Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2254873_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. oktober 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1318 (MOF alm. del) stillet
28. august 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1318
” ”Vil
landmanden kunne beholde sin EU-støtte i form af grundbetalinger ved omlægning til natur,
energiskov og skov?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Det
er muligt at beholde grundbetaling til de tre arealtyper energiskov, skov og natur, hvis arealerne
lever op til grundbetalingsstøttebetingelserne.
Energiskov, i CAP-forordningen
kaldet ’lavskov med kort omdriftstid’, er
et landbrugsareal, der er
støtteberettiget til grundbetaling, hvis arealet årligt lever op til krav om træarter, plantetal,
plantagemæssig stand og omdriftstid. I 2020 er der ca. 8.400 ha med lavskov, der er støtteberettiget til
grundbetaling.
Arealer, der omlægges fra landbrugsarealer til enten natur eller skov, betragtes ikke som et
landbrugsareal og kan derfor kun være støtteberettiget til grundbetaling under den såkaldte
undtagelsesbestemmelse for grundbetaling.
Arealer under undtagelsesbestemmelsen skal have dannet grundlag for en støtteudbetaling under
Enkeltbetalingsordningen i 2008, og omlægningen skal ske som led i Danmarks gennemførsel af
vandramme-, habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette kan fx være et areal, hvorpå der er et
aktivt tilsagn til skovrejsning eller tilsagn om miljøvenligt landbrug under landdistriktsprogrammet.
I 2020 danner ca. 8.600 ha med skov og ca. 11.900 ha med natur grundlag for grundbetaling under
undtagelsesbestemmelsen.
I forbindelse med den kommende landbrugsreform i EU arbejdes der for, at arealer alene berørt af
klimahensyn også kan opretholde grundbetaling. Afhængig af forhandlingernes udfald kan det betyde,
at grundbetalingen vil kunne opretholdes i flere tilfælde.”
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk