Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2260677_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-17998
Den 8. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1397 (MOF alm. del) stillet 17. september 2020 efter
ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1397
”Vil
ministeren tage initiativ til, at det bliver muligt at anvende direkte målinger af en bedrifts
ammoniakudledning frem for opgørelse via tabelværdier, jf. foretræde fra Veng Systems
om klimagårde (MOF alm. del
bilag 715)?”
Svar
Departementet har meddelt mig, at den konkrete teknologi fra Veng Systems ikke er verificeret i
tilstrækkeligt omfang, herunder at teknologien ikke er dokumenteret i storskala, dvs. i flere staldtyper
og over en længere periode. Teknologien er dermed på nuværende tidspunkt forbundet med
usikkerhed omkring bl.a. målesikkerhed, driftssikkerhed, priser for implementering i stalde mv. Der
foreligger heller ikke på nuværende tidspunkt andre veldokumenterede teknologier, der kan måle den
årlige ammoniakemission direkte fra enkelte bedrifter.
Reguleringen baserer sig derfor i dag på standardiseret fastsættelse af staldsystemernes emissioner og
miljøteknologiernes dokumenterede effekt. Da der endnu ikke foreligger relevante teknologier, er det
derfor ikke på nuværende tidspunkt, hverken muligt eller relevant at tage stilling til, om reguleringen
med fordel skal overgå helt eller delvis til direkte målinger.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk