Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2251644_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. august 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 (MOF alm. del) stillet 25. juli 2019 efter ønske fra Mai
Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 26
”Kan
ministeren redegøre for, hvilke beslutninger der er taget i Folketinget siden 1960 vedrørende
udvidelse af skovarealet i Danmark, og vil ministeren beskrive, i hvilket omfang beslutningerne er
blevet realiseret?”
Svar
Forøgelse af skovarealet indgår i skovlovens formål, og der er blandt andet som led i behandlingen af
flere lovforslag om skov og natur udtrykt hensigter for forøgelse af skovarealet. En overordnet
målsætning om fordobling af skovarealet over en trægeneration til ca. 25. pct. af Danmarks areal er
beskrevet i bemærkningerne til lovforslag om naturforvaltningsloven fra 1989, naturbeskyttelsesloven
fra 1992 og skovloven fra 1989 og ændringen heraf fra 1996. Bemærkningerne til forslag til den
gældende skovlov fra 2004 omtalte et mål for skovrejsning fra Danmarks skovprogram fra 2002. Efter
dette mål skulle skovarealet udvides, så skovlandskaber dækker 20-25 pct. af landets areal i løbet af
80-100 år.
Realiseringen af målsætningen om udvidelsen af skovarealet er primært sket gennem privat og statslig
skovrejsning. Tilskud til privat skovrejsning er blevet tildelt via landdistriktsprogrammet.
Naturstyrelsen opkøber landbrugsjord til ny bynær statsskov ofte i samarbejde med
vandforsyningsselskaber og kommuner. I nedenstående figur fremgår privat skovrejsning med tilskud
og statslig skovrejsning i perioden 1989-2016.
Københavns Universitet har i en evaluering af skovrejsningen for perioden 1990-2012 vist, at ca. 70
pct. af skovrejsningen i perioden er sket i privat regi uden tilskud. Ny statsskov og privat skov, der
rejses med tilskud, pålægges fredsskovspligt og er dermed varigt sikret. Derimod er privat skovrejsning
uden tilskud som regel ikke omfattet af fredskovspligt, og anvendelsen af arealerne til skov kan derfor
uden videre ændres.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 25 om den samlede udvikling af
Danmarks skovareal.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1293: Spm. om regeringen støtter en målsætning om fordobling af skovarealet over en trægeneration og derved afviser den tidligere regerings tolkning, hvor skovareal er erstattet af skovlandskaber, til miljøministeren
2251644_0002.png
Figuren viser privat skovrejsning med tilskud og statslig skovrejsning i perioden 1989-2016. Der er i perioden
etableret godt 23.000 hektar privat skov med tilskud, og Naturstyrelsen har købt knap 11.000 hektar
landbrugsjord til skovrejsning. Der indgår lysåbne arealer i varierende omfang i både privat og statslig
skovrejsning. (Kilde: Danmarks nationale skovprogram, 2018
).
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
2