MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1413: Spm. om uvildig vurdering af jordprisen før indgåelse af jordopkøb af f.eks. Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ved projekter, som f.eks. udtagningsordningerne, lavbundsordningen, multifunktionel jordfordelingsordningen, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 18. oktober 2020

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling’s besvarelse af spørgsmål nr. 1413 (MOF alm. del) stillet

22. september 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 1413

”Vil

ministeren sørge for, at der altid sker en uvildig vurdering af jordprisen før indgåelse af

jordopkøb af f.eks. Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ved projekter, som f.eks.

udtagningsordningerne, lavbundsordningen, multifunktionel jordfordelingsordningen etc.?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser at:

"Landbrugsstyrelsen har i medfør af jordfordelingsloven (LBK nr. 31 af 04/01/2017) sammenholdt

med bemærkninger i Finansloven og Budgetvejledning (om de overordnede regler for anvendelsen af

bevillinger i Finansloven) hjemmel til at kunne købe landbrugsejendomme og -arealer uden

forelæggelse af handelspris og vilkår for Vurderingsstyrelsen eller Finansudvalget. En forudsætning

herfor, at erhvervelsen sker inden for rammerne at formålet, arten og geografisk område der fremgår

af finansloven og tilknyttede anlægsbevillinger gennem rådighedspuljer.

I ordningerne vedrørende vådområdeindsatsen og udtagelse af lavbund skelnes der skarpt mellem

erhvervelse af ”projektjord” eller ”erstatningsjord”,

idet projektjord erhverves med 75% EU-

medfinansiering. Både projektjord og erstatningsjord kan erhverves ved jordfordeling eller ved køb på

skøde.

Ordningen vedrørende multifunktionel jordfordeling er alene nationalt finansieret, og her er der alene

hjemmel til at erhverve erstatningsjord, men ikke projektjord.

Landbrugsstyrelsen erhverver landbrugsejendomme og

–arealer

enten i jordfordeling eller ved

almindelige skødehandler.

Ved en jordfordeling afholdes der indledende møde med de deltagende lodsejere i projekterne. Der

nedsættes et lodsejerudvalg, som består af lodsejere i projektet. Udvalget skal bistå

jordfordelingsplanlæggeren med vurderingsforretningen og med lokalkendskab. Udvalget er ikke

inddraget i de konkrete handler med de enkelte lodsejere. Før forhandlingerne påbegyndes, afholdes

der vurderingsforretninger, hvor lodsejerudvalget deltager sammen med landbrugskyndige rådgivere.

Landbrugsstyrelsen deltager i vurderingsforretningen med egen landbrugskyndig kompetence.

I vurderingsforretningen fastslås, hvilken takst arealerne i projektområdet har henset til

dyrkningsegnethed, beliggenhed, bonitet mv. Alle arealer sættes i forhold til den i det lokale område

bedste dyrkningsjord, som tildeles Takst 100, hvis værdi fastsættes i forhold til det lokale prisniveau.

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1413: Spm. om uvildig vurdering af jordprisen før indgåelse af jordopkøb af f.eks. Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ved projekter, som f.eks. udtagningsordningerne, lavbundsordningen, multifunktionel jordfordelingsordningen, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Det er en forudsætning for at kunne gennemføre en jordfordeling, at alle involverede jordlodder bliver

solgt og købt, og at alle købesummer går op, idet alle handler er betinget af hinanden og er hinandens

forudsætninger. Handelspriserne i jordfordeling er derfor klart udtryk for den almindelige handelspris

i det lokale område, idet salgspriserne er nødt til at være afstemt med købspriserne.

Ved en almindelig skødehandel er der ikke nødvendigvis noget lodsejerudvalg involveret.

Vurderingsprisen fastsættes ved at undersøge tingbog for lignende handler, forespørgsel hos de lokale

uvildige ejendomsmæglere, landboforeninger og samtaler med lokale landmænd.

Ved køb af landbrugsejendom med bygningssæt udfærdiges byggetekniske rapporter, el-

installationsrapport og energimærkning til vurdering af bygningernes stand. Hos lokale

ejendomsmæglere rekvireres uvildig konservativ værdiansættelse af salg af bygningssættet med et

mindre jordlod inden for en kort periode, maksimalt 6 måneder. En samlet vurdering af alle disse

oplysninger danner grundlag for forhandlingerne med den enkelte lodsejer.

På baggrund af Landbrugsstyrelsens særlige faglige kunnen, viden og erfaring er der udarbejdet

særlige bestemmelser i Finansloven og Budgetvejledningen om Landbrugsstyrelsens håndtering af køb

og salg af landbrugsejendomme. Der er ved revisionskontrol ikke rejst kritik af procedurerne eller

styrelsens vurderingskompetence.

Naturstyrelsen kan ligeledes erhverve arealer på to måder. Enten ved almindelige skødehandler eller

ved en jordfordeling. Ved skødehandel foretager Naturstyrelsen en vurdering af ejendommen, evt. med

hjælp fra Landbrugsstyrelsen eller en uvildig lokal ejendomsmægler. Herefter fremsender

Naturstyrelsen et salgstilbud fra lodsejeren til Vurderingsstyrelsen, som foretager en uvildig vurdering

af salgstilbuddet. Erhvervelser over 15 mio. kr. skal forelægges for Finansudvalget.

I tilfælde, hvor Naturstyrelsens ejendomserhvervelser sker i tilknytning til et projekt, som involverer

jordfordeling, er det Landbrugsstyrelsen, der formidler ejendomserhvervelser for Naturstyrelsen og

dermed træder Landbrugsstyrelsens processer for vurdering i kraft."

Jeg er tryg ved de grundige processer og overvejelser samt den lange erfaring, der knytter sig til

fastsættelse af jordpriser i forbindelse med projekter under de nævnte og andre lignende ordninger.

Mogens Jensen

Peter Ilsøe