Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12287
Den 3. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1051 (MOF alm. del) stillet 15. juni efter ønske fra Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1051
”
Vil ministeren redegøre for, hvilke alternativer der eksisterer til at klappe havneslam?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:
”Der
er flere alternativer til at klappe havbundsmaterialer, afhængigt af materialets beskaffenhed og
indhold af miljøfremmede stoffer. Det fremgår i bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning
af optaget havbundsmateriale, at genplacering af havbundsmaterialer skal følge et bestemt hierarki,
hvor bypass prioriteres over nyttiggørelse, og først herefter kan klapning tages i anvendelse. Hvis
materialets indhold af miljøfremmede stoffer er så højt, at materialet hverken kan genplaceres på
søterritoriet, eller nyttiggøres på land, kan deponering i spulefelt, eller på landdeponi komme på tale.
Alle ansøgninger om genplacering af havbundsmaterialer på søterritoriet, eller nyttiggørelse på land,
screenes af Miljøstyrelsen, inden der tages stilling til eventuel genplacering af materialet. Hvis
materialet er så rent, at det ligger under Miljøstyrelsens nedre aktionsniveau, overdrages sagen til
Kystdirektoratet, som vurderer, om materialet bør indgå i den naturlige sedimentvandring tæt på
opgravningsstedet (bypass), eller nyttiggørelse til eksempelvis kystfodring.
Hvis materialet ikke kan anvendes til bypass eller nyttiggørelse på havet (f. eks. kystfodring), vurderes
det, om det i stedet kan nyttiggøres i projekter på land. Kun i det omfang ansøgeren kan redegøre for,
at materialet ikke kan nyttiggøres, vurderer Miljøstyrelsen, om det i stedet kan klappes. En stor del af
det materiale, som opgraves fra havne og sejlrender, kan ikke nyttiggøres på grund af materialets
fysiske egenskaber. Finkornet og mudret sediment kan sjældent nyttiggøres. Andet materiale kan ikke
nyttiggøres, fordi der ikke er samtidighed mellem behovet for vedligeholdelse af sejldybden i en havn
og behovet for materialer til anlægsopgaver.
Spulefelter til havnesediment placeres normalt i tilknytning til havnene, og materialet kan pumpes
direkte ind i feltet fra oprensningsskibet. Antallet af spulefelter er dog begrænset på landsplan.
Landdeponiløsningen benyttes sjældent, da der ofte er behov for oprensning af store mængder
sediment, som løbende tilføres havnene fra havet. Det ville kræve et stort antal lastbiltransporter
(mere end 20.000 transporter) at bortskaffe eksempelvis 350.000 m
3
havbundsmateriale fra et
havneprojekt. Derfor benyttes spulefeltløsningen, hvis muligt. Både landdeponering og
spulefeltdeponering er dyre løsninger.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk