Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling’s besvarelse af spørgsmål nr. 1413 (MOF alm. del) stillet
22. september 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1413
”Vil
ministeren sørge for, at der altid sker en uvildig vurdering af jordprisen før indgåelse af
jordopkøb af f.eks. Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ved projekter, som f.eks.
udtagningsordningerne, lavbundsordningen, multifunktionel jordfordelingsordningen etc.?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser at:
"Landbrugsstyrelsen har i medfør af jordfordelingsloven (LBK nr. 31 af 04/01/2017) sammenholdt
med bemærkninger i Finansloven og Budgetvejledning (om de overordnede regler for anvendelsen af
bevillinger i Finansloven) hjemmel til at kunne købe landbrugsejendomme og -arealer uden
forelæggelse af handelspris og vilkår for Vurderingsstyrelsen eller Finansudvalget. En forudsætning
herfor, at erhvervelsen sker inden for rammerne at formålet, arten og geografisk område der fremgår
af finansloven og tilknyttede anlægsbevillinger gennem rådighedspuljer.
I ordningerne vedrørende vådområdeindsatsen og udtagelse af lavbund skelnes der skarpt mellem
erhvervelse af ”projektjord” eller ”erstatningsjord”,
idet projektjord erhverves med 75% EU-
medfinansiering. Både projektjord og erstatningsjord kan erhverves ved jordfordeling eller ved køb på
skøde.
Ordningen vedrørende multifunktionel jordfordeling er alene nationalt finansieret, og her er der alene
hjemmel til at erhverve erstatningsjord, men ikke projektjord.
Landbrugsstyrelsen erhverver landbrugsejendomme og
–arealer
enten i jordfordeling eller ved
almindelige skødehandler.
Ved en jordfordeling afholdes der indledende møde med de deltagende lodsejere i projekterne. Der
nedsættes et lodsejerudvalg, som består af lodsejere i projektet. Udvalget skal bistå
jordfordelingsplanlæggeren med vurderingsforretningen og med lokalkendskab. Udvalget er ikke
inddraget i de konkrete handler med de enkelte lodsejere. Før forhandlingerne påbegyndes, afholdes
der vurderingsforretninger, hvor lodsejerudvalget deltager sammen med landbrugskyndige rådgivere.
Landbrugsstyrelsen deltager i vurderingsforretningen med egen landbrugskyndig kompetence.
I vurderingsforretningen fastslås, hvilken takst arealerne i projektområdet har henset til
dyrkningsegnethed, beliggenhed, bonitet mv. Alle arealer sættes i forhold til den i det lokale område
bedste dyrkningsjord, som tildeles Takst 100, hvis værdi fastsættes i forhold til det lokale prisniveau.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk