Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2250987_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-16699
Den 26. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1319 (MOF alm. del) stillet d. 1. september efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1319
”Vil
ministeren oversende og redegøre for reglerne for ny skovrejsning, herunder 1) om lodsejer kan
plante skov eller lignende uden tilladelse, 2) hvilke beplantninger der kræver tilladelser, før plantning
kan iværksættes, 3) hvem der giver tilladelse til skovrejsning, og hvilke betingelser som skal være
opfyldt, 4) hvilken proces der skal gennemgås før tilladelse til skovrejsning, 5) hvilke rettigheder
naboer til nye skovrejsningsprojekter har, og hvordan de kan håndhæve dem, 6) om der kan stilles
krav til afstand til naboer og skel for, hvor tæt på skel man kan plante skov eller lignende, og hvor store
afstande fra skel til naboer man kan plante skov mv. efter de generelle regler, og hvordan man sikrer,
at der opstilles krav om bestemte afstandskrav i konkrete projekter for, hvor langt fra skel man må
plante skov mv.?”
Svar
Udgangspunktet i dansk regulering er, at skovplantning på en ejendom er tilladt med mindre forholdet
er omfattet af en konkret regulering, der enten forbyder skovplantning eller sætter særlige rammer for
dette. Sådan konkret regulering findes i en række forskellige love og bekendtgørelser, herunder
miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, hegnsloven, bekendtgørelse om tilskud til
privat skovrejsning, planloven, m.v. Desuden er reglerne for skovrejsning forskellig alt afhængig af om
skovrejsning sker med eller uden tilskud. Det er i det følgende forudsat, at der er tale om privat
skovrejsning.
Efter skovlovens bestemmelser anses et areal som hovedregel for at være skov, hvis det er bevokset
med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer,
og hvis det som hovedregel er større end 0,5 ha og mere end 20 m bredt. For at et skovrejsningsareal
tillige kan pålægges fredskovspligt, skal det leve op til kravet om bæredygtig skovdrift.
Ad spørgsmål 1)
Forud for enhver skovrejsning skal der sendes en anmeldelse om skovrejsningen til den relevante
kommune. Se desuden afsnittet nedenfor om miljøvurderingsloven. Med indsendelsen af anmeldelsen
får kommunen mulighed for at vurdere den påtænkte skovrejsnings overensstemmelse med
kommuneplanens retningslinjer om skovrejsning samt anden lovgivning som for eksempel
naturbeskyttelseslovens
1
bestemmelser om strand-, sø, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Også
reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3 og kapitel 2 a om beskyttede naturtyper og anmeldelsespligtige
aktiviteter i Natura 2000-områder kan efter omstændighederne være relevante for kommunen at
inddrage.
1
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 240 af 13/03/2019) §§ 15, 16 og 18
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1319: Spm. om reglerne for ny skovrejsning, til miljøministeren
2250987_0002.png
I områder, hvor skovplantning er uønsket ifølge en endeligt vedtaget og offentliggjort kommuneplan
(negativ-områder), må der ikke foretages skovplantning. Skovrejsning ved selvsåning i negativ-
områder kan kun ske ved anmeldelse til kommunen, som herefter vurderer, om der må etableres skov.
Hvis der søges om tilskud til skovrejsning gennem Landbrugsstyrelsen, kræver det en anmeldelse hos
kommunen samt, at arealet kan blive pålagt fredsskovspligt af Miljøstyrelsen.
2
Ad spørgsmål 2)
For at et skovrejsningsareal kan pålægges fredskovspligt, skal det leve op til kravet om bæredygtig
skovdrift. I praksis stilles der ofte krav om skovbryn, men der stilles typisk ikke krav til træart,
medmindre arealet er mindre end 5 ha. Til nyanlæg af skov må der kun benyttes planter og frø, som
opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og planter. Dette indebærer, at frø og planter af
"EF-træarter" skal stamme fra kårede bevoksninger (dog undtaget egne planter). I øvrigt skal der
anvendes træarter, som er egnede på lokaliteten.
Søger lodsejer om tilskud til skovrejsning, stiller Landbrugsstyrelsen krav om, at de yderste rækker af
skovbrynet ud mod åbent land plantes med en væsentlig andel af forskellige buske. Planternes højde
vil således ofte være lavere tættest på naboen.
3
Ad spørgsmål 3)
Privat skovrejsning uden tilskud kræver anmeldelse til den relevante kommune. Se også svar i
spørgsmål 1. Fredskovspligt er ikke en forudsætning for skovrejsning uden tilskud.
Hvis der søges om tilskud til skovrejsning gennem Landbrugsstyrelsen, giver kommunen tilladelse til
skovrejsningen. Se også svar til spørgsmål 1. Når man anmelder skovrejsning til kommunen, skal
anmeldelsen indeholde oplysninger om den påtænkte skovs beliggenhed og udstrækning.
Anmeldelsesblanketten kan fås hos kommunen eller på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Det er
afgørende, at kommune- eller lokalplan eller anden lovgivning ikke er til hinder for skovrejsning.
4
Derudover indhenter Landbrugsstyrelsen en vurdering fra Miljøstyrelsen om, der kan lyses
fredskovspligt på arealet. Fredskovspligt er en forudsætning for at modtage tilskud til skovrejsning hos
Landbrugsstyrelsen.
Ad spørgsmål 4)
Privat skovrejsning uden tilskud kræver anmeldelse til den relevante kommune. Se også svar i
spørgsmål 1. Fredskovspligt er ikke en forudsætning for skovrejsning uden tilskud. Såfremt det ønskes
at skovrejsningsarealet skal være fredskovspligtigt, skal der søges tilladelse ved Miljøstyrelsen.
Hvis der søges om tilskud til skovrejsning gennem Landbrugsstyrelsen, kræver det en anmeldelse hos
kommunen. Kommunen har 4 uger til at begrunde en afvisning af skovrejsningen.
5
Derefter kan
Landbrugsstyrelsen behandle lodsejers ansøgning om tilskud til skovrejsning. I forbindelse med
sagsbehandlingen indhenter Landbrugsstyrelsen en vurdering fra Miljøstyrelsen om, der kan lyses
fredskovspligt på arealet. Fredskovspligt er en forudsætning for at modtage tilskud til skovrejsning hos
Landbrugsstyrelsen. Se også svar i spørgsmål 1 og 3.
Ad spørgsmål 5)
2
3
4
5
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning (BEK nr. 1039 af 29/06/2020) § 6, stk. 1, nr. 4, og stk. 5, samt § 10, nr. 5
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning (BEK nr. 1039 af 29/06/2020) § 6, stk. 3
Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (BEK nr. 1236 af 24/11/2017) § 8, stk. 1
Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (BEK nr. 1236 af 24/11/2017) § 8, stk. 2, 2. pkt.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1319: Spm. om reglerne for ny skovrejsning, til miljøministeren
2250987_0003.png
Naboen til et areal med skovrejsning kan rette henvendelse til kommunen eller Miljøstyrelsen, hvis de
formoder at skovrejsningsarealet strider mod kommune- eller lokalplan eller anden lovgivning. Nabo
til skovrejsning som oplever gener på fælleshegn, kan kontakte sit lokale hegnssyn i kommunen.
6
Landbrugsstyrelsen er overordnet myndighed på hegnsloven. Kommunernes hegnssyn forvalter
hegnsloven.
Ad spørgsmål 6)
Hvis der søges om tilskud til skovrejsning gennem Landbrugsstyrelsen, stiller Landbrugsstyrelsen
afstandskrav til, hvor tæt på naboens have og bygninger, man kan plante skov.
7
Landbrugsstyrelsen
giver således ikke tilskud til skovrejsning inden for følgende afstande fra have eller bygninger på
naboejendom:
30 meter fra have eller bygninger der ligger øst og nord for skoven.
15 meter fra have eller bygninger der ligger vest og syd for skoven.
Der kan ikke dispenseres fra nabohensynet, selvom en nabo vil acceptere plantning tættere på have
eller bygninger end de anførte afstande. Nabohensynet skal blandt andet sikre, at nye private skove
rejst med tilskud ikke i fremtiden kommer til at forårsage gener for eller skader på have eller
bygninger på naboejendomme, fx under stormvejr.
Generelt vedrørende miljøvurderingsloven
Skovrejsning (nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse) er
omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven.
8
Et skovrejsningsprojekt omfattet af bilag 2 må ikke
påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har screenet det konkrete projekt og skriftligt har meddelt
bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 21. Hvis
screeningen viser, at projektet skal gennemgå en miljøvurdering, kan projektet ikke påbegyndes, før
der er foretaget en miljøvurdering af projektet og miljøvurderingen muliggør projektet, jf. lovens § 25.
Forud for afgørelsen skal kommunalbestyrelsen gennemføre en høring af berørte myndigheder, jf.
miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 1. Screeningsafgørelsen offentliggøres, jf. lovens § 36, med
klagevejledning og kan påklages, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.
EU-Domstolen har i dom C-329/17
udtalt sig om forståelsen af ”anden arealudnyttelse”.
I den
konkrete sag fandtes etablering af en linjeføring gennem skov med henblik på anlæg og drift af en
luftledning til transport af energi, at overgå de berørte arealer til en ny anvendelse. Derfor var
projektet omfattet af projekttypen på bilag 2.
Det bemærkes, at forslag om ændring af miljøvurderingsloven og husdyrbrugloven netop har været i
høring. Loven forventes at træde i kraft i januar 2021. Miljøvurderingsbekendtgørelsen er pt under
revision og forventes at træde i kraft samtidig med loven (den 1. januar 2021).
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
6
7
8
Bekendtgørelse af lov om hegn (LBK nr. 363 af 05/04/2019) § 19, stk. 4 og 5
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning (BEK nr. 1039 af 29/06/2020), Bilag 2 om 'Nabohensyn'
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 973 af
25/06/2020)
3