Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2261594_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-17738
Den 12. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1385 (MOF alm. del) stillet 15. september efter ønske fra
Karina Loretzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1385
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Baltic Pipe klapper slam i sommerperioden, hvor
vandmiljøet er mest sårbart? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorvidt der er sket
en praksisændring over de seneste årtier, således at der oftere klappes om sommeren i
stedet for - som tidligere - om vinteren. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om der
på den korte bane - indtil et moratium for klapning er indført - kan udstedes tilladelser alene
gældende for vinteren.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der kan oplyse, at:
Energistyrelsen gav 25. oktober 2019 Energinet tilladelse til at etablere en rørledning under Lillebælt.
Det fremgår af miljøkonsekvensrapport for Baltic Pipe, af 12. februar 2019, at der stilles særlige krav til
rolige vejrforhold i forbindelse med gravearbejdet. Energinet anførte i deres ansøgning, at krydsningen
af Lillebælt vurderes at have en høj grad af kompleksitet i sin udførelse og denne delstrækning er i
Baltic Pipe projektet planlagt til udførelse i 2020 og er betinget af at blive udført under de mest
gunstige vejrforhold, der tilskriver et installationsvindue i sommermånederne fra maj til august.
Miljøstyrelsen gav efterfølgende d. 20. december 2019 Energinet tilladelse til klapning af 154.000 m
3
uforurenet uddybningsmateriale i forbindelse med gravningen af rørføringen under Lillebælt. Da
materialet skulle klappes sideløbende med opgravningen, inddrog Miljøstyrelsen dette i vurderingen
og fandt, at der kunne gives klaptilladelse til det ansøgte.
Der blev foretaget en modellering af sedimentspredningen ved klapningen i både vinterperioden og
sommerperioden med henblik på at vurdere, om klapningen burde begrænses til en bestemt årstid.
Modelleringen viste, at klapning i vinterperioden og sommerperioden ville bevirke henholdsvis 10
mg/l og 4 mg/l suspenderet materiale i vandsøjlen inden for klappladsens areal. Miljøstyrelsen har på
den baggrund ikke fundet anledning til at sætte vilkår om sæsonbegrænsning, da mængden af
suspenderet materiale fra klapningen i sommerperioden ikke overstiger den naturlige mængde af
suspenderet materiale i de indre danske farvande, som er i størrelsesordenen 5 mg/l. Det fremgik
endvidere af ansøgers miljøvurdering, at iltforbruget til nedbrydning af det organiske materiale i
klapmaterialet ville være lavt, og klapning derfor ikke vurderedes, at udgøre en risiko i forhold til
iltsvind i området på eller nær klappladsen.
Havbundsmaterialets indhold af organisk materiale er relativt lavt i Lillebælt, og iltforbrug ved
klapning er i miljøvurderingen vurderet til at være lille. Miljøvurderingen konkluderede på den
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: MFU spm. om, hvorfor Baltic Pipe klapper slam i sommerperioden, hvor vandmiljøet er mest sårbart, til miljøministeren
baggrund, at klapningen ikke ville udgøre en risiko i forhold til iltsvind i området på eller nær
klappladsen i sommer- og efterårsperioden.
Miljøstyrelsen har på baggrund af ansøgningsmaterialet vurderet, at der ikke var behov for
sæsonregulering af klapningen. Den miljømæssige vurdering fremgår af klaptilladelse til Baltic Pipe
projektet i Lillebælt af 20. december 2019.
Miljøstyrelsen fører ikke statistik over sæsonregulering af klaptilladelser. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at der ikke er sket en praksisændring over de seneste årtier. Klapninger styres som regel af
behovet for oprensning af havnene. Der er derfor ofte oprensning og klapning i efterårs og
vinterperioden, fordi der særligt i denne periode er kraftig blæst og strøm, som får havne og sejlrender
til at sande til. Samtidigt vil især lystbådehavne være fri for både i vintersæsonen, hvorfor det er lettere
at rense op i havnene. Der vil dog være behov for oprensninger og uddybninger på andre årstider, som
f.eks. i Baltic Pipe-projektet. Ved ansøgning om klaptilladelse foretager Miljøstyrelsen altid høring af
Fiskeristyrelsen for at sikre fiskeriinteresser. Dette fører jævnligt til, at klaptidspunktet justeres af
hensyn til fiskebestandene og fiskeriinteresser.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2