Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2251641_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-16122
Den 28. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1293 (MOF alm. del) stillet 24. august 2020 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 1293
Enhedslisten fremsatte i folketingssamlingen 2017-18 beslutningsforslaget B15, som sigtede på at få
Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet
(www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/b15/index.htm). Under debatten af forslaget fremførte
daværende miljø-
og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at ”Enhedslisten begynder med at nævne
et mål for skovrejsning fra 1989. Det mål er blevet justeret efterfølgende. Vi navigerer ikke længere
efter det mål at få forøget skovarealet til 25 pct., men at få forøget arealet med skovlandskaber til 20-
25 pct. i løbet af en trægeneration, hvilket er 80-100
år.” Det fremgik i en række spørgsmål og svar til
forslaget, at ændringen i målsætningen var gennemført i 2002. Det betyder, at målet nu ikke længere
er 1.034.000 hektar skov, men 862.000 hektar skovlandskaber, som ud over skov også omfatter
kornmarker og andet, der støder op til skove. Vil ministeren gøre det klart, om regeringen støtter en
målsætning om fordobling af skovarealet over en trægeneration og derved afviser den tidligere
regerings tolkning, hvor skovareal er erstattet af skovlandskaber? Og vil ministeren oplyse en status
for udviklingen i skovarealet, herunder væksten de seneste 10 år fordelt på aktørerne bag skovrejsning
(privat, statslig, kommuner/vandværker)?”
Svar
Det
særlige fokus på skovlandskaber indgik i Danmarks nationale skovprogram fra 2002, og det blev
videreført i det nationale skovprogram fra 2018. Derved kom målsætningen også til at omfatte lysåbne
dele af skovene og overgange mellem skovene og det åbne land. Det vil give mulighed for at gennem-
føre skovrejsning med naturvenlige lysåbninger og overgangszoner samt biodiversitetsfremmende
tiltag af samme art i eksisterende skove, uden at det skader fremdriften mod det langsigtede mål. Det
ser jeg nogle kvaliteter i. Samtidig må jeg konstatere, selvom skovlandskaber ikke er klart defineret, at
målet for skovlandskaber rent kvantitativt er mindre ambitiøst end det oprindelige fordoblingsmål,
både i forhold det krævede skovareal og i forhold den krævede årlige stigning. En mere præcis
indramning af begrebet skovlandskaber vil være nyttig for bedre at kunne vurdere skovprogrammets
mål. Fortsat arbejde hermed indgår som en af de planlagte handlinger i programmet.
Regeringen ønsker at styrke naturindholdet i skove, blandt andet med mere urørt skov, og at få ekstra
gang i skovrejsningen: Der er afsat midler på årets finanslov til etablering af en klima-skovfond, og vi
har pt. et udkast til lovforslag herom i høring. De afsatte midler til tilskud til privat skovrejsning er i år
fordoblet i forhold til tidligere år, og der er også midler til statslig skovrejsning. Miljø- og
Fødevareministeriet har modtaget talrige forslag til en natur- og biodiversitetspakke fra borgere,
grønne organisationer og andre interessenter, herunder også forslag om skovrejsning. De indsendte
forslag indgår i det videre arbejde med forberedelse af en kommende natur- og biodiversitetspakke.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1293: Spm. om regeringen støtter en målsætning om fordobling af skovarealet over en trægeneration og derved afviser den tidligere regerings tolkning, hvor skovareal er erstattet af skovlandskaber, til miljøministeren
2251641_0002.png
./…
Miljø- og Fødevareudvalget er tidligere blevet orienteret om udviklingen i Danmarks skovareal, jf. bl.a.
svarene på MOF alm. del spørgsmål 281 (samling 2017-18) og 25 og 26 (samling 2018-19). I den
seneste opgørelse, Skovstatistik 2018, blev skovarealet opgjort til 627.300 ha. Dermed er de senere års
tegn på afmatning i skovvæksten siden 2015 fortsat. Fra 2015 til 2018 var den samlede registrerede
skovvækst således kun ca. 2.600 hektar eller i gennemsnit knap 900 hektar pr. år. Til sammenligning
var den registrerede stigning over de seneste 10 år (2008-2018) 5.650 ha/år, jf. tabel 1 nedenfor.
Tallene afspejler den samlede nettoeffekt af skovrejsning og skovrydning samt køb, salg og magelæg
etc. De er behæftet med usikkerhed, og jeg har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen forstået,
at der kan være grund til en formodning om, at tallene for 2008 er underestimeret
og den
registrerede stigning fra 2008 til 2018 tilsvarende overvurderet.
Tabel 1. Danmarks skovareal fordelt på ejer-kategorier (hektar, afrundet til hele hundreder).
Opgørelserne er baseret på stikprøvemålinger og data indsamlet over 5-årige perioder. Tallene for 2008 er således
baseret på data indsamlet i perioden 2004-2008 og tallene for 2018 tilsvarende for perioden 2014-2018.
Kilde: Skove og Plantager 2008, Skovstatistik 2018 og oplysninger fra Københavns Universitet (IGN).
Ejer
Privat (personer, private selskaber, fonde og stiftelser)
Stat (Naturstyrelsen og andre statslige)
Anden offentlig (kommuner og regioner)
Ukendt
I alt
2008
404.700
119.500
28.000
18.600
570.800
2018
466.500
123.800
26.000
11.000
627.300
Forskel
61.800
4.300
-2.000
-7.600
56.500
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
2