Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
25. juni 2020
Politisk aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet
kontrolkoncept for dyretransporter
Husdyrproduktionen i Danmark er en stor del af vores fødevareproduktion, og det danske landbrugs- og
fødevareerhverv har en stærk markedsposition, ikke kun for produktion af kød i Danmark, men også for
eksport af levende dyr.
Der er en stor efterspørgsel på danske husdyr fra andre lande, og interessen er steget støt de senere år. Det
har medført en stigning i det samlede antal dyr, der bliver transporteret ud af landet, og en stor andel bliver
transporteret over lange afstande. Siden 2008 er der sket mere end en fordobling i antallet af eksporterede
grise. I 2019 blev ca. 15,3 mio. grise eksporteret fra Danmark, hvoraf ca. 10 mio. grise blev transporteret over
8 timer.
Det er vigtigt at sikre, at dyretransporter foregår på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde. Der skal tages
behørigt hensyn til dyrene, uanset om der er tale om lange transporter ud af landet eller indenlandske
transporter for eksempel fra besætning til slagteri.
Regeringen forlængede i efteråret 2019 midlertidigt den styrkede kontrol af dyretransporter med grise, der
blev indført af den tidligere regering, og udvidede den til også at gælde transport af kvæg. Rigsrevisionen
udtalte i sin beretning fra januar 2020 kritik af, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har sikret, at der er
gennemført en effektiv kontrol af langvarige grisetransporter i perioden 2008-2018.
Regeringen og Venstre,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er derfor enige om at styrke kontrollen af dyretransporter
ved at indføre et nyt helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept på området.
Det nye kontrolkoncept er helhedsorienteret og datadrevet, og det er ambitionen, at de forskellige
kontrolindsatser i kombination vil styrke dyrevelfærden i forbindelse med transport af dyr igennem hele
transportkæden. Kontrolindsatserne vil samlet set styrke effekten af kontrollen og videreudvikle den
risikobaserede tilgang. Der vil desuden være en særlig målrettet indsats for virksomheder med dårlig
regelefterlevelse. Konceptet forudsætter, at data om kontrollen og om virksomhederne løbende bliver
indsamlet og analyseret for at kunne følge og tilpasse udviklingen af kontrollen på området.
Da det nye kontrolkoncept indebærer væsentlige ændringer, må det løbende vurderes, om der er behov for at
justere indsatsen, så den ønskede effekt opnås.
Det nye kontrolkoncept skaber et grundlag for en fleksibel og helhedsorienteret kontrol, hvor
kontrolindsatserne er gensidigt afhængige og bliver iværksat i forhold til hele transportkæden. Dermed tages
der højde for de forskellige aktører, forskellige kontrolsituationer og reaktioner på tværs af området.
Konkret indeholder aftalen følgende overordnede områder:
1.
Helhedsorienteret kontrolkoncept
2. Styrket kontrol af logbøger
3. Stikprøvekontrol ved pålæsning (indladningskontrol) og aflæsning af dyr
4. Styrket eksportsyn
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1357: Spm. om kommentar til materiale fra SamMarks foretræde for udvalget den 2/9-20 om højdekrav ved dyretransporter, jf. MOF alm. del - bilag 707, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2256413_0002.png
5. Ny prioriteret indsats i form af dybdegående kontrol
6. Ny model for opfølgning og sanktionering
7.
Datadrevet kontrol
8. Internationalt samarbejde
Disse er uddybet i det følgende:
1. Helhedsorienteret kontrolkoncept
Transportkæden er kendetegnet ved at have flere forskellige aktører og flere forskellige kontrolsituationer.
Kontrolindsatserne skal derfor være sammenhængende. Med andre ord skal eksisterende og nye
kontrolindsatser på transportområdet spille sammen og iværksættes i forhold til hele transportkæden,
ligesom kontrollen skal ske efter en risikobaseret tilgang, hvor risikomodellen for kontrollen løbende
videreudvikles, i takt med at flere data bliver gjort tilgængelige.
Et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept indeholder et kontrolhjul delt op i tre
segmenter:
Basiskontrol, dybdegående kontrol og opfølgende kontrol.
Basiskontrollen
er med til at sikre, at virksomhederne bliver godkendt og autoriseret, og at der er fortsat høj
dyrevelfærd og -sundhed i hele transportkæden. Udviklingen i regelefterlevelsen og virksomhedernes
aktiviteter følges tæt, og kontroltrykket for stikprøvekontrollen tilpasses, hvis det viser sig nødvendigt.
Den dybdegående kontrol
er med til at sikre, at kontrol og vejledning bliver tilrettelagt fleksibelt og
målrettet. Dermed bliver relevante risici og anmeldelser om kontrolbehov udefra håndteret, ligesom der kan
fokuseres på virksomheder med problemer.
Den opfølgende kontrol
er med til at hjælpe virksomheder, der overtræder reglerne med at komme tilbage på
sporet ved gebyrbelagte opfølgende kontroller. Det skal medvirke til varig forbedring af regelefterlevelsen.
Overordnet er det en forudsætning for det nye kontrolkoncept
–
og den efterfølgende løbende udvikling
–
at
transportområdet er dataunderstøttet på en helhedsorienteret måde. Det er derudover en forudsætning, at
kontrollen er administrativt understøttet bl.a. i form af vejledninger, faglige afklaringer, undervisning og
kompetenceudvikling samt løbende opsamling og anvendelse af data i kontrollen. Dermed opnås den største
effekt af indsatsen samt en ensartet og effektiv administration.
2. Styrket kontrol af logbøger
Forhåndsvalidering af logbøger for lange transporter bliver styrket ved, at blandt andet tidligere kontroldata
vil indgå som led i forhåndsvalideringen. Således bliver processen omkring logbøger mere datadrevet og
dybdegående, idet den styrkede kontrol vil omfatte flere forhold tidligt i processen og før transportens
afgang. Aftaleparterne er enige i, at Fødevarestyrelsen i sin logbogskontrol skal have særligt fokus på
transporter af husdyr til 3. lande, herunder bekræftelse af hvilesteders autenticitet i 3. lande.
3. Stikprøvekontrol ved pålæsning (indladningskontrol) og aflæsning af dyr
Det nye kontrolkoncept styrker stikprøvekontrollen på flere måder.
Før 2019 blev der udført 100 indladningskontroller om året. Kontroltrykket bør i højere grad afspejle
udviklingen på området, og derfor bliver den styrkede kontrol fra 2019 og 2020 videreført i form af et øget
antal kontroller af transporter, som fører dyr ud af Danmark. Kontroltrykket vil fremadrettet dække alle
relevante dyrearter. I 2021 vil kontroltrykket være 10 % for derefter at blive reduceret gradvist til 7,5 % i
2022 og 2023 og ende på 5 % i 2024 og de efterfølgende år.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1357: Spm. om kommentar til materiale fra SamMarks foretræde for udvalget den 2/9-20 om højdekrav ved dyretransporter, jf. MOF alm. del - bilag 707, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2256413_0003.png
Stikprøvekontrollen bliver styrket ved i højere grad at være baseret på data, da risikoscoringsmodellen
løbende bliver udviklet i takt med, at flere data gøres tilgængelige. På den måde kan kontrollen løbende
målrettes de mest risikofyldte aktører og transporter på området. En løbende udvikling af risikomodellen,
dataanalyser og evaluering er forudsætninger for en gradvis reduktion af kontroltrykket. Aftaleparterne
mødes en gang årligt - første gang ved udgangen af 2021 - med henblik på at få en status på og drøfte
fremdriften i den målrettede datadrevne kontrol.
4. Styrket eksportsyn
Det nye kontrolkoncept viderefører fokus på transportegnethedssynet i forbindelse med eksportsyn, således
at dyrlægen har tilstrækkeligt tid til et grundigt syn af dyrene, f.eks. ved fortsat fremdrivning af grise i mindre
hold og langsomt tempo samt krav om, at grisene synes fra begge sider.
5. Ny prioriteret indsats i form af dybdegående kontrol
Der indføres som et nyt tiltag dybdegående kontroller i form af prioriteret indsats som supplement til
basiskontrollen. En prioriteret indsats kan ligesom en kampagnekontrol målrettes
enten
virksomheder med
øget behov for dybdegående kontrol og vejledning om reglerne
eller
risikoområder, f.eks. kontrol af adgang
til vand på transportmidlerne ved en varm sommer. Tiltaget har til formål at gøre kontrollen mere fleksibel,
idet der hurtigt vil kunne sættes ind over for særlige risikoområder. Der gennemføres op til 100 dybdegående
kontroller om året. Det noteres desuden, at Fødevarestyrelsen i sin kontrol vil have særligt fokus på
spædekalves transportegnethed samt den generelle regelefterlevelse i forbindelse med transport af
spædekalve.
6. Ny model for opfølgning og sanktionering
Et centralt element i det nye kontrolkoncept er en ny sanktionerings- og opfølgningsmodel. Den har primært
til formål at ændre sanktionspraksis i en mere forebyggende retning, så virksomhederne i højere grad får et
incitament til at gøre en indsats for at forbedre regelefterlevelsen fremadrettet.
De generelle sanktionerings- og opfølgningsprincipper målrettes transportkæden, så der i højere grad bliver
anvendt forbud, påbud, gebyrfinansierede ekstra kontroller og andre virkemidler, som har en umiddelbar,
mærkbar konsekvens for virksomheden. Fokus er således på indsatser, som helt konkret påvirker
virksomheden til at forbedre regelefterlevelsen på netop dét område, hvor der har været konstateret
problemer.
I den nye model spiller de opfølgende kontroller den centrale rolle i forhold til den fremadrettede
regelefterlevelse. Ved de ordinære kontroller vil den tilsynsførende kun skulle sanktionere på den konkrete
overtrædelse. Derved smidiggøres denne kontrol til gavn for både erhvervet og kontrollen. Hvis der ved den
ordinære kontrol bliver konstateret overtrædelser, vil det udløse ekstra gebyrfinansieret kontrol. Den
opfølgende kontrol bliver som udgangspunkt gennemført hos virksomheden, hvor kontrol og vejledning
målrettes den ansvarlige leder i virksomheden. Det giver et bedre grundlag for konkret at vurdere behovet for
yderligere tiltag i den aktuelle situation. Disse tiltag vil være baseret på en aktuel viden om virksomheden,
dens kontrolhistorik og dens vilje/evne til at efterleve reglerne.
Udenlandske transportører vil i det omfang det er muligt inden for EU-reglerne blive sanktioneret efter de
samme principper som de danske transportører. Det betyder blandt andet, at udenlandske transportører
tilsvarende bliver pålagt gebyrbelagt opfølgende kontrol efter anmærkninger, som typisk vil blive gennemført
som ekstra gebyrbelagt kontrol ved pålæsning i Danmark. Desuden vil konstaterede overtrædelser blive
indberettet til hjemlandets myndigheder via de særlige Contact Points for transportområdet.
Af hensyn til at sikre det adfærdsregulerende element ved gebyret for ekstra kontrol samt at minimere
Fødevarestyrelsens tab på debitorer er det afgørende, at Fødevarestyrelsen har de nødvendige redskaber til at
sikre, at virksomhederne betaler gebyret. For at sikre dette, bør der hurtigst muligt indsættes bestemmelser i
såvel lov om hold af dyr og dyrevelfærdsloven, som kan understøtte dette.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1357: Spm. om kommentar til materiale fra SamMarks foretræde for udvalget den 2/9-20 om højdekrav ved dyretransporter, jf. MOF alm. del - bilag 707, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2256413_0004.png
Erfaringer med kontrollen med dyretransporter viser, at en række virksomheder begår samme type
overtrædelse gentagne gange uden at vise tegn på at forbedre regelefterlevelsen fremadrettet. Derfor er der
behov for en særlig målrettet indsats over for virksomheder med dårlig regelefterlevelse (VDR), eftersom de
ikke udviser evne eller vilje til varige forbedringer.
Metodikken på fødevareområdet for virksomheder med dårlig regelefterlevelse er anvendt som inspiration.
Således vil en virksomhed som udgangspunkt blive kategoriseret som VDR, hvis der ved tre af de seneste fire
opfølgende kontroller vurderes at være behov for yderligere sanktioner, og det samtidig konkret vurderes, at
virksomheden mangler vilje eller evne til varigt at rette op på regelefterlevelsen. Forud for virksomheden
bliver en VDR vil Fødevarestyrelsen have fulgt eskaleringsprincippet i forbindelse med sanktionering. En
virksomhed, der kategoriseres som en VDR underkastes særlige virkemidler, fx skærpet kontrol, tilpasset den
konkrete virksomhed.
7. Datadrevet kontrol
En tidssvarende og omstillingsparat regulering og kontrol forudsætter investering i IT. Det nye
kontrolkoncept baserer sig i højere grad end tidligere på data, som medvirker til, at kontrollen bliver
målrettet virksomheder med problemer, og som leverer væsentlige input til en fortsat udvikling af
risikomodellen. Eksempelvis skal virksomhedernes tidligere kontrolresultater i højere grad indgå i
risikovurdering af den enkelte virksomhed, samt i dén kontrol og opfølgning, som virksomheden
underlægges. En mere datadrevet kontrol bidrager dermed til at styrke kontrollen allerede før transporterne
afgår.
Et mere datadrevet kontrolkoncept forudsætter iværksættelse af en række tiltag, herunder videreudvikling af
eksisterende IT-systemer til at understøtte kontrollen, og den nye model for sanktionering og opfølgende
kontrol.
Det nye helhedsorienterede, mere risikobaserede og datadrevne kontrolkoncept medfører en mere effektiv
kontrol med dyretransporter. Det betyder grundlæggende, at konstaterede overtrædelser er sanktioneret, at
stikprøvekontrollerne bliver tilrettelagt risikobaseret, at kontrollerne målrettes de mest risikofyldt områder
samt at kontrollerne er tilpasset viden om tidligere overtrædelser og udviklingen i transporterne.
8. Internationalt samarbejde
Fødevarestyrelsen har et styrket fokus på internationalt samarbejde vedrørende husdyrtransporter.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at styrke det internationale samarbejde på EU-niveau på
husdyrtransportområdet, herunder vil der være fokus på opfølgning på andre medlemsstaters myndigheders
indberetninger til det danske contact point om overtrædelser konstateret i andre medlemsstater.
Økonomi
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er enige om at indføre et helhedsorienterede,
mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter, som medfører øgede udgifter på ca. 57,
1 mio. kr. i 2021, 54,2 mio. kr. i 2022, 53,4 mio. kr. i 2023 samt 50,5 mio. kr. i 2024.
Aftaleparterne er enige om, at gebyrer og afgifter i aftalen skal fastsættes omkostningsægte ift. de udgifter,
som Fødevarestyrelsen har til kontrollen.
Aftaleparterne noterer sig i den forbindelse, at afgiftstrykket i en periode stiger med 3,2 mio. kr., og at det er
Fødevarestyrelsens vurdering, at dette er nødvendigt for at kontrollere alle dyrearter, så Danmark lever op til
intentionen i den relevante EU-regulering om at sikre en effektiv kontrol.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1357: Spm. om kommentar til materiale fra SamMarks foretræde for udvalget den 2/9-20 om højdekrav ved dyretransporter, jf. MOF alm. del - bilag 707, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2256413_0005.png
Tabel 1- Udgifter og finansiering, i mio. kr.
Mio. kr. 2020-pl
Udgifter
Finansiering
Heraf gebyrer/afgifter
Heraf
bevillingsfinansiering
Udgifter i 2020*
41,6
41,6
36,0
2021
57,1
57,1
51,0
2022
54,5
54,5
48,4
2023
53,4
53,4
48,4
2024
50,5
50,5
45,5
5,6
6,1
6,1
5,0
5,0
Note: *Bevillingsfinansierede udgifter i 2020 fra 1. oktober 2020 opregnet til et helt år. Med det nye
kontrolkoncept vil der i 2020 ud over de 36,0 mio. kr. i gebyrer/afgifter være nye gebyrer på 2,1 mio. kr. for
perioden 1. oktober 2020-1. januar 2021
Aftaleparterne noterer sig, at udgifter 2018-2024 inkl. estimat for 2019, hvis der i hele 2019 havde været
styrket kontrol, i mio. kr. er som i nedenstående tabel.
Mio. kr., 2020-pl
2018
2019
2019 med styrket kontrol
hele året
Hele 2020 (uden nyt
kontrolkoncept)
1. halvår 2020
2. halvår 2020 inkl.
nyt kontrolkoncept
Hele 2020, inkl. nyt
kontrolkoncept fra 1.
oktober
2021
2022
2023
2024
Forskel mellem 2020
uden nyt
kontrolkoncept og
2021
Udgifter i alt
Bevillingsfinansierede udgifter i alt
Heraf bevillingsfinansierede udgifter til
stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning
indladningskontrol)
Heraf bevillingsfinansierede udgifter til
ekstra tid til syn af dyr vedrørende
transportegnethed
Gebyr- og afgiftsfinansierede udgifter i alt
Heraf gebyrfinansierede udgifter til synstid
vedrørende transportegnethed
Heraf afgiftsfinansieret stikprøvekontrol ved
pålæsning og aflæsning (indladningskontrol)
Heraf øvrige gebyr- og afgiftsfinansierede
udgifter
59,5
0
76,3
17,4
102,8
43,9
101,1
5,6
50,6
2,8
52,7
2,8
103,2
5,6
116,6
6,1
114,0
6,1
112,9
5,0
110,0
5,0
15,5
0,5
0
3,8
7,6
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
59,5
49,6
0
9,9
13,6
58,9
49,0
0
9,9
36,3
58,9
49,0
0
95,5
69,9
8,0
0
47,8
35,0
4,0
8,8
0
49,9
35,0
4,0
10,9
0
97,6
69,9
8,0
19,7
0
110,5
69,9
11,2
29,4
0
107,9
69,9
8,6
29,4
0
107,9
69,9
8,6
29,4
0
105,0
69,9
5,7
29,4
0
15,0
0
3,2
11,8
9,9
17,6
5