, gratis rådgivning (f.eks. til om-

lægningstjek) frit tilgængelige "gør det selv" værktøjer f.eks. til beregning af energi-

og/eller ressourceforbrug og lignende.

Baseret på den viden, som er tilvejebragt i de foregående tidligere kapitler, er der herun-

der oplistet en række tiltag, som kan forbedre økologisk jordbrugs bidrag til de forskelli-

ge samfundsgoder. Disse tiltag inkluderer alle de ovennævnte muligheder. I tilknytning til

disse forbedringer er der for hvert samfundsgode tillige oplistet de behov, der er identifi-

ceret for forskning, udvikling, rådgivning eller uddannelse til opnåelse af disse forbed-

ringer. Nogle forbedringer og behov kan være listet under flere samfundsgoder, idet de

kan have stor betydning for økologiens positive bidrag til mere end ét samfundsgode.

9.5.1 Natur og biodiversitet

Muligheder for forbedring af økologiens bidrag

•

Bevaring og etablering af varierede, sammenhængende og stabile habitater inden for

og imellem marker til sikring af overlevelse og reproduktion af naturlige fjender og

392

•

bestøvere

–

f.eks. vil mindre marker (især på store bedrifter) med levende hegn, blom-

sterstriber og marknære småbiotoper (f.eks. krat, ekstensiv skov, vandhuller, hække og

overdrev) øge økologisk jordbrugs positive effekter på natur og biodiversitet i mar-

kerne såvel som på de marknære naturområder.

Lange, varierede sædskifter, flerårige kløvergræsmarker, samdyrkning af flere afgrø-

der, anvendelse af sortsblandinger og jorddække i rækkeafgrøder vil også have positiv

effekt på biodiversiteten

–

ikke mindst på bestøverne. Samtidig vil det reducere antal-

let af skadedyr og svampesygdomme.

Reduceret jordbehandling og faste kørespor i grønsager vil især fremme diversiteten

og mængden af jordboende organismer og mikroorganismer samt gavne jordrugende

fugle, men ukrudtsproblemer, især de flerårige arter, er en udfordring for etablering af

disse systemer.

Langvarig økologisk drift øger diversiteten af blandt andet planter i levende hegn og

bestøvende insekter i marker såvel som på marknære naturområder.

Anvendelse af minimum 5% af arealet til biodiversitetsfremmende habitater kunne

være et krav til økologiske bedrifter. I Schweitz er støtte til økologiske arealer i hen-

hold til Direktzahlungsverordnung DZV 910.13 betinget af, at mindst 7% af bedrif-

ten er udlagt til biodiversitetsfremmende foranstaltninger for bedrifter over 2 ha. I

Schweitz er de biodiversitetsfremmende arealer også støtteberettigede i modsætning til

i Danmark, hvor f.eks. læhegn og udyrkede småbiotoper over 100 m

ikke kan støttes.

Etablering af overlevelses- og redemuligheder for fugle, pattedyr og insekter, f.eks. i

form af gren- og stenbunker samt opsætning af fuglekasser og insekthoteller kan

fremme biodiversiteten og reducere antallet af skadelige insekter.

Lovgivning om reduktion af zinkkoncentrationen i foder til smågrise vil potentielt

kunne øge diversiteten af mikroorganismer og reducere forekomsten af antibiotikare-

sistente bakterier i jorden.

Naturpleje af enge, åben skov og overdrev ved afgræsning eller høslæt bør fremmes.

Naturpleje med økologiske kreaturer kan være en mulighed, men de mange regler og

den administrative byrde gør det vanskeligt at afgræsse med økologiske dyr på ikke-

økologiske natur- og engarealer. En forenkling af reglerne og inddragelse af åben

skov og krat i landbrugsstøttesystemerne vil kunne fremme naturplejen.

Behov for forskning, udvikling, rådgivning m.m.

•

Udvikling af helhedsorienterede metoder og værktøjer til vurdering af natur- og bio-

diversitetsbidrag.

•

Dokumentation af biodiversitetsfremmende tiltags betydning og optimering i relation

til biodiversitet og udbytte.

•

Virkemidler, som gør biodiversitetsfremmende tiltag attraktive for landmanden.

•

Udvikling/optimering af dyrkningssystemer som nedsætter behovet for mekanisk

ukrudtsbekæmpelse.

•

Udvikling af koncept for landmanden som naturplejer.

•

Udvikling af metoder til integrering af funktionel biodiversitet i økologisk produkti-

on.

•

Udvikling af strategier til sikring af biodiversitet på forskellige bedriftstyper

393

9.5.2 Miljø og jordens frugtbarhed

Muligheder for forbedring af økologiens bidrag

•

Ved at undgå kørsel med tunge maskiner og reducere antallet af overkørsler, især når

jorden er vandmættet, kan pakning af over- og underjorden reduceres, hvilket forbed-

rer jordens frugtbarhed. Ligeledes modvirker dyrkning af afgrøder og efterafgrøder

med dybtgående pælerødder pakningsproblemer i pløjelaget og de øvre dele af under-

jorden. Undersåning af dybrodede grøngødningsafgrøder og efterafgrøder i grøn-

sagsproduktion reducerer desuden risikoen for nitratudvaskning.

•

Ved at undgå intensiv bearbejdning af jorden som f.eks. fræsning og stenstrenglæg-

ning i kartofler, der giver risiko for jorderosion ved kraftige regnbyger

–

især i kuperet

terræn, kan risikoen for tab af fosfor og humus samt ødelæggelse af jordstrukturen

reduceres.

•

Flerårige kløvergræsmarker eller grøngødningsafgrøder med kvælstoffikserende bælg-

planter til brug for bioraffinering med henblik på proteinfremstilling, biogas- og gød-

ningsproduktion øger humusindholdet, forbedrer jordstrukturen og jordens frugtbar-

hed, øger biodiversiteten af jordbundsdyr og mikroorganismer samt nedsætter kvæl-

stofudvaskningen.

•

Anvendelse af afgasset husdyrgødning, som bedre kan doseres i forhold til planternes

behov og vækstsæson kan medvirke til at give højere udbytte og lavere risiko for N-

udvaskning- især i grønsagsafgrøder, hvor der ofte sker en overgødskning i økologisk

produktion, og især på sandjord.

•

Forbedring af sædskifter og anvendelse af mellem- og efterafgrøder kan reducere risi-

koen for udvaskning af N og P.

•

Ompløjning af kløvergræsmarker om foråret og ingen yderligere gødningstilførsel til

den efterfølgende afgrøde samt etablering af efterafgrøde i den efterfølgende kultur

vil effektivt kunne reducere nitratudvaskningen.

•

På de grovsandede jorder, hvor en stor del af de økologiske malkekvægsbesætninger

er placeret, kan tilpasning af græsningsintensiteten i forhold til græsudbuddet, dvs.

større areal pr. ko om efteråret når græsvæksten aftager, reducere risikoen for nitrat-

udvaskning fra urinpletter.

•

Hyppigere foldskifte for søer på friland til nye græsdækkede arealer og/eller etablering

af pile- eller poppelkrat på en del af foldarealet reducerer risikoen for nitratudvask-

ning.

•

Udvikling af proteinfoder med en mere optimal aminosyresammensætning til svin og

fjerkræ, f.eks. fra bioraffinering eller eventuelt ved tilsætning af manglende essentielle

aminosyrer, hvis disse kan fremstilles i overensstemmelse med de økologiske princip-

per. Dette vil reducere udskillelsen af kvælstof i urin og gødning og dermed nedsætte

ammoniakfordampningen. Samtidig vil det give en bedre foderudnyttelse og dermed

en bedre husdyrsundhed og velfærd.

•

Indretning af stalde, så den afsatte gødning fjernes hurtigt og effektivt før ammoniak-

ken damper af vil reducere ammoniakfordampningen.

•

Ammoniakfordampningen fra gyllelagre og ved udbringning kan reduceres ved forsu-

ring. Tilsætning af svovlsyre er ikke tilladt i økologisk jordbrug i øjeblikket, men en

394

regelændring eller brug af andre typer af syrer, f.eks. produceret af mælke- og/eller

eddikesyrebakterier ved sukkertilsætning til gyllen, kan også være en mulighed.

•

Strategisk anvendelse af økologisk jordbrug som middel til beskyttelse af grundvan-

det mod pesticidforurening kan forbedres ved at give en særlig støtte til økologisk

drift i de af kommunerne udpegede drikkevandsbeskyttelsesområder. Det særlige øko-

logitilskud, som gives ved tilførsel af maks. 60 kg udnytteligt N pr. ha, kan samtidig

være med til at begrænse risikoen for nitratudvaskning til grundvandet.

•

Fremme omlægning af malkekvægsbedrifter i særligt miljøfølsomme områder. Dette

kan ske ved forskellige incitamenter, da mejerierne i øjeblikket gerne vil have flere

økologiske mælkeproducenter. Dette kan f.eks. gøres ved målrettet brug af omlæg-

ningstjek, jordfordeling, der sikrer en bedre arrondering for bedrifter, der vil lægge

om, oprettelse af økologske landmandsnetværk til øget samarbejde og læring samt evt.

via målrettede tilskudsordninger.

Behov for forskning, udvikling, rådgivning m.m.

•

Forskning, som kan føre til forøgelse af udbyttet i den økologiske planteproduktion

uden negative miljø, klima og biodiversitetseffekter.

•

Udvikling af forædlingsprogrammer for planteafgrøder dedikeret til det økologiske

produktionssystem, dvs. med forbedret såsædskvalitet og næringsstofoptagelse, resi-

stens mod plantesygdomme og øget konkurrenceevne over for ukrudt samt bedre fo-

derkvalitet og brødkvalitet (korn).

•

Udvikling af planteproduktionssystemer, som fastholder N i rodzonen om vinteren

og i foråret og reducerer risikoen for dannelse af lattergas.

•

Udvikling af staldsystemer med mindre ammoniakfordampning, f.eks. staldsystemer

hvor dyrenes gødningsafsætning bedre kan styres gennem dyrenes adfærd.

•

Udvikling af proteinfoder med en mere optimal aminosyresammensætning til svin og

fjerkræ, f.eks. fra bioraffinering eller eventuelt ved tilsætning af manglende essentielle

aminosyrer, hvis disse kan fremstilles i overensstemmelse med de økologiske princip-

per. Dette vil reducere udskillelsen af kvælstof i urin og gødning og dermed nedsætte

ammoniakfordampningen. Samtidig vil det give en bedre foderudnyttelse og dermed

en bedre husdyrsundhed og velfærd.

•

Forskning i indpasning af efterafgrøder, samdyrkning af grønsager og efterafgrøder

samt muligheder for længerevarende anvendelse af kløvergræsmarker på kvægbrug.

•

Udvikling af metoder til sikker estimering af N-udvaskningen ved forskellige produk-

tionsmetoder, forskellige bedriftstyper og management af markdriften.

•

Undersøgelse af effekten af det særlige reducerede N-tilskud ved maks. 60 kg udnyt-

teligt N/ha i økologiske brug.

•

Dokumentation af træbeplantnings effekt på ammoniakfordampning og nitratud-

vaskning fra grisefolde og hønsegårde på friland.

•

Dokumentation/overvågning af pesticidindvirkningen på den terrestriske natur.

•

Undersøgelse af forbrugernes holdning til anvendelse af afgasset og/eller komposte-

ret kildesorteret husholdningsaffald og spildevandsslam i økologisk jordbrug.

395

•

Dokumentation af risikofaktorer i spildevandsslam og kildesorteret husholdningsaf-

fald sammenlignet med husdyrgødning ved forskellige behandlings- og anvendelses-

strategier.

•

Udvikling af mere hensigtsmæssig fodersammensætning til enmavede dyr (incl. fisk) i

relation til deres næringsstofbehov i de forskellige livsfaser til reduktion af foderfor-

bruget samt tab af N og P. Herved kan der samtidig opnås en forbedring af dyrenes

sundhed og velfærd.

9.5.3 Energi og klima

Muligheder for forbedring af økologiens bidrag

•

Fremme udskiftning af energiforbrugende udstyr til nyt og mere energieffektivt udstyr

inden for ventilation, belysning, varmegenvinding og maskiner mv.

•

Elektrificering til brug for lette transportopgaver og (senere) omlægning fra diesel til

biometan eller andet biobrændstof til de tunge transport- og trækkraftopgaver.

•

Støtte til omlægning af traktorer og lastbiler til gasdrift -herunder et økonomisk effek-

tivt netværk af gastankstationer.

•

Støtte til planlægning og etablering af flere biogasanlæg tilpasset økologisk produkti-

on. Dette vil kunne være med til at overvinde usikkerheden hos landmænd og andre,

der overvejer at gå ind i biogasproduktion.

•

Undgå dræning og dyrkning af organiske jorder (lavbundsjorder og højmoser), som er

en af de største kilder til CO

og dermed til klimapåvirkning fra landbrugsjord i Dan-

mark.

•

Øge udbredelsen af flerårige kløvergræsmarker, som både giver kvælstof og kulstof i

jorden, højere udbytter, bedre jordfrugtbarhed, lavere energiforbrug samt et bedre

klimaregnskab pr. produceret enhed.

•

Indførelse af nye dyrkningssystemer (f.eks. rækkedyrkning, faste kørespor og ribbe-

høst) der giver bedre etablering og vækst af efterafgrøder samt udnyttelse af efteraf-

grøder og halm til biogas. Herved kan der opnås et større bidrag til kulstoflagring og

biologisk kvælstoffiksering, øget produktivitet og større produktion af vedvarende

energi.

•

Omsætning af grønafgrøder og planterester i bioraffineringsanlæg, hvor der produce-

res højværdi-protein kombineret samt en restfraktion, som kan afgasses i biogasanlæg

og således bruges til produktion af vedvarende energi og let omsættelig gødning. Det-

te giver proteinfoder med god aminosyresammensætning, bedre energi- og klimaregn-

skab samt en gødning, som bedre kan doseres i forhold til vækstsæsonen og planter-

nes behov.

•

Indretning af stalde, så den afsatte gødning fjernes hurtigt og effektivt før ammoniak-

ken damper af vil reducere risikoen for lattergasemission.

•

Forøgelse af antallet af malkekøernes laktationer (levealderen) samt evt. laktationer-

nes længde vil kraftigt kunne reducere den samlede udledning af metan fra kvægets

omsætning i vommen og dermed bedriftens bidrag til drivhusgasudledning.

396

•

Bedre information til forbrugerne om, hvilke produkter der har en lav energi- og kli-

mabelastning, og hvilke der har en høj. En sådan forståelse er nødvendig for, at for-

brugerne har mulighed for at påvirke udviklingen gennem det daglige indkøb.

Behov for forskning, udvikling, rådgivning m.m.

•

Forskning og udvikling til at øge udbyttet pr. arealenhed uden negativ påvirkning af

energiforbruget og klimaet, herunder udvikling af plantesorter og husdyrlinjer, som er

højtydende og robuste og tilpasset de økologiske produktionsbetingelser.

•

Udvikling af energieffektive metoder til at reducere ukrudt i afgrøderne (herunder

robotsystemer), som ikke påvirker nitratudvaskningsrisikoen og biodiversiteten nega-

tivt i nævneværdig grad.

•

Udvikling og promovering af dyrkningssystemer med faste kørespor med tilhørende

maskiner og udstyr, hvor energiforbruget er reduceret og risikoen for lattergasudled-

ning minimeret. Herunder systemer, der ikke kræver pløjning og alligevel kan sikre et

lavt ukrudtstryk.

•

Udvikling af analyse- og beslutningsstøttesystemer, der gør det let for den enkelte

driftsleder at vurdere det aktuelle niveau af energiforbrug og drivhusgasudledning fra

bedriften og vælge de mest effektive tiltag inden for de tilgængelige økonomiske ram-

mer, herunder redskaber til bæredygtighedsanalyse og klimahandlingsplaner.

•

Udvikling og demonstration af biogassystemer, der er velegnede til omsætning af

økologisk biomasse, herunder kvælstofholdige plantematerialer.

•

Udvikling af dyrkningssystemer, der sikrer høj udnyttelse af kvælstof fra kvælstoffik-

serende afgrøder og lille risiko for lattergasudvikling ved omlægning af disse afgrøder

–

herunder fjernelse af de høstbare dele til biogas og skånsom nedmuldning af rod-

og stubdele.

•

Forskning i håndtering af langvarige græsmarker, så de fastholder deres produktivitet

og evne til at fiksere kvælstof. Herunder metoder til genetablering af kløverbestanden.

•

Udvikling af bioraffineringssystemer tilpasset økologisk produktion, hvor grønafgrø-

der udnyttes til proteinfoder og energi

–

herunder udvikling af økonomisk effektive

høst- og raffineringsteknikker. Dette vil samtidig give mindre ammoniakfordampning

og nitratudvaskning fra markerne, der leverer biomasse. Dyrenes sundhed og velfærd

vil også blive tilgodeset ved fodring med proteinfoder med bedre aminosyresammen-

sætning.

•

Forskning til forbedring af foderstrategi og genetisk selektion inden for kvæg og an-

dre drøvtyggere, som kan mindske udskillelsen af metan fra vommen.

•

Analyse af betydningen af ILUC (Indirect Land Use Change på globalt niveau for

forskellige tiltag til emissionsreduktion (se afsnit 5.4.4).

397

9.5.4 Sundhed og velfærd for mennesker

Muligheder for forbedring af økologiens bidrag

På basis af den foreliggende viden er det ikke umiddelbart muligt at komme med ret

mange anbefalinger til forbedringer. Dette skyldes, at der stadig savnes helhedsvurderin-

ger (balancering af positive og negative effekter) af økologiske fødevarer sammenlignet

med konventionelt producerede fødevarer, som kan kvantificere og sammenligne de for-

skelle, der er fundet i forhold til menneskers sundhed. Det er vanskeligt at dokumentere

en evt. positiv sundhedsmæssig effekt af de registrerede forskelle, bl.a. fordi der stadig

mangler forskning om emnet, hvor de traditionelle naturvidenskabelige analyser vanske-

liggøres af de komplekse sammenhænge mellem indtag af fødevarer, optag af indholds-

stoffer og effekt på sundhed. Der er således to grundlæggende udfordringer i forhold til

at dokumentere, hvorvidt og i hvilket omfang økologisk produktion og økologiske føde-

varer påvirker human sundhed. Der er behov for klare definitioner af sundhed og klare

markører for sundhed, og der er behov for udvikling af videnskabelige metoder og for

mere forskning, som er målrettet mod at be- eller afkræfte økologiens bidrag til human

sundhed.

Behov for forskning, udvikling, rådgivning m.m.

•

Udvikling af metoder og indsamling af data til dokumentation af sundhedsmæssig

effekt af at spise økologisk (forsigtighedsprincippet) i relation til reduceret indtagelse

af pesticid- og medicinrester samt tilsætningsstoffer samt andre hjælpestoffer og

kombinationer heraf (cocktail-effekter).

•

Undersøgelse af, hvordan menneskers "oplevede sundhed" af at spise økologisk på-

virker deres robusthed og evne til at modstå eller leve med sygdomme.

•

Undersøgelse af potentielle sammenhænge mellem indtag af økologiske fødevarer og

livskvalitet, oplevet sundhed samt fysisk sundhed.

•

Vidensindsamling om de vigtigste transmissionsveje for sygdomsfremkaldende bakte-

rier til reduktion af smitterisiko i økologiske planteprodukter og animalske produkter.

•

Forskning i hvordan den økologiske produktionsform indvirker på planter og dyrs

robusthed over for smitte/infektion.

•

Undersøgelse af, hvad et lavere forbrug af antibiotika betyder for forekomsten og

spredningen af resistens i fødevareproduktionskæden.

•

Forskning i sammenhængen mellem resistensforekomst i husdyr og udviklingen af

mikrobiel resistens hos mennesker.

•

Forskning til afdækning af den sundhedsmæssige betydning af en kost baseret på

økologiske fødevarer

–

herunder dyreforsøg til afdækning af relevante langtidseffekter

af økologisk kost med et lavere indhold af kemiske stoffer med potentielt negative ef-

fekter samt betydningen af forekomsten af disse i kombination.

•

Undersøgelse af holdninger, indkøb og forbrug af økologiske fødevarer i forskellige

økologiske forbrugergrupper i relation til deres kostmønstre, sundhed og velfærd.

398

•

Undersøgelse af effekten af omlægning til økologi i storkøkkener på arbejdstrivslen i

køkkenerne, den ernæringsmæssige kvalitet af maden, sundhedsmæssige effekter og

reduktion af madspild i køkkenerne og hos brugerne af kantinerne/restauranterne.

•

Udvikling af egnede kriterier til at definere og beskrive sundhed i jord, planter, dyr

mennesker og økosystemer.

•

Inddragelse af andre begreber end fravær af sygdom i sundhedsbegrebet og udvikling

af metoder til studier af et mere komplekst sundhedsbegreb.

•

Dokumentation af sammenhængen mellem indtag af økologisk kost og sundere livs-

stil, herunder mere klimavenlig kostsammensætning (f.eks. mindre kød) i overens-

stemmelse med de officielle kostanbefalinger.

•

Forskning i hvad der sker med forskellige økologiske og konventionelle fødevarers

indholdsstoffer med forventet positiv eller negativ effekt ved forarbejdning.

9.5.5 Sundhed og velfærd for dyr

Muligheder for forbedring af økologiens bidrag

•

Ved at lukke kalve på ren, parasitfri mark om foråret og ikke blande grupper af dyr

med forskellig alder kan parasitbyrden hos kalvene reduceres.

•

Antibiotikaforbruget i økologiske malkekvægsbesætninger vil kunne reduceres yderli-

gere gennem forbedret management.

•

Mange timers daglig afgræsning kan reducere dødeligheden i malkekvægsbesætninger.

•

Fastsættelse af et obligatorisk pensum i økologiske produktionssystemer på land-

brugsskoler samt udarbejdelse af undervisningsmateriale med den nyeste viden inden-

for økologi kan forbedre nye landmænds viden om økologisk husdyrproduktion og

samtidig medvirke til rekruttering af flere økologiske landmænd.

•

Efteruddannelse af dyrlæger og andre rådgivere i økologisk husdyrhold, så de kan yde

bedre sparring i overensstemmelse med de økologiske principper til de økologiske

landmænd.

•

Øge brugen af staldskoler og landmandsnetværk for at løse fælles udfordringer inden

for husdyrsundhed og velfærd samt forbedring af produktionssystemerne generelt.

•

Vurdering af den nuværende lovgivning og dens egnethed til at fremme dyrs optimale

brug af og liv på udearealer. Der har f.eks. været problemer med at få hektarstøtte til

arealer, hvor der er plantet træer til at gøre udelivet mere sikkert og komfortabelt for

udegående høns og grise. En sådan tilplantning kan desuden reducere risikoen for ni-

tratudvaskning.

•

Vurdering af behovet for ændring af lovgivningen omkring mobile staldenheder og

anvendelse af naturområder til afgræsning i relation til de økologiske regler.

•

Vurdering af lovgivningen i relation til nye produktionssystemer (f.eks. for fisk) i for-

hold til dyrevelfærd og miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

•

Vurdering af behovet for at ændre lovgivningen så bevarelse af gamle husdyrracer og

fremme af genetisk racediversitet inden for alle dyrearter kan udnyttes bedre i økolo-

gisk produktion.

399

•

Udvikling af lovgivning som fremmer mulighederne for en mere holistisk indsats i

forhold til sundhedsfremme og sygdomshåndtering herunder mulighederne for alter-

nativ behandling (f.eks. urtemedicin og homøopati).

Behov for forskning, udvikling, rådgivning m.m.

•

Udvikling af avlsstrategier målrettet økologisk husdyrproduktion med henblik på ud-

vikling af robuste dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd herunder inddragelse af

lokale racer.

•

Udvikling af fleksible og robuste staldsystemer, som understøtter dyrenes sundhed og

naturlige adfærd med bedre adgang til det fri og hold af intakte dyr, der f.eks. ikke er

afhornede, halekuperede eller kastrerede (grise) og robust afkom med sen fravænning.

•

Nye management- og overvågningsstrategier til forebyggelse af sygdomme (f.eks. kal-

vediarré, mastitis og halthed i mælkeproduktion og fravænningsdiarré hos grise) samt

reduceret dødelighed hos pattegrise, kalve, høns og fisk.

•

Strategier til forebyggelse af indvoldsorm hos økologiske æglæggere, slagtesvin og

kalve på udearealer.

•

Reduktion af antibiotikaforbruget igennem sygdomsforebyggelse og udvikling af be-

handlings- og håndteringsstrategier, som omfatter alternativer til antibiotika

–

her-

under alternativer til forebyggelse af diarré hos fravænningsgrise ved brug af zink i

større doser end grisenes biologiske behov. Zink i større doser kan give antibiotika-

resistente bakterier i jorden.

9.5.6 Erhverv og landdistrikter

Muligheder for forbedring af økologiens bidrag

•

Fokus på relationen mellem økologisk landbrug og omverdenen

–

både formidling af

økologi til forbrugerne gennem Økodag (slip køerne løs), Sofari og høstmarkeder mv.

og gennem konkrete lokale aktiviteter, hvor økologien fungerer som udstillingsvindue

for "det gode liv på landet".

•

Opretholdelse af incitamenter som f.eks. støtteordninger til fortsat innovation og ud-

vikling i landdistrikterne af produktion og forarbejdning i overensstemmelse med

økologiske principper til gavn for de fælles samfundsgoder, økologien leverer.

•

Erfaringerne fra Lejre kommunes visioner og branding som økologisk kommune bør

udbredes til andre kommuner til fremme af erhvervsudviklingen og styrkelse af fokus

på det "det gode liv" på landet.

•

Fremme af øko-turisme på landet kan bidrage positivt, både til beskæftigelse og ud-

vikling af landdistrikter.

400

Behov for forskning, udvikling og rådgivning med henblik på erhverv og vækst

•

Undersøgelser af økologisk forarbejdning, distribution og salg, herunder dokumenta-

tion af aktiviteter, beskæftigelse samt afdækning af barrierer og muligheder.

•

Kortlægning af effekten af de økologiske principper, værdier og regler på virksomhe-

dernes evne til innovation og kapacitetsopbygning.

•

Afdækning og forståelse af innovationsprocesser og iværksætteri i en økologisk sam-

menhæng.

•

Undersøgelse af hvordan økologisk omlægning af kantiner kan reducere madspild

samt forbedre arbejdsmiljøet og samarbejdet med lokale økologiske producenter.

•

Entreprenørskabsanalyser i økologien, herunder personprofiler af økologiens iværk-

sættere, vidensflow og innovationsmønstre. Hvad bringer økologiens iværksættere

med ind, hvor kommer de fra? Hvordan kombinerer de produktionsspecialer? Hvad

er virksomhedernes overlevelseschancer og indtjeningsudvikling over tid?

Behov for forskning, udvikling og rådgivning med henblik på øget beskæftigelse

•

Arbejdstidsstudier af den økologiske produktion for de forskellige driftsgrene til op-

gørelse af et mere retvisende billede af beskæftigelsen i økologisk jordbrug, idet de

fleste arbejdstidsopgørelser er anslåede.

•

Undersøgelse af den afledte beskæftigelse i forarbejdnings- og forsyningssektorerne

samt gårdbutikker i konventionel og økologisk landbrugsproduktion.

•

Undersøgelse af beskæftigelsesvirkningen af de afledte effekter i økologisk produkti-

on i forhold til i konventionel produktion.

•

Undersøgelse af de forventede inducerede beskæftigelseseffekter som antages at følge

af merpriser på økologiske produkter.

•

Analyser af beskæftigelsen i økologiske bedrifter i et samlet familieøkonomisk per-

spektiv, hvor der indgår oplysninger om andre indtægtskilder og arbejdstidsanvendel-

ser, som knytter sig til de økologiske aktiviteter.

•

Analyser af Wwoofing i Danmark og andre frivillighedsformer i økologisk jordbrug

og produktion.

Behov for forskning, udvikling og rådgivning med henblik på landdistriktsudvikling

•

Afdækning af, hvordan økologien kan indgå i kommunernes landdistriktsudvikling.

•

Udvikling af forskningsbaserede indikatorer, som kan rumme koblinger mellem øko-

logi, livskvalitet of landdistriktsudvikling.

•

Værdisætningsstudier, der kvantificerer de velfærdsøkonomiske effekter af økologisk

produktion i form af personlig nytteværdi ved beskæftigelse i økologisk produktion

samt nytteværdi i forhold til natur, miljø, dyrevelfærd m.m., aktivitet i udkantsområder

og andre ikke-markedsomsatte effekter.

•

Økologiens muligheder for at sikre den økonomiske betydning af højkvalitetsfødeva-

rer på et marked med lave pris- og indkomstelasticiteter i efterspørgslen.

401

•

Økologiens bredere branding-værdier og udnyttelsen af disse. Herunder alliancedan-

nelser mellem aktører lokalt, nationalt og globalt og nye kommunikationsformer.

•

Den geografiske udbredelse af arbejdspladser knyttet til økologiske landbrug, forar-

bejdningsaktiviteter, gårdbutikker m.fl.

•

Værdisætning af ikke-markedsomsatte samfundsgoder i landdistrikterne som f.eks.

livskvalitet, natur og miljø, dyrevelfærd etc.

•

Undersøgelser af læringsaspekter fra Lejre kommune.

•

Studier af de forvaltningsmæssige og strategiske muligheder og udfordringer for en

kommunal økologisk omstilling.

•

Udvikling af indikatorer, som viser de økologiske bidrag i en kommunal sammen-

hæng, og potentialer for inddragelse af det lokale erhvervsliv.

Behov for forskning, udvikling og rådgivning med henblik på social innovation

•

Studier af, hvordan urbane økologiinitiativer kan udvikle økologisektoren med nye

tiltag og aktører i både private og offentlige sammenhænge.

•

Undersøgelse af økologiens betydning for social- og erhvervsmæssig innovation.

•

Undersøgelser af de sociale aspekter og bæredygtighedsaspekter af økologiske føde-

varefællesskaber, urbane nyttehaver og skolehaver.

•

Afdækning af økologiens værdibaserede tilgang. Hvordan fungerer den, hvilke aktører

spiller en rolle, og hvordan kan den bruges aktivt i forhold til social samt erhvervs- og

samfundsmæssig innovation.

•

Analyser af læringsmønstre inden for konventionelt landbrug og økologi

–

kritisk eva-

luering af erhvervsskolernes tilbud til unge landmænd. Herunder også vurderinger af

skolernes rolle i lokalsamfundenes landbrugsudvikling.

•

Viden om nye samarbejdsformer, som både kan være økonomiske, faglige, pædagogi-

ske, kommunikative og som indtil videre har været præget af individuelle initiativer,

herunder mere systematiske studier af såvel kendte og afprøvede initiativer som uprø-

vede ideer og aktiviteter samt udenlandske erfaringer.

•

Udarbejdelse af en konkret vidensbaseret strategi for samarbejde mellem økologiske

landbrug, skoler og daginstitutioner lokalt, hvor det kan bidrage samfundsmæssigt i

relation til miljø, klima, mv.

9.5.7 Bedre dokumentation af økologiske akvakultursystemers

bidrag til de fælles samfundsgoder

I denne vidensyntese er økologisk akvakulturs bidrag til de forskellige samfundsgoder

ikke blevet inddraget. Dette skyldes, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med data til, at

der kan foretages en sammenligning af bidragene fra økologiske og konventionelle akva-

kulturtyper i relation til de forskellige samfundsgoder. Økologisk akvakultur i hav- og

ferskvandsanlæg startede med vedtagelse af danske regler for økologisk fiskeopdræt i

2004. Disse regler blev i 2009 erstattet af Kommissionens forordning (EF) 710/2009

om økologisk produktion af akvakulturdyr og tang. I Danmark er der i øjeblikket 10

ferskvandsdambrug (ca. 850 t/år), to havbrug (ca. 225 t/år), ni linemuslingeanlæg (ca.

402

3.000 t/år), ét flodkrebseanlæg (ca. 2 t/år) og ét tanganlæg (ca. 100 t/år) (Dansk Akva-

kultur 2015).

Der er behov for dokumentation og sammenligning af økologiske og konventionelle

ferskvands- og havbaserede akvakulturanlægs påvirkning af især miljøet, men også i for-

hold til energi og klima samt dyresundhed og -velfærd, da sådanne data ikke foreligger i

øjeblikket. Ligeledes er der behov for at udvikle økologiske akvakultursystemer, som er

mere bæredygtige og bedre i overensstemmelse med de økologiske principper. Især er

fodersammensætningen i forhold til spisekvaliteten af fisken, fiskesundheden samt mil-

jø- og klimapåvirkningerne en stor udfordring.

9.6

Fremtidsperspektiver

Denne vidensyntese har vist, at den økologiske produktionsform har mulighed for at

fremme en række samfundsmæssige goder og skabe positive tværgående synergieffekter.

Endvidere har syntesen peget på områder, hvor den økologiske produktion kan udvikles

til at bidrage endnu mere til de fælles samfundsgoder, eller de negative effekter kan redu-

ceres eller elimineres. Det vil dog fortsat kræve forskning, udvikling, rådgivning og ud-

dannelse at nå dertil.

Der er ligeledes behov for at se nærmere på de økologiske principper og regler, som sæt-

ter rammerne for, hvad den økologiske produktion kan bidrage med i forhold til de fæl-

les samfundsgoder. Nogle af de økologiske principper er slet ikke udmøntet i specifikke

regler. Der er f.eks. ingen direkte krav vedrørende energiforbrug, udledning af drivhus-

gasser eller kulstofbindende foranstaltninger. Der er heller ingen direkte krav til natur-

pleje, mens foranstaltninger, der fremmer biodiversitet, dyrevelfærd og miljø, er væsent-

ligt mere regulerede. Økologisk landbrug bør fortsat udvikle sig, således at potentialet for

at forbedre bidragene til de samfundsgoder, hvor økologien i dag enten ikke har nogen

positiv effekt, eller hvor effekten kan forbedres yderligere bliver bedre udnyttet. Det

gælder f.eks. i relation til dilemmaerne mellem dyrevelfærd og miljø samt inden for ener-

gi- og ressourceeffektivitet. Det er sandsynligvis vanskeligere at fremme erhvervs- og

landdistriktsudviklingen via økologilovgivning, men her kan andre incitamenter anven-

des, f.eks. landdistriktsstøtte, miljøstøtteordninger og lignende tiltag, som hidtil har vist

sig at spille godt sammen med udvikling af den økologiske fødevareproduktion.

Efterspørgslen på økologiske produkter stiger i øjeblikket kraftigt både i Danmark og på

eksportmarkederne, og det er et godt udgangspunkt for en fortsat vækst i det økologiske

areal. Dette vil samtidig betyde, at markedet er med til at finansiere en stor del af de

samfundsgoder, som den økologiske produktion leverer. Principperne og de specifikke

regler for økologisk produktion motiverer de økologiske landmænd til at gå foran og ek-

sperimentere med nye løsninger, der både kan levere økologiske produkter af god kvali-

tet, en rimelig indtjening og bidrage til samfundsgoderne. Som eksempler på dette kan

nævnes robotter til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mere dyrevelfærds- og miljøvenlige

hønsegårde og sofolde, økologiske fødevarekasseordninger og fødevarefællesskaber, ud-

403

vikling af nye mejeriprodukter, mere miljøvenlige forarbejdningsmetoder og emballager,

gårdbutikker, øko-turisme mv.

Også inden for økologisk forskning, udvikling og rådgivning arbejdes der på projekter,

som kan forbedre økologiens fremtidige bidrag til samfundsgoderne og løse nogle af de

indbyggede dilemmaer. Disse løsninger vil også kunne bruges af landbruget generelt.

F.eks. arbejdes der i to af de forsknings- og udviklingsprojekter, ICROFS koordinerer,

med udvikling af bioraffineringsanlæg, der kan omdanne økologiske grønafgrøder til

protein, gødning og energi. Denne nye teknologi kan føre til selvforsyning med økolo-

gisk proteinfoder til høns og svin, bedre sædskifter og mere kulstofbinding i jorden, stør-

re artsrigdom, mere vedvarende energi samt højere udbytter. Samlet set kan det give en

bedre klimaprofil, mindre ressourceforbrug og en bedre dyresundhed på de økologiske

bedrifter, som tager teknologien i brug. Sådanne anlæg vil desuden kunne spare import

af sojaprotein

–

også i konventionelt landbrug.

Når økologisk jordbrug i fremtiden i endnu højere grad skal bidrage til de fælles sam-

fundsgoder, samtidig med at den økologiske fødevareproduktionen skal tilfredsstille en

voksende efterspørgsel, vil det kræve forstærket driftsledelse og fortsat innovation. Der

bliver derfor også behov for mere uddannelse, rådgivning og udviklingsstøtte til de pro-

duktionsansvarlige i hele kæden fra jord til bord og til store såvel som til små virksom-

heder til de forandringsprocesser, som en udvidet økologisk produktion vil kræve. Sam-

tidig vil det kræve et større fokus på leveringen af offentlige goder i den fortsatte for-

tolkning og udvikling af de økologiske regler på basis af principperne.

Samlet set vil en styrkelse af økologisk landbrugs bidrag til alle de nævnte samfundsgo-

der kræve yderligere forskning, udvikling, dokumentation af og rådgivning om, hvordan

de økologiske principper bedst kan udmøntes i praksis på forskellige bedriftstyper og

bedriftstørrelser. Desuden kræver det, at de økologiske producenter gennem tilskud til

udviklingsprojekter og nye initiativer bevarer muligheden for fortsat at forbedre den

økologiske driftsform og skabe innovation i landdistrikterne. I den forbindelse bør man

også være opmærksom på behovet for en udviklingsindsats i forhold til økologiske pro-

duktionssystemer i resten af verden og ikke mindst udviklingslandene, hvor overførsel af

dansk knowhow inden for økologisk produktion vil kunne få en endnu større effekt end

herhjemme på en række vigtige samfundsgoder, f.eks. fødevareforsyningssikkerheden.

Med udgangspunkt i landmandsuddannelsen såvel som køkken- og fødevaresektorens

uddannelse, hvor der er skabt nogle gode erfaringer med, hvordan det økologiske ind-

hold kan formidles, er der også brug for en indsats, der styrker kommunikationen økolo-

gi samt) uddannelse og efteruddannelse inden for økologisk fødevareproduktion. Der-

ved kan det sikres, at der er en bred forståelse for, hvordan økologisk landbrug bedst

praktiseres, og hvad økologien kan bidrage med i forhold til de fælles samfundsgoder.

Ligeledes skal nye økologiske aktører kunne tilegne sig de nødvendige kompetencer til at

fortsætte udviklingen af en effektiv økologisk sektor, der bidrager endnu mere positivt til

de fælles samfundsgoder.

404

9.7

Referencer

Dansk Akvakultur, 2015. http://www.danskakvakultur.dk/om-erhvervet/oekologisk-

opdraet-af-fisk-og-skaldyr-mv/ som vist 21. oktober 2015.

EF 834/2007, 2007. Rådets Forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økolo-

gisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forord-

ning (EØF) nr. 2092/91.

EF 889/2008, 2008. Kommissionens Forordning (EF) nr.. 889/2008 af 5. september

2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om

økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økolo-

gisk produktion, mærkning og kontrol. Fødevarestyrelsen (2015) Vejledning om

Økologiske Fødevarer m.v. Januar 2015.

EF 710/2009 Kommissionens Forordning (EF) nr. 710/2009 om ændring af forordning

(EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

834/2007, for så vidt angår fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for økolo-

gisk produktion af akvakulturdyr og tang.

EF 1307/2013. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger in-

den for rammerne af den fælles landsbrugspolitik, art. 44stk 11)

Grøn Vækst, 2009. Fremme af markedsbaseret økologi. Regeringen, april 2009.

Grøn Vækst 2.0, 2010. Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst

2.0. 9.april 2010.

Økologiplan Danmark, 2015. Sammen om mere økologi. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

Fødevarestyrelsen, 2015. Vejledning om Økologiske Fødevarer m.v. , Januar 2015.

NaturErhvervstyrelsen, 2015. Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion, April

2015.

NaturErhvervstyrelsen, 2015 a. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 Autori-

sation & Produktion, Juli 2015.

KOM, 2010. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæ-

iske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den fælles landbrugspolitik

på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og land-

områder. KOM(2010) 672 endelig, 18.11.2010.

Landdistriktsprogrammet 2014-2020: http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/eu-

reformer/landbrugsreformen-2014-2020/landdistriktsprogrammet-2014-2020/

Mikkelsen, S.H., Larsen, S.N., Vangsbo, P.N. & Halvorsen, L.B. 2015. Natur og Miljø

2014

–

Miljøtilstandsrapporten, COWI.

Natur- og Landbrugskommissionen, 2013. Natur og landbrug

–

en ny start. April 2013.

file:///C:/Users/lmj/Downloads/3621_NaturLandKomm_Slutrapport_1104_

Links%20(1).pdf

405

Operate, 2014. Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats

–

Den økologiske

vej mod 2020. Del 1 og Del 2. Operate A/S. http://mfvm.dk/fileadmin/user_ uplo-

ad/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Oekologi/Den_oekologiske_vej_m

od_2020.pdf

Regional og Landdistriktspolitisk Redegørelse, 2015. Regeringens redegørelse til Folke-

tinget. http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/ regio-

nal_og_landdistriktspolitisk_redegoerelse_2015.pdf

SOER, 2015. The European environment

–

state and outlook 2015/ Cross-country

comparisons/Agriculture

–

organic farming http://www.eea.europa.eu/soer-

2015/countries-comparison/agriculture#note2 (som vist 2. november 2015).

Økologisk Handlingsplan 2020, 2012. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Økologiplan Danmark, 2015. Sammen om mere økologi. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, januar 2015.

Økologivision, 2011. 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion, fe-

bruar 2011.

406

200,- kr.