Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2257274_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-18160
Den 6. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1404 (MOF alm. del) stillet
21. september 2020 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. MOF alm. del 1404
”Vil
ministeren give en status for udbredelsen og anvendelse af præcisionssprøjtning og - gødskning
for at reducere brug af sprøjtemidler og gødning?”
Svar
Vedr. præcisionssprøjtning har jeg forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet og fået oplyst følgende:
"Præcisionssprøjtning inkluderer en række forskellige teknologier. Teknologierne bidrager fx til, at der
kun udbringes sprøjtemidler præcist der, hvor skadevolderen eller ukrudtet er påvist, og
skadetærsklen er overskredet. Teknologierne kan også bidrage til, at der ikke sker unødvendigt overlap
af brug af sprøjtemidler i irregulære marker og langs sprøjtespor, og at tab af sprøjtemidler via
vindafdrift til omgivelserne minimeres.
Der er tale om en bred vifte af teknologier, der kan bruges til at opnå disse formål. Eksempler kan være
brug af sensorer på sprøjter og traktorer, satellitdata, GPS-udstyr på traktorer, afdriftsreducerende
udstyr mv. Der findes ikke en samlet opgørelse af udbredelsen og anvendelsen af teknologierne, men
Danmarks Statistik har i en analyse fra august 2019 konkluderet, at ca. en fjerdedel af alle jordbrugere
bruger præcisionsteknologi. Analysen er baseret på svar fra mere end 5.700 landbrugsbedrifter. Af de
adspurgte jordbrugere er der 14 pct., der har såkaldt sektionsstyring af sprøjter. Dette udstyr er en
forudsætning for at kunne få den fulde værdi af GPS-teknologien og gør det muligt at foretage
præcisionssprøjtning eller pletsprøjtning af marken. Det er primært de større bedrifter, der har denne
teknologi til rådighed, og samlet råder disse 14 pct. af jordbrugerne over 39 pct. af det samlede
landbrugsareal."
I forhold til præcisionsgødskning har jeg forelagt spørgsmålet til Landbrugsstyrelsen, som henviser til
samme undersøgelse, idet de oplyser følgende:
"Danmarks Statistik opgør i perioden 2017-2020 udbredelsen af præcisionsteknologier i landbruget.
Den seneste opgørelse blev offentliggjort i august 2019, og det er forventningen, at denne opdateres i
løbet af efteråret med de nyeste data. Præcisionsgødskning forudsætter indkøb og anvendelse af
forskellige teknologier, der tilsammen giver landmanden mulighed for at graduere gødningstildelingen
efter afgrødens behov. Satellitbaserede indekser for vegetation/biomasse, afgrødesensorer og udstyr til
gradueret tildeling af gødskning er tilgængelige på markedet. Udbredelsen af behovs- og
positionsbestemt gødskning er stadig begrænset, men der er en stigende tendens.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1404: Spm. om status for udbredelsen og anvendelse af præcisionssprøjtning og -gødskning for at reducere brug af sprøjtemidler og gødning, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2257274_0002.png
Det fremgår af opgørelsen fra Danmarks Statistik, at der på 19 % af det dyrkede areal anvendes
software til bl.a. gødskning, men udbredelsen af dette udgør kun omkring 6 % af bedrifterne i
Danmark, idet det oftest er de store bedrifter, der råder over teknologien. På 4 % af alle bedrifter,
svarende til 13 % af arealet, anvendes fotos fra satellitter og droner til at overvåge eller analysere
markernes tilstand. På ca. 1/3 af disse bedrifter anvendes fotos til gradueret gødskning. Der henvises
desuden til opgørelsen fra Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=32792".
Mogens Jensen
/
Lea Frimann Hansen
2