Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2259608_0001.png
-- AKT 5402294 -- BILAG 1 -- [ Bilag 3 - Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion ] --
Vejledning om
økologisk
jordbrugsproduktion
Februar 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion
Februar 2020
Denne vejledning er udarbejdet af
Landbrugsstyrelsen i 2020
Foto: © Landbrugsstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Landbrugsstyrelsen
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: [email protected]
www.lbst.dk
ISBN 978-87-7120-128-4
2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Indhold
Velkommen .......................................................................................................................................................... 11
Er vejledningen relevant for dig? ........................................................................................................................... 11
Hvad kan du læse om i vejledningen? ................................................................................................................... 11
Godt at vide, inden du går i gang med at læse ...................................................................................................... 11
Lovgrundlag ........................................................................................................................................................... 12
Husk også den generelle lovgivning ...................................................................................................................... 13
1.
1.1
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
3.
3.1
3.2
3.2.1
3.2.2
3.3
4.
4.1
4.2
5.
5.1
5.2
5.3
5.3.1
5.3.2
5.4
5.5
6.
6.1
6.2
6.3
6.4
Sådan bliver du økolog ....................................................................................................................... 14
Ansøgning om autorisation .................................................................................................................... 14
Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion ........................................................... 17
Ændring af et omlægningstidspunkt ...................................................................................................... 18
Samtidig omlægning .............................................................................................................................. 18
Definition af en bedrift ............................................................................................................................ 19
Definition af en produktionsenhed ......................................................................................................... 19
Dele af bedriften, som du ikke behøver at omlægge ............................................................................. 19
Regler for økologiske skove................................................................................................................... 21
Juletræer og pyntegrønt ........................................................................................................................ 21
Regler for levende hegn og vildtremiser ................................................................................................ 21
Omlægning af jordløse bedrifter ............................................................................................................ 22
Indberetning af din produktion ........................................................................................................... 23
Årlig indberetning ................................................................................................................................... 23
Indberetning af ændringer på bedriften .................................................................................................. 24
Ændringer vedrørende marker............................................................................................................... 24
Ændringer vedrørende husdyr ............................................................................................................... 25
Du modtager en årlig økologierklæring .................................................................................................. 25
Samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk produktionsenhed ........................................ 26
Sådan søger du om samtidig drift .......................................................................................................... 26
Betingelser for samtidig drift .................................................................................................................. 26
Overtager eller overdrager du arealer eller en hel bedrift (Producentskifte) .................................. 28
Blanketter til producentskifte .................................................................................................................. 28
Salg eller bortforpagtning af økologiske arealer..................................................................................... 29
Overtagelse af en bedrift........................................................................................................................ 29
Når du som økolog overtager en ikke-økologisk bedrift ......................................................................... 29
Når du som ikke-økolog overtager en økologisk bedrift eller et økologisk areal .................................... 30
Producentskifte ved konkurs .................................................................................................................. 31
Producentskifte ved dødsfald................................................................................................................. 32
Leje og udlejning af bygninger ........................................................................................................... 33
Udlejning af bygninger ........................................................................................................................... 33
Leje af bygninger ................................................................................................................................... 34
Udlejning af mindre havestykker til private............................................................................................. 34
Opbevaring af ikke-økologiske produkter på din økologiske bedrift ....................................................... 35
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
7.
8.
8.1
8.2
8.2.1
8.2.2
9.
9.1
10.
10.1
10.2
11.
11.1
12.
12.1
12.2
13.
13.1
13.2
13.3
13.3.1
13.3.2
13.3.3
13.3.4
13.3.5
Kontrol af økologiske bedrifter ........................................................................................................... 37
Regnskab og dokumentation .............................................................................................................. 38
Regnskab over bedriftens aktiviteter ...................................................................................................... 38
Regnskab ved salg ................................................................................................................................ 38
Salg af egne produkter til den endelige forbruger (stalddørssalg) ......................................................... 39
Har du samtidig drift? ............................................................................................................................. 39
Overtrædelse af økologireglerne ........................................................................................................ 40
Vil du klage over en afgørelse? ............................................................................................................. 41
Ophør som økolog ............................................................................................................................... 42
Bortfald af autorisation ........................................................................................................................... 42
Tilbagekaldelse af autorisation .............................................................................................................. 42
Adskillelse og skel til ikke-økologiske marker .................................................................................. 45
Opbevaring af de høstede afgrøder ....................................................................................................... 45
Du må ikke have parallelavl mellem afgrøder ................................................................................... 47
Hvornår er der parallelavl?..................................................................................................................... 47
Hvornår er parallelavl tilladt? ................................................................................................................. 49
Omlægning af marker til økologi ........................................................................................................ 50
Omlægningsperiodens længde .............................................................................................................. 50
Forlænget omlægningstid ...................................................................................................................... 52
Nedsat omlægningstid ........................................................................................................................... 52
Ordning A: Nedsat omlægningstid for marker under et miljøprogram .................................................... 53
Ordning B: Nedsat omlægningstid for natur- og landbrugsarealer, 3års-reglen ..................................... 54
Marker med græsningsret (gælder kun for ordning A & B) .................................................................... 55
Ordning C: ”Øvrige arealer”
................................................................................................................... 56
Ordning D: Mulighed for at svin og fjerkræ kan anvende udearealer 6 måneder efter
omlægningstidspunktet (denne ordning kan kun anvendes til egne eller forpagtede marker) ............... 57
Brug af frø, udplantningsplanter og vegetativt formeringsmateriale .............................................. 59
Definition af frø og vegetativt formeringsmateriale ................................................................................. 60
OrganicXseeds ...................................................................................................................................... 61
Vurdering af sorter ................................................................................................................................. 61
Hvordan får du tilladelse til at bruge ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale? ............... 61
Ansøgning til Landbrugsstyrelsen, kategori 1 ........................................................................................ 62
Ansøgning til Landbrugsstyrelsen, individuel tilladelse .......................................................................... 62
Generel tilladelse fra Landbrugsstyrelsen .............................................................................................. 63
Du skal have en ordrebekræftelse ved bestilling af ikke-økologisk frø .................................................. 64
Ikke-økologisk læggemateriale til kartofler ............................................................................................. 64
Økologiske frøblandinger ....................................................................................................................... 65
Fremavl
–
produktion af certificeret frø og formeringsmateriale ............................................................. 65
Kasseret fremavl .................................................................................................................................... 66
Hjemmeproduceret udsæd og læggemateriale ...................................................................................... 66
Brug af frøformerede udplantningsplanter (småplanter) ........................................................................ 67
Planter, der ikke bruges til produktion .................................................................................................... 67
Juletræer og pyntegrønt ........................................................................................................................ 67
Dokumentation på bedriften ................................................................................................................... 68
Regler for gødning og jordforbedring ................................................................................................ 69
Tilladt mængde kvælstof i husdyrgødning ............................................................................................. 69
14.
14.1
14.2
14.2.1
14.3
14.3.1
14.3.2
14.3.3
14.3.4
14.4
14.5
14.6
14.6.1
14.6.2
14.7
14.8
14.9
14.10
15.
15.1
4
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
15.2
15.2.1
15.2.2
15.2.3
15.3
15.4
16.
16.1
16.2
16.3
16.4
17.
17.1
17.2
17.3
17.4
18.
18.1
18.1.1
18.1.2
18.1.3
18.1.4
18.2
18.2.1
18.2.2
18.2.3
19.
20.
20.1
20.2
20.3
20.4
20.5
21.
21.1
21.2
21.3
21.4
21.5
21.5.1
21.6
21.7
21.8
21.9
21.10
21.10.1
22.
Brug af ikke-økologisk gødning.............................................................................................................. 70
Brug af ikke-økologisk husdyrgødning ................................................................................................... 71
Brug af ikke-økologisk husdyrgødning fra din egen bedrift .................................................................... 71
Brug af produkter fra bilag 1 .................................................................................................................. 71
Gødskning med biomasse fra biogasanlæg........................................................................................... 73
Produktion af økologisk og delvist økologisk afgasset gødning ............................................................. 74
Hvilke muligheder har du for plantebeskyttelse? ............................................................................. 76
Tilladte midler og metoder ..................................................................................................................... 76
Bekæmpelsesmidler, du undtagelsesvis kan bruge ved akut fare for afgrøden ..................................... 76
Basisstoffer ............................................................................................................................................ 77
Hvis din bedrift bliver ramt af forbudte midler......................................................................................... 78
Økologisk væksthusproduktion ......................................................................................................... 79
Omlægning til økologisk væksthusproduktion........................................................................................ 79
Gødskning i væksthuse ......................................................................................................................... 81
Voksemedier til økologisk produktion .................................................................................................... 81
Kompost til brug ved dyrkning af svampe m.m. ..................................................................................... 82
Dokumentation for planteavl .............................................................................................................. 83
Bilag på ind- og udgående produkter ..................................................................................................... 83
Bilag ved køb af frø, udplantningsplanter og vegetativt formeringsmateriale ......................................... 84
Bilag ved køb af husdyrgødning ............................................................................................................ 84
Bilag på ikke-økologiske gødnings- og jordforbedringsmidler ................................................................ 85
Bilag ved køb af voksemedier ................................................................................................................ 85
Logbog for planteavl .............................................................................................................................. 85
Gødningsforbrug .................................................................................................................................... 86
Brug af plantebeskyttelsesmidler ........................................................................................................... 86
Høst af afgrøder ..................................................................................................................................... 87
Tørring og rensning af korn og markfrø på en ikke-økologisk bedrift eller virksomhed............... 88
Indsamling af vilde planter, plantedele eller plantesaft .................................................................... 89
Ikke-tilladte gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter ......................................................................... 89
Tilladte gødninger og plantebeskyttelsesmidler i en passende mængde ............................................... 89
Forurenede områder .............................................................................................................................. 90
Giftige planter ........................................................................................................................................ 90
Indberetning af sankningsområdet og dokumentation ........................................................................... 90
Generelt om økologisk husdyrhold .................................................................................................... 92
Generelle principper i økologisk husdyrhold .......................................................................................... 92
Du må ikke have parallelavl mellem dyr af samme art ........................................................................... 93
Omlægning af husdyrhold til økologisk produktion ................................................................................ 93
Omlægningsperioden for et husdyr ........................................................................................................ 94
Samtidig omlægning .............................................................................................................................. 94
Køb af dyr i den samtidige omlægningsperiode ..................................................................................... 96
Genomlægning af dyr ............................................................................................................................ 96
Identifikation af dyr ................................................................................................................................. 97
Logbog for husdyrproduktion ................................................................................................................. 97
Besætningsliste ..................................................................................................................................... 98
Husdyrhold til eget brug ......................................................................................................................... 99
Omlægning af et husdyrhold til eget brug til økologisk produktion ....................................................... 100
Etablering af en besætning ............................................................................................................... 101
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
22.1
22.2
22.3
22.3.1
22.3.2
22.3.3
22.4
22.5
22.6
23.
23.1
23.2
23.3
23.3.1
23.4
23.4.1
23.4.2
23.4.3
23.5
24.
24.1
24.1.1
24.1.2
24.1.3
24.1.4
24.1.5
24.1.6
24.1.7
24.1.8
24.2
24.2.1
24.2.2
24.2.3
24.2.4
24.2.5
24.3
24.3.1
24.3.2
24.3.3
24.3.4
24.4
25.
25.1
25.1.1
25.1.2
25.1.3
25.1.4
25.1.5
25.1.6
25.1.7
Etablering og omlægning af en besætning inden for 4 år fra omlægningens start ............................... 102
Etablering og omlægning af en besætning efter 4 år fra omlægningens start...................................... 103
Indsættelse af ikke-økologiske dyr til fornyelse eller varig ændring af besætningen (pattedyr) ........... 103
Indsættelse af ikke-økologiske hundyr til fornyelse af besætningen .................................................... 103
Indsættelse af ikke-økologiske hundyr ved varig og betydelig udvidelse af besætningen,
udskiftning af race eller ændring af produktion .................................................................................... 104
Indsættelse af ikke-økologiske hundyr af en bevaringsværdig race .................................................... 105
Indsættelse af ikke-økologiske handyr ................................................................................................. 106
Dokumentation ved indsættelse af dyr ................................................................................................. 106
Genetablering af besætning................................................................................................................. 106
Marker til afgræsning ........................................................................................................................ 107
Afgræsning af omlægningsmarker ....................................................................................................... 107
Drivgange ............................................................................................................................................ 108
Afgræsning med ikke-økologiske dyr ................................................................................................... 108
Krav til de ikke-økologiske bedrifter dyrene kommer fra ...................................................................... 109
Leje eller udlejning af græsningsret ..................................................................................................... 109
Leje af græsningsret på en økologisk bedrift ....................................................................................... 110
Leje af græsningsret på en ikke-økologisk bedrift................................................................................ 110
Udlejning af græsningsret .................................................................................................................... 110
Samgræsning på offentlige arealer eller arealer ejet af et græsningslaug ........................................... 110
Økologisk kvæghold ......................................................................................................................... 112
Fodring af økologisk kvæg ................................................................................................................... 112
Brug af omlægningsfoder..................................................................................................................... 113
Tildeling af grovfoder til økologiske dyr ................................................................................................ 114
Mælkefodring ....................................................................................................................................... 114
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 114
Foderblandinger til drøvtyggere ........................................................................................................... 115
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 115
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 116
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 116
Opdrætsmetoder og staldforhold ......................................................................................................... 117
Arealkrav.............................................................................................................................................. 118
Lejeareal og strøelse ........................................................................................................................... 119
Opmåling af stalde ............................................................................................................................... 120
Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde ..................................................................................... 120
Bindestalde på små bedrifter ............................................................................................................... 120
Afgræsning og udeforhold.................................................................................................................... 121
Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november ................................................................................. 121
Vinterperioden fra 1. december til 1. marts og vinterlignende vejr ....................................................... 123
Slutfedning af dyr på stald ................................................................................................................... 123
Løbegårde til tyre over 1 år .................................................................................................................. 124
Udlicitering af pasningsansvar (f.eks. kviehotel) .................................................................................. 124
Økologisk svinehold .......................................................................................................................... 125
Fodring af økologiske svin ................................................................................................................... 125
Brug af omlægningsfoder..................................................................................................................... 126
Brug af ikke-økologisk foder ................................................................................................................ 127
Grovfoder til økologiske svin ................................................................................................................ 128
Mælkefodring ....................................................................................................................................... 128
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 128
Foderblandinger................................................................................................................................... 129
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 129
6
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
25.1.8
25.1.9
25.2
25.2.1
25.2.2
25.2.3
25.2.4
25.2.5
25.3
25.3.1
25.3.2
26.
26.1
26.2
26.3
26.3.1
26.3.2
26.3.3
26.3.4
26.3.5
26.3.6
26.3.7
26.4
26.5
26.5.1
26.5.2
26.5.3
26.5.4
26.5.5
26.5.6
26.5.7
26.5.8
26.5.9
26.6
26.7
26.7.1
26.7.2
26.7.3
26.8
26.9
27.
27.1
27.1.1
27.1.2
27.1.3
27.1.4
27.1.5
27.1.6
27.1.7
27.1.8
27.2
27.2.1
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 129
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 130
Staldforhold.......................................................................................................................................... 130
Arealkrav.............................................................................................................................................. 131
Lejeareal og strøelse ........................................................................................................................... 132
Krav til løbegårde ................................................................................................................................. 132
Opmåling af stalde ............................................................................................................................... 133
Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde og løbegårde ............................................................... 133
Udeforhold ........................................................................................................................................... 134
Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november ................................................................................. 135
Vinterperioden fra 1. december til 1. marts og vinterlignende vejr ....................................................... 135
Økologisk fjerkræ .............................................................................................................................. 136
Etablering af en fjerkræbesætning ....................................................................................................... 136
Indsættelse af ikke-økologiske fjerkræ til fornyelse eller varig ændring af besætningen ..................... 136
Fodring af økologisk fjerkræ ................................................................................................................ 137
Brug af omlægningsfoder..................................................................................................................... 138
Brug af ikke-økologisk foder ................................................................................................................ 138
Tildeling af grovfoder ........................................................................................................................... 139
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 139
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 140
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 140
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 140
Velfærd i fjerkræbesætninger .............................................................................................................. 141
Staldforhold.......................................................................................................................................... 143
Arealkrav indendørs ............................................................................................................................. 144
Flokstørrelse ........................................................................................................................................ 144
Foder og vand...................................................................................................................................... 145
Siddepinde ........................................................................................................................................... 145
Lysforhold ............................................................................................................................................ 145
Brug af elhegn/-tråde ved klumpning ................................................................................................... 146
Udgangshuller ...................................................................................................................................... 146
Opmåling af stalde ............................................................................................................................... 146
Skillevæg og adskillelse i stalden ........................................................................................................ 146
Rengøring af stalde i forbindelse med holdskifte ................................................................................. 147
Adgang til udeareal .............................................................................................................................. 147
Tomgangsperiode i fjerkræfolde .......................................................................................................... 148
Krav til beplantning for udearealer til æglæggende høner, levekyllinger og slagtekyllinger ................. 149
Krav til udeareal ved mobile huse ........................................................................................................ 151
Slagtealder for fjerkræ ......................................................................................................................... 152
Forældredyr og deres opdræt .............................................................................................................. 152
Økologiske får og gedehold.............................................................................................................. 154
Fodring af økologiske får og geder ...................................................................................................... 154
Brug af omlægningsfoder..................................................................................................................... 155
Tildeling af grovfoder ........................................................................................................................... 156
Mælkefodring ....................................................................................................................................... 156
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 156
Foderblandinger til får og geder ........................................................................................................... 157
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 157
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 158
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 158
Staldforhold.......................................................................................................................................... 159
Arealkrav.............................................................................................................................................. 159
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
27.2.2
27.2.3
27.2.4
27.3
27.3.1
27.3.2
28.
28.1
28.2
28.2.1
28.2.2
28.2.3
28.2.4
28.2.5
28.2.6
28.3
28.3.1
28.3.2
28.3.3
28.4
28.4.1
28.4.2
29.
29.1
29.1.1
29.1.2
29.2
29.3
29.4
29.5
29.6
29.7
29.8
29.9
29.10
29.11
30.
30.1
30.1.1
30.1.2
30.1.3
30.1.4
30.1.5
30.1.6
30.1.7
30.1.8
30.2
30.2.1
30.2.2
30.2.3
30.2.4
Lejeareal og strøelse ........................................................................................................................... 160
Opmåling af stalde ............................................................................................................................... 160
Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde og løbegårde ............................................................... 161
Afgræsning og udeforhold.................................................................................................................... 161
Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november ................................................................................. 161
Vinterperioden fra 1. december til 1. marts, og vinterlignende vejr ...................................................... 162
Hestehold på en økologisk bedrift ................................................................................................... 164
Hesteordningen ................................................................................................................................... 164
Fodring af økologiske heste ................................................................................................................. 165
Hvis du bruger omlægningsfoder ......................................................................................................... 166
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 167
Foderblandinger til heste ..................................................................................................................... 167
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 168
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 168
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 168
Staldforhold.......................................................................................................................................... 169
Arealkrav.............................................................................................................................................. 170
Lejeareal og strøelse ........................................................................................................................... 170
Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde ..................................................................................... 170
Afgræsning og udeforhold.................................................................................................................... 170
Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november ................................................................................. 171
Vinterperioden fra 1. december til 1. marts, og vinterlignende vejr ...................................................... 171
Økologisk biavl .................................................................................................................................. 173
Årlig indberetning af biavl .................................................................................................................... 173
Årlig indberetning af økologisk biavl .................................................................................................... 173
Årlig indberetning af ikke-økologisk biavl ............................................................................................. 173
Godkendelse af bigårdens placering ................................................................................................... 174
Biernes oprindelse ............................................................................................................................... 175
Omlægning .......................................................................................................................................... 175
Bistader, tavler og voks ....................................................................................................................... 175
Adskillelse af økologisk og ikke-økologisk produktion ......................................................................... 176
Fodring ................................................................................................................................................ 176
Slyngning ............................................................................................................................................. 176
Sygdomsforebyggelse og behandling .................................................................................................. 176
Krav til registrering ............................................................................................................................... 177
Høj dødelighed blandt bierne ............................................................................................................... 177
Økologisk kaninhold ......................................................................................................................... 178
Fodring af økologiske kaniner .............................................................................................................. 178
Brug af omlægningsfoder..................................................................................................................... 179
Tildeling af grovfoder ........................................................................................................................... 180
Mælkefodring ....................................................................................................................................... 180
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 181
Foderblandinger til kaniner .................................................................................................................. 181
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 182
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 182
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 182
Staldforhold.......................................................................................................................................... 183
Arealkrav.............................................................................................................................................. 184
Lejeareal og strøelse ........................................................................................................................... 184
Opmåling af stalde ............................................................................................................................... 184
Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde og løbegårde ............................................................... 184
8
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
30.3
30.3.1
31.
31.1
31.1.1
31.2
31.2.1
31.2.2
31.2.3
31.2.4
31.2.5
31.2.6
31.2.7
31.2.8
31.3
31.3.1
31.3.2
31.3.3
31.3.4
32.
32.1
32.2
32.2.1
32.2.2
32.3
32.4
32.5
32.5.1
32.6
32.7
32.8
32.9
32.10
32.11
33.
33.1
33.2
33.2.1
33.2.2
33.3
33.4
33.5
33.6
33.6.1
33.6.2
33.6.3
33.6.4
33.6.5
33.6.6
33.6.7
33.7
Udeforhold ........................................................................................................................................... 185
Afgræsning .......................................................................................................................................... 186
Økologisk hjortehold ......................................................................................................................... 187
Oprindelse og indsættelse af hjortedyr ................................................................................................ 187
Indsættelse af ikke-økologiske hjortedyr .............................................................................................. 187
Fodring af økologiske hjortedyr............................................................................................................ 188
Brug af omlægningsfoder..................................................................................................................... 189
Tildeling af grovfoder ........................................................................................................................... 190
Mælkefodring ....................................................................................................................................... 190
Du skal lave en foderopgørelse ........................................................................................................... 190
Foderblandinger til hjortedyr ................................................................................................................ 191
Fodermidler af mineralsk oprindelse .................................................................................................... 192
Tilsætningsstoffer i foder ..................................................................................................................... 192
Forbud mod GMO ................................................................................................................................ 192
Opstaldnings- og udeforhold ................................................................................................................ 193
Arealkrav.............................................................................................................................................. 194
Lejeareal og strøelse ........................................................................................................................... 195
Rengøring af udstyr og redskaber ....................................................................................................... 195
Vinterperioden fra 1. december til 1. marts og vinterlignende vejr ....................................................... 195
Behandling af økologiske dyr ........................................................................................................... 197
Sygdomsbehandling ............................................................................................................................ 197
Isolering af syge eller tilskadekomne dyr ............................................................................................. 199
Kalve op til 6 måneder ......................................................................................................................... 199
Svin ...................................................................................................................................................... 200
Opbevaring af medicin ......................................................................................................................... 200
Forebyggende behandling og brug af vækstfremmere er ikke tilladt ................................................... 201
Du skal føre medicinlogbog og behandlingsregnskab ......................................................................... 201
Hvad tæller med i behandlingsregnskabet? ......................................................................................... 202
Genomlægning af behandlede dyr ....................................................................................................... 203
Tilbageholdelsestid .............................................................................................................................. 204
Registrering og mærkning af behandlede dyr ...................................................................................... 205
Reproduktion og avlsmetoder .............................................................................................................. 205
Operative indgreb
–
halekupering, afhorning m.m. .............................................................................. 205
Sanering og bekæmpelse .................................................................................................................... 206
Handel med økologiske produkter ................................................................................................... 207
Dokumentation af økologisk status ...................................................................................................... 207
Salg til endelig forbruger ...................................................................................................................... 208
Stalddørssalg ....................................................................................................................................... 208
Salg fra gårdbutik ................................................................................................................................. 208
Salg af økologiske fødevarer til engros- og detailvirksomheder........................................................... 209
Køb og salg mellem økologiske bedrifter ............................................................................................. 209
Køb af økologiske produkter gennem mellemhandler .......................................................................... 210
Mærkning af økologiske produkter ....................................................................................................... 210
Ø-mærket............................................................................................................................................. 211
Ø-mærke til markedsføring og reklamer for økologiske varer .............................................................. 212
EU’s økologilogo
.................................................................................................................................. 212
Mærkning af udsæd m.m. .................................................................................................................... 213
Mærkning af gødning ........................................................................................................................... 213
Mærkning af plantebeskyttelsesmidler ................................................................................................. 213
Mærkning af foderstoffer ...................................................................................................................... 213
Transport af økologiske produkter ....................................................................................................... 214
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
33.7.1
33.7.2
33.7.3
33.8
33.9
33.9.1
33.9.2
Transport i egnede (lukkede) emballager ............................................................................................ 214
Transport i åbne emballager ................................................................................................................ 215
Mærkning under transport.................................................................................................................... 215
Import og samhandel inden for EU/EØS-landene og Schweiz............................................................. 215
Salg af økologiske produkter i andre lande .......................................................................................... 216
Økologicertifikat (økologierklæring) ..................................................................................................... 216
Kontroldokument for udenlandske kontrolorganers regler ................................................................... 217
Bilag 1.Liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler ........................................... 218
Bilag 2.Produkter, der i særlige tilfælde kan bruges til plantebeskyttelse på økologiske afgrøder .......... 226
Bilag 2.1
Basisstoffer ................................................................................................................................... 228
Bilag 3.Retningslinjer for rækkedampning af jorden i afgrøder på friland og for dampning i væksthuse 229
Bilag 4.Tilskudsordninger under Landdistriktsprogram 2000-2006, 2007-2013 og 2014-2020 til fremme af
natur og miljø .............................................................................................................................. 230
Bilag 5.Oversigt over reglerne for behandling i økologiske besætninger .................................................... 232
Bilag 6.Liste over tilladte ikke-økologiske foderstoffer og rengøringsmidler .............................................. 235
Bilag 7.Skala til vurdering af rejse-sig-adfærd hos kvæg .............................................................................. 239
Bilag 8.Dimensioner til sengebåse til malkekvæg .......................................................................................... 241
Bilag 9.Eksempel på rengøringsprocedure ..................................................................................................... 245
Bilag 10.Elektroniske breve fra Landbrugsstyrelsen i Tast selv-service ..................................................... 247
Bilag 11.Metode til vurdering af beplantning i hønsegårde ........................................................................... 249
Bilag 12.Definitionsliste .................................................................................................................................... 253
Bilag 13.Nyt i denne vejledning ........................................................................................................................ 256
Stikordsregister ................................................................................................................................................. 269
10
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0011.png
Velkommen
Økologiske jordbrugsbedrifter skal overholde særlige regler for økologisk produktion, og jordbrugsprodukter kan
kun sælges som økologiske, hvis de er produceret på en jordbrugsbedrift, der er autoriseret til økologisk produk-
tion.
Er vejledningen relevant for dig?
Vejledningen retter sig især til:
Landmænd og andre, der har en økologisk produktion.
Konsulenter, der rådgiver om økologisk jordbrugsproduktion.
Hvad kan du læse om i vejledningen?
I vejledningen beskriver vi reglerne for økologisk jordbrugsproduktion i Danmark og du kan blandt andet læse om:
Hvordan du bliver autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.
Hvordan du skal dyrke jorden, for at afgrøden er økologisk.
Hvilke krav, der er til dokumentation.
Hvordan kontrollen af autoriserede bedrifter foregår.
Hvordan du skal holde husdyrene, for at kød, mælk eller æg er økologiske.
Hvordan du kan markedsføre økologiske produkter.
Hvilke krav, der er ved import og eksport af økologiske produkter.
Når reglerne bliver ændret, opdaterer vi vejledningen. Du kan følge med i ændringerne ved at abonnere på nyhe-
der om økologi på Landbrugsstyrelsens hjemmeside,
www.lbst.dk/abonner.
Du kan abonnere på to typer af økologi-nyheder.
Kategorien ”Økologi” er til
dig, der gerne vil modtage brede ny-
heder, der er relevante for alle, der interesserer sig for økologi, og ”Økologi
-
regler og vejledning” er til dig, der
gerne vil modtage oplysninger og nyheder om tilskud, produktion, regler og kontrol, som er relevante for økologi-
ske landmænd, gartnere og forsyningsvirksomheder.
Det er også på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, under
”Landbrug”
og dernæst
”Økologi”,
at du finder den se-
nest opdaterede vejledning.
Godt at vide, inden du går i gang med at læse
I bilag 13,
”Nyt i denne vejledning”, kan du danne dig et overblik over, hvad der er af ændringer og tilføjelser
siden sidste vejledning.
Alle ord markeret med * i teksten er defineret i definitionslisten, som du finder i bilag 12.
På
Landbrugsstyrelsens hjemmeside,
under
”Landbrug”
og dernæst
”Økologi”,
kan du finde diverse blanketter
nævnt i denne vejledning, som du skal bruge ved økologisk jordbrugsproduktion. På hjemmesiden kan du desu-
den finde en liste over autoriserede økologer, oftest stillede spørgsmål og svar om økologi, regler vedrørende
økologi, m.m.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0012.png
Lovgrundlag
Reglerne om økologisk jordbrugsproduktion omfatter bestemmelserne i:
RFO: Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske
produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (med senere ændring).
KFO: Kommissions forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion om mærkning af økologiske produkter, for så vidt
angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (med senere ændringer).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rå-
dets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande*
(importforordningen) (med senere ændringer).
Økologilov, lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2020.
Bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. (Økologibekendtgørel-
sen).
Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser.
Bestemmelserne i forordningerne, loven og bekendtgørelserne er uddybet i denne vejledning.
Økologireglerne erstatter ikke andre regler, der regulerer dansk jordbrugsproduktion. Hvis et område er reguleret
af både økologireglerne og andre regler, skal du derfor overholde alle reglerne.
Der er særlige regler for den økologiske produktion i hele kæden fra jord til bord.
Administrationen af det økologiske regelsæt er delt mellem:
Landbrugsstyrelsen
–
Jordbrugskontrol,
der varetager administration og kontrol af reglerne om økologisk jord-
brugsproduktion og om markedsføring af økologisk frø, sædekorn, vegetativt planteformeringsmateriale, foder-
stoffer, gødning og nonfood produkter.
Udover reglerne for jordbrugsproduktion, er der regler for virksomheder, som for eksempel foderstofvirksomheder,
frø- og såsædsvirksomheder og grøntørrerier, som leverer produkter til de økologiske landmænd. Du kan få op-
lysninger om disse regler hos:
Landbrugsstyrelsen
Kunder & Produktion
Jordbrugskontrol
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Telefon 33 95 80 00
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.lbst.dk
Landbrugsstyrelsen
–
Arealtilskud,
der varetager reglerne om offentligt tilskud til fremme af økologisk jordbrug.
Du kan få flere oplysninger om mulighederne for offentligt tilskud til økologisk jordbrug hos:
Landbrugsstyrelsen
Kunder & Produktion
Arealtilskud
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Telefon 33 95 80 00
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.lbst.dk
12
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0013.png
Fødevarestyrelsen,
der varetager administration og kontrolkoordinering i relation til reglerne om markedsføring,
forarbejdning, mærkning mv. af økologiske fødevarer.
Inden for økologien er der regler for de virksomheder, der køber de økologiske landmænds produkter, som for
eksempel slagterier og mejerier, samt regler om salg og markedsføring af økologiske produkter til forbrugerne. Du
kan få oplysninger om disse regler hos:
Fødevarestyrelsen
(Den lokale kontrolafdeling)
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Telefon 72 27 69 00
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.fvst.dk
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde oplysninger om den lokale kontrolafdeling, hvis du indtaster dit
postnummer.
Husk også den generelle lovgivning
Når du er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, skal du overholde økologireglerne, som er beskrevet i
denne vejledning, men du skal også overholde de generelle regler, som gælder for alle danske jordbrugsbedrifter.
De generelle regler er ikke beskrevet i denne vejledning og du har selv pligt til at sikre, at de bliver overholdt. Det
er for eksempel generelle regler om dyrevelfærd, gødning, og medicinhåndtering.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0014.png
1. Sådan bliver du økolog
1.1
Ansøgning om autorisation
Du kan søge om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion hele året. Både en fysisk og en juridisk person kan
søge om autorisation
1
.
Se
Ansøgningsskema om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion
2
og
vejledning til at udfylde skemaet.
Du skal være opmærksom på, at din ansøgning* om autorisation ikke er en ansøgning* om tilskud. Hvis du øn-
sker at søge tilskud, skal du anvende Tilsagnsskemaet som du finder på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Har du spørgsmål vedrørende tilskud, skal du kontakte Arealtilskud på
[email protected]
eller tlf. 33 95 80 00.
Din ansøgning om autorisation skal blandt andet indeholde:
En fuldstændig beskrivelse af produktionen på bedriften og af bedriftens lokaler/bygninger
3
.
Kort over alle bedriftens arealer, både egne og tilforpagtede marker. Andre arealer du skal være særligt op-
mærksom på at få med i ansøgningen er eksempelvis:
-
Areal på en bedrift, der tidligere har haft karakter af have, f.eks. frugttræer, som skal indgå som produkti-
onsareal, skal indberettes som sådan.
-
Naturarealer som skal bruges til udearealer.
-
Øvrige arealer der påtænkes senere at indgå i bedriften.
-
Læhegn, hvis de skal bruges i sammenhæng med tilstødende marker.
-
Arealer hvor der ikke søges grundbetaling, men som alligevel skal indberettes som et areal der indgår i den
økologiske drift.
Bygningsskitse såfremt der er bygninger på bedriften.
En plan for hele bedriftens omlægning*
4
. Planen skal være attesteret af en konsulent, der er godkendt hertil af
SEGES
5
. Du finder listen over de godkendte konsulenter på
SEGES’ hjemmeside.
Oplysninger om, hvorvidt du eller lederen af den daglige drift inden for de seneste 5 år er fundet skyldig i over-
trædelse af følgende love med tilhørende bekendtgørelser:
-
dyreværnsloven,
-
lov om hold af dyr,
-
lov om dyrlæger,
-
lov om afgift af bekæmpelsesmidler,
-
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, eller
-
lov om foderstoffer
6
.
Oplysninger om, hvorvidt du ejer andre konventionelle eller økologiske produktionsenheder*, hvad enten disse
er personligt ejet eller delvist ejet i selskabsform
7
.
Vær opmærksom på, at yderligere oplysninger kan være nødvendige for netop din ansøgning*. Læs mere i
vej-
ledning til ansøgningsskema.
Du skal desuden være opmærksom på, at du ved kontrol skal kunne fremvise en beskrivelse af forholdsregler
samt en rengøringsprocedure, der skal reducere risikoen for forurening med produkter og stoffer, der ikke er tilladt
1
2
3
4
5
6
7
Økologibekg., § 3, stk. 1
Økologibekg., § 3, stk. 2
KFO, artikel 63, stk. 1, litra a
KFO, artikel 63, stk. 1, litra b
Økologibekg., § 3, stk. 3
Økologibekg., § 4 og økologiloven, § 8
Økologibekg.. § 5, stk. 2
14
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0015.png
i økologisk produktion
8
. Disse vedrører både maskiner og opbevaringssteder i hele din produktionskæde. Se ek-
sempel i bilag 9.
Selvom du eller driftslederen inden for de seneste 5 år er fundet skyldig i et strafbart forhold, betyder det ikke
nødvendigvis, at du ikke kan blive autoriseret. Landbrugsstyrelsen foretager en konkret vurdering af, om overtræ-
delsen har en sådan karakter, at vi har grund til at antage, at du eller driftslederen ikke vil drive bedriften efter
økologireglerne
9
. Det kan for eksempel være tilfældet ved grove overtrædelser. Mindre overtrædelser vil ikke
medføre, at vi nægter dig autorisation. For eksempel vil en bøde ikke nødvendigvis betyde, at du ikke kan blive
autoriseret. Vi vil i den konkrete vurdering bl.a. tage hensyn til økologiens troværdighed i forhold til forbrugerne
10
.
Landbrugsstyrelsen kan også nægte dig autorisation, hvis du inden for de seneste 5 år har fået tilbagekaldt din
autorisation, og vi har grund til at antage, at du ikke vil drive bedriften økologisk efter reglerne
11
.
Omlægning af din bedrift og autorisationskontrol
Du skal begynde omlægningen af din bedrift senest 6 måneder efter, vi har modtaget din ansøgning*. Du kan tid-
ligst begynde omlægning*, når vi har modtaget ansøgningen. Du forpligter dig til at overholde økologireglerne fra
den dato, hvor du begynder omlægningen
12
. Du har mulighed for at ændre i din omlægningsplan, se afsnit 2.1.
Vi gennemfører en autorisationskontrol på din bedrift
13
. Hvis betingelserne for autorisation er opfyldt, vil vi sende
dig et autorisationsbevis* via Tast selv-service med dit autorisationsnummer (se mere om elektroniske breve i
Tast selv i bilag 10). Du vil også få en kontrolrapport via Tast selv-service, som dokumentation for, at din produk-
tion har opfyldt kravene i økologireglerne.
Du er først autoriseret til økologisk jordbrug, når du har modtaget dit autorisationsbevis*. Det betyder, at du først
må sælge eventuelle produkter med økologisk eller omlægningsstatus, når du har modtaget dit autoristionsbevis,
og i øvrigt overholder betingelserne for omlægning*, se kapitel 2.
8
9
KFO, artikel 63, stk. 1, litra c
Økologiloven, § 8, stk. 1, nr. 2
Økologiloven, § 3
Økologiloven, § 8, stk. 1, nr. 1
Økologibekg., § 9 og § 10
Økologibekg. § 7, stk. 1
10
11
12
13
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0016.png
16
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0017.png
2. Generelt om omlægning til
økologisk jordbrugsproduktion
Omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion skal omfatte hele din bedrift. Dette kapitel handler om tidsfristerne
for omlægning*, hvordan du kan ændre et omlægningstidspunkt*, og hvilke dele af bedriften du kan undlade at
omlægge. For at læse om omlægning* af marker, se kapitel 13, og for omlægning* af husdyr, se kapitel 21.
Du skal oplyse et omlægningstidspunkt* for alle bedriftens marker og for hele bedriftens husdyrhold
14
. De eneste
undtagelser fra denne regel er beskrevet i afsnit 2.5. Omlægningstidspunktet* er den dato, hvorfra du forpligter
dig til at overholde økologireglerne.
Du kan tidligst begynde omlægning* den dato, hvor du indberetter omlægningen til Landbrugsstyrelsen. Du skal
have fuld rådighed over marker og dyr, før du kan omlægge dem. Marker og dyr kan omlægges i hele måneden.
Du behøver ikke at omlægge alle marker og dyr på én gang. Du skal begynde omlægningen af den første mark
senest 6 måneder efter, at vi har modtaget din ansøgning* om autorisation
15
. Du skal begynde omlægningen af
de sidste produktionsarealer (gælder også indberettede naturarealer) og dyr inden udgangen af det 4. kalenderår
efter, at du er begyndt omlægningen
16
. Se eksempel:
Eksempler på datoer for omlægning af marker og husdyr
Landbrugsstyrelsen modtager din ansøgning om autorisation til økolo-
gisk jordbrugsproduktion 15. april 2020.
Du kan tidligst begynde omlægning af marker 15. april 2020.
Du skal begynde omlægning af den første mark senest 15. oktober
2020.
Du skal begynde omlægning af de sidste marker og husdyr inden ud-
gangen af 2024. Du har således resten af 2020 plus 4 hele kalenderår
til at omlægge bedriften.
Du skal begynde omlægning af de sidste marker senest 31. december
2024.
14
15
16
Økologibekg., § 10, stk. 1
Økologibekg., § 9, stk. 1
Økologibekg. § 11, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0018.png
Når alle dine marker er omlagt eller under omlægning*, skal du overholde økologireglerne på hele bedriftens
areal, også i driftsbygninger og på gårdspladser, veje og levende hegn
17
. Det gælder dog ikke bortforpagtede
marker, udlejede bygninger, stuehuset og private køkken- og prydhaver.
Det betyder ikke, at hele bedriftens areal betragtes som under omlægning eller som økologisk efter det 4. kalen-
derår. Hvis du senere søger nedsat omlægningstid, til arealer, der altid har tilhørt din bedrift, men som først på et
senere tidspunkt registreres som driftsareal
18
, tager Landbrugsstyrelsen individuel stilling hertil.
Efter det 4. kalenderår skal du straks på overtagelsesdatoen omlægge nye marker eller dyr, som du køber eller
tilforpagter
19
. Det gælder også marker eller bygninger, som vender tilbage til bedriften efter en bortforpagtning
eller udlejning.
Du kan omlægge følgende typer af dyr til økologisk produktion: kvæg, herunder bøfler og bisoner, hovdyr, svin,
får, geder, hjortedyr, fjerkræ, kaniner og bier
20
, jf. de gældende økologiregler for de enkelte dyrearter. Andre dyr
vil som udgangspunkt også kunne omlægges under særlige betingelser, herunder en overholdelse af de gene-
relle principper for økologisk produktion. Har du spørgsmål i forbindelse med opstart af økologisk produktion med
andre dyr, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsen for vejledning ved at skrive til
jordbrugskon-
[email protected]
eller ringe på tlf. 33 95 80 00.
2.1
Ændring af et omlægningstidspunkt
Hvis du vil ændre et omlægningstidspunkt*, gælder følgende
21
:
Du skal altid give Landbrugsstyrelsen skriftlig besked om ændringen, på mail:
[email protected].
Du kan ikke ændre et omlægningstidspunkt*, der allerede er passeret.
Du kan ikke vælge et nyt omlægningstidspunkt*, der ligger før den dato, hvor vi modtager din besked om æn-
dringen.
2.2
Samtidig omlægning
Hvis du har husdyr, har du mulighed for at vælge samtidig omlægning* af bedriften. Samtidig omlægning* bety-
der, at du omlægger bedriftens besætning, græsarealer og andre foderarealer samtidig. Den samlede omlæg-
ningstid* for dyrene og deres afkom, samt græs- og foderarealer bliver nedsat til 24 måneder
22
.
Der er nogle begrænsninger ved denne omlægningsform, men den kan være en fordel, da du så kan sælge dyr,
og/eller produkter fra dine dyr, som økologiske, allerede efter 24 måneder.
Hvis du ønsker samtidig omlægning*, skal du krydse det af i din ansøgning* om autorisation til økologisk jord-
brugsproduktion. Du kan ikke vælge samtidig omlægning*, når du er begyndt omlægningen
23
.
Du kan læse mere om reglerne for samtidig omlægning* i afsnit 21.5.
17
18
19
20
21
22
23
Økologibekg., § 9, stk. 2 og RFO, artikel 11, 1. led og KFO, artikel 2, litra f
KFO, artikel 36, stk. 2, litra b
Økologibekg., § 11, stk. 2 (undtagelse i § 12)
KFO, artikel 7
Økologibekg., § 10, stk. 3
KFO, artikel 38, stk. 2 og økologibekg., § 13
Økologibekg., § 13
18
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0019.png
2.3
Definition af en bedrift
En bedrift er samtlige produktionsenheder*, der ledes under ét med henblik på fremstilling af landbrugsprodukter,
havebrugsprodukter samt skovbrug. Både ejede og tilforpagtede marker er en del af bedriften
24
.
Bygninger er også en del af bedriften, hvis du bruger dem i forbindelse med driften. Det gælder både ejede og
lejede bygninger eller dele af bygninger
25
. Lokaler, hvor du forarbejder, pakker eller sælger bedriftens egne land-
brugsprodukter, kan også være en del af bedriften
26
.
Bortforpagtede marker, udlejede bygninger, stuehuset og private køkken- og prydhaver er ikke en del af bedriften.
2.4
Definition af en produktionsenhed
Den økologiske produktionsenhed* udgøres af alle marker, dyr og bygninger, der indgår i den økologiske produk-
tion. Det gælder også marker og dyr, der er under omlægning*
27
.
Har du en bedrift som består af to produktionsenheder*: En økologisk og en ikke-økologisk produktionsenhed*,
skal du have klar fysisk adskillelse mellem den økologiske og den ikke-økologiske produktionsenhed*
28
. En be-
drift, der består af en økologisk og en ikke-økologisk produktionsenhed, kan kun forekomme, når du har tilladelse
til samtidig drift.
Det gælder både mellem økologiske og ikke-økologiske marker og dyr, og når du opbevarer de høstede afgrøder
eller produkter, som gødning og foder. Læs mere om skel i kapitel 11 og om opbevaring i afsnit 11.1.
Tæt samarbejde mellem økologiske og ikke-økologiske producenter, eller flere produktionsenheder dre-
vet af samme erhvervsdrivende
Hvis du er en del af et tæt samarbejde med ikke-økologiske producenter, eller du driver flere produktionsenheder*
(hvor den, eller de samme personer, indgår i ledelsen), skal du på kontrollen kunne vise dokumentation fra de
andre enheder om håndteringen af de økologiske varer. Landbrugsstyrelsen kan også, som en del af økologikon-
trollen, foretage kontrol af disse ikke-økologiske enheder
29
.
2.5
Dele af bedriften, som du ikke behøver at omlægge
Nedenfor er en liste over dele af driften, du ikke behøver at omlægge.
24
25
26
27
28
29
KFO, artikel 2, litra e jf. litra f og økologibekg. § 2, nr. 1
RFO, artikel 11, 1. led og KFO, artikel 2, litra f
RFO, artikel 11, 1. led
KFO, artikel 2, litra f
RFO, artikel 11, 3. afsnit og KFO, artikel 17, stk. 1 (i visse tilfælde artikel 40, stk. 1, litra a, nr. ii)
KFO Artikel 73
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0020.png
TABEL 2.1.
Køkken- og prydhaver
Haven er ikke en del af bedriften. Hvis du vælger, at et areal der tidligere
havde karakter af have skal indgå som produktionsareal, skal du overholde
økologireglerne på arealet fremadrettet.
Hvis du ikke omlægger haven, er der følgende krav:
-
Der skal være et tydeligt skel mellem haven og dine økologiske mar-
ker
30
. Læs mere om skel i kapitel 11.
-
Du må ikke sælge produkter fra haven, hverken som økologiske el-
ler som ikke-økologiske
31
.
-
Du må ikke opbevare hjælpestoffer til haven i driftsbygningerne.
-
Hvis du alligevel ønsker at sælge produkter fra haven, skal du have
tilladelse*
til ”Samtidig
drift*”
(se punkt 4 ”Produktionsenheder
med
tilladelse til samtidig drift”)
Vær opmærksom på, at der ikke kan søges om nedsat omlægningstid på
arealer, der har været køkken- og prydhaver
32
.
Husdyrhold til eget brug*
Du kan have et mindre husdyrhold, der udelukkende er til eget brug, uden
at der er krav om, at dyrene skal omlægges til økologisk produktion
33
. An-
tallet af dyr inden for de forskellige arter må normalt ikke overstige maksi-
mumgrænsen for husdyrhold til eget brug*
–
se Tabel 21.3. Du skal op-
fylde en række betingelser, som fremgår af afsnit 21.10.
Heste
Hvis du har heste, kan du vælge at holde dem under hesteordningen. Der
er ingen begrænsning på antallet af heste, som du kan holde under denne
ordning. Hestene bliver ikke omlagt til økologi, men skal fodres efter økolo-
gireglerne. Du kan dog bruge enkelte ikke-økologiske foderstoffer specielt
beregnet til heste. Ordningen giver mulighed for, at ikke-økologiske heste
fra andre bedrifter kan opstaldes og komme på græs på din bedrift
34
. Læs
mere om hesteordningen i afsnit 28.1.
Produktionsenheder* med tilla-
delse*
til ”Samtidig
drift*”
Landbrugsstyrelsen kan give dig tilladelse* til at drive en ikke-økologisk
produktionsenhed* samtidig med den økologiske
35
. Det kan for eksempel
være en ikke-økologisk mark eller en ikke-økologisk husdyrbesætning. Du
skal opfylde en række betingelser for at få tilladelse*
til ”Samtidig
drift*”.
Du
kan læse mere om ”Samtidig
drift*”
i kapitel 4.
Skovarealer
Økologireglerne gælder landbrugsdrift, men ikke skovdrift. Derfor kan man
godt drive en skov med brug af konventionelle plantebeskyttelsesmidler
samtidig med, at man driver økologisk landbrug, uden at man har samtidig
drift*. Du må godt fodre med konventionelt foder på foderpladser til vildt på
den frie vildtbane, i skove som ikke er omlagt til økologi.
30
31
32
33
34
35
RFO, artikel 11, 3. afsnit
Økologiloven, § 5
KFO, artikel 36, stk. 2, litra b
Økologibekg., § 12, stk. 1
Økologibekg., § 12, stk. 1, nr. 1
Økologibekg., § 6
20
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0021.png
Du skal være opmærksom på reglerne om opbevaring, hvis du bruger han-
delsgødning, plantebeskyttelsesmidler, fodermidler, eller andre produkter i
din ikke-økologiske skov. Læs mere om opbevaring i afsnit 6.4.
Du skal kun omlægge skovarealer, hvis de indgår i din økologiske produk-
tion
36
, for eksempel til afgræsning eller indsamling af vilde planter
2.6
Regler for økologiske skove
Du kan aldrig sælge træ og træprodukter som økologiske, heller ikke hvis du omlægger din skov til økologi. Dette
skyldes at træ og træprodukter ikke er omfattet af økologireglerne
37
. Der gælder dog særlige regler for juletræer
og pyntegrønt, se afsnit 14.8.
Hvis du ønsker at bruge din skov i din økologiske produktion, for eksempel til afgræsning eller indsamling af vilde
nødder eller bær, skal du omlægge skovarealet til økologisk produktion. Du skal så overholde økologireglerne på
arealet.
Omlægningstiden* for din skov afhænger af, hvad du bruger den til
38
. Bruger du skoven til afgræsning, er omlæg-
ningsperioden* normalt 2 år
39
. Samler du vilde planter, nødder, bær, plantesaft eller lignende, er omlægningsperi-
oden* 3 år
40
. Du kan læse mere om omlægningsperiodens længde i afsnit 13.1 og om indsamling af vilde planter
og plantedele i kapitel 20.
Du behøver ikke bruge økologiske planter ved etablering eller genplantning af træer i din skov.
2.7
Juletræer og pyntegrønt
Hvis du vil etablere en produktion af økologiske juletræer eller pyntegrønt, skal du bruge økologiske frø eller ud-
plantningsplanter. Hvis der ikke er økologiske frø på markedet, kan du søge om tilladelse* til at bruge ikke-økolo-
giske frø, se afsnit 14.3. Landbrugsstyrelsen kan ikke give dig tilladelse* til at bruge ikke-økologiske småplanter.
Du skal etablere juletræerne på marker, der er under omlægning* eller omlagt til økologisk produktion.
Du kan omlægge en ikke-økologisk produktion af pyntegrønt, der er etableret, før du begynder omlægning*. Om-
lægningsperioden* er 3 år, da det betragtes som en flerårig afgrøde eftersom der høstes skud i flere år
41
. Du skal
have tilladelse* fra Landbrugsstyrelsen, før du kan sælge økologisk pyntegrønt fra træer, der ikke er etableret på
basis af økologiske frø eller udplantningsplanter.
2.8
Regler for levende hegn og vildtremiser
Når alle bedriftens marker er omlagt eller under omlægning* til økologi, skal du også overholde økologireglerne
på bedriftens levende hegn og vildtremiser
42
. Du må derfor kun tilføre gødning og plantebeskyttelsesmidler, der er
tilladt efter økologireglerne. Du kan læse mere om gødning i kapitel 15, og om plantebeskyttelse i kapitel 16. Du
skal omlægge og indberette de ovennævnte områder, hvis du vil bruge dem i din produktion. Det er muligt at
36
37
38
39
40
41
42
Økologibekg., § 12, stk. 2
RFO, artikel 1, stk. 2
KFO, artikel 36, stk. 1
KFO, artikel 36, stk. 1
KFO, artikel 36, stk. 1
KFO, artikel 36, stk. 1
RFO, artikel 11, 1. afsnit
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0022.png
søge om nedsat omlægningstid, men du skal kunne dokumentere, at arealet har været behandlet efter økologiske
principper i en periode på mindst 3 år forud ansøgningen, se afsnit 13.
Planter du vedplanter i vildtremiser, hegn og skov, behøver de ikke være økologiske, forudsat de ikke indgår i den
økologiske produktion. Etablerer du derimod etårige planter i skov, hegn og vildtremiser, skal du bruge økologisk
frø eller vegetativt formeringsmateriale. Der er dog de samme muligheder for dispensation til at bruge ikke-økolo-
gisk materiale som for produktionsarealer, se afsnit 14.3.
Hvis du fodrer vildtet, skal det ske efter økologireglerne
43
.
2.9
Omlægning af jordløse bedrifter
Når du omlægger en bedrift uden egne marker, skal du i din ansøgning* om autorisation beskrive, hvordan du vil
tilrettelægge din produktion, se kapitel 2. Et husdyrbrug betragtes som jordløst, hvis det ikke har marker til rådig-
hed for produktion af afgrøder eller spredning af gødning enten direkte eller via en samarbejdsaftale. Inden du
begynder omlægning*, er det derfor et krav, at du skal indgå skriftlige samarbejdsaftaler med andre bedrifter om,
at de aftager din husdyrgødning
44
.
Hvis der er et krav om, at dyrene skal have adgang til græsningsarealer, skal du indgå samarbejdsaftaler om fo-
der-/grovfoderproduktion, samt græsningsaftaler. Du kan lave aftaler med bedrifter, der er omlagt til økologisk
produktion, eller er begyndt omlægning*.
Du skal sørge for at indgå aftaler om at afsætte al den husdyrgødning, som du forventer at producere i en gød-
ningsplanperiode
45
. Du skal indgå aftalerne før planperioden starter. For planperioden 2020/2021 skal du derfor
indgå aftalen senest 31. juli 2020.
Hvis planperioden starter, uden at du har tilstrækkelige aftaler til at afsætte al din husdyrgødning, overtræder du
økologireglerne. Du risikerer derfor at miste din autorisation.
Hvis en aftale falder væk midt i en planperiode, skal du straks indgå en ny aftale. Hvis du ikke gør det, risikerer du
at miste din autorisation.
Du skal kunne fremvise aftalerne ved kontrolbesøg
46
.
Hvis du ønsker at leje græsningsret på ikke-økologiske landbrugs- og naturarealer, skal du først søge om nedsat
omlægningstid* til disse arealer. Du kan læse mere om lejet græsningsret i afsnit 13.3.3.
43
Fortolkning: Remiserne er omfattet af bedriften jf. RFO, artikel 11, 1. led. Der er ikke hjemmel til at tillade at udbringe og opbe-
vare ikke-økologisk foder. Opbevaring ville stride med KFO, artikel 35.
KFO, artikel 16
KFO, artikel 3, stk. 3
KFO, artikel 66 og artikel 72
44
45
46
22
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0023.png
3. Indberetning af din produktion
Du skal indberette oplysninger om din produktion til Landbrugsstyrelsen
47
. Du skal mindst én gang årligt indbe-
rette din forventede produktion for det kommende år. Derudover skal du indberette væsentlige ændringer i pro-
duktionen løbende
48
.
3.1
Årlig indberetning
Du skal indberette oplysningerne om din produktion i Fællesskemaet via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-
service
49
. Du kan vælge at tage udgangspunkt i tidligere års indberetninger. I så fald skal du rette de oplysninger,
som ikke længere er korrekte. Den årlige indberetning udgør et essentielt grundlag for Landbrugsstyrelsens kon-
trol af de økologiske bedrifter.
Du skal hvert år indberette oplysninger om
50
:
Din planteproduktion i den løbende vækstsæson*, herunder om marker, afgrøder og omlægningstidspunkt*.
Græsningsrettigheder.
Din husdyrproduktion i det løbende kalenderår, herunder husdyrholdets gennemsnitlige størrelse, omlægnings-
dato* for besætningen eller datoen, hvor du påbegyndt økologisk produktion, samt husdyrhold til eget brug*.
Placering og antal bistader (indberetning foregår i skema ”Økologisk Biavl” via Tast selv-service).
Om der er pakkeri tilknyttet og om der er væksthusproduktion på bedriften.
Ændringer i ejerskab af andre konventionelle eller økologiske jordbrugsproduktionsenheder, hvad enten disse
er personligt ejet eller delvist ejet i selskabsform
51
.
Har du kun økologisk biavl, og ingen anden produktion, er det ikke nødvendigt at indberette i Fællesskemaet.
I 2020 skal du indberette oplysningerne senest 17. april.
Hvis du ikke foretager din indberetning i Fællesskemaet, vil vi tilbagekalde din autorisation til økologisk jordbrugs-
produktion, da den manglende indberetning umuliggør en fuldstændig kontrol af din bedrift og derfor er en grov
overtrædelse af økologireglerne
52
. Hvis du indberetter for sent, kan du risikere, at vi tilbagekalder din autorisa-
tion
53
.
Du vil ikke modtage din økologierklæring*, hvis du ikke har indberettet din årlige produktion.
Modtager du økologi- eller miljøtilskud til dine marker, skal du også indberette tilskudsoplysninger i Fællesske-
maet. Fristen for at indberette tilskudsoplysninger er ligeledes senest 17. april. Har du spørgsmål til reglerne for
tilskud, kan du kontakte Arealtilskud på
[email protected]
eller tlf. 33 95 80 00.
47
48
49
50
51
52
53
KFO, artikel 71 og økologibekg., § 14, stk. 1
KFO, artikel 64
Økologibekg., § 14, stk. 2
Økologibekg., § 14, stk. 1
Økologibekg., § 14, stk. 5
Økologiloven, § 10, stk. 1
Økologiloven, § 10, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0024.png
3.2
Indberetning af ændringer på bedriften
Du skal meddele væsentlige ændringer til Landbrugsstyrelsen
54
. Det gælder for eksempel ændringer i forhold til
tidligere indberettede oplysninger og ved erhvervelse af nye produktionsbygninger, ændringer af afgrøder, mv.
Hvis du ikke indberetter væsentlige ændringer, vil det som udgangspunkt medføre, at du ikke kan sælge dine pro-
dukter som økologiske
55
.
Du skal være opmærksom på, at ændringer på din bedrift kan få konsekvenser for dine tilskud. Som modtager af
tilskud har du pligt til løbende at give Landbrugsstyrelsen besked om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn
om tilskud eller tilbagebetaling af tilskud. Du kan kontakte Arealtilskud for flere oplysninger om tilskudsreglerne
eller se i
Vejledning om Økologisk Arealtilskud.
Hvis du ophører dit CVR-nummer til din enkeltmandsvirksomhed og ønsker at videreføre autorisationen i dit CPR-
nummer, er der tale om en væsentlig ændring og derfor skal dette meddeles skriftligt straks til Jordbrugskontrol,
[email protected].
Hvis dette undlades risikerer du, at din autorisation bortfalder.
3.2.1
Ændringer vedrørende marker
Du skal indberette nye marker til Landbrugsstyrelsen på blanketten
”Indberetning af nye arealer”,
som du finder
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside
56
. Hvis du også indberetter markerne i den årlige indberetning i Fællesske-
maet, behøver du ikke at sende blanketten.
Du kan tidligst begynde omlægning* af nye marker, når de er indberettet til Landbrugsstyrelsen.
Hvis det er mere end 4 kalenderår siden, din bedrift begyndte omlægning* til økologi, skal du omlægge alle nye
marker straks ved overtagelsen
57
. Du skal derfor indberette marker senest på overtagelsesdagen.
Du skal indsende producentskifteskemaer til Landbrugsstyrelsen, hvis:
du overtager marker, som allerede er økologiske eller under omlægning*
58
du sælger eller bortforpagter marker
59
til en landmand, som er eller vil være økolog
du modtager tilskud til markerne
Hvis du sælger eller bortforpagter marker, efter udløb af Fællesskemaets indberetningsfrist, til en landmand, som
ikke er eller vil være økolog, skal du indberette det til Landbrugsstyrelsen på blanketten
”Indberetning af fragåede
arealer”,
som du ligeledes finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du kan læse mere om producentskifte* i kapitel 5.
Hvis du alene har ændringer til afgrøden, du tidligere har indberettet, skal du ændre afgrøden i Tast selv-service.
Når du gør det, vil du også få udstedt en ny økologierklæring*.
54
55
56
57
58
59
KFO, artikel 64
Økologiloven, § 5
KFO, artikel 64
Økologibekg., § 11, stk. 2
Økologibekg., § 8, stk. 1 og 2
Økologibekg., § 8, stk. 1 og KFO, artikel 64
24
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0025.png
3.2.2
Ændringer vedrørende husdyr
Hvis der sker væsentlige ændringer i din husdyrproduktion, skal du meddele ændringerne via Miljø- og Fødevare-
ministeriets Tast selv-service.
Følgende betragtes som væsentlige ændringer:
Du starter en ny produktionsgren.
Du ophører med en produktionsgren.
Hvis du ønsker, at et dyrehold ikke længere skal være økologisk, men i stedet være husdyrhold til eget brug*
eller omvendt.
Hvis du køber dyr, der medfører en ændring i besætningsstørrelsen på mindst 50 % Det gælder uanset, om din
bedrift er under omlægning*, eller om du køber økologiske eller ikke-økologiske dyr.
Du opstalder dyr på anden bedrift.
3.3
Du modtager en årlig økologierklæring
Mindst én gang om året sender Landbrugsstyrelsen en økologierklæring* til dig via Tast selv-service (se mere om
elektroniske breve i Tast selv i bilag 10). Økologierklæringen indeholder:
En erklæring, som dokumenterer din økologiske produktion.
En oversigt over omlægningstidspunkt* og økologisk status for dine marker og husdyr. For husdyr gælder om-
lægningstidspunktet* for alle dine dyr af den pågældende husdyrart eller besætning. Enkeltdyr kan have en an-
den omlægningsdato*, for eksempel hvis de har fået medicinsk behandling.
Datoen for seneste økologikontrol
60
.
Har du økologisk biavl fremgår dette også af din økologierklæring*.
Har du antibiotikafri produktion vil dette også fremgå af økologierklæringen.
Økologierklæringen er baseret på de oplysninger, du har givet i forbindelse med din indberetning i Fællesske-
maet, samt andre økologiindberetninger. Hvis der er fejl, skal du rette oplysningerne i det relevante skema i Tast
selv-service
61
.
Når du skal sælge din produktion, kan du bruge økologierklæringen som dokumentation for dine produkters øko-
logiske status, evt. sammen med den økologistatuserklæring* (partidokumentation*), som du kan finde på
Land-
brugsstyrelsens hjemmeside.
Vi udsteder økologierklæringen, når vi har sagsbehandlet de oplysninger, du giver i Fællesskemaet. Vi udsteder
en ny økologierklæring*, hvis vi i forbindelse med anden sagsbehandling ændrer i oplysninger om dine marker,
afgrøder, marker med græsningsret og husdyr, m.v. Du kan altid hente den nyeste udgave af din økologierklæ-
ring* i Tast selv-service. Økologierklæringen er gyldig, indtil Landbrugsstyrelsen udsteder en ny, eller til 31. de-
cember det efterfølgende år. Økologierklæringen vises også på Landbrugsstyrelsens
online register for økologier-
klæringer.
Du kan læse mere om økologierklæringen på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
60
61
Ud fra princippet i RFO, artikel 29, stk. 1
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0026.png
4. Samtidig drift af en økologisk og
en ikke-økologisk
produktionsenhed
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for samtidig drift* af en økologisk og en ikke-økologisk produkti-
onsenhed*. Når du har samtidig drift* af både en økologisk og en ikke-økologisk enhed, skal de sorter der dyrkes
være forskellige mellem enhederne, og der må ikke være et husdyrhold med samme arter
62
.
Du kan få Landbrugsstyrelsens tilladelse* til på samme tid at drive en økologisk og en ikke-økologisk produktions-
enhed*, hvis den økologiske produktionsenheds marker, produktion og opbevaringssteder er klart fysisk adskilte
fra den ikke-økologiske produktionsenhed*
63
.
Du kan tidligst begynde den samtidige drift, når du har fået en skriftlig tilladelse* fra os.
4.1
Sådan søger du om samtidig drift
Er din bedrift autoriseret, kan du søge om samtidig drift* ved at henvende dig til Jordbrugskontrol på
jordbrugs-
[email protected].
Er din bedrift endnu ikke autoriseret, og du ønsker tilladelse* til samtidig drift*, skal du søge om
dette i forbindelse med din ansøgning* om autorisation.
Når du søger om samtidig drift* skal du vedlægge følgende:
En beskrivelse af hvilke dele af din produktion, der skal indgå i den økologiske og i den ikke-økologiske produk-
tionsenhed*.
En forklaring på hvordan du vil holde de to produktioner adskilt.
Kort eller skitser, der viser de forskellige produktionsenheders placering og afgrænsning i forhold til hinanden.
En oversigt over hvilke marker og bygninger, der hører til hvilken produktionsenhed*.
En forklaring på hvordan du i produktionen opfylder betingelserne for samtidig drift*.
4.2
Generelt
Betingelser for samtidig drift
De to produktionsenheder* skal permanent være klart fysisk adskilte
64
. Dette gælder også ved opbevaring.
Hvis du ønsker, at produkter eller dyr fra den ene produktionsenhed* skal opbevares eller opstaldes på den an-
den produktionsenhed*, skal Landbrugsstyrelsen give tilladelse*, inden opbevaring eller opstaldning kan ske.
Du skal føre separat regnskab for hver produktionsenhed*
65
. Hvert regnskab skal indeholde oplysninger om
oprindelsen, arten og mængden af alle indgående produkter og brugen af disse, samt over arten, mængden og
modtagerne af alle udgående produkter. Regnskaberne skal være ajourførte og være på bedriften.
Du skal notere i din logbog for planteavl, når du overfører gødning mellem din økologiske og ikke-økologiske
produktionsenhed*. Du skal også opbevare bilag på disse gødningsoverførsler.
62
63
64
KFO, artikel 17, stk. 1
Økologibekg., § 6
RFO, artikel 11 og økologibekg., § 6. Desuden er der specifikke bestemmelser for de forskellige områder/dyr: Dyr: KFO, arti-
kel 17, stk. 1. Opbevaring: KFO, artikel 35
KFO, artikel 67, stk. 1, litra a og b samt relevante regler om regnskabsførelse
65
26
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0027.png
Du skal hvert år inden 31. marts udarbejde en særlig gødningsopgørelse for den økologiske produktionsenhed*
for den afsluttede planperiode
66
. Opgørelsen skal indeholde:
-
Den økologiske produktionsenheds egen produktion af husdyrgødning.
-
Start- og slutlager af husdyrgødning.
-
Import og eksport af husdyrgødning.
-
Produktionsenhedens harmoniareal.
-
Beregning af gødningsforbrug per ha harmoniareal.
Du skal bruge blanketten
"Gødningsopgørelse for den økologiske enhed",
som du finder på Landbrugsstyrel-
sens hjemmeside. Du skal opbevare gødningsopgørelsen på din bedrift og vise den ved kontrol.
Ved kontrolbesøg skal du kunne vise, at regnskaberne er fysisk adskilte for hver produktionsenhed*. Regnska-
berne kan være en posteringsbalance ajourført med regnskabsmaterialet.
Landbrugsstyrelsen skal have adgang til begge produktionsenheder* og deres regnskaber
67
.
Planteavl
Du må som udgangspunkt ikke dyrke samme planteart på marker, der er i den økologiske enhed og marker,
der er i den ikke-økologiske enhed
68
. Du kan læse mere om parallelavl* og undtagelserne for dette i kapitel 12.
Du må ikke opbevare både økologiske og ikke-økologiske afgrøder af samme art på din bedrift, medmindre sor-
terne let kan skelnes fra hinanden
69
.
Husdyr
Du må ikke have dyr af samme art på den økologiske og den ikke-økologiske produktionsenhed* (paralle-
lavl*
70
). Du kan læse mere om parallelavl* i afsnit 21.2.
Hvis du har husdyrhold på enten den ene eller begge produktionsenheder*, skal du lave en ajourført liste over
produktionsenhedens besætning, herunder tilgang og afgang af dyr (dato og antal). Hvis du bruger ikke-økolo-
giske foderstoffer eller omlægningsfoder* på den økologiske produktionsenhed*, skal du have en ajourført fo-
derplan på bedriften
71
.
Hvis du ønsker, at dyr fra den ikke-økologiske enhed skal afgræsse marker på den økologiske enhed, skal be-
tingelserne for afgræsning med ikke-økologiske dyr være opfyldt. Læs mere i afsnit 23.3.
Biavl
Der er en særlig adgang, i bestøvnings øjemed, til at holde både økologiske og ikke-økologiske bier på samme
bedrift. De bier der ikke holdes økologisk skal overholde alle økologireglerne, bortset fra reglen om opstilling på
en godkendt placering. Honningen fra de ikke-økologiske bier må ikke sælges som økologisk. Se kapitel 29.
Du skal søge om en ny tilladelse* til samtidig drift*, hvis der sker ændringer i de forudsætninger, som var grundlag
for tilladelsen til samtidig drift*.
Ønsker du at ophøre med samtidig drift*, skal du skriftligt meddele det til Landbrugsstyrelsen
72
.
66
67
68
69
70
71
72
Økologibekg., § 17, stk. 2
KFO, artikel 73 (afgrøder), artikel 79 (dyr) og artikel 66, stk. 3
RFO, artikel 11 og artikel 17, stk. 1, litra d
KFO, artikel 35, stk. 1, stk. 2 og stk. 4. Krav til adskillelse: KFO, artikel 40
RFO, artikel 11
KFO, artikel 79 jf. artikel 76, litra a, b og d
KFO, artikel 64
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0028.png
5. Overtager eller overdrager du
arealer eller en hel bedrift
(Producentskifte)
I dette kapitel finder du oplysninger om, hvad du skal gøre, når du overdrager en del af eller hele din bedrift. Du
finder også oplysninger om, hvad du skal gøre, hvis du erhverver en ny bedrift fra enten en konventionel eller
økologisk jordbruger og ønsker at blive autoriseret som økologisk jordbruger.
I det følgende, vil den der bortforpagter eller sælger blive kaldt for overdrager, mens den der overtager eller for-
pagter en bedrift bliver kaldt for erhverver.
Fordelen ved at lave et producentskifte af den økologiske status er, at erhverver som udgangspunkt kan bibe-
holde de oprindelige omlægningsdatoer på dyrene og arealer. Dermed undgår erhverver at skulle genomlægge
hele bedriften på ny og produkterne vil hurtigere kunne sælges med økologisk status. Dette afhænger af, hvornår
overdrager har påbegyndt omlægning og hvilke produkter der er tale om.
Dette kapitel omhandler alene producentskifte af den økologiske status på arealer og dyr. Hvis der er flere ordnin-
ger/tilsagn til det areal, du overdrager, for eksempel både Økologisk Arealtilskud (ØA) og økologisk status, skal
du, udover at indsende producentskifteerklæring på papirskema og blanketten "Erklæring om økologi", følge vej-
ledningen for ØA. Det samme gælder for Pleje af græs- og naturarealer (PLG). Vær opmærksom på, at der er
særlige frister for at indsende producentskifteskema til ØA og PLG. Fristerne finder du på
Landbrugsstyrelsens
hjemmeside.
Producentskifte af den økologiske status på arealer og dyr skal dog indsendes straks.
5.1
Blanketter til producentskifte
Ved producentskifte* skal du indsende en eller flere af følgende blanketter
73
:
”Producentskifteerklæring”
–
Skal indsendes
”Erklæring om økologi”
–
Skal indsendes
”Skema over marker”
–
Skal indsendes
”Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion”
–
Indsendes i nogle tilfælde
Af vejledningen til blanketterne fremgår, i hvilke situationer du skal bruge de forskellige erklæringer. Du finder
blanketter og vejledning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal indsende blanketterne til producentskifte straks ved tidspunktet for overtagelsen
74
, og gerne før. Det er
vigtigt, at du søger autorisation til det CVR-nummer som du også har tænkt dig at lave den årlige indberetning i
Fællesskemaet på. Hvis du f.eks. bliver autoriseret på dit CVR-nummer, men laver den årlige indberetning i Fæl-
lesskemaet på dit CPR-nummer, kan det give problemer i forhold til kontrolgrundlaget og udstedelsen af økologi-
erklæringen. Vær opmærksom på, at din økologiautorisation vil blive tilknyttet dit CVR-nummers P-nummer (læs
mere om P-nummer i bilag 10).
Hvis du overdrager dele af en eller flere arealer, vil det være en fordel at indsende et markkort, så det er tydeligt,
hvilke dele af arealerne, som skal overdrages. Markkortet kan enten vedlægges producentskiftet, eller der kan
indtegnes en kladde i Internet Markkort. Hvis man vælger at indtegne en kladde i Internet Markkort, er det vigtigt
at oplyse navnet på kladden til Landbrugsstyrelsen.
73
74
Økologibekg., § 8, stk. 2
Økologibekg., § 8, stk. 1
28
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0029.png
5.2
Salg eller bortforpagtning af økologiske arealer
Du skal straks give skriftlig besked til Landbrugsstyrelsen, hvis du overdrager økologiske arealer. Dette gælder
både, hvis du overdrager hele din bedrift, eller hvis du overdrager en del af din bedrift
75
.
Din økologiautorisation bortfalder, hvis:
Alle bedriftens arealer og dyr overdrages.
En del af bedriftens arealer og dyr overdrages, men du ikke ønsker at fortsætte som økolog.
Når din autorisation er bortfaldet, må du ikke længere sælge produkter som økologiske.
Hvis du bortforpagter eller sælger dine arealer eller bedrift til erhverver, der er eller ønsker at blive økolog, skal I
lave et producentskifte*
76
. Erhverver overtager herved ansvaret for at overholde økologireglerne efter overdragel-
sesdatoen. Det er herefter også erhverver som indberetter i Fællesskemaet og kan søge diverse tilsagn.
Hvis du overdrager tilsagnsarealer, og erhverver ikke overtager tilsagnet, skal du også indsende skemaet
"Over-
dragelse uden producentskifte af tilsagn".
5.3
Overtagelse af en bedrift
Overdrager må efter overdragelsesdatoen af hele bedriften, ikke sælge produkter med økologisk status.
Erhverver må først sælge produkter med økologisk status f.eks. mælk, æg, dyr og afgrøder, når erhverver har
modtaget sit autorisationsbevis til økologisk jordbrugsproduktion i Tast selv-service. Dette forudsætter at produk-
tet har haft den korrekte omlægningstid. Se mere om omlægningstiden på de pågældende produkt, under de til-
hørende kapitler. Ved indsendelse af producentskifte, der omfatter dyr, anbefales det at gøre opmærksom på
dette i din henvendelse til Landbrugsstyrelsen.
Som udgangspunkt modtager erhverver først sit autorisationsbevis, efter der er gennemført en autorisationskon-
trol og det her er vist, at betingelserne for autorisationen er opfyldt.
5.3.1
Når du som økolog overtager en ikke-økologisk bedrift
Køber du en hel ikke-økologisk bedrift, kan du få både dyr og arealer med ind under den autorisation, du har i for-
vejen.
Hvis den bedrift, du har i forvejen, er ude over det 4. kalenderår efter, at omlægningen er begyndt, skal du straks
ved overtagelsen omlægge alle arealer og dyr på den nye bedrift
77
. Det gælder også, hvis der på den nye bedrift
er dyr af samme art som på den bedrift, du har i forvejen.
Du kan først sælge produkter fra dyrene på den nye bedrift som økologiske, når dyrene er fuldt omlagt
78
.
Du skal give Landbrugsstyrelsen besked om købet af en ikke-økologisk bedrift, inden du overtager den
79
.
Hvis du ikke ønsker at omlægge den nye bedrift straks, har du mulighed for at søge om samtidig drift*
80
, se kapi-
tel 4.
75
76
77
78
79
80
Økologibekg, § 8, stk. 1 og 2, og KFO, artikel 64
Økologibekg., § 8, stk. 2
Økologibekg.,§ 11, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. iii jf. KFO, artikel 38, stk. 1
KFO, artikel 64
Økologibekg., § 6
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0030.png
5.3.2
Når du som ikke-økolog overtager en økologisk bedrift eller et økologisk areal
Hvis du vil drive en bedrift eller arealer økologisk, skal du søge om at blive autoriseret som økolog
81
. Der er to
måder at blive autoriseret på:
Mulighed 1: Overtage overdragers rettigheder og pligter
Det betyder, at du som erhverver overtager overdragers rettigheder og pligter i henhold til dennes økologiautori-
sation, for eksempel at du overtager bedriftens økologiske omlægningsplan. Hvis overdrager har tilladelse* til
samtidig drift*, og du ønsker at videreføre denne, skal du dog søge særskilt om dette. Se kapitel 4.
Du skal indsende følgende blanketter:
”Producentskifteerklæring”
”Erklæring om økologi”
”Skema over marker”
Hvis overdrager var ude over det 4. kalenderår efter omlægning* ved overtagelsen, skal du være opmærksom på,
at hvis du tilkøber ekstra arealer efter producentskiftet, skal de omlægges straks, og hvis du indsætter ekstra dyr,
skal de være økologiske. Læs mere om indkøb af dyr til økologiske besætninger i kapitel 22.
Mulighed 2: Har arealer eller dyr udover producentskiftet
Har du andre arealer eller dyr end dem der indgår i producentskiftet, eller ønsker du ikke at overtage overdragers
rettigheder og pligter, skal du indsende følgende blanketter:
”Producentskifteerklæring”
”Erklæring om økologi”
”Skema over marker”
”Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion”
Hvis du ikke ønsker at overtage overdragers rettigheder og pligter, har du 4 kalenderår til at omlægge de arealer
og dyr du havde inden du købte den økologiske jordbrugsproduktion
82
.
Arealer og dyr, som indgår i producentskiftet, beholder deres oprindelige omlægningsdatoer*.
Efter det 4. kalenderår efter din ansøgning* om autorisation, skal arealer som du køber eller forpagter omlægges
straks og du må kun indsætte økologiske dyr
83
. Læs mere om indkøb af dyr til økologiske besætninger i kapitel
22.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal indsende en ansøgning* om autorisation i forbindelse med et producentskifte*,
kan du prøve at følge nedenstående spørgeguide:
81
82
83
Økologiloven, § 7 og § 8, stk. 2, Økologibekg., § 3
Økologibekg., § 11, stk. 1
Økologibekg., § 11, stk. 2
30
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0031.png
I begge tilfælde, vil autorisationen ske efter den administrative behandling af producentskiftet er gennemført og
der har været en autorisationskontrol. Hvis betingelserne for autorisationen er opfyldt, vil du modtage et autorisati-
onsbevis* via Tast selv-service
84
, hvoraf dit nye autorisationsnummer fremgår og du er hermed økolog (læs mere
om elektroniske breve i Tast selv-service i bilag 10). Du er forpligtet til at overholde økologireglerne fra overdra-
gelsesdatoen.
5.4
Producentskifte ved konkurs
Ved konkurs beslutter kurator eller bobestyrer om konkursboet midlertidigt fortsætter eller ophører med økologisk
produktion. Begge dele skal meddeles skriftligt til Landbrugsstyrelsen. Der skal også oplyses om, hvem der skal
kontaktes i forbindelse med den årlige økologikontrol. For at konkursboet kan fastholde autorisationen, skal kura-
tor eller en konsulent med fuldmagt fra kurator lave den årlige indberetning i Fællesskema i Tast selv-service i
perioden primo februar til medio april
85
. Manglende rettidig indberetning i Fællesskemaet er en overtrædelse af
økologireglerne og kan medføre tilbagekaldelse
86
af autorisationen.
Det er ikke nødvendigt at anmelde producentskifte* fra landmanden til konkursboet, idet konkursboet automatisk
indtræder i rettigheder og pligter med mulighed for at videreføre aktiviteterne. Hvis konkursboet ønsker at over-
drage hele eller dele af bedriften til en ny ejer, skal konkursboet anmelde producentskiftet*. CVR-/CPR-nummer
for den konkursramte bedrift skal anføres på producentskifteerklæringen, og kurator skal underskrive producent-
skiftet med fuldmagt.
I forhold til arealstøtte m.m. ved konkurs henvises til
Procedure for arealstøtte ved konkursboer.
84
85
86
Økologibekg., § 7 stk. 1
Økologibekg., § 14
Økologiloven, § 10, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0032.png
5.5
Producentskifte ved dødsfald
Ved dødsfald skal der indsendes en skifteretsattest til Landbrugsstyrelsen, så det kan konstateres, hvem der re-
præsenterer boet. Derudover skal det oplyses, om boet fortsætter økologiautorisationen og hvem der står for den
daglige drift. Der skal også oplyses om, hvem der skal kontaktes i forbindelse med den årlige økologikontrol. Det
er ikke nødvendigt at anmelde producentskifte* til boet. Når boet afsluttes, gives der skriftligt besked om, at auto-
risationen ophører.
For at boet kan fastholde autorisationen, skal bobestyrer, eller en konsulent med fuldmagt fra bobestyrer, lave
den årlige indberetning i Fællesskema i Tast selv-service i perioden primo februar til medio april. Manglende retti-
dig indberetning i Fællesskemaet er en overtrædelse af økologireglerne og kan medføretilbagekaldelse
87
af auto-
risationen.
Hvis afdødes ægtefælle sidder i uskiftet bo, indtræder ægtefællen automatisk i samtlige af afdødes rettigheder og
pligter. Der skal derfor ikke anmeldes producentskifte*, men kun indsendes kopi af skifteretsattesten, samt infor-
mationer på ægtefælle, så Landbrugsstyrelsen kan foretage et administratorskifte af afdødes autorisationsnum-
mer.
Ved alle andre former for bo-behandling skal blanketten
”Producentskifteerklæring”
indsendes, hvis boet ønsker
at overdrage hele eller dele af bedriften til en anden.
I forhold til arealstøtte m.m. ved dødsboer henvises til
Procedure for arealstøtte ved dødsboer.
87
Økologiloven, § 10, stk. 1
32
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0033.png
6. Leje og udlejning af bygninger
Du kan udleje bygninger eller opbevaringsfaciliteter på din bedrift til både økologiske og ikke-økologiske produ-
center. Du kan også selv leje bygninger og opbevaringsfaciliteter hos økologiske eller ikke-økologiske producen-
ter. Du skal dog altid sikre dig, at din bedrift og din produktion er klart fysisk adskilt fra bedrifter og produktioner,
der ikke producerer efter de økologiske produktionsregler, så der ikke er risiko sammenblanding eller kontamine-
ring af de økologiske produkter. Der må ikke være økologiske og ikke-økologiske dyr af samme art på ejendom-
men
88
. Adskillelsen for hele bedriften vil blive kontrolleret på den årlige økologikontrol.
6.1
Udlejning af bygninger
Du kan udleje, udlåne eller bortforpagte stalde, bygninger og opbevaringsfaciliteter på din økologiske bedrift, hvis
der er klar fysisk adskillelse mellem dem og resten af din ejendom
89
.
Klar fysisk adskillelse betyder som udgangspunkt, at du skal udleje hele bygningen. Du må kun udleje en del af
en bygning, hvis bygningsdelene er permanent adskilte.
Du skal skriftligt anmelde udlejningen til Landbrugsstyrelsen, inden lejeren anbringer dyr eller produkter på din
økologiske ejendom
90
. Du skal sende følgende oplysninger:
Navn og adresse på lejer.
Adresse på den udlejede bygning.
I hvilken periode, du udlejer bygningen.
Kopi af lejeaftale med begge parters underskrift. Lejekontrakten er dokumentation for, at bygningen, og hvad
der foregår i bygningen, ikke længere er dit ansvar.
En skitse over bygningens beliggenhed i forhold til andre bygninger på ejendommen. Det skal tydeligt fremgå,
hvilken bygning, du udlejer. Hvis du kun udlejer en del af en bygning, skal det tydeligt fremgå med indtegning
på skitsen, hvilken del du udlejer samt størrelse på det udlejede areal. Du skal indtegne alle adgangsveje (døre,
porte og lignende) til den udlejede del af bygningen på skitsen. Du skal tydeligt opmærke, hvilken del der tilhø-
rer din økologiske bedrift, hvis du kun udlejer en del af bygningen.
En redegørelse for den fysiske adskillelse mellem de økologiske produkter og dyr, der hører til din ejendom og
de produkter og dyr, der kommer ind i de udlejede bygninger. Hvis der bliver opstaldet dyr i den udlejede byg-
ning, skal du også gøre rede for, hvordan foder til og gødning fra dyrene forventes opbevaret, så det bliver holdt
adskilt fra produkterne på din økologiske bedrift.
Hvis der er både økologiske og ikke-økologiske dyr eller produkter på ejendommen eller der bruges maskinsta-
tion, skal du have en risikobaseret rengøringsprocedure, der med fordel kan være skriftlig. Denne vedrører både
maskiner og opbevaringssteder i hele din produktionskæde. Hvis du mundtligt kan forklare, hvilken procedure du
og evt. dine medarbejdere følger for at undgå forurening/sammenblanding, er det også tilstrækkeligt. Du skal
kunne redegøre for proceduren overfor økologikontrollen. Se eksempel i bilag 9.
Du skal anmelde udlejning til Landbrugsstyrelsen, uanset om du udlejer eller udlåner til en økolog eller en ikke-
økolog
91
. Se blanketten
"Anmeldelse af udleje/bortforpagtning af bygning"
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside,
som du kan bruge til anmeldelse* af udlejning af bygninger.
88
89
90
91
KFO, artikel 17, stk. 1
RFO, artikel 11
KFO, artikel 64
KFO, artikel 64
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0034.png
6.2
Leje af bygninger
Hvis du lejer eller låner en bygning, bliver den medregnet som en del af din økologiske bedrift
92
. Landbrugsstyrel-
sen skal derfor have mulighed for at kontrollere den lejede bygning ved kontrolbesøg
93
.
Lejer du en bygning på en ikke-økologisk ejendom, skal der være en klar, fysisk adskillelse mellem den lejede
bygning og de øvrige bygninger på den ikke-økologiske ejendom
94
.
Klar fysisk adskillelse betyder som udgangspunkt, at du skal leje hele bygningen. Du kan kun leje en del af byg-
ningen, hvis bygningsdelene er permanent adskilte.
Du skal anmelde leje af en bygning skriftligt til Landbrugsstyrelsen, inden du begynder at bruge bygningen til op-
bevaring eller opstaldning
95
. Se afsnit 21.2 angående reglerne for dyr af samme art på bedriften.
Du skal sende følgende oplysninger
96
:
Navn og adresse på udlejer.
Adressen på den lejede bygning.
I hvilken periode, du lejer bygningen.
Kopi af lejeaftale på bygningen med begge parters underskrift. Lejekontrakten er dokumentation for, at du som
lejer har fuld rådighed over bygningen, og at du har det fulde ansvar for adskillelsen mellem bygningen og den
ikke-økologiske ejendom.
En skitse over bygningens beliggenhed i forhold til andre bygninger på ejendommen. Det skal tydeligt fremgå,
hvilken bygning, du lejer. Hvis du kun lejer en del af en bygning, skal det tydeligt fremgå på skitsen med indteg-
ning, hvilken del du lejer samt størrelse på det lejede areal. Du skal indtegne alle adgangsveje (døre, porte og
lignende) til den lejede del af bygningen på skitsen. Du skal tydeligt opmærke, hvilken del der tilhører din økolo-
giske bedrift, hvis du kun lejer en del af bygningen.
En redegørelse for hvordan den fysiske adskillelse mellem økologiske produkter og dyr og ikke-økologiske pro-
dukter og dyr er sikret. Hvis du opstalder dyr i den lejede bygning, skal du også gøre rede for, hvordan du vil
opbevare foder og gødning fra dyrene, så det holdes adskilt fra produkter på den ikke-økologiske ejendom.
Hvis der er både økologiske og ikke-økologiske dyr eller produkter på ejendommen eller der bruges maskinsta-
tion, skal du have en risikobaseret rengøringsprocedure, der med fordel kan være skriftlig. Denne vedrører både
maskiner og opbevaringssteder i hele din produktionskæde. Hvis du mundtligt kan forklare, hvilken procedure du
og evt. dine medarbejdere følger for at undgå forurening/sammenblanding, er det også tilstrækkeligt. Du skal
kunne redegøre for proceduren overfor økologikontrollen. Se eksempel i bilag 9.
Du skal anmelde leje af bygninger til Landbrugsstyrelsen, uanset om du lejer eller låner af en økolog eller en ikke-
økolog.
Du kan finde en blanket
"Anmeldelse af leje/tilforpagtning af bygning"
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, som
du kan bruge til anmeldelse* af leje af bygninger.
6.3
Udlejning af mindre havestykker til private
Du kan udleje mindre havestykker til private til brug for oprettelse af folkehaver, eller nyttehaver. Hvis du som
økolog lejer ud til private, er det dit ansvar, at økologireglerne overholdes.
92
93
94
95
96
RFO, artikel 11 og KFO, artikel 2, litra e og f
KFO, artikel 67, stk. 1, litra a
KFO, artikel 17 og RFO artikel 11
KFO, artikel 64
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
34
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0035.png
Det betyder, at du er ansvarlig for at:
Der indkøbes og anvendes såsæd, der er tilladt efter retningslinjerne i
OrganicXseeds
Have dokumentation for såsædens oprindelse og status
Søge Landbrugsstyrelsen om dispensation til brug af ikke-økologisk frø eller plantemateriale, hvor denne mulig-
hed eksisterer jf.
OrganicXseeds,
og i sådanne tilfælde at kunne dokumentere, at frøene er ubejdsede
Gøre brug af økologiens principper om jordforbedring, herunder:
-
Hensigtsmæssigt sædskifte
-
Brug af husdyrgødning fra økologisk husdyrproduktion
-
Brug af andet organisk, økologisk materiale
Dokumentere brug af gødning
Føre plantelogbog*.
Landbrugsstyrelsen anbefaler derfor, at du selv står for indkøb og uddeling af plantemateriale, frø og gødning,
hvis du lejer et havestykke ud til private.
6.4
Opbevaring af ikke-økologiske produkter på din økologiske bedrift
Du må som udgangspunkt kun opbevare produkter på din økologiske bedrift, som er tilladt efter økologireglerne
97
.
Der er dog enkelte undtagelser:
Din egen ikke-økologiske avl
Du må opbevare din egen avl af ikke-økologiske afgrøder på din økologiske bedrift, hvis avlen er klart fysisk ad-
skilt fra produkter med omlægnings- eller økologisk status
98
. Klar fysisk adskillelse betyder som udgangspunkt, at
opbevaringen skal foregå i forskellige bygninger eller som minimum i rum, hvor en fast skillevæg forhindrer en-
hver form for sammenblanding med andre produkter eller forurening af de økologiske produkter med stoffer, der
ikke er tilladt i økologisk produktion.
Du skal kunne redegøre for mængderne og hvordan det er brugt. Vil du sælge avlen, skal det fremgå af den regn-
skabsmæssige dokumentation, at afgrøden er ikke-økologisk.
Produkter til ikke-økologisk produktion
Hvis du har en ikke-økologisk produktion, som for eksempel husdyrhold til eget brug*, må du opbevare ikke-øko-
logiske produkter til denne produktion. Du skal opbevare produkterne, så de er klart fysisk adskilt fra økologiske
produkter.
Hvis du bruger kunstgødning, plantebeskyttelsesmidler eller andre produkter i forbindelse med din have eller
skovbrug, og disse midler ikke er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion, er det vigtigt, at du ikke opbevarer dem i
dine driftsbygninger.
Hvis du bruger andre hjælpestoffer, hvor brugen ikke er omfattet af bilag 1, bilag 2 og bilag 5 i denne vejledning,
for eksempel rengøringsmidler i lagerbygninger, eller algerens på et tag, skal du sikre, at stofferne ikke kommer i
kontakt med afgrøder eller jord på din bedrift.
97
98
KFO, artikel 35, stk. 2
RFO, artikel 11, 3. led
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
35
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0036.png
Andres ikke-økologiske produkter
Du må kun opbevare andres ikke-økologiske produkter på din økologiske bedrift, hvis du har udlejet opbevarings-
faciliteter til formålet, se afsnit 6.1.
Brændselskorn
Landbrugsstyrelsen stiller ikke krav om tilladelse* til samtidig drift* ved opbevaring af ikke-økologisk brændsels-
korn, som du køber til privat brug
99
.
Når du opbevarer ikke-økologisk brændselskorn, skal du holde kornet adskilt fra det økologiske korn /omlæg-
ningskorn, som i øvrigt findes på bedriften. Brændselskornet skal umiddelbart kunne identificeres. Det kan for ek-
sempel være ved at bruge en anden art til brændsel end dem, der ellers findes på bedriften. Desuden skal du op-
bevare bilag, der godtgør, at det ikke-økologiske korn kun er anvendt til brændsel. Det kan være dokumentation,
som anskueliggør at købte/anvendte mængder af økologiske-/omlægningskornpartier er tilstrækkelige til at
dække bedriftens foderforbrug.
Anden virksomhedsaktivitet
Hvis du driver anden virksomhed med pasning af ikke-økologiske arealer for andre, for eksempel haver, skov eller
marker, der kræver opbevaring af produkter, som ikke er tilladte at bruge i økologisk jordbrugsproduktion, skal
opbevaringsfaciliteterne være klart og tydeligt adskilt fra din økologiske bedrift. Du skal indberette hvilke facilite-
ter, der hører til denne virksomhed.
Du skal indberette til Landbrugsstyrelsen, at du har anden virksomhedsaktivitet, som for eksempel en maskinsta-
tion, og hvilke faciliteter, der hører hertil.
99
Vi lægger til grund, at kornet ikke indkøbes til bedriften, men derimod til privat brug. Kornet falder derfor uden for artikel 35,
stk. 2. Vi stiller krav om adskillelse og dokumentation, så vi kan gennemføre kontrollen.
36
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0037.png
7. Kontrol af økologiske bedrifter
Når Landbrugsstyrelsen modtager din ansøgning* om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, vil vi foretage
en kontrol af din bedrift
100
. Under besøget gennemgår kontrolløren de faktiske forhold på bedriften i samarbejde
med den driftsansvarlige.
Du vil efterfølgende få mindst ét årligt kontrolbesøg
101
. 5 % af de årlige økologikontroller er uanmeldte. Vi udtager
desuden hvert år bedrifter til supplerende kontrol, i form af stikprøver, ud fra en risikomodel
102
, hvor størrelse af
produktion, tidligere overtrædelser, samt fare for sammenblanding vægter højest. Vi kan også vælge at udføre
ophørskontrol hos ophørte økologer.
For at kunne udføre kontrollen, skal vi til enhver tid have adgang til din bedrift og bedriftens regnskab, forretnings-
bøger mv.
103
Du skal give kontrolløren adgang til alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæs-
sige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse
104
. Du skal desuden vederlagsfrit yde fornøden
bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data
105
.
Vi kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelser
106
.
Du har pligt til at være til stede i nødvendigt omfang under hele kontrolbesøget og hjælpe kontrolløren
107
. Hvis du
er forhindret, kan du dog lade en stedfortræder deltage i stedet for dig. Du eller stedfortræderen har ret til at få
bistand under kontrollen (for eksempel af konsulent, advokat, revisor, familiemedlemmer eller andre). Det er sta-
dig dit ansvar at sørge for, at kontrolløren får adgang til alle dele af din bedrift og til alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at vi kan gennemføre kontrollen.
Ved hvert kontrolbesøg udarbejder vi en kontrolrapport
108
. Har kontrolbesøget været uden problemer, kan du her-
efter bruge kontrolrapporten som dokumentation for, at Landbrugsstyrelsen ikke har haft bemærkninger til kontrol-
len.
I de tilfælde, hvor kontrolbesøget har givet anledning til bemærkninger, indeholder kontrolrapporten en høring. Du
kan inden for en tidsfrist, oftest 14 dage, sende eventuelle bemærkninger til Landbrugsstyrelsen. Herefter træffer
vi afgørelse om eventuelle sanktioner.
100
Det følger af økologibekg., § 7, at Landbrugsstyrelsen først meddeler autorisation, når det er konstateret, at forholdene er i
orden.
RFO, artikel 27 stk. 3 og KFO, artikel 65, stk. 1. Retten til at udføre kontrol: Økologiloven, § 19 og Økologibekg., § 89.
KFO, artikel 65, stk. 4
KFO, artikel 67, stk. 1 og økologiloven § 19, stk. 1
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
Økologiloven, § 20
Økologiloven, § 19, stk. 3
KFO, artikel 67, stk. 1
KFO, artikel 65, stk. 3
101
102
103
104
105
106
107
108
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
37
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0038.png
8. Regnskab og dokumentation
8.1
Regnskab over bedriftens aktiviteter
Du skal løbende dokumentere din bedrifts aktiviteter ved at føre et regnskab over alle ind- og udgående produk-
ter. Det skal til enhver tid være muligt for Landbrugsstyrelsen at få adgang til regnskabet
109
. Det omfatter også
materiale, du opbevarer i elektronisk form. Dokumentationen i regnskabet skal sikre fuld sporbarhed for alle pro-
dukter
110
.
Dit samlede regnskab kan bestå af bøger, regnskabsbilag, fakturaer eller andet dokumentationsmateriale som for
eksempel sække eller frøposer. Dokumentationen skal principielt fremgå af regnskabet, så snart der indgår eller
udgår produkter fra bedriften. Det vil sige, at hver gang du køber eller sælger et produkt, skal du opbevare doku-
mentation for det. Det gælder også, selvom der ikke sker betaling for produktet.
8.2
Regnskab ved salg
Hvis du sælger egne og/eller andres produkter til engrosvirksomheder, restauranter eller lignende eller hvis du
sælger andres produkter til den endelige forbruger, skal du føre et regnskab over
111
:
Planteart
Mængde på lager og solgt mængde angivet i vægt
Svind angivet i vægt
Økologisk status.
Hvis du producerer eller køber ikke-økologiske jordbrugsprodukter med henblik på videresalg, skal du tydeligt
mærke de ikke-økologiske varer som ikke-økologiske. Varerne skal være klart fysisk adskilte fra varer med økolo-
gisk status
112
. Desuden skal indkøb, salg, svind mv. af ikke-økologiske produkter klart fremgå af dit regnskab.
109
110
111
112
KFO, artikel 66 og artikel 67, stk. 1 og Økologibekg., § 23
KFO, artikel 66, stk. 2
KFO, artikel 66, stk. 1, litra d og evt. stk. 2
KFO, artikel 35, stk. 1 (opbevaring), RFO, artikel 23 og økologiloven, § 5 (mærkning)
38
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0039.png
Du skal opbevare dokumenterne i 5 år
113
.
De producenter og virksomheder, du handler med, skal vise dokumentation for køb og salg af produkter, hvis
Landbrugsstyrelsen beder om det, også selvom de ikke er autoriserede til økologi
114
.
8.2.1
Salg af egne produkter til den endelige forbruger (stalddørssalg)
Sælger du kun egne produkter fra stalddørssalg direkte til den endelige forbruger, er det tilstrækkeligt, at du fører
regnskab over solgte mængder i overordnede kategorier
115
. Eksempler på kategorier kan være kartofler, rodfrug-
ter, øvrige grøntsager, frugt og lignende angivet i vægt og med angivelse af økologisk status. Du skal jævnligt
ajourføre salgsregnskaber fra stalddørssalg, og du skal have et endeligt regnskab klar senest, når du påbegynder
salg af afgrøder fra næste vækstsæson*.
For handel med økologiske produkter i øvrigt, se kapitel 33.
8.2.2
Har du samtidig drift?
Du skal være opmærksom på, at der gælder skærpede krav til regnskab i forbindelse med samtidig drift*, se kapi-
tel 4.
113
114
115
Økologibekg., § 82
Økologibekg., § 90
Følger af princippet i RFO, artikel 28, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
39
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0040.png
9. Overtrædelse af økologireglerne
Landbrugsstyrelsen opdager typisk overtrædelser af økologireglerne ved kontrolbesøg. Hvis du selv bliver op-
mærksom på overtrædelser, har du pligt til omgående at oplyse os om det
116
.
Hvis vi konstaterer, at du har overtrådt økologireglerne, har vi sanktionsmulighederne, der fremgår af figur 9.1.
FIGUR 9.1.
Sanktionstrappe.
Det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilke sanktioner som følges. Der kan være skær-
pende, såvel som formildende omstændigheder, som gør, at der springes i sanktionstrappen
Landbrugsstyrelsen kan også vælge at give en opfordring (vejledning). Denne bliver typisk givet ved mindre over-
trædelser og kun hvis reglen ikke tidligere har været overtrådt.
Vi kan tilbagekalde din autorisation, hvis du overtræder reglerne for økologisk jordbrugsproduktion groft eller gen-
tagne gange, eller hvis det ikke kan lade sig gøre at gennemføre kontrol på din bedrift
117
.
Vi kan også tilbagekalde din autorisation, hvis ledelsen af den daglige drift forestås af en person, der ikke kan
opnå autorisation, og vedkommende ikke inden for en frist på 2 måneder fratræder som leder af den daglige
drift
118
.
116
117
118
KFO, artikel 91, stk. 1
Økologiloven, § 10, stk. 1
Økologiloven, § 11, stk. 2
40
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0041.png
I forbindelse med tilbagekaldelsen kan vi beslutte, at du først kan generhverve autorisationen efter en periode på
op til 5 år
119
.
Hvis vi tilbagekalder din autorisation, kan du forlange at få afgørelsen indbragt for domstolene
120
. Du skal inden 4
uger efter, du har modtaget tilbagekaldelsen, sende anmodningen til Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet vil
herefter anlægge sag ved domstolene. En anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning medmindre
domstolen bestemmer det
121
, du har derfor pligt til at overholde afgørelsen under din sags behandling.
9.1
Vil du klage over en afgørelse?
Du kan klage over de fleste af Landbrugsstyrelsens afgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Du kan ikke klage over en indskærpelse, da en indskærpelse er en præcisering af, at reglerne skal overholdes.
Du kan heller ikke klage over en administrativ bøde
122
eller en anmodning om tiltalerejsning. Hvis du er uenig i
grundlaget for bøden, kan du rette henvendelse til den politikreds som behandler din bødesag.
Du skal klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse inden 4 uger
123
fra den dag, du har modtaget afgørelsen. Du
skal sende din klage til Landbrugsstyrelsen til
[email protected],
eller med almindelig post.
Vi sender klagen sammen med vores kommentarer til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i
sagen. Modtager vi klagen for sent, vil den som udgangspunkt blive afvist af klagenævnet. Klager har som ud-
gangspunkt ikke opsættende virkning. Det vil for eksempel sige, at en afgørelse om, at dyr/produkter har mistet
den økologiske status, gælder, indtil den eventuelt bliver ændret ved en ny afgørelse.
119
120
121
122
123
Økologiloven, § 10, stk. 5
Økologiloven, § 10, stk. 6 og § 12
Økologiloven § 12, stk. 2
Følger indirekte af økologiloven, § 25, stk. 1
Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
41
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0042.png
10. Ophør som økolog
Når du ophører med økologisk produktion, skal du som driftsansvarlig straks meddele dette skriftligt til Jordbrugs-
kontrol,
[email protected]
124
. Meddelelse skal gives uanset om det er fordi du ønsker at stoppe som øko-
log eller den økologiske jordbrugsbedrift producent-, bruger- eller ejerskiftes
125
.
Du kan ikke ophøre som økolog med tilbagevirkende kraft.
Hvis du ophører som økolog ved ejerskifte til en eksisterende eller ny økolog, skal dette meddeles via producent-
skifte, se kapitel 5.
Ved konkurs eller død er det kurator og bobestyrer der skal meddele bedriftens ophør som økologisk bedrift.
10.1
Bortfald af autorisation
Når du ophører som økolog, bortfalder din autorisation
126
, og du må ikke længere sælge
127
produkter som økolo-
giske. Skulle du have økologisk producerede produkter tilbage efter ophørsdatoen, vil disse være at betragte som
konventionelle og må ikke sælges som økologiske.
Hvis din tilsagnsperiode for tilskud hos Landbrugsstyrelsen udløber, medfører dette ikke, at du automatisk ophø-
rer med at være autoriseret økolog. Hvis du også ønsker at ophøre med økologisk produktion, skal du give skrift-
lig besked til Jordbrugskontrol,
[email protected],
om ophør.
Hvis du modtager økologi- eller miljøtilskud til dine marker, og sælger eller bortforpagter ejendommen til en, der
ikke ønsker at indtræde i tilsagnet om tilskud, skal du være opmærksom på gældende tilskudsregler. Læs mere
om dette i
Vejledning om Økologisk Arealtilskud
eller kontakt Arealtilskud på
[email protected].
Hvis du ophører dit CVR-nummer til din enkeltmandsvirksomhed og ønsker at videreføre autorisationen i dit CPR-
nummer, er der tale om en væsentlig ændring og derfor skal dette meddeles skriftligt straks til Jordbrugskontrol,
[email protected].
Hvis dette undlades risikerer du, at din autorisation bortfalder.
10.2
Tilbagekaldelse af autorisation
Landbrugsstyrelsen kan tilbagekalde en økologiautorisation såfremt autorisationsindehaveren groft eller genta-
gende gange har overtrådt økologireglerne
128
. Ved autorisationstilbagekaldelser kan Landbrugsstyrelsen fast-
sætte en karantæneperiode på op til 5 år, hvor autorisationen ikke kan generhverves
129
.
124
125
126
127
128
129
Økologibekg. § 8
Økologiloven, § 9
Økologiloven § 9
Økologiloven § 5
Økologiloven § 10
Økologiloven § 10, stk. 5
42
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0043.png
Som autoriseret økolog er du hvert år forpligtet til at indberette produktionsdata for din økologiske bedrift i Fælles-
skemaet i Tast selv-service i perioden primo februar til medio april
130
. Såfremt du ikke gør dette, kan Landbrugs-
styrelsen tilbagekalde din autorisation
131
. Manglende rettidig indberetning i Fællesskemaet er en grov overtræ-
delse af økologireglerne.
Hvis Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilbagekaldelse af en økologiautorisation, kan autorisationsindeha-
veren inden for en frist på fire uger kræve afgørelsen indbragt for domstolene
132
. En anmodning om sagsanlæg
har ikke opsættende virkning, domstolen kan dog træffe nærmere beslutning herom.
130
131
132
Økologibekg., § 14
Økologiloven, § 10, stk. 1
Økologibekg., § 12
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
43
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0044.png
Planteavl
44
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0045.png
11. Adskillelse og skel til ikke-
økologiske marker
Det er vigtigt, at økologiske produkter ikke bliver forurenet eller blandet sammen med ikke-økologiske produkter.
Du skal derfor sørge for, at der er tydeligt skel mellem marker, der er begyndt omlægning* til økologisk produk-
tion, og marker, der ikke er begyndt omlægning*
133
. Du skal også sikre dig, at der er tydeligt skel til egne ikke-
økologiske marker, og til naboer, der har ikke-økologisk produktion.
Et tydeligt skel
134
kan for eksempel være:
En tydelig bræmme på mindst 0,5 meter med beplantning, der adskiller sig fra afgrøderne på markerne.
Et hegn, der forhindrer græsning ind på en ikke-økologisk mark.
Hvis du får mistanke om, at en økologisk mark eller en mark under omlægning* har fået tilført handelsgødning
eller plantebeskyttelsesmidler, for eksempel ved vinddrift fra en nabo, skal du straks kontakte Landbrugsstyrel-
sen
135
. Vi vil herefter vurdere skadens indflydelse på markens økologiske status
136
. Selvom spredningen er sket
fra nabobedriften, skal det berørte areal omlægges igen.
Du skal sikre dig, at der ikke kan ske en forurening af den økologiske produktion fra såmaskine, mejetærsker,
gødningsspredere, marksprøjte og lignende, hvis maskinerne har været brugt til produktionshjælpemidler eller frø,
der ikke er tilladt i økologisk produktion, eller til høst af konventionelle produkter. Du skal derfor huske at rengøre
udstyret efter det har været brugt til ikke-økologiske produkter
137
.
Det er særlig vigtig, når der er tale om maskiner, som har været brugt til at så bejdset udsæd, handelsgødning og
plantebeskyttelsesmidler, at de er omhyggeligt rengjort, for eksempel med højtryksvand eller blæst igennem med
luft. Du skal have en risikobaseret rengøringsprocedure, der med fordel kan være skriftlig. Hvis du mundtligt kan
forklare, hvilken procedure du og evt. dine medarbejdere følger for at undgå forurening, er det også tilstrækkeligt.
Du skal kunne redegøre for proceduren overfor økologikontrollen.
Det er dig som økolog, der har det endelige ansvar for, at maskinerne er rengjorte, før de kører ud på dine area-
ler, også når en maskinstation ejer dem. I denne situation vil det være tilstrækkeligt at få en bekræftelse fra ma-
skinstationen på, at de har rengjort deres maskiner, før de bliver brugt på din økologisk bedrift.
Se bilag 9 for et eksempel på en rengøringsprocedure.
11.1
Opbevaring af de høstede afgrøder
Du skal sikre, at der altid er klar fysisk adskillelse mellem høstede afgrøder af forskellig status, når du opbevarer
høsten
138
.
133
134
135
136
137
138
KFO, artikel 63, stk. 1, litra c jf. RFO, artikel 17, stk. 1, litra d og artikel 11 forudsætningsvis
RFO artikel 11
KFO, artikel 91, stk. 1
KFO, artikel 36, stk. 4
KFO, artikel 63, stk. 1, litra c
RFO, artikel 11, 3. led og KFO, artikel 35, stk. 4
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
45
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0046.png
Klar fysisk adskillelse betyder som udgangspunkt, at opbevaringen skal foregå i forskellige bygninger eller som
minimum i rum, hvor en fast skillevæg forhindrer enhver form for sammenblanding med andre produkter eller foru-
rening af de økologiske produkter med stoffer, der ikke er tilladt i økologisk produktion. Du skal derfor som ud-
gangspunkt have særskilte opbevaringsfaciliteter til din økologiske høst, din omlægningshøst og din ikke-økologi-
ske høst.
Du må gerne blande afgrøder med forskellig status, når du laver ensilage eller foderblandinger til eget brug. Hvis
der indgår andet end økologisk og eget omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker), skal
procenten af henholdsvis indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års omlægningsmar-
ker), 1. års omlægningsfoder og ikke-økologisk foder fremgå af opgørelsen over blandingsforholdet, så det kan
kontrolleres, at fodringsreglerne er overholdt. Blandingen skal være homogen, så den beregnede procent af fo-
derandelene er retvisende.
Du må som udgangspunkt ikke opbevare ikke-økologiske afgrøder, medmindre du har tilladelse* til samtidig
drift*
139
. Har du tilladelse* til samtidig drift*, skal produkterne være klart fysisk adskilte og enten emballerede eller
let adskillelige.
Slår du for eksempel wrap fra en ikke-økologisk landmand og benytter wrappet til fodring af dine dyr til eget for-
brug, må du ikke sælge det overskydende ikke-økologiske wrap, hvis du samtidig selv tager slæt fra dine egne
økologiske eller omlægningsmarker.
139
KFO, artikel 63, stk. 1, litra c
46
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0047.png
12. Du må ikke have parallelavl
mellem afgrøder
Der er som udgangspunkt parallelavl*, når du dyrker samme planteart på ikke-økologiske marker og på marker,
der er økologiske eller er under omlægning* til økologi.
Parallelavl* er ikke tilladt, da det er afgørende for økologiens troværdighed, at forbrugerne kan have tillid til, at der
ikke sker en sammenblanding af økologiske og ikke-økologiske afgrøder
140
.
Der må gerne være samme planteart på økologiske marker og på marker, der er under omlægning*, også selvom
én af afgrøderne har ikke-økologisk status. Det samme gælder for væksthuse og planteskoler.
Du skal sørge for klar fysisk adskillelse mellem din økologiske høst, din omlægningshøst og din ikke-økologiske
høst
141
. Du må dog gerne blande afgrøder med forskellig status, når du laver ensilage eller foderblandinger til
eget brug.
Du skal huske at skrive følgende oplysninger om din høst ind i din logbog for planteavl
142
:
Afgrøde
Høstdato
Høstet mængde
Status: økologisk, omlægningsafgrøde eller ikke-økologisk
Det er vigtigt også at skrive så-tidspunkt i logbogen, for at du, ved høst, kan dokumentere afgrødens status på
baggrund af omlægningsdato* og høsttidspunkt. Læs mere om logbog for planteavl i afsnit 18.4.
12.1
Hvornår er der parallelavl?
Der kan være parallelavl*, hvis du har ikke-økologiske marker på din bedrift. Hvis alle dine marker er økologiske
eller under omlægning* til økologi, vil der ikke være parallelavl*.
Hovedreglen er, at du ikke må have samme planteart på ikke-økologiske marker og på marker, der enten er øko-
logiske eller under omlægning* til økologi. Du må dog gerne have samme planteart, hvis der er tale om forskellige
sorter, der let kan skelnes både under dyrkningen og efter høst
143
. Parallelavl* kan ikke forhindres ved at bruge
forskellig høstmetode, ved at så et udlæg eller lignende. I tabel 12.1 kan du se eksempler på situationer, hvor der
er henholdsvis parallelavl* og ikke parallelavl*.
Du har selv ansvaret for, at afgrøderne let kan skelnes. Du kan dog få en vurdering fra Landbrugsstyrelsen af, om
afgrøderne er tilstrækkelig forskellige til, at du ikke har parallelavl*.
Hvis du opdager, at du har parallelavl*, skal du straks give besked til Landbrugsstyrelsen. Du skal herefter sælge
begge afgrøder som ikke-økologiske eller bruge dem som ikke-økologisk foder.
Du skal være opmærksom på, om du får parallelavl*, hvis du får nye marker. Du kan undgå parallelavl* ved at
begynde omlægning* af de nye marker straks ved overtagelsen.
140
141
142
143
RFO, artikel 11
RFO, artikel 17, stk. 1, litra d
KFO, artikel 72, litra d
RFO, artikel 11, 2. led
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
47
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0048.png
TABEL 12.1.
Eksempler på, hvornår der er parallelavl* og hvornår der ikke er.
Note
Mark er ikke begyndt omlægning*
(ikke-økologisk mark)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Byg til modenhed
Vinterhvede
Byg/ært
Byg med udlæg
1. års kløvergræsblanding 722
Kløvergræsblanding
Græs til slæt eller afgræsning
Græs til slæt eller afgræsning
Ærter
Rødkål
Flerårige afgrøder, fx frugttræer,
bærbuske, valnød m.fl.
Byg til helsæd
Vårhvede
Ært
Byg
2. års kløvergræsblanding 722
Græs eller kløver i renbestand
Græs til slæt
Græs til afgræsning
Ærter til fremavl
Hvidkål
Flerårige afgrøder, fx frugttræer,
bærbuske, valnød m.fl.
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja**
Mark er økologisk eller under omlægning*
Parallelavl*
Noter
1. Forskellige høstmetoder eller høsttidspunkter kan ikke forhindre parallelavl*, fordi man ikke let kan skelne af-
grøderne under dyrkningen eller høst.
2. Forskellige så-tidspunkter kan ikke forhindre parallelavl*, fordi man ikke let kan skelne afgrøderne efter høst.
3. En blanding af plantearter skal let kunne skelnes fra en renbestand, både under dyrkning og efter høst. Nor-
malt skal du blande mindst 5 % af en anden planteart i, beregnet på antal frø.
4. Du kan ikke forhindre parallelavl* ved at så et udlæg i den ene afgrøde. Grunden er, at man ikke let kan
skelne afgrøderne efter høst.
5. Der er parallelavl* mellem de to afgrøder, fordi man ikke let kan skelne dem under dyrkningen.
6. Du har ikke parallelavl*, hvis du dyrker forskellige artsblandinger, og det er let at skelne dem fra hinanden.
Normalt skal der være mindst 5 % af en anden planteart, beregnet på antal frø.
7. Hvis du har både ikke-økologiske græsmarker og græsmarker, der er økologiske eller under omlægning*, må
du kun bruge de økologiske marker og omlægningsmarkerne til afgræsning. Hvis du tager slæt, har du paral-
lelavl*.
8. Hvis du har både ikke-økologiske græsmarker og græsmarker, der er økologiske eller under omlægning*, kan
du ikke tage slæt med økologisk status. Hvis du tager slæt på de økologiske marker, er slættet ikke-økolo-
gisk. Du må gerne afgræsse de økologiske græsmarker.
9. Du må gerne have parallelavl*, hvis du har en kontrakt på fremavl* på de ikke-økologiske marker og/eller på
de marker, der er økologiske eller under omlægning* til økologi. Du skal opfylde en række krav, som beskri-
ves i afsnit 12.2.
10. Du må gerne dyrke forskellige sorter af samme planteart på ikke-økologiske marker og på marker, der er
økologiske eller under omlægning* til økologi. Det er et krav, at sorterne let kan skelnes, både under dyrknin-
gen og efter høst. Du har selv ansvaret for, at sorterne let kan skelnes. Du kan dog få en vurdering fra Land-
brugsstyrelsen af, om sorterne er tilstrækkelig forskellige til, at du ikke har parallelavl*.
11. Den samme art må ikke dyrkes både på økologiske, og ikke-økologiske marker.
**I forbindelse med produktion af flerårige afgrøder, som kræver en produktionsperiode på mindst tre år, og hvor
sorterne ikke let kan skelnes fra hinanden, er parallelavl* tilladt hvis produktionen indgår i omlægningsplanen og
at afgrøderne holdes adskilt. Se afsnit 12.2
48
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0049.png
12.2
Hvornår er parallelavl tilladt?
I følgende tilfælde må du gerne have parallelavl*
144
:
Ved flerårige afgrøder, som kræver en produktionsperiode på mindst 3 år, for eksempel frugttræer, bær-
buske, vin og humle
145
Du skal opfylde følgende:
Du skal omlægge de ikke-økologiske marker inden 4 kalenderår efter, at du er begyndt omlægning* af din be-
drift.
Du skal sikre, at høsten fra de ikke-økologiske marker hele tiden er adskilt fra din øvrige høst.
Du skal give Landbrugsstyrelsen besked mindst 48 timer før høst af hver afgrøde.
Du skal straks efter høst af hver afgrøde give Landbrugsstyrelsen besked om den nøjagtige størrelse af høsten,
og om hvordan du holder den ikke-økologiske høst adskilt fra din øvrige høst.
Ved landbrugsforskning
146
Du skal opfylde følgende:
Parallelavlen skal være mellem forsøgsmarker og bedriftens øvrige marker.
Du skal have tilladelse* til parallelavl* fra Landbrugsstyrelsen.
Du skal sikre, at høsten fra de ikke-økologiske marker hele tiden er adskilt fra din øvrige høst.
Du skal give Landbrugsstyrelsen besked mindst 48 timer før høst af hver afgrøde.
Du skal straks efter høst af hver afgrøde give Landbrugsstyrelsen besked om den nøjagtige størrelse af høsten,
og om hvordan du holder den ikke-økologiske høst adskilt fra din øvrige høst.
Ved fremavl
147
Du skal opfylde følgende:
Parallelavl* er tilladt, hvis der er kontrakt på fremavl* på de ikke-økologiske marker og/eller på de marker, der er
økologiske eller under omlægning* til økologi.
Du skal have indgået en skriftlig aftale om fremavlen.
Du skal sikre, at høsten fra de ikke-økologiske marker hele tiden er adskilt fra din øvrige høst.
Du skal give Landbrugsstyrelsen besked mindst 48 timer før høst af hver afgrøde.
Du skal straks efter høst af hver afgrøde give Landbrugsstyrelsen besked om den nøjagtige størrelse af høsten,
og om hvordan du holder den ikke-økologiske høst adskilt fra din øvrige høst.
Læs mere om fremavl* i afsnit 14.5.
144
145
146
147
KFO, artikel 40
KFO, artikel 40, stk. 1, litra a
KFO, artikel 40, stk. 1, litra b
KFO, artikel 40, stk. 1, litra c
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
49
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0050.png
13. Omlægning af marker til økologi
Omlægningsperioden* er den periode, hvor du skal dyrke marken efter de økologiske produktionsregler, inden du
kan bruge, mærke eller sælge afgrøderne som økologiske
148
. I afsnit 13.1 er omlægningsperioden* beskrevet for
forskellige afgrødetyper.
Indberet omlægningstidspunkt
Når du søger om autorisation eller indberetter nye marker, skal du op-
lyse det tidspunkt, hvor du begynder omlægningen.
Du kan tidligst begynde omlægning af nye marker, når de er indberet-
tet til Landbrugsstyrelsen. Du kan tidligst sætte omlægningsdatoen til
den dag, vi modtager din ansøgning eller indberetning
For at begynde omlægning* eller opnå nedsat omlægningstid* skal du have fuld rådighed over markerne, dvs.
enten eje eller forpagte markerne
149
. Der gælder særlige regler for marker med lejet græsningsret, se afsnit
13.3.3.
Landbrugsstyrelsen kan nedsætte omlægningstiden*, hvis ansøger kan dokumentere, at der i en forudgående
periode ikke har været brugt plantebeskyttelsesmidler eller gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske pro-
duktion på en mark
150
. Mulighederne for at opnå nedsat omlægningstid* er beskrevet i afsnit 13.3.
13.1
Omlægningsperiodens længde
Afgrødetypen bestemmer, hvor længe en mark skal være under omlægning*, før afgrøden har økologisk sta-
tus
151
, se tabel 13.1. Der gælder normalt følgende omlægningstider*:
-
For etårige afgrøder skal de økologiske produktionsregler være fulgt i mindst
24 måneder inden såning af den første økologiske afgrøde.
For flerårige afgrøder, bortset fra græs, skal de økologiske produktionsregler
være fulgt i mindst 36 måneder inden første høst af en økologisk afgrøde.
For græs, herunder permanent græs, skal de økologiske produktionsregler
være fulgt i mindst 24 måneder inden første høst af en økologisk afgrøde.
-
-
148
149
150
151
KFO, artikel 36, stk. 1
Økologibekg., § 10, stk. 4
RFO, artikel 17, stk. 1, litra e og KFO, artikel 36, stk. 2
KFO, artikel 36, stk. 1
50
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0051.png
Hvis afgrøderne på en mark skifter mellem de nævnte typer i omlægningsperioden*, beregnes periodens længde
efter den til enhver tid dyrkede afgrøde.
Hvis arealerne skal bruges som udeareal til svin og fjerkræ, skal arealerne have været omlagt i mindst 12 måne-
der, inden du må lukke svin eller fugle ud på arealerne. Omlægningstiden* kan nedsættes til 6 måneder, hvis an-
søger kan dokumentere, at der ikke det seneste år har været brugt sprøjte- eller gødningstyper, der ikke er tilladt i
den økologiske produktion. Du kan læse mere om omlægning* af udearealer til svin og fjerkræ i afsnit 13.3.5.
I tabel 13.1. kan du se en skematisk oversigt over afgrødernes status under og efter omlægning*, fordelt på afgrø-
detyper.
TABEL 13.1.
Omlægningsperioder* og status for afgrøder
152
Afgrødetyper
Etårige afgrøder
(korn, roer, grøntsager m.m.)
Græs/permanent græs inkl.
kløvergræs, frøgræs, lucerne
Flerårige afgrøder
(frugt, bær, pyntegrønt og urter)
Omlægningsafgrøde*
Omlægning* begyndt inden såning og
mindst 12 måneder før høst af afgrøden.
Omlægning* begyndt mindst 12 måneder
før høst.
Omlægning* begyndt mindst 12 måneder
før høst.
Økologisk afgrøde
Omlægning* begyndt mindst 24 måneder før
såning.
Omlægning* begyndt mindst 24 måneder før
høst.
Omlægning* begyndt mindst 36 måneder før
høst.
Urter, asparges, vin, solbær, humle og jordbær, er eksempler på flerårige afgrøder. Hvis du etablerer en flerårig
afgrøde på en mark, der har været under omlægning* i mindst 24 måneder, kan afgrøden regnes som økologisk
ved høst.
Marker, der betegnes som græsarealer, er for eksempel marker med rent græs, rent kløver, kløvergræs, lucerne-
græs og lucerne samt produktion af græs- og kløverfrø.
Figur 13.1. og 13.2, viser eksempler på omlægningstidspunkt*, og afgrødestatus, for henholdsvis græs og korn.
FIGUR 13.1.
Eksempel på omlægningstidspunkt* og afgrødestatus for græs
I dette eksempel er markens omlægningsdato* den 1/9-2018.
152
KFO, artikel 36, stk. 1 og artikel 62
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
51
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0052.png
FIGUR 13.2.
Eksempel på omlægningstidspunkt* og afgrødestatus for korn.
13.2
Forlænget omlægningstid
Hvis dine marker har været forurenet med produkter, som ikke er tilladt i økologisk produktion kan Landbrugssty-
relsen forlænge omlægningstiden*
153
. Det kan for eksempel være marker, hvor der har været anvendt langsomt
nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler, hvor der er deponeret affald, hvor der er dyrket genmodificerede afgrøder
eller V2, V1 og områdeklassificerede kortlagt forurening. Afgrøderne fra forurenede marker må ikke sælges eller
bruges i den økologiske produktion. Hvis du har mistanke om forurening skal du straks meddele det til Landbrugs-
styrelsen
154
.
13.3
Nedsat omlægningstid
Som udgangspunkt skal et areal indberettes som en ny mark og omlægges efter de almindelige omlægningsreg-
ler beskrevet i afsnit 13.1.
Landbrugsstyrelsen kan nedsætte omlægningstiden*, hvis ansøger kan dokumentere, at der i en forudgående
periode ikke har været brugt plantebeskyttelsesmidler eller gødningstyper, der ikke fremgår af bilag 1, på mar-
ken
155
.
Du kan få nedsat omlægningstid* på marker, som du ejer, forpagter, eller hvor du har indgået aftale om lejet
græsningsret. For marker, hvor du kun har aftale om lejet græsningsret, vil godkendelsen af nedsat omlægnings-
tid* være tidsbegrænset.
For at kunne søge om nedsat omlægningstid på en mark, skal den være indberettet til Landbrugsstyrelsen.
153
154
155
KFO, artikel 36, stk. 3
KFO, artikel 91
RFO, artikel 17, stk. 1, litra e og KFO, artikel 36, stk. 2
52
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0053.png
Du bør ikke udsætte økologiske dyr eller dyr under omlægning på marker, der er søgt nedsat omlægningstid på,
før dispensationen er givet. I tilfælde af afslag på ansøgningen, kan du risikere, at dine dyr skal omlægges
156
.
Du må først bruge en mark til økologisk produktion, hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat omlægnings-
tid*, og du ikke inden 20 arbejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen med
spørgsmål eller yderligere krav til ansøgningen
157
.
Du har mulighed for at få nedsat omlægningstid* i følgende tilfælde:
Ordning A:
Marken er omfattet af et officielt program, der ikke tillader brug af plantebeskyttelsesmidler og gød-
ningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion, som for eksempel MVJ-tilsagn (Miljøvenlige Jord-
brugsforanstaltninger), tilsagn til 20-årig udtagning og pleje af græs- og naturarealer. Se afsnit 13.3.1.
Ordning B:
En offentlig myndighed kan dokumentere, at et natur- eller landbrugsareal* i en periode på mindst
3 år ikke har været sprøjtet eller gødet med gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion (3-års
reglen). Se afsnit 13.3.2.
Ordning C:
Der er tale om arealer på den økologiske bedrift, der hidtil ikke har været registreret (”øvrige area-
ler”). Se afsnit 13.3.4.
Ordning D:
Marken skal benyttes som græsareal for svin eller fjerkræ. Se afsnit 13.3.5.
Omlægningstiden* afhænger af forudsætningerne og er beskrevet i de enkelte afsnit i dette kapitel.
Du kan læse mere om nedsat omlægningstid* for væksthuse i afsnit 17.1.
13.3.1 Ordning A: Nedsat omlægningstid for marker under et miljøprogram
Landbrugsstyrelsen kan nedsætte omlægningstiden* for en mark, hvis den i mindst 2 år forud for ansøgningstids-
punktet har været omfattet af et officielt program, som indebærer, at der på marken ikke har været anvendt plan-
tebeskyttelsesmidler eller gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion. Det kan for eksempel
være marker, der er omfattet af tilsagn om miljøvenlig drift, herunder Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-
tilsagn), tilsagn til 20-årig udtagning eller tilskudsordningen for pleje af græs- og naturarealer
158
.
Vi skal modtage din ansøgning* om nedsat omlægningstid* inden aftaleperioden udløber.
Vi kan give nedsat omlægningstid* tilbage til det tidspunkt, hvor den pågældende aftale trådte i kraft, men vil som
udgangspunkt ikke nedsætte omlægningstiden* med mere end 24 måneder for at sikre, at markerne kan ligestil-
les med andre økologiske marker. Hvis marken ikke opfylder kravet om nedsat omlægningstid* i hele perioden,
skal det fremgå af ansøgningen. Hvis du ønsker nedsat omlægningstid* for en længere periode, skal det også
fremgå af ansøgningen.
Ønsker du nedsat omlægningstid* under ordning A, skal du indsende en ansøgning* og dokumentation til Land-
brugsstyrelsen. Ansøgningen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde mindst 20 arbejdsdage før, du skal bruge
arealet.
156
157
158
RFO artikel 5, litra k, og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
KFO, artikel 36
KFO, artikel 36, stk. 2, litra a
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
53
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0054.png
Ansøgningens indhold
Erklæring
Skema A
Et kort, hvor arealet/markerne er indtegnet
Ved forpagtning/egne marker: En indberetning af nye arealer, hvis markerne ikke er indberettet i Fællesske-
maet.
Anden relevant dokumentation: F.eks. et print fra Miljøportalen, hvormed du dokumenterer, at markerne er om-
fattet af tilsagn om miljøvenlig drift:
https://miljoeportal.dk/
Du finder skemaet
”Anmeldelse af nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug”
og
en kort vejledning til udfyldel-
sen
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal opbevare erklæringen, skema A, og en kopi/original af tilsagnet/miljøaftalen eller tilsvarende dokumenta-
tion på din bedrift, og du skal sende en kopi til os. Det er vigtigt, at både ejer, evt. lejer og evt. en tilsynsførende
myndighed underskriver skemaerne.
Du må først bruge en mark til økologiske produktion, hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat omlægnings-
tid*, og du ikke inden 20 arbejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen med
spørgsmål eller yderligere krav til ansøgningen
159
.
Har du ikke inden for 20 arbejdsdage modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen vedrø-
rende din ansøgning*, betyder det, at du har fået tilladelsen.
Du kan med fordel scanne erklæring, skema og øvrige bilag og sende det med e-mail til
[email protected].
Det går hurtigt, og så får du en kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning*. Alternativt kan du sende en kopi
af erklæring, skema og øvrige bilag med anbefalet post, så har du dokumentation for, at vi har modtaget din an-
søgning*.
Når ordningerne kombineres
Ordningerne kan kombineres, hvis du for eksempel har en mark, som først var udyrket, og derefter fik et MVJ-
tilsagn eller pleje af græs- og naturarealer. Du skal søge om nedsat omlægningstid* inden tilsagnsperiodens ud-
løb. Hvis du kun lejer græsningsretten, skal hele perioden, hvor du har græsningsret, være omfattet af et forbud
mod plantebeskyttelsesmidler og gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion.
13.3.2 Ordning B: Nedsat omlægningstid for natur- og landbrugsarealer, 3års-reglen
Landbrugsstyrelsen kan nedsætte omlægningstiden* for et natur- eller landbrugsareal*, hvis du kan dokumentere,
at der på marken i en periode på mindst 3 år forud for ansøgningen ikke har været anvendt plantebeskyttelses-
midler eller gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion
160
.
Du kan som hovedregel få nedsat omlægningstid* efter 3 års-reglen, hvis du kan sende dokumentation fra en of-
fentlig myndighed, der ejer og/eller fører tilsyn med marken, for eksempel hvis marken tilhører Naturstyrelsen og
bliver drevet under deres Naturplejestrategi
http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/naturplejestrategi/
eller
marken/arealet er fredet, og fredningskendelsen forbyder brug af plantebeskyttelsesmidler og gødningstyper som
ikke er tilladt i den økologiske produktion.
Det er en forudsætning, at den offentlige myndighed ved en begrundet erklæring bekræfter, at marken i mindst 3
år forud for ansøgningen ikke har været sprøjtet eller gødet med gødningstyper som ikke er tilladt i den økologi-
ske produktion. Dokumentationen for dette skal vedlægges ansøgningen.
159
160
KFO, artikel 36
KFO, artikel 36, stk. 2, litra b
54
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0055.png
Det er ikke tilstrækkelig dokumentation, hvis for eksempel en tidligere ejer, konsulent eller nabo underskriver en
erklæring om, at der ikke har været sprøjtet eller gødet med gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske
produktion.
Ønsker du nedsat omlægningstid* under ordning B, skal du indsende en ansøgning* og dokumentation fra den
offentlige myndighed til Landbrugsstyrelsen. Ansøgningen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde mindst 20 ar-
bejdsdage før, du skal bruge arealet.
Ansøgningens indhold
Erklæringen
Skema B
Et kort, hvor arealet/markerne er indtegnet
Ved forpagtning/egne arealer: En indberetning af nye arealer, hvis markerne ikke er indberettet i Fællesske-
maet
Dokumentation fra en offentlig myndighed, der ejer og fører tilsyn med marken
Anden relevant dokumentation.
Bemærk: Hvis den tilsynsførende myndighed underskriver skemaet, skal myndigheden også stemple skemaet.
Du finder det nødvendige skema,
”Anmeldelse af nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug”,
og
en kort vejled-
ning til udfyldelsen
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal opbevare erklæringen, skema B, og en kopi af den øvrige dokumentation på din bedrift. Det er vigtigt, at
både ejer, evt. lejer og eventuelt en tilsynsførende myndighed underskriver skemaerne.
Du må først bruge en mark til økologiske produktion, hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat omlægnings-
tid*, og du ikke inden 20 arbejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen med
spørgsmål eller yderligere krav til ansøgningen
161
.
Har du ikke inden for 20 arbejdsdage modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen vedrø-
rende din ansøgning*, betyder det, at du har fået tilladelsen.
Du kan med fordel scanne erklæring, skema og øvrige bilag og sende det med e-mail til
[email protected].
Det går hurtigt, og så får du en kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning*. Alternativt kan du sende en kopi
af erklæring, skema og øvrige bilag med anbefalet post, så har du dokumentation for, at vi har modtaget din an-
søgning*.
13.3.3 Marker med græsningsret (gælder kun for ordning A & B)
Hvis du ønsker at indgå aftale om græsningsret på ikke-økologiske marker, skal du søge om nedsat omlægnings-
tid*. Markerne skal enten være omfattet af et officielt program (som beskrevet i afsnit 13.3.1), hvor der er forbud
mod at tilføre plantebeskyttelsesmidler og gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion, eller
være natur- eller landbrugsarealer*, som i en periode på mindst 3 år forud for ansøgningen ikke er blevet behand-
let med produkter, der ikke er tilladt til økologisk produktion, som beskrevet i afsnit 13.3.2.
Du skal indsende ansøgning* og dokumentation til Landbrugsstyrelsen. Ansøgningsskemaet
”Anmeldelse af ned-
sat omlægningstid for økologisk jordbrug”,
kan du finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningens ind-
hold og den dokumentation, du skal vedlægge ansøgningen, er beskrevet i afsnit 13.3.1. og afsnit 13.3.2.
Vi godkender som udgangspunkt nedsat omlægningstid* for indeværende år. Vi kan dog også godkende nedsat
omlægningstid* for en flerårig periode. Hvis for eksempel et MVJ-tilsagn udløber 31. august 2020, og græsnings-
aftalen omfatter hele perioden, kan vi give nedsat omlægningstid* frem til denne dato. Hvis du ønsker en flerårig
161
KFO, artikel 36
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
55
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0056.png
godkendelse, skal du skrive det i ansøgningsskemaet og sammen med ansøgningen sende kopi af en underskre-
vet græsningsaftale for hele perioden.
Hvis du har fået godkendt nedsat omlægningstid* til marker, hvor du har lejet græsningsret, skal du indberette
markerne under
”Græsningsret”
i Tast selv-service
162
. Markerne vil derefter fremgå i næste års Fællesskema, når
sidste års indberetning indlæses. I Fællesskema kan du se udløbsdatoen for, hvornår godkendelsen ophører. Det
er dit ansvar at holde øje med, at gyldighedsperioden for godkendelsen ikke overskrides. Du og ejer/forpagter
skal lave en skriftlig græsningsaftale, som I skal opbevare på bedriften og kunne fremvise ved kontrolbesøg
163
.
De græsmarker, som du ikke længere vil bruge, skal du huske at slette i Tast selv-service
under ”Græsningsret”.
Hvis grundlaget for en godkendelse er uændret, og du ønsker en forlængelse af godkendelsen, kan du nøjes med
at sende den nye aftale om græsningsret med ny slutdato samt en erklæring fra ejer/forpagter om, at vedkom-
mende fortsat ikke vil bruge plantebeskyttelsesmidler eller gødningstyper, der ikke er tilladt i økologisk produktion.
Du må først bruge en mark til afgræsning med økologiske dyr, hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat om-
lægningstid*, og du ikke inden 20 arbejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrel-
sen med spørgsmål eller yderligere krav til ansøgningen
164
.
Du skal igen søge om nedsat omlægningstid*, hvis der sker ændringer i grundlaget for godkendelsen af nedsat
omlægningstid*, herunder:
Hvis der er indgået et nyt miljøtilsagn
Hvis der er indgået en ny aftale om græsningsret
Ved ejer/forpagter skifte
Hvis der tilføjes nye marker eller der sker ændringer i markareal.
Hvis der kun sker ændringer i mark-nr., markblok-nr. eller afgrøde for markerne, kan du nøjes med at sende infor-
mationen til Jordbrugskontrol,
[email protected].
Hvis du ønsker at indgå aftale om græsningsret med en økolog skal der laves en skriftlig græsningsaftale, som
skal opbevares på bedriften. Både du og ejer/forpagter skal kunne vise aftalen ved kontrolbesøg
165
. Du skal ind-
berette markerne
under ”Græsningsret” i Tast
selv-service. Markerne vil derefter fremgå i næste års Fælles-
skema, når sidste års indberetning indlæses. De græsmarker, som du ikke længere vil bruge, skal du huske at
slette i Tast selv-service under
”Græsningsret”.
Læs mere i afsnit 23.4 om græsningsret.
13.3.4
Ordning C: ”Øvrige arealer”
Du kan efter ansøgning* få nedsat omlægningstid*
til et areal (”øvrigt areal”), der altid har tilhørt din økologiske
bedrift, men som først på et senere tidspunkt registreres som driftsareal
166
. Det er en forudsætning, at hele bedrif-
ten er omlagt eller under omlægning*. Vi sætter som udgangspunkt omlægningsdatoen til samme omlægnings-
dato* som for den senest omlagte mark på bedriften.
Ønsker du nedsat omlægningstid* under ordning C, skal du til Landbrugsstyrelsen indsende en ansøgning* og
dokumentation som godtgør, at arealet de seneste 3 år har været behandlet efter den økologiske produktionsme-
tode. Ansøgningen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde mindst 20 arbejdsdage før, du skal bruge arealet.
162
163
164
165
166
Økologibekg, §14, stk. 1, nr. 3
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b samt Økologibekg.§ 82
RFO artikel 5, litra k, og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii.
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b samt Økologibekg.§ 82
KFO, artikel 36, stk. 2, litra b
56
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0057.png
Ansøgningens indhold
Erklæringen
Skema C
Et kort, hvor arealet/markerne er indtegnet
En indberetning af nye arealer, hvis markerne ikke er indberettet i Fællesskemaet
En beskrivelse af markens tidligere anvendelse
Dokumentation som godtgør, at arealet de seneste 3 år har været behandlet efter den økologiske produktions-
metode.
Du finder det nødvendige skema,
”Anmeldelse af nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug”,
og
en kort vejled-
ning til udfyldelsen
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal opbevare erklæringen, skema C, og en kopi af den øvrige dokumentation på din bedrift.
Du må først bruge en mark til økologiske produktion, hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat omlægnings-
tid*, og du ikke inden 20 arbejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen med
spørgsmål eller yderligere krav til ansøgningen
167
.
Har du ikke inden for 20 arbejdsdage modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen vedrø-
rende din ansøgning*, betyder det, at du har fået tilladelsen.
Du kan med fordel scanne erklæring, skema og øvrige bilag og sende det med e-mail til
[email protected].
Det går hurtigt, og så får du en kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning*. Alternativt kan du sende en kopi
af erklæring, skema og øvrige bilag med anbefalet post, så har du dokumentation for, at vi har modtaget din an-
søgning*.
13.3.5 Ordning D: Mulighed for at svin og fjerkræ kan anvende udearealer 6 måneder
efter omlægningstidspunktet (denne ordning kan kun anvendes til egne eller
forpagtede marker)
Udearealer til svin eller fjerkræ, skal have gennemgået mindst 12 måneders omlægning*, inden dyrene bliver luk-
ket ud på arealerne. Landbrugsstyrelsen kan nedsætte de 12 måneder til 6 måneder, hvis ansøger kan dokumen-
tere, at der ikke det seneste år, inden du begynder omlægning*, har været anvendt produkter, som for eksempel
plantebeskyttelsesmidler eller gødningstyper, som ikke er tilladt i økologisk produktion, på arealet
168
.
Ønsker du at kunne anvende udearealer allerede 6 måneder efter omlægningstidspunktet*, skal du indsende en
ansøgning* under ordning D og dokumentation til Landbrugsstyrelsen. Ansøgningen skal være Landbrugsstyrel-
sen i hænde mindst 20 arbejdsdage før, du skal bruge arealet.
Ansøgningens indhold
Erklæringen
Skema D
Et kort, hvor arealet/markerne er indtegnet
En indberetning af nye arealer, hvis markerne ikke er indberettet i Fællesskemaet.
En beskrivelse af arealets tidligere anvendelse.
Relevant dokumentation som godtgør, at arealet de seneste 12 måneder har været behandlet efter den økolo-
giske produktionsmetode.
167
168
KFO, artikel 36
KFO, artikel 37, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
57
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0058.png
Du finder det nødvendige skema,
”Anmeldelse af nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug”,
og
en kort vejled-
ning til udfyldelsen
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal opbevare erklæringen, skema D, og en kopi af den øvrige dokumentation på din bedrift.
Du må først bruge en mark til økologiske dyr, hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat omlægningstid*, og
du ikke inden 20 arbejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen med spørgs-
mål eller yderligere krav til ansøgningen
169
.
Har du ikke inden for 20 arbejdsdage modtaget et afslag eller er blevet kontaktet af Landbrugsstyrelsen vedrø-
rende din ansøgning*, betyder det, at du har fået tilladelsen.
Du kan med fordel scanne erklæring, skema og øvrige bilag og sende det med e-mail til
[email protected].
Det går hurtigt, og så får du en kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning*. Alter-
nativt kan du sende en kopi af erklæring, skema og øvrige bilag med anbefalet post, så har du dokumentation for,
at vi har modtaget din ansøgning*.
169
KFO, artikel 36, RFO artikel 5, litra k, og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
58
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0059.png
14. Brug af frø, udplantningsplanter
og vegetativt formeringsmateriale
Landbrugsstyrelsen har 1. januar 2020 skiftet frødatabase til
OrganicXseeds.
Det er muligt at søge dispensationer
via
OrganicXseeds.
Når du dyrker økologiske marker eller er ved at omlægge marker, skal du bruge frø, vegetativt formeringsmateri-
ale og udplantningsplanter af økologisk oprindelse
170
. Du må dog gerne bruge frø og vegetativt formeringsmateri-
ale, der er produceret på omlægningsmarker
171
, hvis markerne er begyndt omlægning* inden såning/udplantning.
Hvis der ikke er økologiske frø mv. til rådighed, eller der er tale om særlige situationer, kan du få tilladelse* til at
bruge ikke-økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, se afsnit 14.3. Hvis du ønsker at bruge frøformerede
udplantningsplanter (frøplanter), skal de i alle tilfælde være økologiske
172
. I
OrganicXseeds
(frødatabasen) kan du
se, om der er økologisk materiale til rådighed, og om du har mulighed for at få tilladelse* til at bruge ikke-økolo-
gisk materiale, se afsnit 14.2.
Hvis du bruger ikke-økologisk frø og formeringsmateriale må du gerne bruge frø, som er primede eller pellerede,
men udsæden
–
og formeringsmaterialet
–
må ikke være behandlet med kemiske plantebeskyttelsesmidler eller
gødningsstoffer
173
. Du må dog gerne bruge frø der er bejdset med produkter der er tilladt i økologisk jordbrugs-
produktion. I denne vejledning bruges betegnelsen ubejdset om produkter der ikke er behandlet med midler der
ikke er tilladt i økologisk produktion som for eksempel, konventionelle bejdsemidler eller gødning.
Når ikke-økologisk frø m.m. beskrives i denne vejledning, er det altid forudsat, at der ikke er anvendt bejdsemid-
ler, selvom det ikke er nævnt direkte. Det gælder også ved brug af ikke-økologisk frø til fremavl* af økologisk frø,
se afsnit 14.5.
Du må kun bruge sorter, der ikke er genetisk modificerede (GMO*)
174
.
Hvis du bruger ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale, skal du i visse tilfælde kunne vise en erklæ-
ring om GMO*-frihed
175
. Det gælder på nuværende tidspunkt for kålroer, raps, majs, soja, sukkerroer og hvis op-
rindelsen er udenfor EU også kartoffel, squash og tomat.
Bestillingstidspunkt
Når du bestiller økologisk udsæd, vegetativ formeringsmateriale, læggemateriale, træer, m.m. skal dette altid gø-
res i god tid. Skal du f.eks. bruge økologiske jordbærplanter til udplantning i løbet af foråret, skal du som en tom-
melfingerregel typisk bestille dem allerede i september, for at kunne få dem leveret til vækstsæsonen. Hvis du
først bestiller i februar/marts, vil du som udgangspunkt ikke kunne få tilladelse til bruge ikke økologiske jordbær-
planter.
170
171
172
173
174
175
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
KFO, artikel 45, stk. 1, litra a
KFO, artikel 45, stk. 1, litra b
KFO, artikel 45, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 9, stk. 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
59
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0060.png
De frø, du bruger skal være certificerede. Frø af grøntsagsplanter behøves dog ikke at være certificeret, men skal
dog, som minimum, være godkendt som standardfrø.
Der er dog en række undtagelser for kravet om brug af certificeret frø:
Du kan frit handle og udveksle frø, når det er til ikke-kommercielt brug. Frøsalg og udveksling af f.eks. grøn-
sagsfrø til privatpersoner er ikke omfattet af reglerne.
Frø til avl af planter der udelukkende er til dekorationsformål, og prydplantefrø (f.eks. blomsterfrø), samt frø af
frugtplanter, men ikke skovtræer.
Hvis du selv benytter hjemmeproduceret udsæd*.
Du må derfor ikke benytte dig af ikke-certificeret frø, eller standardfrø, som for eksempel hjemmeproduceret ud-
sæd* fra din nabo til din kommercielle landbrugsproduktion. Til grønsagsproduktion, på nær cikorie, er det dog
tilladt at benytte standardfrø.
14.1
Definition af frø og vegetativt formeringsmateriale
Vi har opdelt formeringsmateriale i frødatabasen i 13 kategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Blomster og prydplanter
Fiberafgrøder
Foder, foderafgrøder og grøngødning.
Frugt.
Grønsager.
Korn
Medicinske planter
Olie og spindplanter
Rod- og knoldafgrøder
Specialafgrøder
Urter og krydderier
Vilde planter
Protein afgrøder
Vegetativ formeringsmateriale er planter der ikke er frøformerede dvs.
stiklinger, udløbere, knolde, podekviste, barrodsplanter m.m.
Eksempler på dette er: Jordbær, kartofler, humle, m.m.
I visse tilfælde kan du få tilladelse* til at bruge ikke-økologisk udsæd, grøntsagsfrø eller vegetativt formeringsma-
teriale
176
. Landbrugsstyrelsen kan også i særlige tilfælde give tilladelse* til, at materialet købes med vedhæftet
jord på roden. Det kræver dog, at du søger om tilladelse* til det. Du skal i ansøgningen skrive, hvorfor du ikke kan
skaffe barrodsplanter.
Hvis du ønsker at bruge frøformerede udplantningsplanter eller udplantningsplanter, der normalt frøformeres, skal
de i alle tilfælde være økologiske.
176
KFO, artikel 45
60
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0061.png
14.2
OrganicXseeds
OrganicXseeds
(database for økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale)
177
beskriver udbuddet af økologisk
frø til landbrugsafgrøder, grøntsager, blomster og vegetativt formeringsmateriale. Du kan finde et link til frødata-
basen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller bruge websiden:
www.organicxseeds.dk.
I frødatabasen kan du
finde regler og retningslinjer for de forskellige arter/sortsgrupper.
Hvis du overvejer at bruge ikke-økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, skal du altid undersøge udbuddet
af sorter i frødatabasen. Hvis du bruger økologisk frø og vegetativt materiale, behøver du ikke at bruge frødataba-
sen. Du har pligt til at købe økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, når det fremgår af
OrganicXseeds,
at
der er økologisk materiale på markedet
178
.
Økologiske frøformerede udplantningsplanter fremgår ikke af frødatabasen, da der gælder særlige regler for
denne type formeringsmateriale, som blandt andet omfatter kål-, salat- og juletræsplanter. Til denne produktion
kan du kun bruge økologiske udplantningsplanter. Du kan derfor ikke få tilladelse* til at bruge ikke-økologiske frø-
formerede planter
179
.
14.2.1 Vurdering af sorter
Sorterne på
OrganicXseeds
vil løbende i vurderingsperioden blive sendt til Landbrugsstyrelsens eksterne ekspert-
grupper for en faglig vurdering. Ekspertgruppen vurderer de enkelte sorters egnethed til dyrkning i Danmark, på
baggrund af blandt andet landsforsøg, certificeringsforsøg m.m. Hvis der kommer nye sorter til i løbet af året, kan
leverandøren vælge at få den vurderet af den relevante ekspertgruppe.
Som udgangspunkt sker vurderingerne to gange om året, før de to vækstsæsoner.
Efter vurderingen sendes resultatet i høring hos bl.a. sortsejer/leverandør. Kommer der høringssvar, sendes sva-
ret tilbage til ekspertgruppen der vurderer høringssvaret. Er der stadig uenighed, er det Landbrugsstyrelsen, der
afgør egnetheden.
Hvis sorten er vurderet som egnet til dyrkning i Danmark vil dette fremgå af beskrivelsen af den enkelte sort. Be-
skrivelserne vil blive opdateret i forbindelse med ekspertgruppernes vurderinger. Sorter, hvor der ikke har været
tilstrækkeligt grundlag for vurdering, pga. manglende dyrkningsforsøg i Danmark eller under lignende forhold, vil
stadig fremgå af databasen. Se afsnit 14.3 for reglerne om dispensation.
14.3
Hvordan får du tilladelse til at bruge ikke-økologisk frø eller vegetativt
formeringsmateriale?
Når du skal bruge frø eller vegetativt formeringsmateriale, skal du først slå op i
OrganicXseeds.
Her kan du se,
om du kan få materialet økologisk, og hvilke forudsætninger du skal overholde for eventuelt at bruge ikke-økolo-
gisk materiale.
OrganicXseeds
er opdelt i arter og sortsgrupper.
Ved hver sortsgruppe i frødatabasen fremgår det, om:
Du skal søge om tilladelse, kategori 1 se afsnit 14.3.1
Du skal søge om individuel tilladelse*, se afsnit 14.3.2
177
Lovgivning om frødatabasen fremgår af kapitel 9 i Økologibekg. nr. 1316 af 2018 om økologisk jordbrugsproduktion m.v. og
er udstedt i medfør af artikel 48, stk. 1 i KFO nr. 889/2008 med senere ændringer.
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
178
179
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
61
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0062.png
Vi har givet en generel tilladelse (”Til bekræftelse”)
180
, se afsnit 14.3.3.
Du kan kun få tilladelse* til at bruge ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale til den aktuelle vækst-
sæson*
181
. Du skal søge igen i den nye vækstsæson*.
For afgrøder til grøngødning, efterafgrøder eller til andre formål, hvor du ikke skal høste, skal du anvende økologi-
ske frø, hvis der er økologisk frø af den ønskede sortsgruppe på markedet. De vil i
OrganicXseeds
være angivet
som kategori 1-afgrøder.
Hvis du skal anvende en sort af en art eller en sortsgruppe, der ikke er registreret i databasen, skal du altid søge
om individuel tilladelse*.
Det gælder særligt for alle sorter indenfor arten hvidkløver, at der skal anvendes økologisk frø af hvidkløver. Der
skal således anvendes frø fra sortsgruppen hvidkløver, småbladet, hvis der ikke er økologisk frø af hvidkløver,
normal/storbladet på markedet og omvendt. Det skyldes, at hvidkløvers bladstørrelse ikke menes at have væsent-
lig betydning ved anvendelse som grøngødning.
For italiensk rajgræs skelnes der ikke længere på ploidi til foder- og efterafgrødeformål, mens der for almindelig
rajgræs og rødkløver ikke skelnes mellem ploidi til efterafgrødeformål. For almindelig rajgræs skelnes der stadig
på tidlighedsklasser. Hvis ikke man kan finde sorter af den ønskede ploidi, kan man evt. vælge en sort med
samme ploidi i en anden tidlighedsklasse.
I forbindelse med skiftet til
OrganicXseeds
er statustypen ”anmeldelse” udgået. Nu skal du indsende en ansøg-
ning om brug af ikke-økologisk udsæd, læggemateriale og vegetativ formeringsmateriale digitalt direkte fra data-
basen.
Hvis der er generel tilladelse, skal du ved økologikontrol kunne fremvise dokumentation for benyttelse af generel
tilladelse.
Hvis du har anvendt funktionen ”Til bekræftelse” i
OrganicXseeds,
er det tilstrækkelig dokumentation.
14.3.1 Ansøgning til Landbrugsstyrelsen, kategori 1
Som udgangspunkt kan du ikke opnå tilladelse* til at bruge ikke-økologisk frø, eller vegetativ formeringsmateriale,
hvis der er økologiske alternativer på markedet
182
. For sortsgrupper, hvor det vurderes, at der er et stort og alsi-
digt udvalg af økologiske sorter, skal der være helt særlige grunde til, at du kan få dispensation.
Hvis der er økologisk frø på markedet, inden for den ønskede art eller sortsgruppe, og det er vurderet, at udvalget
af økologiske sorter er stort og alsidigt nok, vil sortsgruppen være kategoriseret som kategori 1.
I takt med udviklingen af det økologiske frømarked, vil der løbende ske en ændring af klassifikationerne fra indivi-
duel tilladelse til kategori 1.
14.3.2 Ansøgning til Landbrugsstyrelsen, individuel tilladelse
Det fremgår af sortsgruppen i frødatabasen, om du skal have en individuel tilladelse*, før du må bruge ikke-økolo-
gisk frø.
Hvis der er økologisk frø på markedet inden for den ønskede art eller sortsgruppe, som anses for egnede under
danske forhold, skal du søge om individuel tilladelse*.
180
181
182
KFO, artikel 45, stk. 8
KFO, artikel 45, stk. 7 og evt. stk. 6 jf. RFO, artikel 22, stk. 2
KFO, artikel 45, stk. 1-9 jf. RFO, artikel 22, stk. 2, litra b
62
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0063.png
Som udgangspunkt kan du ikke opnå tilladelse* til at bruge ikke-økologisk frø, eller vegetativ formeringsmateriale,
hvis der er økologiske alternativer på markedet
183
.
Kartofler er opdelt i underkategorier i frødatabasen og hvis der er økologiske kartofler på markedet inden for den
ønskede underkategori, som anses for egnede under danske forhold, skal du søge om individuel tilladelse*.
Kan du dokumentere, at den ønskede sort har egenskaber, der er væsentligt forskellige fra de tilgængelige økolo-
gisk fremavlede sorter, og at disse egenskaber er nødvendige for din produktion, har vi dog mulighed for at give
dig en individuel tilladelse*. Det er ikke tilstrækkeligt, at du redegør for generelle forskelle. Du skal altid konkret
gøre rede for, hvorfor der er behov for brugen af den specifikke sort i din produktion og hvorfor du ikke kan bru-
gen en af de sorter, der er registreret uden særlige forhold i frødatabasen.
Det kan for eksempel være:
Specifikke problemer med planteskadegørere på din bedrift.
Dyrknings- og kvalitetsegenskaber af væsentlig betydning for din bedrift.
Kvalitet af foderafgrøde af væsentlig betydning for din bedrift.
Du skal i ansøgningen også skrive: Artens botaniske navn, sortens navn, hvornår og i hvilken mængde det ikke-
økologiske frø skal bruges, samt antal ha og mark-nr.
Du kan ansøge digitalt på
OrganicXseeds
eller via ansøgningsskemaet
"Ansøgning om individuel tilladelse til brug
af ikke-økologisk frø, læggemateriale eller vegetativt formeringsmateriale"
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal sende ansøgningen til Landbrugsstyrelsen, og du skal have modtaget tilladelsen, inden du bruger ikke-
økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale
184
. Du vil modtage din tilladelse på
OrganicXseeds
også selvom
du har indsendt ansøgningsskemaet på papir.
14.3.3 Generel tilladelse fra Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen kan give generelle tilladelser* til at bruge ikke-økologisk ubejdset frø af bestemte arter eller
sortsgrupper, hvis der ikke er meldt økologiske sorter ind i databasen. Du kan i
OrganicXseeds
se, for hvilke arter
og underarter der er generel tilladelse. I
OrganicXseeds
kan du så klikke
”Til bekræftelse” for den sort du vil an-
vende, hvor der ikke skal søges individuel tilladelse. Generelle tilladelser kan gives efter følgende datoer
185
:
Forår:
15. januar for alle grøntsagsafgrøder.
15. februar for andre forårsafgrøder. Forårsafgrøder omfatter også vinterafgrøder/efterafgrøder, der anvendes til
forårssåning.
Efterår:
1. august for græsblandinger, vinterraps (ryps, dodder), grøngødning og efterafgrøder.
10. august for grønrug og vinterbyg.
1. september for vinterhvede, vinterrug og triticale m.m.
Hvis en leverandør af frø har oplyst, at der på et senere tidspunkt kommer økologisk frø på markedet, vil de gene-
relle tilladelser* være midlertidige. Du skal have modtaget det ikke-økologiske ubejdsede frø, inden der kommer
økologisk frø på markedet.
183
184
185
KFO, artikel 45, stk. 1-9 jf. RFO, artikel 22, stk. 2, litra b
KFO, artikel 45, stk. 6
KFO, artikel 45, stk. 3, 8 og 9
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
63
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0064.png
Generel tilladelse* gælder kun for arter og sortsgrupper, der er beskrevet i frødatabasen. Er arten ikke nævnt,
skal du søge om individuel tilladelse*, hvis du skal bruge ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale af sorter in-
den for arten.
14.3.4 Du skal have en ordrebekræftelse ved bestilling af ikke-økologisk frø
Du skal altid få en ordrebekræftelse, når du bestiller ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale
186
.
Hvis du ikke kan vise en ordrebekræftelse som dokumentation for bestillingstidspunktet, vil det normalt være leve-
ringstidspunktet, der afgør, om reglerne for brug af ikke-økologisk frø/materiale er overholdt. Det er derfor vigtigt,
at du altid sørger for at modtage en ordrebekræftelse, når du bestiller ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale.
Du skal modtage ordrebekræftelsen i forbindelse med bestillingen. Det skal fremgå af ordrebekræftelsen, at leve-
ringen sker inden den dato, hvor der kommer økologisk frø eller formeringsmateriale på markedet. Kan du ikke få
leveret inden dette tidspunkt, skal du i stedet bestille økologisk frø eller formeringsmateriale.
Hvis du ikke har dokumentation for bestillingstidspunktet for ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale, og der
før det aftalte leveringstidspunkt er kommet økologisk frø eller formeringsmateriale på markedet, skal du i stedet
bruge økologisk frø eller formeringsmateriale.
14.4
Ikke-økologisk læggemateriale til kartofler
Hvis du skal bruge læggemateriale til kartofler, skal du først slå op i
OrganicXseeds.
Her kan du se, om du kan få
materialet økologisk, og hvilke forudsætninger du skal overholde for eventuelt at bruge ikke-økologisk materiale.
Kartofler er i
OrganicXseeds
opdelt i sortsgrupper i frødatabasen, og hvis der er økologiske kartofler på markedet
inden for den ønskede sortsgruppe, som anses for egnede under danske forhold, skal du søge om individuel tilla-
delse, hvis du vil bruge en sort, der ikke er registreret i databasen. I
OrganicXseeds
er kartoffelsorterne opdelt i 8
sortsgrupper. Denne opdeling i sortsgrupper gør det lettere for dig at orientere dig om de sorter, der er tilgænge-
lige, eller vil blive tilgængelige i de forskellige anvendelsesområder.
Ansøgninger om dispensation til brug af ikke-økologisk læggemateriale skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen
senest 1. marts fra 2020 og dispensation gives som udgangspunkt ikke herefter. Der kan undtagelsesvis søges
dispensation, hvis et parti er kasseret.
Du kan ikke få dispensation til samme sort i mere end 2 år, og der kan kun gives dispensation til de sorter i frøda-
tabasen, hvor det fremgår, at der kan søges dispensation. Der oprettes en varslingsliste på frødatabasen, hvor du
kan se, hvilke sorter der er givet dispensation til, og hvornår der ikke længere kan søges dispensation.
I 2021 bliver sortsgrupperne delt i ”Kategori 1” og ”Individuel Dispensation”. Kategori 1 betyder, at det som ud-
gangspunkt ikke er muligt at opnå dispensation, men du kan søge dispensation, hvis du har en rigtig god begrun-
delse for ikke at anvende de tilgængelige økologiske sorter, hvis hele eller dele af produktionen af læggemateriale
er gået tabt. Individuel Dispensation betyder, at du har mulighed for at søge dispensation, men du skal også i
dette tilfælde have en tilstrækkelig god begrundelse for at anvende ikke-økologiske sorter.
Sortsgrupper under Individuel Dispensation omfatter stivelses-, chips- og pommesfriteskartofler. Du skal søge
dispensation til brug af ikke-økologisk læggemateriale af stivelses-, chips- og pommesfriteskartofler fra 2020 og
frem til 2025, så længe der ikke er nok økologisk materiale på markedet. Fra 2025 vil sortsgrupperne hører under
kategori 1, hvor det vil være muligt at opnå dispensation til at anvende ikke-økologisk ubehandlet læggemateriale
af en sort indenfor en sortsgruppe, hvis der ikke findes alternative tilgængelige sorter inden for samme sorts-
gruppe.
186
KFO, artikel 66, stk. 1, litra b (evt. litra a også) og evt. KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
64
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0065.png
14.5
Økologiske frøblandinger
Du må bruge alle de græsfrøblandinger, vildtfrøblandinger og blomsterblandinger der fremgår af
OrganicXseeds
(frødatabasen), i din økologiske produktion.
Selvom frøblandingerne kan indeholde en mindre del ikke-økologisk frø, stiller vi ikke krav om forudgående indivi-
duel tilladelse*. Vi har godkendt sammensætningen, inden blandingerne registreres i frødatabasen, og har tilladt,
at de indeholder ikke-økologisk frø.
Det fremgår af frødatabasen, hvilke blandinger der består af 100 % økologisk frø, og hvilke blandinger der inde-
holder bestanddele af ikke-økologisk frø (halvblandinger)
187
.
Andre græsblandinger
Hvis du ønsker at bruge en græsblanding, der indeholder ikke-økologisk frø, og som ikke fremgår af frødataba-
sen, skal du altid søge om individuel tilladelse* til at bruge den.
Du vil kun få tilladelse* til at bruge en sådan græsblanding, hvis:
Blandingen ikke kan laves af økologisk frø, der fremgår som renvarer i frødatabasen
Du kan dokumentere, at den ønskede græsblanding har egenskaber, der er nødvendige i dit konkrete tilfælde.
14.6
Fremavl
–
produktion af certificeret frø og formeringsmateriale
Ved fremavl* forstås produktion af frø og formeringsmateriale, der senere skal bruges som udsæd eller til udplant-
ning.
Fremavl* af frø og vegetativt formeringsmateriale forudsætter følgende
188
:
Produktionen foregår efter skriftlig aftale mellem dig og et frøfirma, og avlen kontrolleres efter reglerne for pro-
duktion af certificeret materiale. Det betyder, at avlen skal opfylde de gældende krav til sortsrenhed, sundhed
mv. Aftalen skal være underskrevet af parterne.
Det indkøbte fremavlsmateriale skal være certificeret, dvs. at materialet skal være kontrolleret og godkendt i
henhold til plantesundhedslovgivningen.
Moderplanten må ikke stamme fra genetisk modificeret materiale.
Etårige afgrøder:
-
Moderplanten skal være sået/etableret på et areal, der er økologisk eller er begyndt omlægning* til
økologisk produktion
189
.
Flerårige afgrøder:
-
Hvis moderplanten er etableret efter omlægningsdatoen, kan fremavlsmaterialet bruges efter én
vækstsæson*.
-
Hvis moderplanten er etableret, før marken er begyndt omlægning*, skal moderplanten have været
dyrket på en mark, der er økologisk eller under omlægning* i mindst to vækstsæsoner*
190
.
187
188
189
190
KFO, artikel 45, stk. 7
KFO, artikel 36, stk. 1
KFO, artikel 45, stk. 1, litra a
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
65
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0066.png
Med to vækstsæsoner* mener vi, at det først er den anden potentielle høst efter omlægningstidspunktet*, som
kan anvendes.
Det gælder derfor, at hvis arealets omlægningstidspunkt* senest er den 1. juli 2018, vil der være tale om første
vækstsæson* og en potentiel høst i 2018 og derved er anden vækstsæson* i 2019. Hvis omlægningen derimod er
senere end 1. juli 2018, er den første vækstsæson* i 2019 og den anden vækstsæson* i 2020.
Det følger af ovenstående, at græs, kløver mv., der høstes frø af allerede første år, i denne sammenhæng betrag-
tes som en 1-årig afgrøde. For at frøene skal kunne anvendes på økologiske marker, skal græs, kløver mv. være
sået efter arealets omlægningstidspunktet*.
Du kan som udgangspunkt bruge ikke-økologisk ubejdset frø og vegetativt formeringsmateriale til produktion af
fremavl*
191
.
Vegetativt formeringsmateriale kan være dele af planter, som bruges til formering af nye planter, f.eks. podekviste
fra æbletræer, stiklinger af f.eks. storfrugtet blåbær, jordbær eller solbær, podede grundstammer (der podes med
et ædelris/podekvist af en ønsket sort) eller rodstykker/knolde som f.eks. kartofler.
Det følger heraf, at det i økologisk produktion er muligt at bruge:
Frø som er avlet i omlægningsperioden* og har status af ikke-økologisk.
Frø som er avlet i omlægningsperioden* og har status af omlægningsafgrøde*.
Frø som er avlet efter omlægningsperioden* og har økologisk status.
Når du sælger/afleverer din fremavl*, er det derfor vigtigt, at du oplyser den rigtige status på frøene
192
.
14.6.1 Kasseret fremavl
Du kan bruge en kasseret fremavlsafgrøde i økologisk produktion, hvis du har dokumentation for, at afgrøden har
været underlagt en fremavlskontrakt, og at den pågældende mark eller partiet officielt er kasseret som fremavls-
mark eller -parti, for eksempel ved markkontrol eller analyse. Den kasserede afgrødes status følger de normale
regler om omlægning*, se tabel 13.1.
Kassation af afgrøderne kan kun foretages af certificeringsorganet eller af det firma, der har købt den pågæl-
dende certificerede afgrøde. Du kan ikke selv kassere en afgrøde.
Hvis din fremavlsafgrøde kasseres på grund af sortsurenheder, udsædsbårne sygdomme eller andet, kan du
bruge den som foder eller som frø til såning på egen bedrift. Du kan også sælge afgrøden til foderbrug eller til
konsum, men ikke som frø til udsåning. Vil du sælge afgrøden til konsum, skal partiet overholde de generelle krav
til sundhed m.m., se
Fødevarestyrelsens regler for fødevarer.
14.6.2 Hjemmeproduceret udsæd og læggemateriale
Du kan bruge ikke-økologisk ubejdset udsæd og læggemateriale til produktion af eget materiale
193
. Det er en for-
udsætning, at du indsender en ansøgning gennem
OrganicXseeds
eller sender en anmeldelse* til Landbrugssty-
relsen inden såning. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af blanketten
”Anmeldelse af brug
af ikke-økologiske frø, udsæd og vegetativt formeringsmateriale
til produktion af hjemmeproduceret udsæd”.
Du
kan finde vejledningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
191
192
193
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
Økologiloven, § 5 og RFO, artikel 23, stk. 1 og 2
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
66
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0067.png
Du kan kun bruge afgrøden som udsæd/læggemateriale. Til al anden brug vil afgrøden have status af ikke-økolo-
gisk.
Du må kun købe ikke-økologisk udsæd/læggemateriale til et areal, der svarer til det areal, hvor det hjemmeprodu-
cerede materiale skal bruges.
Du skal dog være opmærksom på om den sort du ønsker at benytte er plantenyhedsbeskyttet. Hvis den er, så
skal du betale licens til ejeren af sorten. Se mere på
Danske Sortsejeres hjemmeside.
Der kan også være arter, hvor det ikke er tilladt at bruge egen udsæd, når det drejer sig om en sort, der er plante-
nyhedsbeskyttet. Du kan læse mere om, hvilke arter det drejer sig i Landbrugsstyrelsens vejledning om frø og
sædekorn.
14.7
Brug af frøformerede udplantningsplanter (småplanter)
Frøformerede udplantningsplanter, der skal udplantes på økologiske produktionsarealer, skal altid være økologi-
ske
194
. Landbrugsstyrelsen har ikke mulighed for at dispensere fra denne regel.
Omfattet af denne regel er blandt andet planter af porrer, kål, salat, blomster, krydderurter og nåletræer til produk-
tion af juletræer og pyntegrønt.
Hvis du bruger frø til produktion af småplanter, skal hele processen have været underlagt økologikontrol. Det vil
sige, at den virksomhed, der står for fremspiring og evt. podning, skal være økologiautoriseret. Det voksemedie,
som planterne fremspires i, skal følge de generelle regler for voksemedier. Se afsnit 17.3.
14.8
Planter, der ikke bruges til produktion
Hvis du planter vedplanter i vildtremiser, hegn og skov, behøver de ikke være økologiske.
Når du etablerer etårige planter i skov, hegn og vildtremiser, skal du bruge økologisk frø eller vegetativt forme-
ringsmateriale. Der er de samme muligheder for dispensation til at bruge ikke-økologisk materiale som for produk-
tionsarealer, se afsnit 14.3.
Du kan som hovedregel ikke sælge træ og træprodukter som økologisk
195
, dog kan for eksempel pilebark til te
samt juletræer godt markedsføres som økologisk. For juletræer se afsnit 14.8. Se i øvrigt afsnit 2.6 og afsnit 2.8
om skov, levende hegn og vildtremiser. Skovproduktion er ikke
omfattet af EU’s økologikontrol og hvis produk-
terne skal markedsføres som økologiske, skal du benytte dig af et privat kontrolorgan.
14.9
Juletræer og pyntegrønt
Hvis du vil etablere en produktion af økologiske juletræer eller pyntegrønt, skal du bruge økologiske frø eller ud-
plantningsplanter. Hvis der ikke er økologiske frø på markedet, kan du søge om tilladelse* til at bruge ikke-økolo-
giske frø, se afsnit 14.3. Landbrugsstyrelsen kan ikke give dig tilladelse* til at bruge ikke-økologiske småplanter.
Træerne skal etableres på marker, der er under omlægning* eller omlagt*til økologisk produktion.
194
195
RFO, artikel 12, stk. 1, litra i
RFO, artikel 1, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
67
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0068.png
14.10 Dokumentation på bedriften
Du skal altid have dokumentation på bedriften for oprindelse samt status og behandling af frø og formeringsmate-
riale
196
. Dokumentationen kan bestå af frøposer/sække, følgesedler og faktura, hvoraf det blandt andet skal
fremgå, at frøet ikke er behandlet med ikke tilladte produkter, dette kan for eksempel dokumenteres med teksten
ubejdset.
Hvis du har fået individuelle tilladelser* til brug af ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale, bør du altid opbe-
vare dem på bedriften.
Har du sendt en bekræftelse på brug af ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale til Landbrugsstyrelsen gen-
nem
OrganicXseeds
og samtidig har en kopi af ordrebekræftelsen, er det tilstrækkelig dokumentation. Hvis du
ikke indsender en bekræftelse via
OrganicXseeds,
så skal du ved kontrolbesøg kunne fremvise, at der på bestil-
lingstidspunktet var generel tilladelse for den benyttede art og sortsgruppe.
196
KFO, artikel 66
68
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0069.png
15. Regler for gødning og
jordforbedring
Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at
197
:
Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning.
Sørge for et hensigtsmæssigt flerårigt sædskifte.
Tilføre husdyrgødning fra økologisk husdyrproduktion, helst komposteret
198
.
Tilføre andet organisk materiale fra økologisk produktion, helst komposteret
199
.
Hvis du ikke kan opnå en tilstrækkelig gødskning gennem dit sædskifte, og ved at bruge økologisk husdyrgød-
ning, grøngødning mv., kan du undtagelsesvist supplere med de ikke-økologiske gødningstyper og jordforbed-
ringsmidler, der fremgår af bilag 1
200
. Se afsnit 15.3.2.
Du kan se hvilke krav, der gælder til dokumentation for brug af gødning i afsnit 15.2, afsnit 15.3, afsnit 15.4 og i
bilag 1. Du kan læse om regler for gødskning i væksthuse i afsnit 17.2.
Du må udelukkende bruge gødning fra økologisk produktion eller i særlige tilfælde produkter, der fremgår af bilag
1 til dine økologiske arealer
201
. Gødning fra økologisk produktion omfatter husdyrgødning eller organisk materiale
fra dyr og arealer under omlægning*. Det gælder uanset, hvad formålet med brugen er, og om produkterne tilfø-
res direkte eller som et indholdsstof i et andet produkt.
Du har selv ansvaret for, at de produkter, du bruger, er tilladte.
15.1
Tilladt mængde kvælstof i husdyrgødning
Du må gøde med op til 170 kg total-kvælstof (total-N) fra husdyrgødning og anden organisk gødning per hektar
harmoniareal per planperiode
202
. Du skal fortsat overholde eventuelle strengere generelle regler eller krav som
følger af at modtage Økologisk Arealtilskud.
Du skal beregne mængden af kvælstof i den husdyrgødning, som du producerer på bedriften eller modtager fra
andre bedrifter, i henhold til de generelle regler for landbruget.
Hver gang, du modtager eller afgiver husdyrgødning skal der straks følge et bilag med
203
. Bilaget skal opbevares
og vises til Landbrugsstyrelsen ved kontrol
204
. Bilaget kan være:
En faktura, som oplyser dato for modtagelse, hvem gødningen kommer fra, gødningstype, mængde, kg total-N,
kg udnyttet N og den økologiske status.
En kvittering for overførsel af husdyrgødning,
som du kan finde på Landbrugsstyrelsen hjemmeside.
197
198
199
200
201
202
RFO, artikel 12, stk. 1, litra b
RFO, artikel 12, stk. 1, litra b
RFO, artikel 12, stk. 1, litra b
KFO, artikel 3, stk. 1
KFO, artikel 3, stk. 1 jf. bilag 1 og KFO, artikel 5, stk. 1 jf. bilag 2
KFO, artikel 3, stk. 2 og Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 34 og
§ 35
KFO, artikel 66, stk. 1
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
203
204
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
69
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0070.png
Kvitteringen kan også være et B1-skema. B1-skemaet
findes i ”papirversion” i
Vejledning om Gødsknings- og
Harmoniregler,
som du kan finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Oplysninger i bilaget om mængde og kvælstofindhold må ikke rettes efter, at gødningen er modtaget. Hvis dyr fra
andre bedrifter afgræsser dine marker eller er opstaldet hos dig, er du modtager af deres gødning. Du skal derfor
også have bilag på denne gødning. Du skal føre logbog over dit forbrug af husdyrgødning
205
. Læs mere om log-
bog for planteavl i afsnit 18.2.
Kvælstofindholdet opgives på to forskellige måder:
Det totale indhold af kvælstof
(total-N)
Består af mængden af nitrit, nitrat, ammoniak
og organisk bundet kvælstof
Værdien udnyttet N
Baseret på den mængde kvælstof der reelt er
tilgængelig for planterne i gødningen.
For at beregne denne skal man kende udnyttel-
sesprocenterne, se mere i afsnit 15.2.
I eksemplet herunder er vist udnyttelsesprocenter omregnet til total N. Der indkøbt en mængde husholdningsaf-
fald, der indeholder 25 kg udnyttet N. For at beregne total-N værdien skal de 25 kg udnyttet N ganges med 100
og divideres med 20 (25 kg udn. N/0,20 = 125 kg total-N). Det er derfor muligt at benytte op til 45 kg total N per ha
udover det indkøbte husholdningsaffald.
Maksimal N-tilførsel i husdyrgødning og anden organisk gødning:
Indkøbt 25 kg udnyttet N i husholdningsaffald (20 % udn. N):
Tilladt mængde N derudover:
170 kg total-N per ha
125 kg total-N per ha
45 kg total-N per ha
15.2
Brug af ikke-økologisk gødning
Hvis du ikke kan dække planternes næringsstofbehov gennem dit flerårige sædskifte ved at dyrke bælgplanter og
grøngødning, og ved at bruge økologisk husdyrgødning eller anden organisk materiale, må du i nødvendigt om-
fang supplere med gødningstyper og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1
206
.
Du kan eksempelvis tilrettelægge dit sædskifte på denne måde:
Ved at have mindst 25 % kvælstoffikserende hovedafgrøder i sædskiftet. Korn- og bælgsædsblandinger f.eks.
byg-ært med mere end 50 % bælgsæd i blandingen regnes som kvælstoffikserende.
Ved at dine marker har plantedække om vinteren.
Ved at have efterafgrøder eller mellemafgrøder første og andet efterår efter ompløjning af kløvergræs.
Ved at have efterafgrøde eller mellemafgrøde første efterår efter ompløjning af 1.års kløvergræs og andre
kvælstoffikserende afgrøder.
205
206
KFO, artikel 72, litra a
KFO, artikel 3, stk. 1
70
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0071.png
Hvis du supplerer med kvælstofgødning fra bilag 1, skal du opbevare dokumentation til påvisning af behovet
207
.
Du dokumenterer bedst behovet ved at bruge afgrødernes kvælstofnormer i gødsknings- og harmonireglerne. Du
kan bruge skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service eller dit markplanlægningsprogram.
Hvis du anvender ikke-økologiske kvælstofgødninger fra bilag 1, skal du sætte kryds i denne mulighed i Fælles-
skemaet via Tast selv-service.
Der er særlige krav til dokumentation af behovet for andre typer ikke-økologisk gødning og jordforbedringsmidler.
Der er endvidere i nogle tilfælde særlige krav til indholdsstoffer, oprindelse eller andre egenskaber. Du kan finde
flere oplysninger i afsnit 15.2.3 og i bilag 1, hvor oplysningerne står ud for hvert gødningsmiddel.
Når du har omlagt til økologi, eller når alle dine marker er under omlægning*, må du ikke opbevare andre ikke-
økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler end dem, der er nævnt i bilag 1
208
.
Der kommer nye krav til andelen af bælgplanter i sædskiftet, når EU's nye økologiforordning træder i kraft i 2021.
15.2.1 Brug af ikke-økologisk husdyrgødning
Ikke-økologisk husdyrgødning må ikke stamme fra jordløse brug
209
. Et husdyrbrug betragtes som jordløst, hvis
det ikke har marker til rådighed for produktion af afgrøder eller spredning af gødning enten direkte eller via en
skriftlig samarbejdsaftale
210
.
Hvis du modtager ikke-økologisk husdyrgødning, skal du have bilag på det og føre det ind i din logbog for plante-
avl
211
. Kravene til dokumentation er beskrevet i afsnit 15.1, og du kan læse om logbog for planteavl i afsnit 18.2.
15.2.2 Brug af ikke-økologisk husdyrgødning fra din egen bedrift
Er du begyndt at omlægge dine marker, men ikke dine husdyr, kan du bruge dyrenes gødning på dine egne mar-
ker under omlægning*, som om den var økologisk. Dette gælder i 2 år fra det tidspunkt, hvor du begynder omlæg-
ning* af dine marker. Du skal kunne dokumentere gødningsbehovet.
Hvis du ikke er begyndt at omlægge husdyrene inden for denne periode, betragter vi deres gødning som ikke-
økologisk, indtil du begynder at omlægge dyrene.
Gødningen betragtes også som ikke-økologisk, hvis du bruger den på marker, der er fuldt omlagte* til økologi.
Det omfatter marker, der har opnået økologisk status på baggrund af nedsat omlægningstid*, og nye økologiske
marker, du køber eller tilforpagter.
Gødningen betragtes som ikke-økologisk, hvis den bliver brugt på andre bedrifter end din egen.
15.2.3 Brug af produkter fra bilag 1
I bilag 1 kan du se, hvilke midler til gødskning og jordforbedring du undtagelsesvis kan bruge. Det står også i bila-
get, hvis der er særlige betingelser for at bruge disse midler i økologisk jordbrug. Du har pligt til at sikre dig, at
gødningen udelukkende bestå af produkter på positivlisten (bilag 1)
212
.
207
208
209
210
211
212
KFO, artikel 3, stk. 1, sidste pkt.
KFO, artikel 35, stk. 2
KFO, bilag 1 jf. KFO, artikel 3, stk. 1
KFO, artikel 16
KFO, artikel 72, litra a
KFO, artikel 3, stk. 1.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
71
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0072.png
Du skal kunne dokumentere, hvorfor netop den gødning, du vælger, er nødvendig for din bedrift
213
. Du skal opbe-
vare denne dokumentation i 5 år
214
. Hvis midlet lever op til kravene i bilag 1, og du kan dokumentere behovet, kan
du bruge gødningen. Du kan se i bilag 1, hvilke oplysninger, der er nødvendige for at du kan begrunde brugen af
ikke-økologisk gødning. For en række gødningstyper kan det være nødvendigt at få foretaget en jordbundsana-
lyse, planteanalyse eller tilsvarende for at kunne dokumentere behovet.
Hvis der er særlige krav til indholdsstoffer i gødning eller jordforbedringsmidler, skal du også dokumentere, at
stoffet lever op til disse krav. Det gælder også, hvis der er krav til karakteren eller oprindelsen af stoffet. For ek-
sempel er der grænser for, hvor meget tungmetal der må være i mange gødningsstoffer. Du kan se i bilag 1,
hvilke krav vi har til enkelte gødnings- og jordforbedringsmidler.
Hvis du vil bruge produkter eller biprodukter af soja, raps og majs som gødning eller jordforbedring, skal du have
dokumentation for, at de ikke indeholder genetisk modificeret materiale
215
. Erklæringen kan typisk fremgå af føl-
gesedlen eller fakturaen. Du kan også finde blanketten,
"Sælgers erklæring om GMO-frihed",
på Landbrugsstyrel-
sens hjemmeside, som du kan bruge.
Til aktivering af kompost kan du bruge præparater på basis af mikroorganismer og planter
216
. Disse præparater
må ikke indeholde eller være afledt af genetisk modificerede organismer
217
.
Du kan også bruge mikroorganismepræparater til at forbedre jordens almindelige tilstand eller forekomsten af næ-
ringsstoffer
218
.
Hvis du bruger ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedring fra bilag 1, skal du notere det i din logbog for
planteavl
219
. Du kan læse mere om logbog for planteavl i afsnit 18.2.
Eksempler
Kalium:
1
2
Du får lavet en jordbundsanalyse, som viser et kalital på 4. Din konsulent anbefaler patentkali.
Du slår op i bilag 1, og finder
kategorien ”kaliumsulfat, der muligvis indeholder magnesiumsalt”, der omfatter patentkali.
I sidste kolonne står, at du dokumenterer behovet med jordbundsanalyse med et kalital under 8, som der må gødes op
til. Du skal bruge 100 kg patentkali per ha (25 kg kalium) til at hæve tallet med 1 enhed. Derfor må du i dette tilfælde
hæve kalitallet med 4 enheder, dvs. tilføre 400 kg patentkali per ha.
Du noterer tildelingen i din logbog for planteavl og gemmer analysebeviset i 5 år. Begge dele viser du ved næste økolo-
gikontrol.
3
4
213
214
215
216
217
218
219
KFO, artikel 3, stk. 1, sidste pkt.
Økologibekg., § 82
RFO, artikel 9, stk. 3
KFO, artikel 3, stk. 5
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 3, stk. 4
KFO, artikel 72, litra a
72
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0073.png
Kompost:
1
2
Du har brug for at tildele din æbleplantage kompost.
Du kan ikke få økologisk kompost i den mængde, du skal bruge, men kommunen komposterer ikke-økologisk have-
/parkaffald, som du kan få.
Du slår op i bilag 1,
og finder kategorien ”komposteret eller forgæret blanding af vegetabilsk materiale”, som omfatter
have-/parkaffald.
I sidste kolonne står, at du skal notere, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift. I næstsidste kolonne står, at rent
have- og parkaffald kan betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold. Derfor skal du ikke medregne kvælstof-
indholdet i dit gødningsforbrug.
Du gemmer følgesedlen for komposten i 5 år og viser den ved næste økologikontrol, hvor du oplyser, hvorfor det var
nødvendigt for dig at bruge kompost til dine æbletræer.
3
4
5
15.3
Gødskning med biomasse fra biogasanlæg
Den gødning, du bruger på økologisk dyrkede marker, må kun indeholde økologiske produkter og produkter, der
står på bilag 1
220
og må derfor ikke indeholde GMO*. Det gælder også, når produkterne har været igennem et bio-
gasanlæg (afgasset biomasse). Du kan derfor ikke bruge afgasset biomasse, hvis der for eksempel er brugt medi-
cinrester eller slam fra et kommunalt rensningsanlæg i biogasanlægget. Det skyldes, at hverken medicinrester
eller spildevandsslam står på bilag 1.
Når du modtager afgasset biomasse, skal du kunne dokumentere mængden, N-indholdet og leverandøren. Du
skal også have dokumentation for, hvilke produkter der er indgået i biogasproduktionen
221
.
Hvis du modtager afgasset biomasse fra et økologiautoriseret anlæg, kan den afgassede biomasse have status
som hel eller delvis økologisk. Det afhænger af, om Landbrugsstyrelsen har godkendt, at der indgår ikke-økolo-
gisk materiale i anlægget.
Du skal være opmærksom på økologireglernes grænser for gødskning med kvælstof
222
. Det vil sige at du kan
gøde med op til 170 kg N per ha fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Du kan læse mere om maksi-
male grænser for gødskning i afsnit 15.1 og afsnit 15.2. Desuden gælder kravene til dokumentation og logbog for
planteavl
223
, se afsnit 15.1 og afsnit 18.2.
Afgasset biomasse fra et anlæg, der ikke er autoriseret som økologisk, vil altid have status som ikke-økologisk
gødning.
I tabel 15.1 findes en samlet oversigt over krav til input og dokumentation ved brug af afgasset biomasse og drift
af et økologiautoriseret anlæg.
220
221
222
223
KFO, artikel 3, stk. 1
KFO, artikel 66, stk. 1, litra a og b samt artikel 72, litra a
KFO, artikel 3, stk. 2
KFO, artikel 72
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
73
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0074.png
15.4
Produktion af økologisk og delvist økologisk afgasset gødning
Hvis du vil drive et økologisk biogasanlæg, skal du have autorisation til at drive økologisk virksomhed eller have
anlægget som en del af en autoriseret økologisk landbrugsbedrift
224
. Som udgangspunkt skal biomassen, du bru-
ger i anlægget, være fremstillet af materiale fra dyr og marker, der er økologiske eller er begyndt omlægning* til
økologisk produktion. Den afgassede biomasse kan da bruges som økologisk gødning.
I særlige tilfælde kan Landbrugsstyrelsen godkende, at afgasset biomasse fra et økologiautoriseret anlæg kan
betragtes som delvis økologisk. Det sker i de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen har udført en konkret vurdering af
anlægget og fordelingen af den økologiske og ikke-økologiske andel af biomassen.
Økologisk og delvis økologisk afgasset biomasse, der har været forarbejdet i et separationsanlæg, kan bruges i
økologisk produktion, hvis separationsmetoden på forhånd er godkendt af Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen kan give nedsat omlægningstid* til afgrøder, der kommer fra ikke-økologiske marker med en
særlig miljøbeskyttelse
225
. Afgrøden kan da blive sidestillet med en økologisk afgrøde. Du skal have modtaget
tilladelsen, før du bruger afgrøden i biogasanlægget.
Du skal dokumentere indholdet af kvælstof ved en analyse af den afgassede biomasse. Du skal også altid kunne
dokumentere mængden og typen af produkter, der er indgået i biogasproduktionen. Hvis biomassen har status
som delvis økologisk, skal du også angive, hvor stor andelen er af ikke-økologisk kvælstof. Alle ikke-økologiske
produkter, der er indgået i biogasproduktionen, skal fremgå af bilag 1. De betingelser for brug og krav til doku-
mentation, som fremgår af bilag 1, skal opfyldes, og produkterne skal altid være GMO*-fri.
Hvis du har behov for at supplere biomassen med ikke-økologiske mikronæringsstoffer for at opretholde forgæ-
ringsprocessen, skal du kunne dokumentere dette behov.
Hvis du bruger glycerin i anlægget, skal den være af vegetabilsk oprindelse, og lige som andre GMO* risiko pro-
dukter skal du have dokumentation for GMO*-frihed. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller fakturaen.
Du kan også finde blanketten,
"Sælgers erklæring om GMO-frihed",
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, som du
kan bruge.
Hvis du sælger eller videregiver den afgassede biomasse, skal du være opmærksom på reglerne for mærkning af
gødning, se afsnit 33.6.4.
I tabel 15.1 findes en samlet oversigt over krav til input og dokumentation ved brug af afgasset biomasse og drift
af et økologiautoriseret anlæg. Du skal i øvrigt være opmærksom på de generelle regler for biogasproduktion og
brug af biomasse, for eksempel krav til hygiejne.
224
225
RFO, artikel 28, stk. 1, jf. artikel 1, stk. 2 og 3
KFO, artikel 36, stk. 12, litra a og b
74
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0075.png
TABEL 15.1.
Oversigt over krav til biogasanlæg og brug af afgasset biomasse.
Når du modtager
afgasset biomasse
Når du producerer biogas/afgasset biomasse
Rent økologisk**
Delvist økologisk **
(skal på forhånd være god-
kendt af Landbrugsstyrelsen)
Hvad må der
være i?
Husdyrgødning og orga-
nisk materiale fra økolo-
gisk produktion (omfatter
dyr og planter under om-
lægning*)
Glycerin eller lignende ve-
getabilsk rest uden N, husk
at der skal være en GMO*-
erklæring.
Alt fra bilag 1.
Husdyrgødning og organisk
materiale fra økologisk produk-
tion (omfatter dyr og planter
under omlægning*)
Glycerin eller lignende vegeta-
bilsk rest uden N, husk at der
skal være en GMO*-erklæring.
Husdyrgødning og organisk
materiale fra økologisk produk-
tion (omfatter dyr og planter
under omlægning*)
Glycerin eller lignende vegeta-
bilsk rest uden N, husk at der
skal være en GMO*-erklæring.
Alt fra bilag 1.
Hvad skal du
dokumentere?
Deklaration eller faktura
med oplysning om leveran-
dør, mængde, N-indhold,
evt. økologistatus og ind-
gangsprodukter.
Hvis gødningen er delvist
økologisk skal der også
være dokumentation for
andel ikke-økologisk N.
Notér forbrugt mængde
(gødningsregnskab og
plantelogbog*)
Dit forbrug skal passe med
reglerne om 170 kg total-
N.
Evt. GMO*-erklæring.
Bilag for indgangsprodukter.
Salgsbilag med N-analyse-
værdi.
Notér forbrugt mængde på be-
driften (gødningsregnskab og
plantelogbog*)
Dit forbrug skal passe med
reglen om 170 kg total-N.
Gødskningen skal være ført i
logbog over planteavl.
Evt. GMO*-erklæring.
Bilag for indgangsprodukter.
Salgsbilag med N-analyse-
værdi og andel af ikke-økolo-
gisk N.
Notér forbrugt mængde på be-
driften (gødningsregnskab og
plantelogbog*)
Dit forbrug skal passe med
reglerne om 170 kg total-N.
Brev fra Landbrugsstyrelsen
om at den delvise status er ac-
cepteret.
Evt. GMO*-erklæring.
**Afgasset biomasse kan kun betragtes som økologisk eller delvist økologisk, hvis anlægget er autoriseret
–
altså
er en del af en økologisk virksomhed eller bedrift.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
75
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0076.png
16. Hvilke muligheder har du for
plantebeskyttelse?
16.1
Tilladte midler og metoder
Du har kun begrænsede muligheder for at bruge plantebeskyttelsesmidler i din økologiske produktion. Du skal
forebygge og bekæmpe skadegørerne, som for eksempel skadedyr, plantesygdomme og ukrudt, ved en eller flere
af følgende metoder
226
:
Vælg hensigtsmæssige plantearter og sorter, så planterne har størst mulig konkurrenceevne over for skadegø-
rere og ukrudt, som findes på din bedrift.
Lav en hensigtsmæssig sædskifteplan, så du undgår sædskiftesygdomme, optimerer afgrødens konkurrence-
evne og tilgodeser næringsstofbehovene for de enkelte afgrøder.
Sørg for at beskytte skadegørernes naturlige fjender, for eksempel ved at etablere eller vedligeholde levende
hegn, ved at forbedre ynglemuligheder for eksempel insektvolde og udsætte skadegørernes naturlige fjender.
Brug mekaniske metoder, for eksempel mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved harvning, strigling, radrensning,
hakning eller pløjning osv.
Du må også:
Bruge dækningsmateriale til at beskytte jorden, forhindre erosion og forhindre fremspiring af ukrudt. Hvis dæk-
ningsmaterialet efterfølgende skal nedmuldes, skal materialet være økologisk eller fremgå af bilag 1. Det er til-
ladt at bruge både nedbrydelige og ikke-nedbrydelige plastfolier som dækningsmateriale, hvis folien er nedbry-
delig skal den være fremstillet udelukkende af produkter fra bilag 1
Flammebehandle fremspiret vegetation
Dampe fremspiret vegetation
Rækkedampe jorden. Ved afgrøder på friland, se bilag 3, for flere oplysninger
Dampe væksthuse, se bilag 3 for flere oplysninger.
Det er kun i de tilfælde, hvor de forebyggende tiltag ikke er tilstrækkelige, at du har mulighed for at bruge plante-
beskyttelsesmidler mod plantesygdomme og skadedyr
227
. Du har ikke mulighed for, at bruge plantebeskyttelses-
midler mod ukrudt.
16.2
Bekæmpelsesmidler, du undtagelsesvis kan bruge ved akut fare for
afgrøden
Du må ikke bruge plantebeskyttelsesmidlerne forebyggende eller rutinemæssigt
228
, og du må kun bruge midlerne,
når der er akut fare for, at afgrøden bliver ødelagt, hvis den ikke behandles
229
. Ved akut fare forstås, at der er ty-
delige tegn på, at udbyttet vil falde betydeligt, eller at kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. mind-
skes betydeligt.
Der kan kun benyttes plantebeskyttelsesmidler hvor aktivstofferne er anført i bilag 2
230
, og midlet er godkendt til
brug i Danmark.
226
227
228
229
230
RFO, artikel 5, litra f og artikel 12, stk. 1
RFO, artikel 12, stk. 1, litra c, litra g og litra h, samt KFO, artikel 5, stk. 1 og bilag II
RFO, artikel 12, stk. 1, litra h samt KFO, artikel 5, stk. 1 og bilag II
RFO, artikel 12, stk. 1, litra h
KFO, artikel 5, stk. 1 og bilag II
76
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0077.png
Hvis du ikke følger kriterierne for at bruge plantebeskyttelsesmidler, vil afgrøden normalt blive nedklassificeret til
ikke-økologisk. Hvis du bruger midler, der ikke er tilladt i økologisk jordbrug i Danmark, kan du miste din autorisa-
tion til økologisk produktion.
Plantebeskyttelsesprodukter er ofte kun godkendt til meget specifikke
situation og vi opfordrer dig til at undersøge om anvendelse er god-
kendt i dit tilfælde.
Når du bruger plantebeskyttelsesmidler, skal du have dokumentation for brugen ved regnskabsbilag, ved at føre
en sprøjtejournal over de anvendte midler, og ved at skrive i din logbog for planteavl, hvad, du har vurderet, er til
akut fare for afgrøden
231
. Du kan læse mere om krav til logbog for planteavl i afsnit 18.2.
Når du beskriver, hvorfor der er behov for brugen af produkterne, og hvad den akutte fare indebærer
232
, kan du
vælge at supplere beskrivelsen med fotos, optællinger eller analyser. Det er dog ikke et krav.
Det er indholdet af aktivstoffer i midlerne, der afgør, om du må bruge midlerne til økologisk produktion
233
. Tabel-
len i bilag 2 viser de aktivstoffer, du kan bruge i økologisk produktion i Danmark, og som er godkendt af Miljøsty-
relsen umiddelbart før udgivelsen af denne vejledning.
Ifølge økologireglerne kan du også bruge mikroorganismer (bakterier, virus og svampe) til bekæmpelse af skade-
gørere og sygdomme
234
. Tabellen i bilag 2 viser de mikroorganismer, der er godkendt af Miljøstyrelsen umiddel-
bart før udgivelsen af denne vejledning.
Det er altid en forudsætning for brug af plantebeskyttelsesmidlerne, at de er godkendt af Miljøstyrelsen. Det kan
derfor være en god ide at slå op i
Bekæmpelsesmiddeldatabasen
på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Miljøstyrelsen kan oplyse mere om proceduren for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Når alle dine marker er startet omlægning*, må du kun opbevare de bekæmpelsesmidler på bedriften, som du har
lov til at bruge
235
, se bilag 2.
16.3
Basisstoffer
Bilag 2 indeholder også alternative bekæmpelsesmidler som mikrobiologiske midler og basisstoffer, der udgør en
relativ lille belastning på miljø og sundhed. Basisstoffer er aktivstoffer der er godkendt til brug i anden sammen-
hæng end plantebeskyttelse i EU, og er vurderet til at have en effekt i plantebeskyttelsessammenhæng samtidig
med, at stoffet hverken har umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed
eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.
231
232
233
234
235
KFO, artikel 72, litra b
KFO artikel 5, stk. 1 og KFO, artikel 72, litra b
KFO, artikel 5, stk. 1 og bilag II (note A)
KFO, bilag II
KFO, artikel 35, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
77
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
For at kunne bruge stoffet skal de opfylde følgende betingelser:
Være af vegetabilsk eller animalsk oprindelse
Være defineret som fødevare
Være godkendt i henhold til de generelle EU regler
Når man benytter sig af basisstoffer er det vigtigt at bemærke, at de enkelte stoffer kan have meget specifik be-
grænsninger (f.eks. doseringer, afgrøder og skadegørere). Disse vilkår er nævnt på miljøstyrelsens hjemmeside
samt i optagelsesforordningerne og i review rapporterne for de enkelte basisstoffer. I bilag 2.1 er en oversigt over
de, på udgivelsestidspunktet, tilladte basisstoffer.
Vær opmærksom på, at nogle af basisstofferne, der ikke er af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, også må be-
nyttes i økologisk produktion. Disse stoffer fremgår af Bilag 2, men må benyttes på samme måde som de til øko-
logisk produktion godkendte basisstoffer.
16.4
Hvis din bedrift bliver ramt af forbudte midler
Hvis du opdager, at dine arealer er blevet ramt af forbudte midler, har du pligt til at oplyse os om det. Det kan for
eksempel være:
Vinddrift af sprøjtemidler eller ikke-tilladt gødning ind på dine arealer
Utilsigtet brug af ikke tilladte midler på dine arealer
Fund af rester af sprøjtemiddel i dine afgrøder
Derefter vil vi følge op og behandle din sag.
78
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0079.png
17. Økologisk væksthusproduktion
Produktionen i væksthuse adskiller sig på flere væsentlige punkter fra anden planteproduktion. De særlige ret-
ningslinjer for økologisk væksthusproduktion er beskrevet i dette kapitel.
Det drejer sig om muligheden for at dyrke i afgrænsede bede, se afsnit 17.1. Særlige regler for gødskning, se af-
snit 17.2, og særlige krav til voksemedier, se afsnit 17.3.
Ud over de særlige retningslinjer gælder de øvrige regler i denne vejledning også for økologisk væksthusproduk-
tion. Vær opmærksom på, at hvis du producerer eller ønsker at producere økologisk mikrogrønt, skal dette også
meldes til Fødevarestyrelsen.
Når du dyrker i væksthuse, skal du i din indberetning i Fællesskemaet via Tast selv-service svare på, om du har
væksthusproduktion, og om du dyrker i bundjorden eller i afgrænsede bede.
Hvis du søger om bortfald af omlægningstid for et væksthus, skal du huske at indberette de nye arealer via Tast-
selv service.
17.1
Omlægning til økologisk væksthusproduktion
Hvis du ønsker at omlægge bundjorden, skal jorden dyrkes og følge den almindelige omlægningstid*
236
. Læs
mere om omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion i kapitel 3 og kapitel 6.
Produktion i dyrkningsmedie oven på bundjorden
Omlægningstiden kan bortfalde, hvis du erstatter det øverste lag af bundjorden, i en dybde på mindst 40 cm, og
lægger et jævnt fordelt lag af mindst 40 cm økologisk jord eller voksemedie oven på bundjorden. Voksemediet
skal bestå af produkter, der må bruges i økologisk produktion, se afsnit 17.3. Det er en forudsætning at produktio-
nen foregår ved kontakt med bundjorden, og der må derfor ikke være udlagt plastik eller fiberdug under vokseme-
diet.
Hvis du vil dyrke i økologisk jord eller voksemedie oven på bundjorden, skal du søge om tilladelse til at omlæg-
ningstiden bortfalder. Du skal skrive i ansøgningen, hvilke afgrøder, du vil dyrke, hvilket voksemedie, du dyrker i,
og hvordan du ved dyrkningstiltag og vandingsstrategi sikrer, at hovedparten af rødderne fordeles i det øverste 40
cm jordlag. Du skal kunne dokumentere, at jorden er blevet erstattet.
Produktion i afgrænsede bede
Hvis du har væksthusproduktion i afgrænsede bede, kan du, indtil 1. januar 2021
237
, søge Landbrugsstyrelsen om
tilladelse* til, at omlægningstiden* bortfalder
238
.
Omlægningstiden* kan bortfalde, hvis du bruger et voksemedie, der består af produkter, som må bruges til økolo-
gisk produktion, se afsnit 17.3. Det er en forudsætning, at produktionen foregår uden kontakt med bundjorden, for
eksempel ved dyrkning i potter på borde. Du kan få tilladelse til at dyrke planter til produktion af prydplanter og
urter i potter, der skal sælges sammen med potten til den endelige forbruger, eller småplanter og udplantnings-
planter i beholdere til prikling.
236
237
238
KFO, artikel 36, stk. 1
KFO 848/2018 træder i kraft 1.1.2021. Regler findes i betragtninger (30) og bilag II, del I, stk. 1.5
KFO, artikel 36, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
79
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0080.png
Du skal skrive i ansøgningen, hvilke afgrøder, du vil dyrke, hvilket voksemedie, du dyrker i, og hvordan du sikrer,
at planternes rødder ikke kommer i kontakt med bundjorden.
Hvis du efterfølgende vil dyrke i bundjorden, kan du gøre det uden yderligere omlægningstid*. Det er dog en for-
udsætning, at du har haft en godkendt økologisk produktion i afgrænsede bede i mindst 2 år
239
.
Nye regler vedrørende produktion i afgrænsede bede
240
Alle afgrænsede bede, der er etableret efter 28. juni 2017 skal fjernes inden den 1. januar 2021, hvorefter dyrk-
ning skal foregå i bundjorden. Alle økologer, der allerede 28. juni 2017 dyrkede i afgrænsede bede, kan forsætte
med at dyrke i eksisterende bede indtil 31. december 2030.
Hvis du for eksempel startede produktion i afgrænsede bede 1. april 2019 og fik tilladelse* til bortfald af omlæg-
ningstiden*, skal bedene fjernes inden den 1. januar 2021. Derudover er bundjord først omlagt* 1. april 2021.
Du kan dog fortsætte med produktion af økologiske planter, som sælges i de samme potter som de dyrkes i.
Dyrkning af småplanter og udplantningsplanter i beholdere til yderligere prikling vil også fortsat være tilladt
241
.
Adskillelse mellem økologisk og ikke økologisk produktion
Hvis der både er økologisk og ikke-økologisk produktion på samme gartneri, for eksempel hvis du er ved at om-
lægge dit gartneri, har samtidig drift* eller lejer væksthuse på et ikke-økologisk gartneri, skal du være opmærk-
som på reglerne for indberetning, leje og adskillelse
242
.
Delte faciliteter, som for eksempel pottemaskine, spirerum og pakkeri, giver risiko for sammenblanding, og det er
dit ansvar at sikre, at det ikke sker. Det vil sige at du skal have en rengøringsprocedure
243
for, hvordan du rengør
delte faciliteter, inden du bruger dem til økologiske produkter. Du skal kunne redegøre for rengøringsproceduren,
enten mundtligt eller skriftligt, ved kontrol. Proceduren skal være baseret på en risikovurdering af, hvor der kan
være fare for forurening, f.eks. hvis samme maskiner bruges til både konventionel og økologisk produktion. Du
kan med fordel føre rengøringsproceduren ind i en logbog, se eksempel på logbog i bilag 9. Du kan også vælge
andre måder at dokumentere rengøring, f.eks. som en del af markplanen, ved fotodokumentation med dato, eller
ved et skema, hvor du noterer dato for rengøring af maskine.
I væksthusene skal de økologiske kulturer være permanent adskilte fra ikke-økologiske kulturer
244
. De økologiske
væksthuse og planter skal kunne identificeres via mærkning med skilte og mærkater eller særlige potter. Der skal
være vejledning til personalet i, hvordan de holder kulturerne adskilt, og hvilke materialer de må bruge til den øko-
logiske produktion, for eksempel frø, stiklinger, voksemedie og potter. Det er også vigtigt, at vejledningen indehol-
der instruks om nødvendige tiltag ved en eventuel sammenblanding.
Du kan læse om regler og kontrol for pakkeri i kapitel 33.
239
240
241
242
243
244
KFO, artikel 36, stk. 1
KFO 848/2018 træder i kraft 1.1.2021. Regler findes i betragtninger (30) og bilag II, del I, stk. 1.5
KFO 848/2018 træder i kraft 1.1.2021. Betragtninger (29)
KFO, artikel 35, stk. 1 og 4
KFO, artikel 35, stk. 4
Jf. princippet i RFO, artikel 11, 2. led
80
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0081.png
17.2
Gødskning i væksthuse
De generelle regler for anvendelse af gødning gælder også for anvendelsen af gødning i økologiske væksthuse,
hvor produktionen foregår i bundjorden. Det vil sige, at du må anvende op til 170 kg total-N fra husdyrgødning og
anden organisk gødning / ha pr. planperiode i gennemsnit på bedriften. Kravene til anvendelse af fosfor gælder
også i væksthuse med produktion i bundjorden
245
.
Du kan gøde op til kvælstofnormen for afgrøden, der er fastsat i de til enhver tid gældende regler om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække, under forudsætning af, at du alene bruger 170 kg total N fra husdyr-
gødning og anden organisk gødning / ha pr. planperiode i gennemsnit på bedriften.
I planperioden 1. august 2019 til 31. juli 2020 gælder følgende normtal for brug af kvælstof i væksthusproduktion.
TABEL 17.1.
Kvælstofnormer for væksthuse og planteskoler
Afgrødekode
540
541
542
543
544
545
547
548
Afgrøde
Tomat
Agurk
Salat
Andre grøntsager
Snitblomster
Potteplanter
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)
Småplanter (enårige)
Alle jordtyper
N-norm (kg N/ha)
2300
2100
900
800
1100
950
300
300
17.3
Voksemedier til økologisk produktion
I Danmark må der dyrkes i potter og afgrænsede bede, hvis det færdigblandede voksemedie kan sammenlignes
med økologisk jord. Derfor må et voksemedie til økologisk produktion kun indeholde
246
:
Rent spagnum
Ler, som er udvundet fra undergrunden
Stenmel, f.eks. Vermicult, Pimpsten mm.
Kalk i en form, som findes på positivlisten
Gips (kun naturligt forekommende)
Jord fra økologisk produktion
Husdyrgødning eller andet organisk materiale fra økologisk produktion
247
, f.eks. hampefibre, kakaobønner og
pileflis.
Det er dit ansvar at kontrollere, at voksemediet lever op til reglerne. Du skal vide og kunne dokumentere, hvad
voksemediet indeholder (voksemediets opskrift). Det voksemedie, du skal dyrke i, må ikke være inaktivt (dvs. be-
stå af stof, der ikke er tilbøjeligt til at indgå kemiske forbindelse). Hvis voksemediet er inaktivt og udelukkende be-
står af for eksempel perlit, vermiculit, grus og mineralske produkter som efterfølgende gødskes anses det for at
være sidestillet med hydrokultur, hvilket ikke er tilladt i økologisk produktion
248
.
245
KFO, artikel 3, litra 2 og Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 34 og
§ 35
RFO, artikel 4, litra a, nr. ii
RFO, art. 12, litra b.
KFO, artikel 4
246
247
248
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
81
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0082.png
Hvis ingredienserne ikke står på emballagen, bør du bede om en liste med alt tilsat, altså opskriften på vokseme-
diet. Sammen med disse oplysninger, skal du også kunne dokumentere mængden af total-N.
Tilfører du gødning eller jordforbedringsmidler til et voksemedie før plantning, anser vi det tilførte som en del af
voksemediet. Du skal derfor overholde kravene til voksemedier.
Sker tilførslen af gødning eller jordforbedringsmidler derimod efter plantning, anser vi det som et selvstændigt
gødnings- eller jordforbedringsmiddel. Du skal derfor overholde kravene til gødskning i afsnit 17.2 og til jordfor-
bedringsmidler mv. i afsnit 15.2.2.
Da økologisk vegetabilsk produktion er baseret på, at planterne hovedsageligt næres via jordbundens økosystem,
er hydrokultur ikke tilladt
249
.
17.4
Kompost til brug ved dyrkning af svampe m.m.
Til produktion af svampe kan du bruge voksemedier, der er sammensat af følgende bestanddele
250
:
Økologisk husdyrgødning.
Andre økologiske produkter af landbrugsoprindelse, som f.eks. halm.
Ikke-økologisk husdyrgødning, hvis der ikke er mulighed for at skaffe økologisk husdyrgødning. Andelen af
ikke-økologisk husdyrgødning må ikke overskride 25 % af voksemediets samlede vægt (beregnes uden dæk-
medie og tilsat vand).
Tørv/spagnum, der ikke er kemisk behandlet.
Træ, der ikke er behandlet med kemiske produkter efter fældning.
Mineralske produkter, nævnt i bilag 1.
Vand og jord.
249
250
KFO, artikel 4
KFO, artikel 6
82
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0083.png
18. Dokumentation for planteavl
I dette kapitel kan du læse, hvilken dokumentation du skal kunne vise, når Landbrugsstyrelsen kommer på kon-
trolbesøg. Landbrugsstyrelsen bruger dokumentationen til at kontrollere, om du har overholdt økologireglerne. Du
skal ikke sende dokumentationen til os.
Dokumentationen består af:
-
Et regnskab med bilag på køb og salg af produkter
251
-
En logbog for planteavl, som beskriver driften
252
Regnskab og logbog skal altid være ajourførte, og du skal opbevare dem på bedriften i 5 år
253
.
18.1
Bilag på ind- og udgående produkter
Du skal løbende føre regnskab over aktiviteterne på din bedrift
254
, og det skal til enhver tid være muligt for Land-
brugsstyrelsen at få adgang til dine regnskaber
255
. Det omfatter også materiale, du opbevarer i elektronisk form.
Du skal opbevare dokumenterne i 5 år
256
.
Du skal føre regnskab over alle indgående (hjælpestoffer og råvarer) og udgående produkter
257
.
251
252
253
254
255
256
257
KFO, artikel 66
KFO, artikel 72
Økologibekg., § 82
KFO, artikel 66
KFO, artikel 67, stk. 1, litra a og b
Økologibekg., § 82
KFO, artikel 66, stk. 1, litra a, b og d.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
83
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0084.png
Regnskabet kan blandt andet bestå af bøger, regnskabsbilag, fakturaer eller anden dokumentation som for ek-
sempel indholdsdeklarationer på sække eller frøposer. Regnskabsoplysningerne skal principielt foreligge, så snart
der indgår eller udgår produkter fra bedriften. Det vil sige, at hver gang du modtager eller afhænder et produkt,
skal du ajourføre det i regnskabet. Det gælder også, selvom der ikke sker betaling for produktet.
De producenter og virksomheder, du handler med, skal vise dokumentation for køb og salg af produkter, hvis
Landbrugsstyrelsen beder om det, også selvom de ikke er autoriserede til økologi
258
. Vedrørende handel med
økologiske produkter, se kapitel 33.
Du skal være opmærksom på, at der er skærpede krav til regnskab ved samtidig drift*
259
, se kapitel 8.2.2.
18.1.1 Bilag ved køb af frø, udplantningsplanter og vegetativt formeringsmateriale
Du skal altid have dokumentation på din bedrift for oprindelse samt status og behandling af frø, formeringsmateri-
ale og udplantningsplanter
260
. Det skal fremgå af dokumentationen, at frøet er ubejdset.
Hvis du har fået individuelle tilladelser* til brug af ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale, skal du altid opbe-
vare dem på bedriften.
Har du sendt en anmeldelse* til Landbrugsstyrelsen om brug af ikke-økologisk frø eller formeringsmateriale, skal
du have en kopi af anmeldelsen liggende på bedriften.
Hvis du bruger ikke-økologisk frø, skal du opbevare en kopi af ordrebekræftelsen. Dermed kan du dokumentere,
at du har bestilt på et tidspunkt, hvor der ikke var økologisk frø på markedet af den pågældende art eller sorts-
gruppe. Læs mere i afsnit 14.3.4.
Hvis du bruger ikke-økologisk frø til produktion af fremavl*
261
, skal du have en skriftlig fremavlsaftale liggende på
bedriften. Hvis fremavlen er til eget brug, dvs. hjemmeproduceret udsæd*, skal du indsende en ansøgning gen-
nem
OrganicXseeds
eller sende en anmeldelse* til Landbrugsstyrelsen inden såning. Anmeldelsen skal indeholde
de oplysninger der fremgår af blanketten
”Anmeldelse af brug af ikke-økologiske
frø, udsæd og vegetativt forme-
ringsmateriale til produktion af hjemmeproduceret udsæd”.
Du kan finde blanketten på Landbrugsstyrelsens hjem-
meside. Læs mere i afsnit 14.5.
18.1.2 Bilag ved køb af husdyrgødning
Du skal opbevare dokumentation for hver gang, du modtager eller afgiver husdyrgødning
262
. Dokumentationen
skal indeholde oplysninger om dato for overførsel, og hvem gødningen kommer fra/er afgivet til, gødningstype,
mængde, kg total-N og den økologiske status. Dokumentation kan for eksempel være en faktura, B1-skema eller
kvittering på overført gødning (du kan finde skemaet
”Kvittering for overførsel af husdyrgødning”
på Landbrugs-
styrelsens hjemmeside).
Oplysningerne i bilaget om mængde og kvælstofindhold må ikke rettes efter, at gødningen er modtaget. Du skal
kunne vise bilaget til Landbrugsstyrelsen straks efter, at du har modtaget gødningen.
Hvis dyr fra andre bedrifter afgræsser dine marker eller er opstaldet hos dig, er du modtager af deres gødning. Du
skal derfor også have bilag på denne gødning.
258
259
260
261
262
KFO, artikel 66, stk. 2
KFO, artikel 66, stk. 3 og artikel 73 samt Økologibekg., § 17, stk. 2 (gødning)
KFO, artikel 66, stk. 1, litra b (evt. litra a også) og evt. KFO, artikel 67, stk. 1, litra b jf. Økologibekg., § 82
RFO artikel 12, stk. 1, litra i
KFO, artikel 66 og økologibekg., § 16, stk. 1 jf. Økologibekg., § 82
84
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0085.png
Du skal føre logbog over dit forbrug af husdyrgødning
263
. Læs mere om logbog for planteavl i afsnit 18.2.
18.1.3 Bilag på ikke-økologiske gødnings- og jordforbedringsmidler
Hvis du tilfører ikke-økologiske gødnings- og jordforbedringsmidler, skal du dokumentere, hvorfor netop det mid-
del, du vælger, er nødvendigt for din bedrift
264
. Du kan se de tilladte midler i bilag 1
265
.
Hvis midlet er optaget på bilag 1, og du samtidig kan dokumentere behovet, kan du bruge midlet. Du kan se i bi-
lag 1, hvilke oplysninger, der er tilstrækkelige til at begrunde behovet for de enkelte midler.
Hvis der er særlige krav til indholdsstoffer i gødningen eller jordforbedringsmidlet, skal du have dokumentation for,
at stoffet lever op til disse krav. Det gælder også, hvis der er krav til karakteren eller oprindelsen af stoffet. For
eksempel er der grænser for, hvor meget tungmetal der må være i mange gødningsstoffer. Du kan se i bilag 1,
hvilke krav vi har til de enkelte gødnings- og jordforbedringsmidler.
Hvis du vil bruge produkter eller biprodukter af soja, raps og majs, eller stoffer der på anden måde kan være gen-
modificerede, som gødning eller jordforbedringsmiddel, skal du også have dokumentation for, at de ikke indehol-
der genetisk modificeret materiale
266
. På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde blanketten
"Sælgers er-
klæring om GMO-frihed"
til brug for sælgers erklæring om, at produktet er fri for genetisk modificeret materiale
eller fremstillet uden brug af genetisk modificerede organismer.
Oplysningerne og dokumentationen skal indgå i din logbog om planteavl
267
. Du kan læse mere om logbog for
planteavl i afsnit 18.2.
18.1.4 Bilag ved køb af voksemedier
Hvis du bruger andre voksemedier end jordbunden, skal du kunne vise dokumentation for, hvad voksemediet in-
deholder. Det gælder både for voksemedier, som du køber som færdigblandede, og hvis du selv blander dit vok-
semedie
268
.
Du skal også have bilag på kvælstofindholdet i voksemediet.
18.2
Logbog for planteavl
Du skal føre en plantelogbog* over din planteavl
269
. Logbogen er en beskrivelse af aktiviteterne på dine marker.
Der er ikke formkrav til logbogen, men oplysningerne skal være tilgængelige i en systematisk form, for eksempel
efter mark, dato eller emne. I dette afsnit kan du se, hvilke oplysninger der som minimum skal fremgå af logbo-
gen.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde
et skema til logbog for planteavl.
Du kan også lave dit eget
skema eller bruge et af landbrugets IT-programmer. Du kan have oplysningerne på papir eller elektronisk. Hvis du
har oplysningerne elektronisk, skal du kunne printe dem ud i forbindelse med et kontrolbesøg.
263
264
265
266
267
268
269
Økologibekg., § 16 og KFO, artikel 72, litra a
KFO, artikel 3, stk. 1
KFO, artikel 3, stk. 1 og bilag I
RFO, artikel 9, stk. 3
RFO, artikel 9, stk. 3
KFO, artikel 76, stk. 1, litra b
KFO, artikel 72
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
85
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0086.png
Logbogen skal altid være ajourført og tilgængelig i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kontrol
270
samt være
tydelig og overskuelig.
Logbogen skal blandt andet indeholde oplysninger om
271
:
Gødningsforbrug, dato for udbringning, tidspunkt, mængde og berørte parceller
Brug af plantebeskyttelsesmidler samt hvilke skadegører de er brugt til bekæmpelse
Dato for høst af både, økologiske og omlægningsafgrøder*, samt høstet mængde.
Det er vigtigt også at skrive så-tidspunktet i logbogen for at du ved høst kan dokumentere afgrødens status på
baggrund af omlægningsdato* og høsttidspunkt.
18.2.1 Gødningsforbrug
Du skal ajourføre logbogen, hver gang du udbringer gødning
272
. Dokumentation i form af fakturaer og kvitteringer
på overført gødning kan indgå som en del af din logbog. Følgende oplysninger skal være tilgængelige for hver
enkelt mark:
Type af gødning.
Økologisk status af gødning.
Mængde af gødning.
Tidspunkt for udbringning.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde
et skema til logbog for planteavl,
hvor side 1 er specielt bereg-
net til gødningsoplysningerne. Du kan også lave dit eget skema eller bruge et af landbrugets IT-programmer. Du
kan også bruge din gødningsplan, som du tilpasser og opdaterer.
18.2.2 Brug af plantebeskyttelsesmidler
Hvis du bruger plantebeskyttelsesmidler, skal du skrive det i din logbog
273
. Du skal også føre den sprøjtejournal,
der er lovpligtig for alle landmænd. Du kan vælge at slå de to dokumenter sammen, så alle dine oplysninger frem-
går ét sted. Du skal ajourføre logbogen, hver gang du bruger plantebeskyttelsesmidler.
Du skal skrive følgende oplysninger i din logbog eller i din sprøjtejournal:
Dato for udbringning.
Produktets navn.
Behandlingsmetode. Du kan sætte en kopi af etiketten ind i din logbog, hvis behandlingsmetoden står entydigt
beskrevet på den.
Hvorfor du bruger midlet. Du skal skrive, hvad du har vurderet er til akut fare for afgrøden. Du kan vælge at
supplere med fotos, optællinger eller analyser. Det er dog ikke et krav.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde
et skema til logbog for planteavl,
hvor side 2 er specielt bereg-
net til oplysningerne om plantebeskyttelsesmidler. Du kan også lave dit eget skema.
Sprøjtejournalen skal indberettes til Indberetning af sprøjtejournal (SJI), hvis der er anvendt midler fra bilag 2. På
Fællesskemaet kan der sættes kryds i et felt, hvis der på ejendommen ikke er brugt /vil blive brugt midler fra bilag
2. Dette kryds i Fællesskemaet fungerer som en indberetning af sprøjtejournalen. Du kan finde yderligere oplys-
ninger om sprøjtejournal på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du kan også bruge et af landbrugets IT-programmer.
270
271
272
273
KFO, artikel 72, artikel 67, litra a og b jf. Økologibekg., § 82
KFO, artikel 72 og økologibekg., § 16, stk. 1
KFO, artikel 72, litra a
KFO, artikel 72, litra b
86
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0087.png
18.2.3 Høst af afgrøder
Du skal skrive følgende oplysninger ind i din logbog
274
:
Afgrøde
Høstdato
Høstet mængde
Status: økologisk, omlægningsafgrøde eller ikke-økologisk
Det er vigtigt også at skrive så-tidspunktet i logbogen. Du skal ajourføre høstoplysningerne, senest når du har hø-
stet alle dine marker. Regnskabsbilag fra salg kan indgå som logbog. Hvis du ikke kender den høstede mængde,
skal du skrive en skønnet mængde i logbogen. Du behøver ikke medregne det foder, som dyrene selv henter på
markerne.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde
et skema til logbog for planteavl,
hvor side 3 er specielt bereg-
net til dine høstoplysninger. Du kan også bruge et af landbrugets IT-programmer, eller du kan lave dit eget
skema.
274
KFO, artikel 72, litra d
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
87
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0088.png
19. Tørring og rensning af korn og
markfrø på en ikke-økologisk
bedrift eller virksomhed
Du kan tørre og rense dit økologiske korn og markfrø på en ikke-økologisk bedrift eller virksomhed.
Du skal dog:
Senest 5 dage før frøene eller kornet bliver leveret på den ikke-økologiske enhed, sende en anmeldelse* til
Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af blanketten
”Anmeldelse af
tørring og rensning på ikke-økologisk
bedrift eller virksomhed”,
som findes på Landbrugsstyrelsens hjemme-
side.
Sørge for, at der er klar fysisk adskillelse mellem økologiske produkter, omlægningsprodukter* og ikke-økologi-
ske produkter. Klar fysisk adskillelse betyder som udgangspunkt i adskilte rum i en bygning eller lignende, der
forhindrer enhver form for sammenblanding eller forurening af de økologiske produkter med stoffer, der ikke er
tilladt i økologisk produktion. Der skal ved selve rensningen og tørringen også være en adskillelse i tid
275
.
Sørge for at der bliver foretaget passende rengøring inden lagringen af økologiske produkter, og at effektivite-
ten af denne rengøring er kontrolleret. Disse oplysninger skal være registreret, og kunne fremvises under kon-
trol
276
.
Sørge for at have en rengøringsprocedure for, hvordan rengøring af anlægget foretages. Anlægget skal rengø-
res inden tørring og rensning af økologisk korn og frø. Proceduren kan med fordel være skriftlig, men hvis du
mundtligt kan forklare, hvilken procedure du og evt. dine medarbejdere følger for at undgå forurening, er det
også tilstrækkeligt. Du skal kunne redegøre for proceduren overfor økologikontrollen
277
. Se bilag 9 for eksem-
pel.
Det er den økologiske bedrift eller virksomhed, der anmelder tørring og rensningen, som bærer ansvaret for at
sikre, at der ikke er sket en forurening af produkterne. Dette kan gøres ved at dokumentere, at rengøringen
samt egenkontrollen på den ikke-økologiske bedrift eller virksomhed lever op til økologireglerne
278
.
Landbrugsstyrelsen skal have adgang til den ikke-økologiske bedrift eller virksomhed for at kunne kontrollere ad-
skillelsen.
Når dit produkt forlader den ikke-økologiske bedrift eller virksomhed, skal den ansvarlige skrive under på, at pro-
duktet har været holdt adskilt fra ikke-økologiske produkter. Du kan finde en blanket
"Erklæring om adskillelse
under rensning/tørring på ikke-økologisk bedrift eller virksomhed"
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, som du
kan bruge. Dokumentationen skal du opbevare på din økologiske bedrift
279
.
Har du tilladelse* til samtidig drift*, gælder der særlige regler ved opbevaring, se kapitel 4.
275
276
277
278
279
KFO, artikel 35, stk. 1 og stk. 4
KFO Artikel 35, stk. 4, litra c
KFO, Artikel 35, stk. 1 og 4, og artikel 67, stk. 1
RFO artikel 28, stk. 1 samt KFO, artikel 35, artikel 65, stk. 1, artikel 67 og artikel 90
KFO, artikel 67, stk. 1.
88
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0089.png
20. Indsamling af vilde planter,
plantedele eller plantesaft
Det er muligt at indsamle vilde planter, plantedele, plantesaft, frugter, mikroalger m.m. og sælge dem som økolo-
giske fra økologisk dyrkede områder eller ikke-økologiske naturområder, skove og områder af lignende karakter.
Der er dog en række krav, der skal være opfyldt
280
:
Der skal redegøres for, hvorfra man indsamler vildt plantemateriale.
Der har ikke været brugt handelsgødning eller plantebeskyttelsesmidler på indsamlingsområderne i de sidste 3
år.
Indsamlingen må ikke påvirke naturtypens stabilitet eller artens bevarelse i indsamlingsområdet.
Ved vilde planter forstår Landbrugsstyrelsen, at planterne er selvsåede. Hvis planterne ikke er vilde efter denne
definition, kan du kun samle produkter fra dem, hvis arealet er omlagt til økologisk produktion. Læs mere om reg-
lerne for omlægning af marker i kapitel 13.
Du kan kun sælge vilde planter eller plantedele som økologiske, hvis du er autoriseret som økologisk bedrift eller
virksomhed
281
. Hvis du indsamler vilde planter, og ikke har egne marker til dyrkning eller indsamling, skal du regi-
streres som virksomhed. Du kan finde ansøgningsskema og vejledning om autorisation som økologisk bedrift og
virksomhed på Landbrugsstyrelsens hjemmeside
282
.
20.1
Ikke-tilladte gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter
Du må ikke sanke vildtvoksende planter fra et område, der er blevet behandlet med gødningsprodukter, jordfor-
bedringsmidler eller plantebeskyttelsesmidler, der ikke er tilladte til økologisk produktion i de sidste 3 år før høst.
En liste over tilladte produkter finder du i vejledningens bilag 1 og 2.
Der må i samme område ikke være plantet skovplanter, der er behandlet med kemiske pesticider, inden for de
sidste 3 år
283
.
20.2
Tilladte gødninger og plantebeskyttelsesmidler i en passende mængde
Du må ikke sanke vildtvoksende planter i områder, hvor jorden er tilført godkendte gødninger og plantebeskyttel-
sesmidler i sådanne mængder, at de sankede produkter sandsynligvis vil indeholde store mængder af uønskede
stoffer
284
.
Et eksempel på et tilladt stof, der kan findes i skovbrug, er aske. Aske må ikke have været spredt i sådanne
mængder, at der er risiko for, at de sankede produkter kan absorbere uønskede niveauer af f.eks. tungmetaller.
Du må kun indsamle produkter fra områder, hvor brugeren af skoven overholder Naturstyrelsens regler for ud-
bringning af bioaske.
280
281
282
283
284
RFO, artikel 12, stk. 2
Økologiloven, § 5
KFO artikel 70, stk.1 litra a.
RFO artikel 12, stk.2
RFO, artikel 17, stk. 1, litra e og KFO, artikel 36, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
89
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0090.png
20.3
Forurenede områder
Du må ikke sanke vilde planter fra områder, som er kortlagt som værende forurenet eller på anden måde påvirker
produkterne, så de ikke er egnet til foder eller fødevare.
20.4
Giftige planter
På
Fødevarestyrelsens hjemmeside
kan du læse mere om naturlige giftstoffer og de forholdsregler du bør tage,
når du indsamler vilde planter og svampe. Fødevarestyrelsen har oplistet arter, der er egnet til sankning, både for
erhvervsmæssig og privat sankning.
20.5
Indberetning af sankningsområdet og dokumentation
De områder som du ønsker at sanke fra skal indberettes til Landbrugsstyrelsen mindst én gang om året i forbin-
delse med den årlige indberetning. Sker der ændringer til området eller produkter, der sankes, skal dette straks
indberettes til Landbrugsstyrelsen
285
.
Du skal udarbejde en redegørelse for de indsamlingsområder, du ønsker at indsamle i. Redegørelsen skal doku-
mentere, at kravene i de foregående afsnit er opfyldt. Redegørelsen skal også indeholde en risikoanalyse, der
inkluderer risikoen for forurening under håndtering i forbindelse med høsten og risikoen for, at naturtypens stabili-
tet eller artens bevarelse i indsamlingsområdet ikke skades.
Oplysningen kan komme fra myndigheder, miljøorganisationer, humanitære organisationer eller jordejere. Hvis
der ikke er tilsyn med de pågældende områder, eller hvis forholdene for markejerne i området er komplekse, bør
undersøgelsen suppleres med information om lokalområdet og erklæringer fra lodsejerne.
Indberetningen skal ske på blanketten
”Ansøgning om økologisk status for indsamlede vilde planter eller plante-
dele”,
som du kan finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Sammen med blanketten skal du sende dokumen-
tation for, at der ikke har været brugt plantebeskyttelsesmidler eller handelsgødning i de sidste 3 år. Dokumentati-
onen skal indeholde en udførlig og begrundet erklæring fra en offentlig myndighed, der ejer eller fører tilsyn med
arealet.
285
Økologibekg. § 73
90
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0091.png
Husdyrhold
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
91
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0092.png
21. Generelt om økologisk husdyrhold
21.1
Generelle principper i økologisk husdyrhold
Du skal altid overholde de gældende love og regler for husdyrproduktion generelt, fx ”Dyreværnsloven”, ”Lov om
hold af Malkekvæg” m.fl.
Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyrhold være økologisk. Det betyder, at husdyrarter, der er omfattet af
denne vejledning (nationale regler) som udgangspunkt skal omlægges til økologisk produktionsmetode. Du kan
omlægge følgende typer af dyr til økologisk produktion: kvæg, herunder bøfler og bisoner, hovdyr, svin, får, ge-
der, hjortedyr, fjerkræ, kaniner og bier jf. de gældende økologiregler for de enkelte dyrearter. Andre dyr vil som
udgangspunkt også kunne omlægges under særlige betingelser, herunder en overholdelse af de generelle prin-
cipper for økologisk produktion. Har du spørgsmål i forbindelse med opstart af økologisk produktion med andre
dyr, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsen for vejledning:
Produkter, der stammer fra jagt af vildtlevende arter, kan ikke betegnes som økologiske
286
, derfor kan opdræt af
fasaner og agerhøns til jagt ikke omlægges til økologi og der skal i stedet søges tilladelse til samtidig drift, se ka-
pitel 4. Du kan heller ikke omlægge pelsdyr og kæledyr som hunde, katte m.m.
287
Har du pelsdyravl, skal du søge
tilladelse til samtidig drift, se kapitel 4. Kaniner, der holdes med henblik på produktion af kød, kan omlægges til
økologi, mens skind ikke kan mærkes som økologiske.
Hvis du omlægger arter, der ikke er omfattet af denne vejledning (hvor der ikke er nationale regler), skal du over-
holde reglerne for tilsvarende arter og de generelle regler for økologisk husdyrproduktion som beskrevet i KFO
afsnit II, III og IV. Vær særligt opmærksom på, at det er et generelt princip i økologisk husdyrproduktion, at op-
drætsmetoderne, herunder belægningsgraden, og opstaldningsforholdene skal sikre, at dyrenes udviklingsmæs-
sige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov opfyldes
288
. Der kan ved økologisk produktion af arter uden natio-
nale regler være risiko for løbende tilpasning af de krav Landbrugsstyrelsen stiller til produktionen.
Hele din bedrift, også dyrene, skal være begyndt omlægning* til økologisk produktion inden udgangen af det 4.
kalenderår efter bedriften er begyndt omlægningen
289
. Læs mere om omlægning* af bedriften i kapitel 2.
Du skal indberette en omlægningsdato for dit husdyrhold til Landbrugsstyrelsen, før du kan begynde omlægning*
af dyrene til økologisk produktion
290
.
Du behøver dog ikke at omlægge et mindre husdyrhold, som du har til eget brug
291
. Har du husdyr til eget brug
må du ikke sælge dyr eller produkter fra dyrene, se afsnit 21.10.
Du skal straks meddele væsentlige ændringer i dyreholdet til Landbrugsstyrelsen
292
, se afsnit 3.2.2.
286
287
288
289
290
291
292
RFO, artikel 1, stk. 2, andet led
KFO, artikel 1, stk. 2, litra a jf. artikel 7 modsætningsvis
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Økologibekg., § 11, stk. 1
Jf. princippet i RFO, artikel 17, stk. 1, litra a
Økologibekg., § 12, stk. 1, nr. 1
KFO, artikel 64
92
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0093.png
21.2
Du må ikke have parallelavl mellem dyr af samme art
Du må ikke have parallelavl* i din husdyrproduktion
293
. Der er parallelavl*, hvis du både har økologiske og ikke-
økologiske dyr af samme art på samme bedrift.
Når du omlægger et dyrehold til økologisk produktion, skal du omlægge alle dyr af samme art samtidig. Hvis du
indsætter ikke-økologiske dyr af en art, du allerede har som økologiske på bedriften, skal de nye dyr omlægges
med det samme
294
.
Hvis du har parallelavl*, vil det som udgangspunkt medføre, at dine dyr mister deres økologiske status, og skal
gennemgå hele omlægningsperioden* igen, før de kan sælges som økologiske.
Vi kan give tilladelse* til, at du har ikke-økologiske dyr på bedriften, hvis det er dyr af forskellige arter
295
, og dy-
rene opdrættes i enheder (for eksempel bygninger, staldafsnit og marker), der er klart fysisk adskilte fra enheder,
der producerer efter reglerne for økologisk produktion
296
. Se kapitel 4 om samtidig drift*.
21.3
Omlægning af husdyrhold til økologisk produktion
Du skal have indberettet en omlægningsdato for dit dyrehold til Landbrugsstyrelsen, før du kan omlægge din be-
sætning
297
. Omlægningstidspunktet* er den dato, hvorfra du skal overholde alle økologireglerne for dit husdyr-
hold. Du kan ikke ændre et omlægningstidspunkt*, der allerede er passeret.
Som udgangspunkt vil husdyrene først kunne begynde omlægning*, når markerne har været under omlægning* i
en periode, som udgangspunkt et års tid, da du ellers ikke vil have tilstrækkeligt omlægnings- og økologisk foder
og græsningsarealer til dyrene.
Økologiske husdyr skal generelt være født og opdrættet i en økologisk besætning
298
. De dyr, du har på bedriften,
når du omlægger din bedrift, kan dog sælges som økologiske, når de har gennemgået den omlægningsperiode*,
som er beskrevet i afsnit 21.4. Det gælder også ikke-økologiske dyr, du indsætter til avl
299
, se afsnit 22.3.
Indsætter du økologiske dyr på bedriften, beholder de deres økologiske status fra den tidligere besætning. Ind-
sætter du dyr der er under omlægning* fra en anden økologisk bedrift, skal du fastholde deres oprindelige omlæg-
ningstidspunkt* fra den første bedrift.
Hvis et omlægningstidspunkt* for et enkelt dyr ikke er det samme, som det omlægningstidspunkt*, der er angivet
for den pågældende husdyrtype, for eksempel pga. medicinsk behandling, skal du huske, at det skal fremgå af
din medicinlogbog eller husdyrlogbog*. Det kan være en fordel altid at notere det i begge logbøger.
Hvis du indsætter ikke-økologiske dyr af en art, der allerede er, eller har været på bedriften som økologiske, skal
du omlægge de nye dyr med det samme
300
. Du skal også overholde betingelserne for at indsætte ikke-økologiske
dyr. De er beskrevet i afsnit 22.3.
293
294
295
296
297
298
299
300
KFO, artikel 17, stk. 1
Økologibekg., § 11, stk. 2 jf. § 12 og § 11, stk. 3
KFO, artikel 17, stk. 1
RFO, artikel 11, 2. led, og KFO, artikel 17
RFO, artikel 17, stk. 1, litra a
RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. i
KFO, artikel 9 og artikel 38, stk. 1 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. ii og iii
Økologibekg., § 11, stk. 2 jf. § 12 og § 11, stk. 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
93
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0094.png
Husk, at hvis det er mere end 4 kalenderår siden, din bedrift begyndte omlægning* til økologi, skal du omlægge
alle nye husdyrarter straks ved indsættelsen, medmindre de er til eget brug, se afsnit 21.10.
21.4
Omlægningsperioden for et husdyr
Omlægningsperioden* for et husdyr er perioden fra omlægningstidspunktet* (den indberettede omlægningsdato*)
og frem til den dato, hvor dyret er færdigomlagt* og kan sælges som økologisk.
Omlægningsperioden* for de enkelte husdyr og husdyrprodukter fremgår af tabel 21.1. Vær desuden opmærksom
på reglerne for at oprette besætninger og indsætte nye dyr, som du kan læse mere om i kapitel 22.
TABEL 21.1.
Omlægningsperioder* for at opnå økologisk status for levende dyr og produkter fra husdyrproduktio-
nen
Levende dyr/kød
Kvæg og heste
Hjortedyr
Omlægningsperiode*
1 år, og altid mindst 3/4 af dyrets samlede levetid**
12 måneder for krondyr og 6 måneder for dådyr, dog altid
mindst 3/4 af dyrets samlede levetid.
Får, geder, svin og kaniner
Levekyllinger (indsat inden de er 3 dage gamle)
Slagtefjerkræ (indsat inden de er 3 dage gamle)
Æglæggende høner, slagtning
Haner til rugeægsproduktion
Bier (bifamilier)
Produkter fra husdyrproduktionen
Mælk
Æg
6 måneder
6 uger
10 uger***
10 uger
10 uger
1 år
Omlægningsperiode* for producerende dyr
6 måneder
6 uger
** Ved samtidig omlægning er omlægningstiden 2 år for alle dyrearter, men 3/4-reglen for heste, kvæg, bubalus-
og bisonarter gælder ikke, hvis dyrene er omlagt ved samtidig omlægning
301
.
*** Se dog tabel 26.6 for slagtealder ved ikke-langsomt voksende racer.
Mælk fra dyr under omlægning* regnes som økologisk, hvis du bruger den til mælkefodring af kalve i din egen
besætning
302
.
21.5
Samtidig omlægning
Når du søger om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, skal du i din ansøgning* oplyse, om du ønsker
samtidig omlægning*
303
.
Samtidig omlægning* betyder, at du samtidig omlægger bedriftens besætning, græsarealer og/eller bedriftens
arealer, der anvendes til dyrkning af foder. Det er typisk en fordel for kødkvægsbesætninger, med stor selvforsy-
ning, da hele besætningen vil kunne opnå økologisk status på samme tidspunkt uanset dyrenes alder ved omlæg-
ning.
301
302
303
KFO, artikel 38, stk. 2
KFO, artikel 20, nr. 1
Økologibekg., § 13 og KFO, artikel 38, stk. 2
94
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0095.png
Minimum 50 % af besætningens foder skal komme fra bedriftens egne græsarealer og/eller foderproduktionsarea-
ler. Hvis det er opfyldt nedsættes den samlede omlægningstid* for de dyr der findes på bedriften ved omlæg-
ningstidspunktet*, og dyrenes afkom samt græs- og foderproduktionsarealer til 24 måneder
304
.
Ved samtidig omlægning kan du tidligst efter 24 måneder sælge dyr og
produkter fra dyrene som økologiske.
NB.
3/4-reglen (se mere om dette i kapitel 22) for kvæg, heste, krondyr
og dådyr, gælder ikke ved samtidig omlægning.
Hvis du sælger afgrøder, der er omfattet af den samtidige omlægning* i den 24 måneders periode, skal du be-
regne afgrødestatus efter de almindelige omlægningsregler i afsnit 13.1.
Hvis du sælger dyr, der er omfattet af den samtidige omlægning* i den 24 måneders periode, har dyrene status
som ikke-økologiske. Omlægningsdatoen fra den samtidige omlægning* kan ikke følge med dyrene
305
.
Afgrøder fra de af bedriftens arealer, som ikke bruges til foderproduktion til besætningen, er ikke omfattet af den
samtidige omlægning* og følger de almindelige omlægningsregler, som fremgår af afsnit 13.1.
Du bør vurdere om samtidig omlægning* er en fordel for dig, da du generelt har mulighed for at fodre dine dyr
med rent omlægningsfoder*, hvis foderet er dyrket på din bedrifts egne marker
306
.
Hvis du vælger samtidig omlægning*, skal du omlægge foderproduktionsarealer, græsarealer og besætningen fra
dag ét. Fra denne dato skal mindst 50 % af foderet til din besætning komme fra din egen bedrift.
Eksempel
Kvæg: Samtidig omlægning af foderproduktionsarealerne og besætnin-
gen begynder 1. april 2020. Efter den 1. april 2022 kan du sælge dyr,
kød og evt. mælk som økologisk. Du kan også sælge afgrøder fra fo-
derproduktionsarealerne som økologiske fra denne dato.
Græsarealerne kan bruges fra dag ét i omlægningen, og det er muligt at bruge foder, der er produceret og høstet
på bedriften inden omlægningen. Dog er det kun muligt at bruge foder og grovfoder fra de græsarealer og foder-
produktionsarealer, der passer i mængden til foderproduktion til den pågældende besætning på årsbasis. Du kan
derfor ikke have et lager af eget foder, der rækker ind over begge år af omlægningsperioden*. Men lagret foder
må udgøre et tilstrækkeligt lager, så du har foder nok, indtil du har høstet nyt foder efter omlægningen er påbe-
gyndt.
Indkøbt foder til besætningen skal opfylde de samme regler, som foder til alle andre dyr, der er under omlægning*
til økologi. Du kan læse om krav til foder for de forskellige dyrearter her i vejledningen.
304
305
306
KFO, artikel 38, stk. 2
KFO, artikel 38, stk. 2
KFO, artikel 21, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
95
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0096.png
Hvis du får nye marker, som omlægges senere, kan marken ikke indgå i den samtidige omlægning*. Du skal be-
regne afgrødens økologistatus efter de almindelige omlægningsregler, som fremgår af afsnit 13.1.
21.5.1 Køb af dyr i den samtidige omlægningsperiode
Den samtidige omlægning* omfatter kun de dyr og deres afkom, som var på bedriften den dag, den samtidige
omlægning* startede
307
.
Hvis du køber dyr i perioden med samtidig omlægning* gælder følgende:
Du må indsætte økologiske dyr når som helst i omlægningsperioden*. De økologiske dyr indgår i besætningen
og følger den samtidige omlægning*. Du må altså fodre de indkøbte, økologiske dyr på samme måde som re-
sten af din besætning.
Økologiske dyr, som du køber (indsætter i din besætning) efter din besætnings omlægningsdato*, kan dog sæl-
ges som økologiske i perioden med samtidig omlægning*, hvis du kan dokumentere, at alle økologiregler er
overholdt for de indkøbte økologiske dyr.
Du kan indsætte ikke-økologiske dyr i din besætning efter suppleringsreglerne, som er beskrevet i afsnit 22.3
De indkøbte, ikke-økologiske dyr kan ikke indgå i den samtidige omlægning* med din oprindelige besætning.
Foderet fra din egen bedrift følger derfor de almindelige regler for omlægning* af afgrøder, når det bruges til
indkøbte ikke-økologiske dyr, se afsnit 13.1. De indkøbte ikke-økologiske dyr, skal starte omlægning* med det
samme og gennemgå en omlægningsperiode* efter de almindelige omlægningsregler for dyr, se afsnit 21.4.
Dyrene kan dog tidligst sælges som økologiske ved udgangen af den 2-årige periode med samtidig omlæg-
ning*.
21.6
Genomlægning af dyr
At et dyr skal genomlægges betyder, at dyret skal gennemgå omlægningsperioden* igen, før dyret, eller produkter
fra det, kan sælges som økologisk
308
. Det kan for eksempel være som følge af behandling med veterinære læge-
midler, se afsnit 32.6. Genomlægningsperioden fremgår af tabel 21.2.
TABEL 21.2.
Genomlægningsperioder for at få økologisk status for levende dyr og produkter fra husdyrproduktio-
nen
Levende dyr/kød
Kvæg og heste
Hjortedyr
Genomlægningsperiode
1 år
12 måneder for krondyr
6 måneder for dådyr
309
Får, geder, svin og kaniner
Slagtefjerkræ og haner til rugeægsproduktion
Æglæggende høns og levekyllinger
Bier (bifamilier)
Produkter fra husdyrproduktion
Mælk
6 måneder
10 uger
6 uger
1 år
Genomlægningsperiode for producerende dyr
6 måneder
Du må ikke sælge dyr under genomlægning*, eller produkter fra dem, som økologiske
310
.
307
308
309
310
KFO, artikel 38, stk. 2, 1. pkt.
Økologiloven, §22 og KFO, artikel 38, stk. 1
Økologibekg., § 59, stk. 2
RFO, artikel 17, stk. 1, litra f
96
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0097.png
Du skal skrive datoen for genomlægning* og entydig identifikation af dyret i din logbog for husdyrproduktion
311
, se
afsnit 21.8.
Du må bruge mælken fra dyr under genomlægning* til mælkefodring af kalve i din egen besætning
312
.
21.7
Identifikation af dyr
Du skal sikre, at dine dyr er identificeret ved brug af mærkningsmetoder, der passer til de forskellige dyrearter
313
.
Store pattedyr (kvæg, avlssvin, får, geder og hjortedyr) skal være enkeltvis identificerbare. Dette krav er opfyldt
ved den obligatoriske CHR-øremærkning for kvæg, får, geder, avlssvin og hjortedyr.
I den økologiske produktion må du ikke frysemærke, brændemærke og randklippe kvæg, svin, avlsdyr, får, geder
og hjortedyr.
Fjerkræ og mindre pattedyr (for eksempel smågrise, slagtesvin og kaniner) kan du mærke enkeltvis eller per
flok/sti.
21.8
Logbog for husdyrproduktion
Du skal altid føre logbog, når dine dyr er begyndt omlægning* til økologisk produktion
314
. Her skal alle de hændel-
ser, der har betydning for, at økologireglerne er overholdt på din bedrift, fremgå. Du skal ordne dokumenterne sy-
stematisk, så de sidder i kronologisk orden på enkeltdyrsniveau, flokniveau for fjerkræ og kaniner, eller efter
emne.
Følgende skal fremgå af den samlede logbog for husdyrproduktion
315
:
Fuldstændig oversigt over dine dyr/fjerkræflokke/kaninflokke, herunder tilgang eller afgang af dyr
316
, se krav til
besætningsliste* i afsnit 21.9.
Eventuelle genomlægningsdatoer* og CHR-nr./fjerkræhusnummer/bifamilie/kaninflok eller entydigt identifikati-
onsmærke
317
.
Dato for hvornår dyr eller dyregrupper eller fjerkræflok har adgang til udeareal/ græs, dato for indbinding og pe-
rioder på stald, samt begrundelse for eventuelle forsinkelser eller afbrydelser af perioder med adgang til ude-
areal
318
.
Enkeltdyr, der holdes på stald i græsningssæsonen i mere end syv dage, og grunden hertil
319
.
Alle behandlinger og indgreb
320
, se krav til medicinlogbogen i afsnit 32.5.
Fodring
321
, se krav til foderplaner under de enkelte dyrearter.
Registrering af døde dyr per fjerkræflok
322
.
Foldskifte og tomgangsperioder for fjerkræbedrifter
323
.
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
KFO, artikel 76, litra a og Økologibekg., § 18
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 75
KFO, artikel 76 jf. Økologibekg., § 9, stk. 2
KFO, artikel 76
KFO, artikel 76, litra a, b og c
Økologibekg., § 18
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra e
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra c
KFO, artikel 76, litra d og e
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
97
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0098.png
Benyttelse af samgræsningsarealer
324
, se afsnit 23.5.
Andre ting af betydning for overholdelsen af økologireglerne
325
.
Den samlede logbog for husdyrproduktion kan bestå af besætningslister*, foderplaner og en medicinlogbog* for
enkeltdyr, fjerkræflok, kaninflok eller bifamilie
326
.
Logbogen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af blanketten
"Logbog for husdyrproduktion"
som du kan
finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Der er ikke formkrav til logbogen, så blanketten er kun vejledende.
Ved køb og salg af økologiske dyr til levebrug skal der altid følge dokumentation for tidligere veterinære behand-
linger med, for eksempel kopi af medicinlogbog*
327
. Læs mere i afsnit 32.5 om medicinlogbog*.
21.9
Besætningsliste
Du skal altid have ajourførte besætningslister*, der viser til- og afgang af dyr på bedriften
328
.
Når der bliver født dyr, eller du indsætter nye dyr, skal du skrive dem på besætningslisten med følgende oplysnin-
ger:
Eventuel tidligere ejer.
Fødselsdato eller eventuel ankomstdato.
324
325
326
327
328
KFO, artikel 17, stk. 5 jf. stk. 3
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
Jf. princippet om identifikation af dyr i KFO, artikel 75
KFO, artikel 76, litra a jf. litra e
KFO, artikel 63, stk. 1, litra a og artikel 76, litra a-c
98
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0099.png
Dyrenummer eller floknummer (fjerkræ og kaniner).
Omlægningsdato*.
Eventuel genomlægningsdato.
Dokumentation for tidligere behandlinger, for eksempel kopi af medicinlogbog* ved køb af økologiske dyr.
Når dyr afgår fra besætningen, skal du skrive følgende oplysninger på besætningslisten:
Dyrenummer, entydigt identifikationsmærke eller flok-/fjerkræhusnummer.
Afgangsdato.
Salgsformål (slagt eller levebrug) eller død.
21.10 Husdyrhold til eget brug
Du må have et mindre husdyrhold, der udelukkende er til eget brug, uden at der er krav om omlægning* til økolo-
gisk produktion
329
. Husdyr til eget brug er derfor ikke underlagt økologireglerne.
Du skal overholde følgende betingelser:
Antallet af dyr må ikke overstige de grænser, der er angivet i tabel 21.3.
Du må ikke have økologiske dyr eller dyr under omlægning* af samme art.
Du må ikke sælge dyr eller produkter fra dyrene
–
hverken som økologiske eller ikke-økologiske. Forbuddet
mod salg gælder dog ikke levende dyr, der udelukkende holdes som selskabsdyr, for eksempel rideheste.
Du skal altid indberette et husdyrhold til eget brug* til Landbrugsstyrelsen
330
. Når du bruger gødningen fra dyrene
på din egen bedrift, kan du betragte det som økologisk gødning.
Du kan få tilladelse* til, at antallet af dyr inden for de forskellige arter overstiger grænserne i tabel 21.3, hvis der er
en særlig grund til det. Du skal sende en ansøgning* til Landbrugsstyrelsen, hvor du skriver det ønskede antal
dyr, og grunden til, at du ønsker det større antal dyr end normalt tilladt.
Hvis du har mere end fire heste med føl, kan du også vælge at holde hestene under hesteordningen, som du kan
læse mere om i afsnit 28.4.
Som udgangspunkt, følger vi de generelt gældende grænser for hvornår et husdyrhold kan betragtes som er-
hvervsmæssigt eller som hobbybrug
331
.
TABEL 21.3.
Maksimum grænser for husdyrhold til eget brug*
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2 køer med tilhørende kalve (op til 6 måneder), eller 4 stykker andet kvæg.
4 heste eller ponyer med tilhørende føl (op til 12 måneder).
2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg)
15 producerede slagtesvin
10 moderfår med lam (op til 12 måneder).
10 modergeder med kid (op til 12 måneder).
5 hjortedyr med kalve.
30 stk. fjerkræ.
5 kaniner med unger.
2 bistader
329
330
331
Økologibekg. § 12, stk. 1
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b og KFO, artikel 64
Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 844 af 23/6/2017, § 7
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
99
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0100.png
Eksempel
Bedrift 1:
Hvis du har 100 køer, 5 får og 10 høns, skal kvægholdet omlægges til
økologi. Antallet af får og høns er under maksimumsgrænsen for hus-
dyrhold til eget brug, og der er ikke krav om, at du omlægger fårene og
hønsene, hvis du ikke sælger dyr, kød eller æg.
Bedrift 2:
Hvis du har en økologisk slagtekyllingeproduktion, er det tilladt samti-
digt at have op til 30 ænder eller gæs til eget brug. Du må ikke have
økologiske høns på bedriften, da hønsene er af samme art som de
økologiske slagtekyllinger.
21.10.1 Omlægning af et husdyrhold til eget brug til økologisk produktion
Du kan omlægge et husdyrhold til eget brug*, til økologisk produktion, hvis dyreholdet er indsat på bedriften inden
udgangen af det 4. kalenderår efter bedriften er begyndt omlægning*
332
.
Hvis antallet af dyr overstiger maksimumgrænsen for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, se tabel 21.3, anbefales
det, at de omlægges til økologisk produktion.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan du ikke omlægge dyrene. Kravene til opstart af en besætning er be-
skrevet i kapitel 22.
Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde
333
dispensere fra reglen om, at dyrene skal være indsat inden udgangen
af det 4. år efter bedriften er begyndt omlægning*
334
. Det forudsætter, at der ikke tidligere har været økologiske
dyr, eller dyr under omlægning*, af samme art på bedriften efter omlægning* af besætningen.
332
333
334
Økologibekg., § 11 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra a
Økologibekg., §11, stk. 4
Økologibkg, § 11, stk.4
–
under forudsætning af, at der ikke har været økologiske dyr eller dyr under omlægning af den på-
gældende art på bedriften efter omlægningen af bedriften (jf. § 11, stk. 3)
100
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0101.png
22. Etablering af en besætning
Du skal som udgangspunkt basere din husdyrproduktion på økologisk opdrættede dyr
335
. Når din besætning er
omlagt* eller begyndt omlægning*, skal du købe eller overtage dyr fra autoriserede bedrifter, hvor dyrene er om-
lagt* eller begyndt omlægning* til økologisk produktion. Kun i særlige tilfælde kan du få tilladelse* til at indsætte et
mindre antal ikke-økologiske hundyr der ikke har født, se afsnit 22.3.
Når du etablerer en besætning første gang, indenfor de første 4 år efter din bedrift er påbegyndt omlægning*, må
du indsætte ikke-økologiske dyr og omlægge dem
336
. I denne situation kan du også omlægge hundyr der har født,
se afsnit 22.1.
Er din bedrift ude over det 4. år efter påbegyndt omlægning*, må du kun indsætte økologiske dyr. Hvis du ikke
kan skaffe økologiske dyr, kan du efter ansøgning* få dispensation til at indsætte ikke-økologiske hundyr, der ikke
har født og i særlige tilfælde også ikke-økologiske hundyr, der har født
337
, se afsnit 22.2.
Du kan altid indsætte ikke-økologiske handyr til avl, se afsnit 22.4.
Det er
ikke
tilladt, at indsætte ikke-økologiske dyr til opfedning, kun til avlsformål
338
Du kan se omlægningsperioder* for de forskellige husdyr og husdyrprodukter i tabel 21.1. Når dyr af ikke-økolo-
gisk oprindelse har gennemgået omlægningsperioden*, er dyrene og produkterne fra dyrene økologiske
339
. Dog
skal kreaturer have levet mindst tre fjerdedele (75 %) af deres liv i det økologiske produktionssystem, for at du
kan slagte eller sælge dem som økologiske.
Eksempel på
3/4
-reglen
Du har indkøbt en ikke-økologisk kælvekvie, da den var 24 måneder.
Kælvekvien skal så leve 75 % af sit liv i din økologiske besætning, in-
den du må slagte den som økologisk. Dette svarer til, at kælvekvien
skal leve tre gange så lang tid i din økologiske besætning, som den har
levet i det ikke-økologiske produktionssystem.
Du skal derfor have dyret 24 mdr. x 3 = 72 måneder i din økologiske
besætning indtil dyret er 96 måneder, før du kan slagte det som økolo-
gisk.
335
336
337
338
339
RFO, artikel 5, litra i og artikel 14, stk. 1, litra a, nr. i
KFO, artikel 9 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. ii
Økologibekg., § 11, stk. 3 og 4
KFO, artikel 9, stk.1
KFO, artikel 38, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
101
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0102.png
Du må gerne indkøbe og sælge dyr, eller en besætning, som er under omlægning* til økologi. Indkøber du dyr
som er under omlægning*, skal dyrenes oprindelige omlægningsdato* registreres i din logbog, se dog afsnit 21.5,
hvis der er tale om dyr omfattet af samtidig omlægning*. Dyret eller dyrene er først økologiske, når omlægningsti-
den* er gennemført. Kvæg, heste og kronhjorte, som er under omlægning*, skal altid leve op til 3/4-reglen, før de
kan sælges eller slagtes som økologiske. Sælges eller indkøbes malkekøer under omlægning*, som allerede le-
verer økologisk mælk, bibeholder mælken økologisk status, men dyret er først økologisk når det opfylder 3/4-reg-
len. Du kan finde
”Økologistatuserklæring for husdyr eller husdyrprodukter – ”Partidokumentation””
på Landbrugs-
styrelsens hjemmeside.
Du skal vælge race og stamdyr ud fra deres tilpasningsevne, levedygtighed og modstandsdygtighed over for syg-
domme. Du skal undgå racer, der er forbundet med sundhedsproblemer, for eksempel porcint stress-syndrom og
besværlige fødsler
340
.
Eksempel
Da der foretages flere kejsersnit og assisterede fødsler ved Dansk
Blåkvæg (BLÅ) (tidligere Belgisk Blåhvidt Kvæg), må du ikke omlægge
ren BLÅ eller dyr med 50 % BLÅ eller mere til økologisk produktion. Du
må heller ikke inseminere med BLÅ i en økologisk besætning.
Hvis du sælger eller flytter økologiske dyr, eller dyr under omlægning*, til en ikke-økologisk bedrift, mister de de-
res økologiske status og du må derfor, som udgangspunkt, ikke indsætte dem på din økologiske bedrift igen
341
.
Du må dog gerne:
Deltage i dyrskue. Du skal sikre, at dyrene fodres i overensstemmelse med fodringsreglerne for økologisk pro-
duktion
Benytte samgræsningsarealer, hvor økologiske og ikke-økologiske dyr sammen afgræsser naturarealer, se af-
snit 23.5.
Sende handyr til individafprøvning, på avlsstation for sædtapning eller udlåne dem til en ikke-økologisk besæt-
ning som avlsdyr. Du skal genomlægge handyrene, når de kommer tilbage på din bedrift.
22.1
Etablering og omlægning af en besætning inden for 4 år fra
omlægningens start
Hvis du har en besætning på bedriften på omlægningstidspunktet*, skal du omlægge den inden udgangen af det
4. kalenderår, efter du er begyndt omlægning*
342
.
Du må gerne etablere en ny besætning inden udgangen af det 4. kalenderår, efter at du er begyndt omlægning*,
ved at indsætte ikke-økologiske dyr. Dog kun, hvis der ikke tidligere har været økologiske dyr, eller dyr under om-
lægning*, til økologi af samme art på din bedrift
343
, se afsnit 22.3.
340
341
342
343
KFO, artikel 8, stk. 1
RFO, artikel 5, litra i samt RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. i jf. KFO, artikel 9 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra a, nr. iii og Økologibekg., § 11, stk. 1
Økologibekg., § 11, stk. 3
102
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0103.png
22.2
Etablering og omlægning af en besætning efter 4 år fra omlægningens
start
Når du etablerer en besætning efter det 4. kalenderår, efter at du er begyndt omlægning*, må du kun indsætte
økologiske dyr. Hvis du ikke kan skaffe økologisk opdrættede dyr, kan du indsætte ikke-økologiske ungdyr, hvis
det er første gang du indsætter dyr af den pågældende art på din økologiske bedrift. Ungdyrene skal overholde
følgende:
Kalve (af kvæg, hjortedyr, bisoner og bøfler), og føl skal være under 6 måneder gamle.
Lam og gedekid skal være under 60 dage gamle.
Smågrise skal veje under 35 kg.
Kyllinger til kød- og ægproduktion skal være under 3 dage gamle. Til rugeægsproduktion må der dog indsættes
ikke-økologiske voksne haner.
Kaniner skal være under 3 mdr. gamle.
344
22.3
Indsættelse af ikke-økologiske dyr til fornyelse eller varig ændring af
besætningen (pattedyr)
Hvis du ikke kan skaffe økologisk opdrættede dyr, må du indsætte et antal ikke-økologiske dyr til fornyelse og
supplering af din besætning
345
.
Du må kun indsætte ikke-økologiske pattedyr til avlsformål
346
.
22.3.1 Indsættelse af ikke-økologiske hundyr til fornyelse af besætningen
Til fornyelse af den naturlige vækst i din besætning, kan du indsætte ikke-økologiske hundyr til avl
347
. Du må kun
indsætte hundyr, der ikke har født, det vil sige bl.a. kviekalve, kælvekvier, hoppeføl, gimmerlam, gedekid, polte og
gylte.
Du beregner antallet af ikke-økologiske hundyr, som du må indsætte, på basis af de seneste 12 måneders antal
voksne dyr i besætningen. Voksne dyr er:
hundyr der har født,
hundyr ældre end det antal måneder der fremgår af tabel 22.1,
og handyr over 9 måneder.
TABEL 22.1.
Voksne hundyr, der ikke har født
Dyreart
Kanin
Svin
Får/ged
Hjortedyr
Kvæg
Hest
Alder i måneder
6
12
12
21
24
48
344
345
346
347
Økologibekg., § 49, stk. 2
KFO, artikel 9, stk. 3 og 4
KFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 9, stk. 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
103
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0104.png
Eksempel
Din kvægbesætning består af:
25 køer + 1 tyr over 9 mdr. + 10 kvier under 24 mdr. + 11 kalve
=
26 voksne dyr,
da der er 25 køer og 1 tyr.
Du må i løbet af 12 måneder maksimalt indsætte:
10 % per år i besætninger med kvæg, heste og hjortedyr.
20 % per år i besætninger med svin, får, geder og kaniner.
Eksempel fortsat
Du kan indsætte 10 % af 26 voksne dyr (25 køer + 1 tyr) =
2,6 dyr.
I dette tilfælde kan du indsætte maksimalt 3 ikke-økologiske kvier
i løbet af 12 måneder.
3 fordi 2,6 dyr rundes op til 3.
I besætninger med mindre end 10 stk. kvæg, 10 stk. heste, 10 stk. hjortedyr, 5 stk. svin, får, geder eller kaniner,
kan fornyelsen højst bestå af 1 dyr per år
348
inden for løbende 12 måneder.
22.3.2 Indsættelse af ikke-økologiske hundyr ved varig og betydelig udvidelse af
besætningen, udskiftning af race eller ændring af produktion
Du kan, efter ansøgning* om dispensation, få Landbrugsstyrelsens godkendelse til at forhøje det antal ikke-økolo-
giske hundyr der ikke har født til avl, som du kan indsætte, til 40 % af de voksne dyr, hvis du
349
:
Varigt udvider besætningen
Udskifter race
Udvikler nye produktionsgrene inden for samme dyreart.
Du finder blanketten
”Ansøgning om indsættelse af op til 40 % ikke-økologiske hundyr, der ikke har født”
på Land-
brugsstyrelsens hjemmeside.
Det skal fremgå af ansøgningen, hvorfor du ikke kan skaffe økologiske dyr. Det kan for eksempel være pga. dyre-
nes sundhedsstatus, antallet af dyr, racen eller lignende, og at du har undersøgt markedet for økologiske dyr til
salg.
348
349
KFO, artikel 9, stk. 3, litra b
KFO, artikel 9, stk. 4
104
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0105.png
Eksempel
Din fårebesætning består af: 2 væddere over 9 mdr., 21 moderfår, 11 gimmerlam og 12
vædderlam. Du ønsker besætningen udvidet til 45 moderfår.
Du får dispensation og må indsætte:
40 % af 23 voksne dyr (2 væddere + 21 moderfår) = 9,2 dyr.
Du kan indsætte 9 ikke-økologiske gimmere, inden for de næste 12 måneder.
Hvis udvidelsen til 45 moderfår skal ske inden for et år, skal du købe de resterende 4
gimmere, eller får, som økologiske.
22.3.3 Indsættelse af ikke-økologiske hundyr af en bevaringsværdig race
Har du dyr af bevaringsværdige racer, kan du, efter ansøgning* til Landbrugsstyrelsen, få dispensation til at ind-
sætte ikke-økologiske hundyr til avl, baseret på 40 % af voksne dyr i din eksisterende besætning. Dette kan også
være bevaringsværdige udenlandske racer. Du kan også få Landbrugsstyrelsens godkendelse til at indsætte hun-
dyr, der har født
350
.
Dyrene skal være registreret i en stambog, der føres af en avlsorganisation, som er anerkendt i et af EU’s med-
lemslande. Bevaringsværdige husdyrracer er racer, der er i fare for at forsvinde fra landbruget. Hvilke racer, der
er bevaringsværdige, afgøres af det enkelte EU medlemsland.
Følgende gamle danske racer af drøvtyggere og svin er bevaringsværdige
(Bevaringsudvalget for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer):
Kvæg
-
Det Jyske Kvæg
-
Malkekorthorn
-
Rød Dansk Malkerace, anno 1970 (RDM-1970)
-
Agersø-kvæget
-
Sortbroget Dansk Malkerace, anno 1965 (SDM-1965)
Svin
-
Dansk Landracesvin, anno 1970
-
Sortbroget Landracesvin
Får / ged
-
Dansk Landfår
-
Hvidhovedet Marskfår
-
Dansk Landraceged
Du kan læse mere om Bevaringsudvalget for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer og de bevaringsværdige
gamle danske husdyrracer på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
350
KFO, artikel 9, stk. 4, litra d
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
105
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0106.png
22.4
Indsættelse af ikke-økologiske handyr
Du må kun indsætte ikke-økologiske handyr, hvis dyret skal bruges til avl. Du må ikke indsætte ikke-økologiske
handyr til opfedning
351
. Du skal omlægge dyrene straks ved indsættelse i besætningen
352
. Du kan bruge handy-
rene til avl fra indsættelsestidspunktet. Handyrene kan slagtes/sælges som økologiske efter de almindelige om-
lægningsperioder*
353
, som du kan se i tabel 21.1.
22.5
Dokumentation ved indsættelse af dyr
Når du køber eller overtager dyr, skal det fremgå af fakturaen, at betingelserne for, at du kan indsætte dyrene i
din økologiske besætning, er opfyldt
354
.
Når du køber eller overtager økologiske dyr eller dyr under omlægning*, skal du sørge for, at følgende fremgår af
fakturaen eller bilag hertil:
Dyrets eventuelle identifikationsmærke.
Dyrets omlægningsdato*.
Sælgers autorisationsnummer (eller tilsvarende fra andre lande) eller navn og adresse.
Om dyret er blevet behandlet, og i så fald hvilke behandlinger dyret har fået, for eksempel ved kopi af medicin-
logbogen, se afsnit 32.5
Når du køber eller overtager ikke-økologiske dyr, skal du sørge for, at følgende fremgår af fakturaen eller bilag
hertil:
Dyrets eventuelle identifikationsmærke.
Dyrets status: gimmerlam, kviekalve, kælvekvier, sogrise, sopolte, gylte, avlshaner osv.
Dyrets alder (ved kyllinger, avlshaner, kalve, lam og kid).
Du skal skrive nye dyr på din besætningsliste* med følgende oplysninger
355
:
Tidligere ejer.
Ankomstdato.
Dyrenummer eller floknummer.
Omlægningsdato*.
Eventuel genomlægningsdato.
Dokumentation for tidligere medicinske behandlinger, for eksempel kopi af medicinlogbog*, når du køber økolo-
giske dyr.
22.6
Genetablering af besætning
Hvis du skal genetablere en besætning efter en sanering, skal du indsætte økologiske dyr. Du kan i særlige til-
fælde få tilladelse* til at indsætte ikke-økologiske dyr. Det gælder i tilfælde af
356
:
Lovpligtig sanering.
Sanering ved alvorlige, smitsomme sygdomme, se afsnit 32.11.
Katastrofer som for eksempel brand.
Du skal sende en ansøgning* til Landbrugsstyrelsen med relevant dokumentation, for eksempel nedslagtningspå-
bud fra Fødevarestyrelsen, vurderingsopgørelse af besætningen eller dyrlægeerklæring. Du må ikke indsætte
ikke-økologiske dyr, før vi har givet tilladelse*, og du skal opbevare tilladelsen på bedriften.
351
352
353
354
355
356
KFO, artikel 9, stk. 3
Økologibekg., § 11, stk. 2
KFO, artikel 38, stk. 1
KFO, artikel 76, litra a
KFO, artikel 76, litra a
KFO, artikel 47, litra a
106
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0107.png
23. Marker til afgræsning
Generelt skal økologiske dyr og dyr under omlægning* til økologi afgræsse marker, hvor afgrøden er økologisk
357
.
Du kan dog også bruge marker med omlægningsafgrøder* til afgræsning
358
.
Dette kapitel handler om de særlige regler, der gælder ved afgræsning af marker med omlægningsafgrøder*,
marker med lejet græsningsret og samgræsningsarealer. Kapitlet beskriver også hvilke retningslinjer, der er for
afgræsning med ikke-økologiske dyr på din økologiske bedrift.
23.1
Afgræsning af omlægningsmarker
Dine dyr må afgræsse omlægningsafgrøder* på egne marker eller marker med lejet græsningsret hele året
359
.
Omlægningsafgrøder* er afgrøder fra marker, der har været under omlægning* i mindst 1 år. Du kan læse mere
om afgrøders status i afsnit 13.1 og tabel 13.1.
Dine dyr må også afgræsse marker med omlægningsafgrøder* på andre økologiske bedrifter med op til 30 % af
dyrenes foderforbrug per kalenderår
360
. Hvis du køber omlægningsfoder*, skal du sikre, at andelen af omlæg-
ningsfoder* fra andre bedrifter samlet set ikke overstiger 30 %.
Andelen af omlægningsfoder* beregnes per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
361
.
Dine dyr må afgræsse visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker
362
og fra 1. års omlægnings-
marker med lejet græsningsret med op til 20 % af det samlede foderforbrug per kalenderår. Det gælder marker
med flerårige afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Du må også høste proteinafgrøder, som ærter, hestebøn-
ner, lupin, vikke og soja, der er sået, efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at markerne
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Hvis du vælger, at bruge 20 % foder fra 1. års omlægningsmarker, skal du have dokumentation i form af f.eks.:
Foderplan, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilken status de enkelte fodermidler har.
Opgørelse over udbytte fra 1.års omlægningsmarker.
Oversigt over hvilke dyr der har fået 1. års omlægningsfoder.
Oversigt over hvor længe dyrene har afgræsset arealet.
Anden opgørelse der viser, at 20 %-reglen overholdes.
På grund af et lavere optag af græsmarksafgrøder, set i forhold til drøvtyggere og heste, må svin og fjerkræ hol-
des på græsarealer og i udendørs løbegårde, som har været under omlægning* i 1 år. Landbrugsstyrelsen kan,
efter ansøgning*, nedsætte omlægningstiden* til 6 måneder, hvis der ikke har været brugt plantebeskyttelsesmid-
ler og gødningstyper, som ikke er tilladt i den økologiske produktion, på arealerne det seneste år
363
. Se afsnit
13.3.5.
357
358
359
360
361
362
363
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 21 stk. 1 og 2
KFO, artikel 21, stk. 1 jf. Økologibekg. §14, stk. 1. nr. 3
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 37, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
107
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0108.png
23.2
Drivgange
I græsningssæsonen må dyrene drives via en ikke-økologisk drivgang, hvis dyrene skal passere arealet for at
komme fra et økologisk areal til et andet
364
. Det græsoptag dyrene kan have, mens du driver dyrene gennem are-
alet er tilladt, så længe indtaget af ikke-økologisk foder på drivgange ikke overstiger 10 % af den samlede årlige
foderration
365
. Det er en betingelse, at du noterer i din logbog for husdyrproduktion, at der er en drivgang igen-
nem et ikke-økologisk areal
366
.
23.3
Afgræsning med ikke-økologiske dyr
Du har mulighed for at lade dyr fra ikke-økologiske bedrifter afgræsse marker på din økologiske bedrift i en be-
grænset periode hvert år. De ikke-økologiske dyr kan være på græs på din bedrift i op til ca. 180 dage per dyr per
år
367
.
Hvis de ikke-økologiske dyr fodres med tilskudsfoder på de økologiske marker, skal foderet være tilladt efter øko-
logireglerne
368
.
Hvis du selv har økologiske dyr, uanset art, gælder følgende:
Dine økologiske dyr må, uanset art, ikke afgræsse markerne sammen med ikke-økologiske dyr
369
.
Dyrene skal afgræsse marker, hvor der ikke er risiko for sammenblanding af de økologiske og ikke-økologiske
dyr eller deres afkom, dvs. at foldene skal være adskilt
370
. Du skal altid kunne identificere alle ikke-økologiske
dyr ved teknikker, der er afpasset den enkelte dyreart, se afsnit 21.7 om identifikation af dyr.
Du skal dokumentere arten og antallet af ikke-økologiske dyr, der er eller har været på bedriften med angivelse
af indgangs- og afgangsdato for dyrene.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde blanketten
"Dokumentation ved afgræsning med ikke-økologi-
ske dyr på økologisk bedrift",
som du og ejeren af de ikke-økologiske dyr kan udfylde og bruge som dokumenta-
tion. Du skal opbevare
371
blanketten eller tilsvarende dokumentation på din bedrift.
Du skal medregne gødningen fra de ikke-økologiske dyr som ikke-økologisk husdyrgødning. Læs mere om bru-
gen af ikke-økologisk gødning i afsnit 15.2. Du skal notere gødningsmængden i din logbog for planteavl
372
. Du
skal også have dokumentation for, at gødningen er tilført din bedrift. Læs mere om logbog for planteavl og doku-
mentation for overførsel af gødning i afsnit 18.2 og afsnit 18.2.1.
364
365
366
367
368
369
370
371
372
KFO, artikel 17, stk. 4
KFO, artikel 17, stk. 4
KFO, artikel 76, litra d
KFO artikel 17, stk. 1 og 2 og RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. v
RFO artikel 11, 1. del, RFO artikel 5, litra K og Økologiloven § 3
KFO artikel 17, stk. 2
KFO artikel 17, stk. 1 og RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. v
KFO, artikel 17, stk. 5
KFO, artikel 72, litra a og Økologibekg, § 16
108
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0109.png
23.3.1 Krav til de ikke-økologiske bedrifter dyrene kommer fra
De ikke-økologiske dyr skal komme fra bedrifter, der opfylder én af følgende betingelser, når afgræsningen star-
ter
373
:
Bedriften har et gældende tilsagn fra Landdistriktsprogrammet til fremme af natur og miljø eller modtager sær-
ligt miljøtilskud, hvor det fremgår, at der ikke må sprøjtes og tilføres gødningstyper, som ikke er tilladt i den øko-
logiske produktion. Tilsagnet kan gælde en eller flere af bedriftens marker. Du kan se en liste over de relevante
tilskudsordninger i bilag 4.
Bedriften medvirker til at fremme natur og miljø ved at drive arealer ekstensivt
374
.
Landbrugsstyrelsen definerer en ekstensivt drevet bedrift som enten 1 eller 2.:
1. Bedriften tilføres enten i gennemsnit maksimalt 140 kg total N per ha harmoniareal i indeværende plan-
periode eller, bedriftens N-tilførsel til enkelte marker udgør maksimalt 75 % af N-kvoten. Dokumentation i
form af gødningsplan for indeværende planperiode skal kunne fremvises ved kontrol.
2. Bedriften har en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør
mindre end 1 ton kvælstof, antallet af husdyr, producerer tilsammen under 100 kg kvælstof pr. ha og
modtager højst 25 tons organisk gødning inden for en planperiode (dvs. har ikke pligt til at være tilmeldt
Register for Gødningsregnskab, jf.
Vejledning om gødsknings- og harmoniregler).
Du må gerne lade ikke-økologiske dyr, hvis ejer ikke driver jordbrug, afgræsse arealer på din økologiske be-
drift
375
. Det gælder dyr, som holdes til hobbybrug uden henblik på produktion, for eksempel rideheste, æsler og
andre hobbydyr.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du finde blanketterne
"Dokumentation ved afgræsning med ikke-økolo-
giske dyr på økologisk bedrift"
og
"Erklæring fra ejer af ikke-økologiske dyr",
som du og ejer af de ikke-økologiske
dyr kan udfylde og bruge som dokumentation. Du skal opbevare dokumentationen på din bedrift, og du skal vise
den ved kontrolbesøg.
23.4
Leje eller udlejning af græsningsret
Når du lejer græsningsret på en mark, betyder det, at du får retten til at bruge afgrøden på marken. Afgrøden skal
være velegnet til afgræsning, som for eksempel kløvergræs. Du kan udnytte afgrøden som foder til dine økologi-
ske dyr, ved afgræsning eller slæt. Ejer/forpagter af marken beholder den fulde rådighed og det fulde ansvar for
driften af marken.
Du og ejer/forpagter skal lave en skriftlig græsningsaftale, som du skal kunne vise ved kontrolbesøg
376
.
Gødningen fra dyr, der afgræsser marker med lejet græsningsret, bliver tilført ejers/forpagters bedrift, uanset om
dyrene er økologiske eller ikke-økologiske. Ejer/forpagter skal have bilag på, at gødningen er tilført bedriften. Hvis
ejer/forpagter er økolog, skal gødningen også fremgå af logbog for planteavl
377
.
Læs mere om logbog og planteavl, samt dokumentation for overførsel af gødning i afsnit 18.2 og afsnit 18.2.1.
373
374
375
376
377
KFO, artikel 17, stk. 3, litra b
KFO, artikel 17, stk. 3, litra b.
KFO, artikel 17, stk. 1
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b samt Økologibekg.§ 82
KFO, artikel 72, litra a og Økologibekg.§ 16
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
109
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0110.png
23.4.1 Leje af græsningsret på en økologisk bedrift
Hvis du ønsker at indgå aftale om græsningsret med en økolog skal der laves en skriftlig græsningsaftale, som
skal opbevares på bedriften. Både du og ejer/forpagter skal kunne vise aftalen ved kontrolbesøg
378
. Du skal ind-
berette markerne under
”Græsningsret”
i Tast selv-service. Markerne vil derefter fremgå i næste års Fælles-
skema, når sidste års indberetning indlæses. De græsmarker, som du ikke længere vil bruge, skal du huske at
slette i Tast selv-service under
”Græsningsret”.
Græsafgrøden fra marker, hvor du har lejet græsningsret på en økologisk bedrift, sidestilles med foder fra dine
egne marker
379
.
23.4.2 Leje af græsningsret på en ikke-økologisk bedrift
Det er muligt at leje en græsningsret på en ikke-økologisk bedrift, hvis markerne kan sidestilles med marker, der
enten er under omlægning* eller er økologiske. Det kræver, at du sender en ansøgning*, jf. reglerne om nedsat
omlægningstid*, afsnit 13.3. Du skal også indberette lejet græsningsret i Fællesskemaet
380
og aftalen om leje skal
opbevares på bedriften.
23.4.3 Udlejning af græsningsret
Når du udlejer græsningsret til en ikke-økolog, er der forskel på mulighederne afhængig af, om lejeren ønsker at
bruge græsset til slæt eller til afgræsning.
Hvis lejer kun tager slæt på marken, er det nok, at du noterer udlejningen i husdyrlogbogen
381
. Hvis lejer ønsker
at bruge marken til afgræsning, skal lejer opfylde betingelserne for afgræsning med ikke-økologiske dyr
382
. Læs
mere om betingelserne og krav til dokumentation i afsnit 23.3.
I skal indgå en skriftlig aftale om leje af græsningsretten
383
. Det skal fremgå af aftalen, at lejer ikke må udbringe
andet på marken end den gødning, som dyrene efterlader.
23.5
Samgræsning på offentlige arealer eller arealer ejet af et græsningslaug
Ved samgræsning forstås, at økologiske og ikke-økologiske dyr, uanset art, samtidig afgræsser et fælles ikke-
økologisk areal, for eksempel offentlige strandenge
384
.
Du må ikke sælge økologisk mælk eller økologisk kød fra dyrene i den periode, de er på samgræsningsarealet
385
.
Samgræsning kan ske på ikke-økologiske arealer, der er ejet i fællesskab, enten af det offentlige eller af et græs-
ningslaug. Du kan ikke bruge muligheden for samgræsning på MVJ-arealer ejet eller forpagtet af enkeltpersoner.
Arealet skal i de seneste 3 år have været omfattet af en ordning, der ikke tillader brug af gødningstyper og sprøj-
temidler som ikke er tilladt i den økologiske produktion
386
. Du skal opbevare dokumentation på bedriften for, at
378
379
380
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b samt Økologibekg.§ 82
KFO, artikel 21, stk. 1 jf. Økologibekg., §14, stk. 1, nr. 3
KFO, artikel 63 og 74 og Økologibekg.§ 10, stk. 4 sammenholdt med KFO, artikel 17, stk. 3 og stk. 4 samt KFO artikel 19,
stk. 1
KFO, artikel 63, stk. 1, litra a og b (KFO, artikel 64 anvendes, hvis udlejningen er en ændring)
381
382
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. v og KFO, artikel 17, stk. 1 og 2 (KFO, artikel 17, stk. 3, hvis der også er tale om samgræs-
ning)
KFO, artikel 17, stk. 5 og evt. KFO, artikel 67, stk. 1, litra a og b
KFO, artikel 17, stk. 3
KFO, artikel 17, stk. 3, litra c
KFO, artikel 17, stk. 3, litra a
383
384
385
386
110
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0111.png
arealet har været omfattet af en sådan ordning
387
. Der skal ansøges om nedsat omlægningstid* ved ordning B, se
mere i afsnit 13.3.2.
Hvis du benytter dig af samgræsning til dine dyr, skal Landbrugsstyrelsen have adgang til arealet ved kontrolbe-
søg
388
.
De ikke-økologiske dyr, der samtidig afgræsser arealet, skal komme fra bedrifter, der opfylder én af betingelserne
i afsnit 23.3.1, når afgræsningen starter
389
.
Du skal sørge for, at forvalteren af arealet præciserer i afgræsningsaftalen, at de ikke-økologiske dyr kommer fra
bedrifter, der opfylder betingelserne. Du skal opbevare en kopi af græsningsaftalen på bedriften
390
.
Hvis du, eller de andre dyreholdere, fodrer dyrene, mens de er på samgræsningsarealet, skal foderet til samtlige
dyr opfylde kravene til økologisk produktion. Du skal kunne vise fuldstændig indholdsdeklaration på eventuelt an-
vendte foderstoffer ved kontrolbesøg
391
.
387
388
389
390
391
KFO, artikel 17, stk. 5
KFO, artikel 67, stk. 1, litra a og b og økologiloven § 19
KFO, artikel 17, stk. 3, litra b
KFO, artikel 17, stk. 5
KFO, artikel 66, stk. 1, litra b og evt. KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
111
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0112.png
24. Økologisk kvæghold
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af kvæg på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de
krav og retningslinjer til fodring, staldforhold, udeforhold og afgræsning, der gælder for økologisk kvæghold. Ud-
gangspunktet er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov
er opfyldt i din besætning
392
.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold, såsom omlægningstider*, etablering af besætninger og indsæt-
telse af dyr, i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel 32.
24.1
Fodring af økologisk kvæg
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
393
. Du skal som udgangspunkt fodre dine økologiske dyr
med økologisk foder
394
, eget omlægningsfoder*
395
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder fra
dine egne 1. års omlægningsmarker. Du skal basere fodringen på størst mulig udnyttelse af din bedrifts græsare-
aler
396
. I græsningssæsonen skal det ske ved afgræsning af markerne, og i den øvrige del af året ved at tildele
grovfoder til dyrene. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års omlægningsmarker)
kan udgøre en andel af foderrationen
397
. Du må ikke bruge ikke-økologiske fodermidler af landbrugsoprindelse
398
.
Du må dog bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i forhold til kvægets foderration i tørstof
per år. I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser* til at
bruge ikke-økologisk foder.
Mindst 60 % af foderet skal komme fra din egen bedrift. Hvis du ikke kan opfylde 60 % kravet, kan du bruge foder,
der er produceret i samme region
399
. Danmark betragtes som én region.
Hvis du bruger indkøbt omlægningsfoder* eller foder fra dine egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrø-
der og proteinafgrøder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderrationen frem-
går
400
.
Tabel 24.1 viser de krævede eller tilladte andele af forskellige fodertyper til drøvtyggere. Du kan læse mere om
retningslinjerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
392
393
394
395
396
397
398
399
400
RFO, artikel 5, litra h
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og evt. RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii (ernæringsmæssige behov)
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. led
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. i og KFO, artikel 20, stk. 2, 1. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 76, litra d
112
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0113.png
TABEL 24.1.
Fodring af økologisk kvæg
Foder fra marker
under omlægning*
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Foder af landbrugsop-
rindelse skal være øko-
logisk og mindst 60 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion (Danmark)
401
.
Ikke-økologisk foder
Du kan bruge op til
Grovfoder
Minimum 60 % per dyr
per dag, dog minimum
50 % for malkekøer i
de første 3 måneder af
laktationen
405
.
Du må bruge 100 %
1 % ikke-økologiske ur- omlægningsfoder*, hvis
det er produceret på
ter, krydderier og me-
din egen bedrift.
lasse, for eksempel
som bindemidler i mi-
neralblandinger og slik- Du må bruge indkøbt
sten
402
.
omlægningsfoder* op til
30 %
403
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og pro-
teinafgrøder
404
***
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
*** Du skal være opmærksom på ”Anbefalinger for at højne
dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød
fra bedrifter med kreaturer”, hvis du er omfattet af denne.
24.1.1 Brug af omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
406
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på dine egne marker eller på mar-
ker, hvor du har lejet græsningsret. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr per ka-
lenderår
407
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år. Det gælder marker med flerårige
afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået efter marken er begyndt omlægning. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år
408
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser at de tilladte andele er over-
holdt
409
.
401
402
403
404
405
406
407
408
409
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-iii
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 20, stk. 2
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
113
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0114.png
Andelen af omlægningsfoder* beregnes per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
410
.
Du kan også bruge marker med omlægningsafgrøder* og 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder til af-
græsning for dine dyr. Du skal sørge for, at tilladte andele i den samlede fodring per dyr per kalenderår bliver
overholdt
411
.
24.1.2 Tildeling af grovfoder til økologiske dyr
Mindst 60 % af den daglige ration på tørstofbasis skal være frisk, tørret eller ensileret grovfoder. Du kan nedsætte
andelen til mindst 50 % til lakterende køer i de første 3 måneder af laktationen
412
.
Hvis du ikke har tilstrækkeligt grovfoder til dine dyr, må du medregne grøntpiller, roepiller og lucernepiller i opgø-
relsen af grovfoderandelen. Du skal opgøre tørstofmængden af grovfoderet per dyr per dag i en foderplan eller
anden form for opgørelse. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå af planen
413
.
Du kan som udgangspunkt ikke anse kravet om 60 % grovfoder i den daglige foderration som opfyldt, hvis du til-
deler kraftfoder, korn eller andet foder med lav strukturværdi ad libitum. Ved ad libitum fodring forstås, at dyrene
har fri adgang til foderet.
Har kalve i mælkefodringsperioden fri adgang til grovfoder, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre en be-
stemt andel af den samlede foderration.
24.1.3 Mælkefodring
Efter kælvning skal ko og kalv gå sammen i mindst et døgn
414
. Mælkefodringsperioden er for kalve mindst 3 må-
neder
415
. Du skal fodre kalve med modermælk, undtagelsesvist naturlig mælk i mælkefodringsperioden
416
.
Mælk fra dyr under omlægning* regnes som økologisk, hvis du bruger det til opfodring i din egen besætning.
Hvis du får behov for at bruge mælkeerstatning, skal det være en økologisk mælkeerstatning
417
.
24.1.4 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og andelen af grovfoder i fodringen
418
.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
Du skal opgøre følgende per dag:
Grovfoderandelen i den daglige foderration på tørstofbasis
419
. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå.
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 21, stk. 1 og 2
KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii
KFO, artikel 20, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. vi
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra d, jf. KFO, artikel 20, stk. 2
114
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0115.png
Hvis denne oplysning fremgår af din normale foderplan, og hvis du ajourfører foderplanen hver gang, du skifter
fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse.
Du skal opgøre følgende per kalenderår
420
:
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højest 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk
oprindelse
421
.
Bruger du udelukkende økologisk foder og omlægningsfoder* produceret på din egen bedrift, behøver du kun at
udarbejde en oversigt/liste over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde. Den daglige grovfo-
derandel efter mælkefodringsperioden skal tydeligt fremgå af listen.
24.1.5 Foderblandinger til drøvtyggere
Foderblandinger, som indeholder en andel af økologiske fodermidler eller omlægningsfodermidler, kan sælges
med betegnelsen "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og
(EF) nr. 889/2008"
422
.
I en foderblanding, som er mærket økologisk, er mindst 95 % af tørstoffet og alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse økologiske
423
.
Selvom foderet er mærket økologisk, skal du altid være opmærksom
på at kontrollere indholdsdeklarationen for at sikre dig, at produktet
ikke indeholder ikke-økologiske fodermidler, som ikke må opfodres til
drøvtyggere.
Betegnelsen ”kan anvendes i økologisk produktion…” bruges også på produkter til svin og fjerkræ,
hvor produktet
må indeholde en mindre andel ikke-økologisk proteinfoder, men disse produkter må ikke anvendes til kvæg.
Når du køber vitamin- og mineralblandinger til kvæg, skal du sikre dig, at de ikke indeholder ikke-økologiske fo-
dermidler som klid og strømel, da du ikke må bruge dette i økologisk kvæghold
424
.
24.1.6 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I denne vejledning i bilag 6, tabelafsnit 1, kan du finde en liste med de fodermidler af mineralsk oprindelse, du må
bruge i foder til økologiske drøvtyggere
425
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du
ikke bruge og/eller opbevare på din økologiske bedrift
426
.
420
421
422
423
424
425
426
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 22, litra b, nr. iii
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 60, stk. 1, litra c og RFO, artikel 23, stk. 1 og stk. 4, litra a, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii og KFO, artikel 22, litra a, b, d og/eller g
KFO, artikel 22, litra d og bilag VI, del 1
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
115
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0116.png
24.1.7 Tilsætningsstoffer i foder
Du kan se en liste over de tilsætningsstoffer, der må bruges i foder til økologiske drøvtyggere i bilag 6, tabelafsnit
4. Du må ikke bruge produkter med tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste
427
. Det gælder for eksem-
pel aminosyrer og andre vitaminer end A, D og E.
Du må kun opbevare foderstoffer på din økologiske bedrift, der indeholder de tilladte fodertilsætningsstoffer
428
, i
bilag 6, tabelafsnit 3.
Ved brug af tilladte fodertilsætningsstoffer skal du overholde de generelle foderstofregler.
Du må bruge syntetiske A-, D- og E-vitaminer til økologiske drøvtyggere
429
. Vitaminerne må ikke være produceret
af eller ved hjælp af GMO*
430
.
Specielle foderprodukter, for eksempel elektrolytter, calcium- og ketoseprodukter m.m., indeholder ofte stoffer, du
ikke må bruge til fodring af økologiske dyr. Også her gælder det, at du kun må bruge produkter, der udelukkende
indeholder foderstoffer, der er økologiske eller fremgår af bilag 6, og ikke er produceret ved hjælp af GMO*
431
.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer og
mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsætnin-
gen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til øko-
logiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drikke-
vand uden tilsætning ved siden af.
24.1.8 Forbud mod GMO
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede orga-
nismer (GMO*) i økologisk jordbrugsproduktion
432
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav
433
.
Produkter mærket med: ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse
med forordning (EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008”, er GMO*-fri,
og det er ikke nødvendigt med yderligere dokumentation.
Det skal klart og tydeligt fremgå på foderstofdeklarationer, om foderstoffet indeholder GMO*. Det betyder, at du
ikke må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/eller indeholder GMO*
434
.
Du skal være opmærksom på, at foderstoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke fo-
rekommer GMO* i slutproduktet ikke er omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter, ketosepa-
sta eller vitaminblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at pro-
duktet ikke indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
435
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller
427
428
429
430
431
432
433
434
435
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel, 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 22
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 4, litra a, nr. iii
RFO, artikel 9, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 3
116
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0117.png
fakturaen. Du kan også finde en blanket til
sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemme-
side. Du skal altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved
kontrolbesøg
436
.
24.2
Opdrætsmetoder og staldforhold
For at sikre høj dyrevelfærd skal du sørge for, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige
behov bliver opfyldt gennem opdrætsmetoder og staldforhold
437
.
For at sikre dette, skal du blandt andet sørge for, at:
Alle dyr har mulighed for at bevæge sig frit, og at deres naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses
438
.
Alle dyr har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand
439
.
Der ikke bruges elektrisk kodriver, elhegn, strømførende tråde eller lignende i stalden. Hvis dette findes i stal-
den, skal det være uafhængig af en strømkilde
440
.
Alle dyr kan holde sig rene og foretage hud-, hår- og pelspleje
441
.
Køer skal altid have adgang til mindst én roterende kobørste. Er du omfattet af
”Anbefalinger
for at højne dyre-
velfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer”
for kreaturer, kan
der være særlige regler
442
**.
Køer, der kælver på stald, har et tørt og velstrøet areal til rådighed, for eksempel en kælvningsboks, hvor de
kan bevæge sig frit og kælve uforstyrret. Af hensyn til kalvens fysiologiske behov bør koen og kalven som ud-
gangspunkt gå uforstyrret sammen i minimum et døgn efter kælvning
443
.
Alle kalve har mulighed for at tilfredsstille deres suttebehov i mælkefodringsperioden, for eksempel ved opstald-
ning sammen med ammetanter. Behovet kan også tilfredsstilles ved brug af narresutter, pattespande eller pat-
teautomater. Sutterne skal være attraktive for kalvene og være placeret i umiddelbar nærheden af mælken. Der
skal altid være en sut per kalv
444
, og kalvene skal kunne tilfredsstille deres suttebehov samtidig.
Du må kun opstalde kalve i enkeltboks i den første leveuge
445
. Kalve i enkeltboks skal kunne se og røre andre
kalve
446
.
Du må som udgangspunkt ikke binde, fiksere eller isolere dyrene, hverken i stalden eller på udearealer. Det er
kun tilladt kortvarigt og skal være begrundet i sikkerheds-, velfærds- eller veterinærhensyn
447
. Det kan f.eks.
være i forbindelse med afhentning, sygdomsbehandling, kælvningsbesvær eller inseminering. Se afsnit 24.2.5
om bindestalde på små bedrifter.
**
Dit mejeri og/eller slagteri kan oplyse dig om du er omfattet af ”Anbefalinger for at højne dyrevelfærd, miljø og
etik ved
produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer”
Ved vurdering af staldforhold til kvæg bruger Landbrugsstyrelsen bl.a. de anbefalinger, der er i Dansk Landbrugs-
rådgivnings rapport
”Indretning af stalde til
kvæg
–
Danske anbefalinger 2018”
som vejledende retningslinje.
436
437
438
439
440
441
442
KFO, artikel 66, stk 1, litra b jf. evt. artikel 76, stk. 1, litra b jf. Økologibekg., § 23
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr.viii
KFO, artikel 10, stk. 3
Bekendtgørelse nr. 58 af 11. januar 2017 lov om
hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, §17, samt ”Anbefalinger for at
højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer”
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 11, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi
443
444
445
446
447
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
117
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0118.png
Du skal sikre rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i staldbygningerne. Du skal sørge for, at luftcirkulation,
støvniveau, temperatur, relativ luftfugtighed og gaskoncentration holdes inden for grænser, hvor det ikke er til
gene for dyrene. Det skal du gøre ved korrekt isolering, opvarmning og ventilation i bygningerne
448
.
I åbne staldbygninger, helt eller delvist uden side-/ydervægge, kan staldklimaet være påvirket ved hårdt vejr. I
tilfælde af kraftig blæst, fygesne, slagregn og lignende, skal du sikre, at stalden yder beskyttelse til dyrene, og at
alle dyr har adgang til et bekvemt og tørt lejeareal på samme tid. Det kan eksempelvis sikres ved hjælp af vind-
brydende gardiner, midlertidig opstabling af halmballer eller anden afskærmning.
Du skal også sørge for, at der ikke er inventar eller andet, som dyrene kan komme til skade på hverken i stalden
eller på marken
449
.
24.2.1 Arealkrav
Du skal ved en passende belægningsgrad i stalden sikre dyrenes komfort, velvære og behov under hensyntagen
til race, køn og alder. Du skal tilbyde dem arealer, der er så store, at de kan stå naturligt, lægge og rejse sig uhin-
dret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger og lave alle naturlige bevægelser
450
. Dine stalde
skal som minimum opfylde de arealkrav, der er angivet i tabel 24.2.
TABEL 24.2.
Arealkrav for kvæg
451
Indendørs areal
(det nettoareal, som dyrene altid skal
have til rådighed - hvile og opholdsareal)
Fast gulv
(den andel af arealet
indendørs, der som mi-
nimum skal være fast
gulv)
m
2
/dyr
3,00
5,00
0,75
1,25
2,00
2,50
Mindst 0,50 m
2
/100 kg
Udendørs areal
(løbegård, ikke græs-
arealer)**
Levende vægt
(kg)
Malkekøer
Avlstyre
Avls- og fedekvæg,
opdræt, kvier og
handyr
-
-
Indtil 100 kg
100 til 200 kg
200 til 350 kg
350 til 500 kg
Over 500 kg
m
2
/dyr
6,0
10,0
1,5
2,5
4,0
5,0
Mindst 1,0 m
2
/100 kg
m
2
/dyr
4,5
30
452
1,1
1,9
3,00
3,70
Mindst 0,75 m
2
/100 kg
** Kravet om udendørs løbegård gælder ikke kvæg, der kommer på græs i græsningssæsonen og går i løsdrift om vinteren. Dog
er der særlige regler hvis du er omfattet af brancheaftalen vedrørende kreaturer.
Opstaldning i læskure eller frilandshytter bliver ikke betragtet som egentlige staldbygninger, hvis der hele tiden er
fri adgang til arealer med plantedække. Arealkravet gælder derfor ikke i disse tilfælde. Alle dyr skal dog have ad-
gang til et tørt, trækfrit og velstrøet lejeareal, der er så stort, at alle dyr kan ligge ned på samme tid
453
.
448
449
450
451
452
453
KFO, artikel 10, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii samt litra e, nr. i.
KFO, artikel 10, stk. 3
KFO, artikel 10, stk. 4 og bilag III
KFO, artikel 14 stk. 4 og Bilag III
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii (udendørs)
118
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0119.png
Staldgulve skal være jævne og skridsikre. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal, skal være fast gulv og ikke
fuldspaltegulv, gitter eller trådnet
454
. I tabel 24.2 er angivet den andel af gulvet indendørs, der som minimum skal
være fast gulv.
Arealkravet for opdræt gælder uanset, om kalvene går i enkeltboks eller i fællesboks. Enkeltbokse er kun tilladt i
den første leveuge
455
.
Har du kalve opstaldet i kalvehytter eventuelt med en mindre løbegård, skal du stadig sikre, at arealkravene i ta-
bel 24.2 er overholdt.
24.2.2 Lejeareal og strøelse
Alle dyr skal have adgang til en bekvem, ren og tør liggeplads
456
. Underlaget og strøelsen skal sikre dyret mod
trykskader og hårafslidninger. Dyrene skal generelt fremtræde rene, tørre og uden sår, skader og hårafslidninger.
For at opfylde dette skal du som minimum sørge for, at:
Lejearealet og adgangen hertil er indrettet, så også de lavest rangerende dyr får adgang til arealet
457
. I stalde
med sengebåse skal der være mindst én sengebås per dyr
458
.
Sengebåsene skal have en indretning og størrelse, der tillader dyret at udføre sin naturlige og normale lægge-
sig/rejse-sig-bevægelse
459
, se bilag 7. I bilag 8 kan du se kravene for dimensionering af sengebåse til malke-
kvæg for stalde bygget før og efter 1. juli 2010
460
.
Lejearealet er velforsynet med ren og tør strøelse som for eksempel halm, sand eller savsmuld. Du kan bruge
både økologisk og ikke-økologisk strøelse. Du må kun tilsætte mineralske produkter, der er nævnt i bilag 1
461
til
strøelsen
Strøelsesmængden er tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop.
I tabel 24.3 kan du se krav til strøelsesmængde på forskellige underlag i sengebåse.
De angivne strøelsesmængder i tabel 24.3 er målt, når dyret har ligget i den strøede bås.
TABEL 24.3.
Strøelsesmængde i sengebåse
Underlag
Sengebåse med bagkant
(med en max højde på 30 cm over gulv)
Beton
Måtter (1-3 cm. Gælder også flere lag måtter)
Flerlags madrasser (3-5 cm)
og kanalsyede madrasser (6-14 cm)
Strøelsesmængde
Strøelse nok til, at lejet er fyldt op til bagkanten og fordelt i
hele lejet.
Mindst ca. 5 cm
Mindst ca. 5 cm
Alle madrasser skal strøs, så de er rene og tørre.
Mindst ca. 5 cm lejeunderlag inklusiv strøelse.
454
455
456
457
458
459
460
461
KFO, artikel 11, stk. 1
KFO, artikel 11, stk. 3
KFO, artikel 11, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Bekendtgørelse nr. 58 af 11/01/2017 lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Bekendtgørelse nr. 79 af 23/01/2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, §9 og §10, jf. §43, stk. 2 og §44.
KFO, artikel 11, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
119
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0120.png
24.2.3 Opmåling af stalde
Du måler arealer fra inderside til inderside af inventar. Dog måler du fra midt til midt af inventaret, hvis der er tale
om åbent inventar, for eksempel frithængende sengebøjler. Vægge måler du fra inderside til inderside.
Nettoarealet er det areal, som dyrene til enhver tid har til rådighed. Det vil sige, at du skal fratrække arealer, hvor
der står eller hænger inventar (vand/fodertrug) og stolper, som forhindrer dyrene i at opholde sig der. Nettoarealet
inkluderer heller ikke malkestald, foderbord, afspærret opsamlingsplads og arealer forbeholdt staldpersonale.
Når du skal opgøre andelen af fast gulv i stalden, skal du medregne følgende til andelen af fast gulv: repos ved
ædeplads, opsamlingsplads med fast gulv, hvis køerne har adgang til arealet mellem malkningerne, sengebåse
og andet tilgængeligt areal med fast gulv. Arealet foran brystplanken i sengebåsen kan medregnes som tilgænge-
ligt areal.
Sengebåse opmåles således:
Sengebåse der vender mod væg, måles fra bagkant til indvendige side af væg/gardin.
Når sengebåsene vender mod hinanden (sengebås mod sengebås), måles hele længden (bagkant til bagkant)
og divideres med 2.
Sengebåse med åben front, måles fra bagkant til forkant.
24.2.4 Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde
Om nødvendigt skal stalde, løbegårde, udstyr og redskaber renses og desinficeres for at undgå infektion og ud-
vikling af sygdomme. Afføring, urin og levnet eller spredt foder skal fjernes ofte for at mindske lugten og for at
undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere
462
.
Du må bruge de produkter, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 4, til rengøring og desinfektion af stalde, folde, ud-
styr og redskaber
463
.
Har du problemer med skadedyr i staldene
464
, har du følgende muligheder:
Rotter. Du skal kontakte kommunens tekniske forvaltning. De foretager rottebekæmpelse efter gældende lov-
givning.
Mus kan bekæmpes med midler godkendt til bekæmpelse af gnavere (rodenticider) i fælder.
Fluer og andre insekter kan bekæmpes med mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller
rovfluer. Desuden må produkter i bilag 2 bruges, hvis de er godkendt til brug indendørs.
24.2.5 Bindestalde på små bedrifter
Hvis du har en mindre kvægbesætning, kan du få tilladelse* til at opstalde dyrene i bindestald
465
.
Du skal opfylde følgende betingelser for at opnå tilladelse*:
Bedriften skal have mindre end 70 opbundne dyr.
Bindestalden skal være taget i brug før 1. juli 2010.
Det skal være nødvendigt at opbinde dyrene på grund af strukturelle forhold, herunder økonomiske forhold.
Kvæg, der er under 6 måneder, må ikke bindes.
Dyrene skal have adgang til afgræsning i græsningssæsonen. Uden for græsningssæsonen skal dyrene have
adgang til daglig motion på passende motionsarealer. Arealet skal være så stort, at belægningsgraden ikke er
462
463
464
465
KFO, artikel 23, stk. 4
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag II
KFO, artikel 39 og Økologibek., § 19
120
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0121.png
til gene for dyrene, hvilket vil være ca. 4 m
2
per dyr
466
. Mindst to gange om ugen skal dyrene desuden have ad-
gang til udearealer. Udearealet skal overholde minimumsarealkravene til udendørsareal i tabel 24.2. For malke-
køer er minimumskravet 4,5 m
2
per dyr. Udearealet kan udgøre det daglige motionsareal, hvis der er daglig ad-
gang.
Dyreholdet skal i øvrigt ske i overensstemmelse med økologireglernes øvrige krav til god dyrevelfærd, herunder
må der ikke bruges strømførende tråd i stalden, og dyrene skal til enhver tid have adgang til bekvemt, tørt og vel-
strøet lejeareal.
Hvis du vil søge om tilladelse* til at opbinde køer i bindestalde, skal du sende en ansøgning* til Landbrugsstyrel-
sen. I ansøgningen skal du beskrive, hvordan de nævnte forudsætninger er opfyldt.
Tilladelsen vil ikke længere være gældende, hvis du laver ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring
af eksisterende stalde eller skifter produktionsgren i bygningen, for eksempel fra malkekvæg til kvieopdræt. Al-
mindelig vedligeholdelse bliver ikke betragtet som en væsentlig ændring.
Vær opmærksom på, at der ifølge lov om hold af kvæg, er generelt forbud mod at holde kvæg i bindestalde efter
1. juli 2027.
24.3
Afgræsning og udeforhold
Som udgangspunkt skal kvæg have permanent adgang til udendørsarealer. I græsningssæsonen skal det være
græsningsarealer, de har adgang til, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det
467
.
Udendørs arealer kan være delvist overdækkede
468
.
Når dine dyr har adgang til græsarealer i græsningssæsonen, og hvis du har dem opstaldet i løsdrift resten af
året, kan du se bort fra kravet om adgang til udearealer uden for græsningssæsonen
469
.
I dette afsnit får du beskrevet de retningslinjer, der sikrer, at dyrenes velfærd, biologiske- og adfærdsmæssige
behov bliver opfyldt, når de er ude.
I kapitel 23 kan du finde retningslinjer for afgræsning af særlige arealer, som omlægningsmarker, lejet græsnings-
ret og samgræsningsarealer.
Du skal dagligt tilse alle dyr på udearealerne, og sikre, at de til hver en tid har adgang til frisk drikkevand
470
.
24.3.1 Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november
Kvæg skal have adgang til græsarealer i perioden fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbundens
tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det
471
. Dyrene skal være på græsningsarealet mindst 6 lyse timer
dagligt i denne periode. Du skal tilrettelægge den daglige drift, for eksempel fodring på stald, adgang til drikke-
vand og malkning, så du sikrer, at alle dyr afgræsser
472
.
466
467
468
469
470
471
472
KFO, artikel 10, stk. 4 og bilag III
KFO, artikel 14, stk. 2
KFO, artikel 14, stk. 1
KFO, artikel 14, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og iii og KFO, artikel 14, stk. 2
KFO, artikel 20, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
121
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0122.png
Du kan udbinde ungdyr (over 6 måneder) senere end malkekøerne, hvis ungdyrene ikke kan tåle græsoptag hele
døgnet
473
. Normalt er det muligt at udbinde ungdyr senest 1. maj.
Du kan tage særligt hensyn til kalve
474
. Småkalve under 4 måneder kan du opstalde indendørs. Kalve i alderen 4-
6 måneder skal du tilbyde adgang til afgræsning fra 1. maj til 1. september, når vejrforholdene og dyrenes fysiske
kondition tillader det.
Du skal notere afgræsning i din logbog for husdyrproduktion
475
. Du skal skrive dato for ud- og indbinding, samt
hvilke dyr, det drejer sig om. Derudover skal du skrive begrundelse for eventuelle forsinkelser eller afbrydelser af
perioden med adgang til afgræsning. Hvis du lukker alle dyr på græs samme dag, kan du nøjes med at skrive
”alle dyr sat på græs” i logbogen.
Hvis det er nødvendigt af hensyn til et dyrs velfærd, kan du holde det
på stald i en kortere periode
476
. Det kan for eksempel være ved syg-
dom, ekstremt vejr, eller flueplage. I sådanne tilfælde skal du skrive i
logbogen hvilket dyr (CKR-nr.), det drejer sig om, samt årsagen og pe-
rioden
477
.
Hvis du holder enkeltdyr på stald i mindre end 7 dage, gælder kravet om registrering i logbog ikke. Det kan være i
forbindelse med inseminering, løbning, goldning, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.
Du skal sørge for, at kalve under 6 måneder har mulighed for at søge læ og skygge, når de er ude på græsarea-
ler. Det kan være under træer, levende hegn eller i en hytte eller et skur. Køer, der kælver ude på græsarealer,
skal ligeledes have mulighed for at søge læ og skygge
478
.
Du har mulighed for at holde dyr på stald til opfedning i en begrænset periode op til slagtning, se afsnit 24.3.3.
Tyre over 1 år skal ikke nødvendigvis have adgang til græsarealer, men som minimum til udendørs løbegård, se
afsnit 24.3.4.
Afgræsningsarealernes beskaffenhed
Ved afgræsning forstås, at dyrene har et optag af frisk, afbidt græs. Det er ikke tilstrækkeligt, at du fodrer med
høstet græs eller andet grovfoder i en fold. Afgræsning skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten
479
.
Du skal undgå, at græsarealerne bliver overgræsset eller optrådt
480
. Der må gerne tildeles supplerende foder.
Et areal på 0,1 til 0,2 ha per dyr vil normalt være tilstrækkeligt stort for malkekøer, afhængig af græssets vækst og
kvalitet. Hvis du bruger arealer med lavere udbytte end omdriftsgræsmarker, som vedvarende græsarealer, må
du forvente, at græsningsarealet skal være større end 0,2 ha per dyr.
473
474
475
476
477
478
479
480
KFO, artikel 14, stk. 2 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii, 1. pkt
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii (og nr. vi hvis dyret bliver isoleret)
KFO, artikel 76, litra d og e
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
122
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0123.png
Du kan lade goldkøer afgræsse arealer med mindre udbytte eller mindre arealer for at forebygge sundhedsmæs-
sige problemer. Græsningsarealer til kvier skal du gennem græsningsperioden tilpasse deres foderbehov
481
.
24.3.2 Vinterperioden fra 1. december til 1. marts og vinterlignende vejr
Vinterperioden vil typisk være december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i må-
nederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov.
Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Når du har dyr, der skal gå ude i vinterperioden eller under vinterlignende vejr, skal de være forberedt til det. Det
betyder, at:
Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag
Dyrene skal være ved godt huld
Du skal tildele supplerende foder, så dyrene opretholder det gode huld.
Dyr, der går ude døgnet rundt i vinterperioden og i vinterlignende vejr, skal enten have fri adgang til stald hele
døgnet eller adgang til læskur for beskyttelse mod vejr og vind. Det betyder, at i perioder med koldt og vådt vejr
skal dyrene have mulighed for at holde sig tørre og varme
482
.
Et læskur kan yde tilstrækkelig beskyttelse, når:
Det er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
Lejearealet i skuret er trækfrit, tørt og velstrøet.
Skuret skal give tilstrækkeligt med ly og læ uanset vejrforholdene. Det kan du som udgangspunkt sikre ved, at
skuret har overdækning og tre tætte sider. Et læskur kan dog have andre udformninger, så længe det sikrer tørt
og trækfrit lejeareal samt læ og ly.
De græsarealer, som dyrene går på, skal være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som ikke er trådt
op
483
. Dyrene skal have adgang til frisk, frostfrit drikkevand
484
.
Krav om stald eller læskur kan kun fraviges under følgende forudsætninger:
Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en
beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med ”na-
turlige forhold” skal forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning der sammenholdt med de øvrige
land-
skabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod
vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidig sikre, at alle dyr på samme
tid kan hvile på et passende tørt leje
485
.
Du kan også have en kombination af læskur og beplantning så længe det sikres, at alle dyr samtidig kan søge
beskyttelse mod vind og vejr og er sikret et tørt lejeareal.
24.3.3 Slutfedning af dyr på stald
I græsningssæsonen kan du slutfede voksne dyr (handyr over 9 måneder, hundyr over 24 måneder der ikke har
kælvet, og hundyr der har kælvet) på stald inden slagtning i en periode, der ikke overstiger en femtedel (1/5) af
481
482
483
484
485
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii, 1. pkt
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii jf. RFO, artikel 5, litra h
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
123
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0124.png
dyrets levetid og altid højst 3 måneder
486
. Ved slutfedning forstås opfedning på stald op til dyret sendes til slagt-
ning. Er du omfattet af
”ANBEFALINGER for
at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk
og kød fra bedrifter med kreaturer”,
er der skærpede regler for kvæg, mellem 9 og 12 måneder, der slutfedes på
stald. De skal have adgang til løbegård eller fold i græsningssæsonen.
24.3.4 Løbegårde til tyre over 1 år
I stedet for at have tyre over 1 år på græs i græsningssæsonen, kan du holde dem på stald med uhindret adgang
til løbegård hele året
487
.
Du skal indrette løbegården, så den opfylder arealkravene i tabel 24.2
488
. 50 % af løbegården må være spaltegulv
eller drænet gulv. Hvis tyrene har større areal til rådighed end minimumskravene, så kan dette areal være spalte-
gulv eller drænet gulv.
Temperatur og luftskifte i løbegården skal på alle tidspunkter svare til udendørsforholdene, for at den kan aner-
kendes som en udendørs løbegård. Indtil 50 % af løbegårdens areal kan være overdækket af tag eller for eksem-
pel solmarkiser
489
.
Du skal dagligt fodre tyrene med grovfoder efter ædelyst
490
.
24.4
Udlicitering af pasningsansvar (f.eks. kviehotel)
Du kan udlicitere pasningen af dine dyr til en anden økologisk producent gennem pasningsaftaler. Aftalen kan
være vedvarende som for eksempel ved aftaler med kviehoteller, eller aftalen kan være midlertidig, eksempelvis
som ved aftaler om pasning i forbindelse med vinteropstaldning eller sommergræsning.
Bedriften, som pasningen af dyrene er udliciteret til, skal være autoriseret til økologisk jordbrug, og der må kun
passes økologiske dyr på bedriften. Ansvaret for overholdelse af økologireglerne ligger som udgangspunkt hos
den, der har pasningsansvaret for dyrene.
Du skal som ejer af dyrene indberette dem i dit Fællesskema
491
, selvom pasningen varetages af en anden bedrift.
Du skal meddele det til Landbrugsstyrelsen
492
, hvis du får passet dyr på en anden bedrift, uanset antal dyr, da vi
betragter det som en væsentlig ændring i dyreholdet. Du skal også meddele, hvis en pasningsaftale ophører.
486
487
488
489
490
491
492
KFO, artikel 46
KFO, artikel 14, stk. 4
KFO, artikel 10, stk. 4 og bilag III
KFO, artikel 14, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. iii
Økologibekg., § 14 og § 15
KFO, artikel 64
124
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0125.png
25. Økologisk svinehold
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af svin på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de
krav og retningslinjer til fodring, staldforhold, udeforhold og afgræsning, der gælder for økologisk svinehold. Ud-
gangspunktet er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov
er opfyldt i din besætning
493
.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold såsom krav til logbøger, besætningslister*, omlægningstider*,
etablering af besætninger og indsættelse af dyr i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel
32.
25.1
Fodring af økologiske svin
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
494
. Du skal som udgangspunkt fodre dine økologiske svin
med økologisk foder
495
, eget omlægningsfoder*
496
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder fra
dine egne 1. års omlægningsmarker. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års om-
lægningsmarker) og ikke-økologisk foder kan indgå i foderrationen til dine svin
497
.
Mindst 20 % af foderet skal komme fra din egen bedrift
498
. Hvis du ikke kan opfylde 20 % kravet, kan du bruge
foder, der er produceret i samme region. Kravet kan opfyldes ved at købe foder hos foderstofvirksomheder, der
har mærket foderet med, at det indeholder mindst 20 % danske fodermidler på årsbasis. Det kan dokumenteres
ved hjælp af mærkningssedler og ved, at det fremgår af kontrakten med foderleverandøren.
Hvis der indgår indkøbt omlægningsfoder*, foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og protein-
afgrøder eller ikke-økologisk foder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderratio-
nen fremgår
499
.
Svin skal altid have adgang til rodemateriale
500
. Grovfoder skal indgå i den daglige foderration
501
og svin skal
have permanent adgang til græsningsarealer eller grovfoder
502
.
Tabel 25.1 viser de krævede og tilladte andele af forskellige fodertyper til svin. Du kan læse mere om retningslin-
jerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
RFO, artikel 5, litra h og artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1 og 2, og artikel 22, litra a og/eller litra b, jf. artikel 43
KFO, artikel 19, stk. 2,
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 11, stk. 6 og RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 20, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. iii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
125
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0126.png
TABEL 25.1.
Fodring af økologiske svin
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Som udgangspunkt
skal foderet være øko-
logisk og mindst 20 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion.
Kravet kan opfyldes
ved at købe foder hos
foderstofvirksomheder,
der har mærket foderet
med, at det indeholder
mindst 20 % danske fo-
dermidler på årsba-
sis
503
.
Ikke-økologisk foder
5 % proteinfoder
1 504
Foder fra marker
under omlægning*
Grovfoder
Du må bruge 100 %
Skal indgå i den dag-
omlægningsfoder*, hvis lige foderration.
det er produceret på
Der kan bruges op til 1
din egen bedrift.
% ikke-økologiske ur-
Altid fri adgang til rode-
ter, krydderier og me-
materiale, som kan ud-
lasse, for eksempel
Du må bruge indkøbt
gøres af grovfoder.
som bindemidler i mi-
omlægningsfoder* op til
neralblandinger og slik- 30 %
2 507
sten
505
.
Der må bruges fiske-
mel
506
. Fiskemel tæller
ikke med i de 5 % pro-
teinfoder.
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og prote-
inafgrøder
508
.
1.
2.
Du må bruge 5 % ikke-økologisk proteinfoder indtil 31. december 2020
509
. Man skal dog være opmærksom på reg-
lerne i brancheanbefalingerne for økologiske svin, hvis man omfattet af dem.
Hvis du ikke bruger op til de 5 % ikke-økologisk proteinfoder, kan du erstatte andelen med indkøbt omlægningsfoder*.
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
25.1.1 Brug af omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
510
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på din bedrifts egne marker
511
eller
på marker, hvor du har lejet græsningsret
512
. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr
per kalenderår
513
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år
514
. Det gælder marker med flerårige
afgrøder for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 2
KFO, artikel 43
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-iii
KFO, artikel 22, litra e, nr. i-iii
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO Gennemførelsesforordning 2018/1584 af 22. oktober 2018
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 1 jf. Økologibekg. § 14, stk. 1, nr. 3
KFO, artikel 21, stk. 1, 1. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1 jf. Økologibekg. § 14, stk. 1, nr. 3
126
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0127.png
Hvis du ikke udnytter muligheden for at bruge 5 % ikke-økologisk proteinfoder, må du øge andelen af indkøbt om-
lægningsfoder* op til 35 %.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser, at de tilladte andele er over-
holdt
515
.
Andelen af omlægningsfoder* beregner du per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
516
.
25.1.2 Brug af ikke-økologisk foder
En overgangsordning, der udløber 31. december 2020 tillader, at du må bruge ikke-økologisk proteinfoder til dine
svin, hvis du ikke kan skaffe udelukkende økologisk foder
517
. Du skal være opmærksom på reglerne i brancheaf-
talen for økologiske svin, hvis du er omfattet af den.
Det er en betingelse for brug af ikke-økologisk proteinfoder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser,
at den tilladte andel af ikke-økologisk proteinfoder er overholdt
518
.
Den højst tilladte procentdel ikke-økologisk proteinfoder af landbrugsoprindelse er 5 % per kalenderår indtil 31.
december 2020
519
.
Alt foder af vegetabilsk og animalsk oprindelse undtagen fiskeprodukter betegnes som foder af landbrugsoprin-
delse.
Ikke-økologiske fodermidler som klid og strømel må indgå som bærestof i vitamin- og mineralblandinger til svin
520
.
Bærestofferne skal regnes med i de 5 % ikke-økologisk proteinfoder.
Du må ikke bruge foderstoffer, der er fremstillet ved brug af kemiske opløsningsmidler
521
. Du må derfor ikke bruge
skråprodukter som sojaskrå, rapsskrå og solsikkeskrå, da de er produceret ved hjælp af organiske opløsnings-
midler.
Du må ikke bruge kød- og benmel i økologisk produktion. Du må godt bruge fiskemel til dine svin
522
. Fiskemel
skal ikke regnes med i de 5 % ikke-økologisk proteinfoder
Du må bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i foderet.
Andelen af ikke-økologisk proteinfoder og ikke-økologiske urter, krydderier og melasse beregner du per kalen-
derår i procent af tørstofindholdet i foderet af landbrugsoprindelse.
I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser til at bruge
ikke-økologisk foder.
515
516
517
518
519
520
521
522
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 43 jf. artikel 22, litra a, nr. i-ii
KFO, artikel 76, litra d
KFO Gennemførelsesforordning 2018/1584 af 22. oktober 2018
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-ii
RFO, artikel 18, stk. 3
KFO, artikel 22, litra e, nr. i-iii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
127
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0128.png
25.1.3 Grovfoder til økologiske svin
Svin skal have permanent adgang til græsningsarealer eller grovfoder
523
. Du skal sørge for, at alle dine svin har
adgang til grovfoder i den daglige foderration
524
, for eksempel friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt-
og grøntsagsrester. Brød anses ikke for at være grovfoder.
25.1.4 Mælkefodring
Smågrises mælkefodringsperiode er mindst 40 dage
525
. Smågrise skal have modermælk, undtagelsesvist naturlig
mælk i mælkefodringsperioden
526
.
Hvis du kommer i en situation, hvor smågrises behov ikke kan dækkes med modermælk eller naturlig mælk, kan
du bruge mælkeerstatning
527
.
Hvis du ikke kan få en økologisk mælkeerstatning, skal du både sikre dig at produktet ikke indeholder GMO*, ved
at se på GMO*-erklæringen på mælkeerstatningen, og at produktet ikke indeholder ingredienser, der ikke er tilladt
i økologisk produktion. Mælkeerstatning må kun indeholde fodermidler af landbrugsoprindelse, der kan betragtes
som proteinfoder
528
. Mælkeerstatningen regnes med i de 5 % ikke-økologisk proteinfoder svin må få per år.
25.1.5 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og ikke-økologisk proteinfoder.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
Du skal opgøre følgende per kalenderår:
Andelen af ikke-økologisk proteinfoder er højst 5 % af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse.
Andelen af økologisk foder, der stammer fra egen bedrift eller samme region udgør mindst 20 % af tørstofind-
holdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % i tørstofindholdet i foder af landbrugsoprin-
delse.
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højst 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
En foderopgørelse* er ikke nødvendig, hvis:
Du udelukkende bruger økologisk foder eller omlægningsfoder* fra egen bedrift. Så skal du kun udarbejde en
oversigt over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde.
Du benytter et delvist økologisk fuldfoder, der er entydigt deklareret og fodrer supplerende med økologisk grov-
foder eller omlægningsgrovfoder produceret på egen bedrift, behøver du også kun at udarbejde oversigt over
foderemnerne med angivelse af mængde.
523
524
525
526
527
528
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. iii
KFO, artikel 20, stk. 3
KFO, artikel 20, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. vi
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii jf. artikel 5, litra k
KFO artikel 22, litra a, nr. i-ii jf. artikel 43
128
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0129.png
25.1.6 Foderblandinger
Foderblandinger, som indeholder andele af økologiske -, omlægnings- og ikke-økologiske fodermidler, kan sæl-
ges med betegnelsen ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) 834/2007
og
(EF) nr. 889/2008”
529
.
I en foderblanding, som er mærket økologisk, er mindst 95 % af tørstoffet og alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse økologiske
530
.
25.1.7 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I bilag 6, tabelafsnit 1, i denne vejledning kan du finde en liste over de fodermidler af mineralsk oprindelse, du må
bruge til økologiske svin
531
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du ikke bruge
eller opbevare på din økologiske bedrift
532
.
25.1.8 Tilsætningsstoffer i foder
Du kan se en liste over de tilsætningsstoffer, du må bruge i foderet til økologiske svin i bilag 6, tabelafsnit 3
533
.
Du må ikke bruge eller opbevare produkter med tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste
534
. Det gæl-
der for eksempel aminosyrer.
Når du bruger tilladte tilsætningsstoffer, skal du overholde de generelle foderstofregler.
Du må bruge syntetiske vitaminer til dine økologiske svin
535
. Vitaminerne må ikke være produceret ved hjælp af
GMO*.
Specielle foderprodukter, for eksempel elektrolytter, indeholder ofte stoffer, du ikke må bruge til fodring af økologi-
ske dyr. Også her gælder det, at du kun må bruge produkter, der udelukkende indeholder foderstoffer, der er øko-
logiske eller fremgår af bilag 6, og ikke er produceret ved hjælp af GMO*
536
.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand
537
. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer
og mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsæt-
ningen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til
økologiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drik-
kevand uden tilsætning ved siden af.
529
530
531
532
533
534
535
536
537
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 60, stk. 1, litra c og RFO, artikel 23, stk. 1 og stk. 4, litra a, nr. ii
KFO, artikel 22, litra d og bilag V, del 1
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra d og bilag V, del 1
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3 og RFO artikel 16, stk. 2, litra e, nr. i og ii
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 14, litra b, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
129
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0130.png
25.1.9 Forbud mod GMO
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede orga-
nismer (GMO*) i økologisk jordbrugsproduktion
538
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav, se afsnit
32.1.
Produkter mærket med: ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008” er GMO*-fri,
og du behøver ikke sikre dig yderligere dokumentation
539
.
Det skal klart og tydeligt fremgå af mærkningen på foderstoffer, om det indeholder GMO*. Det betyder, at du ikke
må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/eller indeholder GMO*
540
.
Foderstoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke forekommer GMO* i slutproduktet, er
ikke omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter eller vita-
minblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at produktet ikke
indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
541
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller fakturaen.
Du kan også finde
en blanket til sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Du skal
altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved kontrolbesøg
542
.
25.2
Staldforhold
Du skal sikre, at svinenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov bliver opfyldt gennem op-
drætsmetoder og staldforhold
543
.
For at sikre dette, skal du blandt andet sørge for, at:
Alle svin har mulighed for at bevæge sig frit, og at deres naturlige bevægelsesmønstre bliver tilgodeset
544
.
Alle svin har fri adgang til rodematerialer og grovfoder
545
.
Alle svin har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand
546
.
Alle svin har mulighed for at holde sig rene og foretage hudpleje
547
.
Søer har adgang til tilstrækkeligt og passende redebygningsmateriale i ugen op til faring
548
.
Alle svin har adgang til temperaturregulering
549
.
Alle svin har adgang til udeforhold
550
.
Alle svin har adgang til at se, høre og lugte andre svin
551
.
Der ikke bruges strømførende tråde eller lignende i stalden. Hvis inventaret findes i stalden, skal det være uaf-
hængigt af en strømkilde.
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 60, stk. 2 jf. stk. 1 jf. RFO, artikel 23, stk. 1, 2. led
RFO, artikel 9, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 3
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b og evt. litra a, samt Økologibekg., § 23
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii samt KFO, artikel 11, stk. 6
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 1 (indendørs) og RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii (generelt)
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
130
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0131.png
Du må som udgangspunkt ikke binde, fiksere eller isolere svinene. Det er kun tilladt kortvarigt i forbindelse med
for eksempel afhentning, sygdomsbehandling, farebesvær eller inseminering
552
. Det er forbudt at bruge instru-
menter, som giver elektrisk stød ved håndtering af svin
553
.
Du må ikke holde smågrise i flat-deck stier eller i smågrisebure
554
.
Du skal holde søerne i grupper undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden og i diegivningsperioden
555
.
Du skal sikre rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i staldbygningerne. Du skal sørge for, at luftcirkulation,
støvniveau, temperatur, relativ luftfugtighed og gaskoncentration holdes inden for grænser, der ikke er til gene for
dyrene. Det skal du gøre ved korrekt isolering, opvarmning og ventilation i bygningerne
556
.
Du skal også sørge for, at der ikke er inventar eller andet, som dyrene kan komme til skade på hverken i stalden,
på marken eller i udearealer
557
.
25.2.1 Arealkrav
Du skal ved en passende belægningsgrad i stalden sikre dyrenes komfort, velvære og behov under hensyntagen
til race, køn og alder. Du skal tilbyde dem arealer, der er så store, at de kan stå naturligt, lægge og rejse sig uhin-
dret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger og lave alle naturlige bevægelser
558
. Dine stalde
skal som minimum opfylde de arealkrav, der er angivet i tabel 25.2.
TABEL 25.2.
Mindste indendørsareal og udendørsareal for svin
559
Indendørs areal
(det nettoareal, som dyrene skal have til
rådighed, både hvile og opholdsareal)
Mindste levende
vægt (kg)
Diegivende søer med
pattegrise på indtil
40 dage
Smågrise
Min. 40 dage
og indtil 30 kg
Smågrise/ungsvin
Slagtesvin
Slagtesvin
Slagtesvin
Avlssvin, hundyr
Avlssvin, handyr
Indtil 50
Indtil 85
Indtil 110
Over 110
-
-
0,6
0,8
1,1
1,3
1,5
2,5
6,0
0,3
0,4
0,55
0,65
0,75
1,25
3,0
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,9
8,0
-
7,5
3,75
2,5
m
2
/dyr
Den del af gulvet inden-
dørs, der som minimum
skal være fast gulv
m
2
/dyr
Udendørs areal
(løbegårde, ikke
græsarealer)
m
2
/dyr
552
553
554
555
556
557
558
559
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi og KFO, artikel 24, stk. 1
KFO, artikel 18, stk. 4 og RFO, artikel 14 stk. 1, litra b, nr. viii
KFO, artikel 12, stk. 5
KFO, artikel 11, stk. 4
KFO, artikel 10, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. i
KFO, artikel 10, stk. 3
KFO, artikel 10, stk. 4 og bilag III
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
131
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0132.png
Gulve i stalde skal være jævne og skridsikre. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast gulv og
ikke fuldspaltegulv, gitter eller trådnet
560
, og der må ikke være spaltegulv i lejearealet.
Indearealet kan deles op i flere klimazoner, for eksempel i et hvileområde og i et aktivitetsområde. Hvileområdet
skal være i overensstemmelse med dimensionerne i tabel 25.2. Ved en opdeling af indearealet i flere områder/kli-
mazoner, skal hvert område/klimazone være så stort, at alle grise kan ligge ned samtidig
561
.
25.2.2 Lejeareal og strøelse
Alle svin skal have uhindret adgang til et veldefineret, tørt, velstrøet og trækfrit lejeareal i stien, hvor der er plads
til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
562
. Du kan for eksempel sikre trækfrit lejeareal ved overdækning. Lejearealet
må ikke være placeret på spaltegulv
563
.
For at opfylde dette skal du som minimum sørge for, at
564
:
Lejearealet og adgangen hertil er indrettet, så også de lavest rangerende dyr får adgang til arealet.
Lejearealet er velforsynet med ren og tør strøelse som halm, sand eller savsmuld. Du kan bruge både økolo-
gisk og ikke-økologisk strøelse. Du må kun tilsætte de produkter til strøelsen, der er nævnt i bilag 1
565
.
Underlaget og strøelsen sikrer dyret mod trykskader.
Strøelsesmængden er tilstrækkelig til, at lejet, uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop.
Lejearealet skal være stort nok til, at alle svin i en sti kan ligge der på samme tid
566
. I tabel 25.3 kan du se, hvor
meget lejeareal hvert svin skal have for, at dette krav er opfyldt.
TABEL 25.3.
Vejledende mindstemål for lejeareal ved opstaldning af svin
Grisens
maks.
vægt, kg
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
150
200
250
300
Lejeareal,
m
2
/gris
0,13
0,20
0,26
0,32
0,37
0,42
0,47
0,51
0,55
0,59
0,63
0,78
0,94
1,10
1,23
Baseret på Baxter, 1990, Mål for thermoneutral svin i sideleje.
25.2.3 Krav til løbegårde
Hvis du har orner, avlssvin og slagtesvin opstaldet indendørs i vinterhalvåret, skal de have uhindret adgang til en
løbegård
567
. Slagtesvin kan holdes på stald hele året, hvis de har uhindret adgang til en løbegård hele året. Areal-
kravene til løbegården kan du finde i tabel 25.2.
Løbegården skal altid have en temperatur og et luftskifte, der svarer til udendørsforholdene
568
.
560
561
562
563
564
565
566
567
568
KFO, artikel 11, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii samt KFO, artikel 10, stk. 1 og artikel 11, stk. 2
KFO, artikel 11, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 11, stk. 2
KFO, artikel 11, stk. 2 jf. KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
132
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0133.png
Det er dit ansvar, at der er en tydelig markering mellem løbegård og indeareal.
Svinene skal have mulighed for at søge skygge i løbegården. Op til 50 % af løbegårdens areal må være over-
dækket i form af tag eller anden overdækning
569
, for eksempel solmarkiser. Hvis svinene har et større løbegårds-
areal til rådighed end minimumskravene, kan denne ekstra del være overdækket. Dog skal mindst 50 % af mini-
mumskravet til udendørsarealet altid være uden overdækning.
Mindst 50 % af minimumsarealet i løbegården skal være fast gulv. Til fast gulv medregnes drænet gulv, hvis
drænåbningerne højst udgør 10 % af det drænede gulvs areal
570
.
Opstalder du svinene i stisystemer med løbegård, skal løbegården være attraktiv. Det vil blandt andet sige, at du
skal sørge for, at dyrenes gødning fjernes regelmæssigt, og at alle dyrene har adgang til rodematerialer (halm,
løs jord, ensilage og grøntfoder m.m.), der tilgodeser deres behov for at rode og eventuelt grave
571
.
Svin i løbegårde skal have adgang til temperaturregulering
572
.
25.2.4 Opmåling af stalde
Du måler arealer fra inderside til inderside af inventar. Dog måler du fra midt til midt af inventaret, hvis der er tale
om åbent inventar. Vægge måler du fra inderside til inderside.
Nettoarealet er det areal, som dyrene til hver en tid har til rådighed. Det vil sige, at du skal fratrække arealer, hvor
der står eller hænger inventar (vand/fodertrug) og stolper, så dyrene ikke kan ligge der. Nettoarealet inkluderer
heller ikke foderbord og arealer forbeholdt staldpersonale.
25.2.5 Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde og løbegårde
Om nødvendigt skal stalde, løbegårde, udstyr og redskaber renses og desinficeres for at undgå infektion og ud-
vikling af sygdomme. Afføring, urin og levnet eller spredt foder skal fjernes ofte for at mindske lugten og for at
undgå at der tiltrækkes insekter og gnavere
573
.
Du må bruge de produkter, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 5, til rengøring og desinfektion af stalde, folde, ud-
styr og redskaber
574
.
Har du problemer med skadedyr i staldene
575
, har du følgende muligheder:
Rotter. Du skal kontakte kommunens tekniske forvaltning. De foretager rottebekæmpelse efter gældende lov-
givning.
Mus må du bekæmpe med midler godkendt til bekæmpelse af gnavere (rodenticider) i fælder.
Fluer og andre insekter skal du bekæmpe med mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller
rovfluer. Desuden må du bruge produkterne i bilag 2, hvis de er godkendt til brug indendørs.
569
570
571
572
573
574
575
KFO, artikel 14, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 11, stk. 6
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 23, stk. 4
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag II
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
133
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0134.png
25.3
Udeforhold
Alle svin skal have permanent adgang til udendørsarealer
576
. I græsningssæsonen skal alle avlsvin og smågrise
have adgang til græsningsarealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det.
Folde til svin skal have gennemgået mindst 12 måneders omlægning*, inden du må lukke dyrene ud på area-
lerne. Dog er der mulighed for at søge om nedsat omlægningstid* på arealer til svin. Se mere om omlægning* af
folde til svin i afsnit 13.3.5.
Udendørs arealer kan være delvist overdækkede
577
.
Du skal året rundt dagligt tilse alle dyr på udearealerne, og sikre, at de til enhver tid har adgang til frisk drikke-
vand
578
. Du skal undgå, at græsarealerne bliver overgræsset eller optrådt
579
, for eksempel ved at vurdere på stør-
relsen af de tilgængelige udearealer.
I det følgende beskrives de særlige forhold, der gælder for udegående dyr både sommer og vinter.
Har du dine slagtesvin på udearealer i stedet for i en løbegård, skal øvrige regler om udeforhold overholdes, se
afsnit 25.3.1, og 25.3.2.
Når du holder svin udendørs, skal de holdes i hytter, herunder farehytter, blikhytter, telte eller lignende opstald-
ning. Du skal sikre dig, at hytterne er så store, at alle dyr kan ligge ned samtidig, og at alle dyr har fri passage ind
og ud af hytten. Lejearealet skal være dækket af halm eller lignende materiale, så dyrene kan ligge tørt og lunt
under alle vejrforhold.
For smågrise, avls- og slagtesvin gælder minimumsarealkravene, som fremgår af tabel 25.4. For drægtige, fa-
rende og diegivende svin, og for orner, gælder kravene i tabel 25.5.
TABEL 25.4.
Minimumsarealkrav for lejeareal til smågrise, avls- og slagtesvin i hytter på friland
Maks. vægt, kg
Lejeareal, m
2
/svin
Indtil 10
0,13
10-20
0,17
20-30
0,25
30-50
0,34
50-85
0,47
85-110
0,55
Over 110
0,85
TABEL 25.5.
Minimumsarealkrav for lejeareal i hytter til drægtige, farende og diegivende svin samt orner
Drægtige søer
Sammenhængende leje-
areal, minimum/dyr
Hvis orner har adgang til
hytterne
1,3 m
2
/so
Yderligere 2
m
2
/orne
Drægtige gylte
0,95 m
2
/gylt
Yderligere 2
m
2
/orne
Farende eller diegivende
søer og gylte
3,8 m
2
/ so eller gylt
-
Orner, separat
hytte
3 m
2
/orne
-
Hvis dyrene kun har adgang til en løbegård, skal du sørge for, at kravene til indendørs areal for dine svin er op-
fyldt i hytterne, herunder farehytter, blikhytter, telte og lignende, og ligeledes for løbegårdene. Arealkravene frem-
går af tabel 25.2.
576
577
578
579
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iii
KFO, artikel 14, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
134
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0135.png
25.3.1 Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november
Avlssvin og smågrise skal have adgang til græsarealer i perioden fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene,
jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det
580
.
Du skal notere, hvornår svinene kommer ud på græsarealerne i din logbog for husdyrproduktion. Du skal skrive
dato for ud- og indbinding, samt hvilke dyr, det drejer sig om
581
.
Hvis det er nødvendigt af hensyn til et dyrs velfærd, kan du holde det på stald i en kortere periode
582
. Det kan for
eksempel være ved sygdom. I sådanne tilfælde skal du skrive i logbogen for husdyrproduktion, hvilket dyr, det
drejer sig om, årsagen og perioden
583
.
Hvis du holder enkeltdyr på stald i mindre end 7 dage, gælder kravet om registrering i logbog ikke. Det kan være i
forbindelse med inseminering, løbning, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.
Du skal sørge for, at alle svin har mulighed for at søge læ og skygge i farehytter, blikhytter, telte eller lignende
opstaldning
584
. Det kan også være under træer, levende hegn mv.
I sommerperioden skal svin altid have adgang til temperaturregulering i form af overbrusning eller sølebad
585
.
25.3.2 Vinterperioden fra 1. december til 1. marts og vinterlignende vejr
Vinterperioden vil typisk være december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i må-
nederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov.
Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Når du har dyr, der skal gå ude i vinterperioden eller under vinterlignende vejr, skal de være forberedt til det. Det
betyder, at:
Dyrene skal være i godt huld
Du skal tildele supplerende foder, så dyrene opretholder det gode huld
586
.
Hvis du har svin, der går ude i vinterperioden og i vinterlignende vejr, skal de enten have fri adgang til stald hele
døgnet eller adgang til læskur/hytte eller lignende, der giver mulighed for beskyttelse mod vejr og vind
587
. Det be-
tyder, at i perioder med koldt og vådt vejr skal dyrene have mulighed for at holde sig tørre og varme.
Et læskur kan yde tilstrækkelig beskyttelse, når:
Det er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
Lejearealet i skuret er trækfrit, tørt og velstrøet.
Skuret skal give tilstrækkelig med ly og læ uanset vejrforholdene. Det kan du som udgangspunkt sikre ved, at
skuret har overdækning og tre tætte sider. Et læskur kan dog have andre udformninger, så længe det sikrer tørt
og trækfrit lejeareal samt læ og ly.
580
581
582
583
584
585
586
587
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iii
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii (og nr. v i hvis dyret bliver isoleret)
KFO, artikel 76, litra e
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii (ernæringsmæssigt behov)
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
135
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0136.png
26. Økologisk fjerkræ
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af fjerkræ på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de
krav og retningslinjer til staldforhold, fodring og udeforhold, der gælder for økologisk fjerkræhold. Udgangspunktet
er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er opfyldt i
din besætning
588
.
26.1
Etablering af en fjerkræbesætning
Du skal som udgangspunkt basere din husdyrproduktion på økologisk opdrættede dyr
589
. Når din besætning er
omlagt* eller begyndt omlægning*, skal du købe eller overtage dyr fra autoriserede bedrifter, hvor dyrene er om-
lagt* eller begyndt omlægning* til økologisk produktion. Du kan læse mere om de generelle regler for økologiske
husdyr i kapitel 21.
26.2
Indsættelse af ikke-økologiske fjerkræ til fornyelse eller varig ændring
af besætningen
Hvis du ikke kan skaffe økologisk opdrættede dyr, må du indsætte et antal ikke-økologiske dyr til fornyelse og
supplering af din besætning
590
.
Ikke-økologiske fjerkræ til både kød- og ægproduktion skal være under 3 dage gamle, når du indsætter dem til
fornyelse eller varig ændring af besætningen
591
. Dyrenes alder skal fremgå af købsfakturaen.
Hvis du vil afprøve nye hønelinjer, der ikke i forvejen findes som økologiske, kan du indtil 31. december 2020
søge om dispensation til at indsætte ikke-økologiske levekyllinger. Det er en forudsætning, at de ikke-økologiske
levekyllinger siden klækning er opdrættet i overensstemmelse med de økologiske fodrings- og veterinærregler.
Det vil blandt andet sige, at levekyllingerne skal have adgang til økologisk foder og grovfoder. De ikke-økologiske
hønniker skal indsættes, inden de er 18 uger gamle
592
. Hvis du indsætter dansk producerede levekyllinger, må de
ikke være næbtrimmede
593
.
Ved rugeægsproduktion skal avlshønerne altid indsættes, inden de er 3 dage gamle
594
. Ikke-økologiske avlshaner
kan indsættes, når de er mere end 3 dage gamle. Avlshøner må ikke være næbtrimmede.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold såsom omlægningstider*, etablering af besætninger og indsæt-
telse af dyr i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel 32.
588
589
590
591
592
593
594
RFO, artikel 5, litra h og artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 5, litra i og artikel 14, stk. 1, litra a, nr. i
KFO, artikel 9, stk. 3 og 4
KFO, artikel 42, litra a
KFO, artikel 42, litra b
KFO, artikel 18, stk. 1
Økologibekg. § 36
136
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0137.png
26.3
Fodring af økologisk fjerkræ
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
595
. Du skal som udgangspunkt fodre dit økologiske fjer-
kræ med økologisk foder
596
, eget omlægningsfoder*
597
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder
fra dine egne 1. års omlægningsmarker. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års
omlægningsmarker) og ikke-økologisk foder kan udgøre en andel af foderrationen til dit fjerkræ
598
.
Mindst 20 % af foderet skal komme fra din egen bedrift
599
. Kan du ikke opfylde 20 % kravet, kan du bruge foder,
der er produceret i samme region. Kravet kan opfyldes ved at købe foder hos foderstofvirksomheder, der har
mærket foderet med, at det indeholder mindst 20 % danske fodermidler på årsbasis. Det kan dokumenteres ved
hjælp af mærkningssedler og ved, at det fremgår af kontrakten med foderleverandøren.
Hvis der indgår indkøbt omlægningsfoder*, foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og protein-
afgrøder eller ikke-økologisk foder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderratio-
nen fremgår
600
.
Du må bruge æg og ægprodukter som fjerkræfoder
601
.
Tabel 26.1 viser de krævede og tilladte andele af forskellige fodertyper til fjerkræ. Du kan læse mere om retnings-
linjerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
TABEL 26.1.
Fodring af økologisk fjerkræ
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Som udgangspunkt
skal foderet være øko-
logisk og mindst 20 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion
602
.
Kravet kan opfyldes
ved at købe foder hos
foderstofvirksomheder,
der har mærket foderet
med, at det indeholder
mindst 20 % danske fo-
dermidler på årsbasis.
Ikke-økologisk foder
5 % proteinfoder
1 603
Foder fra marker
under omlægning*
Grovfoder
Der kan bruges op til 1
% ikke-økologiske ur-
ter, krydderier og me-
lasse, for eksempel
Du må bruge indkøbt
som bindemidler i mi-
omlægningsfoder* op til
neralblandinger og slik- 30 %
2 604
.
sten.
Der må bruges fiske-
mel. Fiskemel tæller
ikke med i de 5 % pro-
teinfoder.
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og pro-
teinafgrøder
605
.
Du må bruge 100 %
Skal indgå i den dag-
omlægningsfoder*, hvis lige foderration i til-
det er produceret på
strækkelig mængde.
din egen bedrift.
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1 og artikel 22 jf. artikel 43
KFO, artikel 19, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 22, litra c
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 2
KFO, artikel 22, litra
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
137
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0138.png
1.
2.
Du må bruge 5 % ikke-økologisk proteinfoder indtil 31. december 2020
606
.
Hvis du ikke bruger op til de 5 % ikke-økologisk proteinfoder, kan du erstatte andelen med indkøbt omlægningsfoder*.
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
26.3.1 Brug af omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
607
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på din bedrifts egne marker eller
på marker, hvor du har lejet græsningsret. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr
per kalenderår
608
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år. Det gælder arealer med flerårige
afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået, efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år
609
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Hvis du ikke udnytter muligheden for at bruge 5 % ikke-økologisk proteinfoder, må du øge andelen af indkøbt om-
lægningsfoder* op til 35 %.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser, at de tilladte andele er over-
holdt
610
.
Andelen af omlægningsfoder* beregner du per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
611
.
26.3.2 Brug af ikke-økologisk foder
En overgangsordning, der udløber 31. december 2020 tillader, at du må bruge ikke-økologisk proteinfoder til dit
fjerkræ, hvis du ikke kan skaffe udelukkende økologisk foder
612
.
Det er en betingelse for brug af ikke-økologisk proteinfoder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser
at den tilladte andel af ikke-økologisk proteinfoder er overholdt
613
.
Den højeste tilladte procentdel ikke-økologisk proteinfoder af landbrugsoprindelse er 5 % per kalenderår indtil 31.
december 2020
614
.
Alt foder af vegetabilsk og animalsk oprindelse undtagen fiskeprodukter, betegnes som foder af landbrugsoprin-
delse.
606
607
608
609
610
611
612
613
614
KFO Gennemførelsesforordning 2018/1584 af 22. oktober 2018
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 1 jf. Økologibekg. §14, stk. 1, nr. 3
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 43 jf. artikel 22, litra a, nr. i-ii
KFO, artikel 43, 3. led og artikel 76, litra d
KFO Gennemførelsesforordning 2018/1584 af 22. oktober 2018
138
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0139.png
Ikke-økologiske fodermidler som klid og strømel må indgå som bærestof i vitamin- og mineralblandinger til fjer-
kræ
615
. Bærestofferne tæller med i de 5 % ikke-økologisk proteinfoder.
Du må ikke bruge foderstoffer fremstillet ved brug af kemiske opløsningsmidler
616
. Du må derfor ikke bruge skrå-
produkter som sojaskrå, rapsskrå og solsikkeskrå, da de er produceret ved hjælp af organiske opløsningsmidler.
Du må ikke bruge kød- og benmel i økologisk produktion. Du må dog godt bruge fiskemel til dit fjerkræ
617
. Fiske-
mel tæller ikke med i de 5 % proteinfoder.
Du må bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i foderet.
Andelen af ikke-økologisk proteinfoder og ikke-økologiske urter, krydderier og melasse beregner du per kalen-
derår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse.
I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser til at bruge
ikke-økologisk foder.
26.3.3 Tildeling af grovfoder
Fjerkræ skal have permanent adgang til udearealer eller grovfoder
618
. Du skal sørge for, at alt fjerkræ har adgang
til grovfoder i den daglige foderration, for eksempel friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønt-
sagsrester
619
. Brød anses ikke for at være grovfoder.
26.3.4 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og ikke-økologisk foder
620
.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
Du skal opgøre følgende per kalenderår:
Andelen af ikke-økologisk proteinfoder er højst 5 % af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse.
Andelen af økologisk foder, der stammer fra egen bedrift eller samme region udgør mindst 20 % af tørstofind-
holdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % i tørstofindholdet i foder af landbrugsoprin-
delse.
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højst 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
En foderopgørelse* er ikke nødvendig:
Hvis du udelukkende bruger økologisk foder eller omlægningsfoder* fra egen bedrift. Så skal du kun udarbejde
en oversigt over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde.
615
616
617
618
619
620
KFO 505/2012, artikel 22, litra a
RFO, artikel 18, stk. 3
KFO, artikel 22, litra e
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. iii
KFO, artikel 20, stk. 3
KFO, artikel 76, litra d
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
139
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0140.png
Hvis du benytter et delvist økologisk fuldfoder, der er entydigt deklareret og fodrer supplerende med økologisk
grovfoder eller omlægningsgrovfoder produceret på egen bedrift, behøver du også kun at udarbejde oversigt
over foderemnerne med angivelse af mængde.
26.3.5 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I bilag 6, tabelafsnit 1, i denne vejledning kan du finde en liste over fodermidler af mineralsk oprindelse, som du
må bruge i foder til økologisk fjerkræ
621
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du
ikke bruge eller opbevare på din bedrift.
26.3.6 Tilsætningsstoffer i foder
Bilag 6, tabelafsnit 3, indeholder en liste over tilsætningsstoffer, som du må bruge i foder til økologisk fjerkræ
622
.
Foderstoffer, der indeholder andet end de tilladte tilsætningsstoffer, må du ikke bruge eller opbevare på din be-
drift
623
. Det gælder for eksempel aminosyrer og farvestoffer.
Når du bruger de tilladte tilsætningsstoffer, skal det ske efter de generelle foderstofregler.
Du må bruge syntetiske vitaminer til økologisk fjerkræ, hvis de ikke er produceret ved hjælp af GMO*
624
.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer og
mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsætnin-
gen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til øko-
logiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drikke-
vand uden tilsætning ved siden af.
26.3.7 Forbud mod GMO
Økologiske foderstoffer må ikke indeholde eller være fremstillet af genetisk modificeret materiale
625
.
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af GMO* i økologisk jord-
brugsproduktion
626
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav.
Produkter, der er mærket med: ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning
(EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008 ”, er GMO*-fri,
og det er ikke nødvendigt med yderligere dokumentation.
Det skal klart og tydeligt fremgå på deklarationen, om et foderstof indeholder GMO*, eller om produktet er frem-
stillet ved hjælp af GMO*. Det betyder, at du ikke må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/el-
ler indeholder GMO*
627
.
Du skal være opmærksom på, at foderstoffer fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke forekom-
mer GMO* i slutproduktet, ikke er omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter eller vita-
minblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at produktet ikke
621
622
623
624
625
626
627
KFO, artikel 22, litra d og bilag V, del 1
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel 22, litra g, modsætningsvis. Opbevaring: KFO, artikel 35, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 9, stk. 2
140
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0141.png
indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
628
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller fakturaen.
Du kan også finde
en blanket til sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Du skal
altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved kontrolbesøg.
26.4
Velfærd i fjerkræbesætninger
Du skal til enhver tid sikre bedst mulig velfærd for fjerkræet
629
.
Velfærd i en fjerkræbesætning bliver vurderet ud fra et helhedsbillede. Landbrugsstyrelsen bruger et velfærdsvur-
deringssystem som basis for en objektiv bedømmelse af den enkelte floks velfærd. Velfærden vurderes bl.a. ud
fra:
Dødelighed.
Forekomst af fjerpilning.
Forekomst af kannibalisme.
For at vurdere om velfærden i din fjerkræbesætning er tilfredsstillende, tager vi udgangspunkt i nedenstående for-
hold
630
:
Dødeligheden må som udgangspunkt ikke overstige ca. 1,2 % per måned.
Andelen af fugle, der er let pillede, gradueres efter hønernes alder. En fugl er let pillet, hvis den har én bar plet i
fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletten må ikke være større end 5 cm i diameter.
Andelen af fugle, der er meget pillede, må som udgangspunkt ikke overstige ca. 5 %. En høne er meget pillet,
hvis den har én eller flere bare pletter i fjerdragten med en diameter på 5 cm eller større, hvor der tydeligt ses
bar hud. Det er uanset, hvor gamle dyrene er.
Til vurdering af, om velfærden er tilfredsstillende, bruges der for let pillede æglæggende høner til konsumægspro-
duktion en vurderingsnøgle, der er gradueret efter hønernes alder. F.eks. vil høner, der er 25 uger gamle, alle-
rede have en mindre tilfredsstillende velfærd, når andelen af let pillede høner i flokken er 10 % For hver leveuge
tillægges 1 % til andelen af let pillede høner, før der er tale om mindre tilfredsstillende velfærd. Det vil sige, at vel-
færden hos 75 uger gamle høner først vurderes som mindre tilfredsstillende, hvis 60 % af hønerne er let pillede,
se figur 26.1.
628
629
630
RFO, artikel 9, stk. 3
RFO, artikel 5, litra h og artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
141
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0142.png
FIGUR 26.1.
Tilfredsstillende eller god velfærd
Allerede ved en ”mindre tilfredsstillende velfærd” på grund af fjerpilning
eller kannibalisme vil Landbrugsstyrelsen
kunne påbyde, at der udarbejdes en handlingsplan for enten at standse fjerpilningen i den eksisterende flok eller
for at forebygge fjerpilning i det næste hold høns. Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes i samarbejde med
din konsulent, eller anden rådgiver, men dette er ikke et krav.
Da årsager til fjerpilning eller kannibalisme kan være multifaktuelle, vil det være en god idé i sin analyse at iagt-
tage en række parametre, som enten kan være en udløser af fjerpilning eller et tegn på velfærdsproblemer gene-
relt, som for eksempel:
Opdræt og opdrætsforhold
Fodersammensætning
Vandoptagelse
Ægydelse og udvikling i ægvægt
Lystimer og lysintensitet
Rutiner i forbindelse med den daglige inspektion i anlægget
Sundhed og sygdom i flokken
Temperaturforhold og staldklima
Genetik
Staldindretning
Adgang til udearealer og grovfoder.
Et
hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
kan downloades fra Landbrugsstyrelsens hjem-
meside. Skemaet er alene ment som en hjælp og er ikke nødvendigvis udtømmende.
Du skal straks isolere fugle med blodige sår
631
. Døde fugle skal du dagligt fjerne og notere i logbog over husdyr-
produktion. Du skal angive konstateret eller formodet dødsårsag
632
.
631
632
RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. i
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii samt KFO, artikel 24, stk. 1. Logbog: KFO, artikel 76, litra b, c og e og Økologibekg. § 20
142
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0143.png
Du skal sørge for, at omgivelserne tilgodeser
633
fjerkræets naturlige bevægelsesmønstre i overensstemmelse
med de forskellige fugles behov, herunder, at:
Indendørs arealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med ren og tør strøelse
634
.
Der er tilstrækkelig frisk luft og dagslys i stalden
635
.
Der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold
636
.
Alle fugle har adgang til foder og frisk drikkevand hele døgnet
637
.
Alle fugle har mulighed for fjerpleje
638
.
Vandfugle har adgang til badefaciliteter eller et vandløb, dam, sø eller lignende, når vejrforholdene tillader
det
639
.
26.5
Staldforhold
Du skal sørge for, at dyrenes opstaldningsforhold er tilpasset deres biologiske og adfærdsmæssige behov, for
eksempel passende bevægelsesfrihed
640
.
Alle dyr, som går ude i vinterperioden fra 1. december til 1. marts eller i perioder med vinterlignende vejr, skal
have adgang til ly og læ, enten i form af beplantning eller et læskur/bygning, hvor alle dyr kan hvile på et tørt leje.
Du skal sørge for, at luftcirkulation, støvniveau, temperatur, luftfugtighed og gaskoncentration holdes inden for
grænser, der ikke er til gene for dyrene. Det skal du gøre ved korrekt isolering, opvarmning og ventilation i bygnin-
gerne
641
.
Ammoniakkoncentrationen i hele stalden må som udgangspunkt ikke overstige 25 ppm
642
.
Du skal også sørge for, at der ikke er inventar eller andet som dyrene kan komme til skade på hverken i stalden
eller på udearealerne
643
.
I produktionssystemer til æglæggende høner, hvor hønerne kan bevæge sig frit mellem forskellige etager, gælder
følgende:
Der må højst være tre etager inkl. gulvarealet.
Frihøjden mellem etagerne skal være mindst 45 cm.
Drikke- og fodringsanlæg skal være fordelt, så alle hønsene har lige adgang til foder og vand.
Etagerne skal være indrettet, så ekskrementer ikke kan falde igennem til underliggende etager.
633
634
635
636
637
638
639
640
641
642
643
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 1 og 3
KFO, artikel 19, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og KFO, artikel 14, stk. 6
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. i, litra b, nr. ii og iii
RFO, artikel, 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 1
Økologibkg. § 28
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. i.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
143
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0144.png
26.5.1 Arealkrav indendørs
Nettoarealet, er det område, der til hver en tid er til rådighed for fuglene. Til nettoarealet til for eksempel høns reg-
nes alt areal, dyrene har til rådighed, med en frihøjde på 45 cm, en hældning på maks. 14 % og en bredde på mi-
nimum 30 cm
644
. Arealer under etager, hvor der ikke opfanges gødning, medregnes ikke til nettoarealet til høns,
men medregnes i levekyllingers nettoareal. Kravet til nettoareal kan du se i tabel 26.2.
TABEL 26.2.
Arealkrav for fjerkræ
645
Typer
Læggehøns
Fjerkræ til slagtning (i faste huse) **
Fjerkræ til slagtning i mobile huse***
Levekyllinger
Nettoareal
6 dyr per m
2
10 dyr per m
2
, dog højst 21 kg levendevægt per m
2
16 dyr per m
2
, dog højst 30 kg levendevægt per m
2
15 dyr per m
2
, eller højst 21 kg levende vægt per m
2
** Fjerkræ til slagtning dækker over slagtekyllinger, perlehøns, ænder, kalkuner og gæs.
*** Dog kun hvis mobile huse er under 150 m
2
, der altid er 70 % vegetation på udearealet, samt hvis udearealet eller de mobile
huse giver fjerkræene ly.
Mindst en tredjedel af nettoarealet skal være fast, og fuglene skal kunne bruge det til støvbadning og skrabe-
areal
646
. Arealet skal være dækket med tør og porøs strøelse, som kan bestå af sand, jord, halm, eller lignende.
Tørret hønsemøg kan ikke medregnes som strøelse, ligesom areal under A-stativer ikke kan regnes med til den
strøede del af nettoarealet.
Til høner skal der være mindst 1 rede per 7 høner eller 120 cm
2
reder (mindst 11x11 cm) per fugl, hvis der er fæl-
les reder
647
.
Arealet i et fjerkræhus til slagtefjerkræ må ikke overstige 1.600 m
2 648
.
26.5.2 Flokstørrelse
Der er grænser for, hvor stor flokstørrelsen i det enkelte fjerkræhus må være
649
. Du kan se flokstørrelserne i tabel
26.3.
TABEL 26.3.
Flokstørrelse
Typer
Læggehøns
Slagte- eller levekyllinger
Perlehøns
Berberiænder eller pekingænder (hundyr)
Berberiænder eller pekingænder (handyr)
Andre ænder
Kapuner, gæs eller kalkuner
Flokstørrelse
3.000 stk.
4.800 stk.
5.200 stk.
4.000 stk.
3.200 stk.
3.200 stk.
2.500 stk.
644
Nettoarealet er defineret i overensstemmelse med direktiv 1999/74 EC om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner
og bekg. Nr. 881 af 28. juni 2016 om beskyttelse af æglæggende høner.
KFO, artikel 10, stk. 4 og bilag III og for levekyllinger og Økologibkg. § 26, stk. 1
KFO, artikel 12, stk. 3, litra a og Økologibkg. § 21
KFO, artikel 10, stk. 4 samt bilag III, nr. 2
KFO, artikel 12, stk. 3, litra f
KFO, artikel 12, stk. 3, litra e og for levekyllinger og Økologibkg. § 25
645
646
647
648
649
144
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0145.png
26.5.3 Foder og vand
For at sikre, at æglæggende høner har let adgang til vand og foder
650
, skal du overholde mindstekravene vist i
tabel 26.4.
TABEL 26.4.
Pladskrav til vand- og fodringssystemer
651
Type
Aflange fodertrug
Runde fodertrug
Drikkerender
Runde drikketrug
Vandnipler eller drikkekopper
Rørdrikkeanlæg
Minimum plads per høne
10 cm
4 cm
2,5 cm
1 cm
1 kop eller nippel per 10 høner
2 kopper eller nipler per høne
26.5.4 Siddepinde
Du skal etablere siddepinde til alle dyr ved produktion af perlehøns, levekyllinger, æglæggende høner, forme-
ringsdyr og deres centralopdræt
652
.
For levekyllinger skal der være mindst 12 cm siddepind per dyr. Hos æglæggende høner, formeringsdyr og deres
centralopdræt skal der være mindst 18 cm siddepind per dyr. For perlehøns skal der være mindst 20 cm sidde-
pind per dyr.
26.5.5 Lysforhold
Der skal være så tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, at du kan læse en almindelig tekst i dagtimerne
653
. Lyset skal
være jævnt fordelt (indirekte og diffust).
Du kan supplere dagslyset med kunstig belysning, så der dagligt er lys i op til 16 timer med en sammenhæn-
gende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer
654
. Dette gælder både inde og ude. Hvis dyrene er
ude hele natten, skal de også have en natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer for hver 24 timer
655
.
Ved natlig hvileperiode forstås de helt mørke timer. Det vil sige, at tusmørke i den halve time før solopgang og
efter solnedgang ikke regnes med i den natlige hvileperiode.
Du må fravige reglerne om dæmpning af lyset i en kortere periode i tilfælde af konkrete problemer i din besæt-
ning, der påvirker dyrenes velfærd
656
såsom:
For tidlig æglægning
Fjerpilning
Kannibalisme
650
651
652
653
654
655
656
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii.
Bekendtgørelse nr. 881 af 28. juni 2016 om beskyttelse af æglæggende høner, med senere ændringer.
KFO, artikel 12, stk. 3, litra c og bilag III, afsnit 2 samt Økologibkg. § 26, stk. 2
–
denne gælder kun for levekyllinger.
KFO, artikel 10, stk. 1, sidste pkt.
KFO, artikel 12, stk. 4
KFO, artikel 12, stk. 4 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Økologibkg. § 29, stk. 3 og 4
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
145
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0146.png
Du skal notere dette i din logbog med angivelse af periode og årsag
657
.
26.5.6 Brug af elhegn/-tråde ved klumpning
Du må som udgangspunkt ikke installere elhegn eller -tråd i fjerkræstalde
658
.
Du må kun bruge elhegn eller -tråde til at afhjælpe problemer med klumpning, og kun hvis andre tiltag ikke har
kunnet forhindre problemet
659
.
Du skal altid søge om tilladelse* til en sådan anvendelse. Du skal i ansøgningen vedlægge en plan over hvilke
tiltag du allerede har prøvet, samt hvad du fremadrettet vil gøre for at afhjælpe problemet. Du skal sende din an-
søgning* til Landbrugsstyrelsen senest den dag, hvor elhegnet/-trådene bliver sat op. Du skal pille elhegnet/-trå-
dene ned og fjerne dem fra stalden, lige så snart problemet er løst.
26.5.7 Udgangshuller
Stalde til fjerkræ skal være forsynet med ind- og udgangshuller. Længden af udgangshullerne skal være mindst 4
meter per 100 m
2
af det staldareal
660
, som fuglene altid har til rådighed. Staldarealet defineres som gulvarealet i
inderstalden og evt. en veranda. Hvis verandaen skal regnes med for at overholde arealkravene, så skal veran-
daen også regnes med i staldarealet.
For levekyllinger gælder det, at hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion, for eksempel
en veranda på mindst 1 meter i bredden, skal størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og til-
bygningen være mindst 1,5 meter per 100 m
2
af inderstaldens nettoareal. Inderstaldens nettoareal defineres som
gulvarealet og arealet på slats og/eller etagesystem
661
.
Hullerne skal være jævnt fordelt mod udearealet, så hele flokken har uhindret adgang til at komme ud
662
.
26.5.8 Opmåling af stalde
Du måler arealer fra inderside til inderside af inventar. Dog måler du fra midt til midt af inventaret, hvis der er tale
om åbent inventar. Vægge måler du fra inderside til inderside.
Nettoarealet er det areal, som dyrene til hver en tid har til rådighed. Det vil sige, at du kan medregne en fast til-
bygning, hvis dyrene har uhindret adgang til den hele døgnet, og tilbygningen kan lukkes af mod udearealet. Du
skal fratrække arealer, hvor der står eller hænger inventar (vand/fodertrug, redekasser, siddepinde og A-stativer)
og stolper, så dyrene ikke kan bruge arealet.
26.5.9 Skillevæg og adskillelse i stalden
Flokstørrelsen i det enkelte fjerkræhus må ikke overstige de nævnte grænser i tabel 26.3. Da stalde i dag typisk
består af flere afdelinger/fjerkræhuse, skal der sikres en tilstrækkelig adskillelse af den enkelte afdeling, så der
ikke er risiko for sammenblanding, og så flokken i den ene afdeling ikke kan se og kun vanskeligt høre fuglene på
den anden side.
657
658
659
660
661
662
KFO, artikel 67, stik. 1, litra b
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. ii og nr. viii
Jf. princippet i RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. viii
KFO, artikel 12, stk. 3, litra d og Økologibkg. § 30, stk. 1
Økologibkg. § 30, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og KFO, artikel 12, stk. 3, litra g samt Økologibkg. § 30, stk. 2
146
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0147.png
Landbrugsstyrelsen har en praksis for at godkende en fysisk adskillelse mellem afdelingerne, som består af en
fast skillevæg. I stalde til æglæggende høner og levekyllinger er der desuden praksis for at etablere trådhegn fra
skillevæggens kant og op til kip. Dette er for at undgå, at flokkene kan flyve sammen. Af hensyn til ventilation er
det tilladt at have åbent i kip, hvis der er fast skillevæg mellem flokkene på 2/3 af den totale højde i stalden. Hvis
stalden er højere end 6 meter, er det tilstrækkeligt, at skillevæggen er 4 meter høj. Staldhøjden bliver målt fra
gulvhøjden til kip.
Selvom der er en fast skillevæg, er det dog muligt at have gennemgående fodringsanlæg, ægtransportbånd m.m.,
når disse kun er omgivet af mindre åbninger.
Hvis der er en fast tilbygning til din stald, for eksempel en veranda, og denne tæller med i indendørs arealkravet,
så skal der også være en adskillelse i verandaen, som skal sikre, at flokstørrelsen ikke overstiger det tilladte.
Landbrugsstyrelsen har også her praksis for at godkende en fast skillevæg i verandaen ud fra de samme kriterier
som i inderstalden.
26.6
Rengøring af stalde i forbindelse med holdskifte
Du skal tømme fjerkræhuset mellem opdræt af to hold fjerkræ. Bygningen inkl. udstyr skal rengøres og desinfice-
res, inden du indsætter et nyt hold fjerkræ
663
.
Mobile huse uden bund, skal du også rengøre og desinficere, selvom du flytter huset i forbindelse med holdskiftet.
Du må bruge de midler, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 5, til rengøring og desinfektion af stalde, folde, udstyr og
redskaber
664
.
Til rengøring og desinficering af lastbiler og kasser til transport må du bruge rengørings- og desinfektionsmidler,
der er godkendt til formålet efter de generelle regler. Har du problemer med skadedyr i staldene
665
, har du føl-
gende muligheder:
Rotter. Du skal kontakte kommunens tekniske forvaltning. De foretager rottebekæmpelse efter gældende lov-
givning.
Mus må du bekæmpe med midler godkendt til bekæmpelse af gnavere (rodenticider) i fælder.
Fluer og andre insekter skal du bekæmpe med mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller
rovfluer. Desuden må du bruge produkterne i bilag 2, hvis de er godkendt til brug indendørs.
26.7
Adgang til udeareal
Økologiske dyr skal have adgang til udeareal, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det
666
. Fjer-
kræ skal have adgang til udeareal mindst en tredjedel af deres liv
667
. For at sikre, at det overholdes, skal du sørge
for, at dyrene har adgang til udeareal, når de er fuldfjerede og vejrforholdene tillader det. Levekyllinger skal derfor
ved ca. 6-7 ugers alderen have adgang til udearealet.
Du skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er risiko for sammenblanding af flokkene på
udearealet
668
.
663
664
665
666
667
668
KFO, artikel 23, stk. 5
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag II
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. iii og Økologibkg. § 32
KFO, artikel 14, stk. 5
KFO, artikel 12, stk. 3, litra e
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
147
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0148.png
Udearealet skal tilgodese dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov og skal for størstedelen være dækket
af vegetation
669
. Udearealet skal give dyrene tilstrækkeligt ly. Du skal som udgangspunkt etablere ly, skygge og
dækning ved hjælp af træer, buske eller anden form for levende beplantning. Dyrene skal desuden have mulighed
for læ
670
. Hvis du ikke kan opretholde vegetationen foran udgangshullerne, skal du sørge for, at denne del af ude-
arealet fortsat er attraktivt. Du skal derfor i sådanne tilfælde etablere en belægning, der gør arealet mindre mud-
ret.
Vandfugle skal have adgang til badefaciliteter eller et vandløb, dam eller sø, når vejrforholdene tillader det
671
.
Vær opmærksom på, at der er generelle regler omkring husdyrgødning, som skal overholdes. Disse administreres
af Miljøstyrelsen.
Udearealer til fjerkræ skal have gennemgået mindst 12 måneders omlægning*, inden du må lukke fuglene ud på
arealerne. Dog er der mulighed for at søge om nedsat omlægningstid* på udearealer til fjerkræ. Se mere om om-
lægning* af udearealer til fjerkræ i afsnit 13.3.5.
Du skal sørge for, at fjerkræets trivsel og fysiologiske behov tilgodeses. Derfor må afstanden til nærmeste ind-
gangshul som udgangspunkt ikke overstige 150 m. I visse tilfælde kan det dog accepteres, at der er en længere
afstand på op til omkring 350 m. Det forudsætter, at du altid sørger for, at der er tilstrækkeligt vand og foder til
rådighed på hele udearealet
672
.
Du finder supplerende oplysninger vedrørende udearealer til slagtekyllinger, levekyllinger og æglæggende høner i
afsnit 26.7.2.
I tabel 26.5 kan du se arealkravet til udeareal for fjerkræ.
TABEL 26.5.
Arealkrav til udeareal
673
Typer
Læggehøns
Slagtekyllinger
Levekyllinger
Perlehøns
Ænder
Kalkuner
Gæs
Fjerkræ til slagtning (i mobile huse)
** Det er en forudsætning, at grænsen på 170 kg N fra husdyrgødning/ha/år ikke bliver overskredet.
Areal, der skal være til rådighed per foldskift per dyr**
4 m
2
4 m
2
1 m
2
4 m
2
4,5 m
2
10 m
2
15 m
2
2,5 m
2
26.7.1 Tomgangsperiode i fjerkræfolde
For levekyllinger, slagtekyllinger og æglæggende høner skal der være en tomgangsperiode på minimum 2 uger
mellem hvert hold
674
. De 2 ugers tomgangsperiode skal holdes i træk.
669
670
671
672
673
674
KFO, artikel 14, stk. 6 og bekg. om økologiske levekyllinger, § 23
KFO, artikel 14, stk. 6, jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 12, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og KFO, artikel 14, stk. 6. Økologibekg. § 33
–
gælder kun for levekyllinger.
KFO, artikel 10, stk. 4 jf. bilag III og Økologibkg. § 31
–
gælder kun for levekyllinger.
Økologibkg. § 22, stk. 4
148
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0149.png
Tomgangsperioden kan gennemføres ved et glidende foldskifte. Det betyder, at du gradvist skal lukke et stykke af
den gamle fold af og give dyrene adgang til et tilsvarende stykke i den nye fold
675
.
Hvis du laver glidende foldskifte, skal du overholde følgende krav:
Det samlede udeareal, der bliver brugt i foldskiftet, skal udgøre mindst 1�½ gange minimumsudearealet per
fugl
676
.
Dyrene skal altid have minimumsarealet til rådighed
677
.
Du skal notere foldreguleringen i logbog for husdyrproduktion
678
.
Kravet om tomgangsperiode på udearealet bortfalder, hvis udearealet er minimum 1�½ gange større end det lov-
mæssige minimums udearealet. Kravet til vegetationsdække beregnes stadig ud fra minimumsarealet, selvom det
samlede udeareal er større. Se mere i afsnit 26.7.2. Kravet om tomgangsperiode gælder ikke for små fjerkræ-
flokke, som ikke holdes i folde, og som bevæger sig frit hele dagen
679
.
26.7.2 Krav til beplantning for udearealer til æglæggende høner, levekyllinger og
slagtekyllinger
Æglæggende høner
Udearealer til æglæggende høner skal som minimum være 4 m
2
per høne. Der skal være plantet træer og/eller
buske i mindst 50 % af arealet, og i mindst 20 % skal der være bunddække. Det betyder, at i alt 70 % af udearea-
let skal være dækket af vegetation
680
. For at sikre et varieret og attraktivt udeareal anbefales det, at have en blan-
det vegetation bestående af mindst fem forskellige plantearter fra mindst tre forskellige familier, men dette er ikke
et krav.
Du skal sørge for, at dyrene benytter hele udearealet. Beplantningen bør derfor udformes som korridorer eller øer
af træer/buske. Der må højst være 25 meter fra udgangshullerne til den første beplantning, og højst være 20 me-
ter mellem træer og/eller buske på den beplantede del af arealet
681
. De 20 meter beregnes fra flyverskjul til flyver-
skjul, dvs. at der regnes fra og til, hvor kronen giver skjul, og ikke fra stamme til stamme. Du skal sørge for, at der
er flyverskjul for dyrene hele året. Dette kan du med fordel gøre med stedsegrønne planter og buske. For metode
til vurdering af beplantning, se bilag 11.
675
676
677
678
679
680
681
Økologibekg., § 22, stk. 4
Økologibekg., § 22, stk. 4, nr. 1
Økologibekg., § 22, stk. 4, nr. 2
Økologibekg., § 22, stk. 4, nr. 3
KFO, artikel 23, stk. 5
Økologibekg., §22, stk. 1
Økologibekg., § 22, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
149
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0150.png
FIGUR 26.2.
Illustration af krav til beplantning for udearealer til æglæggende høner.
Dette bør dog kun ses som et eksempel, der illustrerer kravene. Beplantningen kan udformes på mange
forskellige måder. For metode til vurdering af beplantning, se bilag 11.
Levekyllinger
Beplantningskravene for levekyllingerne er de samme som for æglæggende høner, men gælder således indenfor
arealet på 1 m
2
per levekylling.
Slagtekyllinger
Udearealer til slagtekyllinger skal som minimum være 4 m
2
per kylling. Der skal være plantet træer og/eller buske
i mindst 18 % af arealet, og i mindst 7 % skal der være bunddække. Det betyder, at i alt 25 % af udearealet skal
være dækket af vegetation
682
. Vegetationskravet skal opfyldes i den del af udearealet, der ligger tættest på ud-
gangshullerne.
Du skal sørge for, at dyrene benytter hele udearealet, og derfor bør beplantningen udformes som korridorer eller
øer af træer/buske. Der må højst være 15 meter fra udgangshullerne til den første beplantning og højst være 15
meter mellem træer og/eller buske på den beplantede del af arealet
683
. De 15 meter beregnes fra flyverskjul til
flyverskjul, dvs. at der regnes fra og til, hvor kronen giver skjul, og ikke fra stamme til stamme. Du skal sørge for,
at der er flyverskjul for dyrene hele året. Dette kan du med fordel gøre med stedsegrønne planter og buske. Det
er op til dig, hvad du ønsker at gøre i den resterende del af hønsegården, men der kan med fordel plantes urter
eller andre afgrøder som dyrene kan fouragere i. For metode til vurdering af beplantning, se bilag 11.
682
683
Økologibekg., §22, stk. 2
Økologibekg., §22, stk. 2
150
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0151.png
FIGUR 26.3.
Illustration af krav til beplantning for udearealer til slagtekyllinger.
Dette bør dog kun ses som et eksempel, der illustrerer kravene. Beplantningen kan udformes på mange
forskellige måder. For metode til vurdering af beplantning, se bilag 11.
Vær opmærksom på, at der gælder særlige krav for at få grundbetaling
og Økologisk Arealtilskud til beplantede arealer.
26.7.3 Krav til udeareal ved mobile huse
Udearealer til fjerkræ i mobile huse behøver ikke opfylde beplantningskravet på 50 % træer og buske hvis:
70 % af udearealet til enhver tid er dækket af vegetation.
Udearealerne eller de mobile huse giver fjerkræene ly
684
.
Det anbefales at flytte husene så ofte, at der altid er grønt lige udenfor udgangshullerne. Det mobile hus giver ly,
når fjerkræet kan komme ind under huset fra flere sider.
Hvis udearealerne ikke kan opfylde disse to krav, skal beplantningskravene beskrevet i afsnit 26.7.2 overholdes.
684
Økologibkg., § 22, stk. 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
151
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0152.png
26.8
Slagtealder for fjerkræ
Langsomt voksende slagtekyllingeracer er defineret som kyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitlig
over 3 på hinanden følgende hold ikke overstiger 38 gram per dyr per dag
685
. Langsomt voksende kalkuner er
defineret som kalkuner med en væksthastighed, der gennemsnitlig over 3 på hinanden følgende hold ikke oversti-
ger 90 gram per dyr per dag
686
. Den gennemsnitlige væksthastighed i det enkelte hus måles som den gennem-
snitlige væksthastighed for det aktuelle hold og de to forudgående hold i det enkelte hus.
Har du langsomt voksende racer og har indsat ikke-økologisk fjerkræ, kan du slagte dyrene, når omlægningsti-
den* på 70 dage er overholdt
687
.
Hvis du indsætter ikke-langsomt voksende racer, kan du se i tabel 26.6, hvornår du kan slagte dem som økologi-
ske.
TABEL 26.6.
Mindste slagtealder for fjerkræarter ved ikke-langsomt-voksende racer
688
Typer
Slagtekyllinger
Perlehøns
Pekingænder
Moskusænder og berberiænder (hundyr)
Moskusænder og berberiænder (handyr)
Gråænder
Kalkuner (handyr) og gæs
Kalkuner (hundyr)
Kapuner
Slagtealder
81 dage
94 dage
49 dage
70 dage
84 dage
92 dage
140 dage
100 dage
150 dage
26.9
Forældredyr og deres opdræt
Hvis du har en rugeægsproduktion til produktionen af økologiske kyllinger, kan du erstatte udearealet med en lø-
begård.
Det er en betingelse, at dyrene i dagtimerne, når klimaet og dyrenes fysiske kondition tillader det, har uhindret
adgang til løbegården. Det er dog tilladt, hvis de klimatiske forhold gør det umuligt at holde en passende tempera-
tur i fjerkræhuset, at fjerkræhuset i en kortere periode lukkes af mod løbegården
689
.
Løbegården skal være sikret mod indtrængning af gnavere og fugle. Den skal have fast gulv og tag, være mindst
1,6 meter høj og 2,5 meter bred og med en nethøjde på over halvdelen af ydervæggenes højde
690
.
Gulvet i løbegården skal være dækket med sand, jord, tørv eller lignende, så det kan anvendes som skrabe- og
støvbadningsareal
691
.
685
686
687
688
689
690
691
Økologibekg., § 2, stk. 5
Økologibekg., § 2, stk. 6
KFO, artikel 38, stk. 1, litra c
KFO, artikel 12, stk. 5, litra a-i
Økologibekg. § 42, stk. 1
Økologibekg. § 42, stk. 2
Økologibekg. § 42, stk. 3
152
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0153.png
I løbegården må belægningsgraden for forældredyrene (avlshøner og -haner) ikke overstige 12 dyr per m
2 692
.
Belægningsgraden for deres opdræt må ikke overstige 30 dyr per m
2 693
.
I fjerkræhuset må belægningsgraden for forældredyr (avlshøner og haner) ikke overstige 6 dyr per m
2
nettoareal.
Belægningsgraden for deres opdræt må ikke overstige 15 dyr per m
2
nettoareal
694
.
Der skal være ind- og udgangshuller mellem fjerkræhuset og løbegården af en størrelse, der passer til fuglene, og
disse huller skal tilsammen være mindst 1,5 m per 100 m
2
af nettoarealet i fjerkræhuset
695
.
Ind- og udgangshullerne skal være jævnt fordelt mod løbegården, så hele flokken har uhindret adgang til at
komme ud
696
.
Hønerne skal have adgang til reder fra de er 19 uger gamle
697
. Der skal mindst være en rede per 7 høner eller
mindst 120 cm
2
per avlshøne. Hvis man anvender fællesreder, skal der mindst være 1 m
2
redeplads per 83 hø-
ner.
692
693
694
695
696
697
Økologibkg. § 43
Økologibkg. § 44
Økologibekg. § 39
Økologibekg., § 45
Økologibekg. § 45, stk. 2
Økologibekg., § 46
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
153
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0154.png
27. Økologiske får og gedehold
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af får og geder på økologiske bedrifter. Kapitlet gennem-
går de krav og retningslinjer til fodring, staldforhold, udeforhold og afgræsning, der gælder for økologiske får og
geder. Udgangspunktet er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæs-
sige behov er opfyldt i din besætning.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold såsom omlægningstider*, etablering af besætninger og indsæt-
telse af dyr i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel 32.
27.1
Fodring af økologiske får og geder
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
698
. Du skal som udgangspunkt fodre dine økologiske dyr
med økologisk foder
699
, eget omlægningsfoder*
700
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder fra
dine egne 1. års omlægningsmarker. Du skal basere fodringen på størst mulig udnyttelse af din bedrifts græsare-
aler
701
. I græsningssæsonen skal det ske ved afgræsning af markerne, og i den øvrige del af året ved at tildele
grovfoder til dyrene. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års omlægningsmarker)
kan udgøre en andel af foderrationen
702
. Du må ikke bruge ikke-økologiske fodermidler af landbrugsoprindelse
703
.
Du må dog bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i forhold til kvægets foderration i tørstof
per år. I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser* til at
bruge ikke-økologisk foder.
Mindst 60 % af foderet skal komme fra din egen bedrift. Hvis du ikke kan opfylde 60 % kravet, kan du bruge foder,
der er produceret i samme region
704
. Danmark betragtes som én region.
Hvis du bruger indkøbt omlægningsfoder* eller foder fra dine egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrø-
der og proteinafgrøder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderrationen frem-
går
705
.
Tabel 27.1 viser de krævede eller tilladte andele af forskellige fodertyper til drøvtyggere. Du kan læse mere om
retningslinjerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
698
699
700
701
702
703
704
705
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og evt. RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii (ernæringsmæssige behov)
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. led
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. i og KFO, artikel 20, stk. 2, 1. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 76, litra d
154
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0155.png
TABEL 27.1.
Fodring af økologisk får og geder
Foder fra marker
under omlægning*
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Foder af landbrugsop-
rindelse skal være øko-
logisk og mindst 60 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion (Danmark)
706
.
Ikke-økologisk foder
Du kan bruge op til
Grovfoder
Minimum 60 % per dyr
per dag, dog minimum
50 % for dyr i de første
3 måneder af laktatio-
nen
710
.
Du må bruge 100 %
1 % ikke-økologiske ur- omlægningsfoder*, hvis
det er produceret på
ter, krydderier og me-
din egen bedrift.
lasse, for eksempel
som bindemidler i mi-
neralblandinger og slik- Du må bruge indkøbt
sten
707
.
omlægningsfoder* op til
30 %
708
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og prote-
inafgrøder
709
.
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
27.1.1 Brug af omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
711
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på dine egne marker eller på mar-
ker, hvor du har lejet græsningsret. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr per ka-
lenderår
712
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år. Det gælder marker med flerårige
afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år
713
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser at de tilladte andele er over-
holdt
714
.
Andelen af omlægningsfoder* beregnes per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
715
.
706
707
708
709
710
711
712
713
714
715
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-iii
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 20, stk. 2
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 21, stk. 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
155
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0156.png
Du kan også bruge marker med omlægningsafgrøder* og 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder til af-
græsning for dine dyr. Du skal sørge for, at tilladte andele i den samlede fodring per dyr per kalenderår bliver
overholdt
716
.
27.1.2 Tildeling af grovfoder
Mindst 60 % af den daglige ration på tørstofbasis skal være frisk, tørret eller ensileret grovfoder. Du kan nedsætte
andelen til mindst 50 % til lakterende dyr i de første 3 måneder af laktationen
717
.
Hvis du ikke har tilstrækkeligt grovfoder til dine dyr, må du medregne grøntpiller, roepiller og lucernepiller i opgø-
relsen af grovfoderandelen. Du skal opgøre tørstofmængden af grovfoderet per dyr per dag i en foderplan eller
anden form for opgørelse. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå af planen
718
.
Kravet om 60 % grovfoder i den daglige foderration er ikke opfyldt, hvis du tildeler kraftfoder, korn eller andet fo-
der med lav strukturværdi ad libitum. Ved ad libitum fodring forstås, at dyrene har fri adgang til foderet.
Har lam og kid fri adgang til grovfoder i mælkefodringsperioden, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre
en bestemt andel af den samlede foderration.
27.1.3 Mælkefodring
Moderdyr med afkom skal gå sammen i mindst et døgn efter læmning. Mælkefodringsperioden er for lam og kid
mindst 45 dage. Du skal fodre dine lam og gedekid med modermælk, undtagelsesvist naturlig mælk i mælkefod-
ringsperioden
719
. Du må bruge mælk fra dine egne dyr under omlægning* som økologisk til opfodring i din egen
besætning
720
.
Hvis du får behov for at bruge mælkeerstatning, skal det være en økologisk mælkeerstatning
721
.
27.1.4 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og andelen af grovfoder i fodringen
722
.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
Du skal opgøre følgende per dag:
Grovfoderandelen i den daglige foderration på tørstofbasis
723
. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå.
Hvis denne oplysning fremgår af din normale foderplan, og hvis du ajourfører foderplanen hver gang, du skifter
fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse.
716
717
718
719
720
721
722
723
KFO, artikel 21, stk. 1 og 2
KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. vi og KFO, artikel 20, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra d, jf. KFO, artikel 20, stk. 2
156
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0157.png
Du skal opgøre følgende per kalenderår
724
:
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højest 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk
oprindelse
725
.
Bruger du udelukkende økologisk foder og omlægningsfoder* produceret på din egen bedrift, behøver du kun at
udarbejde en oversigt/liste over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde. Den daglige grovfo-
derandel efter mælkefodringsperioden skal tydeligt fremgå af listen.
27.1.5 Foderblandinger til får og geder
Foderblandinger, som indeholder en andel af økologiske fodermidler eller omlægningsfodermidler, kan sælges
med betegnelsen "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og
(EF) nr. 889/2008"
726
.
I en foderblanding, som er mærket økologisk, er mindst 95 % af tørstoffet og alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse økologiske
727
.
Selvom foderet er mærket økologisk, skal du altid være opmærksom
på at kontrollere indholdsdeklarationen for at sikre dig, at produktet
ikke indeholder ikke-økologiske fodermidler, som ikke må opfodres til
drøvtyggere.
Betegnelsen ”kan anvendes i økologisk produktion…” bruges også på produkter til svin og fjerkræ, hvor produktet
må indeholde en mindre andel ikke-økologisk proteinfoder, men disse produkter må ikke anvendes til drøvtyg-
gere.
Når du køber vitamin- og mineralblandinger til drøvtyggere, skal du sikre dig, at de ikke indeholder ikke-økologi-
ske fodermidler som klid og strømel, da du ikke må bruge det til økologiske drøvtyggere
728
.
27.1.6 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I bilag 6, tabelafsnit 1, i denne vejledning kan du finde en liste med de fodermidler af mineralsk oprindelse, du må
bruge i foder til økologiske drøvtyggere
729
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du
ikke bruge og/eller opbevare på din økologiske bedrift
730
.
724
725
726
727
728
729
730
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 22, litra b, nr. iii
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 60, stk. 1, litra c og RFO, artikel 23, stk. 1 og stk. 4, litra a, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii og KFO, artikel 22, litra a, b, d og/eller g
KFO, artikel 22, litra d og bilag VI, del 1
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
157
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0158.png
27.1.7 Tilsætningsstoffer i foder
Du kan se en liste over de tilsætningsstoffer, der må bruges i foder til økologiske drøvtyggere i bilag 6, tabelafsnit
4. Du må ikke bruge produkter med tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste
731
. Det gælder for eksem-
pel aminosyrer og andre vitaminer end A, D og E.
Du må kun opbevare foderstoffer på din økologiske bedrift, der indeholder de tilladte fodertilsætningsstoffer
732
, i
bilag 6, tabelafsnit 3.
Ved brug af tilladte fodertilsætningsstoffer skal du overholde de generelle foderstofregler.
Du må bruge syntetiske A-, D- og E-vitaminer til økologiske drøvtyggere
733
. Vitaminerne må ikke være produceret
af eller ved hjælp af GMO*
734
.
Specielle foderprodukter, for eksempel elektrolytter, calcium- og ketoseprodukter m.m., indeholder ofte stoffer, du
ikke må bruge til fodring af økologiske dyr. Også her gælder det, at du kun må bruge produkter, der udelukkende
indeholder foderstoffer, der er økologiske eller fremgår af bilag 6, og ikke er produceret ved hjælp af GMO*
735
.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer og
mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsætnin-
gen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til øko-
logiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drikke-
vand uden tilsætning ved siden af.
27.1.8 Forbud mod GMO
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede orga-
nismer (GMO*) i økologisk jordbrugsproduktion
736
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav
737
.
Det skal klart og tydeligt fremgå på foderstofdeklarationer, om foderstoffet indeholder GMO*. Det betyder, at du
ikke må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/eller indeholder GMO*
738
.
Produkter mærket med: ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008”, er GMO*-fri,
og det er ikke nødvendigt med yderligere dokumentation.
Du skal være opmærksom på, at foderstoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke fo-
rekommer GMO* i slutproduktet ikke er omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter, ketosepa-
sta eller vitaminblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at pro-
duktet ikke indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
739
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller
731
732
733
734
735
736
737
738
739
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel, 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 22
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 4, litra a, nr. iii
RFO, artikel 9, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 3
158
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0159.png
fakturaen. Du kan også finde en blanket til
sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemme-
side. Du skal altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved
kontrolbesøg
740
.
27.2
Staldforhold
Du skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov bliver opfyldt, gennem op-
drætsmetoder og staldforhold.
For at sikre dette, skal du blandt andet sørge for, at:
Alle dyr har mulighed for at bevæge sig frit, og deres naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses
741
.
Alle dyr har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand
742
.
Der ikke er monteret elektrisk elhegn, strømførende tråde eller lignende i stalden
743
.
Alle dyr kan holde sig rene og foretage hud-, hår- og pelspleje
744
.
Dyr, der læmmer på stald, har et tørt og velstrøet areal til rådighed, hvor de kan bevæge sig frit og uforstyr-
ret
745
.
Alle lam og gedekid har mulighed for at tilfredsstille deres suttebehov i mælkefodringsperioden. Hvis afkom ikke
går sammen med moderen, skal du sørge for, at de kan dække behovet for eksempel ved narresutter (1 sut per
lam/kid
746
).
Du må som udgangspunkt ikke binde, fiksere eller isolere dyrene. Det er kun tilladt kortvarigt i forbindelse med
afhentning, sygdomsbehandling, læmme-/kælvningsbesvær eller inseminering
747
.
Du skal sørge for rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i staldbygningerne. Du skal sikre, at luftcirkulation,
støvniveau, temperatur, relativ luftfugtighed og gaskoncentration holdes indenfor grænser, der ikke er til gene for
dyrene. Det skal du gøre ved korrekt isolering, opvarmning og ventilation i bygningerne
748
.
Du skal også sørge for, at der ikke er inventar eller andet, som dyrene kan komme til skade på, både i stalden og
i marken
749
.
Halekupering af lam
Du kan søge om dispensation til halekupering af lam hos Landbrugsstyrelsen. Du skal bruge blanketten
"Ansøg-
ning om halekupering af lam”,
som du finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Tilladelsen vil være gyldig i op
til 1 år. Se afsnit 32.10.
27.2.1 Arealkrav
Du skal ved en passende belægningsgrad i stalden sikre dyrenes komfort, velvære og behov under hensyntagen
til race, køn og alder. Du skal sørge for dyrenes velfærd ved at tilbyde dem arealer, der er så store, at de kan stå
740
741
742
743
744
745
746
747
748
749
KFO, artikel 66, stk 1, litra b jf. evt. artikel 76, stk. 1, litra b jf. Økologibekg., § 23
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi
KFO, artikel 10, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. i.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
159
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0160.png
naturligt, lægge og rejse sig uhindret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger og lave alle natur-
lige bevægelser
750
.
Dine stalde skal som minimum opfylde arealkravene i tabel 27.2.
TABEL 27.2.
Arealkrav for får og geder
751
Indendørs areal
(det nettoareal, som dyrene
altid skal have til rådighed -
hvile og opholdsareal) m
2
/dyr
Får/ged
Lam/gedekid
1,50
0,35
Fast gulv
(den andel af arealet inden-
dørs, der som minimum skal
være fast gulv) m
2
/dyr
0,75
0,18
Udendørs areal
(løbegård, ikke græsarealer)**
m
2
/dyr
2,50
0,50
** Kravet om udendørs løbegård gælder ikke for dyr, der kommer på græs i græsningssæsonen og går i løsdrift om vinteren.
Opstaldning i læskure eller frilandshytter bliver ikke betragtet som egentlige staldbygninger, hvis der hele tiden er
fri adgang til arealer med plantedække. Arealkravet gælder derfor ikke i disse tilfælde. Vejledende er ca. 0,75 m
2
per får/ged og 0,18 m
2
per lam/kid normalt nok til at sikre, at skuret er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samti-
dig.
Gulve i stalde skal være jævne og skridsikre. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast gulv og
ikke fuldspaltegulv, gitter eller trådnet
752
. I tabel 27.2 er angivet den andel af gulvet indendørs, du som minimum
skal sørge for, er fast gulv.
27.2.2 Lejeareal og strøelse
Alle dyr skal have adgang til en bekvem, ren og tør liggeplads. Underlaget og strøelsen skal sikre dyret mod tryk-
skader og hårafslidninger. Dyrene skal generelt fremtræde rene, tørre og uden sår, skader og hårafslidninger
753
.
For at opfylde dette skal du som minimum sørge for, at:
Lejearealet og adgangen hertil er indrettet, så også de lavest rangerende dyr får adgang til arealet. Lejearealet
er velforsynet med ren og tør strøelse som halm, sand eller savsmuld. Du kan bruge både økologisk og ikke-
økologisk strøelse. Du må kun tilsætte de produkter til strøelsen, der er nævnt i bilag 1.
Strøelsesmængden er tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop.
27.2.3 Opmåling af stalde
Du måler arealer fra inderside til inderside af inventar. Dog måler du fra midt til midt af inventaret, hvis der er tale
om åbent inventar, for eksempel frithængende sengebøjler. Vægge måler du fra inderside til inderside.
Nettoarealet er det areal, som dyrene til hver en tid har til rådighed. Det vil sige, at du skal fratrække arealer, hvor
der står eller hænger inventar (vand/fodertrug) og stolper, så dyrene ikke kan ligge der. Nettoarealet inkluderer
heller ikke foderbord, malkestald og arealer forbeholdt staldpersonale.
Når du skal opgøre andelen af fast gulv i stalden, skal du medregne følgende til andelen af fast gulv: repos ved
ædeplads, eventuel opsamlingsplads med fast gulv, hvis dyrene har adgang til arealet mellem malkningerne, og
andet tilgængeligt areal med fast gulv.
750
751
752
753
KFO, artikel 10, stk. 3
KFO, artikel 10, stk. 4 og bilag III
KFO, artikel 11, stk. 1
KFO, artikel 11, stk. 2
160
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0161.png
27.2.4 Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde og løbegårde
Om nødvendigt skal stalde, løbegårde, udstyr og redskaber renses og desinficeres for at undgå infektion og ud-
vikling af sygdomme. Afføring, urin og levnet eller spredt foder skal fjernes ofte for at mindske lugten og for at
undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere
754
.
Du må bruge de produkter, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 4, til rengøring og desinfektion af stalde, folde, ud-
styr og redskaber
755
.
Har du problemer med skadedyr i staldene
756
, har du følgende muligheder:
Rotter. Du skal kontakte kommunens tekniske forvaltning. De foretager rottebekæmpelse efter gældende lov-
givning.
Mus kan bekæmpes med midler godkendt til bekæmpelse af gnavere (rodenticider) i fælder.
Fluer og andre insekter kan bekæmpes med mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller
rovfluer. Desuden må produkter i bilag 2 bruges, hvis de er godkendt til brug indendørs.
27.3
Afgræsning og udeforhold
I kapitel 23 kan du finde retningslinjer for afgræsning af særlige arealer, som omlægningsmarker, lejet græsnings-
ret og samgræsningsarealer.
Som udgangspunkt skal får, og geder, have permanent adgang til udendørsarealer. I græsningssæsonen skal det
være græsningsarealer, de har adgang til, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det
757
.
Udendørs arealer kan være delvist overdækkede
758
.
Du skal dagligt tilse alle dyr på udearealerne og sikre, at de til hver en tid har adgang til frisk drikkevand
759
.
I det følgende beskrives de særlige forhold, der gælder for ude-gående dyr både sommer og vinter.
27.3.1 Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november
Får og geder skal have adgang til græsarealer i perioden fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbun-
dens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det
760
. Dyrene skal være på græsningsarealet minimum 6 lyse
timer dagligt i denne periode.
Du skal notere afgræsning i din husdyrlogbog*
761
. Du skal skrive dato for ud- og indbinding, samt hvilke dyr, det
drejer sig om. Hvis du lukker alle dyr på græs samme dag, kan du nøjes med at skrive ”alle dyr sat på græs” i log-
bogen.
Hvis det er nødvendigt af hensyn til et dyrs velfærd, kan du holde det på stald i en kortere periode
762
. Det kan for
eksempel være ved sygdom eller flueplage.
754
755
756
757
758
759
760
761
762
KFO, artikel 23, stk. 4
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag II
KFO, artikel 14, stk. 2, jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iii
KFO, artikel 14, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og iii og KFO, artikel 14, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi hvis dyret isoleres
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
161
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0162.png
Hvis vejret er meget koldt og regnfuldt, og lammenes/kiddenes fysiske kondition ikke tillader, at de er ude, kan du
vente med at sætte lammene/kiddene på græs eller tage dem på stald i en periode til vejret bedres
763
.
I sådanne tilfælde skal du skrive i logbogen, hvilket dyr (CKR-nr.) det drejer sig om, årsagen og perioden
764
.
Hvis du holder enkeltdyr på stald i mindre end 7 dage, gælder kravet om registrering i logbog ikke. Det kan være i
forbindelse med inseminering, ilæmning, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.
Du skal sørge for, at får og geder har mulighed for læ og skygge, når de er ude på græsarealer. Det kan være
under træer, levende hegn eller i en hytte eller et skur. Dyr, der læmmer ude på græsarealer, skal ligeledes have
mulighed for at søge læ og skygge
765
.
Afgræsning
Får og geder er græssende dyr, og denne naturlige adfærd skal de have mulighed for at udføre, når de klimatiske
forhold tillader det
766
. Ved afgræsning forstås, at dyrene har et optag af frisk, afbidt græs. Det er ikke tilstrække-
ligt, at du fodrer med høstet græs eller andet grovfoder i en fold. Afgræsning skal fremgå af foderplanen eller fo-
deroversigten.
Du skal tilrettelægge den daglige drift, for eksempel fodring på stald, adgang til drikkevand og eventuelt malkning,
så du sikrer, at alle dyr afgræsser tilstrækkeligt.
Du skal undgå, at græsarealerne bliver overgræsset eller optrådt
767
.
Du skal sikre at græsningsarealerne er tilpasset dyrenes foderbehov
768
.
27.3.2 Vinterperioden fra 1. december til 1. marts, og vinterlignende vejr
Vinterperioden vil typisk være december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i må-
nederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov.
Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Når du har dyr, der skal gå ude i vinterperioden eller under vinterlignende vejr, skal de være forberedt på det. Det
betyder, at:
Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag
Dyrene skal være i godt huld
Du skal tildele supplerende foder, så dyrene opretholder det gode huld.
Får
Når får har adgang til græsarealer i græsningssæsonen, kan du se bort fra kravet om adgang til udearealer i vin-
terperioden
769
.
De græsarealer, som dyrene går på, skal være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som ikke er trådt
op
770
. En del af det areal, dyrene går på, skal ligge, så det ikke er vandlidende, så dyrene har et tørt liggeareal.
763
764
765
766
767
768
769
770
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og iii og KFO, artikel 14, stk. 2
KFO, artikel 76 jf. artikel 67, stk. 1, litra b
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii, 1. pkt
KFO, artikel 14, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
162
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0163.png
Desuden skal dyrene have adgang til frisk, frostfrit drikkevand
771
. Du skal også huske, at fårene skal tilses hver
dag.
Geder
Hvis du har geder, der går ude i vinterperioden og i vinterlignende vejr, skal de enten have fri adgang til stald hele
døgnet eller adgang til læskur for beskyttelse mod vejr og vind. Det betyder, at i perioder med koldt og vådt vejr
skal dyrene have mulighed for at holde sig tørre og varme
772
.
Et læskur kan yde tilstrækkelig beskyttelse, når:
Det er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
Lejearealet i skuret er trækfrit, tørt og velstrøet.
Skuret skal kunne give tilstrækkeligt med ly og læ uanset vejrforholdene. Det kan du som udgangspunkt sikre
ved, at skuret har overdækning og 3 tætte sider. Et læskur kan dog have andre udformninger, så længe det sikrer
tørt og trækfrit lejeareal samt læ og ly.
Krav om læskur eller bygning kan kun fraviges under følgende forudsætninger:
Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af sådan en beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en
beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil
kunne give. Med ”na-
turlige forhold” skal forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige land-
skabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod
vejr og vind i overenstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidig sikre, at alle dyr på samme
tid kan hvile på et passende tørt leje
773
.
Du kan også have en kombination af læskur og beplantning, så længe det sikres, at alle dyr samtidig kan søge
beskyttelse mod regn og blæst og er sikret et tørt lejeareal.
771
772
773
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii jf. RFO, artikel 5, litra h
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
163
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0164.png
28. Hestehold på en økologisk bedrift
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af heste på din bedrift. I kapitlet bliver de krav og retnings-
linjer til fodring, staldforhold, udeforhold og afgræsning, der gælder for økologiske heste, gennemgået. Udgangs-
punktet er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er
opfyldt i din besætning
774
.
Heste er omfattet af de generelle regler for dyrehold på økologiske bedrifter. Du skal derfor omlægge dit heste-
hold til økologisk produktion senest ved udgangen af det 4. kalenderår efter bedriften er begyndt omlægning*
775
.
Du har dog mulighed for at have op til 4 heste med tilhørende føl som husdyrhold til eget brug*
776
, se afsnit 21.10.
Du kan også vælge at have heste under hesteordningen, se afsnit 28.4.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold såsom omlægningstider*, etablering af besætninger og indsæt-
telse af dyr i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel 32.
28.1
Hesteordningen
Du har mulighed for, at bedriftens heste bliver omfattet af hesteordningen.
Når du omlægger din bedrift bliver hestene først omfattet af kravene i hesteordningen ved udgangen af det 4. år
efter omlægningens begyndelse. Hvis du har økologiske dyr på bedriften, skal du holde produkter til hestene ad-
skilt fra produkter til økologiske dyr.
Hvis du allerede er økolog, og får et hestehold under hesteordningen senere end 4 år efter bedriftens omlæg-
ning*, skal du leve op til hesteordningen fra begyndelsen.
Du har mulighed for at have op til 4 heste med tilhørende føl som husdyrhold til eget brug*, se afsnit 21.10.
Heste under hesteordningen kan ikke sælges som økologiske, og du skal regne gødningen fra hestene som ikke-
økologisk.
Hesteordningen giver mulighed for, at hestene under ordningen frit kan tages ind og ud af din økologiske bedrift,
og at ikke-økologiske heste fra andre bedrifter kan komme ind under din hesteordning.
Hesteordningen indebærer, at du som udgangspunkt skal fodre alle heste på bedriften efter økologireglerne,
mens de befinder sig på din økologiske bedrift. Fodermidler til hestene, som grovfoder, korn og lignende skal
være økologiske. Du må desuden bruge ikke-økologiske produkter, der er nødvendige til fodring af heste, som
ikke kan skaffes som økologisk. Det kan for eksempel være tilskudsfoderblandinger til heste, og fodermidler der
ikke er tilgængelige som økologiske. Hvis du giver dine heste godbidder behøver de ikke være økologiske. Der
skal være klar fysisk adskillelse mellem det ikke-økologisk foder og andre produkter til hestene og produkter til
økologiske dyr på din bedrift
777
.
Heste under hesteordningen kan behandles med medicin, efter samme regler som ikke-økologiske heste.
774
775
776
777
RFO, artikel 5, litra h og artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Økologibekg. § 11, stk. 1
Økologibekg. § 12, stk. 1
KFO, artikel 35, stk. 4, litra a (og evt. litra b og c)
164
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0165.png
Når heste kommer ind under hesteordningen er der hverken krav til, hvilken type bedrift hestene skal komme fra
eller til hestenes alder. Det gælder både for andres heste, som du har opstaldet under hesteordningen, og når du
selv køber heste, som skal indgå i hesteordningen.
Du skal kunne dokumentere, at de nævnte regler er overholdt, mens hestene befinder sig på din bedrift. Det gæl-
der både for dine egne og andres heste
778
.
Du skal indberette det samlede antal heste, der er opstaldet på din bedrift under hesteordningen, i din årlige ind-
beretning
779
.
Hvis der kommer ikke-økologiske heste på græs på din økologiske bedrift, gælder de samme regler som for al
anden afgræsning med ikke-økologiske dyr, se afsnit 23.3.
Heste, der er omfattet af din bedrifts hesteordning, må gå sammen på samme fold, uanset hvem der ejer hestene.
Hestene under hesteordningen er ikke økologiske. Derfor må de også gå sammen på samme fold med ikke-øko-
logiske dyr, der blot er på græs på bedriften i for eksempel 2 måneder om sommeren.
Hvis du har heste under hesteordningen, der går ude om vinteren, gælder de samme krav, som til udendørs hold
af økologiske heste. Se nærmere i afsnit 28.4.2.
28.2
Fodring af økologiske heste
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
780
. Du skal som udgangspunkt fodre dine økologiske dyr
med økologisk foder
781
, eget omlægningsfoder*
782
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder fra
dine egne 1. års omlægningsmarker. Du skal basere fodringen på størst mulig udnyttelse af din bedrifts græsare-
aler
783
. I græsningssæsonen skal det ske ved afgræsning af markerne, og i den øvrige del af året ved at tildele
grovfoder til dyrene. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års omlægningsmarker)
kan udgøre en andel af foderrationen
784
. Du må ikke bruge ikke-økologiske fodermidler af landbrugsoprindelse
785
.
Du må dog bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i forhold til kvægets foderration i tørstof
per år. I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser* til at
bruge ikke-økologisk foder.
Mindst 60 % af foderet skal komme fra din egen bedrift. Hvis du ikke kan opfylde 60 % kravet, kan du bruge foder,
der er produceret i samme region
786
. Danmark betragtes som én region.
Hvis du bruger indkøbt omlægningsfoder* eller foder fra dine egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrø-
der og proteinafgrøder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderrationen frem-
går
787
.
Tabel 28.1 viser de krævede eller tilladte andele af forskellige fodertyper til heste. Du kan læse mere om retnings-
linjerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
778
779
780
781
782
783
784
785
786
787
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
Økologibekg.,§ 14, stk. 1, nr. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og evt. RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii (ernæringsmæssige behov)
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. led
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. i og KFO, artikel 20, stk. 2, 1. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 76, litra d
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
165
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0166.png
TABEL 28.1.
Fodring af økologiske heste
Foder fra marker
under omlægning*
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Foder af landbrugsop-
rindelse skal være øko-
logisk og mindst 60 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion (Danmark)
788
.
Ikke-økologisk foder
Du kan bruge op til
Grovfoder
Minimum 60 % per dyr
per dag, dog minimum
50 % for dyr i de første
3 måneder af laktatio-
nen
792
.
Du må bruge 100 %
1 % ikke-økologiske ur- omlægningsfoder*, hvis
det er produceret på
ter, krydderier og me-
din egen bedrift.
lasse, for eksempel
som bindemidler i mi-
neralblandinger og slik- Du må bruge indkøbt
sten
789
.
omlægningsfoder* op til
30 %
790
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og prote-
inafgrøder
791
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
28.2.1 Hvis du bruger omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
793
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på dine egne marker eller på mar-
ker, hvor du har lejet græsningsret. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr per ka-
lenderår
794
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år. Det gælder marker med flerårige
afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år
795
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser at de tilladte andele er over-
holdt
796
.
788
789
790
791
792
793
794
795
796
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-iii
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 20, stk. 2
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
166
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0167.png
Andelen af omlægningsfoder* beregnes per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
797
.
Du kan også bruge marker med omlægningsafgrøder* og 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder til af-
græsning for dine dyr. Du skal sørge for, at tilladte andele i den samlede fodring per dyr per kalenderår bliver
overholdt
798
.
28.2.2 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og andelen af grovfoder i fodringen
799
.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
Du skal opgøre følgende per dag:
Grovfoderandelen i den daglige foderration på tørstofbasis
800
. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå.
Hvis denne oplysning fremgår af din normale foderplan, og hvis du ajourfører foderplanen hver gang, du skifter
fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse.
Du skal opgøre følgende per kalenderår
801
:
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højest 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk
oprindelse
802
.
Bruger du udelukkende økologisk foder og omlægningsfoder* produceret på din egen bedrift, behøver du kun at
udarbejde en oversigt/liste over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde. Den daglige grovfo-
derandel efter mælkefodringsperioden skal tydeligt fremgå af listen.
28.2.3 Foderblandinger til heste
Foderblandinger, som indeholder en andel af økologiske fodermidler eller omlægningsfodermidler, kan sælges
med betegnelsen "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og
(EF) nr. 889/2008"
803
.
I en foderblanding, som er mærket økologisk, er mindst 95 % af tørstoffet og alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse økologiske
804
.
797
798
799
800
801
802
803
804
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 21, stk. 1 og 2
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra d, jf. KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 22, litra b, nr. iii
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 60, stk. 1, litra c og RFO, artikel 23, stk. 1 og stk. 4, litra a, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
167
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0168.png
Selvom foderet er mærket økologisk, skal du altid være opmærksom
på at kontrollere indholdsdeklarationen for at sikre dig, at produktet
ikke indeholder ikke-økologiske fodermidler, som ikke må opfodres til
økologiske heste.
Betegnelsen ”kan anvendes i økologisk produktion…” bruges også på produkter til svin og fjerkræ, hvor produktet
må indeholde en mindre andel ikke-økologisk proteinfoder, men disse produkter må ikke anvendes til heste.
Når du køber vitamin- og mineralblandinger, skal du sikre dig, at de ikke indeholder ikke-økologiske fodermidler
som klid og strømel, da du ikke må bruge det til fodring af økologiske heste
805
.
28.2.4 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I bilag 6, tabelafsnit 1, i denne vejledning kan du finde en liste med de fodermidler af mineralsk oprindelse, du må
bruge i foder til økologiske heste
806
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du ikke
bruge og/eller opbevare på din økologiske bedrift
807
.
28.2.5 Tilsætningsstoffer i foder
Du kan se en liste over de tilsætningsstoffer, der må bruges i foder til økologiske heste i bilag 6, tabelafsnit 3. Du
må ikke opbevare eller bruge produkter med tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste
808
. Det gælder for
eksempel aminosyrer.
Ved brug af tilsætningsstofferne nævnt i bilag 6, tabelafsnit 4, skal du overholde de generelle foderstofregler.
Specielle produkter, for eksempel elektrolytter m.m., indeholder ofte stoffer, du ikke må bruge til fodring af økolo-
giske dyr. Også her gælder det, at du kun må bruge produkter, der udelukkende indeholder foderstoffer, der er
økologiske eller fremgår af bilag 6, og ikke er produceret ved hjælp af GMO*.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer og
mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsætnin-
gen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til øko-
logiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drikke-
vand uden tilsætning ved siden af.
28.2.6 Forbud mod GMO
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede orga-
nismer (GMO*) i økologisk jordbrugsproduktion
809
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav
810
.
Produkter mærket med: ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008”,
er GMO*-fri,
og det er ikke nødvendigt med yderligere dokumentation.
805
806
807
808
809
810
RFO, artikel 5, litra k og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii og KFO, artikel 22, litra a, b, d og/eller g
KFO, artikel 22, litra d og bilag VI, del 1
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
Anvendelse: KFO, artikel 22, litra g. Opbevaring: KFO, artikel 35, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 4, litra a, nr. iii
168
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0169.png
Det skal klart og tydeligt fremgå på foderstofdeklarationer, om foderstoffet indeholder GMO*. Det betyder, at du
ikke må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/eller indeholder GMO*
811
.
Du skal være opmærksom på, at foderstoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke fo-
rekommer GMO* i slutproduktet ikke er omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter, ketosepa-
sta eller vitaminblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at pro-
duktet ikke indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
812
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller
fakturaen. Du kan også finde en blanket til
sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemme-
side. Du skal altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved
kontrolbesøg
813
.
28.3
Staldforhold
Du skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov bliver opfyldt, gennem op-
drætsmetoder og staldforhold.
For at sikre dette, skal du blandt andet sørge for, at:
Alle dyr har mulighed for at bevæge sig frit, og deres naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses
814
.
Alle dyr har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand
815
.
Der ikke er monteret elektrisk elhegn, strømførende tråde eller lignende i stalden
816
.
Alle dyr kan holde sig rene og foretage hud-, hår- og pelspleje
817
.
Der ved foling er et tørt og velstrøet areal til rådighed, hvor hoppen kan bevæge sig frit og fole uforstyrret
818
.
Du må som udgangspunkt ikke binde, fiksere eller isolere dyrene. Det er kun tilladt kortvarigt i forbindelse med
afhentning, sygdomsbehandling, læmme-/kælvningsbesvær eller inseminering
819
.
Du skal sørge for rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i staldbygningerne. Du skal sikre, at luftcirkulation,
støvniveau, temperatur, relativ luftfugtighed og gaskoncentration holdes indenfor grænser, der ikke er til gene for
dyrene. Det skal du gøre ved korrekt isolering, opvarmning og ventilation i bygningerne
820
.
Du skal også sørge for, at der ikke er inventar eller andet, som dyrene kan komme til skade på, både i stalden og
i marken
821
.
811
812
813
814
815
816
817
818
819
820
821
RFO, artikel 9, stk. 2
RFO, artikel 9, stk. 3
KFO, artikel 66, stk 1, litra b jf. evt. artikel 76, stk. 1, litra b jf. Økologibekg., § 23
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi
KFO, artikel 10, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. i.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
169
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0170.png
28.3.1 Arealkrav
Du skal ved en passende belægningsgrad i stalden sikre dyrenes komfort, velvære og behov under hensyntagen
til race, køn og alder. Du skal sørge for dyrenes velfærd ved at tilbyde dem arealer, der er så store, at de kan stå
naturligt, lægge og rejse sig uhindret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger og lave alle natur-
lige bevægelser
822
. Staldgulve skal være jævne og skridsikre
823
.
28.3.2 Lejeareal og strøelse
Alle dyr skal have adgang til en bekvem, ren og tør liggeplads
824
. Underlaget og strøelsen skal sikre dyret mod
trykskader og hårafslidninger. Dyrene skal generelt fremtræde rene, tørre og uden sår, skader og hårafslidninger.
For at opfylde dette skal du som minimum sørge for, at:
Lejearealet og adgangen hertil er indrettet, så også de lavest rangerende dyr får adgang til arealet
825
.
Lejearealet er velforsynet med ren og tør strøelse som for eksempel halm, sand eller savsmuld. Du kan bruge
både økologisk og ikke-økologisk strøelse. Du må kun tilsætte mineralske produkter, der er nævnt i bilag 1
826
til
strøelsen
Strøelsesmængden er tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop.
28.3.3 Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde
Om nødvendigt skal stalde, løbegårde, udstyr og redskaber renses og desinficeres for at undgå infektion og ud-
vikling af sygdomme. Afføring, urin og levnet eller spredt foder skal fjernes ofte for at mindske lugten og for at
undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere
827
.
Du må bruge de produkter, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 4, til rengøring og desinfektion af stalde, folde, ud-
styr og redskaber
828
.
Har du problemer med skadedyr i staldene
829
, har du følgende muligheder:
Rotter. Du skal kontakte kommunens tekniske forvaltning. De foretager rottebekæmpelse efter gældende lov-
givning.
Mus kan bekæmpes med midler godkendt til bekæmpelse af gnavere (rodenticider) i fælder.
Fluer og andre insekter kan bekæmpes med mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller
rovfluer. Desuden må produkter i bilag 2 bruges, hvis de er godkendt til brug indendørs.
28.4
Afgræsning og udeforhold
I det følgende beskrives de særlige forhold, der gælder for ude-gående dyr både sommer og vinter.
I kapitel 23 kan du finde retningslinjer for afgræsning af særlige arealer, som omlægningsmarker, lejet græsnings-
ret og samgræsningsarealer.
Du skal dagligt tilse alle dyr, der går ude, og sikre, at de altid har adgang til frisk drikkevand
830
.
822
823
824
825
826
827
828
829
830
KFO, artikel 10, stk. 3
KFO, artikel 11, stk. 1, 1. pkt.
KFO, artikel 11, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 11, stk. 2
KFO, artikel 23, stk. 4
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag II
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
170
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0171.png
28.4.1 Græsningssæsonen fra 15. april til 1. november
Heste skal have adgang til græsarealer i perioden fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene og dyrenes fysi-
ske kondition tillader det
831
. Dyrene skal være på græsningsarealet minimum 6 lyse timer dagligt i denne periode.
Du skal notere afgræsning i din logbog for husdyrproduktion
832
. Du skal skrive dato for ud- og indbinding, samt
hvilke dyr, det drejer sig om. Hvis du lukker alle dyr på græs samme dag, kan du nøjes med at skrive ”alle dyr sat
på græs” i logbogen.
Hvis det er nødvendigt af hensyn til et dyrs velfærd, kan du holde det på stald i en kortere periode
833
. Det kan for
eksempel være ved sygdom, observation af dyret eller flueplage. I de tilfælde skal du skrive i din logbog for hus-
dyrproduktion hvilket dyr, det drejer sig om, årsagen og perioden
834
. Hvis du holder enkeltdyr på stald i mindre
end 7 dage, gælder kravet om registrering i logbog ikke.
Du skal sørge for, at dyrene har mulighed for læ og skygge, når de er ude på græsarealer. Det kan være under
træer, levende hegn eller i en hytte eller et skur
835
.
Afgræsning
Heste er græssende dyr, og denne naturlige adfærd skal de have mulighed for at udføre, når de klimatiske forhold
tillader det. Afgræsning skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten.
Du skal undgå, at græsarealerne bliver overgræsset eller optrådt. De græsningsarealer, som dine dyr afgræsser,
skal være tilpasset deres foderbehov
836
.
28.4.2 Vinterperioden fra 1. december til 1. marts, og vinterlignende vejr
Vinterperioden vil typisk være december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i må-
nederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov.
Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Når du har dyr, der skal gå ude i vinterperioden eller under vinterlignende vejr, skal de være forberedt på det. Det
betyder, at:
Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag
Dyrene skal være i godt huld
Du skal tildele supplerende foder, så dyrene opretholder det gode huld.
Heste, der går på fold i vinterperioden og i vinterlignende vejr, skal have sikret deres behov herunder, at de har
passende huld og hårlag (evt. dækken). Hvis du har heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet
837
i vinterpe-
rioden og i vinterlignende vejr, skal de enten have fri adgang til stald hele døgnet eller adgang til læskur for be-
skyttelse mod vejr og vind. Det betyder, at i perioder med koldt og vådt vejr skal dyrene have mulighed for at
holde sig tørre
838
.
831
832
833
834
835
836
837
838
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. iii og KFO, artikel 14, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii (og nr. vi hvis dyret bliver isoleret)
KFO, artikel 76, litra e
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv og litra d, nr. ii, 1. pkt.
Bekendtgørelsen af lov om hold af heste § 19, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii jf. RFO, artikel 5, litra h.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
171
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0172.png
Et læskur kan yde tilstrækkelig beskyttelse, når:
det er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
lejearealet i skuret er trækfrit, tørt og velstrøet.
Skuret skal give tilstrækkeligt med ly og læ uanset vejrforholdene. Det kan du som udgangspunkt sikre ved, at
skuret har overdækning og tre tætte sider. Et læskur kan dog have andre udformninger, så længe det sikrer tørt
og trækfrit lejeareal samt læ og ly.
De græsarealer, som dyrene går på skal være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som ikke er trådt
op
839
. Dyrene skal have adgang til frisk, frostfrit drikkevand.
Krav om læskur eller bygning kan kun fraviges, for visse racer
840
, under følgende forudsætninger:
Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af sådan en beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en
beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med ”na-
turlige forhold” forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabs-
forhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod vejr
og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidig sikre, at alle dyr på samme tid
kan hvile på et passende tørt leje
841
.
Du kan også have en kombination af læskur og beplantning, så længe det sikres, at alle dyr samtidig kan søge
beskyttelse mod regn og blæst og er sikret et tørt lejeareal.
839
840
841
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
Bekendtgørelse om udegående heste, § 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
172
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0173.png
29. Økologisk biavl
29.1
Årlig indberetning af biavl
Landbrugsstyrelsen skal hvert år have oplysninger om din biavl, både den økologiske og den ikke-økologiske.
Hvis du har givet en anden biavler lov til at opstille sine bistader på din bedrift, skal du ikke indberette dette til
Landbrugsstyrelsen.
29.1.1 Årlig indberetning af økologisk biavl
Før du kan drive økologisk biavl, skal du inden 17. april 2020 indberette bedriftens biavl til Landbrugsstyrelsen.
Hvert år skal du oprette et særlig skema i
Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service,
som hedder ӯkolo-
gisk Biavl 20xx”. I skemaet skal du sende oplysninger om:
Antal bi-familier/stader,
antal bistader der producerer honning til eget brug,
placering af bigården/bigårdene, se afsnit 29.2, og
omlægningsdato*.
Hvis du ikke er autoriseret økolog, skal du samtidig med din ansøgning* om godkendelse af dine bistader til øko-
logisk produktion søge om autorisation, se kapitel 1.1.
Hvis du er økolog og har biavl men ikke ønsker, eller har mulighed for, at omlægge produktionen til økologisk
drift, skal du søge om tilladelse* til samtidig drift*, se kapitel 4. Det er muligt at have to bistader til eget brug, se
afsnit 21.10.
Hvis du f.eks. får afvist godkendelse af placeringen af nogle af dine bigårde kan du dog få dispensation til, at du i
bestøvningsøjemed kan have både økologiske og ikke-økologiske stader på samme bedrift
842
. Du skal overholde
alle regler for økologisk biavl for de ikke-økologiske stader, og du kan ikke sælge honningen fra de ikke-økologi-
ske stader som økologisk. Hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal du sende en ansøgning til Land-
brugsstyrelsen.
29.1.2 Årlig indberetning af ikke-økologisk biavl
Du må ikke have både økologiske og ikke-økologiske bigårde til honningproduktion under den samme produkti-
onsenhed
843
. I dette tilfælde må du enten stoppe med enten den økologiske eller ikke-økologiske produktion.
Alle økologer, der har ikke-økologiske bistader på deres bedrift, skal indberette bistaderne til Landbrugsstyrelsen.
Der er flere muligheder i forbindelse med indberetningen.
Bier til eget brug
Hvis du ikke kan eller vil omlægge din biavl til økologisk drift, har du mulighed for at have op til 2 bistader til eget
brug. Du må ikke både have økologiske bier og bier til eget brug. ”Eget brug” betyder, at du ikke må sælge hon-
ning fra bistaderne. Du skal altid indberette bier til eget brug i Fællesskemaet. Du kan læse mere om ansøgnings-
procedure i afsnit 21.10.
842
843
KFO, artikel 41, stk. 1 jf. RFO, artikel 22, stk. 1, litra a
KFO, artikel 17, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
173
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0174.png
Ikke-økologiske bier i bestøvningsøjemed
At have bier i ”bestøvningsøjemed” kan være relevant for dig, hvis:
du enten har flere end 2 bistader, men ikke har mulighed for at opstille dem på arealer godkendt til økologisk
biavl eller
du både har økologiske bier og bier, der er opstillet på arealer, der ikke kan godkendes til økologisk biavl.
Hvis du ønsker at have bier til bestøvning, skal du søge om dispensation til at have ikke-økologiske bier i bestøv-
ningsøjemed. Muligheden er mest relevant for dig, der har økologiske bifamilier og gerne vil fortsætte med de
ikke-økologiske bifamilier, som ikke kan godkendes til økologi på grund af deres placering.
Når du har bier i bestøvningsøjemed, skal alle andre regler for økologisk biavl end deres placering overholdes,
herunder fodring med økologisk sukker. Honningen fra de bier, du holder i bestøvningsøjemed, må du ikke sælge
som økologisk
844
.
Send en mail med oplysninger om dine bier til
[email protected],
hvis du gerne vil have dem i bestøv-
ningsøjemed.
Samtidig drift
Hvis du har mere end 2 bistader på din økologiske bedrift og ikke har mulighed for at omlægge dem til økologisk
drift eller ikke ønsker at holde dem i bestøvningsøjemed, skal du søge om tilladelse til samtidig drift. På grund af
reglerne for parallelavl, kan du ikke få tilladelse til samtidig drift, hvis du samtidig har økologiske bier. Du kan læse
mere om ansøgningsprocedure og om betingelser for samtidig drift i kapitel 4.
29.2
Godkendelse af bigårdens placering
Hvert år skal du indberette bigårdens nøjagtige placering i Tast selv-service.
Du får bigårdens placering godkendt, hvis den falder inden for de godkendte områder for økologisk biavl
845
. Kort-
lægningen af de godkendte områder, er afhængig af det årlige sædskifte på markerne. Bigårdens placering kan
derfor først godkendes efter fristen for indberetning i Fælleskemaet den 17. april, hvor alle landmænd indberetter
deres markplaner for det indeværende år. Efter tidsfristen får du et brev primo maj i din Tast selv-service ind-
bakke om din placering er godkendt eller afvist
846
. Se mere om elektroniske breve på Tast selv i bilag 10.
Et opdateret kort over arealer, der er godkendt til økologisk biavl, bliver offentliggjort på Landbrugsstyrelsens
hjemmeside primo maj.
Et kort over områder, der var godkendt til økologisk biavl i 2017, 2018 og 2019
kan ses
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Bemærk at kortet bliver opdateret på baggrund af den fælles indberetning i
2020 og det endelige kort for 2020/2021 først er klar primo maj 2020.
I tilfælde af, at din placering bliver afvist, fordi den falder uden for de godkendte områder, har du 5 hverdage, efter
modtagelse af afslaget, til at flytte dine bistader til godkendte placeringer. Hvis du flytter dem skal du huske at op-
datere dit
”Økologisk Biavl” skema i Tast selv-service.
Staderne må stå i et ikke-godkendt område, mens du finder
en ny placering, uden at staderne skal genomlægges. De må også stå i et ikke-godkendt område uden for træk-
sæsonen.
Hvis du vælger ikke at ansøge om godkendelse af en ny placering inden for 5 hverdage, skal bistaderne genom-
lægges. Genomlægningen kan først påbegyndes den dato, hvor bistaderne flyttes til en godkendt placering, og
bistadet er først økologiske igen 12 måneder efter genomlægningens påbegyndelse. Du skal søge dispensation til
at holde de ikke-økologiske bier i bestøvningsøjemed, se afsnit 29.1.2.
844
845
846
KFO, artikel 41, stk. 1 jf. RFO, artikel 22, stk. 1, litra a
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ix
Økologibekg., § 68
174
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0175.png
Du må kun flytte bistaderne fra den godkendte placering uden for træksæsonen eller, når der ikke er nogen blom-
string i det område, hvor bistaderne står. I træksæsonen, må du dog gerne flytte bistaderne mellem placeringer,
som er godkendte af Landbrugsstyrelsen. Flytninger af bistader skal skrives i logbogen.
29.3
Biernes oprindelse
Bierne skal fortrinsvis være af de europæiske racer af den almindelige honningbi (Apis
mellifera)
og lokale økoty-
per af denne
847
.
Ved fornyelse af bigårde kan 10 % per år af bidronningerne og sværmene udskiftes med ikke-økologiske bidron-
ninger og sværme i den økologiske produktionsenhed*, forudsat at bidronningerne og sværmene anbringes i sta-
der med voks der stammer fra økologiske produktionsenheder*. De 10 % kan indsættes uden genomlægning*
848
.
Du må ikke klippe dronningernes vinger
849
.
29.4
Omlægning
Du kan omlægge dine ikke-økologiske bifamilier til økologisk biavl. Omlægningsperioden* er et år. Du kan først
sælge honningen som økologisk, når dette år er gået
850
.
Du skal udskifte voksen til økologisk voks i omlægningsperioden*
851
.
Du kan straks producere økologisk honning, hvis du køber økologiske bier fra en autoriseret økologisk biavler og
placerer dem i et godkendt område.
29.5
Bistader, tavler og voks
Bistaderne, som du bruger i biavlen, skal hovedsageligt bestå af naturlige materialer. Du skal selv dokumentere,
at andelen af naturlige materialer i bistadet udgør mindst 50 % af bistadets samlede vægt. Dette gøres eksempel-
vis ved en vægtopgørelse af bistadets enkelte dele, opdelt i ikke-naturligt og naturligt materiale
852
.
Rammer og andre materialer, du bruger inde i bistadet, skal bestå udelukkende af naturlige materialer.
Under udtagning og flytning af tavler er det ikke tilladt at bruge kemiske syntetiske afskrækningsmidler
853
.
Voks til nye tavler skal stamme fra økologiske enheder medmindre der ikke er tilstrækkelig økologisk voks på
markedet. I dette tilfælde kan du bruge ikke-økologisk voks
854
. Du skal kunne vise dokumentation for, at den ikke-
økologiske voks er ren, ved kontrolbesøg.
847
848
849
850
851
852
853
854
KFO, artikel 8, stk. 2
KFO, artikel 9, stk. 5
KFO, artikel 18, stk. 3
KFO, artikel 38, stk. 3
KFO, artikel 38, stk. 5
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. x
KFO, artikel 13, stk. 6
KFO, artikel 44
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
175
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0176.png
29.6
Adskillelse af økologisk og ikke-økologisk produktion
Har du både, økologiske bier og ikke-økologiske bier i bestøvningsøjemed i din produktion, er det vigtigt, at holde
honning, voks, bistader materiale, tavler, redskaber m.m., adskilt
855
. Du skal kunne dokumentere, hvilke produkter
og redskaber, der hører til din økologiske produktion og hvilke der hører til din ikke-økologiske produktion.
Når du fremstiller, transporterer, og opbevarer produkter med forskellig status, skal du sikre, at der altid er klar
fysisk adskillelse mellem den høstede honning (og andre biavls produkter). Du skal derfor placere, udforme, vedli-
geholde, rengøre, skilte samt mærke, lagre og anlæg, så der er en klar adskillelse mellem produkter med forskel-
lige status.
Det er muligt at brug samme, f.eks. tavler eller slynge, til både økologisk og ikke-økologisk honning produktion
men det kræver at materialerne er grundigt rengjort efter de er anvendt i en ikke-økologisk produktion. Rengørin-
gen skal fremgå i din logbog.
29.7
Fodring
Fodring af bifamilier er kun tilladt, hvis det, på grund af de klimatiske forhold
856
eller svigtende fødekilder
857
, er
nødvendigt for deres overlevelse. Hvis du fodrer dine bifamilier, skal du opdatere din logbog med oplysninger om
fodring på stadeniveau: Hvad du fodrer med, hvor meget du giver dem, samt dato for fodringen. Hvis der er behov
for at fodre i træksæsonen pga. for eksempel tørke, er det vigtigt, at det også fremgår af logbogen. Du må fodre
bierne med økologisk sukker.
Dette gælder også for småfamilier.
Du skal efterlade bifamilierne med tilstrækkelig honning og pollen til, at de kan overvintre
858
. Alternativ kan du
fodre bierne med økologisk sukker
859
.
29.8
Slyngning
Du må ikke medtage tavler med yngel, når du slynger honning
860
. Når du høster honning, må du ikke anvende en
metode, der medfører at bierne slås ihjel
861
.
29.9
Sygdomsforebyggelse og behandling
Til rengøring og desinficering af rammer, stader og tavler må du bruge natriumhydroxid
862
og fysiske behandlin-
ger, som damp eller direkte ild
863
.
855
856
857
858
859
860
861
862
863
RFO, artikel 11 og Økologibekg., §6
KFO, artikel 19, stk. 3
KFO, artikel 47, litra d
KFO, artikel 19, stk. 3
KFO, artikel 19, stk. 3
KFO, artikel 13, stk. 7
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. xi
KFO, artikel 25, stk. 1.
KFO, artikel 25, stk. 2
176
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0177.png
Til bekæmpelse af varroa mider må du bruge
864
:
-
Myresyre, mælkesyre, eddikesyre og oxalsyre.
-
Mentol, thymol, eukalyptol og kamfer.
Du må kun slå droneyngel ihjel som led i bekæmpelse af varroa mider
865
.
Hvis bifamilierne, på trods af forebyggende foranstaltninger, bliver syge, skal du sørge for, at de bliver behandlet
omgående og om nødvendigt i isolerede bigårde
866
. Behandlinger skal noteres i logbogen. I tilfælde, hvor det er
nødvendigt at behandle bifamilierne med veterinærmedicin, skal de omfattede bifamilier genomlægges. Perioden
for genomlægning* er et år.
Du må bruge godkendte bekæmpelsesmidler mod gnavere (rodenticider) i fælder og andre egnede produkter i
bilag 2, hvis du har behov for at beskytte dine rammer, stader og tavler mod skadedyr
867
.
29.10 Krav til registrering
Du skal føre en logbog for hver bigård. Logbogen skal indeholde følgende oplysninger:
Identifikation af de enkelte stader
Fodring: produkt, datoer, mængder i de stader hvor det er brugt
Datoer for indsamling af honningmagasiner og for slyngning
Vægtopgørelse af stademateriale, opdelt i ikke-naturligt og naturligt materiale
Forebyggelse og behandling af sygdomme i de enkelte bistader, herunder dato for behandling, oplysning om
diagnose, tilbageholdelsestider*, behandlingsmetode og dyrlægerecepter og dosering. Se afsnit 21.8
Dato for eventuelle flytning og baggrund for flytning
Du skal også føre et regnskab over alle ind- og udgående produkter, se kapitel 8.
29.11 Høj dødelighed blandt bierne
Hvis der er høj dødelighed blandt bierne, som følge af sundhedsmæssige forhold eller en katastrofesituation, og
du ikke kan skaffe økologiske bifamilier, kan du søge om tilladelse* til at indsætte ikke-økologiske bifamilier, uden
at skulle genomlægge staderne.
Ansøgningen skal sendes til Landbrugsstyrelsen, og du skal have modtaget tilladelsen, inden du indkøber de
ikke-økologiske erstatningsfamilier. Får du tilladelsen, skal du gemme den og kunne vise den på kontrolbesøg
868
.
864
865
866
867
868
KFO, artikel 25, stk. 2
KFO, artikel 25, stk. 3
KFO, artikel 25, stk. 4
KFO, artikel 25, stk. 1
KFO, artikel 47, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
177
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0178.png
30. Økologisk kaninhold
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af kaniner på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår de
krav og retningslinjer til fodring, staldforhold, udeforhold og afgræsning, der gælder for økologiske kaniner. Ud-
gangspunktet er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov
er opfyldt i din besætning
869
.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold såsom omlægningstider*, etablering af besætninger og indsæt-
telse af dyr i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel 32.
30.1
Fodring af økologiske kaniner
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
870
. Du skal som udgangspunkt fodre dine økologiske dyr
med økologisk foder
871
, eget omlægningsfoder*
872
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder fra
dine egne 1. års omlægningsmarker. Du skal basere fodringen på størst mulig udnyttelse af din bedrifts græsare-
aler
873
. I græsningssæsonen skal det ske ved afgræsning af markerne, og i den øvrige del af året ved at tildele
grovfoder til dyrene. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års omlægningsmarker)
kan udgøre en andel af foderrationen
874
. Du må ikke bruge ikke-økologiske fodermidler af landbrugsoprindelse
875
.
Du må dog bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i forhold til kvægets foderration i tørstof
per år. I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser* til at
bruge ikke-økologisk foder.
Mindst 60 % af foderet skal komme fra din egen bedrift. Hvis du ikke kan opfylde 60 % kravet, kan du bruge foder,
der er produceret i samme region
876
. Danmark betragtes som én region.
Hvis du bruger indkøbt omlægningsfoder* eller foder fra dine egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrø-
der og proteinafgrøder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderrationen frem-
går
877
.
Tabel 30.1 viser de krævede eller tilladte andele af forskellige fodertyper til drøvtyggere. Du kan læse mere om
retningslinjerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
869
870
871
872
873
874
875
876
877
RFO, artikel 5, litra h og artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og evt. RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii (ernæringsmæssige behov)
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. led
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. i og KFO, artikel 20, stk. 2, 1. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 76, litra d
178
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0179.png
TABEL 30.1.
Fodring af økologiske kaniner
Foder fra marker
under omlægning*
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Foder af landbrugsop-
rindelse skal være øko-
logisk og mindst 60 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion (Danmark)
878
.
Ikke-økologisk foder
Du kan bruge op til
Grovfoder
Minimum 60 % per dyr
per dag, dog minimum
50 % for dyr i de første
8 uger af laktationen
882
.
Du må bruge 100 %
1 % ikke-økologiske ur- omlægningsfoder*, hvis
det er produceret på
ter, krydderier og me-
din egen bedrift.
lasse, for eksempel
som bindemidler i mi-
neralblandinger og slik- Du må bruge indkøbt
sten
879
.
omlægningsfoder* op til
30 %
880
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og prote-
inafgrøder
881
.
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
30.1.1 Brug af omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
883
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på dine egne marker eller på mar-
ker, hvor du har lejet græsningsret. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr per ka-
lenderår
884
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år. Det gælder marker med flerårige
afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år
885
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser at de tilladte andele er over-
holdt
886
.
Andelen af omlægningsfoder* beregnes per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
887
.
878
879
880
881
882
883
884
885
886
887
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-iii
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 20, stk. 2
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 21, stk. 3
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
179
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0180.png
Du kan også bruge marker med omlægningsafgrøder* og 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder til af-
græsning for dine dyr. Du skal sørge for, at tilladte andele i den samlede fodring per dyr per kalenderår bliver
overholdt
888
.
30.1.2 Tildeling af grovfoder
Produktionssystemet til kaniner skal være baseret på størst mulig anvendelse af græsningsarealer. Kaniner skal
have adgang til græsningsarealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det.
Der skal gives grovfoder i form af hø og eventuelt suppleres med grøntfoder/grøntsager eller halm, når friskt græs
ikke er tilgængeligt. Derudover skal kaniner have daglig adgang til gnave- og beskæftigelsesmateriale
889
, for ek-
sempel grene med bark.
Mindst 60 % af den daglige foderration på tørstofbasis, skal være friskt eller tørret grovfoder
890
. Du må nedsætte
andelen til mindst 50 % til lakterende dyr i de første 8 uger af laktationen
891
.
Hvis du ikke har tilstrækkeligt grovfoder til dine dyr, må du medregne grøntfoder og grøntsager i opgørelsen af
grovfoderandelen. Du skal opgøre tørstofmængden af grovfoderet per dyr per dag i en foderplan eller anden form
for opgørelse. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå af planen
892
.
Du kan som udgangspunkt ikke anse kravet om 60 % grovfoder i den daglige foderration som opfyldt, hvis du til-
deler kraftfoder, korn eller andet foder med lav strukturværdi ad libitum. Ved ad libitum fodring forstås, at dyrene
har fri adgang til foderet.
Har ungerne fri adgang til grovfoder i mælkefodringsperioden, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre en
bestemt andel af den samlede foderration.
30.1.3 Mælkefodring
Kaniner unger skal have modermælk indtil fravænning, og i mindst 8 uger
893
.
Moderdyr med afkom skal gå sammen i mindst 8 uger
894
888
889
890
891
892
893
894
KFO, artikel 21, stk. 1 og 2
Økologibekg., § 55
Økologibekg., § 56
KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
Økologibekg., § 54
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii
180
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0181.png
30.1.4 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og andelen af grovfoder i fodringen
895
.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
Du skal opgøre følgende per dag:
Grovfoderandelen i den daglige foderration på tørstofbasis
896
. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå.
Hvis denne oplysning fremgår af din normale foderplan, og hvis du ajourfører foderplanen hver gang, du skifter
fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse.
Du skal opgøre følgende per kalenderår
897
:
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højest 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk
oprindelse
898
.
Bruger du udelukkende økologisk foder og omlægningsfoder* produceret på din egen bedrift, behøver du kun at
udarbejde en oversigt/liste over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde. Den daglige grovfo-
derandel efter mælkefodringsperioden skal tydeligt fremgå af listen.
30.1.5 Foderblandinger til kaniner
Foderblandinger, som indeholder en andel af økologiske fodermidler eller omlægningsfodermidler, kan sælges
med betegnelsen "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og
(EF) nr. 889/2008"
899
.
I en foderblanding, som er mærket økologisk, er mindst 95 % af tørstoffet og alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse økologiske
900
.
Selvom foderet er mærket økologisk, skal du altid være opmærksom
på at kontrollere indholdsdeklarationen for at sikre dig, at produktet
ikke indeholder ikke-økologiske fodermidler, som ikke må opfodres til
kaniner.
Betegnelsen ”kan anvendes i økologisk produktion…” bruges også på produkter til svin og fjerkræ, hvor produktet
må indeholde en mindre andel ikke-økologisk proteinfoder, men disse produkter må ikke anvendes til kaniner.
Når du køber vitamin- og mineralblandinger til kaniner, skal du sikre dig, at de ikke indeholder ikke-økologiske
fodermidler som klid og strømel, da du ikke må bruge det til økologiske kaniner
901
.
895
896
897
898
899
900
901
KFO, artikel 76, litra d
KFO, artikel 76, litra d, jf. KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 22, litra b, nr. iii
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 60, stk. 1, litra c og RFO, artikel 23, stk. 1 og stk. 4, litra a, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii og KFO, artikel 22, litra a, b, d og/eller g
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
181
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0182.png
30.1.6 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I bilag 6, tabelafsnit 1, i denne vejledning kan du finde en liste med de fodermidler af mineralsk oprindelse, du må
bruge i foder til økologiske kaniner
902
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du ikke
bruge og/eller opbevare på din økologiske bedrift
903
.
30.1.7 Tilsætningsstoffer i foder
Du kan se en liste over de tilsætningsstoffer, der må bruges i foder til økologiske kaniner i bilag 6, tabelafsnit 4.
Du må ikke bruge produkter med tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste
904
. Det gælder for eksempel
aminosyrer og andre vitaminer end A, D og E.
Du må kun opbevare foderstoffer på din økologiske bedrift, der indeholder de tilladte fodertilsætningsstoffer
905
, i
bilag 6, tabelafsnit 3.
Ved brug af tilladte fodertilsætningsstoffer skal du overholde de generelle foderstofregler.
Du må bruge syntetiske A-, D- og E-vitaminer til økologiske kaniner
906
. Vitaminerne må ikke være produceret af
eller ved hjælp af GMO*
907
.
Specielle foderprodukter, for eksempel elektrolytter, calcium- og ketoseprodukter m.m., indeholder ofte stoffer, du
ikke må bruge til fodring af økologiske dyr. Også her gælder det, at du kun må bruge produkter, der udelukkende
indeholder foderstoffer, der er økologiske eller fremgår af bilag 6, og ikke er produceret ved hjælp af GMO*
908
.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer og
mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsætnin-
gen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til øko-
logiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drikke-
vand uden tilsætning ved siden af.
30.1.8 Forbud mod GMO
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede orga-
nismer (GMO*) i økologisk jordbrugsproduktion
909
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav
910
.
Produkter mærket med:
”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008”, er GMO*-fri,
og det er ikke nødvendigt med yderligere dokumentation.
Det skal klart og tydeligt fremgå på foderstofdeklarationer, om foderstoffet indeholder GMO*. Det betyder, at du
ikke må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/eller indeholder GMO*
911
.
902
903
904
905
906
907
908
909
910
911
KFO, artikel 22, litra d og bilag VI, del 1
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel, 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 22
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 4, litra a, nr. iii
RFO, artikel 9, stk. 2
182
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0183.png
Du skal være opmærksom på, at foderstoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke fo-
rekommer GMO* i slutproduktet ikke er omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter, ketosepa-
sta eller vitaminblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at pro-
duktet ikke indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
912
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller
fakturaen. Du kan også finde en blanket til
sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemme-
side. Du skal altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved
kontrolbesøg
913
.
30.2
Staldforhold
Du skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov bliver opfyldt, gennem op-
drætsmetoder og staldforhold.
For at sikre dette, skal du blandt andet sørge for, at:
Alle dyr har mulighed for at bevæge sig frit, og deres naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses
914
.
Alle dyr har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand
915
.
Der ikke er monteret elektrisk elhegn, strømførende tråde eller lignende i stalden
916
.
Alle dyr kan holde sig rene og foretage hud-, hår- og pelspleje
917
.
Dyr, der føder på stald, har et tørt og velstrøet areal til rådighed, hvor de kan bevæge sig frit og uforstyrret
918
.
Produktionen skal fortrinsvis bygge på robuste racer, der er tilpasset udendørsforholdene
919
.
Alle dyr skal have adgang til et indendørsareal, inklusiv adgang til et mørkt gemmested.
Kaniner skal holdes i grupper
920
. Det er muligt at holde kaniner enkeltvis, såfremt det kun berører enkelte dyr og
er begrundet i sikkerheds-, velfærds- eller veterinærhensyn. Hvis kaniner holdes enkeltvis, skal de kunne se og
røre andre kaniner. Du skal notere årsagen og perioden i din logbog for husdyrproduktion
921
.
Alle kaniner skal have adgang til en hævet platform, hvor de kan sidde enten indenfor eller udenfor
922
. Drægtige
og diegivende kaniner skal have adgang til redebygningsmateriale, som for eksempel halm, hø eller andet egnet
naturmateriale
923
.
Du skal sørge for rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i staldbygningerne. Du skal sikre, at luftcirkulation,
støvniveau, temperatur, relativ luftfugtighed og gaskoncentration holdes indenfor grænser, der ikke er til gene for
dyrene. Det skal du gøre ved korrekt isolering, opvarmning og ventilation i bygningerne
924
. Du skal også sørge
for, at der ikke er inventar eller andet, som dyrene kan komme til skade på, både i stalden og i marken
925
.
912
913
914
915
916
917
918
919
920
921
922
923
924
925
RFO, artikel 9, stk. 3
KFO, artikel 66, stk 1, litra b jf. evt. artikel 76, stk. 1, litra b jf. Økologibekg., § 23
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
Økologibekg § 48, stk. 2
Økologibekg § 51
Økologibekg.§ 51, stk. 2
Økologibekg § 52, stk. 4
Økologibekg § 52, stk. 5
KFO, artikel 10, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. i.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
183
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0184.png
30.2.1 Arealkrav
Du skal ved en passende belægningsgrad i stalden sikre dyrenes komfort, velvære og behov under hensyntagen
til race, køn og alder. Du skal sørge for dyrenes velfærd ved at tilbyde dem arealer, der er så store, at de kan stå
naturligt, lægge og rejse sig uhindret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger og lave alle natur-
lige bevægelser
926
.
Alle kaniner skal have adgang til et indendørsareal, inklusiv adgang til et mørkt gemmested, med en minimums-
højde på 45 cm. Indendørsarealet skal være stort nok til, at kaninen kan ligge fuldt udstrakt. Dine stalde skal som
minimum opfylde arealkravene
927
i tabel 30.2.
TABEL 30.2.
Mindste indendørsareal for kaniner
Indendørs areal (også for mobile huse)
(det nettoareal, som dyrene altid skal have til rådighed - hvile og opholdsareal) m
2
/dyr
Voksne kaniner**, over 4 kg
Slagtekaniner***
** Voksne kaniner: hanner samt drægtige og diegivende hunkaniner.
*** Slagtekaniner: op til 6 måneder.
0,4
0,15
30.2.2 Lejeareal og strøelse
Alle dyr skal have adgang til et bekvemt, rent og tørt hvileområde med tilstrækkelig størrelse
928
. Bunden skal
være fast og ikke spaltet. Underlaget og strøelsen skal sikre dyret mod trykskader og hårafslidninger. Dyrene skal
generelt fremtræde rene, tørre og uden sår, skader og hårafslidninger
929
.
For at opfylde dette skal du som minimum sørge for, at:
Lejearealet og adgangen hertil er indrettet, så også de lavest-rangerende dyr får adgang til arealet. Lejearealet
er velforsynet med ren og tør strøelse som for eksempel halm eller andet egnet naturligt materiale. Du kan
bruge både økologisk og ikke-økologisk strøelse. Du må kun tilsætte de produkter til strøelsen, der er nævnt i
bilag 1.
Strøelsesmængden er tilstrækkelig til, at lejet, uanset underlag, altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop.
30.2.3 Opmåling af stalde
Du måler arealer fra inderside til inderside af inventar. Vægge måler du fra inderside til inderside.
Nettoarealet er det areal, som dyrene til hver en tid har til rådighed. Det vil sige, at du skal fratrække arealer, hvor
der står eller hænger inventar (vand/fodertrug) og stolper, så dyrene ikke kan ligge der.
30.2.4 Rengøring og skadedyrsbekæmpelse i stalde og løbegårde
Om nødvendigt skal stalde, løbegårde, udstyr og redskaber renses og desinficeres for at undgå infektion og ud-
vikling af sygdomme. Afføring, urin og levnet eller spredt foder skal fjernes ofte for at mindske lugten og for at
undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere
930
.
926
927
928
929
930
KFO, artikel 10, stk. 3
Økologibekg. § 52 stk 1 og § 52 stk. 2
Økologibekg. § 52, stk. 3
KFO, artikel 11, stk. 2
KFO, artikel 23, stk. 4
184
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0185.png
Du må bruge de produkter, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 4, til rengøring og desinfektion af stalde, folde, ud-
styr og redskaber
931
.
Har du problemer med skadedyr i staldene
932
, har du følgende muligheder:
Rotter. Du skal kontakte kommunens tekniske forvaltning. De foretager rottebekæmpelse efter gældende lov-
givning.
Mus kan bekæmpes med midler godkendt til bekæmpelse af gnavere (rodenticider) i fælder.
Fluer og andre insekter kan bekæmpes med mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller
rovfluer. Desuden må produkter i bilag 2 bruges, hvis de er godkendt til brug indendørs.
30.3
Udeforhold
Kaniner skal have permanent adgang til udendørsarealer
933
.
Ved brug af mobile huse, skal udearealet have en minimum længde på 1,8 meter og et minimum areal på 2,5 m
2
934
. Man kan vælge at have net i bunden af udearealet for at beskytte mod rovdyr og sikre mod at dyrene graver
sig ud. Det anbefales at maskerne på nettet er ca. 4x4 cm.
Udendørs arealer kan være delvist overdækkede
935
, dog højst 50 % og kaniner skal kunne stå oprejst, uden at
ørene rører toppen af overdækningen
936
.
Udendørsarealet skal som minimum opfylde arealkravene
937
i tabel 30.3
TABEL 30.3.
Mindste udendørsareal for kaniner
Udendørsareal
(græsareal) m /dyr
Voksne kaniner**, under 4 kg
Voksne kaniner**, over 4 kg
Slagtekaniner***
5
5
5
2
Udendørs areal i mobile huse
(græsareal) m
2
/dyr
2,5
3,0
0,4
** Voksne kaniner: hanner samt drægtige og diegivende hunkaniner.
*** Slagtekaniner: op til 6 måneder.
I kapitel 23 kan du finde retningslinjer for afgræsning af særlige arealer, som omlægningsmarker, lejet græsnings-
ret og samgræsningsarealer.
Du skal dagligt tilse alle dyr på udearealerne og sikre, at de til hver en tid har adgang til frisk drikkevand
938
.
931
932
933
934
935
936
937
938
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag II
Økologibekg. § 53
Økologibekg. § 53, stk. 3
Økologibekg. § 53, stk. 4
Økologibekg. § 53, stk. 5
Økologibekg. § 53 stk. 1 og § 53 stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
185
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0186.png
30.3.1 Afgræsning
Kaniner er planteædere, og deres primære fødekilde er græs. Denne naturlige adfærd skal de have mulighed for
at udføre, når de klimatiske forhold tillader det
939
. Ved afgræsning forstås, at dyrene har et optag af frisk, afbidt
græs. Det er ikke tilstrækkeligt, at du fodrer med høstet græs eller andet grovfoder i en fold. Afgræsning skal
fremgå af foderplanen eller foderoversigten.
Du skal tilrettelægge den daglige drift, for eksempel fodring og adgang til drikkevand, så du sikrer, at alle dyr af-
græsser tilstrækkeligt.
Du skal undgå, at græsarealerne bliver overgræsset eller opgravet
940
.
Du skal sikre, at græsningsarealerne er tilpasset dyrenes foderbehov
941
. Der må gerne tildeles supplerende foder.
939
940
941
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og Økologibekg.§ 56 stk. 1.
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii, 1. pkt
186
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0187.png
31. Økologisk hjortehold
I dette kapitel finder du vejledning om reglerne for hold af hjortedyr på økologiske bedrifter. Kapitlet gennemgår
de krav og retningslinjer til fodring, udeforhold og afgræsning, der gælder for økologiske hjortedyr. Udgangspunk-
tet er, at du skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er opfyldt i
din besætning
942
.
Du finder generelle oplysninger om husdyrhold såsom omlægningstider*, etablering af besætninger og indsæt-
telse af dyr i kapitel 21 og kapitel 22 og om behandling af syge dyr i kapitel 32.
31.1
Oprindelse og indsættelse af hjortedyr
Økologiske hjortedyr skal være født og opdrættet på økologiske bedrifter. Når du vælger stamdyr skal du tage
hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets omgivelser, deres levedygtighed og modstandsdygtighed overfor
sygdomme
943
. Det er kun dådyr og krondyr som kan omlægges til økologi
944
. Ønsker du at opdrætte hjortedyr
som ikke traditionelt holdes som husdyr, skal du ansøge Fødevarestyrelsen om tilladelse*
945
.
31.1.1 Indsættelse af ikke-økologiske hjortedyr
Hvis der ikke er økologiske dyr til rådighed må du gerne indsætte ikke-økologiske hjortedyr på din økologiske be-
drift, til avlsformål
946
.
Ved fornyelse af den naturlige vækst må der indsættes ikke-økologiske
hundyr som ikke har født efter følgende regler:
-
-
Højst 10% af de voksne hjortedyr i din eksisterende besætning.
Har du mindre end 10 hjortedyr, må du kun indsætte 1 dyr per år
Ved betydelig udvidelse, udskiftning af hjorteart, samt udvikling af en ny husdyrproduktionsgren, kan du efter an-
søgning* og godkendelse hos Landbrugsstyrelsen, få tilladelse* til at indsætte op til 40% af de voksne hjortedyr i
din besætning.
For ikke-økologiske hjortedyr, eller hjortedyr under omlægning*, er omlægningstiden*:
Dådyr, 6 måneder
Krondyr, 12 måneder
947
, og altid mindst tre fjerdedel af deres levetid som økologisk, før du kan sælge, eller
slagte kronhjorte med økologistatus.
942
943
944
945
946
947
RFO, artikel 5, litra h og artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
Økologibekg., §57
Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr, §6
Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr, §6, stk 2.
Økologibekg., §58
Økologibekg., §59
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
187
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0188.png
Ved genomlægning* følges de samme regler
948
.
Hvis du etablere en besætning for første gang, skal ikke-økologiske kalve, så snart de er vænnet fra, opdrættes
efter reglerne for økologisk produktion. Kalvene skal være under 6 måneder gamle, når de indsættes i flokken.
Af hensyn til hjortedyrenes adfærdsmæssige behov er den mindst mulige flokstørrelse du kan omlægge til økolo-
gisk, 1 hjort med 4 hinder eller dåer
949
.
31.2
Fodring af økologiske hjortedyr
Foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov
950
. Du skal som udgangspunkt fodre dine økologiske dyr
med økologisk foder
951
, eget omlægningsfoder*
952
(dvs. foder høstet på 2. års omlægningsmarker) eller foder fra
dine egne 1. års omlægningsmarker. Du skal basere fodringen på størst mulig udnyttelse af din bedrifts græsare-
aler
953
. I græsningssæsonen skal det ske ved afgræsning af markerne, og i den øvrige del af året ved at tildele
grovfoder til dyrene. Indkøbt omlægningsfoder* (dvs. foder høstet på andre bedrifters 2.års omlægningsmarker)
kan udgøre en andel af foderrationen
954
. Du må ikke bruge ikke-økologiske fodermidler af landbrugsoprindelse
955
.
Du må dog bruge op til 1 % ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i forhold til kvægets foderration i tørstof
per år. I tilfælde af katastrofesituationer kan Landbrugsstyrelsen give enkeltstående, midlertidige tilladelser* til at
bruge ikke-økologisk foder.
Mindst 60 % af foderet skal komme fra din egen bedrift. Hvis du ikke kan opfylde 60 % kravet, kan du bruge foder,
der er produceret i samme region
956
. Danmark betragtes som én region.
Hvis du bruger indkøbt omlægningsfoder* eller foder fra dine egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrø-
der og proteinafgrøder i fodringen, skal du lave en foderplan, hvor de forskellige andele af foderrationen frem-
går
957
.
Tabel 31.1 viser de krævede eller tilladte andele af forskellige fodertyper til drøvtyggere. Du kan læse mere om
retningslinjerne for brug af de forskellige fodertyper i de efterfølgende afsnit.
948
949
950
951
952
953
954
955
956
957
Økologibekg., §59, stk. 2
Økologibekg., §60
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og evt. RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii (ernæringsmæssige behov)
KFO, artikel 21, stk. 1, 2. led
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. i og KFO, artikel 20, stk. 2, 1. pkt.
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 76, litra d
188
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0189.png
TABEL 31.1.
Fodring af økologiske hjortedyr
Foder fra marker
under omlægning*
Fodertype
Mængde**
Økologisk foder
Foder af landbrugsop-
rindelse skal være øko-
logisk og mindst 60 %
skal komme fra din
egen bedrift eller være
produceret i samme re-
gion (Danmark)
958
.
Ikke-økologisk foder
Du kan bruge op til
Grovfoder
Minimum 60 % tørstof
per dyr per dag skal
være grovfoder, frisk
eller tørret foder eller
ensilage
962
.
Minimum 50 % grovfo-
der til dyr i de første 3
måneder af laktatio-
nen
963
.
Du må bruge 100 %
1 % ikke-økologiske ur- omlægningsfoder*, hvis
det er produceret på
ter, krydderier og me-
din egen bedrift.
lasse, for eksempel
som bindemidler i mi-
neralblandinger og slik- Du må bruge indkøbt
sten
959
.
omlægningsfoder* op til
30 %
960
Der kan indgå op til 20
% foder fra bedriftens
egne 1. års omlæg-
ningsmarker med fler-
årige afgrøder og prote-
inafgrøder
961
.
** De angivne procenter regnes på baggrund af foderets tørstofindhold.
31.2.1 Brug af omlægningsfoder
Omlægningsfoder* kaldes foder der er produceret af en omlægningsafgrøde*, dvs. en afgrøde, der er høstet tid-
ligst 12 måneder efter påbegyndt omlægning* (altså fra en 2. års omlægningsmark)
964
.
Du må fodre med 100 % omlægningsfoder*, hvis omlægningsfoderet er dyrket på dine egne marker eller på mar-
ker, hvor du har lejet græsningsret. Du må lade indkøbt omlægningsfoder* indgå med op til 30 % per dyr per ka-
lenderår
965
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret hos en ikke-økolog.
Du må bruge visse foderafgrøder fra dine egne 1. års omlægningsmarker og fra 1. års omlægningsmarker med
lejet græsningsret med op til 20 % af den samlede foderration per dyr per år. Det gælder marker med flerårige
afgrøder, for eksempel græs og lucerne. Derudover gælder det marker med proteinafgrøder, som ærter, heste-
bønner, lupin, vikke og soja, der er sået efter marken er begyndt omlægning*. Det er en forudsætning, at marken
ikke har været en del af din økologiske bedrift i de seneste 5 år
966
. Se afsnit 23.4.2, hvis du har lejet græsningsret
hos en ikke-økolog.
Det er en betingelse for brug af indkøbt omlægningsfoder* og foder fra 1. års omlægningsmarker med flerårige
afgrøder og proteinafgrøder, at du udarbejder og ajourfører en foderplan, der viser at de tilladte andele er over-
holdt
967
.
958
959
960
961
962
963
964
965
966
967
RFO, artikel 5, litra k og KFO, artikel 19, stk. 1
KFO, artikel 22, litra a, nr. i-iii
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
Økologibekg., § 65
KFO, artikel 20, stk. 2
RFO, artikel 2, litra i
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
189
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0190.png
Andelen af omlægningsfoder* beregnes per kalenderår i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af vegetabilsk
oprindelse
968
.
Du kan også bruge marker med omlægningsafgrøder* og 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder til af-
græsning for dine dyr. Du skal sørge for, at tilladte andele i den samlede fodring per dyr per kalenderår bliver
overholdt
969
.
31.2.2 Tildeling af grovfoder
Mindst 60 % af den daglige ration på tørstofbasis skal være grovfoder, frisk eller tørret foder eller ensilage
970
. Du
kan nedsætte andelen til mindst 50 % til lakterende dyr i de første 3 måneder af laktationen
971
.
Du skal opgøre tørstofmængden af grovfoderet per dyr per dag i en foderplan eller anden form for opgørelse.
Græsoptag ved afgræsning skal fremgå af planen
972
.
Har kalve fri adgang til grovfoder i mælkefodringsperioden, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre en be-
stemt andel af den samlede foderration.
Kravet om 60 % grovfoder i den daglige foderration er ikke opfyldt, hvis du tildeler kraftfoder, korn eller andet fo-
der med lav strukturværdi ad libitum. Ved ad libitum fodring forstås, at dyrene har fri adgang til foderet.
31.2.3 Mælkefodring
Moderdyr med afkom skal gå sammen i mindst et døgn efter kælvning
973
. Mælkefodringsperioden for kalve er
mindst 6 måneder
974
. Du skal fodre dine hjortekalve med modermælk, undtagelsesvist naturlig mælk i mælkefod-
ringsperioden
975
. Du må bruge mælk fra dine egne dyr under omlægning* som økologisk til opfodring i din egen
besætning
976
.
Hvis du får behov for at bruge mælkeerstatning, skal det være en økologisk mælkeerstatning
977
.
31.2.4 Du skal lave en foderopgørelse
Du skal udarbejde og ajourføre en foderopgørelse* over, hvad du bruger af indkøbt omlægningsfoder*, foder fra
egne 1. års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og andelen af grovfoder i fodringen
978
.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen. Du kan bruge tørstofværdierne fra dine seneste analyse-
resultater eller de nyeste tabelværdier.
968
969
970
971
972
973
974
975
976
977
978
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 21, stk. 1 og 2
Økologibekg., § 65
KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk.1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii
Økologibekg., § 64
RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. vi og KFO, artikel 20, stk. 1
KFO, artikel 21, stk. 1
RFO, artikel 5, litra k
KFO, artikel 76, litra d
190
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0191.png
Du skal opgøre følgende per dag:
Grovfoderandelen i den daglige foderration på tørstofbasis
979
. Græsoptag ved afgræsning skal fremgå.
Hvis denne oplysning fremgår af din normale foderplan, og hvis du ajourfører foderplanen hver gang, du skifter
fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse.
Du skal opgøre følgende per kalenderår
980
:
Andelen af indkøbt omlægningsfoder* er højst 30 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af foder fra 1.års omlægningsmarker med flerårige afgrøder og proteinafgrøder er højest 20 % af tør-
stofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.
Andelen af ikke-økologiske urter, krydderier og melasse er højst 1 % af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk
oprindelse
981
.
Bruger du udelukkende økologisk foder og omlægningsfoder* produceret på din egen bedrift, behøver du kun at
udarbejde en oversigt/liste over de foderemner, som du bruger med angivelse af mængde. Den daglige grovfo-
derandel efter mælkefodringsperioden skal tydeligt fremgå af listen.
31.2.5 Foderblandinger til hjortedyr
Foderblandinger, som indeholder en andel af økologiske fodermidler eller omlægningsfodermidler, kan sælges
med betegnelsen "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og
(EF) nr. 889/2008"
982
.
I en foderblanding, som er mærket økologisk, er mindst 95 % af tørstoffet og alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse økologiske
983
.
Selvom foderet er mærket økologisk, skal du altid være opmærksom
på at kontrollere indholdsdeklarationen for at sikre dig, at produktet
ikke indeholder ikke-økologiske fodermidler, som ikke må opfodres til
hjortedyr.
Betegnelsen ”kan anvendes i økologisk produktion…” bruges også på produkter til svin og fjerkræ, hvor produktet
må indeholde en mindre andel ikke-økologisk proteinfoder, men disse produkter må ikke anvendes til hjortedyr.
Når du køber vitamin- og mineralblandinger til drøvtyggere, skal du sikre dig, at de ikke indeholder ikke-økologi-
ske fodermidler som klid og strømel, da du ikke må bruge det til økologiske hjortedyr
984
.
979
980
981
982
983
984
KFO, artikel 76, litra d, jf. KFO, artikel 20, stk. 2
KFO, artikel 21, stk. 3
KFO, artikel 22, litra b, nr. iii
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 60, stk. 1, litra c og RFO, artikel 23, stk. 1 og stk. 4, litra a, nr. ii
RFO, artikel 5, litra k og artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii og KFO, artikel 22, litra a, b, d og/eller g
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
191
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0192.png
31.2.6 Fodermidler af mineralsk oprindelse
I bilag 6, tabelafsnit 1, i denne vejledning kan du finde en liste med de fodermidler af mineralsk oprindelse, du må
bruge i foder til økologiske hjortedyr
985
. Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 1, må du
ikke bruge og/eller opbevare på din økologiske bedrift
986
.
31.2.7 Tilsætningsstoffer i foder
Du kan se en liste over de tilsætningsstoffer, der må bruges i foder til økologiske hjortedyr i bilag 6, tabelafsnit 4.
Du må ikke bruge produkter med tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste
987
. Det gælder for eksempel
aminosyrer og andre vitaminer end A, D og E.
Du må kun opbevare foderstoffer på din økologiske bedrift, der indeholder de tilladte fodertilsætningsstoffer
988
, i
bilag 6, tabelafsnit 3.
Ved brug af tilladte fodertilsætningsstoffer skal du overholde de generelle foderstofregler.
Du må bruge syntetiske A-, D- og E-vitaminer til økologiske hjortedyr
989
. Vitaminerne må ikke være produceret af
eller ved hjælp af GMO*
990
.
Specielle foderprodukter, for eksempel elektrolytter, calcium- og ketoseprodukter m.m., indeholder ofte stoffer, du
ikke må bruge til fodring af økologiske dyr. Også her gælder det, at du kun må bruge produkter, der udelukkende
indeholder foderstoffer, der er økologiske eller fremgår af bilag 6, og ikke er produceret ved hjælp af GMO*
991
.
Økologiske dyr skal altid have adgang til rent drikkevand. Du må tilsætte foderstoffer, for eksempel vitaminer og
mineraler, til dyrenes drikkevand, hvis brugen er i overensstemmelse med de generelle foderregler, og tilsætnin-
gen er i overensstemmelse med dyrenes fysiologiske behov med hensyn til næringsstoffer og vandoptag. Til øko-
logiske dyr skal vandet, efter tilsætning, fremstå som rent. Er det opfyldt, er det ikke nødvendigt at tilbyde drikke-
vand uden tilsætning ved siden af.
31.2.8 Forbud mod GMO
Du må ikke bruge foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede orga-
nismer (GMO*) i økologisk jordbrugsproduktion
992
. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav
993
.
Produkter mærket med: ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning
(EF) nr.
834/2007 og (EF) nr. 889/2008”, er GMO*-fri,
og det er ikke nødvendigt med yderligere dokumentation.
Det skal klart og tydeligt fremgå på foderstofdeklarationer, om foderstoffet indeholder GMO*. Det betyder, at du
ikke må bruge foderstoffer, der er mærket med, at de består af og/eller indeholder GMO*
994
.
985
986
987
988
989
990
991
992
993
994
KFO, artikel 22, litra d og bilag VI, del 1
KFO, artikel 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI
KFO, artikel, 35, stk. 2 jf. KFO, artikel 22
KFO, artikel 22, litra g og bilag VI, del 3
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 22
RFO, artikel 9, stk. 1
RFO, artikel 4, litra a, nr. iii
RFO, artikel 9, stk. 2
192
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0193.png
Du skal være opmærksom på, at foderstoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO*, men hvor der ikke fo-
rekommer GMO* i slutproduktet ikke er omfattet af de generelle mærkningsregler for GMO*.
Det kan for eksempel være fodertilsætningsstoffer, der bliver brugt i foderprodukter, som elektrolytter, ketosepa-
sta eller vitaminblandinger. Før du bruger disse produkter, skal du forlange en erklæring fra sælgeren om, at pro-
duktet ikke indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO*
995
. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller
fakturaen. Du kan også finde en blanket til
sælgers erklæring om GMO-frihed
på Landbrugsstyrelsens hjemme-
side. Du skal altid have dokumentation for GMO*-frihed liggende på din bedrift, og du skal kunne vise den ved
kontrolbesøg
996
.
31.3
Opstaldnings- og udeforhold
Hjortedyr må ikke holdes på stald
997
, men skal have permanent adgang til græsningsarealer
998
. Du skal sikre, at
dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov bliver opfyldt, gennem opdrætsmetoder
999
.
For at sikre dette, skal du blandt andet sørge for, at:
Alle dyr har mulighed for at bevæge sig frit, og deres naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses
1000
.
Alle dyr har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand
1001
.
Alle dyr kan holde sig rene og foretage hud-, hår- og pelspleje
1002
.
Alle dyr skal have adgang til sølehul i frostfrie perioder
1003
.
Der er tilstrækkeligt antal træer eller lignende, hvor hjortene kan feje bast af deres gevir
1004
.
Der skal være minimum ét kalveskjul per kælvende hjortedyr i kælvningssæsonen
1005
.
Foldskifte i kalvens første leveuge er forbudt
1006
.
Tråde i indhegningen må ikke være strømførende fra jorden og 10 cm op
1007
.
Du skal sørge for, at dyrene er effektivt beskyttet mod vind og vejr
1008
. Det kan være under træer, levende hegn
eller i en hytte eller et skur.
Du skal også sørge for, at der ikke er ting på arealet, som dyrene kan komme til skade på
1009
.
I kapitel 23 kan du finde retningslinjer for afgræsning af særlige arealer, som omlægningsmarker, lejet græsnings-
ret og samgræsningsarealer.
Du skal dagligt tilse alle dyr på udearealerne og sikre, at de til hver en tid har adgang til frisk drikkevand
1010
.
995
996
997
998
999
RFO, artikel 9, stk. 3
KFO, artikel 66, stk 1, litra b jf. evt. artikel 76, stk. 1, litra b jf. Økologibekg., § 23
Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr, § 13
Økologibekg., § 62
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 10, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. iii
KFO, artikel 10, stk. 3
Økologibekg., § 63, stk. 1, nr. 1
Økologibekg., § 63, stk. 1, nr. 2
Økologibekg., §63, nr. 2.
Økologibekg., §63, nr. 4, stk. 2
Økologibekg., §63, nr. 4, stk. 3
Økologibekg., § 63, stk. 1, nr. 4
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. i.
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
1000
1001
1002
1003
1004
1005
1006
1007
1008
1009
1010
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
193
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0194.png
Afgræsning
Hjortedyr er græssende dyr, og denne naturlige adfærd skal de have mulighed for at udføre, når de klimatiske
forhold tillader det
1011
. Dyrene skal således have mulighed for græsoptag ved afgræsning, når vejrforholdene og
jordbundens tilstand tillader det
1012
.
Ved afgræsning forstås, at dyrene har et optag af frisk, afbidt græs. Det er ikke tilstrækkeligt, at du fodrer med
høstet græs eller andet grovfoder i en fold. Afgræsning skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten.
Du skal notere perioden med afgræsning i din husdyrlogbog*
1013
.
Du skal tilrettelægge den daglige drift, for eksempel tildeling af foder og adgang til drikkevand, så du sikrer, at alle
dyr afgræsser tilstrækkeligt.
Du skal undgå, at græsarealerne bliver overgræsset eller optrådt
1014
. Der må gerne tildeles supplerende foder.
Du skal sikre, at græsningsarealerne er tilpasset dyrenes foderbehov
1015
.
31.3.1 Arealkrav
Du skal sørge for dyrenes velfærd ved at tilbyde dem arealer, der er så store, at de kan stå naturligt, lægge og
rejse sig uhindret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger og lave alle naturlige bevægelser
1016
.
Antallet af hjortedyr på et areal må ikke medføre, at græsningsarealet bliver ødelagt på grund af overgræsning
eller optrådt.
Belægningsgraden for hjortedyr må højst være:
-
-
10 dådyr med tilhørende 1- og 2-års afkom per hektar.
5 krondyr med tilhørende 1- og 2-års afkom per hektar
1017
.
Indhegningen skal være på minimum 2 hektar, uanset belægningsgraden. I forbindelse med en indhegning skal
det være muligt at håndtere dyrene enkeltvis
1018
.
Foldskifte i en kalvs første leveuge er forbudt
1019
.
Tråde i indhegningen må ikke være strømførende fra jorden og 10 cm op
1020
.
1011
1012
1013
1014
1015
1016
1017
1018
1019
1020
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
KFO, artikel 14, stk. 2, jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iii
KFO, artikel 76, litra d
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. iv
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra d, nr. ii, 1. pkt
KFO, artikel 10, stk. 3
Økologibekg., § 62, stk. 2
Økologibekg., § 62, stk. 3 og stk. 4
Økologibekg., § 63, nr. 4, stk. 2
Økologibekg., § 63, nr. 4, stk. 3
194
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0195.png
31.3.2 Lejeareal og strøelse
Alle dyr skal have adgang til en bekvem, ren og tør liggeplads. Underlaget og strøelsen skal sikre dyret mod tryk-
skader og hårafslidninger. Dyrene skal generelt fremtræde rene, tørre og uden sår, skader og hårafslidninger
1021
.
For at opfylde dette skal du som minimum sørge for, at:
Lejearealet og adgangen hertil er indrettet, så også de lavest rangerende dyr får adgang til arealet. Lejearealet
er velforsynet med ren og tør strøelse som halm, sand eller savsmuld. Du kan bruge både økologisk og ikke-
økologisk strøelse. Du må kun tilsætte de produkter til strøelsen, der er nævnt i bilag 1.
Strøelsesmængden er tilstrækkelig til, at lejet uanset underlag altid er rent, tørt og former sig efter dyrets krop.
31.3.3 Rengøring af udstyr og redskaber
Om nødvendigt skal udstyr og redskaber renses og desinficeres for at undgå infektion og spredning af syg-
domme
1022
.
Du må bruge de produkter, der er nævnt i bilag 6, tabelafsnit 5, til rengøring og desinfektion af udstyr og redska-
ber
1023
.
31.3.4 Vinterperioden fra 1. december til 1. marts og vinterlignende vejr
Vinterperioden vil typisk være december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses også ofte i må-
nederne november og marts, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overensstemmelse med deres behov.
Regn, slud og blæst er mere generende for dyrene end sne og frost.
Når du har dyr, der skal gå ude i vinterperioden eller under vinterlignende vejr, skal de være forberedt på det. Det
betyder, at:
Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag
Dyrene skal være i godt huld
Du skal tildele supplerende foder, så dyrene opretholder det gode huld.
I vinterperioden, og i vinterlignende vejr, skal hjortedyr enten have fri adgang til stald hele døgnet eller adgang til
læskur for beskyttelse mod vejr og vind. Det betyder, at i perioder med koldt og vådt vejr skal dyrene have mulig-
hed for at holde sig tørre og varme
1024
.
Et læskur kan yde tilstrækkelig beskyttelse, når:
Det er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
Lejearealet i skuret er trækfrit, tørt og velstrøet.
Skuret skal kunne give tilstrækkeligt med ly og læ uanset vejrforholdene. Det kan du som udgangspunkt sikre
ved, at skuret har overdækning og tre tætte sider. Et læskur kan dog have andre udformninger, så længe det sik-
rer tørt og trækfrit lejeareal samt læ og ly.
Krav om læskur eller bygning kan kun fraviges under følgende forudsætninger:
Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af sådan en beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en
beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med ”na-
1021
1022
1023
1024
KFO, artikel 11, stk. 2
KFO, artikel 23, stk. 4
KFO, artikel 23, stk. 4 og bilag VII
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii jf. RFO, artikel 5, litra h
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
195
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0196.png
turlige forhold” skal forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige land-
skabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod
vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidig sikre, at alle dyr på samme
tid kan hvile på et passende tørt leje
1025
.
Du kan også have en kombination af læskur og beplantning, så længe det sikres, at alle dyr samtidig kan søge
beskyttelse mod regn og blæst og er sikret et tørt lejeareal.
1025
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii
196
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0197.png
32. Behandling af økologiske dyr
I dette kapitel kan du læse om reglerne for behandling af syge eller tilskadekomne dyr.
Du skal være opmærksom på, at Fødevarestyrelsens generelle regler om brug og opbevaring af veterinære læge-
midler altid er gældende. Derudover skal du sikre dig, at økologireglerne for sygdomsbehandling og brug af vete-
rinære lægemidler, der som udgangspunkt er mere restriktive, bliver overholdt.
I bilag 5 finder du en oversigt over reglerne for behandling af økologiske dyr.
32.1
Sygdomsbehandling
Det er et overordnet mål at sikre dyrenes velfærd
1026
. Hvis et dyr bliver sygt, skal du sørge for, at det straks bliver
behandlet
1027
. Hvis dyret ikke kommer sig inden for en kortere periode, skal det tilses af en dyrlæge igen, eller
aflives
1028
.
Du skal sørge for at behandle sygdomme med de mest effektive produkter
1029
.
Du må bruge følgende produkter, uden at dyrlægen har tilset dine dyr:
Fytoterapeutika og sporelementer, som er anmeldt til Sundhedsstyrelsen.
Homøopatiske produkter, som er anmeldt til Sundhedsstyrelsen.
Produkter til udvortes brug, der ikke er veterinære lægemidler.
Hvis du ikke kan afhjælpe problemet ved hjælp af disse produkter, skal du tilkalde en dyrlæge. Dyrlægen skal
stille en diagnose og beslutte, hvilket lægemiddel der skal bruges til behandlingen
1030
. Som hovedregel skal dyr-
lægen indlede behandlingen, og du må kun efterbehandle efter dyrlægens anvisning
1031
. Behandlingsperioden og
de specificerede dyr skal være angivet på lægemidlets emballage.
Du har selv ansvar for, at de lægemidler, der bliver brugt i din besætning, er godkendte efter økologireglerne. Der
er ikke krav om, at veterinære lægemidler skal være GMO*-fri.
Hvis du har dyr, der er utrivelige, skal du tage hensyn til dem, så de har mulighed for at komme i trivsel igen. Det
kan være, at de skal have ekstra foder i en periode, eller gå i en mindre flok, så de ikke skal konkurrere med an-
dre dyr om adgang til vand, foder og liggeplads
1032
.
Zinkoxid
I tilfælde af fravænningsdiarré har dyrlægen mulighed for at ordinere zinkoxid, der er et receptpligtigt lægemiddel.
Som ved andre receptpligtige lægemidler må dyrlægen højst ordinere zinkoxid til brug i 5 dage. Hvis du har en
1026
1027
1028
1029
1030
1031
1032
RFO, artikel 3, litra a, nr. iv og artikel 5, litra h
RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii og KFO, artikel 24, stk. 1
RFO, artikel 14, stk.1, litra e, nr. ii og KFO, artikel 24, stk. 1
KFO, artikel 24, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii
KFO, artikel 24, stk. 3
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og KFO, artikel 11, stk. 2
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
197
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0198.png
sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, må dyrlægen ordinere til brug i højst 14 dage. Der skal altid fore-
ligge en behandlingsplan fra dyrlægen
1033
. Du skal skrive behandlingen i medicinlogbogen, men den tæller ikke
med i behandlingsregnskabet.
Klovdesinfektion
Hvis der er problemer med klovlidelser, må du bruge et egnet klovdesinfektionsmiddel
1034
. Hvis du bruger mid-
lerne i et klovbad, må du kun udlede opløsningen i gyllen efter brug, hvis aktivstofferne er tilladte som gødnings-
og jordforbedringsmiddel i økologisk produktion
1035
. Du kan se de tilladte midler i bilag 1.
Orbesealer eller lignende patteforseglingsmidler
Økologireglerne muliggør kun begrænset brug af Orbesealer. Selvom produktet er godkendt af Sundhedsstyrel-
sen til forebyggende behandling, må du ikke bruge det forebyggende i din økologiske besætning. Det skyldes, at
det ikke er tilladt at bruge veterinære lægemidler til forebyggende behandling i økologisk produktion
1036
.
Du må bruge midlet til køer, der tidligere har fået diagnosticeret yverbetændelse eller subklinisk mastitis (yverbe-
tændelse uden synlige kliniske tegn) ved goldning af en dyrlæge
1037
.
Halocur/Baycox og lignende godkendte midler til behandling af Cryptosporidiose/Coccidiose
Du må kun opbevare veterinære lægemidler på din økologiske bedrift som led i en igangværende behandling
1038
.
Se også afsnit 32.3.
En undtagelse fra denne generelle regel er opbevaring af lægemidler til behandling af Cryptosporidiose/Coccidi-
ose hos kalve. Hvis du har en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, din dyrlæge har stillet en besæt-
ningsdiagnose for Cryptosporidiose/Coccidiose og der er udarbejdet en handlingsplan, må du opbevare lægemid-
let i henhold til din sundhedsrådgivningsaftale, dog maksimalt til behandlingsplanen evalueres efter 3 måneder.
Du skal opbevare handlingsplanen på bedriften som en del af medicinlogbogen
1039
. Planen skal være tilpasset
den enkelte besætning og udførligt beskrive de tiltag, der iværksættes, og hvordan smittepresset forsøges ned-
bragt. Efter tre måneder skal du evaluere behandlingen og handlingsplanen.
Eksempler på de generelle tiltag, der kan foretages i en besætning i forbindelse med behandling af Cryptosporidi-
ose/Coccidiose:
Kælvninger skal foregå i rene omgivelser. Brug separate kælvningsbokse, der er rengjort effektivt mellem hver
kælvning.
Tildele råmælk af god kvalitet indenfor 4 timer efter kælvning.
Fodre og håndtere syge kalve til sidst.
Fryse foderskåle, drikkenipler mv.
Gasbrænding af inventar efter vask.
Rengøre kalvebokse effektivt efter hver kalv.
Behandle andre lidelser, som navlebetændelse, lungebetændelse samt diarré, der skyldes andre årsager.
Holde nærmiljøet tørt og rent, sørge for god ventilation, undgå træk, overbelægning og bratte temperaturskift.
1033
1034
1035
1036
1037
1038
1039
RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii og KFO, artikel 24, stk. 3 jf. stk. 1 og 2
Økologibekg., § 20, stk. 2
Jf. reglen i KFO, artikel 3, stk. 1, jf. bilag I
KFO, artikel 23, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii og KFO, artikel 24, stk. 3
KFO, artikel 35, stk. 3
KFO, artikel 35, stk. 3 jf. RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii og KFO, artikel 76, litra e
198
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0199.png
Derudover kan der være yderligere tiltag, der er specifikke for den enkelte besætning.
Det er ikke tilladt systematisk at anbringe kalve i enkeltbokse ud over den første leveuge, da det i økologisk pro-
duktion kun er tilladt at isolere klinisk syge dyr
1040
.
Hvis du ikke har en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, må du bruge og opbevare lægemidlerne til
gennemførelse af én behandling for det eller de dyr, hvor dyrlægen har stillet diagnosen.
Hormoner
Du må ikke bruge hormoner og lignende stoffer til synkronisering af brunst
1041
, til fremkaldelse af brunst. Hormo-
ner må ikke anvendes ved behandling af enkeltdyr med reproduktionsproblemer, herunder rutinemæssig afbry-
delse af drægtighed. Behandling med hormoner er tilladt i forbindelse med et konkret sygdomstilfælde, hvor
brunstfremkaldelse ikke er formålet.
32.2
Isolering af syge eller tilskadekomne dyr
Hvis et dyr kommer til skade eller bliver sygt, skal du sørge for, at det straks får den nødvendige behandling. Hvis
det er nødvendigt, skal du isolere det fra andre dyr
1042
. Du skal derfor vurdere, om dine syge/tilskadekomne dyr
kan gå i et sygeafsnit sammen med andre syge dyr, eller om de vil have bedst af at gå alene. Syge eller tilskade-
komne dyr skal have let adgang til vand og foder og kunne holde sig varme
1043
.
Hvis dyret er isoleret i mere end 7 dage, skal du notere årsagen samt datoerne for henholdsvis tilgang og afgang
fra sygeboks i din logbog for husdyrproduktion
1044
.
Det er tilladt at tage dyr, der bliver syge eller er kommet til skade, på stald som led i en behandling
1045
.
Når du isolerer et sygt eller tilskadekommet dyr, skal du overholde arealkravene for indendørs opstaldning
1046
. Du
kan finde arealkravene i afsnittene for de enkelte dyrearter. For kalve under 6 måneder og svin gælder dog sær-
lige regler, der fremgår af afsnit 32.2.1 og afsnit 32.2.2.
Afkom, som du isolerer i mælkefodringsperioden, skal fortsat have adgang til naturlig mælk og have suttebehovet
opfyldt
1047
.
32.2.1 Kalve op til 6 måneder
Du skal med det samme notere i din logbog for husdyrproduktion, hvis du isolerer syge kalve under 8 uger i en-
keltboks
1048
. Hvis det er nødvendigt at holde kalven isoleret i mere end 7 dage, på grund af en igangværende be-
handling, skal din dyrlæge attestere isolationen.
1040
1041
1042
1043
1044
1045
1046
1047
1048
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi
KFO, artikel 23, stk. 2
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. vi samt litra e, nr. i og ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. vi samt litra e, nr. i og ii
KFO, artikel 76, litra e
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi og KFO, artikel 24, stk. 1
KFO, artikel 10, stk. 4
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii (sutter) og RFO, artikel 14, stk. 1, litra d, nr. ii og nr. vi (mælk)
KFO, artikel 76, litra e
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
199
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0200.png
For kalve mellem 8 uger og 6 måneder er isolering i enkeltboks kun tilladt ved sygdom, hvor dyrlægen har atteste-
ret, at kalvenes helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret, mens de bliver behandlet
1049
.
Ved isolering af kalve over 8 uger, skal du overholde de generelle arealkrav til sygebokse for kalve.
32.2.2 Svin
Hvis et dyr bliver sygt eller kommer til skade, skal dyret straks anbringes i en sygesti
1050
. Det vil sige, at du straks
skal kunne tilbyde dyret en sygesti, når behovet opstår
1051
. Du skal indrette sygestierne med mulighed for tempe-
raturregulering, dvs. at der både skal være mulighed for afkøling og varme. Du skal indrette stien, så træk und-
gås. Mindst to tredjedele af det samlede minimumsareal i sygestierne skal være med et blødt underlag, så dyrene
ikke er i direkte kontakt med gulvet.
Hvis det er nødvendigt, skal syge/tilskadekomne dyr isoleres. Du skal derfor vurdere, om dine syge/tilskade-
komne dyr kan gå sammen med andre dyr, eller om de vil have bedst af at gå alene.
Hvis du for eksempel har grise med sår, som halebid, ørebid, eller store brok, er der en risiko for, at andre grise
bider i sårene og dermed forværrer tilstanden.
I en sygesti til søer og gylte skal der være mindst 3,5 m
2
frit tilgængeligt stiareal ved et dyr i stien. Hvis du holder
søer og gylte i en sygesti, hvor der går mere end et dyr, skal der være mindst 2,8 m
2
frit tilgængeligt stiareal per
dyr. Du må anbringe op til tre dyr i stien.
Minimumsareal for sygestier til smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af tabel 32.1.
TABEL 32.1.
Minimumsarealer for sygestier til smågrise, avls- og slagtesvin
Vægtgruppe for grise, kg
Fra 7 og op til 15
Fra 15 og op til 30
Fra 30 og op til 60
Fra 60 og op til 100
Fra 100 og op til 130
Fra 130 og op til 150
Minimum frit tilgængeligt areal
per sti ved ét dyr i stien, m
2
0,41
0,69
1,14
1,70
2,05
2,28
Minimum frit tilgængeligt areal per
dyr ved flere dyr i stien, m
2
/dyr
0,36
0,58
0,91
1,29
1,53
1,69
32.3
Opbevaring af medicin
Du må kun opbevare veterinære lægemidler, som er ordineret af dyrlægen til en igangværende behandling
1052
.
Du skal straks fjerne veterinære lægemidler, når behandlingen er afsluttet
1053
. Det er ikke tilladt at opbevare vete-
rinære lægemidler med henblik på senere brug.
Det gælder dog ikke produkter, som vacciner og sera, som du bruger i en vaccinationsplan, der er underskrevet
af din dyrlæge.
Du skal altid være opmærksom på de generelle regler, der varetages af Fødevarestyrelsen.
1049
1050
1051
1052
1053
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og KFO, artikel 24, stk. 1
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. vi samt litra e, nr. i
KFO, artikel 35, stk. 3
KFO, artikel 35, stk. 3
200
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0201.png
32.4
Forebyggende behandling og brug af vækstfremmere er ikke tilladt
Du må ikke forebygge sygdomme ved at give dyrene veterinære lægemidler
1054
, men du må gerne vaccinere dine
dyr
1055
. Du skal opbevare en vaccinationsplan, der er underskrevet af din dyrlæge
1056
.
Det er forbudt at bruge vækstfremmende stoffer, herunder antibiotika, coccidiostatika og andre kunstige vækst-
fremmende hjælpemidler i økologisk produktion
1057
.
Problemer med fluestik
Flueplage skal som udgangspunkt forebygges ved at tilrettelægge afgræsningen, så særligt udsatte marker ikke
bruges i perioder med flueplage. Plages dyrene gentagne gange på de samme marker, kan du ikke permanent
medregne disse marker, som en del af afgræsningsarealet.
Hvis det er nødvendigt, kan du tage dyr på stald i en kortere periode
1058
. Er det nødvendigt at holde dyret/dyrene
inde i mere end 7 dage, skal du skrive deres CKR-nr., årsagen og perioden for opstaldning i logbogen for husdyr-
produktion
1059
.
Du kan også forhindre, at dyrene bliver generet af fluestik ved at plastre patteanlæggene til eller dryppe med hjor-
tetaksolie
1060
. Du må også bruge produkter til udvortes brug, der ikke er veterinære lægemidler.
Da du ikke må bruge veterinære lægemidler forebyggende, må du ikke behandle dine dyr med et fluemiddel, der
er registeret som et veterinært lægemiddel, inden du sætter dem på græs. Hvis din dyrlæge vurderer, at fluepla-
gen og risikoen for fluestik er særlig stor, og der derved opstår fare for skader og alvorlige gener for dyrene, samt
når effekten af de andre indsatser ikke er tilstrækkelig, kan du
–
efter dyrlægens anvisning
–
behandle alle dyr i
den pågældende flok med et veterinært lægemiddel. Vær opmærksom på, at dyrlægeanvisningen skal kunne
fremvises for økologikontrollen, og at de veterinære lægemidler kun må opbevares på bedriften i forbindelse med
ordineringen, jf. de generelle regler for brugen af veterinære lægemidler i økologisk produktion.
32.5
Du skal føre medicinlogbog og behandlingsregnskab
Du skal føre en medicinlogbog*, som en del af den samlede logbog for husdyrproduktionen. Du skal notere alle
behandlinger i logbogen
1061
, uanset om de tæller med i behandlingsregnskabet eller ej
1062
.
Du skal notere antallet af behandlinger med veterinære lægemidler på enkeltdyrsniveau (for eksempel kvæg) eller
flokniveau (for eksempel fjerkræ), så logbogen også er et behandlingsregnskab for de enkelte dyr eller flokke af
dyr
1063
.
1054
1055
1056
1057
1058
1059
1060
1061
1062
1063
KFO, artikel 23, stk. 1
KFO, artikel 24, stk. 3. Evt. RFO, artikel 14, stk. 1, litra e. nr. iii (immunologiske lægemidler)
KFO, artikel 76, litra e
KFO, artikel 23, stk. 2.
RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og RFO, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. vi hvis dyret isoleres
KFO, artikel 76, litra d og e
RFO, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii
KFO, artikel 76, litra e
KFO, artikel 76, litra e
KFO, artikel 76, litra e og artikel 77, 2. pkt.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
201
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0202.png
Du skal også notere brug af vacciner, sera og antiparasitære midler samt brug af vitaminer og jern i medicinlogbo-
gen, selvom disse behandlinger ikke tæller med i behandlingsregnskabet
1064
.
Medicinlogbogen skal være let overskuelig. Dokumenterne skal ordnes systematisk og sidde i kronologisk orden
enten på enkeltdyrsniveau eller efter emne. Det skal være let at se, hvor mange behandlinger det enkelte dyr har
fået, og eventuelle genomlægninger* skal fremgå af medicinlogbogen
1065
.
Når et dyr/en flok behandles, skal du registrere følgende:
-
-
-
-
-
Entydig identifikation af dyret/alle dyr i den behandlede flok.
Dato for behandling.
Behandler (dyrlæge eller ejer/driftsleder).
Økologisk tilbageholdelsestid (angivet som normal tilbageholdelsestid x 2).
Diagnose, præparat, dosering og behandlingsmåde.
Du skal kunne vise medicinlogbogen, når der er kontrol på din bedrift. Du skal opbevare alle bilag fra dyrlægen på
bedriften. Hvis du køber eller sælger et økologisk dyr, skal en kopi af behandlingsregnskabet følge dyret
1066
.
32.5.1
Hvad tæller med i behandlingsregnskabet?
Behandlingsregnskabet, som er en del af medicinlogbogen, skal omfatte antallet af behandlinger med veterinære
lægemidler per enkeltdyr/flok. Det er kun veterinære lægemidler, der tæller med i behandlingsregnskabet.
En behandling defineres som en behandling med veterinære lægemidler, hvor dyrlægen har diagnosticeret syg-
domskomplekset. En behandling kan bestå af flere doser af veterinære lægemidler for den samme sygdom.
Hvis du behandler for to forskellige, ikke relaterede sygdomme på samme tid, tæller det som to behandlinger.
Hvis et dyr bliver behandlet for den samme sygdom igen, inden der er gået 14 dage efter behandlingens afslut-
ning, kan du regne det som én behandling uanset om der bruges flere forskellige veterinære lægemidler til be-
handling af den samme sygdom.
Hvis den samme eller en anden sygdom diagnosticeres senere end de 14 dage hos samme dyr, skal du regne
det som en ny behandling.
Følgende tæller ikke med i behandlingsregnskabet
1067
:
Bedøvelse og/eller smertelindring brugt ved operationer.
Vacciner og sera.
Vitaminer og mineraler.
Behandlinger mod parasitter.
Behandling med Orbesealer, eller tilsvarende midler.
Behandling med calcium, magnesium og glucosepræparater ved stofskiftelidelser som eks. kælvningsfeber.
Lovpligtige bekæmpelser.
1064
1065
1066
KFO, artikel 76, litra e
Økologibekg., § 18
KFO, artikel 76, litra e og Økologibekg., § 23, jf. KFO, artikel 67, stk. 1, litra a. KFO, artikel 24, stk. 4, sidste led, hvis genom-
lægning pga. 4 (kvæg) eller 2 (svin) behandlinger inden for 12 måneder
KFO, artikel 24, stk. 4
1067
202
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0203.png
32.6
Genomlægning af behandlede dyr
Genomlægning* betyder, at et dyr skal gennemgå omlægningsperioden* igen, før dyret eller produkter fra dyret
kan sælges som økologisk
1068
.
Genomlægningsperioderne fremgår af tabel 32.2.
Du skal skrive genomlægningsdatoen og entydig identifikation af dyret/flokken i din logbog for husdyrproduk-
tion
1069
.
Du må bruge mælk fra dyr under genomlægning* som økologisk foder i din egen besætning
1070
.
TABEL 32.2.
Genomlægningsperioder for husdyr og husdyrprodukter
1071
Levende dyr/kød
Kvæg og heste
Hjortedyr
Genomlægningsperiode
1 år
12 måneder for krondyr
6 måneder for dådyr
1072
Får, geder, svin og kaniner
Slagtefjerkræ og haner til rugeægsproduktion
Æglæggende høns og levekyllinger
Bier (bifamilier)
Produkter fra husdyrproduktion
Mælk
6 måneder
10 uger
6 uger
1 år
Genomlægningsperiode for producerende dyr
6 måneder
Du skal genomlægge dyr, der har en produktiv livscyklus på under 1 år, hvis de bliver behandlet mere end en
gang i løbet af deres liv
1073
. Den produktive livscyklus er perioden fra fødsel til slagtning/død.
Eksempler på dyr, der har en produktiv livscyklus på under 1 år, er slagtetyrekalve, slagtesvin, lam og slagtekyl-
linger.
Bier er undtaget fra denne regel, da du skal genomlægge bier allerede første gang, de bliver behandlet med vete-
rinære lægemidler
1074
.
Du skal genomlægge dyr, der har en produktiv livscyklus på over 1 år, hvis de bliver behandlet med veterinære
lægemidler mere end 3 gange inden for løbende 12 måneder
1075
.
Eksempler på dyr, der har en produktiv livscyklus på over 1 år, er kvæg og søer.
Hvis et dyr bliver behandlet 4 gange inden for 12 måneder, skal det genomlægges ved starten af den 4. behand-
ling. Derudover skal dyret genomlægges ved starten af alle efterfølgende behandlinger, så længe der er 4 eller
flere behandlinger per løbende 12 måneder.
Behandlingsregnskabet bliver først nulstillet, når der er gået 12 måneder siden sidste behandling blev begyndt.
1068
1069
1070
1071
1072
1073
1074
1075
Økologiloven, § 22
Økologibekg., § 18
KFO, artikel 21, stk. 1
KFO, artikel 38, stk. 1
Økologibekg., § 59, stk. 2
KFO, artikel 24, stk. 4
KFO, artikel 25, stk. 7, jf. artikel 38, stk. 3
KFO, artikel 24, stk. 4
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
203
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0204.png
Eksempel
En ko bliver behandlet 1. januar, 1. februar, 1. april og 1. maj 2019.
Koen skal genomlægges ved starten af den 4. behandling inden for lø-
bende 12 måneder. Det vil sige 1. maj 2019.
Du må først sælge mælk fra koen som økologisk efter 1. november
2019, da genomlægningsperioden for mælk er 6 måneder. Du må først
omsætte koen som økologisk efter 1. maj 2020, da genomlægningspe-
rioden for kød er 12 måneder.
Hvis koen bliver behandlet igen 1. august 2019 skal den genomlægges
igen per 1. august 2019, fordi det er den 5. behandling inden for lø-
bende 12 måneder.
Du må så først sælge mælk fra koen som økologisk efter 1. februar
2020, og du må først omsætte koen som økologisk efter 1. august
2020.
32.7
Tilbageholdelsestid
Ved behandling med veterinære lægemidler er tilbageholdelsestiden for økologiske dyr den dobbelte af den tid,
der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat
1076
. Bruger dyrlægen for eksempel et præpa-
rat med en normal tilbageholdelsestid* for mælk på 6 dage, er den økologiske tilbageholdelsestid* for mælk 12
dage.
Hvis tilbageholdelsestiden for et lægemiddel er fastsat til 0, er tilbageholdelsestiden også 0 for økologiske dyr, der
er behandlet med lægemidlet. For præparater uden fastsat tilbageholdelsestid*, er tilbageholdelsestiden for øko-
logiske dyr 48 timer
1077
.
Hvis der bruges et veterinært lægemiddel, der ikke er registeret til den pågældende dyreart, træder kaskadereg-
len i kraft. Det indebærer blandt andet, at tilbageholdelsestiden for økologiske dyr ved slagtning er 56 dage (2 x
28 dage) og for levering af økologisk mælk og æg er tilbageholdelsestiden 14 dage (2 x 7 dage)
1078
.
Hvis du sælger dyr eller produkter fra dyrene, inden den dobbelte tilbageholdelsestid* er gennemført, skal du
sælge dem som ikke-økologiske
1079
.
1076
1077
1078
KFO, artikel 24, stk. 5
KFO, artikel 24, stk. 5
Bekendtgørelse nr. 785 af 25. juni 2010 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, § 34, stk.
Økologiloven, § 5
1
1079
204
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0205.png
32.8
Registrering og mærkning af behandlede dyr
Du skal registrere alle dyr, der bliver behandlet med veterinære lægemidler. Behandlede dyr skal til enhver tid
kunne identificeres entydigt i resten af deres liv i det økologiske produktionssystem
1080
.
Det skal fremgå af din medicinlogbog*, hvilke og hvor mange behandlinger et dyr eller en flok har fået, og hvornår
behandlingerne har fundet sted
1081
.
Mærkning af fjerkræ kan foregå per flok/hus, hvis alle dyr i flokken/huset er behandlet. Pattegrise og slagtesvin
skal mærkes individuelt, for eksempel med nummererede øremærker
1082
.
32.9
Reproduktion og avlsmetoder
Økologisk husdyravl skal være baseret på naturlige metoder
1083
. Det betyder at rettidig adskillelse af kønsmodne
dyr, skal foretages for at undgå uønsket drægtighed.
Du må bruge inseminering i det omfang, det ikke kræver hormonel behandling
1084
. Du kan bruge kønssorteret
sæd ved inseminering. Andre former for kunstig eller assisteret avl, for eksempel embryonoverførsel eller kloning
er ikke tilladt
1085
.
Du må ikke bruge genetisk modificerede dyrearter og avlsmateriale
1086
.
32.10 Operative indgreb
–
halekupering, afhorning m.m.
I økologisk produktion må der ikke rutinemæssigt foretages operative indgreb
1087
som:
Afhorning
Halekupering
Næbtrimning
Amputation af tæer, kam og sporer hos avlshaner
Du kan få dispensation af Landbrugsstyrelsen til at udføre de nævnte indgreb, hvis det er nødvendigt af hensyn til
dyrenes sundhed, velfærd, hygiejne samt sikkerhed for de personer, der håndterer dyrene
1088
. Vi vil ved behand-
ling af ansøgningen lægge afgørende vægt på, at andre tiltag er forsøgt, således at operative indgreb ikke er den
første løsning der vælges.
Du skal sørge for, at alle indgreb udføres i den mest hensigtsmæssige alder, af kvalificeret personale og at dyrets
lidelse i øvrigt begrænses mest muligt
1089
. Du skal for eksempel altid bruge smertelindring ved kastration af svin
og ved afhorning af kalve.
1080
1081
1082
1083
1084
1085
1086
1087
1088
1089
KFO, artikel 76, litra a og e jf. KFO, artikel 67, stk. 1, litra b,
KFO, artikel 76, litra e (og litra a, hvis behandling er sket hos tidligere ejer)
KFO, artikel 76, litra e jf. artikel 77, 2. pkt.
RFO, artikel 14, stk. 1, litra c, nr. i
RFO, artikel 14, stk. 1, litra c, nr. i og ii
RFO, artikel 14, stk. 1, litra c, nr. i, nr. ii og nr. iii
RFO, artikel 9, stk. 1
KFO, artikel 18, stk. 1
KFO, artikel 18, stk. 1, 2. pkt.
KFO, artikel 18, stk. 1, sidste pkt.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
205
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0206.png
Du skal notere alle operative indgreb i medicinlogbogen
1090
. Operative indgreb tæller ikke i behandlingsregnska-
bet, uanset om der er brugt bedøvelse ved indgrebet.
Afhorning af kvæg
Du skal søge om dispensation hos Landbrugsstyrelsen, hvis du ønsker at afhorne kalve (kvæg) i din besætning.
Du skal udfylde ansøgningen "Ansøgning om afhorning af kalve", som du finder i
Tast selv-service.
Hvis du får dispensation til afhorning af dine kvæg vil de begrundelser du har brugt i ansøgningen blive kontrolle-
ret i forbindelse med økologikontrollen. Dispensationen er tilknyttet det pågældende CHR-/besætningsnummer og
er kun gældende så længe der er dyr i dette CHR-/besætningsnummer. I det øjeblik der ikke længere er dyr i
CHR-/besætningsnummeret, bortfalder dispensationen og der skal søges på ny. Ved ejerskifte skal der også sø-
ges om ny dispensation.
Halekupering af lam
Du kan søge om dispensation til halekupering af lam hos Landbrugsstyrelsen. Du skal bruge blanketten
"Ansøg-
ning om halekupering af lam”,
som du finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Tilladelsen vil være gyldig i op
til 1 år.
Næbtrimning
Levekyllinger må ikke være næbtrimmede, og der kan ikke opnås tilladelse* til næbtrimning
1091
.
Øvrige indgreb
Næseringning er tilladt.
Slibning af tænder hos smågrise er tilladt af dyrevelfærdsmæssige årsager, hvis smågrisene skader soen. Du må
kun foretage indgrebet i de første fire levedøgn. Klipning af tænder er ikke tilladt
1092
.
32.11 Sanering og bekæmpelse
Behandling af sygdomme, som det er lovpligtigt at sanere for eller bekæmpe, tæller ikke i behandlingsregnskabet.
Du skal straks sende en kopi af påbuddet om bekæmpelse til Landbrugsstyrelsen.
Vil du sanere for eller bekæmpe andre sygdomme, skal du søge om tilladelse* hos Landbrugsstyrelsen.
Ved sanering for paratuberkulose og Salmonella Dublin kan Landbrugsstyrelsen under visse betingelser give tilla-
delse* til, at du hos højrisiko-dyr fjerner kalven fra koen straks efter kælvning. Betingelserne fremgår af anmeldel-
sesblanketterne på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du deltager i Operation Paratuberkulose eller det nationale overvågningsprogram for Salmonella Dublin, skal
du anmelde det til Landbrugsstyrelsen. Du skal bruge anmeldelsesblanketterne
"Anmeldelse af paratuberkulo-
sesanering"
og
"Anmeldelse af Salmonella Dublin sanering",
som du finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du skal have en kopi af sanerings-/handlingsplanen og anmeldelsen til Landbrugsstyrelsen liggende på bedrif-
ten
1093
.
1090
1091
1092
1093
KFO, artikel 76, litra e
Bekendtgørelse nr. 1112 af 21/11/2008 om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger, § 4, stk. 2 og § 26
KFO, artikel 18, stk. 1
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b og Økologibekg., § 23
206
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0207.png
33. Handel med økologiske produkter
Landbrugsstyrelsen administrerer og kontrollerer reglerne om salg af økologiske produkter i følgende tilfælde:
En økologisk bedrift, der opbevarer, sorterer, emballerer og sælger økologiske nonfood-produkter af egen avl til
slutbruger eller til engros- og detailforhandler.
En økologisk bedrift, der opbevarer, sorterer, grovrenser, bulkemballerer eller emballerer og sælger økologiske
fødevarer af egen og andres avl til slutbruger eller til engros- og detailforhandler.
Vi kontrollerer dog kun producenter, der pakker egne økologiske produkter, og producenter, der lejlighedsvist
pakker økologiske produkter for andre, inkl. andre EU-lande. Lejlighedsvist er defineret som op til 10 gange om
året og ikke mere end ca. 30 dage om året. Desuden skal produktionen være af et begrænset omfang.
Hvis din bedrift ikke kun håndterer andres produkter lejlighedsvist, eller du importerer fra et tredjeland, skal aktivi-
teten registreres af Fødevarestyrelsen, og dermed også kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
Udfører du aktiviteter på din bedrift, som er omfattet af den generelle fødevarelovgivning, for eksempel forarbejd-
ning af mælk, kød, grøntsager mv., er det Fødevarestyrelsen, der fører kontrol med disse aktiviteter.
Du kan kontakte den lokale fødevareafdeling for at få nærmere vejledning om krav til anmeldelse*, godkendelse,
autorisation og registrering af denne type aktiviteter.
33.1
Dokumentation af økologisk status
Ved salg af økologiske produkter i Danmark skal du dokumentere dine produkters økologiske status. Faktura skal
indeholde den samme information som et partidokument, hvis Landbrugsstyrelsen skal godkende det som bilag
på indkøb af økologiske varer.
Du kan læse om omlægningsperioder* og økologisk status for afgrøder i kapitel 13.
Du kan dokumentere dine produkters økologiske status med følgende:
Kopi af høstårets økologierklæring*, som viser en oversigt over dine marker og husdyr m.m., se afsnit 3.1.
En økologistatuserklæring* (partidokumentation*), kontrakt, faktura eller lignende, hvor produkternes økologiske
status entydigt fremgår.
Du kan eventuelt supplere med en kopi af din årlige kontrolrapport, eller dit autorisationsbevis*, som viser, at du
er autoriseret som økolog, se kapitel 1 og afsnit 7.1.
Du kan finde blanketterne
”Økologistatuserklæring for husdyr eller husdyrprodukter – ”Partidokumentation””
og
”Økologistatuserklæring for markprodukter –”Partidokumentation””
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. I erklæ-
ringen skriver du under på, at produkterne er produceret i overensstemmelse med de økologiske produktionsreg-
ler og har været underlagt vores kontrol.
Det er dit ansvar, at oplysningerne i en økologistatuserklæring (partido-
kumentation) svarer til dem, du har indberettet til Landbrugsstyrelsen i
din årlige økologiindberetning, og som dermed kan ses i høstårets øko-
logierklæring.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
207
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0208.png
Hvis omlægningstidspunktet* for et enkelt dyr ikke er det samme, som det omlægningstidspunkt*, der er angivet
for den pågældende husdyrtype, skal du huske, at det skal fremgå af husdyrlogbogen og den udfyldte økologista-
tuserklæring* for husdyr eller husdyrprodukter. Kopi af husdyrlogbog* og behandlingsregnskab skal følge økologi-
ske dyr, der sælges til levebrug.
En kontrakt kan erstatte en økologistatuserklæring*, hvis den indeholder de samme oplysninger.
33.2
Salg til endelig forbruger
Ethvert salg af fødevarer til den endelig forbruger er i princippet omfattet af fødevarelovgivningen.
Økologiske bedrifter skal dog ikke have en særskilt økologiautorisation til stalddørssalg og salg fra gårdbutik. I
forbindelse med økologikontrollen bliver der skelnet mellem stalddørssalg og salg fra gårdbutik.
33.2.1 Stalddørssalg
Stalddørssalg defineres som: en landmand, der sælger sine egne produkter til den endelige forbruger
1094
.
Du må som udgangspunkt sælge vegetabilske fødevarer fra egen avl, som frugt, grønt og honning, uden, at du
skal registreres hos den lokale fødevareafdeling. Hvis du sælger animalske fødevarer, som for eksempel æg og
mælk, skal du som udgangspunkt altid registreres hos den lokale fødevareafdeling, også selvom de animalske
fødevarer er af egen avl.
Du skal føre regnskab over stalddørssalg
1095
. Se mere om regnskabskrav i kapitel 8.
Du kan finde yderligere oplysninger om stalddørssalg på
Fødevarestyrelsen hjemmeside.
33.2.2 Salg fra gårdbutik
Hvis du ønsker at sælge tilvirkede produkter eller indkøbte produkter, skal du normalt etablere en gårdbutik
1096
.
En gårdbutik er en butik, der for eksempel ligger på en bedrift ude på landet i stedet for inde i byen. Der gælder
fuldstændig de samme krav til indretning og drift af en gårdbutik som til en tilsvarende butik i byen. En gårdbutik
skal være registreret hos Fødevarestyrelsen, før salget må gå i gang
–
uanset om der sælges vegetabilske pro-
dukter eller animalske produkter.
Varesortiment, omsætningens størrelse, indretning af salgslokale, skiltning, facade og annoncering indgår i vurde-
ringen af, om der er tale om stalddørssalg eller gårdbutik.
Du kan finde yderligere oplysninger om gårdbutikker på Fødevarestyrelsen hjemmeside.
Gårdbutikker, der selv detailpakker eller tilvirker økologiske fødevarer, skal være omfattet af Fødevarestyrelsens
økologikontrol. Det betyder, at du skal kontakte den lokale fødevareafdeling.
Du kan finde flere oplysninger om salg af økologiske fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Jordbrugsbedrifter, der får udført lønproduktion, omfattes af økologikontrol. En økologisk jordbrugsbedrift, der får
foretaget lønproduktion af egne producerede økologiske produkter med henblik på salg fra egen gårdbutik, kød-
formidling e.l., kontrolleres af Landbrugsstyrelsen.
1094
1095
1096
Økologibekg., § 33 jf. § 32 og Bekendtgørelse nr. 1258/2008 om økologiske fødevarer, § 3, stk. 2
KFO, artikel 66, stk. 2, jf. stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1258/2008 om økologiske fødevarer, § 4
208
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0209.png
Hvis du får foretaget fx slagtning af dyr eller produktion af most fra æbler hos en tredjepart (lønproduktion), og
produktet efterfølgende returneres, og sælges som økologisk fra en tilknyttet gårdbutik, så vil vi i forbindelse med
økologikontrollen kontrollere dokumentationen for at:
Lønarbejdsvirksomheden er under Fødevarestyrelsens økologikontrol. Dette kan kontrolleres på Fødevaresty-
relsens hjemmeside over økologikontrollerede virksomheder med tilhørende økologikontrolerklæring.
De dyr/produkter, du leverer til lønarbejdsvirksomheden er økologiske.
Produkter der returneres fra lønarbejdsvirksomheden kommer fra dyr/produkter på din bedrift.
Eksempel
Hvis du får foretaget slagtning af et dyr på et slagteri, skal du kunne
dokumentere at:
-
Slagteriet er under Fødevarestyrelsens økologikontrol
-
De dyr du leverer til slagteriet er økologiske
-
Kød fra slagteriet kommer fra dyr på din bedrift
Vær opmærksom på, at der kan indgå lønarbejdsaktiviteter udført på flere lønarbejdsvirksomheder mellem bedrift
og gårdbutik. Der skal foreligge dokumentation som beskrevet ovenfor for alle udførte lønarbejdsaktiviteter.
33.3
Salg af økologiske fødevarer til engros- og detailvirksomheder
Sælger du økologiske fødevarer til engros- og detailvirksomheder, skal du overholde fødevarelovgivningens reg-
ler om sortering, emballering, mærkning og transport
1097
.
33.4
Køb og salg mellem økologiske bedrifter
Når du køber eller sælger økologiske produkter, skal produkternes økologiske oprindelse og status være doku-
menteret
1098
.
Det betyder, at sælgers (den økologiske bedrift eller virksomheds) navn og adresse samt økologikontrolkoden på
det kontrolorgan, der står for økologikontrollen, skal følge med produkterne. Oplysningerne kan for eksempel
fremgå af fakturaen eller af mærkningssedler på emballagen.
Du kan finde en nærmere beskrivelse af reglerne om transport og følgedokumenter i afsnit 33.7.
1097
1098
Økologibekg., § 31 og § 32
Økologibekg., § 32 og RFO, artikel 24, stk. 1 jf. artikel 23
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
209
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0210.png
33.5
Køb af økologiske produkter gennem mellemhandler
Alle, der som mellemhandlere (herunder varemæglere, videresælgere)
køber og sælger økologiske færdigpakkede- og mærkede produkter,
produkter i løs vægt eller levende økologiske dyr, skal være autorise-
rede som økologisk virksomhed
1099
.
Der gælder dog ikke krav om autorisation af virksomheder, der kun udelukkende transporterer produkter direkte
fra leverandør til modtager.
Eksempler på virksomheder, der skal autoriseres til økologi, er virksomheder som:
Køber, opstalder eller sælger økologiske dyr. Det gælder også for handel med levende dyr over Danmarks
grænser
Er mellemhandlere af korn og andre afgrøder
Er mellemhandlere af økologiske juletræer og pyntegrønt
Har en maskinstation, der køber og sår økologiske frø. Det er dog ikke et krav, at maskinstationen skal være
autoriseret, hvis producenten selv køber frøene, og maskinstationen kun sår dem på den økologiske bedrift.
Om pakker økologiske produkter, for eksempel frø.
En undtagelse fra hovedreglen om autorisation ved salg af økologiske produkter gælder dog for virksomheder,
der kun sælger færdigemballerede og færdigmærkede produkter til den endelige forbruger eller bruger (detail-
salg). Det forudsætter, at virksomheden hverken producerer, tilbereder, oplagrer
–
undtagen i forbindelse med
salgsstedet
–
eller importerer sådanne produkter fra et tredjeland eller ikke har udlagt sådanne aktiviteter til tred-
jemand.
En virksomhed, som importerer økologiske produkter fra tredjelande*, skal altid være autoriseret.
Kravet om autorisation af mellemhandlere skal sikre, at det er muligt at spore det økologiske produkts oprindelse
og status gennem hele produktions- og salgskæden
1100
.
33.6
Mærkning af økologiske produkter
Mærker du produkter som økologiske eller med anden henvisning til den økologiske produktionsmetode, skal du
også påføre produktets økologiske status og økologikontrolkoden på det kontrolorgan, der har stået for kontrollen.
Du kan også anføre dit autorisationsnummer
1101
.
Når din bedrift er autoriseret af Landbrugsstyrelsen, skal du påføre Landbrugsstyrelsens økologikontrolkode
”DK-
ØKO-050”
på mærkningen, fakturaen og følgesedlen
1102
.
Ved markedsføring af foderstoffer skal mærkningen med økologikontrolkode være adskilt fra de mærkningskrav,
der fremgår af foderstoflovgivningen
1103
.
1099
1100
1101
1102
1103
Økologibekg., § 69 og § 70
KFO, artikel 67, stk. 1, litra b
Økologibekg., § 32
Økologibekg., § 32
KFO, afsnit III, kapitel 2 (artikel 59-62) om særlig e mærkningsbestemmelser for foder
210
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0211.png
Mærkningskravene gælder ved salg:
-
Mellem to økologiske bedrifter.
-
Fra en økologisk bedrift eller en økologisk virksomhed til slutbruger
eller til engros- og detailforhandler.
-
Fra en økologisk virksomhed til en økologisk bedrift.
-
Mellem to økologiske virksomheder.
Du kan mærke omlægningsafgrøder*
med angivelsen ”Produceret under omlægning til økologisk landbrug”
1104
.
Det er en betingelse, at reglerne for økologisk planteproduktion har været fulgt i mindst 12 måneder inden høst,
og for etårige afgrøder også mindst fra såningen.
For markedsføring af fremavl* gælder særlige forhold, læs mere i afsnit 14.5.
Produkter fra dyr under omlægning* må du ikke mærke som omlægningsprodukter*
1105
.
33.6.1 Ø-mærket
Ø-mærket
med teksten ”Statskontrolleret økologisk”
(se figur 33.1) er et dansk kontrolmærke, der fortæller, at det
er de danske myndigheder, der har ført kontrol med de bedrifter og virksomheder, der har påsat mærket. Ø-mær-
ket må kun påsættes i Danmark.
FIGUR 33.1.
Ø-mærket.
Når din bedrift er autoriseret til økologisk produktion, kan du mærke økologiske
fødevarer og nonfood-produkter af egen avl med Ø-mærket
1106
.
Brug af Ø-mærket på nonfood-produkter forudsætter, at følgende er opfyldt:
Minimum 95 vægt% af produktets bestanddele er fremstillet efter økologireglerne.
Alle ikke-økologiske bestanddele er tilladt efter økologireglerne.
Der er kun brugt hjælpestoffer eller andet, der er tilladt efter økologireglerne.
Ved forarbejdede produkter skal teksten indeholde oplysninger om, hvilke ingredienser af landbrugsoprindelse,
der indgår i produkterne, og deres vægtandel af tørstof heraf.
Produkterne er underlagt Landbrugsstyrelsens eller Fødevarestyrelsens økologikontrol.
Landbrugsstyrelsens økologikontrolkode DK-ØKO-050 skal fremgå af mærkningen.
Produkterne skal være fremstillet, forarbejdet, indført eller importeret af en autoriseret økologisk virksomhed.
1104
1105
1106
KFO, artikel 62
RFO, artikel 25, stk. 1, 2.led
Økologibekg., § 32 og § 33 sammenholdt med princippet om, at man skal være autoriseret for at drive økologisk jordbrug
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
211
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0212.png
Du skal udforme og gengive Ø-mærket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat af Fødevaresty-
relsen
1107
. Du kan downloade Ø-mærket fra
Fødevarestyrelsens hjemmeside.
33.6.2 Ø-mærke til markedsføring og reklamer for økologiske varer
Til brug for markedsføring og reklamer for økologiske varer, hvor økologisk indgår i varebetegnelsen, kan man
benytte
Ø’et uden teksten ”Statskontrolleret økologisk”
(se figur 33.2).
FIGUR 33.2.
Ø-mærke til brug for markedsføring og reklamer for økologiske varer
Ø’et må dog ikke gengives
på selve produkterne eller deres emballage. En undtagelse er, at Ø'et kan anvendes
på æg, eller på slagtede økologisk opdrættede dyr, med henblik på en sikker identifikation af de økologiske pro-
dukter.
Ved anvendelse af Ø’et som generelt blikfang, må brugen
af mærket ikke medføre vildledning af forbrugerne.
Ved brug af markedsførings-Ø’et
henvises i øvrigt til Fødevarestyrelsens økologivejledning.
33.6.3
EU’s økologilogo
Det er obligatorisk at bruge EU’s økologilogo på præemballerede økologiske fødevarer
1108
. Logoet må også bru-
ges frivilligt til ikke-præemballerede økologiske varer, der er produceret indenfor EU. Logoet må også bruges på
økologiske varer, der er importeret fra tredjelande*
1109
.
FIGUR 33.3.
EU’s økologilogo
Du må ikke bruge logoet på omlægningsprodukter*
1110
.
EU’s økologilogo må ikke bruges på gødningsprodukter
1111
.
1107
1108
1109
1110
1111
Økologibekg., § 32, sidste pkt. og § 33, sidste pkt.
KFO, artikel 57 og RFO, artikel 24, stk. 1, litra b
RFO, artikel 25, artikel 23, stk. 1, 2. led og KFO, artikel 57
RFO, artikel 25, stk. 1, 2.led
Økologibekg., §34
212
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0213.png
Mærkningen skal også indeholde en henvisning til DK-ØKO-050
1112
. Når EU’s økologilogo bruges, skal økologi-
kontrolkoden DK-ØKO-050 anbringes på et iøjnefaldende sted, så det er klart synligt, let læseligt og ikke kan slet-
tes. Det skal desuden fremgå, hvor landbrugsproduktet er produceret. Angivelserne kan for eksempel være ”EU-
jordbrug”, ”ikke-EU-jordbrug” eller navnet på det specifikke land, hvor produktet er produceret, hvis det kun
består
af én ingrediens
1113
.
Du kan finde mere information om EU’s økologilogo på
EU’s hjemmeside.
33.6.4 Mærkning af udsæd m.m.
Du må kun markedsføre frø, udsæd, vegetativt formeringsmateriale og udplantningsplanter, der er godkendt som
fremavlsmateriale efter de generelle regler
1114
. Du kan læse mere om reglerne om økologisk fremavl* i afsnit 14.5.
33.6.5 Mærkning af gødning
Du skal overholde gødningslovens bestemmelser om anmeldelse og deklaration. Gødningsmidler, der kun består
af økologisk husdyrgødning og økologiske planterester, kan du mærke som økologiske
1115
.
Du kan mærke produkter, der fremgår af bilag 1, med teksten ”Ikke-økologisk
produkt, der kan anvendes til økolo-
gisk jordbrugsproduktion”
1116
. Disse produkter må ikke markedsføres som ”godkendt til økologisk jordbrugspro-
duktion” eller med lignende betegnelser.
Reglerne gælder også for produkter, der er sammensat af økologisk gødning og ikke-økologiske produkter, nævnt
i bilag 1.
33.6.6 Mærkning af plantebeskyttelsesmidler
Du kan markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel, der er anført i bilag 2, og som er godkendt af Miljøstyrelsen,
som ”Ikke-økologisk
produkt, der kan anvendes til økologisk jordbrugsproduktion
1117
.
33.6.7 Mærkning af foderstoffer
Du kan kun markedsføre foderafgrøder fra økologiske marker som økologiske
1118
.
Du kan mærke omlægningsafgrøder*
med angivelsen ”Produceret under omlægning til økologisk landbrug”
1119
.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
Reglerne for økologisk planteproduktion har været fulgt i mindst 12 måneder inden høst, og for etårige afgrøder
også mindst fra såningen.
Produktet består kun af en enkelt vegetabilsk ingrediens af landbrugsoprindelse.
Teksten må ikke være trykt i en farve, størrelse eller med typer, som er mere iøjnefaldende end produktets va-
rebetegnelse. Hele teksten skal være trykt med typer af samme størrelse.
Teksten skal være koblet til Landbrugsstyrelsens økologikontrolkode
”DK-ØKO-050”.
1112
1113
1114
1115
1116
1117
1118
1119
KFO, artikel 58, stk. 1, litra a-d og Økologibekg., § 32
RFO, artikel 24, stk. 1, litra c
Økologiloven, § 5
Økologibekg., § 34, stk. 1
Økologibekg., § 34, stk. 2
Økologibekg., § 34, stk. 3
Økologiloven, § 5
KFO, artikel 62
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
213
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0214.png
Foderblandinger, der indeholder forskellige andele af økologiske, omlægnings- eller ikke-økologiske fodermidler,
kan mærkes med ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og
(EF) nr. 889/2008”
1120
. Følgende betingelser skal være opfyldt
1121
:
Teksten må ikke være trykt i en farve, størrelse eller med typer, som er mere iøjnefaldende end beskrivelsen af
eller navnet på foderstoffet. Hele teksten skal være trykt med typer af samme størrelse.
Teksten skal indeholde oplysning om vægtprocenten i tørstof af økologiske, omlægnings- og ikke-økologisk
produkter samt af det samlede indhold af produkter af landbrugsoprindelse.
Teksten skal indeholde en oversigt over, hvilke økologiske og omlægningsprodukter*, fodermidlet indeholder.
Du kan læse mere om krav til forarbejdede foderstoffer, herunder foderblandinger, i afsnittene om de enkelte dy-
rearter.
33.7
Transport af økologiske produkter
Transportmidler, der bliver brugt til transport af både økologiske og ikke-økologiske produkter, skal være grundigt
rengjorte når der skiftes fra ikke-økologiske produkter til transport af økologiske og omlægningsprodukter* samt
skiftes fra omlægning* til økologiske produkter
1122
.
FIGUR 33.4.
Transport af økologiske produkter.
Når du udfører transport til og fra økologiske bedrifter eller virksomheder, skal det foregå, så de økologiske pro-
dukter er klart og tydeligt adskilt fra andre produkter
1123
.
Når du modtager et økologisk produkt, skal du kontrollere, at der er en entydig reference og sporbarhed mellem
partiet (art og mængde) og den medfølgende dokumentation for den økologiske oprindelse
1124
.
Der gælder samme regler for transport, uanset om du transporterer inden for Danmarks grænser eller inden for
EU.
33.7.1 Transport i egnede (lukkede) emballager
Som udgangspunkt skal du sørge for, at dine økologiske produkter transporteres i egnede emballager, containere
eller køretøjer, der er lukket på en sådan måde, at indholdet ikke kan skiftes ud uden manipulation eller beskadi-
gelse af forseglingen
1125
.
1120
1121
1122
1123
1124
1125
KFO, artikel 60, stk. 2
KFO, artikel 61, stk. 1
KFO, artikel 32, litra b, nr. i
KFO, artikel 30
KFO, artikel 66, stk. 2
KFO, artikel 31, stk. 1
214
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0215.png
33.7.2 Transport i åbne emballager
Du kan udføre transport af økologiske produkter i åbne emballager, når
1126
:
Transporten sker mellem dig og en anden erhvervsdrivende, der også er underlagt økologikontrol
Produkterne er ledsaget af et dokument med det indhold, der fremgår under afsnit 14.5
Både du og den modtagende erhvervsdrivende fører registre over transporterne i åbne emballager, og stiller
dem til rådighed for myndigheder og kontrolorganer af den type transporter.
33.7.3 Mærkning under transport
Når økologiske produkter skal transporteres i lukkede emballager, skal du mærke emballagen med oplysninger
om leverandøren, produktets navn og økologistatus samt Landbrugsstyrelsens økologikontrolkode "DK-ØKO-
050"
1127
.
Hvis leverandøren er en bedrift, kan du bruge blanketten
"Økologistatuserklæring for markprodukter
– ”Partidoku-
mentation”".
Den findes på både dansk og engelsk på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Du kan også bruge øko-
logierklæringen som findes i Tast selv-service (se mere om elektroniske breve i Tast selv i bilag 10). Se afsnit
33.1.
I stedet for mærkning af emballagen kan du anføre oplysningerne i et ledsagedokument
1128
. Dokumentet skal en-
tydigt henføre til den emballage, som produktet transporteres i.
Ved transport i åbne emballager gælder de samme krav om ledsagedokument med de anførte oplysninger
1129
.
33.8
Import og samhandel inden for EU/EØS-landene og Schweiz
Økologiske produkter, der er produceret i EU eller EØS efter reglerne i økologiforordningen, kan frit forhandles
inden for alle EU/EØS-landene
1130
. Det gælder også for økologiske produkter, der er importeret til et EU/EØS-
land, og skal forhandles i andre EU/EØS-lande og Schweiz.
1126
1127
1128
1129
1130
KFO, artikel 31, stk. 2
KFO, artikel 31, stk. 1, litra a-d og Økologibekg., § 32
KFO, artikel 31, stk. 1, sidste led
KFO, artikel 31, stk. 1, sidste led
RFO, artikel 34, stk. 1
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
215
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0216.png
Ved køb af økologiske produkter, som foder, sæde-
korn, frø, planter, plantedele og hjælpestoffer (fx
gødning og plantebeskyttelsesmidler til den økologi-
ske jordbrugsproduktion) i andre EU/EØS-lande, skal
du have et certifikat for, at sælger er omfattet af øko-
logikontrol
1131
.
Økologikontrollen skal være gennemført af et/en af
EU-Kommissionen anerkendt kontrolorgan eller -
myndighed
1132
. På
EU's hjemmeside
kan du downlo-
ade en opdateret liste over medlemsstaternes kon-
trolorganer og -myndigheder. Du skal tillige fra sæl-
ger modtage dokumentation for produkternes økolo-
giske status. Dokumentationen kan fx være en fak-
tura med påskriften ”økologisk”.
FIGUR 33.5. EU, EØS og Schweiz.
33.9
Salg af økologiske produkter i andre lande
Du kan sælge dine økologiske produkter til andre lande
1133
, hvis du er autoriseret til at drive økologisk jordbrug og
du dermed er underlagt vores økologikontrol
1134
.
Du må ikke sælge dine produkter til andre lande som økologiske, hvis produkterne ikke kan markedsføres som
økologiske i Danmark
1135
.
Når du skal sælge økologiske produkter i andre lande,
skal du bruge dit økologicertifikat (økologierklæringen).
Det er også muligt at få et kontroldokument for udenlandske kontrolorganers supplerende regler, se i afsnit 33.9.2
Certifikaterne bliver udstedt på engelsk, se afsnit 33.9.1.
33.9.1 Økologicertifikat (økologierklæring)
Certifikatet (økologierklæring*)
1136
bekræfter, at din bedrift er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, se af-
snit 6.3. Det fremgår af certifikatet, at vi gennemfører kontrol hos dig efter økologireglerne i rådsforordningen (EF)
nr. 834/2007. Certifikatet viser udelukkende, at bedriften er underlagt økologikontrol.
Certifikatet indeholder også oplysninger om bedriftens afgrøder og afgrødernes økologistatus, samt evt. husdyr-
type, antal og økologistatus på dyrene. Oplysningerne hentes blandt andet, fra din indberetning i Fællesskemaet.
1131
1132
1133
1134
1135
1136
RFO, artikel 29, stk. 1
RFO, artikel 27, stk. 1
RFO, artikel 29 jf. KFO, artikel 86 og bilag XII
Økologiloven, § 5
Økologiloven, § 5
KFO, bilag XII
216
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0217.png
Du kan finde dit certifikat på Tast selv-service. Du vil få besked på mail og/eller SMS når certifikatet er klar til dig.
Hvis du har valgt også at modtage post fra Landbrugsstyrelsen som e-mail, vil erklæringen være vedhæftet som
PDF. I filen ”Økologierklæring” findes både en dansk og en engelsk udgave af certifikatet.
Hvis du ændrer på afgrøder på dine marker, eller på oplysninger om dit husdyrhold, vil du kunne få udstedt et nyt
certifikat. Du kan supplere økologicertifikatet med den engelske udgave af økologistatuserklæringen som du selv
kan udfylde for henholdsvis markprodukter og husdyrprodukter. Se mere om økologistatuserklæringen i afsnit
33.1.
Er du mellemhandler, og sælger økologiske produkter til udlandet, skal du selv indhente økologicertifikatet direkte
hos producenten. Du kan dog altid krydstjekke oplysninger med de oplysninger der findes på
Landbrugsstyrel-
sens online register.
33.9.2 Kontroldokument for udenlandske kontrolorganers regler
Hvis du ønsker det, kan Landbrugsstyrelsen gennemføre supplerende kontrol på økologiske jordbrugsbedrifter
efter udenlandske kontrolorganers regler. På den måde kan du opnå adgang til udenlandske markeder og gøre
brug af de forskellige kontrolorganers økologimærker.
Da der er tale om en supplerende kontrol, der ligger udover EU-forordningen og de danske nationale regler, op-
kræver vi brugerbetaling for denne ydelse.
Landbrugsstyrelsen kan certificere en bedrift eller forsyningsvirksomhed for et udenlandsk kontrolorgan og gen-
nemføre en kontrol for supplerende produktionsregler. Vi kan bekræfte dette i et eksportcertifikat.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
217
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0218.png
Bilag 1. Liste over ikke-økologiske
gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat af
eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Fast husdyrgødning
Produkt fremstillet ved blanding af
husdyrgødning og vegetabilsk mate-
riale (strøelse).
Ikke fra jordløst husdyrbrug.
Tørret fast husdyrgødning, her-
under tørret fjerkrægødning
Kompost af husdyrgødning, her-
under fjerkrægødning og kompo-
steret fast husdyrgødning
Flydende husdyrgødning
(gylle, ajle m.m.)
Anvendes efter kontrolleret gæring
og/eller passende opblanding.
Ikke fra jordløst husdyrbrug.
Komposteret eller forgæret hus-
holdningsaffald
Produkt fremstillet af kildesorteret
husholdningsaffald, der er blevet un-
derkastet kompostering, eller der er
sket en anaerob forgæring med hen-
blik på produktion af biogas.
Kun vegetabilsk og animalsk hus-
holdningsaffald.
Skal være produceret i et lukket og
overvåget indsamlingssystem, som
er godkendt i Danmark.
Maksimal koncentration i mg. per kg.
tørstof:
cadmium: 0,7
kobber: 70
nikkel: 25
bly: 45
zink: 200
kviksølv: 0,4
chrom (i alt): 70
Gødning
Dokumentation af
behovet.
Gødning
Dokumentation af
behovet.
Ikke fra jordløst husdyrbrug
Gødning
Ikke fra jordløst husdyrbrug
Gødning
Dokumentation af
behovet.
Dokumentation af
behovet.
Gødning
Dokumentation af
behovet.
Beskrivelse, krav til
sammensætning og
brugsbetingelser:
Skal føres ind i logbog
for planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af
behov:
chrom (VI): ikke påviselig
218
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0219.png
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat
af eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Tørv
Beskrivelse, krav til
sammensætning og
brugsbetingelser:
Skal føres ind i logbog for
planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af
behov:
Må kun bruges i forbindelse med ha-
vebrug (gartnerier, blomster- og
trædyrkning, planteskoler)
Voksemedie
Angiv plantekultur
Kompost fra svampedyrking
Det oprindelige voksemedium må kun
være fremstillet af produkter fra denne
liste
Jordforbedringsmiddel
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødven-
digt på din bedrift
Ekskrementer fra orme
(ormekompost) og insekter
Gødning
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødven-
digt på din bedrift
Guano
Gødning
Dokumentation af
behovet
Komposteret eller forgæret
blanding af vegetabilsk
materiale
Produkt fremstillet af blandinger af ve-
getabilsk materiale, der er blevet un-
derkastet kompostering, eller der er
sket en anaerob forgæring med hen-
blik på produktion af biogas
1. Hvis stoffet indeholder
mere end 3 kg N/ton
2. eller mere end 20 kg
N/ton tørstof, selvom
indholdet af N er mindre
end 3 kg N per ton pro-
dukt, skal det føres ind
som gødning.
3. Rent have- og parkaf-
fald betragtes som jord-
forbedringsmiddel uan-
set N-indhold.
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødven-
digt på din bedrift
Biogasfermentat indeholdende
animalske biprodukter, som er
nedbrudt sammen med materi-
ale af vegetabilsk eller ani-
malsk oprindelse, som anført i
dette bilag
Animalske biprodukter (herunder bi-
produkter fra vilde dyr) af kategori 3 og
mave- og tarmindhold af kategori 2
(kategori 2 og 3 som defineret i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1069/2009) må ikke være
fra jordløst husdyrbrug.
Processerne skal være i overensstem-
melse med Kommissionens forordning
(EU) nr. 142/2011.
Anvendes ikke på de spiselige dele af
afgrøder.
Gødning
Dokumentation af
behovet.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
219
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0220.png
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat
af eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Følgende produkter eller bi-
produkter af animalsk oprin-
delse:
blodmel
hovmel
hornmel
benmel eller aflimet benmel
fiskemel
kødmel
fjermel
uld
stykker af skind
hår, børster, m.m.
mælkeprodukter
pels
Beskrivelse, krav til
sammensætning og brugsbetingelser:
Skal føres ind i
logbog for
planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af
behov:
Må kun bruges i henhold til gældende, gene-
relle regler om gødskning med animalske bi-
produkter.
Særligt for stykker af skind maksimal koncen-
tration af chrom (VI) i mg. per kg tørstof: ikke
påviselig
Særligt for hydrolyserede
proteiner: må ikke anvendes på spiselige dele
af planten
Gødning
Dokumentation af
behovet.
hydrolysede proteiner
Produkter eller biprodukter af
vegetabilsk oprindelse til
gødskning (mel af oliekager/-
skrå, kakaoskaller, maltspirer,
m.m.)
Hydrolyserende proteiner af
vegetabilsk oprindelse.
Gødning
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødvendigt
på din bedrift.
Alger og algeprodukter
Skal være fremkommet
direkte ved:
fysisk behandling, herunder tørring, frysning
og formaling
ekstraktion med vand eller syre og/eller ba-
siske vandige opløsninger, eller
gæring
Savsmuld og træflis
Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter
fældning
Komposteret bark
Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter
fældning
Præparater baseret på mikro-
organismer til jordforbedring
Må ikke indeholde eller være fremstillet vha.
GMO*
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødvendigt
på din bedrift
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødvendigt
på din bedrift
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødvendigt
på din bedrift
Gødning
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødvendigt
på din bedrift
Gødning
Notér, hvorfor pro-
duktet er nødvendigt
på din bedrift
220
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0221.png
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat
af eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Præparater baseret på mikro-
organismer til aktivering af
kompost
Træaske
Beskrivelse, krav til
sammensætning og
brugsbetingelser:
Skal føres ind i
logbog for
planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af behov:
Må ikke indeholde eller være fremstil-
let vha. GMO*
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Kun fra træ, der ikke er kemisk be-
handlet efter fældning
Asken skal til enhver tid overholde de
af Miljøministeriet fastsatte grænse- og
afskæringsværdier
Asken skal også overholde de gæl-
dende regler fra Skov og Naturstyrel-
sen og Miljøstyrelsen
Gødning
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Blødt råfosfat
Produktet skal være som defineret i
gældende regler om gødning.
Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg
P2O5
Gødning
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Aluminiumcalciumfosfat
Må kun bruges på basisk jord
(pH>7,5)
Produktet skal være som defineret i
gældende regler om gødning.
Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg
P2O5
Gødning
Jordbundsanalyse: Fosfortal
under 3, som der må gødes
op til på den enkelte mark
Jernværksslagger
(thomasfosfat)
Produktet skal være som defineret i
gældende regler om gødning.
Gødning
Jordbundsanalyse: Fosfortal
under 3, som der må gødes
op til på den enkelte mark
Kaliumråsalt
(kainit, sylvinit, m.m.)
Kaliumsulfat, der muligvis in-
deholder magnesiumsalt
Produktet skal være som defineret i
gældende regler om gødning.
Produkt, der er fremstillet af kaliumrå-
salt ved en fysisk udvindingsproces,
og som muligvis også indeholder mag-
nesiumsalte
Gødning
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Gødning
Jordbundsanalyse: Kalital
under 8, som der må gødes
op til på den enkelte mark
Vinasse og vinasseekstrakt
Vinasse fra salmiakproduktion må ikke
bruges
Gødning
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
221
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0222.png
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat
af eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Calciumcarbonat
(kridt, mergel, pulveriseret
kalksten, algekalk, fosfathol-
digt kridt)
Bløddyrsaffald
Beskrivelse, krav til
sammensætning og
brugsbetingelser:
Skal føres ind i
logbog for
planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af behov:
Kun naturligt forekommende
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Kun hvis det stammer fra bære-
dygtigt fiskeri, eller økologisk
akvakultur
Gødning
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Æggeskaller
Ikke fra jordløst husdyrbrug
Jordforbedrings-
middel
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Calciumcarbonat og magnesi-
umcarbonat
(for eksempel dolomitkalk og
pulveriseret magnesiumholdigt
kalksten)
Magnesiumsulfat
(kiserit)
Kun naturligt forekommende
Jordforbedrings-
middel
Kun naturligt forekommende
Gødning
Jordbundsanalyse: Magnesium-
tal under 6, som der må gødes
op til på den enkelte mark
Calciumkloridopløsning
Kun til behandling af blade på æb-
letræer efter påvist calcium-man-
gel
Gødning
1. Planteanalyse, der viser
lave calciumværdier,
eller
2.
Konsulenterklæring hvor
forhold såsom
erfaring af tidligere proble-
mer, lav bæring eller føl-
somme sorter fremgår
Calciumsulfat
(gips)
Produktet skal være som defineret
i gældende regler om gødning.
Kun naturligt forekommende.
Gødning
Konsulenterklæring
Kalkslam fra sukkerfabrikker
Biprodukt fra sukkerproduktion af
sukkerroer og sukkerrør
Gødning
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Kalkslam fra vakuumsaltpro-
duktion
Biprodukt fra vakuumsaltproduktio-
nen fra saltlage, der udvindes i
bjerge
Gødning
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Rent svovl
Produktet skal være som defineret
i gældende regler om gødning.
Gødning
Konsulenterklæring eventuelt
vedlagt en bladanalyse inkl. N/S
forhold
222
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0223.png
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat
af eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Mikronæringsstoffer
(bor, cobolt, kobber, jern,
mangan, molybdæn og zink)
Beskrivelse, krav til
sammensætning og
brugsbetingelser:
Skal føres ind i
logbog for
planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af behov:
Produktet skal være som defineret
i gældende regler om gødning.
Gødning
Konsulenterklæring, der som ud-
gangspunkt er vedlagt lave ana-
lyseværdier fra jordbund eller
planter. Det skal beskrives i kon-
sulenterklæringen, hvis analyse
ikke er relevant.
Særligt for solubor
Produktet skal være som defineret
i gældende regler om gødning.
Gødning
Som udgangspunkt kun til føl-
somme afgrøder, for eksempel
korsblomstrede planter eller rod-
frugter: Konsulenterklæring og
jordbundsanalysetal på 4 eller
derunder. Maksimalt anerkendt
behov: 3 x 3 kg per ha.
Særligt for mangansulfat
Produktet skal være som defineret
i gældende regler om gødning.
Gødning
Konsulenterklæring evt. vedlagt
resultat af fluorescensmåling el-
ler planteanalyse. Maksimalt an-
erkendt behov: 1600 g mangan
per ha (for eksempel 5 kg man-
gansulfat 32 %)
Natrium klorid
Kun stensalt
Gødning
Konsulenterklæring vedlagt lave
analyseværdier
Stenmel, ler (herunder perlit,
vermiculit, m.m.)
Leornadit (rå organisk aflejring
rig på humussyrer)
Humus- og fulvosyre
Produktet skal være fremkommet
som biprodukt ved minedrift
Kun hvis opnået ved uorganiske
salte/opløsninger med undtagelse
af ammoniumsalt eller opnået fra
rensning af drikkevand
Xylit
Kun hvis det fremkommer som bi-
produkt ved minedrift (fx som bi-
produkt ved udvinding af brunkul)
Chitin (polysaccharid udvundet
af skal fra krebsdyr)
Produktet skal komme fra bære-
dygtigt fiskeri, som defineret i arti-
kel 3, litra e), i Rådets forordning
(EF) nr. 2371/2002, eller fra økolo-
gisk akvakultur
Jordforbedring
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Gødning
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Gødning
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Gødning
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Notér, hvorfor produktet er nød-
vendigt på din bedrift
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
223
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0224.png
Betegnelse:
(Produkter, der er sammensat
af eller kun indeholder de
nedenfor anførte stoffer)
Organisk rig aflejring fra fersk-
vandsområder dannet ved
udelukkelse af ilt (fx sapropel)
Beskrivelse, krav til
sammensætning og
brugsbetingelser:
Skal føres ind i
logbog for
planteavl som:
Fyldestgørende
dokumentation af behov:
Kun organiske sedimenter, der er bi-
produkter af ferskvandsforvaltning eller
udvundet af tidligere ferskvandsområ-
der.
Hvor det finder anvendelse, skal ud-
vinding ske på en måde, der medfører
minimal påvirkning af vandmiljøet.
Kun sedimenter, som hidrører fra kil-
der fri for kontaminering med pestici-
der, persistente organiske miljøgifte og
benzinlignende stoffer.
Maksimal koncentration i mg per kg
tørstof:
cadmium: 0,7, kobber: 70, nikkel: 25,
bly: 45, zink: 200, kviksølv: 0,4, chrom
(i alt): 70, chrom (VI): ikke påviselig
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Biokul
—
pyrolyseprodukt
fremstillet af en række af orga-
niske stoffer af vegetabilsk op-
rindelse og anvendt som gød-
ningsstoffer
Kun fra plantemateriale uforarbejdet
eller forarbejdet med produkter, der er
optaget i bilag II.
Maksimal værdi på 4 mg polycykliske
aromatiske kulbrinter (PAHs) pr. kg
tørstof (DM).
Denne værdi skal fornyes hvert andet
år og tage hensyn til risikoen for akku-
mulering på grund af flere ansøgnin-
ger.
Gødning
Notér, hvorfor produktet er
nødvendigt på din bedrift
Retningslinjer for dokumentation af gødningsbehov:
Jordbundsanalyser
Vi accepterer jordbundsanalyser som dokumentation af gødningsbehov, hvis de er fra den aktuelle vækstsæson*,
og viser et lavt indhold af næringsstoffer. Vi anerkender behov for at gøde til vejledende middelværdi.
Bladanalyser
Vi accepterer bladanalyser som dokumentation af gødningsbehov, hvis de er fra den aktuelle vækstsæson*, og
viser et lavt indhold af næringsstoffer.
For frugttræer kan analyseattesten også være fra efteråret før. Analysebeviset bør vedlægges en økologi-konsu-
lenterklæring om den specifikke afgrødes behov. Vi anerkender behov for at gøde til middelværdi for den aktuelle
afgrøde.
224
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0225.png
Konsulenterklæring
For nogle næringsstoffer anerkender vi, at behovet for gødskning er dokumenteret, hvis en økologikonsulent har
attesteret dette i kombination med en analyseattest, der viser lave næringsværdier.
En konsulenterklæring kan også bruges ved næringsstof-ubalancer, som ikke med sikkerhed kan afsløres ved en
bladanalyse eller en jordbundsanalyse, som for eksempel mangel på calcium. Den kan ligeledes bruges ved akut
mangel, som tydeligt ses af afgrødens misvækst, og som åbenlyst truer høsten.
Du kan finde
en blanket til konsulenterklæring
på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Særlige behov
Hvis der er et særligt behov for afgrøden, så husk at gøre opmærksom på det.
Produkter der også kan benyttes til plantebeskyttelse
Hvis produkterne også kan benyttes i plantebeskyttelses øjemed, skal I kunne dokumentere ud fra f.eks. tildelin-
gen af produkterne, at brugen af produktet udelukkende er som gødning og ikke som plantebeskyttelsesproduk-
ter.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
225
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0226.png
Bilag 2. Produkter, der i særlige
tilfælde kan bruges til
plantebeskyttelse på
økologiske afgrøder
Produkterne kan bruges, hvor du har vurderet, at der er fare for afgrøden. Herunder afgrøder på marker og i
væksthuse, hvor omlægningen er begyndt.
Det er altid en forudsætning for brugen af plantebeskyttelsesmidler, at de er godkendt af Miljøstyrelsen til den re-
levante afgrøde og anvendelse. I bilag 2 er kun opremset de aktivstoffer, der indgår i produkter, som ved seneste
revision af vejledningen, er godkendt i Danmark af Miljøstyrelsen. Godkendte plantebeskyttelsesmidler opdateres
løbende i Miljøstyrelsens database:
https://mst.dk/kemi/database-for-bekaempelsesmidler/
1. Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse
Navn
Azadirachtin ekstrakt udvundet fra
Azadirachta indica
(Neem træ)
Basisstoffer
Kun basisstoffer i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (1), og som
er omfattet af definitionen af »fødevarer« i artikel 2 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2) af
vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stoffer, der ikke skal an-
vendes som herbicider, men udelukkende til bekæmpelse af
skadedyr og sygdomme
Se listen i bilag 2.1 over de basisstoffer, som ved seneste revi-
sion af denne vejledning, er godkendte og som må anvendes
af økologer
Bivoks
A
Laminarin
Som fysisk barriere til beskyttelse af sår på træer
Til stimulering af planters egne forsvarsmekanismer. Tang skal
enten være dyrket økologisk i overensstemmelse med artikel
6d eller høstet på en bæredygtig måde i overensstemmelse
med artikel 6c
Feromoner
Pebermynte- og rapsolie
Pyrethriner udvundet af
Chrysanthemum cinerariaefolium
Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske
(fårefedt)
Vildtafskrækkende middel
Kun på ikke-spiselige dele af afgrøder, og hvor afgrøden ikke
indtages af får eller geder
Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning
(EU) nr. 540/2011 (nr. 249)
Salix spp. (også kendt som pilebarkekstrakt)
A
Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser
Insekticid.
Lokkemiddel; forstyrrelse af seksuel adfærd; kun i fælder og
dispensere
Er tilladt, dog ikke som herbicid.
Insekticid
Se beskrivelse i bilag 2.1
Dette stof falder ikke ind under pesticidforordningen 1107/2009 pga. udelukkende fysisk virkning.
226
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0227.png
2. Mikroorganismer og stoffer der produceres af disse, der bruges til biologisk bekæmpelse af skadegørere og syg-
domme
Navn
Mikroorganismer
(bakterier, virus og svampe):
Godkendte plantebeskyttelsesmidler indeholdende mikro-
biologiske aktivstoffer opdateres løbende i Miljøstyrelsens
database:
http://mst.dk/kemi/database-for-bekaempelses-
midler/bmd/
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153
af 11.6.2011, s. 1).
Spinosad
Insekticid
Kun hvis der træffes foranstaltninger til begrænsning af risi-
koen for vigtige parasitoider og risikoen for udvikling af resi-
stens.
3. Andre stoffer end dem nævnt i tabel 1 og 2
Navn
Calcium hydroxid (læsket kalk)
Diammoniumfosfat
Kuldioxid
Ferrifosfat eller Jernphosfat (jern (III) orthophosfat)
Paraffinolie
Kalium- og natriumhydrogencarbonat (også kendt som ka-
lium- og natriumbicarbonat)
Svovl
Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser
Se bilag 2.1
Kun til brug som lokkemiddel i fælder
Gasning af insekter i opbevaret korn
Mod snegle (Molluscicid)
Insekticid, acaricid (midemiddel) inkl. kornskadedyr
Se bilag 2.1
Fungicid, acari.cid (midemiddel)
Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser
Kun i midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen og ikke er af
GMO* oprindelse.
I beskrivelsen oplysningerne opdelt i:
-
-
Godkendt anvendelse
(Godkendt mindre anvendelse)
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
227
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0228.png
Bilag 2.1
Basisstoffer
4. Basisstoffer.
Kun basisstoffer i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
(1), og som er omfattet af definitionen af »fødevarer« i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002
(2) af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stoffer, der ikke skal anvendes som herbicider, men udelukkende til bekæmpelse af
skadedyr og sygdomme.
Navn
Equisetum arvense L. aggerpadderok
Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser
Mod skurv og meldug i æbler, pærer og agurker mod tidlig skim-
mel og septoria bladplet i tomater
Chitosanhydrochlorid (Godkendt. Skal
være af animalsk oprindelse)
Fruktose
Kan anvendes som naturlig stimulator mod patogene svampe og
bakterier i frugt og bær, grønsager, korn og krydderier.
Kan anvendes som naturlig stimulator af naturlige plantebeskyttel-
ses mekanismer i æbler mod æblevikler
Lecithin
Kan anvendes som fungicid i æbler og ferskner, stikkelsbær, grøn-
sager, salat, vårsalat, endivie, tomater, blomster og vin
Saccharose / Sukrose
Kan anvendes som naturlig stimulator af naturlige plantebeskyttel-
ses mekanismer i æbler mod æblevikler og i majs mod majshalv-
møl
Vineddike (Fødevaregodkendt, må
indeholde maks. 10% eddikesyre)
Kan anvendes som fungicid og baktericid i behandling frø af
hvede, byg og grønsager samt til desinfektion af beskæringsudstyr
i en lang række træer
Valle
Solsikkeolie
Brændenælde ekstrakt
Kan bruges som fungicid i Agurker, Squash og Græskar
Kan anvendes som fungicid mod ægte meldug i tomater på friland
Kan bruges som insekticid og fungicid i frugttræer, grønsager,
bønner, roser mm.
Sennepsfrøpulver opløst i vand
Øl
Løgolie
Salix spp. (også kendt som
pilebarkekstrakt)
Natriumhydrogencarbonat (også kendt
som natriumbicarbonat)
Calcium hydroxid (læsket kalk)
Frø desinfektion i hvede mod svampesygdomme
Mod snegle (Molluscicid); anvendes i fælder
Mod gulerogsfluen i rodfrugter
Mod svampe i frugttræer (er ikke godkendt som basisstof til øko-
logi, men må dog benyttes på samme måde)
Mod skruv og meldug i frugt, bær og grøntsager, samt levermosser
i potteplanter. (Er ikke godkendt som basisstof til økologi men må
dog benyttes på samme måde)
Må i økologi udelukkende anvendes som fungicid, kun til frugt-
træer, herunder planteskoler, til bekæmpelse af
Nectria galligena
**Link til review rapporter for de enkelte basisstoffer.
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link
Link**
Link
Link
Se de specifikke brugsanvisninger for yderligere oplysninger. Disse kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
228
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Bilag 3. Retningslinjer for
rækkedampning af jorden
i afgrøder på friland og for
dampning i væksthuse
Du må udføre rækkedampning af jorden, når du:
Maksimalt damper i en bredde af 15 cm.
Maksimalt damper en tredjedel af overfladen. Er den dampede del af overfladen 14 cm, skal den udampede del
derfor i alle tilfælde mindst være 28 cm.
Maksimalt foretager dampning ned til en jorddybde på 10 cm.
Maksimalt damper et areal, der svarer til 25 % af marken og af den dyrkede afgrøde. Du skal ikke tælle udyr-
kede områder som foragre, hegn m.m. med i beregningen.
Kun damper én gang i afgrødens vækstsæson*, og kun i selve rækken.
Hvis du ikke overholder ovenstående retningslinjer, kan det medføre, at afgrøden ikke må sælges som økologisk.
Fladedampning i væksthuse
Du må udføre fladedampning, når du har udtaget aktuelle jord- eller rodprøver, som kan dokumentere et behov
for at bekæmpe jordbårne sygdomme. Du skal gemme dokumentation for, at bekæmpelsen er nødvendig, så du
kan vise os den ved kontrolbesøg.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
229
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Bilag 4. Tilskudsordninger under
Landdistriktsprogram
2000-2006, 2007-2013 og
2014-2020 til fremme af
natur og miljø
Hvis ikke-økologiske dyr skal have lov at afgræsse økologiske arealer, skal bedriften, hvor dyrene kommer fra,
have tilsagn fra enten landdistriktsprogrammet til fremme af natur og miljø eller modtage særligt miljøtilskud. Læs
mere om betingelser i afsnit 23.3.1.
Herunder er vist landdistriktsprogrammerne.
Landdistriktsprogram 2000-2006:
Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)
Tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord (i skovrejsningsområder)
Tilskud til bæredygtig skovdrift
Tilskud til særlig drift
Tilskud til naturmæssigt særligt værdifulde skove
Tilskud til gentilplantning (efter stormfaldet i januar 2005)
Tilskud til grøn driftsplan
Tilskud til foryngelse af nåletræsarealer
Tilskud til friluftsliv
Landdistriktsprogram 2007-2013:
Tilskud til anlæg af vådområder
Tilskud til anlæg af kommunale vådområder
Tilskud til anlæg af private vådområder
Tilskud til anlæg af kommunale fosforvådområder
Tilskud til anlæg af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000
Tilskud til anlæg af statslige vådområder
Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder
Tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold
Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Tilskud til natur- og miljøprojekter
Tilskud til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
jordbrug og fødevarer
Tilskud til genopretning af ødelagte diger og kystbeskyttelse som følge af stormflod
Tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord (i skovrejsningsområder)
Tilskud til bæredygtig skovdrift
Tilskud til særlig drift
Tilskud til naturmæssigt særligt værdifulde skove
Tilskud til gentilplantning (efter stormfaldet i januar 2005)
Tilskud til grøn driftsplan
Tilskud til foryngelse af nåletræsarealer
Tilskud til friluftsliv
230
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Landdistriktsprogram 2014-2020:
Tilskud til pleje af græs- og naturarealer
Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Tilskud til ændret afvanding
Tilskud til anlæg af statslige vådområder
Tilskud til anlæg af kommunale vådområder
Tilskud til anlæg af kommunale fosforvådområder
Tilskud til anlæg af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000
Tilskud til anlæg af naturprojekter på kulstofrige lavbundsområder
Tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold
Tilskud til fastholdelse af statslige kvælstofvådområder
Tilskud til fastholdelse af kommunale kvælstofvådområder
Tilskud til fastholdelse af fosforvådområder
Tilskud til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold
Tilskud til fastholdelse af lavbundsområder
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
231
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0232.png
Bilag 5. Oversigt over reglerne for behandling i
økologiske besætninger
Behandlingsmiddel:
Sygdom/Lidelse:
Behandler:
Krav om
dyrlæge
diagnose:
Lovlige fytoterapeutika,
sporelementer
A
,
homøopatika
B
Pattesalve,
pattedypningsmidler og
yver-desinfektion
Produkter til udvortes
brug, der ikke er veteri-
nære lægemidler
C
Veterinær-
lægemidler
D
Mod alle lidelser, (und-
tagelserne se neden-
stående), jf. øvrig lov-
givning
Dyrlæge
E
Ja
Ja
Ja
Kun under be-
handlingsforløbet
E
2 x normal
48 timer, hvis der
ikke er fastlagt en
tilbageholdelsestid*
Må bruges mod alle li-
delser samt forebyg-
gende
Må bruges forebyg-
gende og mod lidelser
på patterne
Må bruges
Producent eller
dyrlæge
Nej
Ja
Nej
Ja
Ingen
Producent
Nej
Nej
Nej
Ja
Ingen
Producent eller
dyrlæge
Nej
Nej
Nej
Ja, hvis
lovlige
A & B
Ingen
Notering i medicin-
logbog:
Tæller i behand-
lings-regnskab:
Opbevaring på
bedrift:
Tilbageholdelses-
tid*:
232
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0233.png
Behandlingsmiddel:
Sygdom/Lidelse:
Behandler:
Krav om
dyrlæge
diagnose:
Notering i medicin-
logbog:
Ja
Tæller i behand-
lings-regnskab:
Nej
Opbevaring på
bedrift:
Nej
Tilbageholdelses-
tid*:
2 x normal
Veterinær-
lægemidler
D
Bedøvelse brugt i for-
bindelse med operati-
oner (for kastration af
svin
–
se nedenstå-
ende)
Bedøvelse/smertelin-
dring ved kastration af
svin
Antibiotika- og kemo-
terapeutikaholdige læ-
gemidler
Coccidier og crypto-
sporidier)
Sera og vacciner. Må
bruges forebyggende.
Dyrlæge
Ja
Producent
Dyrlægeanvis-
ning af præparat
Ja
Nej
5 dage
F
2 x normal
Dyrlæge
E
Ja
Ja
Ja
Kun under be-
handlingsforløbet
E
2 x normal
Dyrlæge eller pro-
ducent
Producent
Ja
G
Ja
Nej
Kun under be-
handlingsforløbet
G
2 x normal
Ja, samt skriftligt
behandlingsplan
fra dyrlæge
H
Ja
Nej
Ja, hvis der fore-
ligger en behand-
lingsplan fra dyr-
læge
Normalt ingen, dog
jf. myndighedernes
regler ved injektion
I
48 timer
Zinkoxid ved fravæn-
ningsdiarré
Producent
Ja, samt skriftligt
behandlingsplan
fra dyrlæge
H
Ja
Nej
5 dage
J
Vitaminer og jernpræpa-
rater, der er registeret
som veterinære læge-
midler
Jern- og vitaminman-
gel
Dyrlæge eller pro-
ducent
Ja, samt skriftligt
handlingsplan
fra dyrlæge
H
Ja
Nej
Kun under be-
handlingsforløbet
H
2 x normal
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
233
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
I.
J.
Tilladt er fytoterapeutika og sporeelementer anmeldt i henhold til Sundhedsministeriets regler.
Tilladt er homøopatiske produkter anmeldt i henhold til Sundhedsministeriets regler.
Også benævnt ”andre produkter” i Veterinærmedicinsk produktkatalog.
Registrerede veterinære lægemidler.
Veterinære lægemidler må anvendes og opbevares efter Fødevarestyrelsens generelle regler.
Hvis du har en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, må du opbevare lægemidlet i op til 7 dage.
Hvis du har en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, der er stillet en besætningsdiagnose og har udarbejdet en handlingsplan. Må opbevares jf. rele-
vant ordineringsperiode for tilvalgsmodulet. Ved ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse, dog maksimalt til evaluering af handlingsplan efter 3 måne-
der. Gælder kun ved kalve.
Dyrlægen skal udarbejde og underskrive en behandlingsplan, der skal opbevares på bedriften og kunne vises ved kontrolbesøg.
48 timer ved præparater, hvor der er krav om kassation af lokalt injektionssted.
Hvis du har en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, må dyrlægen ordinere til brug i højst 14 dage.
234
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0235.png
Bilag 6. Liste over tilladte ikke-
økologiske foderstoffer og
rengøringsmidler
Fodermaterialer, jf. KFO 889/2008 af 5. september 2008 (med senere ændringer),
artikel 22, litra d og f, artikel 24 stk. 2, og artikel 25m, stk. 1
1. Mineralske fodermidler
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2. Øvrige fodermidler
-
-
Saccharomyces cerevisiae (ølgær)
Saccharomyces carlsbergiensis (ølgær)
Havsalt
Ubehandlet stensalt
Kalkholdige marine skaller
Kulsur algekalk (maerl)
Lithoamnion
Calciumgluconat
Calciumcarbonat
Magnesiumoxid (vandfrit magnesium)
Magnesiumsulfat
Magnesiumchlorid
Magnesiumcarbonat
Defluoriseret monocalciumphosphat
Defluoriseret dicalciumphosphat
Calciummagnesiumphosphat
Magnesiumphosphat
Mononatriumphosphat
Calciumnatriumphosphat
Natriumchlorid
Natriumbicarbonat
Natriumcarbonat
Natriumsulfat
Kaliumchlorid
3. Fodertilsætningsstoffer, der anvendes i foderstoffer, jf. KFO 889/2008 af 5. september 2008 (med senere ændrin-
ger), artikel 22, litra g), artikel 24, stk. 2, og artikel 25m, stk. 2.
Fodertilsætningsstoffer, der er opført i dette bilag, skal godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1831/2003.
3.1. Teknologiske tilsætningsstoffer
E 200
E 236
E 237
a) Konserveringsmidler:
E 260
E 270
E 280
E 330
Sorbinsyre
Myresyre
Natriumformiat
Eddikesyre
Mælkesyre
Propionsyre
Citronsyre
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
235
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0236.png
b) Antioxidanter:
c) Emulgatorer og stabilisatorer samt
fortyknings- og geleringsmidler:
E 306
E 322
Tocopherolrige ekstrakter af naturlig oprindelse
Lecithin, kun hvis fremstillet af økologiske råvarer
(Anvendelsen er begrænset til foder til akvakulturdyr)
E 535
Natriumferrocyanid
(Maksimumsdosis på 20 mg/kg NaCl (beregnet som
ferrocyanid-anion))
E 551b
E 551c
E 558
d) Bindemidler, antiklumpnings-midler:
E 559
E 560
E 561
E 562
E 566
E 568
E 599
Kolloidal kiselsyre
Kiselgur (renset diatoméjord)
Bentonit-montmorillonit
Kaolinler, asbestfri
Naturlig blanding af steatit og chlorit
Vermiculit
Sepiolit
Natrolit-phonolit
Clinoptilolit af sedimentær oprindelse
Perlit
Enzymer og mikroorganismer.
e) Tilsætningsstoffer til ensilage:
Anvendelsen er begrænset til produktion af ensilage, når vejrforholdene ikke
tillader en passende gæring.
3.2. Sensoriske tilsætningsstoffer
Aromastoffer
Kun ekstrakter af landbrugsprodukter
3.3. Fodertilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
-
-
a) Vitaminer og provitaminer:
-
Udvundet af landbrugsprodukter
Hvis udvundet syntetisk, kan kun de, der er identiske med vitami-
ner udvundet af landbrugsprodukter anvendes til enmavede og
akvakulturdyr.
Hvis udvundet syntetisk, kan kun vitaminer af type A, D og E, der
er identiske med vitaminer udvundet af landbrugsprodukter, an-
vendes til drøvtyggere
b) Sporstoffer:
Jern:
E1
Jern(III)oxid
Jern(II)carbonat
Jern(II)sulfat monohydrat og/eller heptahydrat
Jod:
3b201
3b202
3b203
Kobolt:
3b301
3b302
3b303
3b304
3b305
Kobber:
E4
Basisk kobbercarbonat, monohydrat
Kobberoxid
Cobolt(II)acetattetrahydrat
Cobolt(II)carbonat
Basisk Coboltcarbonat, monohydrat
Coatet granulat af cobalt(II)carbonat
Coboltsulfat(II), heptahydrat
Kaliumjodat
Calciumjodat
Coatet granulat af calciumjodat, vandfrit
236
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0237.png
Kobbersulfat, pentahydrat
3b409
Mangan:
E5
Mangancarbonat
Manganoxid
Mangansulfat, monohydrat
Zink:
E6
3b609
Molybdæn:
E7
Selen:
E8
3b810-
3b813 og
3b817
Selenberiget gær inaktiveret
Natriumselenat
Natriumselenit
Natriummolybdat
Zinkoxid
Zinksulfat, mono- og/eller heptahydrat
Zinkchlorid hydroxide monohydrat
Dikobberchloridtrihydroxi
4. Zootekniske tilsætningsstoffer
Enzymer og mikroorganismer
5. Produkter til rengøring og desinficering af bygninger og anlæg til husdyr, jf. KFO 889/2008 af 5. september 2008
(med senere ændringer), artikel 23, stk. 4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Kalium-natriumsæbe
Vand og damp
Læsket kalk
Kalk
Ulæsket kalk
Natriumhypoklorit (for eksempel blegevand)
Kaustisk soda
Kaliumhydroxid
Hydrogenperoxid
Naturlige planteekstrakter
Citronsyre, pereddikesyre, myresyre, mælkesyre, oxalsyre og eddikesyre
Alkohol
Salpetersyre (mælke- og mejeriudstyr)
Fosforsyre (mælke- og mejeriudstyr)
Formaldehyd
Produkter til rengøring og desinficering af yver og malkeudstyr
Natriumcarbonat
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
237
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
238
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0239.png
Bilag 7. Skala til vurdering af rejse-sig-adfærd hos
kvæg
Skalaen kan bruges som guideline
1. Uafbrudt og normal rejse-sig-bevægelse
Én glidende fremadrettet bevægelse, evt. kort pause på forknæ.
2. Uafbrudt rejse-sig-bevægelse
–
drejer hoved
Én glidende fremadrettet bevægelse, evt. kort pause på forknæ, men hvor koen i starten
af bevægelsen krænger hovedet noget til siden.
3. Afbrudt rejse-sig-bevægelse
–
Pause på forknæ
Fremadrettet bevægelse, der er tydeligt afbrudt af pause på forknæ.
4. Tydeligt besværet evt. afbrudt rejse-sig-bevægelse
Fremadrettet bevægelse, der er tydeligt besværet: hoved krænges meget til siden /gen-
tagne rejse-sig-forsøg / udskrid. Evt. med pause på forknæ.
5. Unormal evt. afbrudt rejse-sig-bevægelse
Enhver rejse-sig-bevægelse, der ikke udelukkende er fremadrettet. Eksempelvis: nakke
rammer nakkebom
– ko må vride sid bagud for at komme op, ’rejser sig evt. som en
hest’.
(Kilde: Chaplin S, and Munksgaard L. 2001. Evaluation of a simple method for assessment of rising
behaviour in tethered dairy cows. Animal Science 72: 191-197.)
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
239
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
240
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0241.png
Bilag 8. Dimensioner til sengebåse
til malkekvæg
Malkekøer
Anbefalede mål på sengebåse til malkekøer i stalde bygget efter 1. juli 2010
1137
. Bogstaverne i første kolonne re-
fererer til målelinjerne i figur 1 og 2.
TABEL BILAG 8.1.
Stor race
Bredde
1)
- lakterende køer, m
- goldkøer, m
Totallængde
A
B
- for række mod væg, min., m
- for række mod række
2)
, min., m
Brystbom
C
D
- afstand til bagkant
3)
, +/- 0,05 m
- højde, maksimum, m
Nakkebom
E
F
- afstand til bagkant
3)4)
, +/- 0,05 m
- højde
5)
, +/- 0,05 m
Leje
C
K
- længde madras med brystbom
6)
, min., +/- 0,05 m
- længde kumme
7)
, min., m
1,80
2,0
1,65
1,85
1,75
1,20
1,60
1,05
1,80
0,1
1,65
0,1
3,00 (2,60**)
2,85 (2,45*)
2,80 (2,40**)
2,65 (2,25*)
1,25
1,30
1,10
1,15
Jersey
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
I sengebåse mod lukket sideadskillelse, for eksempel mur ved ende af sengebåserække, skal bredden
øges med 10 %
Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse.
Nakkebom og brystbom kan med fordel være regulerbar.
Afstanden måles vandret.
Afstanden måles lodret fra overkant lejemateriale (for eksempel madras) til nakkebom.
Uden brystbom skal madras være 0,20 m +/- 0,05 m længere.
Når der er sand, dybstrøelse eller lignende løst materiale i sengebåsen.
**Anbefalede mål gældende for stalde bygget før 1. juli 2010
1138
. Overgangsordning frem til 1. juli 2034.
Du kan læse mere i ”Indretning af stalde til kvæg –
Danske anbefalinger, Tværfaglig rapport, 5. reviderede ud-
gave 2018”
1137
1138
Bekendtgørelse nr. 79 af 23/01/2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, §9 og §10, jf. §43, stk. 2 og §44.
Bekendtgørelse nr. 79 af 23/01/2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, §9 og §10, jf. §42, stk. 4
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
241
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0242.png
FIGUR 1
FIGUR 2
242
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0243.png
Kalve og ungkvæg
Anbefalede mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Bogstaverne i første kolonne refererer til målelinjerne i figur
3 og 4.
TABEL BILAG 8.2.
Under
150
0,70
150-
200
0,75
200-
300
0,80
300-
400
0,90
400-
500
1,00
500-
600
1,10
Over
600
1,20
Legemsvægt, kg
Bredde
1)
, min., m
Totallængde
A
B
- for række mod væg, min.,+/- 0,05 m
- for række mod række
2)
, min., +/- 0,05 m
Brystbom
C
D
- afstand til bagkant
3)
, +/- 0,05 m
- højde, maks., m
Nakkebom
E
F
- afstand til bagkant
3) 4)
, +/- 0,05 m
- højde over leje
5)
, +/- 0,05 m
Madras
C
- længde
6)
, min., m
1,65
1,60
1,85
1,70
2,15
1,95
2,45
2,15
2,70
2,40
2,85
2,60
3,00
2,85
1,20
1,25
1,35
1,50
0,10
1,55
1,60
1,70
1,20
0,60
1,25
0,70
1,35
0,80
1,50
0,95
1,55
1,05
1,60
1,10
1,70
1,15
1,25
1,30
1,40
1,55
1,60
1,65
1,75
1)
2)
3)
4)
5)
6)
I sengebåse mod lukket sideadskillelse, for eksempel mur ved ende af sengebåserække, skal bredden
øges med 10 %
Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse.
Nakkebom og brystbom kan med fordel være regulerbar.
Afstanden måles vandret.
Afstanden måles lodret fra overkant lejemateriale (for eksempel madras) til nakkebom.
Uden brystplanke skal madras være 15 cm længere.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
243
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0244.png
FIGUR 3
FIGUR 4
244
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Bilag 9. Eksempel på
rengøringsprocedure
I forbindelse med økologisk produktion, skal man tage de nødvendige forholdsregler for at forebygge forureningen
med ikke-ønskede stoffer. Dette inkluderer, at man altid bør vurdere sandsynligheden for kontaminering i den en-
kelte proces. Til dette formål kan en risikobaseret rengøringsplan med tilhørende rengøringsprocedurer være en
enkel og god måde at dokumentere forebyggelsen af kontamineringen med ikke-godkendte stoffer.
At procedurerne er risikobaserede betyder, at de er baseret på en vurdering af, hvor i din produktion der kan være
risiko for forurening med stoffer og produkter, der ikke er tilladt i økologi. Det er muligvis ikke alle steder i din pro-
duktion, hvor sandsynligheden for kontaminering eller forurening er tilstede. I de tilfælde er det ikke nødvendigt
med en procedure.
Eksempel:
Hvis du alene benytter din såmaskine på dine egne økologiske arealer og udelukkende benytter den
til økologisk udsæd, er det ikke nødvendigt med særlige rengøringsprocedurer for denne. Du skal dog på kontrol-
len kunne forklare kontrolløren, hvorfor du ikke mener, det er nødvendigt med en rengøringsprocedure. Bruger du
i stedet maskinen til både konventionel og økologisk jordbrugsproduktion, eller for andre som f.eks. en maskinsta-
tion, skal der udarbejdes en rengøringsprocedure.
Hvis ikke der forefindes en skriftlig rengøringsprocedure, skal du kunne redegøre for, hvordan du sikrer, at der
ikke sker kontaminering som f.eks. kan være hvordan du rengør udstyret. Resultaterne af rengøringen kan f.eks.
dokumenteres i en logbog. Nedenfor er et eksempel på en risikobaseret rengøringsplan og et par eksempler på
procedurer.
Rengøringsplan:
Denne plan beskriver, hvordan og hvornår der rengøres på bedriften. Rengøringen udføres altid, når udstyr har
været benyttet til ikke-økologisk produktion samt i forbindelse med den løbende rengøring af udstyret.
Rengøringsprocedurer:
1: Såmaskine der har været brugt til bejdset udsæd. Før maskinen ankommer til bedriften bliver det resterende
materiale, der kan befinde sig i såmaskinen, kørt igennem maskinen uden for bedriften. Såkassen, rør og slanger,
der er i direkte kontakt med udsæden, bliver rengjort.
2: Gyllespreder med eller uden syreudstyr. Syreanlægget deaktiveres. Som udgangspunkt rengøres gyllesprede-
ren kun, hvis den er meget snavset. (Da der i dette eksempel ikke er sandsynlighed for kontaminering, er det ikke
nødvendigt at udføre denne rengøring før og efter brug. Syreanlægget må og skal på ingen måde adskilles uden
særligt sikkerhedsudstyr og uddannelse.)
3: Fodertransport. Hvis vogn eller tank har været benyttet til ikke-økologisk foder, rengøres denne efter behov
med vand, luft eller godkendte rengøringsprodukter. Fodertransportøren rengøres også løbende ud fra GMP prin-
cipperne.
4: Mejetærsker. Inden maskinen forlader den konventionelle mark åbnes bundspjælde og mejetærskeren kører
med max omdrejninger på blæseren i 5 minutter. Mejetærskeren fejes fri for materiale udvendigt.
5: Presser, big og minibig. Den første balle der presses på den økologiske mark vil være konventionel halm. Den
stilles for sig selv på lageret, sammen med anden konventionel halm.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
245
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0246.png
6: Marksprøjte. Sprøjten renses med vand fra den påbyggede rentvandstank, efter de generelle forskrifter.
7: Oplagring. Før indlægning af økologiske varer, skal cellen fejes og væggene skrabes ned i det omfang det er
nødvendigt.
Rengøringslog:
Dato/tidspunkt
dd-mm-aaaa / tt:mm
dd-mm-aaaa / tt:mm
dd-mm-aaaa / tt:mm
Opgave/plan nr.
1-Såmaskine
4-Fodertransportør
5- Procedure 4 er revideret
Udført af
Navn
Navn
Navn
246
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Bilag 10. Elektroniske breve fra
Landbrugsstyrelsen i Tast
selv-service
Landbrugsstyrelsen sender post digitalt via sin egen elektroniske platform, Tast selv-service. Som økolog har du i
praksis to postkasser i Tast selv-service:
1.
2.
En postkasse, der er tilknyttet dit CVR-nummer og primært vedrører dit landbrug generelt.
En postkasse, der er tilknyttet dit P-nummer og vedrører din økologiske produktion.
P-nummeret er et undernummer til dit CVR-nummer. Det bruges til at identificere produktionsenheder* (afdelin-
ger) under virksomhedens CVR-nummer, og det identificerer derfor virksomheden mere præcist end CVR-num-
meret. Har virksomheden kun én produktionsenhed*, har den kun ét P-nummer.
I ”Breve” under CVR-nummer
ligger breve vedrørende dit landbrug generelt:
(Listen er ikke udtømmende)
Betalingsrettigheder
Kvittering for indsendelse af Fællesskema
Breve vedrørende gødningsregnskaber
Breve vedrørende tilsagn om tilskud (også økologitilskud)
Økologierklæringen (vær opmærksom på, at den årlige økologierklæring som undtagelse bliver sendt til den
generelle postkasse)
I ”Breve” under P-nummer
ligger breve vedrørende din økologiske produktion:
(Listen er ikke udtømmende)
Svar på ansøgninger om dispensation
OK-kontrolrapporter, hvis økologikontrollen har været på kontrol og ikke fundet overtrædelser
Kontrolrapport og høringsbrev, hvis økologikontrollen har konstateret overtrædelser
Afgørelser af kontrolsager
Postkassen, der er tilknyttet dit P-nummer, aktiveres først, når du modtager post til denne afdeling. Når afdelingen
er aktiveret, vil du fremover blive spurgt om, hvilken afdeling du vil logge ind på (se billede nedefor).
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
247
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0248.png
Billedet ovenfor viser, hvordan det ser ud, når du kan vælge mellem at logge på postkassen tilknyttet CVR-num-
mer og postkassen tilknyttet P-nummer. Sidstnævnte er den, hvor der på billedet står et nummer i kolonnen P-
nummer.
Bemærk, at der skal særskilt fuldmagt til at få adgang til Tast selv med P-nummer. Du skal således udstede nye
fuldmagter fx til din konsulent inde fra Tast selv fra P-nummer-postkassen.
Er du ikke momsregistreret, vil al din post komme i den postkasse, der er tilknyttet dit CPR-nummer (og du kan se
bort fra alt herover).
248
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0249.png
Bilag 11. Metode til vurdering af beplantning i
hønsegårde
Til vurdering af, om krav til beplantning er opfyldt, bruges nedenstående metode til opmåling.
Eksempel 1: Opmåling af beplantning ved enkeltstående træer/buske
Træer og buske opmåles enkeltvis og lægges sammen til et samlet beplantet areal. På områder, hvor beplantningen er meget tæt, opmåles hele arealet, se eksempel 2
og 3.
Hvis træerne/buskene står mere end 20 meter fra hinanden ved æglæggende høner og levekyllinger, eller 15 meter fra hinanden ved slagtekyllinger, vil beplantningen
ikke være tæt nok til at opfylde afstandskravene beskrevet i afsnit 26.7.2. Træerne/buskene vil dog altid tælle med i de minimum 50 % beplantning hos æglæggende
høner og levekyllinger, eller 18 % beplantning hos slagtekyllinger.
Ved mindre træer/buske
måles radius som 2 meter
fra stammen.
Ved træer, hvor kronen har en radius
på mere end 2 meter ved de yderste
grene, tælles hele træets krone med i
beplantningen.
Dette gælder også for rækker og
klynger af træer/buske.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
249
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0250.png
A
B
C
Eksempel 2:
Opmåling af beplantning når træer/buske står i rækker
Når træerne/buskene er plantet som rækker, og deres kroner
rammer hinanden, eller ligger inden for træets/buskens radius
på 2 meter, tælles hele rækken med som beplantning. Se illu-
stration A. Arealet omkring træerne/buskene (den
røde
firkant)
regnes dermed som beplantning.
Hvis nogle af træerne i rækken har en krone med en radius på
mere end 2 meter ved de yderste grene, medregnes træets
fulde radius. Se illustration B.
Hvis træets/buskens krone ikke rammer hinanden, eller ligger
uden for træets/buskens radius på 2 meter, beregnes arealet af
træet som et enkeltstående træ. Dette gælder også, selvom træ-
erne er plantet i en tydelig række. Se illustration C.
250
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0251.png
Eksempel 3: Opmåling af beplantning når træer/buske står i klynger/øer
Når træerne/buskene er plantet i klynger, og træets/buskens
krone rammer hinanden, eller ligger inden for træets/buskens ra-
dius på 2 meter, opmåles hele klyngens areal (markeret med
rødt)
og regnes med som beplantning.
Hvis nogle af træernes krone har en radius på mere end 2 meter
ved de yderste grene, medregnes træets fulde radius.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
251
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0252.png
Eksempel 4: Vurdering af beplantning når træer/buske står langs indhegning
Træer/buske plantet langs indhegningen tælles også med som beplantning.
Arealet opmåles på samme måde, som ved enkeltstående træer/buske,
dog måles der ikke 2 meter ind mod hegnet, hvis det berører areal, som dy-
rene ikke har adgang til. Her måles kun fra stammen og ind til hegnet.
Hvis træerne/buskene står så tæt, at deres kroner rammer hinanden eller
ligger inden for en radius på 2 meter, måles hele rækken op, som vist i ek-
sempel 2, illustration A og B.
252
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0253.png
Bilag 12. Definitionsliste
Ansøgning/anmeldelse
Aktiviteten kan først påbegyndes når Landbrugsstyrelsen har sendt et af-
gørelsesbrev eller kvitteringsbrev til ansøger/anmelder.
Certifikat på at man er autoriseret til at drive økologisk produktion. Udste-
des når den første økologikontrol er gennemført og kontrollen er OK
Samtlige produktionsenheder, der ledes under ét med henblik på frem-
stilling af landbrugsprodukter.
Fuldstændig beskrivelse af aktiviteter i dyreholdet, inklusiv informationer
vedrørende ind- og udgang, tab, foder og forebyggelse og behandling af
dyr.
Alt foder af landbrugsoprindelse skal indgå i opgørelsen.
Produktion af frø og opformeringsmateriale, der senere skal bruges som
udsæd eller til udplantning.
Autorisationsbevis
Bedrift
Besætningsliste
Foderopgørelse
Fremavl
Genetisk modificeret organisme«
En organisme, bortset fra mennesker, der ved genteknologi har fået ge-
eller »GMO«
nerne modificeret, f.eks. med et gen fra en anden organisme.
Genomlægning
Dyr og marker kan pålægges at skulle genomlægges og derved skulle
gennemgå omlægningsperioden igen.
Udsæd der produceres på egne arealer, og som året efter bruges ude-
lukkende på egne arealer.
Mindre husdyrhold hvor dyr og produkterne fra dyrene kun må bruges i
egen husholdning. Man må ikke sælge produkter fra dyrene til andre.
Skal indeholde alle de hændelser som har betydning for at kunne doku-
mentere at økologireglerne for dyreholdet er overholdt på bedriften, f.eks.
behandlinger, flytning, foder, køb/salg, besætningsliste, registrering, m.v.
Areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanent
græsningsareal eller areal med permanente afgrøder
Notering af alle behandlinger med veterinære lægemidler, vacciner, sera,
antiparasitære midler, og vitaminer på enkeltdyrsniveau eller flokniveau.
Virksomheder eller personer som ansøger om autorisation til økologisk
produktion for første gang.
Marker eller dyr der har gennemgået den nødvendige omlægningstid og
nu er økologiske
Hjemmeproduceret udsæd
Husdyrhold til eget brug
Husdyrlogbog
Landbrugsareal
Medicinlogbog
Nyansøger
Omlagt
Omlægning
Overgang fra ikke-økologisk til økologisk produktion i en periode (omlæg-
ningsperiode), hvor de økologiske regler overholdes.
Se også omlægningstidspunkt.
Omlægningsdato
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
253
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0254.png
Omlægningsfoder/-afgrøde
Et produkt der er produceret i omlægningsperioden og altid minimum 1
år efter begyndelse af omlægningen.
Perioden fra omlægningstidspunktet (indberettede omlægningsdato)
frem til den dato hvor dyret eller markerne er færdigomlagt og afgrøder
eller dyr/produkter kan sælges som økologisk.
Et produkt, der er produceret i omlægningsperioden.
Se også omlægningsperiode.
Indberettede omlægningsdato i Fællesskemaet, i autorisationsansøgning
eller i ansøgning om økologisk biavl.
Dyrkning af samme afgrøde på økologiske og ikke-økologiske marker el-
ler samtidig produktion af økologiske og ikke-økologiske dyr af samme
art. Parallelavl er ikke tilladt
Dokument udstedt af leverandøren med entydig henvisning til partiets
økologiske oprindelse og identitet. Kaldes også en økologistatuserklæ-
ring, eller en tro og love erklæring.
Beskrivelse af aktiviteterne på dine marker. Oplysningerne skal være til-
gængelige i systematisk form.
Hel eller delvis overdragelse eller erhvervelse af en bedrift eller arealer
og evt. dyr.
Alle aktiver, der finder anvendelse i en produktionssektor, såsom produk-
tionssteder, parceller, græsarealer, udendørs arealer, bygninger til hus-
dyr, lokaler til opbevaring af planter, vegetabilske produkter, animalske
produkter, råmaterialer og andre produkter af relevans for den pågæl-
dende produktionssektor
Virksomheder eller personer autoriseret til økologisk produktion skal lø-
bende føre regnskab over alle ind- og udgående produkter. Regn-
skab/dokumentation skal foreligge ved kontrol.
Tilladelse til at drive både en økologisk og ikke-økologisk produktionsen-
hed i samme CVR-/CPR-nr. Der må ikke være tale om parallel avl.
Omlægning af hele bedriften på samme tid, inkl. besætning, græsarealer,
og/eller bedriftens arealer som bruges til dyrkning af foder. Det betyder,
at du, efter 24 måneder, kan sælge dyr, produkter fra dyrene og afgrøder
fra produktionsarealer og foderproduktionsarealerne som økologiske.
Tiden fra behandling til dyret må slagtes. Tilbageholdelsestiden er dob-
belt for økologiske dyr.
Aktiviteten kan først påbegyndes når Landbrugsstyrelsen har givet tilla-
delse.
Lande udenfor EU/EØS
Ved vækstsæson forstås perioden fra en afgrøde bliver sået, til den er
høstklar.
Omlægningsperiode
Omlægningsprodukt
Omlægningstid
Omlægningstidspunkt
Parallelavl
Partidokumentation
Plantelogbog
Producentskifte
Produktionsenhed
Regnskab/dokumentation
Samtidig drift
Samtidig omlægning
Tilbageholdelsestid
Tilladelse
Tredjelande
Vækstsæson
254
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0255.png
Økologierklæring
Har erstattet den tidligere "Statusrapport for økologisk jordbrugsproduk-
tion". Udstedes mindst en gang årligt på baggrund af landmandens ind-
beretninger i Fællesskemaet (FS). Hvis der indsendes ændringer til FS
kommer der ny økologierklæring.
Dokument udstedt af leverandøren med entydig henvisning til partiets
økologiske oprindelse og identitet. Kaldes også en partidokumentation.
Økologistatuserklæring
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
255
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0256.png
Bilag 13. Nyt i denne vejledning
Ændring
Afsnit
Velkommen
Ny tilføjelse.
Før
Denne vejledning
Du kan abonnere på to typer af økologi-nyheder.
Kategorien ”Økologi” er til dig, der gerne vil mod-
tage brede nyheder, der er relevante for alle, der
interesserer sig for økologi, og ”Økologi
- regler
og vejledning” er til dig, der gerne vil modtage
oplysninger og nyheder om tilskud, produktion,
regler og kontrol, som er relevante for økologi-
ske landmænd, gartnere og forsyningsvirksom-
heder.
Kort over alle bedriftens arealer, både egne og
tilforpagtede marker. Andre arealer du skal
være særligt opmærksom på at få med i an-
søgningen er eksempelvis:
- Areal på en bedrift, der tidligere har haft ka-
rakter af have, f.eks. frugttræer, som skal
indgå som produktionsareal, skal indberettes
som sådan.
- Naturarealer som skal bruges til udearealer.
- Øvrige arealer der påtænkes senere at indgå
i bedriften.
- Læhegn, hvis de skal bruges i sammenhæng
med tilstødende marker.
- Arealer hvor der ikke søges grundbetaling,
men som alligevel skal indberettes som et
areal der indgår i den økologiske drift.
Bygningsskitse såfremt der er bygninger på
bedriften.
Det betyder ikke, at hele bedriftens areal betrag-
tes som under omlægning eller som økologisk
efter det 4. kalenderår. Hvis du senere søger
nedsat omlægningstid, til arealer, der altid har
tilhørt din bedrift, men som først på et senere
tidspunkt registreres som driftsareal, tager
Landbrugsstyrelsen individuel stilling hertil.
Du kan omlægge følgende typer af dyr til økolo-
gisk produktion: kvæg, herunder bøfler og biso-
ner, hovdyr, svin, får, geder, hjortedyr, fjerkræ,
kaniner og bier, jf. de gældende økologiregler for
de enkelte dyrearter. Andre dyr vil som ud-
gangspunkt også kunne omlægges under sær-
lige betingelser, herunder en overholdelse af de
generelle principper for økologisk produktion.
1.1
Kort over bedriftens arealer, både egne
og tilforpagtede marker samt bygnings-
skitse såfremt der er bygninger på bedrif-
ten.
2
Ny tilføjelse.
2
Du kan omlægge følgende typer af dyr:
kvæg, herunder bøfler og bisoner, hovdyr,
svin, får, geder, hjortedyr, fjerkræ, kaniner
og bier. Andre husdyr kan ikke omlægges,
da der endnu ikke er indført økologibe-
stemmelser.
256
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0257.png
Har du spørgsmål i forbindelse med opstart af
økologisk produktion med andre dyr, er du vel-
kommen til at kontakte Landbrugsstyrelsen for
vejledning
2.5
Tabel 2.1
Haven er ikke en del af bedriften. Du kan
dog vælge at omlægge haven til økologi,
hvis du ønsker det. Hvis du gør det, skal du
overholde økologireglerne i haven.
Haven er ikke en del af bedriften. Hvis du væl-
ger, at et areal der tidligere havde karakter af
have skal indgå som produktionsareal, skal du
overholde økologireglerne på arealet fremadret-
tet.
Vær opmærksom på, at der ikke kan søges om
nedsat omlægningstid på arealer, der har været
køkken- og prydhaver.
Du skal omlægge og indberette de ovennævnte
områder, hvis du vil bruge dem i din produktion.
Det er muligt at søge om nedsat omlægningstid,
men du skal kunne dokumentere at arealet har
været behandlet efter økologiske principper i en
periode på mindst 3 år forud ansøgningen, se
afsnit 13.
Ændringer i ejerskab af andre konventionelle el-
ler økologiske jordbrugsproduktionsenheder,
hvad enten disse er personligt ejet eller delvist
ejet i selskabsform.
Hvis du ikke foretager din indberetning i Fælles-
skemaet, vil vi tilbagekalde din autorisation til
økologisk jordbrugsproduktion, da den mang-
lende indberetning umuliggør en fuldstændig
kontrol af din bedrift og derfor er en grov over-
trædelse af økologireglerne. Hvis du indberetter
for sent, kan du risikere, at vi tilbagekalder din
autorisation.
Hvis du ophører dit CVR-nummer til din enkelt-
mandsvirksomhed og ønsker at videreføre auto-
risationen i dit CPR-nummer, er der tale om en
væsentlig ændring og derfor skal dette medde-
les skriftligt straks til Jordbrugskontrol,
jord-
[email protected].
Hvis dette undlades risi-
kerer du, at din autorisation bortfalder.
Hvis du sælger eller bortforpagter marker, efter
udløb af Fællesskemaets indberetningsfrist, til
en landmand, som ikke er eller vil være økolog,
skal du indberette det til Landbrugsstyrelsen på
blanketten ”Indberetning af fragåede arealer”,
som du ligeledes finder på Landbrugsstyrelsens
hjemmeside.
2.5
Tabel 2.1
Ny tilføjelse.
2.8
Ny tilføjelse.
3.1
Ny tilføjelse, jf. Økologibekg. nr. 1291 af 3.
december 2019, § 14, stk. 5.
3.1
Hvis du ikke foretager din indberetning i
Fællesskemaet, eller hvis du indberetter for
sent, kan du risikere, at vi tilbagekalder din
autorisation.
3.2
Ny tilføjelse.
3.2.1
Hvis du sælger eller bortforpagter marker til
en landmand, som ikke er eller vil være
økolog, er det tilstrækkeligt, at du opbeva-
rer dokumentation for salget/bortforpagtnin-
gen på din bedrift.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
257
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0258.png
3.3
Ny tilføjelse.
Har du antibiotikafri produktion vil dette også
fremgå af økologierklæringen.
Fordelen ved at lave et producentskifte af den
økologiske status er, at erhverver som udgangs-
punkt kan bibeholde de oprindelige omlægnings-
datoer på dyrene og arealer. Dermed undgår er-
hverver at skulle genomlæg-ge hele bedriften på
ny og produkterne vil hurtigere kunne sælges
med økologisk status. Dette afhænger af, hvor-
når overdrager har påbegyndt omlægning og
hvilke produkter der er tale om.
Du skal indsende blanketterne til producentskifte
straks ved tidspunktet for overtagelsen, og
gerne før. Det er vigtigt, at du søger autorisation
til det CVR-nummer som du også har tænkt dig
at lave den årlige indberetning i Fællesskemaet
på. Hvis du f.eks. bliver autoriseret på dit CVR-
nummer, men laver den årlige indberetning i
Fællesskemaet på dit CPR-nummer, kan det
give problemer i forhold til kontrolgrundlaget og
udstedelsen af økologierklæringen. Vær op-
mærksom på, at din økologiautorisation vil blive
tilknyttet dit CVR-nummers P-nummer (læs
mere om P-nummer i bilag 10).
Overdrager må efter overdragelsesdatoen af
hele bedriften, ikke sælge produkter med økolo-
gisk status.
Erhverver må først sælge produkter med økolo-
gisk status f.eks. mælk, æg, dyr og afgrøder, når
erhverver har modtaget sit autorisationsbevis til
økologisk jordbrugsproduktion i Tast selv-ser-
vice. Dette forudsætter at produktet har haft den
korrekte omlægningstid. Se mere om omlæg-
ningstiden på de pågældende produkt, under de
tilhørende kapitler. Ved indsendelse af produ-
centskifte, der omfatter dyr, anbefales det at
gøre opmærksom på dette i din henvendelse til
Landbrugsstyrelsen.
Som udgangspunkt modtager erhverver først sit
autorisationsbevis, efter der er gennemført en
autorisationskontrol og det her er vist, at betin-
gelserne for autorisationen er opfyldt.
5
Ny tilføjelse.
5.1
Du skal indsende producentskifteblanket-
terne hurtigst muligt efter tidspunktet for
overtagelse.
5.3
Ny tilføjelse.
5.4
5.5
6.1
6.2
Revideret gennemgående.
Se afsnit 5.4 og 5.5
Du skal desuden udarbejde en rengørings-
procedure, hvis der er både økologiske og
Hvis der er både økologiske og ikke-økologiske
dyr eller produkter på ejendommen eller der bru-
ges maskinstation, skal du have en risikobaseret
258
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0259.png
ikke-økologiske dyr eller produkter på ejen-
dommen eller der bruges maskinstation.
Denne vedrører både maskiner og opbeva-
ringssteder i hele din produktionskæde. Du
skal kunne fremvise rengøringsproceduren
ved kontrol. Se eksempel i bilag 9.
rengøringsprocedure, der med fordel kan være
skriftlig. Denne vedrører både maskiner og op-
bevaringssteder i hele din produktionskæde.
Hvis du mundtligt kan forklare, hvilken proce-
dure du og evt. dine medarbejdere følger for at
undgå forurening/sammenblanding, er det også
tilstrækkeligt. Du skal kunne redegøre for proce-
duren overfor økologikontrollen. Se eksempel i
bilag 9.
Hvis du kun udlejer/lejer en del af en bygning,
skal det tydeligt fremgå på skitsen med indteg-
ning, hvilken del du udlejer/lejer samt størrelse
på det udlejede/lejede areal.
Se kapitel 10.
Nyt afsnit vedrørende tilbagekaldelse af autori-
sation.
Du skal derfor huske at rengøre udstyret efter
det har været brugt til ikke-økologiske produkter.
Det er særlig vigtig, når der er tale om maskiner,
som har været brugt til at så bejdset udsæd,
handelsgødning og plantebeskyttelsesmidler, at
de er omhyggeligt rengjort, for eksempel med
højtryksvand eller blæst igennem med luft. Du
skal have en risikobaseret rengøringsprocedure,
der med fordel kan være skriftlig. Hvis du mundt-
ligt kan forklare, hvilken procedure du og evt.
dine medarbejdere følger for at undgå forure-
ning, er det også tilstrækkeligt. Du skal kunne
redegøre for proceduren overfor økologikontrol-
len.
Det er dig som økolog, der har det endelige an-
svar for, at maskinerne er rengjorte, før de kører
ud på dine arealer, også når en maskinstation
ejer dem. I denne situation vil det være tilstræk-
keligt at få en bekræftelse fra maskinstationen
på, at de har rengjort deres maskiner, før de bli-
ver brugt på din økologisk bedrift.
6.1
6.2
Hvis du kun udlejer/lejer en del af en byg-
ning, skal det tydeligt fremgå af skitsen
hvilken del, du udlejer/lejer.
10
10.2
Revideret gennemgående.
Ny tilføjelse.
11
Du bør derfor huske at rengøre udstyret ef-
ter det har været brugt til ikke-økologiske
produkter, samt notere rengøringen og
eventuelle korrigerende handlinger i logbo-
gen (med datoen), således du kan doku-
mentere det ved kontrol.
Det er særlig vigtig, når der er tale om ma-
skiner, som har været brugt til at så bejdset
udsæd, handelsgødning og plantebeskyt-
telsesmidler, at de er omhyggeligt rengjort,
for eksempel med højtryksvand eller blæst
igennem med luft. Du skal have en rengø-
ringsprocedure og notere rengøringen og
eventuelle korrigerende handlinger i logbo-
gen, som kan fremvises på kontrol.
Det er dig som økolog, der har det endelige
ansvar for, at maskinerne er rengjorte, før
de kører ud på dine arealer, også når en
maskinstation ejer dem. I denne situation
vil det være tilstrækkeligt at få en bekræf-
telse fra maskinstationen på, at de har ren-
gjort deres maskiner, samt en kopi af deres
rengøringsprocedurer, før de bliver brugt
på din økologisk bedrift.
12
Du skal huske at skrive følgende oplysnin-
ger om din høst ind i din logbog for plante-
avl:
Afgrøde
Høstmåned
Høstet mængde
Du skal huske at skrive følgende oplysninger om
din høst ind i din logbog for planteavl:
Afgrøde
Høstdato
Høstet mængde
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
259
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0260.png
Økologisk status
Status: økologisk, omlægningsafgrøde eller
ikke-økologisk
Hvis du har mistanke om forurening skal du
straks meddele det til Landbrugsstyrelsen.
For at kunne søge om nedsat omlægningstid på
en mark, skal den være indberettet til Land-
brugsstyrelsen.
Du bør ikke udsætte økologiske dyr eller dyr un-
der omlægning på marker, der er søgt nedsat
omlægningstid på, før dispensationen er givet. I
tilfælde af afslag på ansøgningen, kan du risi-
kere, at dine dyr skal omlægges.
13.2
Ny tilføjelse.
13.3
Ny tilføjelse.
13.3
13.3.1
13.3.2
13.3.4
Ny tilføjelse.
Du må først bruge en mark til økologisk produk-
tion, hvis du har indsendt en ansøgning* om
nedsat omlægningstid*, og du ikke inden 20 ar-
bejdsdage har modtaget et afslag eller er blevet
kontaktet af Landbrugsstyrelsen med spørgsmål
eller yderligere krav til ansøgningen.
Dokumentationen for dette skal vedlægges an-
søgningen.
Ønsker du nedsat omlægningstid* under ordning
B, skal du indsende en ansøgning* og dokumen-
tation fra den offentlige myndighed til Land-
brugsstyrelsen.
Dokumentation fra en offentlig myndighed, der
ejer og fører tilsyn med marken
Hvis du har fået godkendt nedsat omlægnings-
tid* til marker, hvor du har lejet græsningsret,
skal du indberette markerne under græsningsret
i Tast selv-service. Markerne vil derefter fremgå
i næste års Fællesskema, når sidste års indbe-
retning indlæses.
Du og ejer/forpagter skal lave en skriftlig græs-
ningsaftale, som I skal opbevare på bedriften og
kunne fremvise ved kontrolbesøg.
Ønsker du nedsat omlægningstid* under ordning
C, skal du til Landbrugsstyrelsen indsende en
ansøgning* og dokumentation som godtgør, at
arealet de seneste 3 år har været behandlet ef-
ter den økologiske produktionsmetode.
13.3.2
Ny tilføjelse.
13.3.2
Ønsker du nedsat omlægningstid* under
ordning B, skal du indsende en ansøgning*
og dokumentation til Landbrugsstyrelsen.
13.3.2
Ny tilføjelse.
13.3.3
Hvis du har fået godkendt nedsat omlæg-
ningstid* til marker, hvor du har lejet græs-
ningsret, vil markerne fremgå i Fælles-
skema, når sidste års indberetning indlæ-
ses.
13.3.3
Ny tilføjelse.
13.3.4
Ønsker du nedsat omlægningstid* under
ordning C, skal du indsende en ansøg-
ning* og dokumentation til Landbrugssty-
relsen.
260
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0261.png
13.3.4
Et kort, hvor arealet/markerne er indteg-
net, en indberetning af nye arealer i peri-
oden, hvor fællesskemaet ikke er åbnet.
Ansøgningen skal indeholde en beskri-
velse af markens tidligere anvendelse,
samt en erklæring om, at der ikke har
været anvendt plantebeskyttelsesmidler
eller gødningstyper, som ikke er tilladt i
den økologiske produktion, i de sidste år
inden omlægningens start.
Evt. en indberetning af nye arealer i peri-
oden, hvor fællesskemaet ikke er åbnet.
Relevant dokumentation, er en beskri-
velse af markens tidligere anvendelse og
en erklæring om, at der ikke har været
anvendt plantebeskyttelsesmidler eller
gødningstyper, som ikke er tilladt i den
økologiske produktion, i det sidste år in-
den omlægningens start. Derudover kan
det eksempelvis være sprøjtejournal,
gødningsplan, markplan eller lignende.
Ny tilføjelse.
Et kort, hvor arealet/markerne er indtegnet
En indberetning af nye arealer, hvis markerne
ikke er indberettet i Fællesskemaet
En beskrivelse af markens tidligere anven-
delse
Dokumentation som godtgør, at arealet de se-
neste 3 år har været behandlet efter den øko-
logiske produktionsmetode.
13.3.5
En indberetning af nye arealer, hvis markerne
ikke er indberettet i Fællesskemaet.
En beskrivelse af arealets tidligere anven-
delse.
Relevant dokumentation som godtgør, at are-
alet de seneste 12 måneder har været be-
handlet efter den økologiske produktionsme-
tode.
13.3.5
Du må først bruge en mark til økologiske dyr,
hvis du har indsendt en ansøgning* om nedsat
omlægningstid*, og du ikke inden 20 arbejds-
dage har modtaget et afslag eller er blevet kon-
taktet af Landbrugsstyrelsen med spørgsmål el-
ler yderligere krav til ansøgningen.
Se kapitel 14.
14
Revideret gennemgående på baggrund af
lanceringen af den nye økologiske frødata-
base, OrganicXseeds.
Nyt afsnit.
14.4
Nyt afsnit vedrørende ikke-økologisk læggema-
teriale til kartofler.
Skovproduktion er ikke omfattet af EU’s økologi-
kontrol og hvis produkterne skal markedsføres
som økologiske, skal du benytte dig af et privat
kontrolorgan.
Du må gøde med op til 170 kg total-kvælstof (to-
tal-N) fra husdyrgødning og anden organisk
gødning per hektar harmoniareal per planperi-
ode. Du skal fortsat overholde eventuelle stren-
gere generelle regler eller krav som følge af at
modtage økologisk arealtilskud.
I eksemplet herunder er vist udnyttelsesprocen-
ter omregnet til total N. Der indkøbt en mængde
husholdningsaffald, der indeholder 25 kg udnyt-
tet N. For at beregne total-N værdien skal de 25
kg udnyttet N ganges med 100 og divideres med
14.7
Ny tilføjelse.
15.1
Du må gøde med op til 170 kg total-kvæl-
stof (total-N) fra husdyrgødning per hektar
harmoniareal per planperiode. Du skal fort-
sat overholde eventuelle strengere gene-
relle regler.
15.1
Ny tilføjelse.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
261
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0262.png
20 (25 kg udn. N/0,20 = 125 kg total-N). Det er
derfor muligt at benytte optil 45 kg total N per ha
udover det indkøbte husholdningsaffald.
15.2
Revideret gennemgående på baggrund af
ny praksis, der kræver dokumentation for
behov ved anvendelse af ikke-økologisk
gødning.
Hvis biomassen er delvis økologisk, skal
du også have dokumentation for, hvor
store andele af økologisk og ikke-økolo-
gisk kvælstof gødningen indeholder197.
Dokumentationen kan for eksempel være
en deklaration, som følger med den afgas-
sede biomasse.
Du skal være opmærksom på økologireg-
lernes grænser for gødskning med kvæl-
stof198. Det vil sige at du kan gøde med
op til 170 kg N per ha fra husdyrgødning,
og af denne mængde kan 50 kg udnyttet N
per ha komme fra ikke-økologisk biomasse
uden dokumentation af behovet. Du kan
læse mere om maksimale grænser for
gødskning i afsnit 15.1 og afsnit 15.2.Des-
uden gælder kravene til dokumentation og
logbog for planteavl199, se afsnit 15.1 og
afsnit 18.2.
Afgasset biomasse fra et anlæg, der ikke
er autoriseret som økologisk, vil altid have
status som ikke-økologisk gødning. Ren
økologisk afgasset biomasse, der har væ-
ret forarbejdet i et separationsanlæg, kan
bruges som økologisk gødning, hvis sepa-
rationsmetoden på forhånd er godkendt af
Landbrugsstyrelsen.
Hvis du vil bruge ikke-økologisk eller delvis
økologisk biomasse, der har været forar-
bejdet i et separationsanlæg, skal du altid
have godkendelse fra Landbrugsstyrelsen,
før du bruger gødningen.
15.4
Ny tilføjelse.
Økologisk og delvis økologisk afgasset bio-
masse, der har været forarbejdet i et separati-
onsanlæg, kan bruges i økologisk produktion,
hvis separationsmetoden på forhånd er god-
kendt af Landbrugsstyrelsen.
Se afsnit 15.2.
15.3
Du skal være opmærksom på økologireglernes
grænser for gødskning med kvælstof. Det vil
sige at du kan gøde med op til 170 kg N per ha
fra husdyrgødning og anden organisk gødning.
Du kan læse mere om maksimale grænser for
gødskning i afsnit 15.1 og afsnit 15.2. Desuden
gælder kravene til dokumentation og logbog for
planteavl, se afsnit 15.1 og afsnit 18.2.
Afgasset biomasse fra et anlæg, der ikke er au-
toriseret som økologisk, vil altid have status som
ikke-økologisk gødning.
262
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0263.png
16.3
Ny tilføjelse.
Vær opmærksom på, at nogle af basisstofferne,
der ikke er af vegetabilsk eller animalsk oprin-
delse, også må benyttes i økologisk produktion.
Disse stoffer fremgår af Bilag 2, men må benyt-
tes på samme måde som de til økologisk pro-
duktion godkendte basisstoffer.
Hvis du søger om bortfald af omlægningstid for
et væksthus, skal du huske at indberette de nye
arealer via Tast-selv service.
Produktion i dyrkningsmedie oven på bund-
jorden
Omlægningstiden kan bortfalde, hvis du erstatter
det øverste lag af bundjorden, i en dybde på
mindst 40 cm, og lægger et jævnt fordelt lag af
mindst 40 cm økologisk jord eller voksemedie
oven på bundjorden. Voksemediet skal bestå af
produkter, der må bruges i økologisk produktion,
se afsnit 17.3. Det er en forudsætning at produk-
tionen foregår ved kontakt med bundjorden, og
der må derfor ikke være udlagt plastik eller fiber-
dug under voksemediet.
Hvis du vil dyrke i økologisk jord eller vokseme-
die oven på bundjorden, skal du søge om tilla-
delse til at omlægningstiden bortfalder. Du skal
skrive i ansøgningen, hvilke afgrøder, du vil
dyrke, hvilket voksemedie, du dyrker i, og hvor-
dan du ved dyrkningstiltag og vandingsstrategi
sikrer, at hovedparten af rødderne fordeles i det
øverste 40 cm jordlag. Du skal kunne dokumen-
tere, at jorden er blevet erstattet.
17
Ny tilføjelse.
17.1
Ny tilføjelse.
17.1
Omlægningstiden* kan bortfalde, hvis du
bruger et voksemedie, der består af pro-
dukter, som må bruges til økologisk pro-
duktion, se afsnit 17.3. Det er en forudsæt-
ning, at produktionen foregår uden kontakt
med bund-jorden, for eksempel ved dyrk-
ning i potter på borde, eller i plantesække
med fast underlag.
Omlægningstiden* kan bortfalde, hvis du bruger
et voksemedie, der består af produkter, som må
bruges til økologisk produktion, se afsnit 17.3.
Det er en forudsætning, at produktionen foregår
uden kontakt med bundjorden, for eksempel ved
dyrkning i potter på borde. Du kan få tilladelse til
at dyrke planter til produktion af prydplanter og
urter i potter, der skal sælges sammen med pot-
ten til den endelige forbruger, eller småplanter
og udplantningsplanter i beholdere til prikling.
Delte faciliteter, som for eksempel pottemaskine,
spirerum og pakkeri, giver risiko for sammen-
blanding, og det er dit ansvar at sikre, at det ikke
sker. Det vil sige at du skal have en rengørings-
procedure for, hvordan du rengør delte facilite-
ter, inden du bruger dem til økologiske produk-
ter. Du skal kunne redegøre for rengørings-pro-
17.1
Delte faciliteter, som for eksempel potte-
maskine, spirerum og pakkeri, giver risiko
for sammenblanding, og det er dit ansvar
at sikre, at det ikke sker. Dette kan doku-
menteres med en logbog over rengøringen
m.m. Det vil sige at du skal have en rengø-
ringsprocedure for, hvordan du rengør
delte faciliteter, inden du bruger dem til
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
263
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0264.png
økologiske produkter og en logbog for tids-
punkt for rengøringen og for eventuelt kor-
rigerende handlinger. Du skal kunne frem-
vise rengøringsprocedure og logbog ved
kontrol. For eksempel, se bilag 9.
ceduren, enten mundtligt eller skriftligt, ved kon-
trol. Proceduren skal være baseret på en risiko-
vurdering af, hvor der kan være fare for forure-
ning, f.eks. hvis samme maskiner bruges til
både konventionel og økologisk produktion. Du
kan med fordel føre rengøringsproceduren ind i
en logbog, se eksempel på logbog i bilag 9. Du
kan også vælge andre måder at dokumentere
rengøring, f.eks. som en del af markplanen, ved
fotodokumentation med dato, eller ved et
skema, hvor du noterer dato for rengøring af
maskine.
Se afsnit 17.2.
17.2
Revideret gennemgående på baggrund af
ny praksis vedr. anvendelse af ikke-økolo-
gisk gødning.
Sørge for at der udarbejdes en rengørings-
procedure for, hvordan rengøring af an-
lægget foretages. Anlægget skal rengøres
inden tørring og rensning af økologisk korn
og frø. Proceduren, samt en log for tids-
punkt for rengøring og for eventuelt korri-
gerende handlinger, skal kunne fremvises
under kontrol.
19
Sørge for at have en rengøringsprocedure for,
hvordan rengøring af anlægget foretages. An-
lægget skal rengøres inden tørring og rensning
af økologisk korn og frø. Proceduren kan med
fordel være skriftlig, men hvis du mundtligt kan
forklare, hvilken procedure du og evt. dine med-
arbejdere følger for at undgå forurening, er det
også tilstrækkeligt. Du skal kunne redegøre for
proceduren overfor økologikontrollen.
Det er den økologiske bedrift eller virksomhed,
der anmelder tørring og rensningen, som bærer
ansvaret for at sikre, at der ikke er sket en foru-
rening af produkterne. Dette kan gøres ved at
dokumentere, at rengøringen samt egenkontrol-
len på den ikke-økologiske bedrift eller virksom-
hed lever op til økologireglerne.
Se kapitel 20.
Du skal altid overholde de gældende love og
regler for husdyrproduktion generelt, fx ”Dyre-
værnsloven”, ”Lov om hold af Malkekvæg” m.fl.
Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyr-
hold være økologisk. Det betyder, at husdyrar-
ter, der er omfattet af denne vejledning (natio-
nale regler) som udgangspunkt skal omlægges
til økologisk produktionsmetode. Du kan om-
lægge følgende typer af dyr til økologisk produk-
tion: kvæg, herunder bøfler og bisoner, hovdyr,
svin, får, geder, hjortedyr, fjerkræ, kaniner og
bier jf. de gældende økologiregler for de enkelte
dyrearter. Andre dyr vil som udgangspunkt også
kunne omlægges under særlige betingelser, her-
under en overholdelse af de generelle principper
19
Ny tilføjelse.
20
21.1
Revideret gennemgående.
Ny tilføjelse.
264
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0265.png
for økologisk produktion. Har du spørgsmål i for-
bindelse med opstart af økologisk produktion
med andre dyr, er du velkommen til at kontakte
Landbrugsstyrelsen for vejledning:
Produkter der stammer fra jagt af vildtlevende
arter kan ikke betegnes som økologiske, derfor
kan opdræt af fasaner og agerhøns til jagt ikke
omlægges til økologi, der skal i stedet søges til-
ladelse til samtidig drift, se kapitel 4.
Du kan heller ikke omlægge pelsdyr og kæledyr
som hunde, katte m.m. Har du pelsdyravl skal
du søge tilladelse til samtidig drift, se kapitel 4.
Kaniner, der holdes med henblik på produktion
af kød, kan omlægges til økologi, mens skind
ikke kan mærkes som økologiske.
Hvis du omlægger arter, der ikke er omfattet af
denne vejledning (hvor der ikke er nationale reg-
ler), skal du overholde reglerne for tilsvarende
arter og de generelle regler for økologisk hus-
dyrproduktion som beskrevet i KFO afsnit II, III
og IV. Vær særligt opmærksom på, at det er et
generelt princip i økologisk husdyrproduktion, at
opdrætsmetoderne, herunder belægningsgra-
den, og opstaldningsforholdene skal sikre, at dy-
renes udviklingsmæssige, fysiologiske og ad-
færdsmæssige behov opfyldes. Der kan ved
økologisk produktion af arter uden nationale reg-
ler være risiko for løbende tilpasning af de krav
Landbrugsstyrelsen stiller til produktionen.
21.5
Ved samtidig omlægning kan du, efter 24
måneder, sælge dyr, produkter fra dyrene
og afgrøder fra produktionsarealer og fo-
derproduktions-arealerne som økologiske.
NB. ¾-reglen (se mere om dette i kapitel
22) for kvæg, heste og kronhjorte, gælder
ikke ved samtidig omlægning.
Ny tilføjelse.
Ved samtidig omlægning kan du tidligst efter 24
måneder sælge dyr og produkter fra dyrene som
økologiske.
NB. ¾-reglen (se mere om dette i kapitel 22) for
kvæg, heste, krondyr og dådyr, gælder ikke ved
samtidig omlægning.
23.1
Hvis du vælger, at bruge 20 % foder fra 1. års
omlægningsmarker, skal du have dokumentation
i form af f.eks.:
Foderplan, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilken
status de enkelte fodermidler har.
Opgørelse over udbytte fra 1.års omlægnings-
marker.
Oversigt over hvilke dyr der har fået 1. års om-
lægningsfoder.
Oversigt over hvor længe dyrene har afgræs-
set arealet.
Anden opgørelse der viser, at 20 %-reglen
overholdes.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
265
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0266.png
23.2
Det græsoptag dyrene kan have, mens du
driver dyrene gennem arealet er tilladt.
Det græsoptag dyrene kan have, mens du driver
dyrene gennem arealet er tilladt, så længe indta-
get af ikke-økologisk foder på drivgange ikke
overstiger 10 % af den samlede årlige foderra-
tion.
Bedriften har en husdyrbesætning, der produce-
rer gødning med et samlet kvælstofindhold, der
udgør mindre end 1 ton kvælstof, antallet af hus-
dyr, producerer tilsammen under 100 kg kvæl-
stof pr. ha og modtager højst 25 tons organisk
gødning inden for en planperiode (dvs. har ikke
pligt til at være tilmeldt Register for Gødnings-
regnskab, jf. Vejledning om gødsknings- og har-
moniregler).
Hvis du ønsker at indgå aftale om græsningsret
med en økolog skal der laves en skriftlig græs-
ningsaftale, som skal opbevares på bedriften.
Både du og ejer/forpagter skal kunne vise afta-
len ved kontrolbesøg. Du skal indberette mar-
kerne under ”Græsningsret” i Tast selv-service.
Markerne vil derefter fremgå i næste års Fælles-
skema, når sidste års indberetning indlæses. De
græsmarker, som du ikke længere vil bruge,
skal du huske at slette i Tast selv-service under
”Græsningsret”.
Du skal også indberette lejet græsningsret i Fæl-
lesskemaet og aftalen om leje skal opbevares
på bedriften.
Du må som udgangspunkt ikke binde, fiksere
eller isolere dyrene, hverken i stalden eller på
udearealer. Det er kun tilladt kortvarigt og skal
være begrundet i sikkerheds-, velfærds- eller
veterinærhensyn. Det kan f.eks. være i forbin-
delse med afhentning, sygdomsbehandling,
kælvningsbesvær eller inseminering.
Grovfoder skal indgå i den daglige foderration
og svin skal have permanent adgang til græs-
ningsarealer eller grovfoder.
Svin/Fjerkræ skal have permanent adgang til
græsningsarealer/udearealer eller grovfoder.
Hvis du har orner, avlssvin og slagtesvin opstal-
det indendørs i vinterhalvåret, skal de have uhin-
dret adgang til en løbegård. Slagtesvin kan hol-
des på stald hele året, hvis de har uhindret ad-
gang til en løbegård hele året. Arealkravene til
løbegården kan du finde i tabel 25.2.
23.3.1
Bedriftens landbrugsproduktion overstiger
ikke 10 DE (dyreenheder), har en dyretæt-
hed mindre end 1 DE per ha og modtager
højst 25 tons organisk gødning inden for
en planperiode (dvs. har ikke pligt til at
være tilmeldt Register for Gødningsregn-
skab).
23.4.1
Du skal indberette lejet græsningsret i Fæl-
lesskemaet. Hvis du laver aftalen om
græsningsret efter den årlige økologiindbe-
retning, er det nok, at du skriver aftalen i
din logbog for husdyrproduktion. Ejer/for-
pagter skal også skrive aftalen i sin logbog
for husdyrproduktion og vise den ved kon-
trolbesøg.
23.4.2
Du skal også indberette lejet græsningsret i
Fællesskemaet.
24.2
Du må som udgangspunkt ikke binde,
fiksere eller isolere dyrene, hverken i
stalden eller på udearealer. Det er kun
tilladt kortvarigt i forbindelse med afhent-
ning, sygdomsbehandling, kælvningsbe-
svær eller inseminering.
25.1
Grovfoder skal indgå i den daglige foderra-
tion.
25.1.3
26.3.3
25.2.3
Ny tilføjelse.
Hvis du har orner, avlssvin og slagtesvin
opstaldet indendørs i vinterhalvåret, skal
de have uhindret adgang til en løbegård.
Arealkravene til løbegården kan du finde i
tabel 25.2.
266
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0267.png
24.3.2
25.3.2
27.3.2
28.4.2
31.3.4
Ny tilføjelse.
Vinterperioden vil typisk være december, januar
og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses
også ofte i månederne november og marts, men
uanset kalenderen skal dyr beskyttes i overens-
stemmelse med deres behov. Regn, slud og
blæst er mere generende for dyrene end sne og
frost.
Landbrugsstyrelsen skal hvert år have oplysnin-
ger om din biavl, både den økologiske og den
ikke-økologiske. Hvis du har givet en anden bi-
avler lov til at opstille sine bistader på din bedrift,
skal du ikke indberette dette til Landbrugsstyrel-
sen.
Nyt afsnit vedrørende årlig indberetning af ikke-
økologisk biavl.
Du må bruge midlet til køer, der tidligere har fået
diagnosticeret yverbetændelse eller subklinisk
mastitis (yverbetændelse uden synlige kliniske
tegn) ved goldning af en dyrlæge.
29.1
Ny tilføjelse.
29.1.2
Nyt afsnit.
32.1
Du må bruge midlet til køer, der tidligere
har haft problemer med yverbetændelse
ved goldning eller til behandling af køer,
der har fået diagnosticeret subklinisk
mastitis (yverbetændelse uden synlige kli-
niske tegn) af en dyrlæge.
En undtagelse fra denne generelle regel er
opbevaring af lægemidler til behandling af
Cryptosporidiose/Coccidiose.
Bedøvelse brugt ved operationer.
32.1
En undtagelse fra denne generelle regel er op-
bevaring af lægemidler til behandling af Crypto-
sporidiose/Coccidiose hos kalve.
Bedøvelse og/eller smertelindring brugt ved ope-
rationer.
Vi vil ved behandling af ansøgningen lægge af-
gørende vægt på, at andre tiltag er forsøgt, såle-
des at operative indgreb ikke er den første løs-
ning der vælges.
Økologikontrollen skal være gennemført af et/en
af EU-Kommissionen anerkendt kontrolorgan el-
ler -myndighed. På EU's hjemmeside kan du
downloade en opdateret liste over medlemssta-
ternes kontrolorganer og -myndigheder. Du skal
tillige fra sælger modtage dokumentation for pro-
dukternes økologiske status. Dokumentationen
kan fx være en
faktura med påskriften ”økolo-
gisk”.
32.5.1
32.10
Ny tilføjelse.
33.8
Tidligere 33.8.1. Ny tilføjelse.
33.8.2
33.8.3
33.8.4
Slettet.
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
267
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0268.png
Bilag 1
Revideret gennemgående på baggrund af
ny praksis, der kræver dokumentation for
behov ved anvendelse af ikke-økologisk
gødning.
I forbindelse med økologisk produktion skal
man altid vurdere muligheden for kontami-
nering i den enkelte proces. Til dette formål
kan en risikobaseret rengøringsplan og til-
hørende rengøringsprocedure være en en-
kel og god måde at dokumentere forebyg-
gelsen af kontamineringen med ikke god-
kendte stoffer.
Hvis ikke der forefindes en skriftlig rengø-
ringsprocedure, skal du kunne redegøre
for, hvordan der gøres rent. Resultaterne
af rengøringen skal kunne dokumenteres
f.eks. i en logbog. Nedenfor er et eksempel
på en risikobaseret rengøringsplan og et
par eksempler på procedurer.
Se bilag 1.
Bilag 9
I forbindelse med økologisk produktion, skal
man tage de nødvendige forholdsregler for at fo-
rebygge forureningen med ikke-ønskede stoffer.
Dette inkluderer, at man altid bør vurdere sand-
synligheden for kontaminering i den enkelte pro-
ces. Til dette formål kan en risikobaseret rengø-
ringsplan med tilhørende rengøringsprocedurer
være en enkel og god måde at dokumentere fo-
rebyggelsen af kontamineringen med ikke-god-
kendte stoffer.
At procedurerne er risikobaserede betyder, at de
er baseret på en vurdering af, hvor i din produk-
tion der kan være risiko for forurening med stof-
fer og produkter, der ikke er tilladt i økologi. Det
er muligvis ikke alle steder i din produktion, hvor
sandsynligheden for kontaminering eller forure-
ning er tilstede. I de tilfælde er det ikke nødven-
digt med en procedure.
Eksempel: Hvis du alene benytter din såmaskine
på dine egne økologiske arealer og udelukkende
benytter den til økologisk udsæd, er det ikke
nødvendigt med særlige rengøringsprocedurer
for denne. Du skal dog på kontrollen kunne for-
klare kontrolløren, hvorfor du ikke mener, det er
nødvendigt med en rengøringsprocedure. Bru-
ger du i stedet maskinen til både konventionel
og økologisk jordbrugsproduktion, eller for andre
som f.eks. en maskinstation, skal der udarbej-
des en rengøringsprocedure.
Hvis ikke der forefindes en skriftlig rengørings-
procedure, skal du kunne redegøre for, hvordan
du sikrer, at der ikke sker kontaminering som
f.eks. kan være hvordan du rengør udstyret. Re-
sultaterne af rengøringen kan f.eks. dokumente-
res i en logbog. Nedenfor er et eksempel på en
risikobaseret rengøringsplan og et par eksem-
pler på procedurer.
268
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
Stikordsregister
afgasset biomasse; 73; 74; 75
afgrænsede bede; 79; 80; 81
afhorning; 205; 206
afskrækningsmidler, bistader; 175
aktivstoffer; 76; 77
aminosyrer; 116; 129; 140; 158; 168; 182; 192
ammoniakkoncentration; 143
anden virksomhedsaktivitet; 36
barrodsplanter; 60
bedøvelse; 202; 206
Belgisk Blåhvidt Kvæg; 102
brændselskorn; 36
bøde; 40; 41
CHR-øremærkning; 97
Cryptosporidiose/Coccidiose; 198
drikkevand
fjerkræ; 140; 143
får og geder; 158; 159; 161; 162; 163
heste; 168; 169; 170; 172
hjorte; 192; 193; 194
kaniner; 182; 183; 185; 186
kvæg; 116; 117; 121; 123
svin; 129; 130; 134
dyrskue; 102
efterafgrøder; 62; 63
elektrisk stød, svin; 131
elhegn
fjerkræ; 146
får og geder; 159
heste; 169
kaniner; 183
kvæg; 117
embryonoverførsel; 205
enkeltboks; 117; 119; 199; 200
farehytter; 134; 135
fiskemel
fjerkræ; 139
svin; 127
fjerpilning; 141; 142
fluestik; 201
folkehaver; 34
frilandshytter; 118; 160
fytoterapeutika; 197; 232; 234
grøngødning; 62; 63; 69
gårdsplads; 18
halekupering; 159; 205; 206
handlingsplan, fjerkræ; 142
homøopatiske produkter; 197; 234
hormoner; 199
hydrokultur; 81; 82
høring; 37
indberetning af nye arealer; 24
individafprøvning; 102
indskærpelse; 40; 41
inseminering; 205
kalvehytter; 119
kastration, svin; 205; 233
klimazoner; 132
kloning; 205
kontrolrapport; 15; 37; 207; 247
kælvningsboks; 117
køkken- og prydhaver; 18; 19
kønssorteret sæd; 205
læskur
fjerkræ; 143
får og geder; 160
geder; 163
heste; 171
hjorte; 195
kvæg; 118; 123
svin; 135
løsdrift; 118; 121; 160
madrasser, kvæg; 119
maskinstation; 33; 36; 45; 210
mekanisk ukrudtsbekæmpelse; 76
mikroorganismepræparater; 72
mikroorganismer; 72; 77; 220; 221; 236; 237
MVJ-tilsagn; 53; 54; 55
måtter, kvæg; 119
nonfood-produkter; 207; 211
nye arealer; 24
nyttehaver; 34
næbtrimning; 206
næseringning; 206
Operation Paratuberkulose; 206
Orbesealer; 198; 202
overbrusning; 135
plantesygdomme; 76
prydhaver; 20
påbud; 40
påbud om genomlægning; 40
redebygningsmateriale, kaniner; 183
redebygningsmateriale, svin; 130
rengøringsprocedure; 14; 45; 80
eksempel; 245
tørring af korn og markfrø; 88
rugeægsproduktion; 94; 96; 103; 136; 152; 203
salgsforbud; 40
Salmonella Dublin; 206
sengebåse; 119; 120; 241; 243
skadedyr, planteavl; 76
slibning af tænder; 206
slæt; 46; 48
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
269
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
spaltegulv
får og geder; 160
kvæg; 119; 124
svin; 132
sporbarhed; 38; 214
sporelementer; 197
sprøjtejournal; 77; 86
strømførende tråde
får og geder; 159
heste; 169
kaniner; 183
kvæg; 117
svin; 130
støvbadning; 144
suttebehov; 117; 159; 199
sygesti; 200
sædskifte; 35; 69
sølebad; 135
telte, svin; 134; 135
temperaturregulering, svin; 130; 133; 135; 200
tilbagekaldelse af autorisation; 40
træ og træprodukter; 21; 67
udendørs løbegårde; 107
vandfugle; 143; 148
vedplanter; 22; 67
vilde bær; 21
vilde nødder; 21
vinddrift; 45; 78
vitaminer; 116; 129; 140; 158; 168; 182; 192; 202;
236
zinkoxid; 197
økologikontrolkode; 210; 211; 213; 215
økologistatuserklæring; 25; 207; 208; 217
270
Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1417: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra Poul Vejby-Sørensen om klima og økologi, til ministeren for fødevarer, fisker og ligestilling
2259608_0272.png
Landbrugsstyrelsen
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
www.lbst.dk