Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2254842_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. oktober 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1314 (MOF alm. del) stillet
28. august 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1314
Såfremt de 171.000 ha lavbundsjord tages ud af drift over de kommende 10 år, dvs. 17.000 ha årligt,
hvor meget vil dette da koste årligt fra 2021 og frem til og med 2030, såfremt det sker ved at give
landmænd den nødvendige kompensation for 1) at undlade pløjning og alene benytte arealerne til
græsning og 2) at undlade såvel dræning og pløjning og alene have græsning i sommerperioden? Der
anmodes om et anslået beløb pr. år samt angivelse af, hvor stor en procentandel af landbrugsstøtten
dette vil udgøre, forudsat denne samlet er uændret frem til 2030. Endvidere anmodes om CO2-
effekten ved
de to varianter. Beregningsforudsætninger bedes angivet.”
Svar
Udtagning af lavbundsjorder foregår i dag med tilskud via EU’s landdistriktsprogram, der
administreres af Landbrugsstyrelsen. Besvarelserne tager derfor udgangspunkt i erfaringstal fra
landdistriktsprogrammet, der gennemsnitligt leverer en årlig projektindsats på ca. 500 hektar.
Erfaringerne giver et retvisende billede af de kendte projektindsatser, men der gøres opmærksom på,
at der er tale om relativt få erfaringstal i forhold til omfanget i scenariet opstillet af spørgeren. Da
ordningen bygger på frivillighed vil muligheden for en opskalering i dette omfang ikke kun afhænge af
muligheden for at finde finasiering til indsatsen, men også af den samlede incitamentsstruktur knyttet
til fortsat landbrugsdrift samt villigheden til at indgå i projekterne. Det forventes ikke muligt at udtage
alle lavbundsjorder gennem frivillige ordninger uden yderligere incitamenter til udtagning end dem,
der eksisterer i dag.
Jeg har i øvrigt forelagt spørgsmålet Landbrugsstyrelsen, som oplyser:
" Landbrugsstyrelsen har ved besvarelsen taget udgangspunkt i, at der ønskes svar på to selvstændige
scenarier.
Scenarie 1 - Ophør af pløjning og overgang til græsning
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke erfaring med at give tilskud til ophør af pløjning af
landbrugsarealer. Besvarelsen tager derfor udgangspunkt i ordninger med tilskud til en ekstensivering
af landbrugsarealer (ophør af gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning).
I ordningen "Tilskud til sammenhængende arealer i og i tilknytning til Natura 2000 områder"
anvendes en kompensationssats på 55.000 kr. pr. ha for jord i omdrift, 28.000 kr. pr. ha for arealer
med permanent græs og 4.500 kr. pr. ha for naturarealer. Satserne er beregnet af IFRO og tager afsæt i
det gennemsnitslige driftstab forbundet med restriktionerne.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: Spm. om såfremt de 171.000 ha lavbundsjord tages ud af drift over de kommende 10 år, dvs 17.000 ha årligt, hvor meget vil dette da koste årligt fra 2021 og frem til og med 2030, såfremt det sker ved at give landmænd den nødvendige kompensation, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2254842_0002.png
Omfanget af arealer hvorpå der forventes at skulle ydes kompensation for et ophør af pløjning og
overgang til græsning er opstillet i tabel 1.
Tabel 1
Samlet areal
Total areal
§3 registreret
Kompenseret
areal
171.477
51.390
120.087
Omdrift
109.311
10.181
99.130
Permanent græs
51.795
33.477
18.318
Øvrige arealer
10.371
7.732
2.639
Kilde: intern analyse i Miljø- og Fødevareministeriet
Det bemærkes at arealer beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3, allerede er omfattet af et forbud
mod gødskning, sprøjtning og omlægning, hvorfor §3-registreret natur modregnes i opgørelsen.
Med udgangspunkt i disse tal vil den samlede kompensationssum ved ophør af gødskning, sprøjtning
og jordbearbejdning på ca. 120.000 hektar, svare til ca. 6 mia. kr., svarende til en årlig
kompensationssum på ca. 600 mio. kr.
Såfremt der efterfølgende skal sikres afgræsning på arealerne, vil der være yderligere omkostning til
hegning og tilskud til kvæghold på de arealer, der ikke blev afgræsset forud for tiltaget. Da omfanget af
arealer, der allerede afgræsses, ikke kan identificeres inden for tidsrammen for dette spørgsmål,
indgår omkostninger til etablering af afgræsning ikke i estimatet.
Den samlede danske ramme til landbrugsstøtte (Søjle 1 og søjle 2 inkl. national medfinansiering)
forventes i perioden 2021-2030 at udgøre ca. 72 mia. kr. Dette beløb tager udgangspunkt i det netop
vedtagne EU-budget, som løber fra 2021-2027 og udbygget med en teknisk fremskrivning til 2030.
Med disse forudsætninger vurderes et ophør af pløjning og overgang til græsning på samtlige
lavbundsarealer at forudsætte, at omkring 8 procent af det samlede CAP budget afsættes til indsatsen.
Klimaeffekter
Klimaeffekterne vil være forbundet med ophøret af gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning
(ekstensivering). I forhold til arealer i omdrift vurderes klimaeffekt at være ca. 2,2 ton CO2-ækv. pr.
ha. pr. år. Det bemærkes at denne effekt forudsætter at arealerne afgræsses ekstensivt. Hvis
afgræsningen af arealerne i stedet erstattes af et årligt slæt er klimaeffekten ca. 2,65 ton CO2 ækv. pr.
år
1
.
I forhold til arealer med permanent græs opnås klimaeffekten gennem gødningsbesparelse.
For arealerne tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig N-norm på 134 N. pr. ha på kulstofrige
lavbundsjorder med permanent græs og en reduktion på 5,1 kg. CO2-ækv. pr reduceret kg. N. Derved
forventes en klimaeffekt på ca. 0,7 ton CO2-ækv pr. ha. pr. år.
1
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. 2020. Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452
s.
DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: Spm. om såfremt de 171.000 ha lavbundsjord tages ud af drift over de kommende 10 år, dvs 17.000 ha årligt, hvor meget vil dette da koste årligt fra 2021 og frem til og med 2030, såfremt det sker ved at give landmænd den nødvendige kompensation, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2254842_0003.png
For så vidt angår øvrige arealer, er disse hovedsageligt anvendt til natur, hvorfor der ikke regnes med
en klimaeffekt af ekstensiveringen.
Den totale klimaeffekt af tiltaget anslås på den baggrund at kunne opgøres til ca. 0,2 mio. ton CO2-
ækv.
Scenarie 2 - Ophør af dræning og pløjning med sommergræsning
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i etablering af 171.000 hektar nye vådområder. Etableringen
kan forudsætte en tilstandsændring på arealer der i dag er beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3
jf. ovenfor.
På baggrund af erfaringer med den eksisterende støtteordning til lavbundsprojekter estimeres de
samlede omkostninger til at være 133.000 kr. i gennemsnit. Dette dækker omkostninger til
forundersøgelser, projektering, projektledelse, kompensation af lodsejere; alternativt køb/salg af
jorder, samt anlæg. Taksterne for kompensation af lodsejere er fastsatte priser. Priser på
forundersøgelse, projektering, projektledelse og anlæg vil variere fra projekt til projekt. Som
udgangspunkt vil store projekter resultere i en gennemsnitlig lavere hektarpris end små projekter, da
de øvrige projektomkostninger per hektar reduceres ved større projekter. Fx vil
anlægsomkostningerne til et projekt på 450 hektar ikke nødvendigvis være 10 gange større end til et
projekt på 45 hektar. Tilsvarende er udgifterne forbundet med forundersøgelse, projektering og
projektledelse heller ikke lineært proportionalt med projektets størrelse. Opgaverne med
forundersøgelser og efterfølgende projektering og anlæg udføres af eksterne aktører og udbydes i
konkurrence på markedsvilkår.
De samlede projektomkostninger til etablering af vådområde på 171.000 hektar kulstofrige
lavbundsjorder vil med udgangspunkt i en hektarpris på 133.000 kr. udgøre ca. 22,7 mia. kr., svarende
til en årlig omkostning på ca. 2,3 mia. kr. Tallet er forbundet med store usikkerheder, da nogle af
arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven §3, hvorfor der ikke i alle tilfælde skal ydes
kompensation af lodsejere, mens der i andre tilfælde vil være tale om jorder i omdrift, der ville kræve
en høj lodsejerkompensation. Arealerne kan dog sælges på markedsvilkår.
Såfremt der efterfølgende skal sikres afgræsning på arealerne, vil der være en meromkostning til
hegning og tilskud til kvæghold. Da det er uvist hvor stort et areal der vil kunne afgræsses på de
nyetablerede vådområder, indgår omkostninger til afgræsning ikke i omkostningsestimatet.
Med udgangspunkt i samme ramme for den samlede danske landbrugsstøtte som i scenarie 1 vil et
ophør af dræning og pløjning med sommergræsning på 171.000 hektar som minimum udgøre 31
procent af det samlede CAP budget.
Klimaeffekt
Klimaeffekten af tiltaget vil afhænge af jordernes kulstofindhold og hvor våde de er. Jo højere
kulstofindhold jo større effekt. Effekten er tilsvarende større på arealer, der er tørre, men som sættes
under vand i forbindelse med projektet.
De 171.000 hektar lavbundsjord omfatter arealer med både et højt kulstofindhold (over 12 procent) og
lavere kulstofindhold (ned til 6 procent). Såfremt vandstanden hæves til jordoverfladen vil der kunne
opnås en klimaeffekt på ca. 10-40 ton CO2-ækv. pr. hektar
2
, afhængigt af tidligere arealanvendelse,
2
Olesen et al. (2018): Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 130.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: Spm. om såfremt de 171.000 ha lavbundsjord tages ud af drift over de kommende 10 år, dvs 17.000 ha årligt, hvor meget vil dette da koste årligt fra 2021 og frem til og med 2030, såfremt det sker ved at give landmænd den nødvendige kompensation, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
jordernes kulstofindhold og arealernes tidligere dræningstilstand. Det har dog i forbindelse med den
gældende LDP-støtteordning vist sig ikke at være muligt at isolere vandstandshævningen alene til de
kulstofrige lavbundsjorder ved vådområdeprojekter, hvorfor den reelle klimaeffekt pr. projekthektar i
praksis er lidt lavere. Der tillades i LDP-ordningen op til 25 pct. projektareal, som ikke er kulstofrigt
(mindst 6 pct. kulstofindhold).
Ud fra en gennemsnitsbetragtning, og erfaringstal fra den nuværende lavbundsordning, forventes en
klimaeffekt på 15 ton CO2-ækv. p.a. ved vådgøring af arealerne. Det er uvist om der kan realiseres en
effekt på 15 ton CO2-ækv. p.a. hvis alle 171.000 hektar skal udtages.
Den samlede klimaeffekt vurderes på den baggrund med stor usikkerhed at være 2,6 mio. ton CO2-
ækv.
Øvrige problemstillinger
Ophør af dræning af de 171.000 kulstofrige lavbundsjorder vil indebære en række problemstillinger og
vurderes i praksis ikke muligt at gennemføre for alle arealer. Eksempelvis vil en række af
lavbundsjorderne være mindre områder spredt i landskabet, hvor det er usikkert om
vådområdeprojekter vil kunne gennemføres omkostningseffektivt. Derudover kan afbrydning af dræn
på lavbundsjorder kunne give forringede afvandingsforhold på tilstødende ikke-tørveholdige jorder.
Endeligt kan vådgøring af lavbundsjorder medføre et fosfortab, som kan have negative konsekvenser
for vandmiljøet.
Foruden barrierer for afbrydning af dræn, vil sommergræsning kun være muligt på de tørreste partier
af de nyetablerede vådområder og kan være begrænset af tilgængelighed af kvæghold der kan anvendes
til ekstensiv græsning.
Det skal bemærkes, at anvendelse af landsbrugsstøttemidler skal ske inden for rammerne af gældende
EU-regler, som bl.a. indebærer krav om hjemtagning af EU-midler inden for en hvis tidsramme.
Opsummerende kan det siges, at effekten vil afhænge af interessen for og incitamenterne til at udtage
arealerne. Det er derfor vanskeligt at opgøre de samlede konsekvenser, herunder hvordan udtagning i
større omfang vil ændre på de forudsætninger, der er lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålet. De
angivne tal og omkostninger kan således både blive højere og lavere end estimeret på baggrund af
eksisterende ordninger. Det er dog vurderingen, at der samlet set findes et godt grundlag for kraftig
opskalering af udtagningsindsatsen, så længe, den kombineres med en tilsvarende kraftig indsats for
at styrke vidensgrundlaget.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
4