Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2260703_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-17998
Den 8. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1399 (MOF alm. del) stillet 17. september 2020 efter
ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1399
”Vil
ministeren sikre, at nye grønne landbrugsteknologier, som f.eks. systemet med gylletragter
i grisestalde, automatisk bliver gældende i andre kommuner, når de først er blevet
godkendt i én kommune, jf. foretræde fra Space Systems om teknologi til at reducere ammoniak-
og metangasudslip fra grisestalde (MOF alm. del
bilag 721)?”
Svar
Kommunerne kan ved ansøgning om at etablere, udvide eller ændre et husdyrbrug fradrage effekten af
anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste, ved beregningen af ammoniak-
og lugtemission samt ved beregningen af depositionen af ammoniak fra det ansøgte husdyrbrug til
ammoniakfølsom natur. Teknologier, som er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste, kan godkendes
af alle kommunerne i forbindelse med behandling af en ansøgning om at godkende, udvide eller ændre
et husdyrbrug.
Kommunerne kan alternativt stille vilkår om anvendelse af anden miljøteknologi ved fremlæggelse af en
udtalelse fra Miljøstyrelsen om den forventede effekt. Det er dog også et krav, at der opnås
dokumentation for effekten og dermed optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste senest 4 år efter
ibrugtagning af teknologien. Såfremt dette fremskaffes og godkendes af Miljøstyrelsen, kan Space
Systems’ gylletragter til svinestalde således automatisk anvendes i andre kommuner.
Miljøstyrelsen står
i øvrigt til rådighed for vejledning af producenter, der ønsker at søge om optagelse på Miljøstyrelens
Teknologiliste.
Reguleringen giver ikke i øvrigt kommunerne mulighed for at godkende ammoniakreducerende
teknologier.
./.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på MOF alm. del spm. 1398.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk