Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. september 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 1321 alm. del stillet af udvalget den 1. septem-
ber 2020 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om minimumskrav til information om relevant
lovgivning m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer, når et byråd skal be-
handle et muligt byggeprojekt i kystnærhedszonen?
Svar:
Det er planloven, der fastsætter regler om byggeri i kystnærhedszonen. Er-
hvervsstyrelsen har oplyst:
"Planloven indeholder ikke et minimumskrav til information til kommu-
nalbestyrelsen i forbindelse med planlægning af byggeri i kystnærhedszo-
nen.
Planloven stiller imidlertid en række krav til, hvad der skal indgå i den
tilhørende redegørelse til lokalplanforslag
for bebyggelse og anlæg
i kyst-
nærhedszonen. Der skal bl.a. i redegørelsen oplyses, om planlægningen er
afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end
kommunalbestyrelsen. Herudover er der krav om, at der i lokalplanforslag
for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal oplyses om den visuelle
påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m.
anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen
omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af na-
tur- og friluftsmæssige interesser."
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup