Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28.august 2020
Ministeren for Fødevarer, Fiskeri og Ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1245 (MOF alm. del)
stillet 11. august 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1245
”Vil
ministeren redegøre for reglerne for bortskaffelse af døde heste? Og hvad kan ministeren oplyse
om, af hvem og hvilke steder døde heste behandles og bortskaffes, og om udgiften til ejeren af den
døde hest er markedsfastsat og omkostningsægte?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Der er krav til
håndtering og bortskaffelse af døde heste i EU-reglerne om animalske biprodukter
1
.
Selvdøde eller aflivede heste er som udgangspunkt såkaldt kategori 2 materiale af animalske
biprodukter
2
, og skal bortskaffes på en af de måder, som reglerne om animalske biprodukter rummer
for kategori 2 materiale.
Hesteejere kan vælge at bortskaffe deres døde hest til en forarbejdningsvirksomhed. Virksomhederne
skal være godkendt af Fødevarestyrelsen til at forarbejde kategori 2 materiale. På Fødevarestyrelsen
hjemmeside er der en liste over godkendte forarbejdningsvirksomheder.
Den døde hest skal tilmeldes til afhentning af forarbejdningsvirksomheden senest 24 timer efter, at
den er død, og der er regler om, hvordan døde heste skal opbevares frem til afhentning, der bl.a. skal
sikre at større ådselædende dyr ikke har adgang til dem. Krav om opbevaring af døde dyr er præciseret
i bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr.
Der er ikke fastsat bestemmelser i lovgivningen om hesteejeres udgifter til bortskaffelse af døde heste
til godkendte forarbejdningsvirksomheder, og Fødevarestyrelsen forholder sig derfor ikke til, hvorvidt
udgiften er omkostningsægte. Prisfastsættelse af tjenesteydelsen for bortskaffelse af døde heste sker på
markedsvilkår og reguleres ikke af Fødevarestyrelsen.
1
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter
og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af Forordning (EF) nr. 1774/2002 (Forordningen om animalske
biprodukter).
2
Animalske biprodukter inddeles i tre kategorier, alt efter hvilken risiko de enkelte produkter udgør for omgivelserne, bl.a. med hensyn til
risiko for spredning af smitstoffer og indhold af restkoncentrationer af visse stoffer. Kategori 1-materiale er det, der udgør den største risiko.
I forordningen om animalske biprodukters artikel 9 er det listet op, hvilke animalske biprodukter der er kategori 2-materiale. Det kan fx være
selvdøde og aflivede dyr, der ikke er slagtet til konsum eller dyr, der er aflivet ved sygdomsbekæmpelse.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk