MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1231: Spm. om, hvordan det sikres, at Vinterhvedes faktiske næringsoptagelse i rodzonedybden medregnes i planternes optagelse og ikke medregnes som udvaskning til vandmiljøet, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Følgebrev

Dato 21. august 2020

Journal 2020-0141283

Levering på bestillingen ”Bidrag til MOF spørgsmål nr. 1231”

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 12. august 2020 bedt DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug – om et fagligt bidrag til MOF-spørgsmål 1231.

I bestillingen er angivet at ”S

åfremt der ikke er enighed mellem universiteterne om

problematikken ønskes om muligt gerne et fagligt notat fra f.eks. både Århus Universi-

tet og Københavns Universitet

”. Det er ikke muligt indenfor rammerne af denne be-

svarelse at inddrage KU. Såfremt Landbrugsstyrelsen ønsker KU’s holdning til spørgs-

målet antages det at Landbrugsstyrelsen selv rekvirerer denne.

Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen, seni-

orforsker Ingrid K. Thomsen, seniorforsker Elly Møller Hansen og professor Jørgen Erik-

sen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Professor Lars J. Munkholm fra

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været fagfællebedømmer, og nota-

tet er revideret i lyset af hans kommentarer.

Notatet er fremsendt første gang 18. august, og hermed genindsendt med rettelse af

tastefejl.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID

3.27 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023”.

Venlig hilsen

Lene Hegelund

Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1231: Spm. om, hvordan det sikres, at Vinterhvedes faktiske næringsoptagelse i rodzonedybden medregnes i planternes optagelse og ikke medregnes som udvaskning til vandmiljøet, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

21.08.2020

Bidrag til MOF spørgsmål nr. 1231

Af Jørgen E. Olesen, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøko-

logi, Aarhus Universitet

Fagfællebedømt af Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, AU

Baggrund

Landbrugsstyrelsen har d. 12. august 2020 sendt en bestilling til DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug for at indhente et fagligt bidrag til svar til Folketingen vedr. nedenstående

del af MOF-spørgsmål nr. 1231:

Vinterhvede har en roddybde på ca. 1,5 – 2 meter og optager naturligt næringsstoffer i

rodzonedybden. Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at planternes faktiske

næringsoptagelse i rodzonedybden medregnes i planternes optagelse og ikke medregnes som

udvaskning til vandmiljøet. Såfremt der ikke er enighed mellem universiteterne om

problematikken ønskes om muligt gerne et fagligt notat fra f.eks. både Århus Universitet og

Københavns Universitet

Besvarelse

I vandmiljøet udgør kvælstofbidraget fra landbruget ca. 70 pct. af den samlede belastning, og

opnåelse af et renere vandmiljø må derfor i høj grad have fokus på at nedbringe

kvælstofudvaskningen fra dyrket jord. Når tilstanden i vandmiljøet bestemmes, vil resultatet

integrere over en lang række forhold i det opland, som afvander til åer, søer, fjorde og grundvand.

Disse forhold vil både være menneskeskabte og naturgivne. Arealanvendelsen har stor betydning

for udvaskningen, f.eks. fordeling mellem dyrket land, skov eller bebyggelse. Ligeledes vil

klimaforhold, jordtype og dræningsforhold være afgørende tillige med de retentionsprocesser,

som forhindrer, at nitrat når frem til vandmiljøet. Retentionen omfatter især fjernelse af nitrat

gennem denitrifikation under kemisk stærkt reducerede forhold (hovedsageligt iltfrit miljø) i

jorden, men vil også omfatte kvælstofoptagelse af planter fra under standard-roddybden på ca. 1

meter.

Måling af kvælstofkoncentrationen i et givent vandmiljø giver så at sige et facit for, hvad der sker i

det omgivende opland. Især giver kvælstoftransporten i vandløb facit på hvor meget der udledes

fra oplandsarealet. Det vil sige, at en eventuel effekt af dybe rødder i afgrøder (fx vinterhvede),

efterafgrøder og anden vegetation (fx skov) i princippet er inkluderet, og effekten influerer

dermed også på, hvor store indsatskrav, der eventuelt stilles for det pågældende opland som

grundlag for forbedring af vandmiljøet.

Af måle- og beregningstekniske grunde er kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealer fastsat ud

fra en standard roddybde på 1 meter. Dette er en teknisk definition af rodzonedybden, som i

praksis afhænger af mange forhold, især jordbund og planteart. Ved fastsættelse af indsatsplaner

indgår kvælstofudvaskningen dog i et større modelkompleks, hvor der også beregnes retention fra

rodzonen til recipienten. Denne modelberegnede retention er kalibreret i forhold til den opgjorte

kvælstofudvaskning fra ca. 1 meters dybde og målt udledning til vandløbene.

Indsatskrav i forbindelse med reduktion af kvælstofudledningen kan opfyldes ved forskellige

virkemidler, hvoraf nogle vedrører kvælstofudvaskningen. Dyrkning af vinterhvede er i sig selv ikke

et egentligt virkemiddel, selvom det er velkendt, at vinterhvede på visse jordtyper kan opnå

betydelig roddybde og dermed optage kvælstof dybere end rodzonen, som ofte er grænsen for,

hvornår kvælstof betragtes at være udvasket. Der mangler dog eksperimentel evidens for effekten

af dybtgående rødder i forhold til at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet.

Dyb rodvækst opnås først og fremmest på lerjord, mens roddybden på sandjord vil være

betydeligt mindre - på grovsandet jord blot 50-70 cm. Da lerjord ofte er drænet, vil en stor andel

af nedsivende nitrat udvaskes via dræn. Selvom hvede, som anført i spørgsmålet, potentielt kan

opnå roddybder på 1,5-2 m, vil en stor del af kvælstoffet som udvaskes til under standard-

roddybden på 1 m tabes via dræn eller denitrifikation inden de dybe rødder er klar til at optage

det. Dybe rødder vil således ikke kunne forhindre udvaskning fra drænene, som ofte ligger i 1-1,5

m dybde.

For mange af de godkendte virkemidler stiles mod, at kvælstoffet forbliver i de øvre jordlag. Det

gælder f.eks. for efterafgrøder, som generelt har en betydelig højere kvælstofoptagelse om

efteråret end vinterhvede. Efterafgrøden optager og fastholder således kvælstoffet, inden det når

ned i en dybde, hvor udvaskning kan ske via dræn. En senere optagelse via dybe rødder er

betydelig mere usikker i forhold til at undgå udledninger til vandmiljøet.

Det kan konkluderes, at en eventuel effekt af vinterhvedes dybe rødder i princippet indgår –

omend indirekte, når udvaskning og indsatskrav bestemmes. Det gælder også, selvom de

anvendte modeller ikke specifikt tager hensyn kvælstofoptagelsen fra dybe jordlag. Det

anerkendes, at vinterhvede på visse jordtyper kan opnå stor roddybde, men dokumentation af den

kvantitative betydning i forhold til at undgå tab til vandmiljøet udestår.