Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2263336_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1451 (MOF alm. del) stillet
30. september 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1451
”Ministeren
bedes redegøre for og oversende gældende regler og retningslinjer for mærkning og
markedsføring af honning i Danmark. Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at kun rene danske
honningprodukter kan markedsføres og mærkes som dansk producerede honningprodukter, og
hvordan det sikres, at der stoppes for mulig vildledende markedsføring i Danmark, f.eks. stop for at
der iblandes udenlandsk honning og sukker i produkterne, så der ikke længere er tale om rene danske
honningprodukter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
./.
./.
”Reglerne for mærkning af honning findes primært i bekendtgørelse nr. 774 af 4. juni 2015 om
honning, der implementerer Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning.
Det fremgår af reglerne, at honning skal mærkes med ”det eller de oprindelseslande, hvor honningen
er høstet”. Blandinger af honning kan dog mærkes med ”blanding af honning fra EU”, ”blanding af
honning fra lande uden for EU” eller ”blanding af honning fra lande i og uden for EU”. Det er
sidstnævnte regel, som biavlere i Danmark og flere andre EU-lande ønsker ændret, idet reglen efter
deres opfattelse kan medvirke til vildledende markedsføring af honning. Dansk honning kan f.eks.
blive blandet med 90 procent kinesisk honning og sælges som ”honning fra lande i og uden for EU”,
selvom størstedelen af honningen kommer fra et tredjeland.
Fødevarestyrelsen udarbejdede og offentliggjorde i december 2019 efter svensk forbillede -
og på baggrund af et ønske fra ministeren og Dansk Biavlerforening - to best-practise
vejledninger om mærkning og markedsføring af dansk og udenlandsk honning. Vejledningerne viser,
hvordan honning bør markedsføres, så forbrugeren ikke bliver vildledt.
Endvidere har styrelsen hen over sommeren 2020 haft en ny udgave af mærkningsvejledningen i
offentlig høring, hvori det mere specifikt er beskrevet, hvordan honning skal mærkes, så forbrugeren
ikke bliver vildledt. Mærkningsvejledningen er ved at blive færdiggjort på baggrund af de høringssvar,
der er kommet.”
./.
Det er min opfattelse, at de nævnte initiativer forebygger vildledning af forbrugerne ved køb honning,
og dertil vil regeringen som nævnt i svaret på spørgsmål 1414 arbejde aktivt på EU-niveau for en
kommende revision af honningreglerne, der kan sikre klar og gennemsigtig oplysning til forbrugeren
om honningens oprindelse. Indtil forslag om revision fremsættes vil jeg undersøge mulighederne for at
./. ./.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1416: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage til at fremme vilkårene for bierne og for biavlerne, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Danmark kan fastsætte nationale regler om mærkning af honning svarende til dem Spanien har
fastsat. Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1414.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
2