MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1231: Spm. om, hvordan det sikres, at Vinterhvedes faktiske næringsoptagelse i rodzonedybden medregnes i planternes optagelse og ikke medregnes som udvaskning til vandmiljøet, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

UNIVERSITY OF COPENHAGEN

FACULTY OF SCIENCE

Landbrugsstyrelsen | Miljø- og Fødevareministeriet

Att. Specialkonsulent Marie Dam

Nyropsgade 30,

1780 København V

Svar på henvendelse fra Landbrugsstyrelsen i forbindelse med

MOF spørgsmål nr. 1231 om dyb rodvækst og kvælstofudvaskning

26. August 2020

Vi har på KU-PLEN 24. aug. modtaget henvendelse fra Landbrugsstyrelsen

vedr. spørgsmål 1231, om dyb rodvækst og kvælstofudvaskning, stillet i Folke-

tingets miljø- og fødevareudvalg, efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

I spørgsmålet udtrykkes der ønske om faglige notater fra såvel AU som KU,

såfremt der ikke er enighed mellem universiteterne om problematikken.

Landbrugsstyrelsen har i den forbindelse fremsendt sp. 1231 og det tilhøren-

de faglige notat udarbejdet af AU-DCA, til KU-PLEN (ved professor Lars Stou-

mann Jensen) og forespurgt om vi har kommentarer.

KU-PLEN har ikke nogen myndighedskontrakt med Miljø- og Fødevaremine-

steriet, og vi ikke har frie ressourcer til at løse denne type opgave, så vi er ikke

i stand til at udarbejde et fagligt notat. Det følgende skal derfor udelukkende

ses som vores kommentar til problemstillingen og spørgsmålet om der er

enighed herom mellem universiteterne. Sagen har været diskuteret i en grup-

pe bestående af Lars Stoumann Jensen, Kristian Thorup-Kristensen, Merete

Elisabeth Styczen og Svend Christensen.

Ud fra AU’s notat er det klart, at der er uenighed imellem universiteterne om

betydningen af vinterhvedes dybe rodvækst for kvælstofudvaskning.

Det er klart dokumenteret, at vinterhvede på en række jorder er i stand til at

optage betydelige mængder kvælstof fra under 1 meters dybde og dette vil

ikke være reflekteret i målinger af N-koncentrationer i jordvandet i 1 meters

dybde. Sådanne målinger giver derfor et dårligt sammenligningsgrundlag for

afgrøder med overfladisk og dybt rodnet, fordi der ikke tages højde for den

samlede kvælstofbalance.

Vi er enige med AU i, at dette naturligvis ikke ændrer på det eksisterende

kendte niveau af kvælstofudvaskning til vandmiljøet, sådan som den kan må-

les i vandløbene.

Vi er også enige med AU i, at en væsentlig del at det kvælstof (nitrat) som

vaskes ned under drændybde ender med at blive nedbrudt ved denitrifikati-

on, og dermed ikke når ud i vandmiljøet. Iflg. AU beskrives dette ved en pro-

centvis reduktion fundet ved sammenligning mellem den beregnede udvask-

DEPARTMENT OF

PLANT & ENVIRONMENTAL SCIENCES

(WWW.PLEN.KU.DK)

THORVALDSENSVEJ 40

DK-1870 FREDERIKSBERG C

TEL

+45 +35 33 35 60

[email protected]

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1231: Spm. om, hvordan det sikres, at Vinterhvedes faktiske næringsoptagelse i rodzonedybden medregnes i planternes optagelse og ikke medregnes som udvaskning til vandmiljøet, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

ning og målinger i vandløb. En fejl på udvaskningsberegningen vil derfor resul-

tere i en fejl i retentionsberegningen, der også betyder, at ændrede sædskif-

ter i det givne opland kan resulterer i en forkert udvaskningsberegning.

Dyb rodvækst betyder også hurtigere udvikling af rødder ned til drændybde,

og dermed længere perioder med aktiv rodvækst og optagelse af kvælstof fra

den dybde hvor udvaskning til dræn sker. Alt i alt, vil dyb rodvækst hos vin-

terhvede, og i øvrigt flere andre afgrøder og efterafgrøder med betydelig rod-

vækst og kvælstofoptagelse i jordlag under 1 meters dybde, bidrage til at re-

ducere udvaskningen til vandmiljøet sammenlignet med andre afgrøder med

mere overfladisk rodvækst.

I modsætning til AU’s notat mener vi, at det er vigtigt at inddrage den dybe

rodvækst og dermed de reelle kvælstof-massebalancer i analysen. Det mener

vi, fordi det ændrer i forståelsen af i hvilket omfang forskellige afgrøder og

tiltag bidrager til udvaskningen. Det kan have væsentlig betydning for hvilke

virkemidler der vælges, og især omkring betydningen af de enkelte afgrøder

og efterafgrøder for udvaskning og den samlede kvælstof markbalance i jord-

bruget.

Vi enige med AU i, at der mangler et bredere datagrundlag omkring betydnin-

gen af den dybe rodvækst under forskellige betingelser, men vi har viden nok

til at konkludere, at den dybe rodvækst hos vinterhvede, som er vores største

afgrøde rent arealmæssigt, har stor betydning på en række jorder. Et bredere

datagrundlag bør kunne kvantificere mere præcist hvad det betyder for den

samlede udvaskning, og hvordan det afhænger af jordtype, afdrænings- og

nedbørsforhold i forskellige dele af Danmark.

Med venlig hilsen

Kristian Thorup-Kristensen, professor i afgrødevidenskab

Merete Elisabeth Styczen, adjungeret professor i agrohydrologi

Lars Stoumann Jensen, professor i jordfrugtbarhed

Svend Christensen, professor og institutleder