Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1370 (MOF alm. del) stillet 11. september efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1370
”
Hvordan kan det konkluderes i svaret på MOF alm. del
– spørgsmål 1097, at ”områdets samlede
kemiske tilstand er fastsat som værende god”, når den ”kemiske tilstand i sedimentet og fisk er ukendt,
mens den er god i muslinger”?
Betyder det, at tilstanden er konkluderet som værende god på trods af,
at tilstanden i sedimenter og fisk er ukendt? Eller betyder det, at målet er god kemisk tilstand? Og
betyder det, at Miljøstyrelsen kan dokumentere, at området har opnået en bedre tilstand, end da
amterne vurderede området, jf. at der i Vejle Amts Regionplan 2001-2013, der var gældende for
vandområdet ved klappladsen, er fastsat kvalitative mål for vandkvaliteten svarende til et upåvirket
eller svagt påvirket plante- og dyreliv? Nordlige Lillebælt opfyldte dengang ikke målsætningen
svarende til et upåvirket eller svagt påvirket plante- og dyreliv, jf. Basisanalyse for Vanddistrikt 60
–
Vejle Amt, hvoraf fremgår, at der i Lillebælt og tilstødende fjorde er fundet så høje indhold af
miljøfarlige stoffer, at vejledende internationale grænseværdier overskrides, og det er sandsynligt, at
skadelige effekter på det marine dyreliv forekommer som følge heraf (klaptilladelse for Horsens Havn
fra Naturstyrelsen, 31. januar 2014,
www.naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/KlaptilladelseHorsensHavn2014_30_01.pdf”
Svar
Den kemiske tilstand vurderes i de gældende vandområdeplaner (2015-2021) på baggrund af de EU-
prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, idet koncentrationsniveauerne sammenholdes
med fastsatte miljøkvalitetskrav. De fastsatte miljøkvalitetskrav anvendt i vurderingen af den kemiske
tilstand fremgår af bilag 2, tabel 5, til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand
1
.
Vandrammedirektivet gør det muligt for det enkelte medlemsland at vælge, hvilken matrice (vand,
sediment, musling, fisk) et stof skal analyseres i. I Danmark analyseres i den matrice, der er bedst
egnet til formålet, dvs. beskrivelse af tilstand eller udvikling. Analysen gennemføres derfor som oftest i
sediment eller vandlevende organismer (fisk og muslinger), bl.a. fordi nogle stoffer forekommer i så
lave koncentrationer i vand, at koncentrationerne ikke kan måles, eller analyseresultaterne er
forbundet med for stor usikkerhed. Dette gælder f.eks. i havvand, hvor der er en stor fortyndingseffekt.
Samtidig analyseres der i kystvandene som oftest kun i en matrice (f.eks. muslinger), idet den valgte
matrice forventes at afspejle den samlede tilstand for det pågældende stof i vandområdet.
Miljøkvalitetskrav for EU-prioriterede stoffer er i overvejende grad fastsat i vand (ferskvand og marin),
mens der i mindre omfang er fastsat miljøkvalitetskrav for stoffer i vandlevende organismer (fisk og
1
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1625
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk