Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14988
Den 30. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1239 (MOF alm. del) stillet 5. august efter ønske fra René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1239
”Kan
ministeren redegøre for, hvorfor en væsentlig del af kvælstof i sediment er uomsættelig, og kan
ministeren garantere, at denne uomsættelighed bibeholdes, hvis kvælstofindholdet ved klapning
omplaceres i sedimentskyer, som udsættes for højere iltspændinger og biologisk påvirkning?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, der oplyser, at:
”Opgravet sediment, som skal klappes, indeholder forskellige fraktioner af kvælstof. En mindre del af
sedimentets totale kvælstofindhold (< 1%) består af opløst uorganisk kvælstof, der findes opløst i
sedimenters porevand som ammonium, nitrit og nitrat, og langt den største del af sedimentets totale
kvælstofindhold (> 99%) er bundet i organske forbindelser med varierende omsættelighed.
Under iltede forhold er langt det meste organiske kvælstof nedbrydeligt. Men da marine sedimenter
–
på nær en mm-tyk zone ved sedimentoverfladen - er iltfrie miljøer, er det kun relativt let-nedbrydeligt
organisk kvælstof, svarende til 1-3% af sedimenternes total-kvælstof, som kan omsættes på den korte
bane (1-5 år), mens mere svært-nedbrydeligt organisk kvælstof kun omsættes meget langsomt, eller i
praksis er uomsætteligt. Denne forskel skyldes, at mikroorganismers omsætning af organisk kvælstof
er meget mindre effektiv i iltfrie miljøer.
Ved klapning udlægges det opgravede sediment som et lag oven på den eksisterende havbund på
klappladsen. Langt hovedparten af det klappede sediment vil bundfælde med det samme, og iltfrie
betingelser vil hurtigt etablere sig i det klappede sediment, hvorfor det organiske kvælstof i
klapmateriale kun vil omsættes i ringe grad også efter klapningen. Kun de allermindste
sedimentpartikler vil blive opslæmmet i vandsøjlen, hvor de i en kortere periode efter klapningen kan
give anledning til forringet gennemsigtighed af vandet omkring klappladsen, hvorefter disse partikler
også bundfælder.
Klapning kan medføre en mindre, kortvarig frigivelse af kvælstof, der skyldes dels opblanding af
fraktionen af opløst uorganisk kvælstof fra sedimenternes porevand i vandfasen, og dels omsætning af
organisk kvælstof associeret med de fine partikler, som opslæmmes i vandfasen ved klapning. Denne
påvirkning vil dog være af mindre betydning og være meget kortvarig i forhold til andre kvælstofkilder.
Efter klapning vil der ske en frigivelse af kvælstof fra det klappede sediment, svarende til omsætningen
af den let-omsættelige del af organisk kvælstof i sedimentet (se ovenfor). Men denne kvælstof-
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk