Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2261147_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 17988
Den 11. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1391 (MOF alm. del) stillet
17. september 2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1391
”Vil ministeren kommenter artiklen ”Hundekøbere: Dansk forening lyver og sælger syge gadehunde”
fra Berlinske den 14. september 2020, og herunder tilkendegive om ministeren vil gøre noget for at
ændre de forhold, der er nævnt i artiklen?”
Svar
Først og fremmest vil jeg sige, at det er beklageligt og ulykkeligt, at nogle hundekøbere, der har ønsket
at give rumænske gadehunde et bedre liv, har fået hunde til landet, som har store problemer med
helbredet.
Med hensyn til reglerne på området har jeg forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser
følgende:
”Reglerne
for ind- og udførsel af levende dyr er fastlagt i EU-lovgivningen. Dyrene skal være egnede til
den pågældende transport, og der er sundhedsmæssige krav, som skal være opfyldt, hvilket blandt
andet omfatter krav om vaccination mod rabies.
EU-lovgivningen har ikke til formål at sikre, at hundene er fri for andre sygdomme end rabies. Det
betyder, at selvom EU reglerne for transport og indførsel er opfyldt, så er der ikke en garanti for, at
dyrene ikke fejler andre ting.”
Jeg kan hertil oplyse, at det er de rumænske myndigheder, der udfører kontrollen med, at de dyr, der
sendes ud af Rumænien, lever op til sundhedskravene og er egnede til transporten, og jeg har derfor
bedt Fødevarestyrelsen om at rette henvendelse til de rumænske myndigheder om problemstillingen.
Jeg vil samtidig opfordre potentielle hundekøbere til at udvise særlig agtpågivenhed og undersøge,
hvad de går ind til, hvis de vil købe gadehunde i udlandet.
Mogens Jensen
/
Annelise Fenger
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk