Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1234 (MOF alm. del) stillet 3. august 2020 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1234
”Hvad
vil ministeren - ud fra de realiserede årlige indtægter fra lystfiskerturisme ved Skjern Å - skønne
er indtægtspotentialet fra lystfiskerturisme mellem Tange og Silkeborg, såfremt Tange Sø fjernes, eller
der etableres et langt omløbsstryg langs Tange Sø?”
Svar
DTU Aqua udarbejde i 2012 et notat, hvori der gives et skøn over den socioøkonomiske værdi af et
fremtidigt havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af, at der gennemføres en
passageløsning, der kan bidrage til at skabe grundlag for selvreproducerende havørred- og
laksebestande i Gudenåsystemet opstrøms Tange Sø. Notatet blev delvist baseret på en fremskrivning
af værdien af lystfiskeri af laks og havørred i Skjern Å. Den socioøkonomiske værdi blev i DTU Aquas
notat angivet til op til ca. 50 mio. kr. per år, såfremt der i tillæg til passageløsningen udføres yderligere
forbedringer af de fysiske forhold i å-systemet. Det skal nævnes, at det af notatet fremgår, at værdien
er anslået indirekte ud fra eksisterende rapporter og undersøgelser, og at notatet anfører, at der bør
laves en opdateret analyse af værdien af det rekreative fiskeri efter laks og havørred for at få mere
præcise tal for denne værdi.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk