Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2260712_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-17998
Den 8. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1401 (MOF alm. del) stillet 17. september 2020 efter ønske
fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål nr. 1401
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan en teknologi kan blive optaget på Miljøstyrelsens
teknologiliste (herunder regler og godkendelsesprocedurer), jf. foretræde fra Space Systems
om teknologi til at reducere ammoniak- og metangasudslip fra grisestalde (MOF
alm. del
bilag 721)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsens Teknologiliste
er en liste over miljøteknologier til landbrugsproduktion, som har en
dokumenteret miljøeffekt på ammoniakfordampning, lugtforurening eller begge dele. Metan og andre
klimagasser er ikke en del af teknologilisten. En teknologi eller teknik kan blive optaget på
teknologilisten på flere forskellige måder, hvor den afgørende parameter er, at teknologiens
miljøeffekt er dokumenteret tilstrækkeligt, og testresultaterne er pålidelige.
Nye teknologier, der ikke har været anvendt tidligere, vil som udgangspunkt kræve test på et eller flere
husdyrbrug. Velkendte teknologier kan i nogle tilfælde nøjes med supplerende test eller en rapport,
der beskriver den eksisterende dokumentation, så det kan vurderes, om denne lever op til styrelsens
dokumentationsniveau,
”Teknologilisteniveau”. Dette kræver dog, at den foreliggende dokumentation
er tilstrækkelig valid og bygger på anerkendte målemetoder mv.
Styrelsens Teknologilisteniveau sætter niveauet for den dokumentation, som en miljøteknologi til
landbrugsproduktion skal leve op til, for at kunne optages på Miljøstyrelsens Teknologiliste.
Udgangspunktet for Teknologilisteniveauet er, at dokumentationen skal være på niveau med en test
efter de såkaldte VERA testprotokoller, som er anerkendt i Danmark, Holland og Tyskland. En
testprotokol er en udførlig beskrivelse af, hvordan en test skal gennemføres i f.eks. en svinestald ift.
antal målinger, målemetode, antal gentagelser mv. Kravene er fastsat for at sikre, at alle teknologier
på teknologilisten er dokumenteret ensartet og på det samme niveau. Dette giver sikkerhed for, at
landmænd investerer i en teknologi, der virker efter hensigten og er driftssikker. Naboer til
husdyrbrug har tilsvarende sikkerhed for, at lugten reduceres effektivt, når teknologien er
dokumenteret. Det samme gælder beskyttelsen af naturen ift. ammoniakforurening.
Miljøstyrelsen har tidligere i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Dansk Agroindustri set
nærmere på mulighederne for at gøre optagelse på teknologilisten mere smidig. Ministeriet overvejer
derfor løbende mulighederne bl.a. efter input fra erhvervet. Miljøstyrelsen ajourfører i den forbindelse
et dokument på hjemmesiden, om hvor det er muligt at afvige fra procedurerne i VERA
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1401: Spm. om, hvordan en teknologi kan blive optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste (herunder regler og godkendelsesprocedurer), til miljøministeren
testprotokollerne. Her kan bl.a. nævnes muligheden for kortere testvarighed, udelukkelse af
testparametre, anvendelse af teststalde på f.eks. AU i kombination med rigtige stalde mv.
Forudsætningen for at afvige fra protokollerne er, at dokumentationen ikke mister sin troværdighed,
og at sikkerheden er den samme.
En verifikation efter VERA testprotokollen for staldsystemer vurderes at koste mellem 1-3 mio. kr. at
gennemføre og vil tage 1,5 - 2 år fra opstart til optagelse på Teknologilisten. Hvis en
teknologiproducent benytter sig af de smidige optagelseskrav på Teknologilisteniveau eller ligger inde
med brugbar eksisterende dokumentation, er der god mulighed for billiggørelse.
Når dokumentationen fra en gennemført test foreligger, vil Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv
landbrugsteknologi (MELT), som består af en række fageksperter tilknyttet de danske universiteter,
evaluere dokumentationsmaterialet. Herefter indstiller MELT til Miljøstyrelsen, om en teknologi kan
optages på Teknologilisten, eller om der er behov for at udarbejde en udtalelse til
teknologiproducenten for evt. mangler i dokumentationsmaterialet. Indstillingen vil herefter blive
sendt i høring hos teknologiproducenten, før Miljøstyrelsen tager endelig stilling til, hvorvidt den
pågældende teknologi kan optages på Teknologilisten”.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
2