Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1311 (MOF alm. del) stillet 27. august efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1311
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Forskningskonsulent: Her er konsekvenserne ved årtiers
forbrug af pesticider” fra Altinget den 25. august 2020 (www.altinget.dk/miljoe/artikel/
forsker-her-er-konsekvenserne-ved-aartiers-forbrug-af-pesticider)? Hvilke ændringer i
dansk politik (herunder forhandlingslinjen i EU) og i lovgivningen i Danmark og i EU, mener
ministeren, at oplysningerne i artiklen bør føre til, og hvornår forventer ministeren at
indkalde til forhandlinger om en ny pesticidaftale?”
Svar
Regeringen ønsker at nedbringe brugen af sprøjtemidler og forbedre beskyttelsen af vores grundvand,
fordi vi som danskere skal kunne åbne vandhanen og trygt drikke vandet.
Artiklen peger på mange vigtige udfordringer, som jeg er opmærksom på.
Vi skal have en restriktiv godkendelsespraksis for sprøjtemidler. I EU arbejder regeringen for, at
sprøjtemidler med nedbrydningsprodukter, som er kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende, ikke
kan godkendes fremover. Og regeringen deltager aktivt i arbejdet med at udvikle en fælles metode i EU
til at vurdere risikoen for cocktaileffekter, som kan opstå ved indtag af forskellige sprøjtemidler fra
kosten. Regeringen vil fremme EU-godkendelsen af nye lavrisiko- og basisstoffer for at mindske
anvendelsen af konventionelle sprøjtemidler og samtidig modvirke resistens. Med henblik på at
forbedre vores nationale regulering har jeg på baggrund af Rigsrevisionens beretning fra december
2019 om sprøjtemiddelområdet blandt andet igangsat et gennemsyn af det danske
godkendelsessystem for sprøjtemidler i forhold til risikoen for grundvand. Gennemsynet udføres af
internationale eksperter og skal blandt andet undersøge, om Miljøstyrelsens godkendelsesordning for
sprøjtemidler kan forbedres.
Hvad angår azoler, er det også et område, jeg har sat fokus på. Jeg har blandt andet kontaktet de
relevante EU-kommissærer for at få problemstillingen om azoler og krydsresistens opprioriteret i EU,
fordi jeg ønsker, at det fremover skal være et krav, at risikoen for udvikling af krydsresistens skal
kortlægges, før et aktivstof kan godkendes i EU. Derudover er der i 2020 under pesticidstrategiens
bekæmpelsesmiddelforskningsprogram blevet afsat finansiering til et nationalt forskningsprojekt om
azoler og resistens.
I forhold til glyphosat skal stoffet revurderes i EU i 2022. I Socialdemokratiet har vi over årene været
meget opmærksomme på glyphosat, blandt andet på grund af de forskellige sundhedsvurderinger, og
jeg deler bekymringen. I forbindelse med den seneste EU-revurdering af glyphosat i 2017 var
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk