Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2251929_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1334 (MOF alm. del) stillet 1. september
2020 efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 1334
”Hvad
kan ministeren oplyse om Slagelse Kommunes kontrol med
spildevandsudledningen fra RGS til Agersø Sund, herunder om kommunens praksis
herfor er i overensstemmelse med gældende regler?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, der oplyser:
”Udledning
af spildevand direkte til havet fra RGS Nordic A/S Industrispildevand er
omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse og som følge heraf omfattet af
miljøtilsynet.
Miljøstyrelsen er regeludstedende myndighed på miljøtilsynsområdet, mens tilsynet
med kommunernes udførelse af miljøtilsynet henhører under Ankestyrelsen, fx om der
er tale om mangelfuldt tilsyn.
Iht. bekendtgørelse om miljøtilsyn (bek. nr. 1536 af 09/12/2019) skal Slagelse
Kommune som minimum føre et basistilsyn med en virksomhedstype som RGS Nordic
A/S én gang i løbet af en 3-årig periode. Et basistilsyn skal omfatte en gennemgang af de
samlede miljøforhold og der skal minimum indgå et fysisk besøg.
Tilsynsmyndigheden er endvidere forpligtet til at udføre et aktivt tilsyn efter gældende
regler, herunder at føre tilsyn i tilfælde af væsentlige uheld og væsentlige klager mv. (et
§ 9 tilsyn) samt udføre prioriterede tilsyn afhængigt af myndighedens
miljørisikovurdering af virksomheden. Prioriterede tilsyn og § 9-tilsyn kan omfatte
udledning af spildevand.
Tilsynsmyndigheden skal afgive oplysninger om udførte tilsyn til Miljøstyrelsen og
offentliggøre disse via den digitale platform, DigitalMiljøAdministration (DMA).
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1334: Spm. om Slagelse Kommunes kontrol med spildevandsudledningen fra RGS til Agersø Sund, herunder om kommunens praksis herfor er i overensstemmelse med gældende regler, til miljøministeren
Det senest gennemførte basistilsyn, som Slagelse Kommune har afgivet oplysninger om,
er gennemført den 20/09/2019 (oplysning fremsøgt i DMA den 15/09/2020). Det
fremgår desuden, at Slagelse Kommune har gennemført i alt 11 fysiske tilsyn i perioden
21/11/2016-06/08/2020 (basis-, prioriterede- og § 9-tilsyn).”
Jeg har tillige bedt Miljøstyrelsen følge op og forhøre sig hos Slagelse kommune for at få
belyst de
kritikpunkter, der er rejst i artiklen ”Som smurt i olie” bragt i Weekendavisen
28. august
2020.
Lea Wermelin
/
Christian Bruhn Rieper
2