Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1235 (MOF alm. del) stillet 4. august 2020 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1235
”Er
ministeren enig i den skepsis, som Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov har fremsat
over for livredderes forslag om at lægge sten på strande for at forhindre badning på steder med farlige
revlehuller? Jf. artikel fra TV 2 Lorry, https://www.tv2lorry.dk/helsingoer/miljoeordfoerere-
skeptiske-over-livredderes-forslag-mod-revlehuller”.
Svar
Jeg værdsætter den indsats, som livreddere på Nordsjællands kyst og andre steder yder for at undgå
tragiske badeulykker. Ift. det konkrete forslag om at udlægge sten for at forhindre ulykker på steder
med revlehuller og andre steder med stærk strøm oplyser Kystdirektoratet følgende:
”Strømforholdene ved kysten kan ændre sig fra dag til dag, og både ved Hornbæk og andre kyster er
der grund til at udvise forsigtighed ved badning. Sten udlagt på kysten kan potentielt gøre det farligere
at bade. Der skal derfor altid foretages en konkret en vurdering af, hvilke konsekvenser det vil have,
herunder for strømforholdene, hvis der placeres sten på stranden eller i vandet.
Udlægning af sten på stranden eller søterritoriet bør derfor alene ske på baggrund af en konkret
vurdering, så det sikres, at stenene ikke får uhensigtsmæssige negative konsekvenser.”
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall