Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2248416_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1300 (MOF alm. del) stillet 26. august 2020 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1300
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken løsning der er den samfundsmæssigt mest optimale af central
eller privat blødgøring af vand?”
Svar
I store dele af Danmark er der et højt indhold af kalk i det indvundne grundvand. Der er store
regionale forskelle på vandets hårdhed, men både på Sjælland, Fyn og Jylland er der betragtelige
områder, hvor kalkniveauet i vandet er så højt, at det kan være til gene for forbrugerne. Det høje
kalkindhold i drikkevandet kan både have økonomiske konsekvenser for de enkelte forbrugere, men
det kan også medføre en negativ miljøpåvirkning som følge af et højt forbrug af kemikalier, sæbe til
rengøring og vask og levetidsforkortelse af fx elkoger, vaskemaskine mv. På den baggrund fik
Miljøstyrelsen i 2017 Rambøll til at udarbejde en rapport over de samfundsøkonomiske fordele ved
blødgøring. Rapporten viste, at der potentielt var en gevinst på ca. 1 mia. kr. årligt ved central
blødgøring sammenlignet med, når der ikke sker blødgøring af vandet. Gevinsten tilfalder primært de
private husholdninger. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med samfundsøkonomiske
analyser, hvor central og privat blødgøring er blevet sammenlignet.
I regeringen
”Klimaplan
for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”,
som blev indgået af
regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet i juni 2020, indgår blødgøring som en del
af initiativet om ”En
energi- og klimaneutral vandsektor”.
I planen er det besluttet, at der skal
udarbejdes en vejledning til vandforsyningerne om, hvordan blødgøring kan etableres i eksisterende
vandforsyningsanlæg, og at det i 2024 skal undersøges, om der stadig er et uudnyttet potentiale for
blødgøring.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk