Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2247636_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1295 (MOF alm. del) stillet 25. august 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1295
Hvad kan ministeren oplyse om status, udfordringer og løsningsmuligheder på biodiversitetsområdet
i Danmark, herunder om tilbagegang i arter, opståede nye arter og genkomst
af arter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
Det fremgår af en rapportering til EU om naturens status i 2019, at de fleste danske EU-beskyttede
naturtyper og mange af direktivernes arter er i ugunstig bevaringsstatus. Det fremgår endvidere af
Miljøstyrelsens sammenfatning:
”Behov
på naturområdet”
fra
2017 blandt andet, at udnyttelse af
landarealet til jordbrug, byer og infrastruktur har ført til en opdeling af naturen på mindre og mere
isolerede arealer. Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund
af bl.a. tilgroning, påvirkning af næringsstoffer og ændret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og
negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår inden for naturarealerne kan overordnet
opsummeres til, at naturen mangler plads. Den manglende plads giver afledte udfordringer som øget
følsomhed over for f.eks. forstyrrelse af ynglepladser og konsekvenser af klimaændringer. En
afhjælpning af de udfordringer, som naturen står overfor, handler om at skabe mere robuste
naturarealer. Det kan bl.a. ske ved tiltag, der sikrer og forbedrer naturkvaliteten af de arealer, hvor der
allerede er naturværdier, og som har lang kontinuitet, og ved at skabe mere sammenhæng imellem
levesteder ved at udvide eller etablere forbindelse mellem eksisterende naturområder.
Ved den seneste opdatering af rødlisten (offentliggjort januar 2020) var det muligt at sammenligne
vurderinger fra rødlisten 2010 og rødlisten 2019. Da det ikke er præcis de samme arter, der er vurderet
på de to lister, benyttes, som anvist af IUCN, et rødlisteindeks, hvor man tager udgangspunkt i de
arter, der er vurderet både i 2010 og 2019. Ud fra IUCN’s rødlisteindeks er der en statistisk signifikans
for, at arterne overordnet, er blevet mere truede i perioden. Eksperternes vurdering af de aktuelle
udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er flere arter i tilbagegang end i fremgang.
Dette afspejles i de reelle ændringer af de genvurderede rødlistede arters trusselskategori. For 116 arter
var der sket en reel forbedring, og for 352 arter var der sket en reel forværring af trusselskategorien.
For disse arter har der været en konstaterbar ændring i bestandenes risiko for at uddø over perioden,
ændringer som f.eks. kan skyldes konstaterede ændringer i bestandsstørrelser eller arternes
levesteder.
Der indslæbes, indvandrer og opdages mange nye arter løbende i Danmark. DCE, Århus Universitet og
Naturhistorisk Museum, Århus har lavet rapporter med oversigt over nye registrerede arter på
baggrund af tilgængelig data.
Temarapport fra Naturhistorisk Museum Århus: Nye arter i Danmark”,
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1295: Spm. om status, udfordringer og løsningsmuligheder på biodiversitetsområdet i Danmark, til miljøministeren
2015 omfatter 542 nye arter i perioden 2000-2015. Teknisk rapport nr. 124 fra DCE, Aarhus
Universitet: Nye arter i Danmark, 2018 omfatter 1.664 nye arter i tidsperioden 1990-2019.”
Jeg kan hertil oplyse, at regeringen har taget en række initiativer for mere vild natur, mere urørt skov
og flere sammenhængende naturarealer, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige
præmisser end i dag, og at regeringen er ved at forberede en natur- og biodiversitetspakke, der skal
give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2