Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2240396_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. september 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1250 (MOF alm. del) stillet 12. august 2020 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1250
”Hvordan
vurderer ministeren, at EU-medlemslande som eksempelvis Sverige og Finland, med langt
flere søer og vandkraftopstemninger end Danmark, kan opfylde kontinuitetsmålsætningerne
i EU’s
vandrammedirektiv ved etablering af omløbsstryg og skråtstillede afgitringer?”
Svar
Efter vandrammedirektivet skal alle medlemslandene ved bedømmelse af vandområders tilstand
anvende overvågningssystemer, der er i overensstemmelse med direktivets normative definition af
måltilstanden og sammenlignelige (interkalibreret) med de øvrige landes overvågningssystemer.
Det gælder både ved bedømmelse af tilstanden for naturlige vandområder og kunstige eller stærkt
modificerede vandområder. Dvs. at sammenlignelige forhold bedømmes ens i alle medlemslandene
ved vurdering af, om direktivets mål er nået.
Alle EU-lande, herunder Sverige og Finland, vil dermed være forpligtet til at gennemføre de
foranstaltninger, der er nødvendige for at måltilstanden vil kunne nås, herunder sikre et økologisk
kontinuum med henblik på faunaens migration og passende gyde og yngleområder. Landene skal
senest have gennemført de nødvendige foranstaltninger i 2027, medmindre landene vurderer, at
direktivets mulighed for at fastsætte mindre strenge miljømål er til stede og muligheden udnyttes.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk