Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. august 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1243 (MOF alm. del) stillet
den 5. august 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1243
”Kan
ministeren bekræfte, at coronavirus ikke smitter gennem fødevarer, og at danske forbrugere
fortsat kan købe kød uden frygt for smitte med coronavirus? Hvad kan ministeren oplyse om, hvordan
man har orienteret befolkningen og offentligheden?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
kan bekræfte, at smitte med SARS-CoV-2
(“coronavirus”) via fødevarer og
fødevareemballager er højst usandsynligt. WHO, Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet
(EFSA) og EU kommissionen oplyser således, at den primære smittevej for SARS-CoV-2 vurderes at
være overførsel fra én person til en anden, primært via bittesmå dråber fra luftvejene hos smittede
personer, der nyser, hoster eller ånder ud.
Der er til dato ingen rapporter om, at SARS-CoV-2 kan overføres via fødevarer eller
fødevareemballager.
Befolkningen og offentligheden har løbende været orienteret herom på den fælles myndighedsplatform
(www.coronasmitte.dk) og på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk).”
Mogens Jensen
/
Johan Kjølhede Overgaard
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk