Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1138 (MOF alm. del) stillet 30. juni 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1138
”
Vil ministeren give en redegørelse og status på udviklingen af muslingeproduktion, f.eks. i
Limfjorden, som virkemiddel i forbindelse med vandmiljøindsatsen?”
Svar
Aarhus Universitet har den 14. april offentliggjort et virkemiddelkatalog om marine virkemidler,
herunder muslingebrug. Imidlertid udestår et arbejde med at afklare hvorvidt og i givet fald hvordan
marine virkemidler kan indgå som virkemiddel i de kommende vandområdeplaner.
Miljøstyrelsen planlægger at gennemføre et fagligt projekt med DTU og Aarhus Universitet, der bl.a.
skal vurdere potentialet for anvendelse af udvalgte marine virkemidler
–
heriblandt muslingebrug.
Projektet forventes at estimere det arealmæssige potentiale for anvendelse af virkemidlerne samt
udvikle en metode til at beregne virkemiddeleffekter, så de kan sammenlignes med belastningen af
næringsstoffer fra land og atmosfære. Det vurderes endvidere hvilke kystvande, der har de biologiske og
geografiske forudsætninger for en effekt af marine virkemidler. Endvidere vil det skulle undersøges,
hvilken omkostningseffektivitet, der er forbundet med virkemidlerne.
Hvis det viser sig, at et eller flere af de marine virkemidler er egnede til implementering i konkrete
vandområder og er omkostningseffektive sammenholdt med andre virkemidler, vil det blive vurderet
om virkemidlerne skal indgå i de kommende vandområdeplaner for 2021-2027.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk