MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om, hvor meget kvælstof og andet næringsstof de danske rensningsanlæg samlet set udleder gennem renset spildevand, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Punktkilder 2018

NOVANA - Punktkilder

December 2019

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om, hvor meget kvælstof og andet næringsstof de danske rensningsanlæg samlet set udleder gennem renset spildevand, til miljøministeren

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion:

Thomas Frank-Gopolos, MST

Lisbeth Nielsen, MST

Bo Skovmark, MST

Foto:

Iltningstrappe på Egå Renseanlæg (Aarhus Vand A/S)

ISBN: 978-87-7038-132-1

Må citeres med kildeangivelse.

Indhold / Punktkilder 2018

Indhold

Forord .......................................................................................................................................................... 5

Sammenfatning og konklusion.................................................................................................. 6

Indledning.................................................................................................................................... 8

2.1

Datakvalitet ................................................................................................................... 8

Renseanlæg ................................................................................................................................ 9

3.1

3.2

Basisoplysninger ........................................................................................................... 9

Renseanlægstyper ........................................................................................................ 9

3.2.1

3.2.2

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Relevans ....................................................................................................... 9

Status og udvikling ........................................................................................ 9

Relevans ..................................................................................................... 10

Mål og krav.................................................................................................. 10

Status og udvikling ...................................................................................... 10

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder .............................................. 10

Særskilte industrielle udledninger .......................................................................................... 13

4.1

4.2

Basisoplysninger ......................................................................................................... 13

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder .............................................. 13

4.2.1

4.2.2

4.2.3

Relevans ..................................................................................................... 13

Mål og krav.................................................................................................. 13

Status og udvikling ...................................................................................... 14

Regnbetingede udledninger .................................................................................................... 17

5.1

5.2

Basisoplysninger ......................................................................................................... 17

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder .............................................. 18

5.2.1

5.2.2

5.2.3

Relevans ..................................................................................................... 18

Mål og krav.................................................................................................. 18

Status og udvikling ...................................................................................... 18

Spredt bebyggelse .................................................................................................................... 22

6.1

6.2

Basisoplysninger ......................................................................................................... 22

Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde ............................................... 23

6.2.1

6.2.2

6.2.3

Relevans ..................................................................................................... 23

Mål og krav.................................................................................................. 24

Status og udvikling ...................................................................................... 24

Ferskvandsdambrug ................................................................................................................ 26

7.1

7.2

Basisoplysninger ......................................................................................................... 26

Produktion og ferskvandsdambrugets drift .................................................................. 26

7.2.1

7.2.2

7.3

7.3.1

Relevans ..................................................................................................... 26

Status og udvikling ...................................................................................... 26

Relevans ..................................................................................................... 27

Organisk stof og næringsstoffer .................................................................................. 27

Indhold / Punktkilder 2018

7.3.2

7.3.3

7.4

7.4.1

7.4.2

7.4.3

Mål og krav.................................................................................................. 27

Status og udvikling ...................................................................................... 28

Relevans ..................................................................................................... 30

Mål og krav.................................................................................................. 30

Status og udvikling ...................................................................................... 30

Medicin og hjælpestoffer ............................................................................................. 30

Saltvandsbaseret fiskeopdræt................................................................................................. 32

8.1

8.2

Basisoplysninger ......................................................................................................... 32

8.1.1

8.2.1

8.2.2

8.3

8.3.1

8.3.2

8.4

8.4.1

8.4.2

8.4.3

Datakvalitet ................................................................................................. 32

Relevans ..................................................................................................... 32

Status og udvikling ...................................................................................... 33

Relevans ..................................................................................................... 33

Status og udvikling ...................................................................................... 33

Relevans ..................................................................................................... 35

Mål og krav.................................................................................................. 35

Status og udvikling ...................................................................................... 35

Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt ................................................... 32

Næringsstoffer ............................................................................................................ 33

Medicin og hjælpestoffer ............................................................................................. 35

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark ......................................................................... 37

9.1

Samlet belastning fra Punktkilder................................................................................ 37

Referenceliste ........................................................................................................................................... 39

Bilagsoversigt ........................................................................................................................................... 40

Bilag 1. Data for renseanlæg ............................................................................................................................. 41

Bilag 1.1 ................................................................................................................................................. 42

Bilag 1.2 ................................................................................................................................................. 43

Bilag 1.3 ................................................................................................................................................. 43

Bilag 1.4 ................................................................................................................................................. 43

Bilag 1.5 ................................................................................................................................................. 43

Bilag 1.6 ................................................................................................................................................. 43

Bilag 1.7 ................................................................................................................................................. 44

Bilag 1.8 ................................................................................................................................................. 44

Bilag 1.9 ................................................................................................................................................. 61

Bilag 2. Data for industrielle udledninger ........................................................................................................ 64

Bilag 2.1 ................................................................................................................................................. 64

Bilag 3. Data for alle udledninger ..................................................................................................................... 69

Bilag 3.1

Udledning af kvælstof i 2018 for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

................. 70

Bilag 3.2

Udledning af fosfor i 2018 for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

.................... 70

Bilag 3.3

Udledning af organisk stof (BI

) i 2018 for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

... 70

Bilag 3.4

Geografisk afgrænsning af vandområdedistrikterne

........................................................ 71

Indhold / Punktkilder 2018

Forord

Denne rapport samler resultater fra overvågning af punktkilder i 2018. Rapporten er udarbejdet af Miljøstyrelsen.

Rapporten er et led i Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), og den danner

sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af forureningspåvirkningen af

vandmiljøet og vandmiljøets tilstand i Danmark.

Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsyn og overvågning af de

enkelte punktkilder.

Sammenfatning og konklusion / Punktkilder 2018

1. Sammenfatning og konklusion

Den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og

akvakultur i 2018 er opgjort til 600 tons fosfor, 5.700 tons kvælstof og 9.200 tons organisk stof målt som BI

. Rense-

anlæg er den største punktkildetype til udledning af kvælstof og fosfor, idet ca. halvdelen af udledningen af nærings-

salte fra punktkilder kommer fra renseanlæg.

De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2018 er vist i Figur 1.1. Udledningen

fra punktkilder er i perioden1989 til midt i 1990’erne reduceret væsentligt pga. udbygningen af renseanlæg med næ-

ringsstoffjernelse, samt indsats over for industrierne. Siden midt 1990’erne er der løbende sket en centralisering af

spildevandsrensningen på anlæg med effektiv næringsstoffjernelse. I alt er den samlede udledning af kvælstof, fos-

for og organisk stof i hele perioden reduceret med hhv. 79%, 91% og 90%. Siden 2004 har den samlede udledning

af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder været på stort set samme niveau.

De seneste år har der været gjort en indsats, for at forbedre datakvaliteten for regnbetingede udledninger. Den op-

gjorte udledning fra regnbetingede udløb viser derfor en mindre forøgelse i perioden fra 2012 til 2018 i forhold til pe-

rioden før. Forøgelsen skyldes ikke en reel forøgelse i udledningen fra regnbetingede udløb, men tilskrives en be-

regningsmæssig justering begrundet i væsentligt forbedret datakvalitet i form af bedre registreringer af data omkring

udløbene og de områder, der afvander til dem.

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat reduktionsmål for udledningen af næringsstoffer og organisk

stof på renseanlæg samt tilsvarende reduktionsmål for næringsstoffer på industri. Målene for punktkilder i Vandmil-

jøplan I blev nået i 1990’erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til

punktkilder, men der er i Vandområdeplanerne stillet krav til reduktion af udledningen fra visse punktkilder.

Reduktionen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør – sammenlignet

med renseanlæg og industri – kun en lille andel af den samlede reduktion siden 1989.

Der er siden 1998 analyseret for miljøfarlige forurenende stoffer og metaller på punktkilderne: renseanlæg (herunder

på mekaniske renseanlæg, der også repræsenterer udledningen fra den spredte bebyggelse), industri, dambrug og

regnbetingede udløb. For industri stoppede prøvetagningen i 2008, mens prøvetagning på dambrug foregik i perio-

den 2011-2015. En opgørelse baseret på data fra perioden 2004-2013 er at finde i NOVANA temarapport om miljø-

farlige forurenende stoffer og metaller

, og den seneste opgørelse af miljøfarlige forurenende stoffer på renseanlæg

findes i rapporten Punktkilder 2015

. Der findes desuden en opdateret rapport fra 2014 om nøgletal for Miljøfarlige

forurenede stoffer i spildevand fra renseanlæg

og en opdatering med de seneste resultater forventes udgivet i

2020.

DCE (2014)

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet (2015)

https://mst.dk/media/114910/punktkilder-2015.pdf

Miljøministeriet (2014):

Nøgletal for MFS i spildevand fra renseanlæg

Sammenfatning og konklusion / Punktkilder 2018

FIGUR 1.1.

De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden 1989-2018. For dambrug og

saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010.

Renseanlæg

Industri

RBU

Dambrug og havbrug

Spredt bebyggelse

Kvælstof (1.000 ton/år)

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Renseanlæg

Fosfor (1.000 ton/år)

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

100

Industri

RBU

Dambrug og havbrug

Spredt bebyggelse

Renseanlæg

Industri

RBU

Dambrug og havbrug

Spredt bebyggelse

(1000 ton/år)

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Sammenfatning og konklusion / Punktkilder 2018

2. Indledning

Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980’erne, og siden er det løbende blevet justeret.

Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). Overvåg-

ningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende programperiode løber fra 2017-2021.

Punktkildeprogrammet omfatter Miljøstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfarlige forure-

nende stoffer og metaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og

akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige

indberetning af resultater fra Miljøstyrelsen og kommunernes tilsyn. For de fleste punktkilder ligger der en række

måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for punktkilderne spredt bebyggelse, regnbe-

tingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes teoretiske beregninger til opgørelse af orga-

nisk stof og næringsstoffer.

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at:

•

opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen

•

opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandplanerne, her-

under;

•

overordnet at dokumentere reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, metaller og miljøfarlige forurenende

stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder

•

beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af af-

strømningsbidraget fra diffuse kilder

•

beskrive udledningen af husspildevand uden for kloakopland

•

beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næ-

ringsstoffer, metaller og miljøfarlige forurenende stoffer

•

understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer

•

opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler.

2.1

Datakvalitet

I foråret 2017 opdagede Miljøstyrelsen, at visse laboratorier havde anvendt en ikke-godkendt metode i forbindelse

med analyse for indholdet af total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) i punktkildeprogrammets vandprøver. Metodefej-

len havde potentiel indflydelse på frigørelsen, og dermed målbarheden, af den organisk bundne stofpulje, men ingen

indvirkning på den uorganiske pulje. Med bistand fra DCE, Aarhus Universitet, fik Miljøstyrelsen udført et serviceef-

tersyn af Miljøstyrelsens data fra 2016 og de tre første måneder af 2017, med henblik på en vurdering af behovet for

korrektion. Der er ikke fundet anledning til at udføre korrektion på data fra punktkilder.

Indledning / Punktkilder 2018

3. Renseanlæg

I denne sammenhæng skal renseanlæg forstås som renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab om-

fattet af § 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (tidligere kommunale anlæg), og

private renseanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab. Renseanlæg modtager husspildevand og

spildevand fra industrier. Spildevandet fra disse industrier indgår i opgørelsen af renseanlæggets belastning.

Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE), eller derover, skal ifølge spildevandsbe-

kendtgørelsen

udtage egenkontrolprøver til analyse for bl.a. kvælstof, fosfor og organisk stof. Antallet af prøver, der

udtages på renseanlæggene, er gradueret efter renseanlæggenes størrelse, jf. bilag 1 i spildevandsbekendtgørel-

sen. For renseanlæg med godkendt kapacitet under 30 PE er der ikke krav til egenkontrol.

I denne rapport er belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof beregnet for Danmarks 746 rensean-

læg. Oplysninger om renseanlæggene stammer fra databasen PULS

. Kommunerne og spildevandsforsyningerne

har ansvaret

for at opdatere databasen med resultater fra renseanlæggenes egenkontrol, samt ændringer i rense-

anlæggenes stamoplysninger f.eks. oprettelse/nedlæggelse af anlæg samt ændringer i kapacitet, renseanlægstype

mm. Der indgår omkring 6.500 afløbsprøver fra 561 renseanlæg i årets indberetning. For de resterende anlæg be-

regnes udledningen på baggrund af enhedstal. Der er i 2018 sket en justering af enhedstallet for fosfor (jf. enhedstal

for spredt bebyggelse, afsnit 6.1 s. 25).

Der analyseres desuden for metaller og miljøfarlige forurenende stoffer på udvalgte renseanlæg i NOVANA pro-

grammet. Miljøstyrelsen har ansvaret for, at lægge data fra den prøvetagning, der bliver foretaget i NOVANA-pro-

grammet i PULS-databasen.

3.1

Basisoplysninger

3.2

3.2.1

Relevans

Renseanlægstyper

Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses

bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. I dag renses størstede-

len af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet

af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligele-

des reducerer indholdet af en lang række andre stoffer, der er uønsket i vandmiljøet.

3.2.2

Status og udvikling

Antallet af renseanlæg i Danmark er reduceret i løbet af de sidste 25 år, og udviklingen går fortsat i retning af at spil-

devandsrensningen centraliseres på større og færre anlæg. I 2018 var der i alt 746 renseanlæg. Heraf fik 634 anlæg

tilført spildevand svarende til 30 PE eller derover. Til sammenligning var der 1.980 renseanlæg med en kapacitet

over 30 PE i 1989. Der er således blevet nedlagt over 1.300 renseanlæg med en kapacitet over 30 PE siden 1989.

De nedlagte anlæg har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen

blevet afskåret til større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der har en forholdsmæssig større

andel af lavteknologiske renseanlæg sammenholdt med andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spil-

devandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses ca. 50 % af spildevandet på 35 renseanlæg, med en

beregnet belastning, der er større end 50.000 PE.

TABEL 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte år.

De udvalgte år er før 1987 (før Vandmiljøplan I), 1993 (hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt) samt

2018. Tabellen viser, at større og større andele af den samlede spildevandsmænge igennem årene er blevet renset

Bek nr. 951 af 13/09-2019

https://www.retsinformation.dk/Spildevandsbekendtgørelsen

PULS link

https://puls.miljoeportal.dk/

Dataansvarsaftalen

her

Renseanlæg / Punktkilder 2018

på renseanlæg med avanceret rensning. Bilag 1.1 til 1.7 viser oplysninger om private renseanlæg, herunder rense-

anlægstyper, andelen af den samlede spildevandsmængde fordelt på renseanlægstyper og andelen af spildevand

fordelt på renseanlæggenes størrelser.

TABEL 3.1.

Spildevandsmængden i procent fordelt på renseanlægstyper i udvalgte år. U står for urenset spildevand eller rense-

type ikke oplyst, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennem-

gået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er

renset for kvælstof (D).

Anlægstype

Før VMP (%)

1993 (%)

2018 (%)

0,2

0,5

0,1

1,3

MBK

3,9

MBND(K)

0,5

94,5

Af de 746 renseanlæg er der 183 private renseanlæg, der behandler 0,32 % af den samlede spildevandsmængde.

De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Fordelingen af vandmængder på de

private anlæg fremgår af bilag 1.5.

Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2018 opgøres til 7,7 mio. PE, mens rensekapaciteten

på anlæggene er opgjort til 11,7 mio. PE (se bilag 1.7).

3.3

3.3.1

Relevans

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltforbrug, der kan

skade dyrelivet. Kvælstof og fosfor kan især i søer og kystvande give næring til øget vækst af alger som nedsætter

lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug

af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel.

3.3.2

Mål og krav

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og

fosfor fra renseanlæg. Målene har været opfyldt siden midten af 90’erne. Renseanlæggene har generelt undergået

en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række min-

dre anlæg enten er blevet nedlagt eller udbygget til forbedret rensning. I dag er der således næsten ikke noget spil-

devand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, ste-

get til at omfatte størsteparten af det spildevand der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004

havde ingen specifikke krav til punktkilderne.

I vandområdeplanerne 2015-2021 (VPII) er der udpeget 11 renseanlæg til forbedret rensning. Derudover er indsat-

sen på 15 af i alt 26 renseanlæg, der blev udpeget til forbedret rensning i vandplan 2009-2015, videreført i VPII.

3.3.3

Status og udvikling

Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2018 er vist i TABEL 3.2. Udledningen af

kvælstof fra renseanlæg er reduceret omkring 80 % og udledningen af fosfor og organisk stof er reduceret omkring

95 % fra midten af firserne og frem til 2018.

FIGUR 3.1 - FIGUR 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spildevands-

mængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til 2018. De seneste 21 år har der kun været mindre udsving i de

årlige udledninger, som hovedsagelige kan tilskrives variation i de årlige nedbørsmængder og dermed den mængde

spildevand, der tilføres renseanlæggene.

Renseanlæg / Punktkilder 2018

TABEL 3.2.

Årligt udledt mængde af total- kvælstof, total-fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2018.

Parameter

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Organisk stof, BI

(ton)

Spildevand (1.000 m

)

Udledt mængde

3.127

297

2.200

614.460

FIGUR 3.1.

Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden 1989-2018.

Kvæstof (1.000 ton/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

FIGUR 3.2.

Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden 1989-2018.

Fosfor (1.000 ton/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Renseanlæg / Punktkilder 2018

2018

1000

200

400

600

800

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Vand (mio. m

)

(1.000 ton/år)

2004

FIGUR 3.4.

Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden 1989-2018.

2005

2006

2007

FIGUR 3.3.

Udledning af organisk stof (BI

) fra renseanlæg i perioden 1989-2018.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Renseanlæg / Punktkilder 2018

2018

1989

4. Særskilte industrielle udledninger

4.1

Ved industrier med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, men også deponerings-anlæg og

jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning til vandløb, søer eller havet. Virksomheder, der er

tilsluttet forsyningsselskabernes renseanlæg og får spildevandet renset her, er ikke medregnet i dette kapitel. Foru-

renet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra året 1999 og frem, og der er også inkluderet køle-

vandsudledninger. Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning

omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE.

De egenkontrolprøver, der udtages på industrier til analyse for bl.a. næringsstoffer og organisk stof indberettes til

PULS databasen. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataansvarsaftalen

ansvaret for indberetningen af

egenkontrol udtaget på industrierne. Indberetningen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand,

kvælstof, fosfor og organisk stof (målt som BI

). Bilag 2.1 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i 2018.

I Danmark er der i 2018 registreret 175 industrier med særskilt udledning i PULS, herunder udledning af grundvand

fra afværgeforanstaltninger på forurenede grunde. 69 af anlæggene har indberettet udledning af kvælstof, fosfor,

organisk stof (BI

) og vand, 11 har indberettet udledning af vand og de resterende 95 har ikke indberettet en udled-

ning (tabel 4.1). Der er over årene registreret et varierende antal industrianlæg med indberetning af egen udledning

af spildevand. I perioden 2010 til 2018 er der årligt blevet indberettet oplysninger for hhv. 197, 178, 187, 187, 180,

165, 169, 182 og 175 virksomheder med særskilt udledning. Hovedårsagen til det varierende antal registreringer

vurderes at være varierende kvalitet i indberetningen, men kan også tilskrives ejerskifte, produktionsstop, nedlæg-

gelse eller tilslutning til kommunale renseanlæg.

Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for metaller og miljøfarlige forurenende stoffer, der ud-

tages i forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Metaller og miljøfarlige forurenende stoffer målt på industri-

erne indgår ikke i denne opgørelse. I rapporten Miljøfarlige forurenende stoffer og metaller i vandmiljøet

findes en

opgørelse over hvilke metaller og miljøfarlige forurenende stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden

2004-2008, samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden.

Basisoplysninger

4.2

4.2.1

Relevans

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltforbrug, der kan

skade dyrelivet. Kvælstof og fosfor kan især i søer og kystvande give næring til øget vækst af alger som nedsætter

lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug

af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel.

4.2.2

Mål og krav

Vandmiljøplan I (1987) fastsatte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger

skulle nedbringes til 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Målet for kvælstof og fosfor blev opnået i hhv. 1996 og

1991. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilder. I vandpla-

nerne 2009-15 og vandområdeplanerne 2015-21 er der ingen generelle reduktionsmål til de industrielle udledninger.

Dataansvarsaftalen

her

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2018

4.2.3

Status og udvikling

Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2018 fremgår af

TABEL 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i FIGUR 4.1 - FIGUR 4.4.

TABEL 4.1. Samlet

udledning af total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof samt spildevandsmængde fra særskilte industrielle

udledninger i 2018. Opgørelsen opdeler industrierne efter udledningstype. Industrier uden indberettet udledning omfatter både 0-

indberetning og manglende indberetning.

Parameter

Industrier med ud-

ledning af N, P, O

og vand (69)

371

1.106

49.341

Industrier med udled-

ning af vand

(11)

455

Industrier uden ind-

berettet udledning

(95)*

Total udledning

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Organisk stof, BI

(ton)

Spildevand (1.000 m

)

371

1.106

49.796

*En stor del af disse ”industrier” er afværgeforanstaltninger ifm. forurenet grundvand.

FIGUR 4.1.

Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2018.

Kvælstof (1.000 ton/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2018

2018

År

FIGUR 4.2.

Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2018.

1.600

Fosfor (ton/år)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

FIGUR 4.3.

Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI

udledt fra særskilte industrielle udledninger,

1989-2018.

(1.000 ton/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2018

2018

År

2018

År

FIGUR 4.4.

Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2018.

100

Spildevandsmængde (mio. m

)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Udledningen af organisk stof og næringsstoffer fra industrier med særskilt udledning er blevet stærkt reduceret siden

1987, hvor Vandmiljøplan I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene

er blevet tilsluttet renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover

kommer et væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi og forbedrede ren-

semetoder. Stofudledningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof (opgjort som BI

) i perioden fra 1989 er reduce-

ret med hhv. 94 %, 99 % og 98 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set haft

samme niveau. Reduktionen i spildevandsmængden fra 2016-17 er udtryk for, at alle kølevandsudledninger, baseret

på recipientvandsindtag og uden ekstra stoftilførsel i køleprocessen, er udtaget af opgørelser fra 2017 og fremefter.

Den samlede mængde udledt spildevand, er i væsentligt omfang bestemt af faktorer som den samlede produktions-

størrelse, produktionens fordeling på brancher og omfanget af virksomhedernes tilslutning til renseanlæg. Spilde-

vandsmængden er ikke et entydigt mål for miljøbelastningen, idet den udledte spildevandsmængde i perioden 1989

til 2018 ikke blev reduceret proportionalt med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof.

De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof i 2018 for de enkelte virksomheder er vist i

bilag 2.1.

Særskilte industrielle udledninger / Punktkilder 2018

2018

År

5. Regnbetingede udledninger

Ved regnbetingede udledninger (RBU) forstås det spildevand og regnvand, der udledes via udløb til vandløb, søer

og havet fra befæstede arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetin-

gede udledninger kan opdeles i to typer. Den ene type stammer fra separatkloakerede områder, der kun indeholder

regnvand fra overflader. Den anden type er overløb fra fælleskloakerede områder, der består af en blanding af over-

fladevand og spildevand.

Udledningerne fra de regnbetingede udløb beregnes på baggrund af modelberegninger, målinger og enhedstal. Ud-

ledningen fra det enkelte udløb er baseret på en beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kom-

munale spildevandsplaner. I beregningen indgår oplysninger om nedbør, størrelsen af det afvandede areal, det be-

fæstede areal (dvs. den del af arealet, der er belagt med asfalt, fliser eller lign.) og om udledningen er tilknyttet et

bassin. I beregningen indgår derudover enhedstal for kvælstof, fosfor og organisk stof, der er baseret på en længere

tidsserie af målinger.

Kommunerne har ansvaret for at indberette og opdatere RBU-data til PULS databasen

. Opgørelsen er behæftet

med usikkerhed, men der arbejdes løbende på at forbedre datakvaliteten, og RBU-data fra 2013 og frem anses for

at have den hidtil bedste kvalitet. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet på baggrund af dels indberettede op-

lands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i daværende database WinRis. I 2013

blev der desuden medtaget 2 større udledninger, som ikke tidligere havde været registreret i databasen.

12F

5.1

Basisoplysninger

En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb, søer eller havområder. For-

målet med bassinerne er, dels at opmagasinere opspædet spildevand til der bliver plads i ledningssystemet igen,

dels at reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bundfældning, og endeligt at skabe en forsin-

kelse af vandet inden udledning, så eventuel hydraulisk påvirkning af især vandløb bliver minimeret.

TABEL 5.1 viser en opgørelse af andelen af regnbetingede udledninger, der er tilknyttet bassiner samt størrelsen på

oplandsarealer til de enkelte kloakeringsformer. Som det fremgår af TABEL 5.1 er der områder hvor datakvaliteten

fortsat kan forbedres. I 2019-2020 forventes iværksat yderligere tiltag til forbedring af opgørelserne, jf. afsnit 5.2.3.

TABEL 5.1.

Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i 2018. Den andel af regnbetingede udledninger, der

ikke har tilknyttet oplysninger om type eller arealstørrelse, er angivet. Reducerede arealer er den andel af arealerne, der er belagt

med asfalt, fliser eller lign. og fratrukket de arealer, der ikke afvander til kloak.

Antal udløb

Kloakeringstype

Fælles

Separat

Ikke oplyst

I alt

Antal i

alt

4.478

15.176

19.665

Andel af byg-

værker med

bassin (%)

Totale arealer

Areal i alt

(ha.)

91.262

160.629

251.912

Andel af arealer

med bassin (%)

Reducerede arealer

Areal i alt

(ha.)

26.577

47.314

73.896

Andel af

arealer med

bassin (%)

Bassin-

volumen

(mio. m3)

1.6

7.6

9.1

Dataansvarsaftalen

her.

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2018

Overvågningsprogrammet omfatter ud over indsamling af de teoretiske oplysninger til beregning af udledningen et

intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af

nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof, fosfor og organisk stof samt metaller og miljøfarlige

forurenende stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede

udledninger.

Oplysninger om metaller og miljøfarlige forurenende stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er angivet i rappor-

ten ”Miljøfarlige forurenende stoffer og metaller i vandmiljøet”

. I denne rapport findes en opgørelse over hvilke me-

taller og miljøfarlige forurenende stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2012 samt beregnin-

ger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i denne periode.

5.2

5.2.1

Relevans

Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

Der forekommer overløb fra fælleskloakerede områder i forbindelse med regn. Overløbene har negativ indvirkning

på vandkvaliteten i de vandområder, udledningen sker til. De akutte påvirkninger ved overløbshændelser omfatter

hydrauliske skader som erosion, giftpåvirkning fra ammoniak, et efterfølgende stort iltforbrug samt uæstetiske for-

hold. Overløb til søer og havområder øger tilførslen af næringsstoffer, hvilket giver anledning til øget algevækst, der

har negativ indvirkning på vandkvaliteten. Overløb nær badestrande og i badevandssøer kan give akutte hygiejniske

problemer. Udledninger fra separatkloakerede områder bidrager ikke med den samme stofpåvirkning som udlednin-

ger fra fælleskloakerede områder uden bassiner, men hydrauliske påvirkninger kan forekomme. Sparebassiner på

fælleskloakerede udledninger, kan nedbringe den stofmæssige udledning væsentligt, bl.a. fordi en større del af spil-

devandet ledes til renseanlæg.

5.2.2

Mål og krav

I vandplanerne 2009-2015 (VPI) var der fastsat indsatser over for ca. 246 regnbetingede overløb som skulle være

afsluttet senest d. 30. oktober 2016. I vandområdeplanerne 2015-2021 (VPII) er der fastsat indsatser over for ca.

366 regnbetingede udløb. Indsatser overfor regnbetingede overløb håndteres ofte ved etablering af sparebassiner

og lign.

5.2.3

Status og udvikling

Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden 2013-2018 er vist i

tabel 5.2 som værdier for konkrete år. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængigt af

årets nedbørmængde og intensitet. Meget nedbør et år giver en større udledninger af næringsstoffer og organisk

stof end den årlige udledning i et år med mindre nedbør, ligesom nedbørens intensitet og fordeling over året kan

have betydning for udledningens størrelse.

Tabel 5.3 viser 2018-udledningen fordelt på udledninger fra fælleskloakerede overløb og regnvandsudløb fra sepa-

ratkloak.

DCE, Aarhus Universitet (2015)

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2018

TABEL 5.2.

Samlede mængder total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof (BI

) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb bereg-

net på et konkretårs nedbør i årene 2013-18.

Parameter

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Org. stof, BI

(ton)

Vand (1.000 m

)

Nedbør mm

Udledt mængde – konkret år

2013

1.045

239

3.385

257.301

669

2014

1.413

326

5.036

348.709

818

2015

1.476

337

4.737

393.250

904

2016

1.145

258

4.035

312.980

701

2017

1.360

314

4.451

386.102

848

2018

715

114

2.161

228.160

595

TABEL 5.3.

Samlede mængder total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof (BI5) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb for

2018 fordelt på udledningen fra fælleskloakerede overløb og regnvandsudløb fra separatkloak.

Parameter

Kvælstof (ton)

Fosfor (ton)

Org. stof, BI5 (ton)

Vand (1.000 m

)

Udledt mængde – konkret år 2018

Fælles

348

1.029

33.403

Separat

367

1.132

194.757

I alt

715

114

2.161

228.160

Ved beregning af år til år effekten af fysiske ændringer i kloaksystemet, herunder bassinudbygninger og separatklo-

akeringer er det nødvendigt at anvende den samme nedbørsmængde i alle år, dvs. nedbørsmængden i et normalår,

der svarer til 712 mm. På den baggrund er udledninger af stofmængder og spildevandsmængder fra 1991 til 2018

beregnet og vist i Figur 5.1 til Figur 5.4. En af forudsætningerne for at kunne påvise effekter af fysiske ændringer i

kloaksystemerne er, at datakvaliteten skal være god over en længere periode.

Stof- og spildevandsmængderne fra regnbetingede udledninger øges i 2013, hvilket primært tilskrives forbedret da-

takvalitet. I 2018 er der gjort en ekstra indsats, i specielt de store kommuner, for at få opdateret datagrundlaget, og

det har betydet et relativt stort fald i den opgjorte udledning. Generelt har kommuner og spildevandsselskaber i de

seneste år gjort en indsats for at forbedre RBU-datakvaliteten i databasen PULS, men opgørelsen er fortsat behæf-

tet med en vis usikkerhed. Den opgjorte udledning af fosfor er i 2018 reduceret med 1/3 i forhold til tidligere, som

følge af, at fosfor-enhedstallet er ændret fra 1 kg/år/PE til 0,72 kg/PE/år. Opdateringen er foretaget som konsekvens

af, at DTU for Miljøstyrelsen, på baggrund af de nyeste målinger af fosfor i spildevand og overfladevand, har bereg-

net, at fosforindholdet i spildevandet har været faldende over en årrække pga. mindre fosforindhold i vaskepulver og

dermed mindre fosfor i udledningerne

Der er i 2019 igangsat et projekt, der skal sikre, at modelberegnede udledte mængder bliver opgjort på et mere sik-

kert og ensartet grundlag. Arbejdet skal munde ud i en opdatering af Datateknisk Anvisning for Regnbetingede Ud-

løb primo 2020

(Sidst ændret: 15.01.2019).

https://www.dmi.dk/vejrarkiv

DTU_rapport_ny_P_PE_2019.pdf

https://mst.dk/media/114566/dp02.pdf

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2018

FIGUR 5.1.

Udledningen af kvælstof fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2018, beregnet som et normalår.

Der er i 2013 sket et skift i opgørelsesmetoden. I 2018 er data i flere kommuner blevet opdateret.

1.400

Kvælstof (ton) - Normalår

1.200

1.000

800

600

400

200

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

FIGUR 5.2.

Udledningen af fosfor fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2018, beregnet som et normalår.

Der er i 2013 sket et skift i opgørelsesmetoden. I 2018 er data i flere kommuner blevet opdateret.

350

300

250

200

150

100

Fosfor (ton) - Normalår

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2018

2018

FIGUR 5.3.

Udledningen af organisk stof målt som COD fra regnbetingede udløb i perioden 1993-2018, beregnet som

et normalår. Der er i 2013 sket et skift i opgørelsesmetoden. I 2018 er data i flere kommuner blevet opdateret.

25,0

Organisk stof (1000 ton COD) - Normalår

20,0

15,0

10,0

5,0

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

FIGUR 5.4.

Spildevandsmængder fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2018, beregnet som et normalår.

Der er i 2013 sket et skift i opgørelsesmetoden. I 2018 er data i fere kommuner blevet opdateret.

350

Vand (mio. m

) - Normalår

300

250

200

150

100

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Regnbetingede udledninger / Punktkilder 2018

2018

0,0

6. Spredt bebyggelse

Ved spredt bebyggelse forstås enkelte eller fælles udledninger fra ejendomme med en samlet spildevandsbelast-

ning på 30 PE eller derunder. Renseanlæg i den spredte bebyggelse består primært af en bundfældningstank med

udledning til lokalt vandløb, sø eller hav. Ejendomme i spredt bebyggelse fordeler sig på ejendomstyperne: helårs-

beboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet.

Opgørelsen i denne rapport omfatter kvælstof, fosfor, organisk stof og spildevandsmængder udledt fra den spredte

bebyggelse i 2018, samt en tidsserie over perioden 2009-2018.

Oplysninger om ejendomstyper og placeringer af renseanlæg i den spredte bebyggelse stammer fra Bygnings- og

Boligregistret (BBR). 2009 var første år, hvor oplysningerne blev trukket fra BBR, og i denne rapport er der præsen-

teret data fra 2009 og frem. Det er kommunernes ansvar løbende at opdatere data i BBR. Kommunerne anvender

koder til at angive forskellige afløbsforhold eller renseforanstaltninger.

For at tilgodese variationer i kommunernes anvendelse af koder for direkte udledninger til vandløb samt udledninger

via markdræn til vandløb, er forholdet mellem direkte udledninger og udledninger via markdræn til vandløb omregnet

til en kommunespecifik faktor. Denne faktor anvendes til at angive fordelingen mellem direkte udledninger og udled-

ninger via markdræn til vandløb på ikke opdaterede ejendommene i den pågældende kommune.

DTU har i 2019 foretaget en opdatering af indholdet af fosfor i spildevand. Det vurderes at mængden af fosfor i va-

skemidler m.v. er faldende, hvorved mængden af fosfor pr. PE er reduceret

. Det nye enhedstal på 0,72 kg fos-

for/PE/år anvendes til beregninger af fosforbelastningen fra spildevandskilder i den seksårige periode, der anvendes

til de kommende Vandområdeplaner (VP3).

Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger ud fra følgende forudsætninger: I beregnin-

gen indgår renseniveauet for ejendommes renseanlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for

organisk stof for bundfældningstanke), erfaringstal for, hvor mange personer der bor i de forskellige beboelsestyper

(eksempelvis 2,5 personer pr. parcelhus), og hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof en person udleder pr. år

(4,4 kg kvælstof, 0,72 kg fosfor og 21,9 kg BI

)

. På den baggrund er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor

mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der udledes pr. ejendom.

Antallet af ejendomme i den spredte bebyggelse er i perioden 2009-2018 reduceret med ca. 19 % fra 347.548 ejen-

domme i 2009 til 282.523 ejendomme i 2018 (FIGUR 6.1). Det antages, at reduktionen skyldes kloakering og tilknyt-

ning til renseanlæg samt nedrivning af ejendomme. Siden 2016 er de ejendomme, der i BBR registret fejlagtigt var

placeret i kloakerede områder, fjernet. På den baggrund er der fra 2015 til 2016 fjernet ca. 25.000 ejendomme fra

den spredte bebyggelse. Belastningen fra disse ejendomme indgår i udledninger fra renseanlæg.

6.1

Basisoplysninger

DTU_rapport_ny_P_PE_2019.pdf

BEK nr 951 af 13/09/2019

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210019

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2018

FIGUR 6.1.

Antal ejendomme med selvstændig rensning i perioden 2009-2018.

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

TABEL 6.1.

Fordelingen af ejendomstyper for den spredte bebyggelse i 2015-2018.

Ejendomstype

Helårsbeboelse

Sommerhuse

Kolonihaver

Andet

I alt

2015

198.883

101.893

9.329

1.415

311.520

2016

184.330

93.771

8.031

1.888

288.020

2017

184.046

92.423

7.336

1.763

285.568

2018

182.604

90.897

7.350

1.672

282.523

6.2

6.2.1

Relevans

Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltforbrug, der kan

skade dyrelivet. Kvælstof og fosfor kan især i søer og kystvande give næring til øget vækst af alger som nedsætter

lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug

af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel.

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2018

6.2.2

Mål og krav

I vandplanerne 2009-2015 skulle ca. 33.755 ejendomme forbedre spildevandsrensningen eller kloakeres. Indsatsen

skulle være afsluttet 30. oktober 2016. I vandområdeplanerne 2015-2021 skal yderligere ca. 6.771 ejendomme for-

bedre spildevandsrensningen eller kloakeres.

TABEL

6.2

viser udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof angivet som BI

fordelt på ejendomskategorier.

Denne udledning er fordelt på 65.658 ejendomme med mekanisk rensning og 10.797 ejendomme med mekanisk/bi-

ologisk rensning. 206.068 ejendomme har nedsivning eller lignende og defineres i denne opgørelse som uden ud-

ledning til vandløb, søer eller marine områder. Antallet af ejedomme kun med mekanisk rensning er faldende, mens

antallet af biologiske anlæg er stigende. Udviklingen skyldes implementeringen af indsatserne i vandområdeplane-

rene.

TABEL 6.2.

Udledningen af total-kvælstof, total-fosfor, organisk stof målt som BI

samt vandmængde fordelt på ejendomskatego-

rier for hele landet i 2018.

Kvælstof

(ton pr. år)

458

494

Fosfor

(ton pr. år)

Organisk stof

(ton BI

pr. år)

1.616

1.740

Vandmængde

(1.000 m

)

5.976

343

6.438

6.2.3

Status og udvikling

Ejendomstype

Helårsbeboelse

Sommerhuse

Kolonihave

Andet

I alt

FIGUR 6.2 og FIGUR 6.3 viser udviklingen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 2009-2018.

Udledningen reduceres i perioden for alle stoffer med hhv. 47 %, 64 % og 51 %. Denne reduktion kan ikke kun til-

skrives et færre antal ejendomme uden for kloakopland, da antallet af ejendomme i samme periode kun er reduceret

med 19 %. Den reducerede udledning fra den spredte bebyggelse kan dermed også tilskrives en generel forbedret

rensning på ejendomme med særskilt udledning, som f.eks. nedsivning af spildevandet.

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2018

FIGUR 6.2.

Udledningen af kvælstof og fosfor fra spredt bebyggelse i perioden 2009-2018.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

Kvælstof (ton)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Fosfor (ton)

FIGUR 6.3.

Udledningen af organisk stof fra spredt bebyggelse i perioden 2009-2018.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Organisk stof (ton)

Spredt bebyggelse / Punktkilder 2018

7. Ferskvandsdambrug

7.1

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, der udelukkende anvender ferskvand, og har afløb

til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes i denne sammenhæng ikke som ferskvandsdambrug. Der

produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre fiskearter.

Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes årlige

indberetninger, som kommunerne er ansvarlige for at indberette ifølge dataansvarsaftalen

. Indberetningerne be-

står af anlæggenes egenkontroldata og produktionsoplysninger, som foderforbrug, produktion af fisk og forbruget af

medicin og hjælpestoffer. På baggrund af produktionsoplysningerne er dambrugenes teoretiske udledning af kvæl-

stof, fosfor og organisk stof beregnet. I de tilfælde hvor der er tilstrækkelig analysedata på dambruget (oftest 12 prø-

ver og derover), er udledningerne beregnet ud fra disse egenkontrolprøver.

Basisoplysninger

Ud over de oplysninger der indsamles fra kommunen om ferskvandsdambrugenes forbrug af medicinstoffer, anven-

des der også data fra VetStat. VetStat er en database, der drives af Fødevarestyrelsen, og hvori dyrlægerne indbe-

retter den medicinmængde, der er udstedt på recept til de enkelte ferskvandsdambrug.

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt

maksimalt tilladeligt foderforbrug eller ved regulering baseret på udledningen

. Med indførelse af modeldambrugs-

bekendtgørelsen

i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg kaldet model-

dambrug eller anlæg med tilsvarende avanceret rensning. Disse anlæg har generelt en lavere udledning af kvælstof,

fosfor og organisk stof pr. produceret kg fisk end traditionelle anlæg.

7.2

7.2.1

Relevans

Produktion og ferskvandsdambrugets drift

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til vandløbene

nedstrøms ferskvandsdambrugene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk for,

hvor godt foderet udnyttes af fiskene. For de dambrug, der reguleres på foderkvote må foderkvotienten ifølge dam-

brugsbekendtgørelsen

ikke overstige 0,95 på årsbasis. For fisk over 1 kg må foderkvotienten ikke overstige 1.2 på

årsbasis.

7.2.2

Status og udvikling

Antallet af ferskvandsdambrug i Danmark er reduceret igennem de senere år (TABEL 7.1). Udviklingen i erhvervet

går mod afvikling af traditionelle anlæg og etablering af dambrug med delvis recirkulering af procesvand, øget rens-

ningsgrad og lavere udledning af næringsstoffer og organisk stof pr. produceret kg fisk. Det faldende antal anlæg

har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktionen. Udviklingen i erhvervet går mod få og store ferskvandsdam-

brug.

Dataansvarsaftalen

her

Dambrugsbekendtgørelsen

Bek. nr. 1567 af 07/12/2016.

Modeldambrugsbekendtgørelsen

Bek. nr. 923 af 08/11/2002 Historisk.

Dambrugsbekendtgørelsen

Bek. nr 1567 af 07/12/2016.

Ferskvandsdambrug / Punktkilder 2018

TABEL 7.1.

Antal ferskvandsdambrug i Danmark i udvalgte år.

År

2018

2017

2016

2015

2014

2013

1989

Antal

170

174

186

196

216

510

Den samlede indberettede produktion i 2018 er på 26.913 tons fisk, mens det indberettede foderforbrug er 26.414

tons. Siden 2006 har produktionen stort set været konstant (FIGUR 7.1). Årene 2009 og 2010 er udeladt på grund af

mangelfuld indberetning.

FIGUR 7.1.

Udviklingen i ferskvandsdambrugenes samlede produktion og foderforbrug i perioden 1989

til 2018.

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2011

2013

2015

2017

2018

Produktion (ton/år)

Foderforbrug (ton/år)

7.3

7.3.1

Relevans

Organisk stof og næringsstoffer

Ferskvandsdambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og

fiskenes ekskrementer. Udledningen af let omsætteligt organisk stof har primært en lokal betydning i vandløbene

nedstrøms anlæggene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en reduktion af vandets

iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor i søer, fjorde og havområder kan

føre til opblomstring af alger pga. øget næringsstofindhold. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for

bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes.

7.3.2

Mål og krav

Kravene til koncentration af stoffer fra ferskvandsdambrug er defineret i den gældende dambrugsbekendtgørelse

eller dambrugenes miljøgodkendelser. Kravene håndhæves af kommunerne. Samtidig er der etableret en række

krav til anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT-krav) i dambrugsbekendtgørelsen, som skal sikre, at den foder-

kvote, som dambrugeren forvalter, udnyttes optimalt. Vandområdeplanerne 2015-2021 rummer mulighed for opkøb

af dambrug for at forbedre miljøtilstanden.

Ferskvandsdambrug / Punktkilder 2018

7.3.3

Status og udvikling

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5 fra ferskvandsdambrug i 2018 fremgår af Tabel 7.2.

TABEL 7.2.

Total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra ferskvandsdambrug i 2018.

Parameter

Kvælstof

Fosfor

Organisk stof (BI

)

Udledt mængde

(ton)

630

934

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1998 – 2018 fremgår af FIGUR 7.2, FIGUR 7.3 og FI-

GUR 7.4.

Årene 2009 og 2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

Lukning af anlæg og anvendelse af foder med en bedre kvalitet, modernisering af anlæggene og etablering af yderli-

gere renseforanstaltninger kan ses ved, at udledningen siden 1989 er reduceret med 71 %, 79 % og 85 % for hhv.

kvælstof, fosfor og organisk stof, mens produktionen til sammenligning er 22 % mindre.

Der er to beregningsmetoder til beregning af udledningen fra dambrug. En beregningsmetode, der er baseret på

målte data, hvor forudsætningen er, at der skal udtages flere egenkontrolprøver til analyse. Og en anden metode,

der er baseret på dambrugets driftsoplysninger som foderforbrug og produktion, som benyttes i de tilfælde, hvor der

kun er udtaget få egenkontrolprøver til analyse. Beregningsmetoden baseret på driftsoplysninger er en mere konser-

vativ beregning og resulterer i et højere resultat end beregningsmetoden baseret på analyser, især i forhold til orga-

nisk stof.

I opgørelsen af udledningen i perioden 1989 til 2008 er der anvendt den teoretiske beregningsmetode for alle an-

læg. Den teoretiske beregning er baseret på kommunernes viden om den benyttede fodermængde, foderets indhold

af kvælstof og fosfor, og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes tilvækst set i forhold til fodermængde. Basis for

indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger DTU Aquas dambrugsmodel

og er sat til 2,75 % kvælstof og 0,43 % fos-

for af fiskens vægt.

For årene 2011-2018 er der for anlæg, der udtager mindre end 12 egenkontrolprøver benyttet samme teoretiske

beregningsmetode som i perioden 1989-2008. I samme periode er der for anlæg, der har udtaget 12 kontrolanalyser

pr. år og derover beregnet en belastning på baggrund af disse analyser.

Udledningen af næringsstoffer og organisk stof er i perioden 2012 til 2018 stort set uændret. De få udsving, der er i

perioden, skyldes hovedsagligt, at der fra år til år er forskelle i brugen af beregningsmetoder.

DTU Aqua (2019) Dambrugsmodellen

Ferskvandsdambrug / Punktkilder 2018

FIGUR 7.2.

Udledning af kvælstof fra ferskvandsdambrug i perioden 1989-2018

2.500

Kvælstof (ton/år)

2.000

1.500

1.000

500

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

FIGUR 7.3.

Udledning af fosfor fra ferskvandsdambrug i perioden 1989-2018

250

Fosfor (ton/år)

200

150

100

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Ferskvandsdambrug / Punktkilder 2018

2018

FIGUR 7.4.

Udledning af organisk stof (BI

) fra ferskvandsdambrug i perioden 1989-2018.

7.000

Organisk stof (ton/år)

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

7.4

7.4.1

Relevans

Medicin og hjælpestoffer

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige desinfice-

rende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til vand-

løbene, hvor de kan være til skade for miljøet.

7.4.2

Mål og krav

Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer er fastsat i Bekendtgørelse 1625 om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand

. Det er kommunerne, der i tilsynet med ferskvandsdambrugene,

fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjælpestoffer.

7.4.3

Antibiotika

TABEL 7.3 viser forbruget af medicin på ferskvandsdambrug i perioden 2007-2018. Data stammer fra dyrlægernes

indberetning til VetStat databasen, og vurderes at give det mest retvisende billede af medicinforbruget på fersk-

vandsdambrugene.

Derudover indberetter dambrugerne hvert år forbruget af medicin til kommunerne, der sender oplysningerne videre

til Miljø- og Fødevareministeriet. Kommunerne har for året 2018 indberettet et forbrug på 455 kg sulfadiazin, 96 kg

trimethoprim, 395 kg oxolinsyre og 375 kg florfenicol.

Medicinforbruget er påvirket af temperatur. Kolde vintre kan potentielt skabe sygdomsproblemer, mens det samme

gælder høje temperaturer i sommerperioden. Sommeren 2018 var usædvanlig varm og tør

, hvilket kan være årsa-

gen til det merforbrug af medicin, som er registreret i 2018. Som udgangspunkt har medicinforbruget stort set været

uforandret i perioden 2008 til 2018 på mellem 1.300-2.000 kg medicinstof, mens det gradvist ændrer sig fra et for-

brug af sulfadiazin og trimethoprim til oxolinsyre og florfenicol.

Status og udvikling

Bekendtgørelse 1625

https://www.dmi.dk/Sammendrag_2018.pdf

Ferskvandsdambrug / Punktkilder 2018

2018

TABEL 7.3.

Medicinforbrug opgjort i kg aktivt stof på ferskvandsdambrug i perioden 2008-2018. Data er fra dyrlægernes indberet-

ning til VetStat databasen.

Penicilliner med udvidet spektrum, inkl. amoxicillin.

2008

1.150

180

1.420

2009

1.264

186

1.520

2010

1.311

180

1.594

2011

1.386

148

180

1.715

2012

1.440

176

159

1.796

2013

1.467

387

162

2.027

2014

1.279

631

296

2.208

2015

655

427

302

0,7

1.389

2016

604

658

313

1.586

2017

404

528

350

1.312

2018

919

699

323

1.986

Aktivstof

Sulfadiazin/

trimethoprim (kg)

Oxolinsyre

(kg)

Florfenicol

(kg)

Penicilliner* (kg)

Tetracyclin (kg)

Sum (kg)

Hjælpestoffer

TABEL

7.4

viser forbruget af hjælpestoffer for udvalgte år i perioden 2011-2018. Dambrugerne indberetter hvert år

forbruget af hjælpestoffer til PULS-databasen, enten egenhændigt eller via kommunen.

Med brugen af recirkulationsteknologi er der øget behov for behandling med formalin og andre hjælpestoffer til af-

hjælpning af problemer med forskellige typer af parasitter. Det vurderes, at formalin i væsentlig grad omsættes inde

på anlægget, inden det løber ud i recipienten. Forskningsprojekter

indikerer, at miljøkvalitetskravene for formalin

brugt i recirkulerede anlæg er overholdt i vandløbene. Forbruget af formalin bliver fra 2015 opgjort som formaldehyd

i kg.

Forbruget af hjælpestoffet blåsten (kobberprodukter), der er et kobberholdigt produkt til bl.a. desinfektion, er reduce-

ret siden 2011. Et forøget forbrug af salt og brintoverilteprodukter er forventet, da salt og brintoverilteprodukter be-

nyttes som substitution for andre og mere skadelige stoffer.

TABEL 7.4.

Indberettet forbrug af hjælpestoffer på ferskvandsdambrug for perioden 2011-2018 (NA = manglende data). Fra 2015

ændredes indberetningen fra formalin i liter til formaldehyd i kg.

*Baseret på indberettet forbrug fra 92 % af den samlede produktion og skaleret op til 100 %.

Stoftype

Kalkprodukter

(ton)

Formalin (37% m

)

Formaldehyd (ton)

Kobberprodukter (kg)

Kloramin-T (kg)

Brintoverilte (m

)

Natriumpercarbonater (kg)

Natriumchlorid (ton)

Pereddikesyre (m

)

2011*

257

3.800

2.400

1.100

2012

812

295

2.800

1.700

840

291

4,6

2013

760

271

2.200

1.400

1400

470

2,5

2014

1.069

156

2.600

1.500

2.500

617

1,9

2015

779

128

880

1.800

2.200

630

4,7

2016

844

140

1.100

2.100

3.400

716

2,9

2017

933

149

724

1.833

3.723

676

6,1

2018

877

163

897

2090

3159

1557

6,9

Betegnes også kinoloner

Betegnes også amfenikoler

http://www2.dmu.dk/pub/fr699.pdf

Calciumhydroxid og calciumcarbonat

Ferskvandsdambrug / Punktkilder 2018

8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås et anlæg som opdrætter fisk og anvender saltvand eller brakvand dertil.

Opdræt sker enten i netbure på havet (havbrug) eller i dambrug på land, hvor saltvandet fra havet indtages (salt-

vandsdambrug). Saltvandsdambrugene er placeret kystnært. Produktionen i havbrugene er overvejende regnbueør-

reder, mens der i saltvandsdambrugene også produceres laks, ål og ”kingfish”.

Opgørelsen omfatter oplysninger om anlæggenes produktion af fisk og foderforbrug, samt fiskeopdrættenes udled-

ning af næringsstoffer. Derudover er fiskeopdrættenes forbrug af medicin og hjælpestoffer vist.

Miljø- og Fødevareministeriets statusopgørelse over havbrugenes og saltvandsdambrugenes miljøpåvirkning er ba-

seret på kommunernes og Miljøstyrelsens årlige indberetning af tilsynsdata for anlæggenes produktions- og miljøfor-

hold. Kommunerne og Miljøstyrelsen er ansvarlige for indberetningen af disse data ifølge dataansvarsaftalen

Kommunerne varetager tilsyn og indberetning af ”havbrug,

dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser

eller lignende placeret i marine vandområder, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra ky-

sten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”,

mens Miljøstyrelsen varetager tilsyn og indberetning af ”hav-

brug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, der helt

eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder

”. Indberet-

ning af data for havbrug er hidtil foregået på papir. Der arbejdes på, at data fremover skal i den nyudviklede punktkil-

dedatabase, PULS.

Indberetningerne består af anlæggenes produktionsoplysninger, som foderforbrug, produktion af fisk og forbruget af

medicin og hjælpestoffer. På baggrund af produktionsoplysningerne beregnes havbrugenes udledning af kvælstof,

fosfor og organisk stof.

Ud over de oplysninger, der indsamles fra Miljøstyrelsen og kommunerne om anlæggenes forbrug af medicin, skaf-

fes oplysninger om medicin også fra databasen VetStat. Dyrlæger indberetter til VetStat de medicinmængder, der

udstedes recept på til de saltvandsbaserede fiskeopdræt. VetStat drives af Fødevarestyrelsen.

I 2018 blev der indberettet data for 25 aktive anlæg til saltvandsbaseret fiskeopdræt, fordelt på 19 havbrug og 6 salt-

vandsdambrug. Ét anlæg har ingen produktion haft i 2018 og er nedlagt i feb. 2019.

8.1

Basisoplysninger

8.1.1

Datakvalitet

I efteråret 2018 blev det konstateret, at der var fejl i indberetningerne fra to havbrug i perioden 2013-2017, hvorfor

opgørelsen er behæftet med usikkerhed til dette er afdækket.

8.2.1

8.2

Relevans

Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til havet og fjor-

dene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af

fiskene.

Dataansvarsaftalen

Godkendelsesbekendtgørelsen

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2018

8.2.2

Status og udvikling

FIGUR 8.1 viser foderforbrug og produktion ved saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2013-2018. Produktionen

er angivet som nettoproduktion, årets tilvækst inklusiv døde og undslupne, men eksklusiv udsat bestand. Det er ikke

muligt at præsentere data for foderforbrug og produktion for årene før 2013, da data fra denne periode har en varie-

rende kvalitet.

I året 2018 har produktionen af fisk været 11.030 tons med et foderforbrug på 12.541 tons.

FIGUR 8.1.

Samlede årlige indberettede foderforbrug og produktion på saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden

2011-2018. Se afsnit 8.1.1 vedrørende forbehold.

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2013

2014

2015

Foderforbrug (ton/år)

2016

2017

2018

Produktion (ton/år)

8.3

8.3.1

Relevans

Næringsstoffer

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt og regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Produktion i havbrug og

saltvandsdambrug forårsager udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra fo-

derspild og ekskrementer.

8.3.2

Status og udvikling

Udledningen af kvælstof og fosfor fra saltvandsbaseret opdræt i 2018 fremgår afTABEL 8.1. Kvælstof- og fosforud-

ledningen er som udgangspunkt beregnet ud fra standardberegninger for produktionsbidrag, men for saltvandsdam-

brugene er udledningerne beregnet ud fra egenkontrolprøver. Udledningen af organisk stof er hovedsageligt bereg-

net ud fra produktionsbidragsmodellen fra DTU Aqua

, der anvendes til beregning af udledning fra produktion i net-

bure i havet. Visse anlæg har en produktion, der adskiller sig fra denne produktionstype, så produktionsbidragsmo-

dellen ikke kan benyttes. I disse tilfælde er udledningen beregnet i samarbejde med kommunen.

Produktionsbidragsmodellen for rognfisk i saltvand (2016), DTU Aqua.

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2018

TABEL 8.1.

Total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 2018.

Parameter

Kvælstof

Fosfor

Organisk stof (BI

)

Udledt mængde

(ton)

410

1.073

FIGUR 8.2 og FIGUR 8.3 viser udviklingen i kvælstof- og fosforudledningen fra saltvandsbaserede fiskeopdræt i pe-

rioden 1992-2018. Det er tidligere konstateret, at der har været væsentlige fejl og mangler i de indberettede data,

der blandt andet er begrundet i de administrative omlægninger i forbindelse med kommunalreformen, som trådte i

kraft den 1. januar 2007. Derfor må det antages, at data for årene 2005-2008 er underestimerede. Indberetningen

for 2011-2018 vurderes at være mere komplet. Udledningen i perioden 2011-2015 har været svagt stigende, mens

produktionen fra 2015 til 2016 er reduceret med ca. 14 %. Hvis man sammenligner 2018 med middelværdier for pe-

rioden 2013-2017, er produktion og foderforbrug steget med hhv. 9 % og 11 %, mens udledningen af både kvælstof

og fosfor er steget med ca. 17 %. Opgørelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed, jf. bemærkningerne under

”Datakvalitet”.

FIGUR 8.2.

Udviklingen i udledning af kvælstof fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2018. Årene 2009-

2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Udledningen for årene 2005-2008 vurderes at være underesti-

meret. Se afsnit 8.1.1 vedrørende forbehold.

450

400

350

300

250

200

150

100

Kvælstof (ton/år)

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2018

2018

FIGUR 8.3.

Udviklingen i udledning af fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2018. Årene 2009-

2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Årene 2005-2008 vurderes at være underestimeret. Se afsnit

8.1.1 vedrørende forbehold.

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Fosfor (ton/år)

8.4

8.4.1

Relevans

Medicin og hjælpestoffer

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og nogle havbrug anven-

der hjælpestoffer, i form af kobberholdige antibegroningsmidler. På saltvandsdambrug, hvor driften ligner driften på

et dambrug, benyttes forskellige desinficerende kemikalier. Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor

med spildevandet til havet og fjordene, hvor de kan være til skade for miljøet.

8.4.2

Mål og krav

Det er kommunerne og Miljøstyrelsen, der i tilsynet med saltvandsopdrættene, fastsætter rammerne for udledningen

af medicin og hjælpestoffer, jf. miljøkvalitetskravene i Bekendtgørelse 1625

Antibiotika

Den samlede mængde anvendt antibiotika for havbrugene i perioden 2008-2018 vises i TABEL 8.2. Data i tabellen

stammer fra dyrlægerenes indberetning til VetStat databasen. Forbruget af antibiotika er generelt meget svingende,

da medicinforbruget er stærkt påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe sygdomsproblemer, mens det samme

gælder ved høje temperaturer i sommerperioden. Efter en reduktion i medicinforbruget i 2016-17, hvilket sandsynlig-

vis kan tilskrives relativt korte vintre og solfattige somre, var forbruget i 2018 relativt højt. På samme måde kan det

høje medicinforbrug i 2008, 2014 og 2018 skyldes varme somre

, der har påvirket sygdomstrykket med forøget for-

brug af antibiotika til følge.

Saltvandsbrugene indberetter hvert år forbruget af medicin til Miljøstyrelsen enten via kommunerne eller direkte til

Miljøstyrelsen, hvis de er tilsynsmyndighed på det pågældende saltvandsbrug. I 2018 er der indberettet et forbrug

på 1.399 kg sulfadiazin/trimethoprim og 196 kg oxolinsyre. Disse værdier passer godt med årets indberetning i Vet-

Stat (TABEL 8.2).

8.4.3

Status og udvikling

Bekendtgørelse 1625

DMI: Sammendrag_2018.pdf

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2018

TABEL 8.2.

Udviklingen i forbruget af antibiotika opgjort i kg aktivt stof i perioden 2008-2018. Data er fra dyrlægernes indberetning

til VetStat databasen.

2008

Sulfadiazin/

Trimethoprim (kg)

Oxolinsyre (kg)

Antibiotika (øvrige)

(kg)

1.408

528

2009

969

632

2010

662

741

2011

729

203

2012

656

341

2013

713

562

2014

1.790

1.046

2015

963

569

2016

427

233

2017

270

107

2018

1.373

198

Hjælpestoffer

De saltvandsbaserede fiskeopdræt indberetter hvert år forbruget af hjælpestoffer, enten direkte til Miljøstyrelsen el-

ler via kommunerne, der derefter sender oplysningerne videre til Miljøstyrelsen. Havbrug benytter generelt ikke de

samme hjælpestoffer som ferskvands- eller saltvandsdambrug. Det vigtigste hjælpestof i havbrug er kobberproduk-

ter, der skal hindre begroning på burene.

TABEL 8.3 viser det indberettede forbrug af det aktive stof di-kobberoxid på havbrug fra 2014 til 2018. Af øvrige

hjælpestoffer på havbrug er der i 2018 indberettet 102 kg zinkoxid.

TABEL 8.3.

Det indberettede forbrug af hjælpestoffer i perioden 2013-2018.

Stoftype

Di-kobberoxid (kg)

2013

1.575

2014

3.181

2015

3.835

2016

3.131

2017

3.227

2018

2.536

Saltvandsdambrug benytter hjælpestoffer af samme type som ferskvandsdambrugene. I 2018 har de bl.a. indberet-

tet forbrug af methanol (80.224 kg), brintoverilte (4.627 kg), natriumaluminat (2.736 kg), pereddikesyre ca. 2.700,

formalin (1.517 kg), polyaluminiumchlorid (430 kg), natriumcarbonat (275 kg), ammoniak (117 kg), natriumhypochlo-

rit (34 kg) og formaldehyd (2,5 kg). Varierende indberetninger af brugen af hjælpestoffer før 2013 på saltvandsdam-

brug gør, at det ikke er muligt at vise tidligere års forbrug.

Saltvandsbaseret fiskeopdræt / Punktkilder 2018

9. Samlet belastning fra Punktkilder i

Danmark

9.1

I dette afsnit behandles den samlede belastning for alle punktkilder i 2018. Derudover henvises til fordelingen af ud-

ledninger på vandplanernes hovedvandoplande/vanddistrikter og udledninger fordelt på ferske- og marine vandom-

råder.

TABEL 9.1.

Den samlede belastning af total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof fordelt på punktkildetyper for året 2018. De an-

givne belastninger er for konkretår og er ikke normaliseret ift. nedbør.

Punktkildetype

Renseanlæg

Industri

Regnbetingede udledninger

Spredt bebyggelse

Ferskvandsdambrug

Saltvandsbaseret fiskeopdræt

I alt

Kvælstof

(ton)

3.127

371

715

494

630

410

5.747

Fosfor

(ton)

297

114

598

Organisk stof

(ton BI

)

2.200

1.106

2.161

1.740

934

1.073

9.214

Samlet belastning fra Punktkilder

TABEL 9.1 viser den samlede belastning fordelt på punktkildetyper for året 2018. Værdierne er ikke reguleret for

nedbør. Nedbøren i 2018 var på 595 mm, hvilket er under gennemsnittet (klimanormalen) for nedbør baseret på pe-

rioden 1961-1990, som er på 712 mm

. Det er især de regnbetingede udledninger (RBU), der påvirkes af nedbørs-

mængden og belastningen fra RBU forøges i år med stor nedbør. Belastningen fra renseanlæg påvirkes i mindre

grad af nedbør og de øvrige punktkilder påvirkes ikke.

FIGUR 9.1 viser fordelingen på punktkildetyper i procent af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk

stof i 2018. Renseanlæg er den dominerende punktkilde med hensyn til udledning af kvælstof, idet 54 % af den

samlede kvælstofudledning fra punktkilder kommer fra renseanlæg. Udledning af kvælstof fra RBU, akvakultur og

spredt bebyggelse udgør hhv. 12 %, 18 % og 9 % af den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder.

Renseanlæg og RBU er de dominerende punktkilder med hensyn til udledning af fosfor, og udgør hhv. 50 % og 19

% af den samlede udledning af fosfor fra punktkilder, mens akvakultur og spredt bebyggelse udgør hhv. 16 % og 13

Renseanlæg, RBU, akvakultur og spredt bebyggelse ligger relativt tæt med hensyn til udledning af organisk stof,

idet de bidrager med hhv. 24 %, 23 %, 22 % og 19 % af den samlede udledning fra punktkilder med de usikkerhe-

der, der er anført i de enkelte afsnit.

Industri med særskilt udledning er den punktkildetype, der bidrager med den mindste andel af udledningen af kvæl-

stof, fosfor og organisk stof, idet de bidrager med hhv. 6 %, 3 % og 12 % af den samlede punktkildeudledning. Stør-

stedelen af industrianlæggene er tilsluttet renseanlæg og belastningen herfra indgår derfor i udledningen fra rense-

anlæg.

https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

FIGUR 9.1.

Fordeling af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2018 fordelt på punktkildetyper.

Samlet udledning (%)

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Renseanlæg

Industri

Regnbetingede

udløb

Spredt

bebyggelse

Akvakultur

BI5

I vandområdeplanerne er Danmark opdelt i 4 vanddistrikter. Belastningen af organisk stof, kvælstof og fosfor fra de

forskellige punktkilder fordelt på vanddistrikter vist i bilag 3.1 til 3.3.

De gennemsnitlige årlige koncentrationer af metaller og miljøfarlige forurenende stoffer fra renseanlæg, industri,

spredt bebyggelse og RBU (opgjort for henholdsvis fælleskloakerede og separatkloakerede områder), og kan ses i

NOVANA-rapporten Miljøfarlige forurenende stoffer og metaller i vandmiljøet

. Opgørelserne er udført på baggrund

af data fra NOVANA-overvågningen i perioden 2004-2013. Opgørelserne for de forskellige punktkildetyper bygger

på målinger foretaget i forskellige tidsserier, hvor den længste tidsserie med målinger findes for renseanlæg.

Aarhus Universitet, DCE 2015. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Referenceliste

DANVA

(Dansk Vand-og Spildevandsforening): 2016 Vand i tal.

http://www.e-pages.dk/danva/196/

DMI 2018.

http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/

DTU Aqua (2019)

Dambrugsmodellen

https://www.aqua.dtu.dk/forskning/akvakultur/dambrugsberegninger/dam-

brugsmodel

Miljøministeriet 2016:

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders

tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder

Bek. nr. 1001 af 30/06/2016.

Miljøministeriet 2016:

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug. Bek. nr.

1567 af 07/12/2016.

Miljø- og Fødevareministeriet (2015).

Punktkilder 2015

https://mst.dk/media/114910/punktkilder-2015.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet 2016:

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4. BEK nr 951 af 13/09/2019.

Miljø-og Fødevareministeriet 2017.

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvand og grundvand. Bek. nr. 1625 af 19/12/2017.

Miljø-og Fødevareministeriet 2018.

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Bek. nr. 1317 af

20/11/2018.

Naturstyrelsen, 2014:

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg – på

baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998 – 2012.

https://mst.dk/me-

dia/121330/samlet-pdf-noegletal-for-miljoefarlige-stoffer-i-spildevand-fra-renseanlaeg_02102014.pdf

Naturstyrelsen 2015.

Bekendtgørelse om overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om

naturovervågning af internationale beskyttelsesområder. Bek. nr. 1001 af 29/06/2016.

Aarhus Universitet 2014.

Miljøfarlige forurenende stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling

2004-2012. http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Arildsen, A. L., & Vezzaro, L. (2019). Revurdering af person ækvivalent for fosfor - Opgørelse af fosforindholdet i

dansk husholdningsspildevand i årene fra 1990 til 2017. Kgs. Lyngby: Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

DTU_rapport_ny_P_PE_2019.pdf

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilagsoversigt

Bilag 1:

Data for renseanlæg.

Bilag 2:

Data for industrielle punktkilder.

Bilag 3:

Data for alle udledningerne

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 1. Data for renseanlæg

Bilag 1.1

Total antal af renseanlæg vist for hvert renseniveau, samt den tilhørende vandmængde i % af total.

Bilag 1.2

Total antal renseanlæg fordelt på renseniveau i 2018.

Bilag 1.3

Antal private renseanlæg fordelt på renseniveau i 2018.

Bilag 1.4

Total spildevandsmængde på kommunale og private renseanlæg fordelt i % på renseniveau i 2018.

Bilag 1.5

Spildevandsmængder fra private renseanlæg fordelt i % på renseniveau i 2018.

Bilag 1.6

Renseanlæggenes størrelsesfordeling og andelen af spildevandsmængden i 2018.

Bilag 1.7

Kapacitet og belastning i PE.

Bilag 1.8

Udløbsdata for renseanlæg

Bilag 1.9

Samlet udledning af NPO fordelt på kommuner.

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 1.1

Antal renseanlæg og vandmængde i % fordelt på rensetype 2018. M står for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifi-

kation, D for denitrifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L, S og F i slutningen af en kode betyder hen-

holdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Derudover er der Bassinanlæg, Rodzoneanlæg (R) og Biologiske sand-

filtre (BS).

Nuværende anvendt

rensekode

Bassinanlæg

MBBR

MBK

MBKF

MBL

MBN

MBND

MBNDF

MBNDK

MBNDKF

MBNDKL

MBNDKS

MBNDL

MBNF

MBNK

MBNKF

MBNKL

MBNL

MBNS

MBS

Urenset

Antal anlæg

132

219

Delvis reduceret

rensekode

MBK

MBKF

MBN

MBND

MBNDF

MBNDK

MBNDKF

MBNF

MBNK

MBNKF

MBNF

Urenset

Meget reduceret

rensekode

MBK

MBND

MBNDK

MBND

MBK

Urenset

Vandmængde

(%)

0,04

0,03

0,18

0,32

0,46

0,02

0,65

0,24

0,59

74,26

11,45

5,18

2,73

0,03

2,97

0,12

0,37

0,21

0,03

0,07

0,05

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 1.2

Antal renseanlæg i 2018 fordelt på nuværende rensetype

Rensekode

Antal

Urenset/

Ikke oplyst

140

206

100

289

746

MBK

MBND(K)

Total

Bilag 1.3

Antal private renseanlæg i 2018 fordelt på nuværende rensetype

Rensekode

Antal

Urenset/

Ikke oplyst

MBK

MBND(K)

Total

183

Bilag 1.4

Vandmængde i % fordelt på nuværende rensetype i 2018

Rensekode

Procent (%)

Urenset/

Ikke oplyst

0,2

0,1

1,3

MBK

3,9

MBND(K)

94,5

Bilag 1.5

Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende rensetype i 2018.

* Den procentandel de private renseanlæg modtager ud af den samlede spildevandsmængde, der tilløber renseanlæg.

Rensekode

Procent (%)

Urenset/

Ikke oplyst

0,12

0,00

0,15

MBK

0,02

MBND(K)

0,03

Total

0,32*

Bilag 1.6

Renseanlægs størrelsesfordeling i 2018 (PE = personækvivalenter)

Beregnet PE-belastning

Antal renseanlæg

Andelen af spildevands-

mængden

(%)

0 < PE

≤

30 < PE

≤

500

500 < PE

≤

2.000

2.000 < PE

≤

5.000

5000 < PE

≤

15.000

15.000 < PE

≤

50.000

50.000 < PE

≤

100.000

100.000 < PE

130

234

123

0,1

0,9

4,2

5,1

13,5

26,3

14,1

35,9

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 1.7

Renseanlægs samlede PE-belastning og godkendte kapacitet i 2018 (PE = personækvivalenter)

Antal anlæg

I alt

746

Belastning (mio. PE/år)

7,7

Kapacitet (mio. PE/år)

11,7

Bilag 1.8

Udløbsdata 2018 for renseanlæg. M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand, BS for biologisk sandfilter,

R for rodzoneanlæg, B.A. for bassinanlæg. L, S og F betyder henholdsvis lagune, sandfilter og filtrering. N og D betyder at spilde-

vandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller

at spildevandet er renset for kvælstof (D).

Kvælstof

(kg/år)

187

6012

663

1610

3241

2429

1296

1679

701

2804

547

1031

18977

20369

1405

3106

381

4085

185

112

231

150

612

3093

9429

1390

Fos-

for

(kg/år)

967

240

136

650

177

124

142

202

114

3487

1760

115

424

191

296

755

181

mod.

(kg/år)

767

11012

440

730

4334

1523

1065

1113

369

131

1843

235

856

14450

13819

425

1465

369

110

1172

263

460

329

613

230

269

1537

153

307

131

5419

832

Vand

mængde

(1.000

/år)

1511

325

333

1067

588

430

514

199

828

119

555

3734

3659

384

592

166

851

150

1122

2861

453

Belast-

ning

(PE/år)

17113

3086

2174

25561

8124

4183

1970

2003

4860

4072

2979

38835

31343

2294

2291

1307

1458

512

6251

38173

4318

Anlægs-

type

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKS

MBNDKL

MBNKL

MBNDKL

MBK

MBNDK

MBK

Anlægsnavn

Birkemoselejren

Lillerød

Lynge

Sjælsmark

Assens Renseanlæg

Gummerup Renseanlæg

Holmehave Renseanlæg

Hårby Renseanlæg

Tommerup St. Renseanlæg

Vestfyns Efterskole (Bs)

Vissenbjerg Renseanlæg

Å Strand Renseanlæg

Årup Renseanlæg

Måløv Rens

Grindsted

Krogager

Sdr. Omme

Vorbasse

Bhs. Folkehøjskole

Boderne Renseanlæg

Brændesgårdshaven

Bådstad Camping

Chr.høj Kroen

Dansk Folkeferie

Dueodde Efterskole

Hotel Rosengården

Kunstmuseum

Melsted Renseanlæg

Nexø Renseanlæg

Pyttegården

Restaurant Bolsterbjerg

Rømeregård

Rønne Renseanlæg

Svaneke Renseanlæg

Kommune

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Tejn Renseanlæg

Vestermarie Renseanlæg

Aså

Brønderslev

Hjallerup

Thorup

Dragør

Nordisk Triclair

Ny Sperrestrup

Slagslunde

Stenløse

Ølstykke

Bramming Nord

Darum

Esbjerg Vest

Esbjerg Øst

Gredstedbro

Gørding

Mandø

Ribe

Borre

Drøsbro

Hadsten

Hammel

Hinnerup

Leca Hinge

Pøt Mølle

Ulstrup

Voldum

Atterup

Dalby

Fakse

Haslev C.

Karise

Kongsted

Leestrup Strand

Vemmetofte

Vemmetofte Camping

Fredensborg Renseanlæg

Karlebo Renseanlæg

Nivå Renseanlæg

Fredericia Spildevand A/S

Brønden

Frederikshavn

Hørbylund

Kommune

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Kvælstof

(kg/år)

2095

218

4848

15818

2733

303

7156

339

323

268

1610

3313

592

3489

37261

14995

794

834

213

4603

262

819

2148

1574

5556

337

370

1467

440

698

7171

3011

1394

1271

262

299

2464

3810

3459

5127

40352

37619

Fos-

for

(kg/år)

249

132

1698

395

925

500

440

113

374

2402

838

332

191

291

516

489

111

666

423

359

6263

2033

mod.

(kg/år)

948

112

2395

12285

1720

11000

482

460

701

2173

3957

746

1183

19970

6818

460

459

3182

1073

981

2261

1327

5199

1380

526

1090

168

184

683

7608

4005

945

951

1073

1226

1752

4728

444

5873

22537

38893

Vand

mængde

(1.000

/år)

890

646

2860

680

1619

129

905

1322

375

231

9167

4010

217

282

1652

379

1194

620

1033

455

104

283

2158

1618

389

392

1024

103

1681

8862

5087

Belast-

ning

(PE/år)

4720

239

5938

23759

6034

14834

110

105

1171

10687

11483

1711

566

166392

42955

1674

1016

17288

2552

10146

12166

10804

120

1786

867

1748

8896

13265

1775

2556

800

11386

682

18233

210721

38833

Anlægs-

type

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNL

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Karup

Skagen

Sæby

Voerså

Ålbæk

Bærentzens Fritidshjem

Frederikssund

Frederikssund Golfklup

Færgelunden

Hyllingeriis

Højstenshus

Kulhuse Camping

Kyndbyværket

Neder Dråby

Rendebæk N

Slangerup

Svanholm

Tørslev

Vejleby

Vendslev Huse

Stavnsholt

Brangstrupskolen Renseanlæg

Ferritslev Renseanlæg

Fåborg Renseanlæg

Gislev Renseanlæg

Kværndrup Renseanlæg

Lyø Renseanlæg

Pensionat (Avernakø)

Ringe Renseanlæg

Ryslinge Renseanlæg

Sdr. Nærå Renseanlæg

Sundgårdsvej Renseanlæg (Bs)

Toftegård Renseanlæg

Mosede

Dronningmølle

Gilleleje

Gribskovlejren

Græsted

Helsinge

Nordsjællands Efterskole

Smidstrup

Stokkebro-Rågemark

Tisvilde

Udsholt

Vejby

Kommune

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Kvælstof

(kg/år)

26538

9034

1818

1261

150

14210

185

1197

187

924

227

1183

299

1818

339

1373

495

224

4223

168

2600

18424

794

1243

814

206

3227

1418

2780

123

21006

5349

2436

370

2080

6702

385

5866

2620

2085

1012

1111

Fos-

for

(kg/år)

916

1215

316

177

1198

151

121

148

110

146

111

1629

108

163

174

2791

161

416

197

404

134

357

112

258

mod.

(kg/år)

14165

14376

671

934

613

10414

197

1042

767

1314

1128

1249

1226

1174

361

1396

273

920

3432

690

1169

8475

430

566

111

843

1855

598

1850

131

175

24588

1131

1649

394

1013

2098

548

1542

801

1153

1321

422

Vand

mængde

(1.000

/år)

3564

2432

142

419

1915

371

336

683

495

149

1315

656

4636

282

350

937

370

845

4589

326

703

500

1447

433

350

461

424

219

Belast-

ning

(PE/år)

136392

111312

790

2021

24425

2670

300

515

1675

5418

110

5733

562

12153

1376

30946

720

810

203

10000

1879

5811

52880

3898

9639

120

5655

10701

125

2408

1010

2888

7144

942

Anlægs-

type

MBNDK

MBN

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNKL

MBNDKL

MBN

MBNDKL

MBNDK

MBNK

MBNDKL

MBN

MBNK

MBNDKF

MBNK

MBN

MBNDK

MBNDKF

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Alstrup

Bjerregårdsvej 2

Blæsebjerg

Byskov

Falster Golfklub

Frejlev

Fuglsang

Gedesby

Gedser

Hesnæs

Højmølle Kro

Krumsø

Nagelsti Engmosevej

Nagelsti Strandby

Nykøbing F. Nord

Nystedvej

Pomlenakke Traktørsted

Rykkerup

Stangerup

Stubbekøbing

Søborg

Tårup, Nørre Alslev

Ulslev Camping

Væggerløse Centralrenseanlæg

Bevtoft

Bækskov Radarstation

Ehlershjemmet

Ferieboliger

Gram

Haderslev

Halk

Helsehjemmet Behandlingshjem

Jegerup

Nustrup

Over Jerstal

Philipsborg

Skrydstrup

Sommersted

Sønderballe Camping

Vojens

Årøsund

Hundested

Melby

St. Havelse

Castberggård

Kommune

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Kvælstof

(kg/år)

157

185

4326

187

340

1300

163

710

1382

143

16838

1968

4305

2772

1947

1155

262

187

4738

16261

3934

277

668

1144

1866

374

1739

2056

370

1844

10028

3750

10709

Fos-

for

(kg/år)

504

240

286

4641

274

720

454

857

291

2059

157

154

193

213

403

588

163

435

239

903

mod.

(kg/år)

168

197

2696

767

243

743

285

1450

12511

153

110

1054

153

4885

3942

2247

560

1073

767

131

3040

11689

3606

394

193

1929

1533

858

1020

526

730

11005

6332

11486

Vand

mængde

(1.000

/år)

1322

194

100

515

2781

423

1017

974

115

889

4221

129

131

257

229

717

300

399

2984

Belast-

ning

(PE/år)

5120

501

1545

274

3681

28437

1897

4246

900

9160

1091

11445

64002

1622

350

253

860

100

1234

1476

120

8006

1879

3180

22760

Anlægs-

type

MBN

MBNDK

MBK

MBND

MBNK

MBNDK

Bassinanlæg

MBK

MBNDK

MBS

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNS

MBN

MBNDKS

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Hedensted

Hjarnø Camping, Hovedvejen 29

Hjarnø Efterskole, Hovedvejen 41

Juelsminde

Korning

Rohden Gods

Tørring

Åle

Helsingør

Nordkysten

Plejelt Camping

Sydkysten

Abildå

Aulum

Feldborg

Haderup

Herning

Hodsager

Karstoft

Kibæk

Sdr. Felding

Skarrild

Stakroge

Sunds

Sørvad

Trehøje Øst

Bauneholm

Bendstrup Camping

Gadevang

Hammersholt

Hillerød

Nr. Herlev

Skævinge

Uvelse

Værkstedsskole

Hirtshals

Hjørring

Liver Mølle Kro

Morild

Mygdal

Nr. Lyngby

Sindal

Sønderskov

Vogn

Bennebo

Kommune

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Kvælstof

(kg/år)

7419

299

180

2762

864

2542

3024

9747

4973

748

15012

1600

347

646

55574

310

119

1067

1321

178

275

5329

746

6171

154

308

501

617

35040

425

2953

585

4383

22062

150

274

2416

1575

594

187

Fos-

for

(kg/år)

1314

147

150

165

767

596

115

3084

155

3642

181

459

366

969

255

178

219

1275

121

179

mod.

(kg/år)

9061

1226

736

2456

148

2709

2024

16411

5744

3066

5444

2225

437

244

22152

289

810

895

110

210

3410

296

2342

219

329

274

516

13214

136

1855

276

110

5737

17214

613

208

3876

1850

1744

767

Vand

mængde

(1.000

/år)

2693

846

503

764

2033

1541

1951

457

8037

312

278

1158

137

957

106

159

3661

669

2731

4591

1101

704

Belast-

ning

(PE/år)

21743

15893

578

9235

4930

24416

12109

200

17470

5654

457

401

134619

499

161

2042

1921

168

182

3356

622

6103

100

729

918

35987

229

7958

610

64116

60435

109

211

32423

5303

635

124

Anlægs-

type

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBNK

MBN

MBNDKS

MBN

MBNK

MBN

MBNK

MBN

MBNDK

MBK

MBNKF

MBND

MBNDKF

MBND

MBNDK

MBND

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Bybjerg

Gedebjerg Camping

Gislinge

Godthåb Faurbo

Hellestrup

Holbæk

Næsby

Orøstrand

Regstrup

Svinninge

Søtoftegård

Tornved C.

Tysinge

Bjerghuse Camping

Bur

Holstebro

Pallisbjerg

Skærum Mølle

Thorsminde

Ulfborg

Vemb

Vinderup

Vinderup Camping

Brædstrup

Endelave Camping

Endelave Renseanlæg

Horsens

Spildevandscenter Avedøre

Kallerup

Usserød

Brande

Ikast

Nørre Snede Renseanlæg

Statsfængslet Kærshovedgård

Attrup

Fjerritslev

Gjøl

Sigsgård

Tranum Klit Camping

Eskebjerg

Fuglede

Havnsø

Istebjerg

Kalundborg C.

Lestrupgård

Kommune

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kvælstof

(kg/år)

128

1122

287

446

289

16130

154

992

1434

3510

2719

224

20132

187

372

1432

1622

1949

112

3850

224

42284

102000

2840

16290

3824

10513

1051

207

8771

5053

545

13737

486

102

2868

948

374

32904

428

Fos-

for

(kg/år)

173

3544

177

171

573

174

1665

188

186

199

1058

16000

219

474

425

1574

184

230

339

429

140

3553

mod.

(kg/år)

183

4599

353

15161

219

1604

1320

307

2952

2078

110

370

22595

767

243

1751

1512

2463

460

2351

920

22216

63000

1862

5139

4188

9741

1348

668

3601

3130

198

10369

1993

1128

474

1533

19588

609

Vand

mængde

(1.000

/år)

169

4137

279

467

873

894

4751

538

440

882

1112

8182

22480

708

3392

1476

3246

361

1198

931

2572

441

170

6010

Belast-

ning

(PE/år)

352

300

972

53467

2122

5351

5435

7686

256

126965

994

4138

1178

6653

7715

121

153770

327090

11374

35243

14007

23416

3371

25073

14628

2021

33450

130

142

3153

1443

100

20351

139

Anlægs-

type

MBNDK

MBNK

MBN

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBNK

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Mullerup Havn

Ornum

Sejerø Renseanlæg

Tjørnelunde

Ubberup Højskole

Ugerløse Camping

Ulstrup

Urhøjgård Camping

Viskinge

Årbyhus Kursuscenter

Kerteminde/Munkebo

Kertemindevej 33 (Gartneri)

Christiansfeld

Kolding Centralrens.

Trappendal

Vamdrup Renseanlæg

Ødis Renseanlæg

Damhusåen

Lynetten

Borup

Drueholm

Køge-Egnens Renseanlæg I/S

Lygtebanke Renseanlæg

Regnemarksværket

Ringsbjerg

Slimminge

Slimminge Skolehjem

Solgården

Sommervej

Brandsby Renseanlæg

Feriekoloni Østerhusevej 25

Harsbjerg Renseanlæg

Lejbølle Renseanlæg

Lohals Renseanlæg

Roløkke Renseanlæg

Rudkøbing Renseanlæg

Skovsgård Renseanlæg

Snøde Renseanlæg

Strynø Renseanlæg

Borrevejle

Dyvelslyst

Ejby

Englerup

Gevninge

Gøderup

Kommune

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Kvælstof

(kg/år)

112

3536

1848

339

187

655

789

2506

1803

246

7430

150

2832

44563

701

4239

541

140000

314000

1254

154

25832

259

365

123

5831

224

1411

477

675

1991

2811

168

211

240

385

1052

6222

725

345

Fos-

for

(kg/år)

283

302

101

386

608

1042

7674

524

12000

35000

263

2996

219

154

223

1018

100

mod.

(kg/år)

460

2306

1971

767

2683

167

10271

985

350

6588

613

6014

45104

435

5012

305

103000

161000

2009

164

15060

165

131

1991

920

529

174

345

3383

2035

690

117

411

307

1098

8848

696

290

Vand

mængde

(1.000

/år)

1171

327

2029

903

9192

202

1337

104

23290

54624

722

5708

608

245

170

297

706

489

222

204

Belast-

ning

(PE/år)

7237

600

175

214

670

1763

15557

23769

100536

1560

13534

473

283092

847428

8403

70220

405

1332

612

337

524

1832

3287

539

125

4570

2020

1263

Anlægs-

type

MBNDK

MBN

MBK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

MBN

MBND

MBN

MBNDK

MBNDKF

MBN

MBNDKL

MBND

MBNL

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Hertadalen

Hvalsø

Langvad

Lejre

Lindenborg

Lyndby

Osted

Roskildehjemmet

Sæby

Øm

Fjaltring

Harboøre

Lemvig

Remmerstrand-Lejren

Albuen Camping

Askø

Askø Strandvig

Bogø (Lodskerne Vest)

Dannemare

Errindlev Havn

Errindlev Nord

Euro Hotel E4 Sædinge

Fejø Vesterby

Fejø Vestergård

Fejø Østerby

Femø

Fuglse, Bøsserup

Halsted

Halsted Hedevej

Hejringe

Hellinge Huse

Horslunde Øst

Hummingen

Hunseby Strand

Hyldtofte Østersøbad

Højbygård Flyveplads

Kramnitze

Krathaven

Købelev

Langø

Lungholm

Maglehøjvej

Nakskov

Nybølle

Næsby Strand

Kommune

Lejre

Lemvig

Lolland

Kvælstof

(kg/år)

1695

150

477

3080

642

873

216

458

1848

5250

11969

224

791

1055

416

291

313

161

177

670

765

473

13968

187

454

410

5131

168

Fos-

for

(kg/år)

504

302

597

1889

302

343

2532

824

mod.

(kg/år)

1460

613

391

4380

619

748

230

317

2628

2048

4909

920

597

349

280

340

117

328

199

177

418

122

11114

767

476

318

3335

Vand

mængde

(1.000

/år)

751

188

110

188

296

118

947

1295

113

106

299

3030

1964

Belast-

ning

(PE/år)

6250

2764

1000

6049

3045

1252

600

124

25672

33204

122

479

228

142

896

14547

14114

163

Anlægs-

type

MBK

MBNDKL

MBNDL

MBNDK

MBNDKL

MBN

MBNDK

MBS

MBK

MBN

MBS

Bassinanlæg

MBN

MBNK

MBN

MBNDK

MBS

MBN

MBNDK

MBN

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Nøbbet Savværk

Onsevig Camping

Opager

Pederstrup Efterskole

Roløkke

Rødby Havn

Rårup Mark

Sandby

Sdr. Egebølle Strand

Sjunkeby

Spidsby Syd

Stødby Strand

Søllested

Tårs Færgehavn

Vejlebyskov

Vejrø

Vestenskov

Vester Tirsted

Vesterbo Skovbølle

Vesternæs Strand

Vindeby

Øster Karleby

Øster Skørringe

Ålestrup Ldv. 24 Syd

Mølleåværket A/S

Vesterø

Østerbyhavn

Mariagerfjord Renseanlæg

Brenderup Renseanlæg

Ejby Renseanlæg

Fænø Gods Renseanlæg

Gelsted Renseanlæg

Husby Renseanlæg

Middelfart Centralrenseanlæg

Middelgrundvej 14 Renseanlæg

Nr. Åby Renseanlæg

Udby Behandlingshjem Rens.

Karby

Langtoftegård (Sundby)

Østerstrand

Fornæs

Mejlgård Gods

Sostrup Slot

Voer

Væksthøjskolen Djursland

Kommune

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Kvælstof

(kg/år)

185

3874

430

1690

139

726

938

215

42727

2705

2716

27424

1527

2068

123

1909

500

10125

187

1453

108

665

1200

3670

26404

243

220

112

Fos-

for

(kg/år)

373

441

209

4250

468

273

4624

131

166

1347

561

2271

mod.

(kg/år)

399

197

230

3273

210

677

197

137

36827

2968

10296

21247

1157

991

131

920

5917

767

1173

153

349

523

3872

11985

996

307

460

Vand

mængde

(1.000

/år)

992

305

7836

241

120

4947

484

446

305

2147

652

117

229

1668

4425

Belast-

ning

(PE/år)

4027

205

1983

271

122030

1202

681

82986

4755

2913

1635

17039

9271

920

1028

41830

36093

Anlægs-

type

MBN

MBNDK

MBNK

MBS

MBN

MBS

MBNDK

MBNKL

MBN

MBNDKL

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

Bassinanlæg

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Bogense Renseanlæg

Gulløkken Renseanlæg

Hofmansgave Renseanlæg

Hårslev Renseanlæg

Otterup Renseanlæg

Rækkehuse Renseanlæg

Søndersø By Renseanlæg

Kløverhage Renseanlæg

Nyborg Centralrenseanlæg

Ullerslev Renseanlæg

Ørbæk Renseanlæg

Dysted

Elnasminde

Fuglebjerg Renseanlæg

Gavnø Cafeteria

Gulerodshuset

Hjulebæk

Holme Olstrup

Karetmagerens Hus

Marjatta

Marjatta Strandvejen 11

Menstrup

Næstved

Ring

Vallensved

Amstrup Ege, Sommerhuse

Odder, Odder Å

Odder. Saksild Bugt

Skovgårdsparken

Tunø

Ejby Mølle Renseanlæg

Nordvest Renseanlæg

Nordøst Renseanlæg

Abildøre

Fårevejle Renseanlæg

Højby

Hønsinge

Lumsås

Nykøbing

Nyrup

Odden Færgehavn

Odden Havneby

Rørvig

Vig

Langå

Kommune

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Kvælstof

(kg/år)

4710

1357

441

5157

2664

849

25981

2240

1355

293

185

1445

274

248

2856

416

538

34480

737

366

655

544

6235

616

407

82260

22847

14114

442

2735

777

600

2420

134

374

2408

594

1557

1929

Fos-

for

(kg/år)

323

278

225

2193

129

125

176

151

4673

101

338

101

4251

993

530

543

135

132

276

123

270

mod.

(kg/år)

3295

153

937

194

3105

383

2453

875

35344

1639

1396

263

1253

553

2340

307

222

25269

177

160

2683

177

3559

876

62229

6031

5939

163

4697

402

108

1781

1533

4538

521

830

1115

Vand

mængde

(1.000

/år)

1200

387

1094

1187

273

3394

674

591

505

952

9025

1639

15587

5074

1953

1117

186

594

217

330

494

Belast-

ning

(PE/år)

6007

2146

863

8608

27635

1026

66746

3387

10963

2699

4725

629

43925

457

175

212

17634

200

215269

42090

22640

672

17827

2727

144

7031

252

100

527

1015

2975

6049

Anlægs-

type

MBNDK

MBNKL

MBNDKL

MBNK

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNF

MBNDK

MBNL

MBNDK

MBNL

Bassinanlæg

MBNDKF

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Mellerup

Randers

Råby Kær

Spentrup

Virring

Binderup Korsvej

Binderup Kro

Borremose U. Skole

Haverslev

Hellum

Hvingelhat

Korup

Nørager

St. Binderup

Stenild

Årestrup

Borris Landbrugsskole

Grønbjerg

Hemmet

Houvig

Hoven

Hover

Hvide Sande

Kloster

Lem

Ringkøbing

Sneppedalen

Spjald

Stadil

Tarm

Thorager Camping

Tim

Troldhede

Vesttarp (Vestjyllands Højskole)

Videbæk

Vorgod

Ørbæk

Øster Nørby

Ringsted C

Sneslev

Ørslev

Bjergmarken

Gadstrup

Jyllinge

Munkesøgård

Kommune

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Kvælstof

(kg/år)

464

74965

3290

2124

165

147

1061

330

259

613

1365

740

544

154

418

1122

187

251

499

1496

190

1715

7432

308

805

1204

3919

374

369

455

154

1723

1208

112

150

14664

1515

648

21094

1080

4519

385

Fos-

for

(kg/år)

3971

195

200

244

134

257

125

406

171

328

270

441

3354

322

mod.

(kg/år)

268

13706

1306

586

675

582

231

368

149

1036

155

164

525

1332

767

246

308

1666

100

1579

4938

438

1227

496

7343

1533

447

630

2542

540

460

613

8632

170

18120

1120

2261

548

Vand

mængde

(1.000

/år)

104

8776

365

476

206

105

229

203

327

547

567

1844

395

144

1791

163

657

190

4767

5779

499

667

Belast-

ning

(PE/år)

967

80857

3605

2330

1164

111

7594

205

124

1876

2492

322

263

7753

319

863

18229

100

1975

1236

30558

100

1294

201

7055

1218

41348

685

489

83536

3340

7429

125

Anlægs-

type

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKL

Bassinanlæg

MBNDK

MBL

Bassinanlæg

MBNDK

MBK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKF

MBNK

MBNDK

MBND

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Ramsømagle Forsamlingshus

Risø

Viby

Ågerup

Bistrup

Sjælsø

Vedbæk

Ballen + Havledning

Kolby

Kolby Kås + Havledning

Kolby Kås Havn

Mårup

Nordøens Renseanlæg

Onsbjerg

Pillemark

Ringebjerggård

Stauns

Stenvang, Lejrskole

Toftebjerg

Ørby

Østerby

Demstrup

Grønbæk

Kjellerup

Laven

Løve

Svostrup/Grauballe

Søholt

Them

Truust Cr

Vrads

Bebyggelse Ved Forlev

Gl.rye

Hørning

Låsby

Motel Oasen

Skanderborg

Skovby

Spejdercentret Sletten

Fur

Harre-Vejle

Hejlskov

Selde

Skive

Kommune

Roskilde

Rudersdal

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Kvælstof

(kg/år)

748

1734

509

3448

3211

4728

544

166

736

233

200

675

226

2154

347

219

11732

1206

906

179

444

2689

2635

2540

5018

5807

431

302

2362

125

726

24641

Fos-

for

(kg/år)

857

102

586

873

828

272

538

149

424

457

420

285

1647

mod.

(kg/år)

383

3723

1036

271

1663

2898

4411

609

153

107

285

250

2756

157

115

8784

1992

1091

230

232

1553

1276

131

1836

4783

3692

613

210

1813

251

15109

Vand

mængde

(1.000

/år)

187

698

132

784

769

1529

216

1104

4286

576

513

685

347

427

1445

1706

119

693

134

5304

Belast-

ning

(PE/år)

1700

5170

865

9076

11994

6162

2000

238

460

136

16106

667

2164

87781

11225

5029

4301

9616

2493

5474

105247

11209

140

410

3055

360

27554

Anlægs-

type

MBND

MBNDK

MBK

MBNDKL

MBK

MBNDKS

MBNDK

MBNKF

MBNDKF

MBNKF

MBNDK

MBNDKF

MBNDK

MBS

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Agersø

Bildsø

Bisserup

Dalholm Camp.

Dalmose

Høve Renseanlæg

Klarskovgård

Korsør Renseanlæg

Lundby

Nordrup

Omø

Oreby Renseanlæg

Rude

Skælskør

Slagelse

Slots Bjergby

St.frederikslund

Strandgård

Sønder Bjerge

Sønderup

Sørbymagle

Tjæreby

Tystofte

Vedskølle

Vestermose Skole

Ørslev

Solrød

Bromme Plejehjem

Dianalund

Dybendal

Flinterup

Munke Bjergby

Niløse

Ruds Vedby

Skellebjerg

Sorø Centralrenseanlæg

Stenlille

Gjorslev Gods

Klippinge

Magnoliegården

Operationsområde Højrup / Stevns

Fyr, Fyrvej

Rødvig

Sibiriens Kloaklaug

St.heddinge

Strøby Ladeplads

Kommune

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Kvælstof

(kg/år)

119

241

374

823

173

262

7408

416

504

185

482

1971

12949

853

185

262

146

1337

278

187

262

225

5722

187

4943

409

327

176

2200

416

7287

1106

185

314

231

206

728

123

1781

3612

Fos-

for

(kg/år)

564

118

2084

163

1036

258

152

564

122

372

mod.

(kg/år)

100

204

1533

601

3308

247

2141

7014

852

197

1073

543

477

1073

10044

767

2169

164

213

852

3610

679

263

334

246

843

545

131

1842

3855

Vand

mængde

(1.000

/år)

197

1915

785

3741

207

189

1890

532

367

1569

282

109

240

692

1230

Belast-

ning

(PE/år)

477

250

100

1355

16127

100

117

27010

56920

2727

1364

129

14046

3505

176

1854

120

11259

3434

1566

2354

6511

7114

Anlægs-

type

MBND

MBNK

MBBR

MBNDK

MBN

MBBR

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNL

MBN

MBNL

MBN

MBNDK

MBN

MBNK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKL

MBNDK

MBN

MBNK

MBN

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Flovlev

Linde

Struer

Bjerreby Renseanlæg

Egebjerg Syd Renseanlæg

Egsmade Renseanlæg

Gudme Renseanlæg

Hørup Renseanlæg

Strandgården Renseanlæg

Boeslum

Egens

Følle Vig, Sommerhuse

Grønfeld

Holme

Hyllested Skovgårde

Kalø Gods

Kalø Landboskole

Knebel

Marbæk

Mørke

Rugård Camping

Rønde

Skiffard

Thorsager

Tåstrup Feldballe

Ungdom Med Opgave

Als Kursus- Og Feriecenter

Arnbjerg Feriecenter

Ballebro Færgekro

Broager Vig

Bækken Lejerskole

Dyvig Kro

Gammelmark Camping

Gentofte Feriekoloni

Himmark

Huk

Hummelvig

Kettingskov Sommerhusområde

Lavensby Camping

Lønsømade Feriehjem

Sandbjerg Slot

Sønderborg Centralrenseanlæg

Sønderkobbel Camping

Hanstholm Renseanlæg

Thisted

Kommune

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Kvælstof

(kg/år)

814

2086

4903

896

3607

21379

2899

1471

1409

2832

786

170

233

108

924

403

605

1840

1758

1296

152

559

1331

323

150

393

216

3249

131

262

748

243

5088

5247

1180

842

123

116

206

22976

748

6038

24292

Fos-

for

(kg/år)

264

2536

155

101

265

115

151

307

271

107

268

270

193

115

386

652

126

130

1312

115

1157

1484

mod.

(kg/år)

594

320

4195

536

2052

12779

355

946

1316

2861

135

307

153

1314

263

817

2012

7205

955

480

607

460

613

1610

307

2311

537

1073

3066

996

4238

3591

1207

3449

394

475

843

22237

3066

1750

10786

Vand

mængde

(1.000

/år)

247

102

1522

210

741

5899

199

481

437

988

172

162

745

401

179

699

1315

947

461

4071

694

3577

Belast-

ning

(PE/år)

3401

402

24119

1178

17945

46214

2010

7754

2528

10055

203

300

2407

1301

8093

470

4130

966

1280

105

6410

200

8788

22687

3238

225

31824

200

33476

106239

Anlægs-

type

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBNKF

MBNDKL

MBNDK

MBNK

MBNDK

Bassinanlæg

MBN

MBNL

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Tåbel

Vilsund

Øsløs

Agerskov

Arrild

Bedsted

Bredebro

Brøns

Familieplejen I Sønderjylland

Havneby

Husum - Ballum

Højer

Jejsing

Løgumkloster

Motel Rovli

Rejsby

Renbæklejren

Rudbøl

Skærbæk

Toftlund

Tønder

Vesteranflod Lejrskole

Øster Højst

Åbøl

Tårnby

Agerbæk Renseanlæg

Frøstruphave Efterskol

Nordenskov Renseanlæg

Nr. Nebel Renseanlæg

Outrup Renseanlæg

Sig Renseanlæg

Skovlund Renseanlæg

Varde Renseanlæg

Årre Renseanlæg

Brørup

Holsted By

Hovborg

Lindknud

Mojbøl

Rødding

Skibelund Efterskole

Vejen

Brejning Centralrens.

Egtved Renseanlæg

Fuglekærgård

Kommune

Thisted

Tønder

Tårnby

Varde

Vejen

Vejle

Kvælstof

(kg/år)

3522

3917

857

3100

885

2592

2315

887

928

573

2832

602

2824

281

556

284

136

14788

1365

2783

206

964

144

36241

1566

262

406

1023

282

1278

7303

11198

994

3467

4175

1309

395

2648

486

7609

2509

962

216

Fos-

for

(kg/år)

200

263

166

140

102

286

125

628

135

328

1449

106

565

692

184

178

307

310

453

2051

221

mod.

(kg/år)

2504

2990

2873

704

252

425

506

1202

136

621

154

660

119

1319

1150

226

3238

1436

4409

843

328

27150

488

372

357

654

267

373

2338

5905

469

1939

5427

296

2229

1993

7853

1685

493

153

Vand

mængde

(1.000

/år)

1220

816

253

164

110

155

234

131

144

273

648

983

454

1468

126

4481

196

240

426

239

311

1108

3529

255

807

1450

112

805

2366

1084

233

Belast-

ning

(PE/år)

7500

4840

1851

1001

519

292

716

332

935

1401

227

6152

173

8071

2231

28058

244

55026

1162

1312

2751

4989

770

12095

23946

1068

14455

17459

617

534

4566

130

23581

16947

1899

Anlægs-

type

MBNDK

MBNK

MBN

MBNK

MBN

MBNK

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBNK

MBN

MBNDK

MBN

MBNK

MBNDK

MBN

MBNDK

MBNL

MBNDK

MBN

Bassinanlæg

MBNDK

MBNK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Give Centralrens.

Gårslev Renseanlæg

Haraldskær Renseanlæg

Harresø Kro

Smidstrup Renseanlæg

Thyregod Renseanlæg

Vejle Centralrens.

Ågård Renseanlæg

Løgstør

Stistrup

Ålestrup

Aars

Bjerregrav

Bjerringbro

Borup

Daugbjerg

Fiskbæk

Hammershøj

Karup

Knudby

Løvel

Lånum

Monier A/S Hersom Værket

Skals

Stoholm

Tindbæk

Trevad

Ulbjerg

Vammen

Viborg Centralrenseanlæg

Ørum

Allerslev

Bogø

Bøgede Strandvej

Bønsvig - Stavreby

Damme Askeby

Fanefjord Skovpavillon

Feriehotel Østersøen

Jungshoved Observationskoloni

Kalvehave

Klintholm Havn

Mern

Mønsbroen Camping

Petersværft

Præstø Renseanlæg (Dasholmen)

Kommune

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Kvælstof

(kg/år)

1957

1744

3517

200

564

463

43477

3976

5964

2640

824

5732

3294

6828

196

105

887

1536

1773

614

122

1946

1586

635

1188

1863

992

21762

1001

190

351

123

1214

273

187

150

3247

267

645

616

2321

2192

Fos-

for

(kg/år)

268

128

2702

129

352

190

462

727

606

252

127

199

121

845

150

101

166

434

mod.

(kg/år)

4697

287

2137

285

333

337

25009

1025

3734

2052

571

4820

1676

8368

440

451

1854

202

131

1888

1054

573

708

187

13038

410

164

506

216

767

613

2003

138

876

2448

2455

Vand

mængde

(1.000

/år)

1519

161

1179

130

220

9748

249

1165

527

145

1230

363

2766

239

140

714

459

383

201

196

4838

129

123

139

324

808

Belast-

ning

(PE/år)

33280

846

12248

1493

1461

128346

2765

35973

9064

3652

49998

5147

25991

395

1439

922

7083

816

120

2572

2265

249

1146

713

539

44864

1594

1123

195

123

696

251

200

1344

5293

Anlægs-

type

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBNDKL

MBNDK

MBNDKL

MBNDK

MBK

MBNDK

MBK

MBNDK

MBNK

MBNL

MBN

MBND

MBN

MBKF

MBN

MBNK

MBNDK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Anlægsnavn

Rasteplads, Farø

Råbylille Strand

Sandvig Havn

Seas Masnedø

Skipperbyen

Sprove Husrække

Stege

Ternevej Masnedø Sommerhuse

Vest

Udby Kro

Viemose Erhvervsområde

Vordingborg

Marstal Renseanlæg

Søby Renseanlæg

Vester Møllegård Renseanlæg

Ærøskøbing Renseanlæg

Bov Centralrenseanlæg

Genner

Genner Hoel Camping

Grøngrøft Engdalsskolen

Kollund Østerskov

Løjt (Brøde) Centralrenseanlæg

Stegholt Centralrenseanlæg

Stenneskær

Tinglev Centralrenseanlæg

Andelskartoffelmelsfabrikken

Vendsyssel A M B A

Kronborg

Aalborg Vest

Aalborg Øst

Beringvej 30, Skurby

Danmarks Japanske Have

Del Af Neder Fløjstrup

Egå

Marselisborg

Restaurant Skovmøllen

Viby J

Åby

Aarhus Aadal Golfcenter

Kommune

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Kvælstof

(kg/år)

616

545

108

462

374

187

2866

112

16220

1324

482

123

1023

3970

865

374

308

1129

2772

14911

1813

2647

112

135581

37841

154

111

30611

61269

123

55522

22680

Fos-

for

(kg/år)

101

157

1648

107

569

148

651

2287

209

522

11376

4792

1112

2344

2201

1736

mod.

(kg/år)

876

445

262

1533

767

2654

383

460

123

13944

1994

695

175

1398

3359

725

1533

329

969

874

16902

1609

5092

460

114880

19596

164

10576

15015

175

13731

8246

Vand

mængde

(1.000

/år)

830

2824

458

158

298

759

201

236

293

3648

589

868

18649

6143

6180

9235

7907

5159

Belast-

ning

(PE/år)

200

150

100

7031

28432

5213

746

7126

5925

797

100

1970

1513

23370

4086

12109

168345

82633

78556

147303

55286

56741

Anlægs-

type

MBS

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBN

MBK

MBNDF

MBNDK

MBNK

MBNDK

MBNK

MBN

MBNDKF

MBNK

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 1.9

Renseanlægs samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof og spildevandsmængde fordelt på kommuner i 2018

Kommune

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Antal anlæg

Kvælstof

(kg/år)

8472

13820

18977

25261

22039

23702

7156

5853

62781

12973

16615

12396

40352

76398

22873

4223

31889

21006

30016

37138

46995

14547

17179

30480

73772

40660

31528

27566

26116

46385

102000

2840

16290

15595

28592

49645

7580

Fosfor

(kg/år)

1372

1494

3487

2359

1981

2254

925

1091

4242

881

1385

1448

6263

4669

2101

146

2476

2791

2195

8309

4977

1154

1873

4562

5185

1519

1942

5076

2257

1295

16000

219

474

2215

1091

5177

631

mod.

(kg/år)

12949

11469

14450

16078

13181

16416

11000

7773

32870

14005

18427

11045

22537

69073

22162

3432

16893

24588

12072

31676

39115

17829

18393

30665

33504

16929

31335

29572

30284

25551

63000

1862

5139

15945

19291

43394

7201

Vand 1.000

(m3/år)

2175

4303

3734

4801

6432

4190

1619

2380

15941

3817

4947

2807

8862

11648

4083

1315

8111

4589

4890

7572

7161

3386

4883

5547

11572

4753

9192

6940

6727

9310

22480

708

3392

5089

4799

8426

2033

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Kommune

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Antal anlæg

Kvælstof

(kg/år)

52876

454000

28356

14039

18305

17501

34876

42727

5421

27424

18000

5535

27054

14460

30425

41950

8457

119221

12090

82937

5257

24245

16827

30163

11387

2356

17650

19712

28156

29822

5722

17092

7180

7803

31661

13486

41918

38626

39140

36241

Fosfor

(kg/år)

9332

47000

3409

783

2488

2528

5868

4250

741

4624

1967

668

2359

963

2520

5398

605

5774

1405

4684

553

2221

462

4834

2287

211

1122

1579

2048

3729

1036

1102

729

395

3004

2016

3298

3150

2413

1449

mod.

(kg/år)

56870

264000

17949

10187

23102

7888

24858

36827

13264

21247

11226

4744

13761

10520

39254

30753

7295

74199

14650

17656

2691

27968

8888

27462

8972

1550

15242

14346

17394

19753

10044

8636

8059

5109

17984

17793

50013

20903

17853

27150

Vand 1.000

(m3/år)

11738

77914

6504

2166

2693

2255

7261

7836

360

4947

4054

2014

4442

3971

4932

10691

1776

22614

2665

10219

625

7070

4878

7978

3082

335

6707

4715

6261

7260

1890

2841

2296

1871

7966

2892

7618

6561

5104

4481

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Kommune

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Århus

Antal anlæg

Kvælstof

(kg/år)

24312

20124

59585

15160

46478

33540

2952

28789

173596

170472

Fosfor

(kg/år)

1858

3449

3612

1048

3275

3258

269

4509

16195

7463

mod.

(kg/år)

11223

19851

36441

11177

31152

32521

4262

31392

135024

47914

Vand 1.000

(m3/år)

6314

5598

14539

3067

10625

5395

919

6616

24798

28495

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 2. Data for industrielle

udledninger

Bilag 2.1

Udledte mængder af næringsstof og organisk stof (BI

mod. og COD) fra industri med særskilte udledninger i

2018. NA: Ingen analyser til at beregne udledning på.

Virksomhed

A/S Sæby Fiske-Industri

Affaldscenter Harpesdal

Affaldsdepot

Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker 1

Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker 2

Afld Tarm

Afværgeprojekt, Gylling, Afv.

Akzo Nobel Salt A/S

Alfa Laval Nakskov A/S

Allerødv, Afv.( Fritz Hansen Møbelfabrik )

Ardagh Glass Holmegaard A/S

Arla Foods AMBA Høgelund Mejeri

Arla Foods AKAFA, Køleprocesvand

Arla Foods AMBA Nr. Vium Mejeri, Renseanlæg

Arla Foods AMBA, Arinco Filterskyllevand

Arla Foods AMBA, Arinco, Biostyr

Arla Foods AMBA, Arinco, Overfladevand

Arla Foods Branderup, Proces

Arla Foods Rødkærsbro AMBA - Rødkærsbro Mejeri

Arla Foods, Nr. Vium Mejeri, Overfladev.

Arla Foods, Troldhede Mejeri, Renseanlæg

Asnæsværket, Udl. 2, Biorens

Assens Vandforsyning, Kildebakken Afv.

Betonelement Viby

BG Genbrugscenter, Gl. Badevej 6

Blokland, Afv.

Bornholms Andelsmejeri

Brandholms Allé 1-3, Afv.

Brydehusvej 21, Afv.

Brøndby Industrikvarter, Afv.

Cheminova

Cheminova-Grunden, Måløv, Afv.

CP Kelco

Daka Denmark A/S Randers

Dan Steel A/S

Kommune

813

741

756

760

727

846

360

201

370

510

851

760

550

791

760

326

420

265

360

165

400

175

151

153

665

151

259

730

260

Kvælstof

(kg/år)

329

111

279

157

327

10018

143

326

3245

649

283

479

30719

15244

1908

Fosfor

(kg/år)

166

780

141

2217

1058

mod.

(kg/år)

540

1396

309

919

6733

472

537

1088

497

288

318

10396

29984

1013

COD

(kg/år)

4756

120

7894

5447

2156

75631

1145

8159

10472

3796

2866

10286

12417

15433

Vand (1000

/år)

129

117

175

271

3589

155

336

682

106

834

1351

353

297

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Virksomhed

Danform-Grunden Afv.

Danish Agro - Regnvandsbassin

Danish Crown - Blans

Dansk A-Træ A/S

Dansk A-Træ, Brande A/S

Dansk Styropack A/S

DDSF De Danske Spritfabrikker

Dupont Nutrition Biosciences Aps Grindsted

Elsam A/S, Skærbækværket

Esbjerg Lufthavn U1

Esbjerg Lufthavn U2

Fakse Vandindvinding 410

Fakse Vandindvinding 555

Feltengård Losseplads

FF Skagen A/S

Flyvestation Værløse, U11 - Galvano

Flyvestation Værløse, U16 - Brændstof

Flyvestation Værløse, U17 - Brandøvelse

Flyvestation Værløse, U2 - Brændstof

Flyvestation Aalborg 1

Flyvestation Aalborg 2

Flyvestation Aalborg 3

Flyvestationen Renseanlæg Syd

Frydensbergvej 4-6

Fynsværket,Vattenfall A/S, Udl 2 Ro-Konc

Fynsværket,Vattenfall A/S, Udl 3 Ro-Blød

H. C. Ørsteds Værket

H. J. Hansen

Hanstholm Fiskemelsfabrik

Harboe Bryggeri

Hasmark Vandværk, Afv. 1

Hasmark Vandværk, Afv. 2

Hirtshals Fiskeindustri

H-J- Hansen Aalborg A/S

Hkscan Vinderup

Hornsyld Købmandsgård A/S

Hvide Sande Skibs- Og Bådebyggeri A/S

Høfde 42

Høvedstensvej 25-27 Afv.

I/S Amager Ressourcecenter Processpildevand

I/S Refa Modtagestation Grænge

Icopal A/S

Industrivej 27, Hedehusene, Afv.

Inter Terminals Sgot

ITW Construction Products

Kommune

250

265

540

756

575

707

530

607

561

320

710

813

190

851

240

461

101

787

330

480

860

851

661

766

760

665

167

101

376

756

169

330

410

Kvælstof

(kg/år)

2338

10076

1191

187000

132

2464

4144

2315

2395

912

458

1477

Fosfor

(kg/år)

534

2003

124

2000

560

228

350

mod.

(kg/år)

148

3838

3951

2073

529000

657

3575

3504

364202

9862

1302

139

163

1903

COD

(kg/år)

974

15833

83167

1350

10800

38681

10588

1322

1348

Vand (1000

/år)

642

420

164

16910

207

2042

311

465

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Virksomhed

Junckers Kævlesprinkleranlæg

Karstensens Skibsværft A/S, Hovedværft

Knapholm + K. Øst + Afskærmning, Afv.

Koppers Denmark Aps, Overfladevand

Kr. Værløse, Afv.

Kronospan

Kronprinsensvej 1 Afv.

Kruså Mejeri - Arla Foods AMBA

K-Salat A/S Uniq Nordic

Københavns Lufthavn Syd, Afv.

Københavns Lufthavn, Kastrup, U5

Københavns Lufthavn, Kastrup, U6

Københavns Lufthavn, Kastrup, U7

Københavns Lufthavn, Kastrup, U8

Københavns Lufthavn, Kastrup, Uh2

Københavns Lufthavne A/S (CPh), Uh1

Køge Jorddepot

Kåstrup Losseplads

Lolland Vand A/S Dgu 230.371 Og 230.372

Lolland Vand A/S, Dgu 230.0128

Lolland Vand A/S, Dgu. 230.0106

Metro Service A/S

Miljøvaskeplads, Struer Havn

Munck Asfalt

Muncks Asfalt

Møllevej 1

NCC Maribo

Nordic Sugar A/S Nykøbing Kølevand

Nordic Sugar A/S Nykøbing Procesvand

Nordic Sugar Nakskov Svømmevand

Nordjysk Autoophug

Nordsøcentret

Nordvestjysk Galvanisering Aps

Novo Nordisk Pharmatech A/S

Nærgenbrugsstation Nakskov

Nærum Industriområde - Afværgeanlæg

O.c. Huset A/S

Odense Havn, Lindø-Terminalen

Omya A/S, Stevns Kridtbrud

PK Chemicals Kølevand

Quality Pellets A/S

Rebbelsgrave Losseplads, Afv. 1

Rebbelsgrave Losseplads, Afv. 2

Rebbelsgrave Losseplads, Afv. 3

Reno Nord

Kommune

259

813

151

450

190

706

147

580

326

185

155

259

779

360

101

671

265

740

320

360

376

360

851

860

661

259

360

230

336

440

336

259

260

410

851

Kvælstof

(kg/år)

357

16572

825

1262

514

320

274

187

344

181

11258

8397

15044

497

Fosfor

(kg/år)

164

805

371

mod.

(kg/år)

1667

6341

1116

20995

10014

1148

1048

672

670

230

18456

COD

(kg/år)

14477

11858

69084

29477

8003

4761

6835

13886

81933

29847

66376

1059

Vand (1000

/år)

320

155

375

789

340

240

194

156

246

180

2778

614

850

380

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Virksomhed

Renseanlæg Vest

Renseanlæg Øst, Specialdepot Slam

RGS Nordic - Industrispildevand

RGS Nordic A/S - Regnvand

RGS90 A/S, Færgevej

Risøs Losseplads

Robdrup Flyveaskedepot, Randers

Roskilde Lufthavn

Rødovrevej 241 + 254, Afv.

Sindal Lufthavn I/S

Skelby Vandværk Afv.

Skærup Fyldplads

Snesere Torpvej 6

Statoil Refining Denmark A/S

Steensbjerggård, Afv.

Stena Jern Og Metal A/S

Stengårdens Losseplads Kulfilter

Stengårdens Losseplads Sandfilter

Stige Ø Losseplads

Studstrupværket

Sun

Sun, Affaldsdepot 259.110, Afv.

Sundolitt

Svendborg Sygehus

Symfonievej 35, Afv.

Søborg Hovedgade 31 M.fl, Afv.

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Sønderborg Kvv I/S Røggaskondensering

Tankområde Vandel

Teknisk Agentur (Naverland), Afv

Tenax Sild Og Scandic Pelagiic - Ålbæk

Toftebakken 5-9 - Afværgeanlæg

Trefor Staurbyskov Afværgeboring 5

Trefor Staurbyskov Afværgeboring 6

Trefor Staurbyskov Afværgeboring 7

Triplenine Fish Protein AMBA

Taastrup-Valby Øst, Afv.

Unicon A/S

Valby Gasværk, Vigerslev Allé M. Fl. Afv

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Udløb 1

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Udløb 2

Vejlesvinget 1-3, Afv.

Vejlesvinget 2-4, Afv

Vesteralle´ 1, Afv.

Vesterkøb 1-7, Afv.

Kommune

851

330

265

360

265

730

265

175

860

370

630

370

326

250

813

350

461

751

259

530

479

163

159

540

630

165

813

230

410

665

169

849

101

661

187

575

169

Kvælstof

(kg/år)

107

10582

175

132

4219

6944

483

1367

5621

4982

Fosfor

(kg/år)

1408

263

mod.

(kg/år)

5916

657

1759

15683

2414

326

428

16826

COD

(kg/år)

134

169785

830

988

1350

46024

8770

745

3985

Vand (1000

/år)

110

1159

1512

159

162

5955

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Virksomhed

Vestkajens Maskinværksted A/S

Vilsund Blue A/S

Wartsila

AAK, Udløb 3

Kommune

860

773

860

751

Kvælstof

(kg/år)

801

Fosfor

(kg/år)

346

mod.

(kg/år)

20513

COD

(kg/år)

Vand (1000

/år)

2471

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 3. Data for alle udledninger

Bilag 3.1

Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

Bilag 3.2

Udledning af fosfor for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

Bilag 3.3

Udledning af organisk stof fra alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

Bilag 3.4

Kort over udbredelsen af de 4 vandområdedistrikter

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 3.1

Udledning af kvælstof i 2018 for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

Rense-

Industri

Regn-

betingede ud-

løb

(ton/år)

454

250

714

Spredt

bebyggelse

(ton/år)

300

167

493

(ton/år)

820

216

1.040

(ton/år)

3669

1.994

5.745

Akvakultur

I alt

Vanddistrikt

1. Jylland og Fyn

2. Sjælland

3. Bornholm

4. Internationalt

Hele landet

Anlæg

(ton/år)

1.798

1.289

3.127

(ton/år)

297

371

Bilag 3.2

Udledning af fosfor i 2018 for alle punktkilder opdelt på vandområdedistrikter

Rense-

Industri

Regn-

betingede ud-

løb

(ton/år)

115

Spredt

bebyggelse

(ton/år)

345

243

598

Akvakultur

I alt

Vanddistrikt

1. Jylland og Fyn

2. Sjælland

3. Bornholm

4. Internationalt

Hele landet

Anlæg

(ton/år)

145

148

297

(ton/år)

Bilag 3.3

Udledning af organisk stof (BI

) i 2018 for alle punktkilder opdelt på

vandområdedistrikter

Rense

Industri

Regn-

betingede ud-

løb

(ton/år)

1.203

915

2.161

Spredt

bebyggelse

(ton/år)

1.036

603

1.739

(ton/år)

1.472

532

2.007

(ton/år)

5938

3.098

102

9.213

Akvakultur

I alt

Vanddistrikt

1. Jylland og Fyn

2. Sjælland

3. Bornholm

4. Internationalt

Hele landet

Anlæg

(ton/år)

1.229

942

2.200

(ton/år)

999

107

1.106

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Bilag 3.4

Geografisk afgrænsning af vandområdedistrikterne

Samlet belastning fra Punktkilder i Danmark / Punktkilder 2018

Punktkilder 2018

Rapporten omfatter resultaterne fra Miljøstyrelsens overvågning af punktkilder 2018.

Punktkilder omfatter renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse,

ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Grundlaget for rapporten er

den årlige indberetning af resultater fra tilsyn og Miljøstyrelsens egen overvågning af

udvalgte punktkilder. Rapporten, der er et led i Det Nationale Overvågningsprogram

for Vandmiljø og Natur (NOVANA), er udarbejdet af Miljøstyrelsens Fagdatacenter for

Punktkilder.

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C