Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1375 (MOF alm. del) stillet 14. september efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1375
”
Miljøstyrelsen oplyser med henvisning til årets første iltsvindsrapport, at der er kraftigt iltsvind
i blandt andet Haderslev Fjord, sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, jf. nyheden
”Årets første
iltsvindsrapport: Kraftigt
iltsvind i mange områder”, mst.dk, den 28. august
2020. Af iltsvindskortet
for uge 36 fremgår også, at Kalø Vig er hårdt ramt. Kan ministeren oplyse, hvor stor en andel af
algevæksten i de pågældende områder der kan forklares og dokumenteres ud fra kvælstoftilførsel fra
dansk landbrug? Herudover bedes ministeren redegøre for, om der kan være andre årsager, og hvilke,
til de udbredte iltsvind end høj tilførsel af næringsstoffer fra landbruget og dermed forøget algevækst?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”I bundvandet sker der et forbrug af ilt, når bunddyr, bakterier og mikroorganismer forbruger ilt ved
nedbrydning af organisk stof. Hvis iltforbruget er større end ilttilførslen til bundvandet, vil der opstå
iltsvind. Iltsvind er i løbet af de seneste ca. hundrede år forøget i hyppighed, udbredelse, varighed og
intensitet som følge af forøget tilførsel af næringsstoffer, organisk stof og klimaforandringer.
Øget tilførsel af næringsstoffer fører til øget produktion af planteplankton, som synker til bunds og
nedbrydes. Derved stiger iltforbruget, og der kan udvikles iltsvind ved bunden i områder, hvor
vandsøjlen er lagdelt. Klimaforandringer i form af stigende temperatur, øget nedbør og ændrede
vindforhold påvirker også iltforholdene. Øget nedbør kan medføre en større tilførsel af næringsstoffer
og organisk stof samt medvirke til at stabilisere lagdelingen af vandsøjlen. Vindforholdene påvirker
lagdelingen af vandsøjlen samt strømforholdene og dermed ilttilførslen til bundvandet. Stigende
temperatur stimulerer yderligere udviklingen af iltsvind, fordi ilts opløselighed i vand falder samtidig
med, at stigende temperatur bevirker hurtigere nedbrydning af organisk stof.
Danske farvande påvirkes af kvælstoftilførsler fra Danmark og fra andre lande. Ifølge Aarhus
Universitet, DCE, er der stor forskel på den rummelige fordeling af kvælstoftilførslerne, idet områder
med mindre vandudveksling med de tilstødende farvande samt de kystnære områder tæt på kilderne
vil være relativt mere påvirkede af danske tilførsler end mere åbne vandområder.
Kvælstoftilførslen i fjordene og de mere lukkede kystnære havområder stammer primært fra
vandbårne kvælstofudledninger, herunder primært udvaskning fra landområder. Den luftbårne
kvælstofpåvirkning af fjordene udgør størrelsesmæssigt typisk få procent af den vandbårne lokale
påvirkning. I de åbne havområder, fx Kattegat, spiller påvirkningen fra luften og fjerntransport af
næringsstoffer fra tilstødende farvandsområder og andre lande en større rolle for målopfyldelsen end i
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk