Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2240394_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1251 (MOF alm. del) stillet 12. august 2020 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1251
”Tager ministeren i sin vurdering af kompromisløsningen ”Tangestryget” højde for, at havørred (dvs.
havvandrende ørred) ikke er en selvstændig art, men blot en variation i livshistorieforløb hos ørred, og
at der i dag
på trods af Tangeopstemningen i forbindelse med Tange Sø
findes sunde og
bæredygtige bestande af ørred i Gudenåen ovenfor Tange Sø, som opfylder eksisterende miljømål?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Det
er velkendt, at ørred og flere andre fiskearter vandrer mellem fersk- og saltvand. For den del af
ørredbestanden, der trækker mellem ferskvand og havet, er havørred et stadie i ørredens naturlige
livscyklus. En naturlig selvreproducerende fiskebestand underbygger muligheden for at opnå god
økologisk tilstand i vandløbene. Denne viden er også kendt ved vurdering af Tangestryget.
Der findes vandområder i vandløbene oven for Tange Sø, som har målopfyldelse også for fisk, men
også et betydeligt antal vandområder i vandløbene oven for Tange, der ikke har målopfyldelse for fisk.
I basisanalysen til de statslige vandområdeplaner for perioden 2021-2027 er vandløbenes miljøtilstand
vurderet på grundlag af data frem til og med 2018.
For at opnå målopfyldelse kræves mindst ”god
økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” for flere biologisk kvalitetselementer, bl.a. for fisk.
For vandløbene i Gudenåens vandsystem nedstrøms Tangeopstemningen er der til basisanalysen
konstateret målopfyldelse for fisk på 29% af de undersøgte vandløbsstrækninger, mens der for
vandsystemet imellem Tangeopstemningen og afløbet fra Silkeborg Langsø er konstateret
målopfyldelse for fisk på kun 12% af de undersøgte vandløbsstrækninger.
DTU har vurderet, at manglende målopfyldelse i forhold til ørredindekset (DFFVø), der anvendes til
vurdering af fiskebestanden i mindre vandløb, i tilløbene mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i høj
grad skyldes mangel på gydefisk (laks eller havørred). De bækørredbestande, som findes i hovedløbet
og tilløbene, kan ikke alene sikre målopfyldelse i forhold til DFFVø, da deres reproduktionspotentiale
ikke er tilstrækkeligt stort.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk