Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2248423_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1301 (MOF alm. del) stillet 26. august 2020 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1301
”Vil ministeren kommentere artiklen ”DTU: Giv ikke ansvaret for vores drikkevand til lægfolk” fra
Altinget den 27. august 2019 (www.altinget.dk/miljoe/artikel/dtu-giv-ikke-ansvaret-for-vores-
drikkevand-til-laegfolk) samt artiklen
”Hård kritik af blødt vand-firmaer
- og af statens manglende
regulering af dem” fra WaterTech den 25. august 2020 (https://pro.ing.dk/watertech/artikel/haard-
kritik-af-bloedt-vand-firmaer-og-af-statens-manglende-regulering-af-dem) og forslag fra DTU-
forskere om, 1) at der skabes overblik over omfanget og kvaliteten af installationerne, 2) at
lovgivningen ændres, så ansvaret for kontrol og opfølgning på vandkvalitet ligger hos en vandforsyning
under opsyn af myndighederne, hvis anlægget omfatter flere husstande/kunder, og 3) at decentral
vandbehandling til flere husstande kun tillades efter rådføring med kommune og generelt medfører en
registreringspligt, så der skabes et overblik over omfanget og typerne af vandbehandling, jf. artiklen:
”Stor sundhedsrisiko ved privat vandbehandling” fra WaterTech den 3. oktober 2019
(https://pro.ing.dk/watertech/artikel/stor-sundhedsrisiko-ved-privat-vandbehandling-3843)? Og vil
ministeren oplyse, hvad regeringen agter at foretage sig for at sikre vandkvaliteten og sikkerheden ved
blødgøringsanlæg?”
Svar
Jeg har forelagt den del af spørgsmålet, der vedrører reguleringen af private blødgøringsanlæg for
Transport- og Boligministeriet, der har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Blødgøringsanlæg, der installeres
inden for indgang til ejendom, er omfattet af reguleringen af
markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, jf. bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni
2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016. Det bemærkes, at det også før 1. juli 2016 var lovligt at
markedsføre, sælge og installere blødgøringsanlæg under iagttagelse af tidligere bekendtgørelsesregler.
Reguleringen af byggevarer i kontakt med drikkevand bidrager til at sikre, at det kolde drikkevand
opfylder kvalitetskravene. Miljø- og Fødevareministeriet yder i den forbindelse faglig rådgivning til
Transport- og Boligministeriet om de krav, testgrundlag og metoder, der må gælde for byggevarer i
kontakt med drikkevand, herunder også for blødgøringsanlæg.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at den største risiko ved private blødgøringsanlæg er
overskridelse af kvalitetskravet for natrium og forekomst af aggressivt vand. Risikoen vurderes
primært at være forbundet med uhensigtsmæssig eller forkert brug. Det følger i den forbindelse af
byggeloven, at det er bygningsejerens ansvar, at en bygning til enhver tid er lovlig, er sikker at opholde
sig i, og ikke frembyder fare for bygningens brugere. Bygningsejer har dermed ansvar for, at
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om kommentar til artiklen DTU: Giv ikke ansvaret for vores drikkevand til lægfolk fra Altinget den 27. august 2019 m.v., til miljøministeren
2248423_0002.png
bygningens drikkevandsinstallationer ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, og det gælder også for
vedligehold af blødgøringsanlæg.
På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside er der med bidrag fra Miljøstyrelsen udarbejdet
vedledning til forbrugere om byggevarer i kontakt med drikkevand, herunder også om installation af
blødgøringsanlæg i boligen. Heraf fremgår det blandet andet, at forbrugere skal være opmærksomme
på korrekt installation og vedligehold af et privat blødgøringsanlæg, da der ellers kan være risiko for
f.eks. overskridelse af kvalitetskravet for natrium. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
forbrugervejledning er tilgængelig
her
1
.”
Med hensyn til blødgøringsanlæg i almene vandforsyninger (central blødgøring) er disse omfattet af
drikkevandsbekendtgørelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Jf. § 3 stk. 3 i
vandforsyningsloven forstås almene vandforsyninger som den person eller juridiske enhed, der ejer et
eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.
En boligforening er derfor omfattet af reglerne, hvis det består af et vandforsyningsanlæg, der forsyner
mere end 10 ejendomme.
Efter de gældende regler er kommunen tilsynsmyndighed i forhold til de almene vandforsyninger. Det
er derved kommunens ansvar at meddele tilladelse til videregående vandbehandling. Almene
vandforsyningerne kan derfor ikke etablere blødgøring af drikkevandet, før kommunen har tilladt
dette. Ansøgning om tilladelse til videregående vandbehandling, f.eks. blødgøring af drikkevandet, skal
indeholde en teknisk, økonomisk og miljømæssig begrundelse for vandbehandlingen. Derved kan
kommunen sikre, at blødgøring alene finder sted, hvor det er miljømæssigt og økonomisk begrundet,
samt at det teknisk kan lade sig gøre.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
1
https://tbst.dk/da/Byggeri/Byggevarer/Byggevarer-i-kontakt-med-drikkevand#forbrugervejledning
2