Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1335 (MOF alm. del) stillet 1. september 2020 efter
ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 1335
”Vil
ministeren initiere de nødvendige målinger, som på troværdig måde kan påvise eller
afkræfte, at udledningerne fra RGS overbelaster vandkvaliteten i Agersø Sund?”
Svar
Miljøfarlige forurenende stoffer er et område, som jeg har stort fokus på, og jeg har igangsat
arbejdet med en strategi for reduktion af miljøfarlige stoffer, der udledes til vores vandmiljø.
Strategien skal både skabe et bedre overblik over kilder til miljøfarlige stoffer og identificere,
hvilke virkemidler der skal til for at begrænse disse.
Jeg kan forstå, at Slagelse Kommune har afsat midler til undersøgelser af årsagen til den
reducerede fiskebestand i Agersø Sund og de omkringliggende vådområder.
Jeg kan oplyse at Miljøstyrelsen overvåger tilstanden for vandområdet som helhed, hvori Agersø
Sund er beliggende og bl.a. på grund af stor vandudveksling er det inden for rammerne af
overvågnings-programmet ikke muligt at vurdere effekten af udledningen fra RGS Nordic
isoleret set.
Herudover kan jeg henvise til Miljøstyrelsen, der har redegjort for det danske
overvågningssystem:
”Vandmiljøets og naturens tilstand overvåges i henhold til Det Nationale Overvågningsprogram
for Vandmiljø og Natur (NOVANA) inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk
fastsatte økonomiske rammer. NOVANA-programmet bidrager især til, at Danmark opfylder
forpligtelser i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om
overvågning af vandmiljø, natur og luft. De data om vandmiljø og natur, som NOVANA-
programmet tilvejebringer, opfylder store dele af behovet for viden om naturens tilstand, der
skal bruges til at udarbejde vandområdeplaner og Natura 2000-planer.
De enkelte delprogrammer for overfladevand tilvejebringer viden om natur og miljøforhold og
bidrager dermed til at beskrive vandområdernes tilstand og udvikling. Desuden bidrager
programmet til viden om sammenhænge mellem miljøstilstand og presfaktorer, således at
betydende presfaktorer kan identificeres, og således at omfang og størrelse af eventuelle
indsatbehov i forhold til opfyldelse af de politisk vedtagne mål for miljøkvaliteten kan vurderes.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk