Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2240895_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-15460
Den 7. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1261 (MOF alm. del) stillet 13. august efter ønske fra Mai
Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 1261
”Kan
ministeren bekræfte, at sand udvundet af det slam, som er ansøgt klappet på Trelde
Næs, vil kunne anvendes i det byggeri, som er anledningen til, at slammet skal fjernes,
og at kvaliteten heraf vil være fuldt på højde med sand som f.eks. i stedet skal hentes i
grusgraven ved Viuf nord for Kolding?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der kan oplyse at:
”Af
ansøgningen fra Kolding Kommune om klapning ved Trelde Næs som led i etablering af Kolding
Marina fremgår det, at arten af materialet hovedsagelig er gytje.
Gytje består af silt, sand og organisk materiale, som alle er af forskellig størrelse dog med en overvægt
af groft silt. Ansøger har vurderet mulighederne for nyttiggørelse og angiver i ansøgningsmaterialet, at
gytje i et opfyldningsområde generelt ikke er en option på grund af materialets egenskab. Billedeligt
betyder dette, at gytje har samme bæreevne som vand, og ansøger har vurderet, at nyttiggørelse ikke er
en mulighed.
Miljøstyrelsen har endnu ikke færdigbehandlet ansøgningen fra Kolding Kommune.
Miljøstyrelsen er generelt enig i, at gytje betragtes som et materiale, der på grund af dets fysiske
egenskaber er vanskeligt at nyttiggøre.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
mfvm@mfvm.dk
www.mfvm.dk