MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1395: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

BILAG

Ref. REBBAL

Den 2. oktober 2020

Landbrugsstyrelsen kommentarer til KF Miljøs oplæg til

foretræde af 16. september 2020 samt svar på spørgsmålene,

jf. MOF Alm. del

–

bilag 719

KF Miljø har fremlagt data på deres kunders tilskudssager på ordningen Miljøteknologi 2014, som

styrelsen ikke uden videre har mulighed for at be- eller afkræfte. Miljøteknologi 2014 havde en pulje

på 343 mio. kr., efter styrelsen imødekom en stor overansøgning, hvor der i alt blev givet tilsagn for

300 mio. kr. Der blev udbetalt for 162 mio. kr., og der blev i alt annulleret for 103 mio. kr. på

ordningen, og der er tilmed udestående tilsagn for resten af beløbet. Styrelsen kan oplyse, at der i

forhold til samtlige miljøteknologiordninger i det nuværende landdistriktsprogram 2014-2020 pr. d.

30/6 2020 er givet tilsagn for 1.504 mio. kr. på disse ordninger. På nuværende tidspunkt er 639 mio.

kr. kommet til udbetaling. De udestående tilsagn vil løbende komme til udbetaling, når kunderne

færdiggør deres projekter

–

eller annulleres hvis kunderne ikke udnytter tilsagnet. Midler fra

annullerede tilsagn genanvendes løbende på kommende ordninger.

KF Miljø ønsker data om, hvilke klimaeffekter der er opnået ved tilskud til bl.a. miljøteknologier, og

påstår, at Landbrugsstyrelsen ikke råder over det fornødne viden til at sikre effektiv brug af

økonomiske ressourcer. Formålet med miljøteknologiordningen er at give tilskud til investeringer i

teknologier, som reducerer miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion.

Projekter, som er gennemført og fået udbetalt tilskud, efterlever ordningens formål og bidrager til

reduktion af miljø- og klimapåvirkning. De formålsbestemte miljøeffekter, som skal opnås gennem

tilskudsberettigede investeringer, er dokumenteret af bl.a. Aarhus Universitet eller IFRO.

Styrelsen arbejder også for at indhente data på kvantificerbare klimaeffekter ved teknologier i

landbruget. Forskningen har hidtil kun i mindre omfang kunne levere dette på miljøteknologier, men

forskningen bekræfter, at der for visse teknologier er en afledt klimaeffekt (bl.a. gylleforsuring eller

hyppig udmugning). I den sammenhæng har vi løbende fokus på at inddrage teknologier, der

tilgodeser klimadagsordenen, når vi opsætter støtteordningerne i det omfang, det er muligt at

dokumentere effekten heraf. Det kunne eksempelvis være en ammoniakreducerede teknologi i stalden,

der samtidigt vil reducere emission af eksempelvis lattergas ude på marken.

Foruden støtteordninger i landbruget kan miljø- og klimaindsatsen, som kommer til udtryk i

naturprojekter, fremhæves som et vigtig element i klimadagsordenen. Naturprojekter på kulstofrige

lavbundsjorder (lavbundsprojekter) og naturprojekter i forbindelse med etablering af

minivådområder, der reducerer kvælstofudledningen til vandmiljøet, er gode eksempler på

støtteordninger, der også har afledte klimaeffekter og bidrager til at afdække potentielle veje til bedre

effekter for landbrugsstøtten. Dertil skal præciseres, at en betydelig del at midler overført fra Søjle I til

Søjle II (fleksmidler) kommer disse projekter til gode. Det er således ikke korrekt, at de 7% af midler

overført fra Søjle I til Søjle II i 2020 udelukkende har finansieret miljøteknologi- eller staldordninger.

Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780

København V

Tlf. 33 95 80 00

• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1395: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/9-20 fra KF Miljø om Landbrugsstøtteordninger, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Styrelsen har løbende fokus på at forenkle reglerne, således at det bliver enklere at søge og modtage

støtte på alle støtteordningerne, samtidig med at ansøgere får en hurtigere afgørelse om

tilsagn/udbetaling.

Sagsbehandlingstiden på projektstøtteordningerne er nedbragt siden 2017 pga. enklere regler og

højere automatisk sagsbehandling. På udbetalingssager er sagsbehandlingstiden eksempelvis gået fra

gennemsnitligt 334 dage i 2017 til gennemsnitligt 140 dage i 2019. Som seneste eksempel kan

Landbrugsstyrelsen nævne, at styrelsen på ordningen modernisering af slagtesvinestalde 2020 har

behandlet ansøgninger om tilsagn, som lå indenfor den oprindelige budgetramme, på ca. en måned

med hjælp af automatisk sagsbehandling, modsat ordningen i 2016 hvor sagsbehandling tog op til et

år.

Spørgsmål i oplægget til foretræde

KF Miljø har i oplæggets side 8 spurgt til følgende:

”Hvad gør man fra politisk side for at positionere

Landbrugsstyrelsen til at sætte retningen for

klimaudfordringerne i landbruget, som aktuelt er den sektor, som ligger højst i CO2

udledningen (kilde: Bilag til Sektorpartnerskaberne. ”Energistatistikkens opgørelse af faktisk

CO2 udledning fra den årlige energistatistik”

i mio. tons CO2 ækvivalenter)”

Indledningsvis skal det fremhæves, at håndtering af klimaudfordringerne i landbruget er en højt

prioriteret opgave i Miljø- og Fødevareministeriet. Emissionerne af drivhusgasser fra landbruget

kommer fra alle produktionsled - arealanvendelse, husdyrhold, gødningshåndtering og

gødningsanvendelse

–

og er meget tæt forbundne. Det er dermed en opgave, der går på tværs af

ministeriet og styrelsernes ansvarsområder, særligt Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. I

Landbrugsstyrelsen er der siden 2017 sket en markant opprioritering af arbejdet vedr. landbrugets

klimapåvirkning, bl.a. ved at etablere og prioritere øgede ressourcer til et fagligt stærkt og

koordinerende klima-, miljø og forskningsteam. Netop koblingen og samtænkningen mellem klima og

miljø og den dertil hørende forskningsmæssige indsats er en vigtig del af baggrunden for denne

organisering, som samtidig også skal være med til at udbrede kendskabet til klimaindsatser bredt

blandt styrelsens medarbejdere.

På forskningsområdet arbejder Landbrugsstyrelsen aktivt med at forbedre vidensgrundlaget om

landbrugets udledning af drivhusgasser både på kort og længere sigt. Eksempelvis gennem

Klimaforskningsprogrammet i landbruget 2019

–

2021 og andre klimarelevante forsknings- og

udviklingsprojekter. Forskningsprogrammet bidrager med større viden om de faktiske udledninger fra

landbruget og helt nødvendig viden om effekten af de virkemidler, der kan bringes i anvendelse til

reduktion af udledningerne på bl.a. klimaområdet. Dermed er forskningsprogrammet en del af

grundlaget for Landbrugsstyrelsens faglige indspil til politisk beslutning om regulering og udformning

af tilskudsordninger på klimaområdet. Det omfatter bl.a. udmøntningen af EU's landbrugspolitik

(CAP), som Landbrugsstyrelsen er ansvarlig for, og hvor der er et stigende fokus på klimaindsatserne i

CAP’en.

Det er i sidste ende et politisk valg hvilke tilskudsordninger og regler Landbrugsstyrelsen skal

administrere, der adresserer klimaudfordringerne i landbruget.

I forhold til landdistriktsprogrammet imødekommes efterspørgslen på tilskudsordninger, som støtter

investeringer med klimaeffekt, både indenfor bedriftens areal og udenfor. Dette gælder særlig

projektstøtteordninger til store og små vådområder samt skov, hvor tilskuddet udgør 100 % af de

støtteberettiget udgifter forbundet med disse projekter.

Herudover etablerer Landbrugsstyrelsen tilskudsordninger til investeringer på bedriften, såsom

moderne staldbyggeri og miljøteknologi, hvor Landbrugsstyrelsen de seneste par år har implementeret

flere investeringsordninger med afledte klimaeffekter, som kan imødekomme det politiske ønske om

større klimafokus. Samtidig har Landbrugsstyrelsen haft for øje at sikre kunderne enkle regler og

kortere sagsbehandlingstid.

”Hvad gør man politiske for at tilvejebringe en objektiv baseline for landbrugets klimaindsats i

de sidste ti år?”

Hertil oplyser Klimaministeriet følgende: Danmarks drivhusgasudledninger siden 1990 opgøres årligt

af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Århus Universitet (AU) i henhold til internationale

retningslinjer vedtaget under FN’s klimakonvention (UNFCCC). AU udgiver i den forbindelse en årlig

rapport, som i detaljer beskriver, hvordan opgørelsen udarbejdes for hver sektor, herunder i

landbrugssektoren. Den seneste drivhusgasopgørelse er altid offentligt tilgængelig på AU’s

hjemmeside [https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-351-400/abstracts/no-372-denmarks-national-

inventory-report-2020-emission-inventories-1990-2018/].

”Klimaeffekter

af energiforbedringer foretaget i landbruget er søgt i Landbrugsstyrelsen og

energibesparelsen er solgt jf. Energispareaftalen i 2012-2018. Hvordan undgår man at

effekterne af disse tilgang ikke dobbeltindberettes ift. klimamålene for 2030? Hvilke kriterier

afgør, hvornår det henhører under Landbrug og hvornår er det Energi?”

Hertil oplyser Klimaministeriet følgende: Danmark følger det fælles internationale

rapporteringsformat, efter hvilket energirelaterede drivhusgasudledninger ikke indregnes i opgørelsen

for landbrugssektoren. Udledningerne fra landbrugssektoren er fordelt på kategorierne udledninger

fra husdyrs foderfordøjelse, håndtering af husdyrgødning, kvælstofomsætning på marker, kalkning af

jorder, anvendelse af urea samt anden kulstofholdig gødning. Dertil kommer, at CO2-udledninger og -

optag fra landbrugsjorder, skove og vådområder opgøres i LULUCF-sektoren (Land Use, Land-Use

Change and Forestry). Energirelaterede drivhusgasudledninger fra landbrug, skovbrug og fiskeri

fremgår af opgørelsen for energisektoren.